No. 168 . *)

✂ Ære og Priis og Dyd!
Vi med Fryd
Os barnlig paa Gud-Fader
Forlader:
Vi var i Nød saa længe,
Dog hørde Han vor Bøn,
Og som Han saae os trænge,
Han sendte os sin Son!

✂ Thi ville vi nu sjunge
Med Hjerte og med Tunge
Hans Priis, saa godt vi kan!
Sjunger, alle Mand!

✂ Engelen bar os Trøst,
Med sin Røst,
Guds-Fred han hød i Stuen
Jomfruen,
Han sagde: med dig være
Vor Herre, Jomfru skiøn!
Undfang i Dyd og Ære
Og fød Guds egen Søn!
Det vilde Eva gierne,
Men havde ei den Stjerne!
Nu op fløi Naadens Dør,
Lukket var den før!

✂ Himmel er skabt og Jord
Af Guds Ord ,
Dog voldte under Hjerte
Ei Smerte
Den hirnmelhøie Kæmpe,
Da Ham en Jomfru bar;
Saa veed Han sig at læmpe,
Er aldrig Byrde svar,
For Han fra Himmerige
Kom til os, som vor Lige,
Kom hid paa Barneviis!
Gud skee Lov og Priis!

✂ Ret i en salig Tid
Kom Han hid,
Da glemde deres Møde
De Døde,
For de fik det at vide,
361 At født var Folkets Ven,
Som tog vor Sorg og Kvide,
Og gav os Fryd igien,
Paatog sig Verdens-Møden
Og kom med Raad for Døden!
Det Barn af Hjertens-Grund
Priser allenstund!

✂ Vel os, at vi er skabt,
Ufortabt,
Nu Bod paa Alt mon raade
Guds Naade,
Thi love vi saa gierne
Vor Drot fra Bethlehem,
Som vil os mægtig værne
Og føre salig hjem,
Lovsynge Morgen-Røden,
Som frelste os fra Døden!
Med Ham fra Stjerne-Top
Livets Soel stod op!

✂ Sorg er til Glæde vendt,
Klagen endt,
I Lov-Sang kiendes Fryden
Paa Lyden;
Var Han ei født og baaret,
Guds Søn i Moder-Skiød,
Os Arme var beskaaret
Den bittre, haarde Død,
Ved Jomfruen benaadet
Paa Vaanden Bod er raadet,
Nu takker gladelig
Gud i Himmerig!

✂ Født haver Mø en Søn,
Faur og skiøn,
362 Gienfødt blev Yndigheden,
Herneden,
Ved Sang af Engle-Skare
Om Herrens Fødsels-Dag,
Om Verden frelst af Fare,
Guds Fred og Velbehag,
Som vilde Sorgen vende
Til Glæde uden Ende,
Os bær paa Barneviis
Ind i Paradis!