Faaborg, Christoffer BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Faaborg, Christoffer (1565-10-30)

Kalundborg, 30. Oktober 1565. Christoffer Faaborg til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Sag med Byfogden i Kalundborg. Det omspurgte Skib med Malt er afsejlet til København for 3 Uger siden. Om Sten Rosensparres Død. Han raadspørger Mogens Gyldenstjerne med Hensyn til Slotsloven. Maltskibet er af Storm forslaaet til Horsens.

Jhs.

Minn ydmige helßenn oc willige thro pligtiige thieniste altiidt mett Wor Herre. Kiere her Magnus, gunstige gode wenn, betacker ieg ethers strennghedt ganndske ydmygeligen for megett gott. Kiere her Magnus, som i schriffuer meg tiill, att ieg skulle tage en nøgactige borgenn aff byffogdenn her i byenn, saa haffuer ieg thett ocsaa giortt epther ethers breff, og haffuer handt giffuet meg tiilkennde, att hand nu paa fredag først kommendis acter seg nest Gudtz hielp sielff prsonnlig(!) att were hoss ether oc handle om sagenn. Item som i schriffuer, atti forundrer, huor thett fatt er mett skiiff, som anammede her thett konng. mats. malt indt her aff slottett, saa er thett thre wgger, sidenn hand løbb her wdaff haffnen, oc laa hand lenge børløss her; dog forhober ieg nu wist, att handt er for Kiøbnnehaffn. Kiere her Magnus, maa ieg oc giffue ether att wiide, dißwer, dog icke wdenn stor sorrige, thett kennde Gudt almegtiste, att meg er tiill widende worden, att Stenn Rossennspar, myn kiere hosbonnde 1), skulle were heennkalledt aff thenne gredelige dall; men er thett saa, da Gud wnde hannom mett alle christne siele en salige opstandelße; och motte ieg sigett for Gud, da wor thett stor skade, att then gode mandt saa hasteligen skulle kommett aff dage. Kiere her Magnus, maaj oc ydmygeligen wide, att then tiidt then gode mandt Sten Rossennspar paa kong. mats. myn naadiste s. 735herris wegnne anduordet oc betrode meg thenne slotz louff inden Kallundborge porte, da anduordet hand meg then mett saadane ordt, att ieg aldrig nogen skulle igen anduorde den wnder liiffuis straff wden hannom sielff personnligen i hans egen handt; men hues saa skeede, dißwer, att saa skulle skee, at hannom wdj nogen maade dißemellom bleff liiff forkortett, da skulle ieg ingen anden enndt konng. mats. sielff eller Danmarckis raadt anduorde samme slotz loug. Kiere her Magnus, er fordj mijn gandske ydmygeligen bøn tiill ethers strenghett, attj for Gudtz skyldt wille her wdj dele eders gode raadt medt meg, thij [ie]g 1) haffuer ingen wden Gud oc ether nu att [s]lae meg tiill epther mi[jn herjre hosbonndis affgang, oc bad hand ... altiidt for then gode tro, [han] hagde tiill ethers strenghett, att ieg skulle tiilbiude ether, om nogett beßønderligt i hans frauerelße paa korne. Giører her som en god riddere oc deler ethers gode raadt mett. Ethers willige wnderdanige thienere findis ieg altiidt gerne, som ieg thes pligtig er. Beffalenndis ethers strenghett her mett then almegtiste Gud. Giffuit paa Callundborge then 30. octobris anno etc. 1565.

E. w. t.
Christopher Foborrigge.

(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig oc welbiurdige mannd oc streng riddere her Magnus Gyllennstern tiill Stiernneholme, konng. mats. stathollere paa Kiøpnnehaffnn, synn gunstige gode wenn, ganndske ydmygeligenn.

Kallenborig.

(Paa en indlagt Seddel:)

Kerre her Monns, moii wede, atth siiden tthette breff wor ttiill schreffuetth, tthaa er hiid kommen høiboodzmand s. 736aff tthed skiiff, som annammede tthed malltt her aff slotted, och haffuer beretth for megh, huorledis atth tthee wdaff Gudz werlliigh worre ner bortthe wdj søen, men dogh Gud skiee loff, atth skiiffuetth er beredtt, saa tthed liiger inde for Horsens och skader intted, wden allenneste atth tthe haffuer ingen siiuell, saa er her icke nemmer rod, end hand maa giiffue sig ttill Køuenhaunn, atth hand tther kand faa, huis hannum fates. Kerre her Mons, moij wede, atth tthen guode mand Eriick Boose rammer kongeliige mag tt och Stens gaun som en erlliigh mand wdj alle maade.