No. 348. *)

✂ Kiærligheds og Sandheds Aand!
Jords og Himmels Hjerte-Baand
Knytter Du alene;
Os forlene deilig Røst,
Os opgløde, dybt i Bryst,
Dine Flammer rene!

✂ Lad det kiendes aabenbart:
Lyset dit er mildt og klart,
Det er Hjerte-Glandsen,
Du er Kiærligheds Forstand,
Dyden din er Reenhed sand,
Salighed er Krandsen!

✂ Kun den Fromme Du giør snild,
Kalder kun den Gode gild,
Styrker kun den Spage;
Thi din Konge-Vei er Fred,
Al din Færd Retfærdighed,
List og Vold din Plage!

✂ Hvor Du lyser, Mørket flyer,
Al Uteerlighed Dig skyer,
Spotter med din Naade;
Sandhed , som den klare Dag,
Krandser i dit Venne-Lag
Kiærlighedens Gaade!

✂ I det store Sjæle-Bad,
Og i Hjertets Drik og Mad,
Du er Guddoms-Kraften,
I hver Green og i hver Kvist
Paa det sande Vin-Træ: Christ ,
Du er Leve-Saften!

✂ Med en god Samvittighed
Til de Smaa Du daler ned,
Skaber rene Glæder,
Lyser op og renser ud,
Til de staae for Lysets Gud
I snehvide Klæder!
Aldrig tænder Baal din Ild,
Blusser ei med Lue vild
Op til Hoved-Heden,
Gløder, flammer, smelter kun,
Mildt i Hjerte, sødt i Mund,
Som Guds-Kiærligheden!

✂ Du, som af den »liden Flok«,
Svag og bly og bange nok,
Gjorde Kæmper stærke,
Skab nu og af os en Hær,
Som tør svinge Aandens Sværd,
Under Korsets Mærke!

✂ Kiærlighed til denne Jord
Seer du, ak, er saare stor,
614 Vildt dens Lue brænder;
Sluk den ud med Duggen mild,
Lad os blusse af den Ild,
Du for Himlen tænder!

✂ Paa vort Eget Nat og Dag
Stirre vi med Velbehag,
Det forstyrrer Freden;
Lad os Jesus Een og Hver
Som vort Liv og Lys faae kiær!
Det giør Enigheden!