Grundtvig, N. F. S. Vai nu, Dannebrog, paa Vove

No. 326 .

Vai nu, Dannebrog, paa Vove!
Rul nu, Bølge himmelblaa!

* * * * * * 588

Spring nu ud, hver Bøg i Skove!
Sjunger, alle Fugle smaa!
Lilier i Dronning-Dragt,
Som fordunkler Kongers Pragt!
Samler eder, som vi sjunge,
Som i Enge, saa paa Tunge!

Han, der under Vinters-Hjerte
Fødtes under Hytte-Tag,
Han, der vaanded sig i Smerte,
Under Jævndøgn-Stormens Brag,
Støvets Søn med Kiød og Blod,
Han af Jordens Skiød opstod,
Ja opstod, som Blomst udspringer,
Stak i Sky paa Ørne-Vinger!

Glæd dig, Jord, af al din Styrke!
Syng for Herren høit i Sky:
Alle Himlens Engle dyrke
Barnet, født i Davids By!
Evig throner Støv med Aand
Salig ved Guds høire Haand,
Sender fra sit Herre-Sæde
Moder-Jorden Himmel-Glæde!

Han, som var paa Jorden lille,
Sidder nu Gud-Fader næst,
Derfor skal hvert Sang-Værk spille
Paa den store Pindse-Fest!
Alle Tunger stemme da
Sammen i Halleluja,
For den Ild, som, naar de gløde,
Skaber Himmel-Flammer søde!

Føle skal det Folke-Vrimlen,
Ja og Amen er Guds Ord,
Jorden løftet er til Himlen.
589 Himlen dalet er til Jord,
Stigen reist til Engle-Gang
Under Støvets Fryde-Sang:
Tone-Stigen fra vor Tunge
Didop, hvor Serafer sjunge!

See, vort Hoved er deroppe!
Jesus Christ, vor Moders Søn,
Over alle Stjerne-Toppe
Throner høit i Lys og Løn,
Kalder os, som troe Hans Ord,
Legem sit og Lys paa Jord!
Lydt blandt Engle det fortælles:
Støv med Gud har Aand tilfælles!

Derfor kommer Han tilbage
Aabenlyst, som Han opfoer,
Kroner herlig sine Dage,
Kalder Støvet op af Jord,
Vinker mildt, med Kalken ny,
Legem sit til Sig i Sky,
Peger paa sit Ære-Sæde,
Siger: deel din Herres Glæde!