Gyldenstierne, Frants BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldenstierne, Frants (1560-02-16)

Wittenberg, 16. Februar 1560.
Frans Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Anbefalingsskrivelse for „den Unger", som gerne vil se Fortuna og Københavns Slot. Han beder om Penge. Kurfyrsten er draget til Berlin til Bryllupsfestligheder. Rygter om, at Universitetet skal flyttes til Torgau.

Jhs.

Sønligh, kierlig hellsen eder nu och altid tilfornn sendt med Gud, wor herre Iesu Christo. Mind allerkeriste fader, betacker ieg eder for alt gott, som y migh fra mind barndoms tid giort och beuist haffuer, huilcked denn alsommegtiste Gud eder wel belønne schal y dett euige rige met alle wdualde. Allerkeriste fader, er ieg end nu aff Gudtz naade wel til pas; Gud alsommegtiste vnde migh dett samme til eder och mind moder att spørge. Vide maa y, mind kiere fader, att dette er denn Vnger 1), som iegh schreff eder til om, huilckend iegh haffuer nu haffdt her til Wittenbergh megid gott aff, baade y end maade och y end andenn. Saa ville hand nu drage nedt y Danmarck, for hand kunde see der Fortunam 2) och Kiøbenhaffnns slott, for Philippus 3) raade hannom der megedt till. Kere fader, saa beder iegh eder gandscke gerne, att y ville well gøre och verre hannom behielpeligh der til, s. 16att hand kunde io faa dett att see. Bad Philippus hannom, att hand sckulle gaa til migh och bede mig, att iegh sckulle schriffue eder der till om, och att kande(!) faa dett att see. Bort om itt maanedt, haffuer handt sagt till Philippum, att handt ville verre her igenn och sidenn drage hendt y Italiam. Hand haffuer och bødt migh til, att hand ville tage migh met sigh och ville geffue migh end hest, och sckulle werre hos hannom; iegh sckulle icke tere end smaa pending. Och haffuer handt beuist sigh megid god villigh y modt migh, och denn tid att mesterendt ville sckøde migh wdt fra sigh y windters, da ville handt tagedt mig y huse med sigh, och sckulle bodt hos hannom. Saa bede iegh eder, att y ville och werre hannom villigh der y genn, epther dy att handt er fremmed och haffuer ingen wenner och kand indted aff sprocked. Beder ieg eder, mid(!) kiere fader, att y ville och sende migh penge met hannom, fordi iegh haffuer her ingenn mere och bliffuer mind wert megid sckøllig dagh fra dagh, och haffuer iegh icke heller kleder. Andett nytt haffuer iegh icke, att iegh kandt schriffue eder till om paa denne tidt. Mend er kurførsten 1) dragenn hendt till Berlinn till dett brølløp, herzugh Henrick sønn 2) von Brunsuich faar margraffuenns dotter. Och sige dy och, att dette vniuersetet sckall bliffue ført hend til Torge, och herzugh Hans Fridericks 3) sønnør(!) ville belegge Wittenbergh, men der wedt iegh indted west om, att iegh kand schriffued forwist. Her medt eder denn alsommegtiste Gud befalendis. Schriffuedt til Wittennbergh denn 16. daegh februarij. Gører vel och siger mind moder mange gode netter och mind søster Soffie och Hildeborgh. Iegh s. 17sckulle och haffued schreffued dennom til, mend iegh kunde icke komme der til met, for iegh hafd icke saa mange stunder.

Eders kere sønn
Franciscus
Gyllenstiernn.

Tr. i Brudst.: Ny kirkehist. Saml. IV, 90 f.