Daa, Claus BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Daa, Claus (1561-03-28)

Ravnstrup, 28. April Marts 1561.
Klavs Daa til Mogens Gyldenstjerne.
Om noget Gods, som Fogden paa Hjelmsøgaard har opbudt Penge paa, og som Brevskriveren har i Pant af Peder Christiernsen Dyre, og om 2 Brevskrin, som han har i Forvaring paa Ravnstrup for denne.

Wennliigh kiierliigh helsenn eder nu och altiidt thiill forne sennt medt wor Herre. Kiiere her Magnus Gylden-s. 157stiem, beßønnderliige guode wenn, betaker ieg eder gandske høgeliigennn och giiernne for allt ere och gott, som i meg altiidth giordt och beuist haffuer, huis ieg aff mynn ringe formoffue altidt gierne forskylle wiill, ther ßom thedt wor wdij myn mact etc. Kiiere her Magnus, giffuer ieg eder wenliigenn tilkiennde, adt Annders Friis, fogedt paa Hielmsø gaardt, haffuer kønt løsenn och opbudit sølff och penndinge paa nogit goetz, som mynn høstru 1) och ieg haffuer wdij pant aff Peder Chrestennßenn 2), och stundum haffuer opbudit thedt paa Peder Chrestennßenns arffuingis vegne och stundum paa hans hospundis wegne och tridie ganng epther kongeliige maiestats wylliige och samtøcke och nu siste ganngh epther ethers beffalinge, saa adt hanns forfføllinge er gangen thiill bage igiienn och hanndt skall begønnde paa ny igiienn. Saa wiill thedt ware lenge, førenndt thedt kommer till ennde; thii ieg kunde jnngenn dorn faa nu for meg, ther mynn høstru, ieg och mine børnn kanndt were forvarid medth. Tha paa thed i icke er thenn, ther ieg wiill trethe medt eller wiill opholle ther medt, ther ßom i wiill flu meg Peder Chrestenßenns breff, ad mynn høstru och ieg skall antuorde eder same goetz, eller i wille giue os ethers breff ther paa, adt wii och woriis arffuinge kunde bliiffue wkraffde och wtiltallit aff hannom eller hanns arffuinge, Gud giiffue, huem the bliiffuer, epther the breffue, som hand haffuer giiffuett oss paa same goetz, tha will wij saa giiernne leffuerere eder ßame goetz som nogenn, ther som wii kunde faa enthenn aff the breffue, och will antuorde Anders Friis det, naar hanndt kommer och will giiffue os voris penndinge, wdenn aldt widere dielle eller tretthe etc. Kiiere her Magnus, skulle y och wide, adt mynn høstru och ieg haffuer nogenn skryenn her paa s. 158gaardenn, som er ij, ad foruare for Peder Chrestennßenn och paa allerhøgiste forpliictelse paa woris guode adeliige troff, ere och loffue, ad wij inngenn skulle antuorde dennom wdenn hannom siielff eller och huem hans handt schrefftt haffde, som eders tyenere Peder schriiffuere well wedt. Thii hanndt førde denom hiid, och hanndt haffuer och lagdt i dem och thagiitt aff dennom, huis handt sielff wedt, och ieg icke wedt, huadt ther er y denom eller er kommenn meg eller mynn høstru eller mine till guode ther aff for saa møgit, som en huid er wertt, eller mynn høstru eller ieg haffuer foet saa møgit aff Peder Chrestenßenn, wdenn huis wii haffuer betalit hanom medt guldt och pendinge och giordt hanom skeell for, saa ßanndeliig hielpe meg Gud vell adt komme op aff thenne mynn soete seng, ieg ligger paa, och skall ieg well tro, adt Peder schriiffue(!) haffuer nøgelenn till same skryne eller wedt, huor the er; thii the korne wbeseglede hiidt, och hanndt haffuer werit i denom sidenn etc. Kiiere her Magnus, saa er Hilleborgs och mynn ganndske wennliigenn bøenn till eder, ad i wiille giiøret, for huis guode wii tror ether thiill och for thedt bloedtz foruant, ther Hilleborge och y er komenn aff oc haffuer till hobe, adt y wille wnde os, adt wii motte lade føre Peder Chrestennßenn same skrynn, och eders tienere Peder schriiffuere motte følge medt och sii, ad wii antuorder ham dem saa wbeskorenn, som the komme hiidt, och fliiere aff eders tienere, huem y wille. Thii ieg wed, Peder schriiffue(!) siiger icke videre, h[uerke]nn for Peder Chrestensens eller wor skyldt, endt [th]enn diiell, som hanndt kanndt bestaa och wedt sandhiedt adt were, och icke begiere wii heller widere. Saa er woriis ganndske wennligenn bøen till ether, adt y wille giøret, for huis guode wii tror eder tiill, adt y wille diele eders guode raadt medt os och schriiffue os eder guode willie thiill ther paa, adt wii kunde bliffue well aff medt denom medt lempe epther then forpliictelse, s. 159wii haffuer giffuet Peder Chrestenßenn. Tii wii wide well, ad y icke er therm, ther wille woris eller woris børnns skade eller forderffuelse y nogenn maade. Kiiere her Magnus, forlader meg, adt ieg schriiffuer eder saa driistiig till; y alle the maade, ieg kanndt were eder tiill willie och tienneste, ther skall y altiidt finnde megh ganndske williig tiill, om Gud will wnde meg op paa beenenn igienn. Her medt ether thenn almecteste Gud beffalenndis. Lader Hilleborge och ieg siige ether och ethers kiiere høstru och børnn mannge c m guode netther och wor williig tienneste altydt etc. Schreffuit paa Raffuennstrup fredagenn neist for palme sønndagh anno dominj 1561.

Clauiss
Daa.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliigh och welbiurdiigh manndth och strenge ridder her Magnus Gyldennstierne tiill Stiernnholm, kongeliige maiestatis forordinerede statholler paa Kiiøbennhaffnn, mynn besønnderliige guode wenn, gandske wennnliigenn thiill schreffuuiit.

Claus Da scryffuer om Per Crystiemssens gods oc 2 skrijn.

Claus Daa.