Turson, Jon BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Turson, Jon (1564-03-19)

Lund, 19. April Marts 1564.
Jon Turson til Mogens Gyldenstjerne.
Han svarer bekræftende paa Anmodningen om at være Procurator for Frans Gyldenstjerne ved Lunde Kapitel. Om dennes Ret til Andel i Fællesgodset efter afdøde Kanniker; hvad Jon Turson har foretaget i Sagen; og Kapitlets Stilling hertil. Om Bøndernes Ydelser og om, hvorledes der skal forholdes senere.

Myn ydmyge willige tieniste oc kierlige hilsen nu oc altiid med Vor Herre. Kiere her Magnus Gyldenstiern, gunstiger herre oc sønderlige gode wen, nest en ydmyg oc ganske wenlige tacksigelsse for alt gott, som eders strenghet oc eders kiere frue meg oc myn fattige hustru 1) altid giort oc beuist haffue y mange adskyllige mode, huilket jeg gerne wil fortiene oc forskylle med eder oc alle eders aff myn ringe formuge, saa lenge ieg leffuer, saa giffuer ieg eders strenghet ganske ydmygeligen till s. 299kende, at nu y søndags midfaste, som ieg fick eders scriffuelsse, vdj huilken y begere, at jeg skal were eders søns Ffransciscus Gyldenstierns procurator effter Peder Dringelberg, saa hade jeg da gierne giort mijn vndskylning hoss eders strenghet bode for myn siugdom oc skrøbelighets skyld oc for de mange regenskab, ieg sider vdj, oc bedet eders strenghet gerne, at y ville der til haffue taget her Hans gardscriffuere eller Jens scriffuere, eders gamble tienere.

Men effterdj at eders strenghet haffuer meg nu her till betrodt sønderligen ydermere end nogen anden y capitel, for hues sag skyld ieg betacker eders strenghet ganske ydmygeligen, daa wed jeg icke y nogen mode at fornechte eller affslaa eders strenghet thenne begering, men jeg wil ganske gerne were eders søns procurator, til Gud wil, att hand kommer selff til stede, oc ramme hans gaffn oc beste bode inden capitel oc vdan, som jeg wil andsuare, oc nolle bønderne wed lou oc ret oc ingen besuering legge denom paa med vrette y nogen mode. Oc nar som jeg kand der iche vere god fore, da vil jeg sige eders strenghet der om til vdj tiide, at y da kunde were fortenckt at beskicke en anden y myn sted, som eders søns beste oc fordeli bedre fodre oc tale kand end jeg, oc den, som capitel kand høgre ansehe end meg, oc wil doch gerne were eders strenghet oc alle eders til willie oc tieniste alle myne dage.

Jtem, kiere her Magnus, som eders strenghet scriffuer, at jeg skal søge eders søns rett oc rettighet, som y forfaret haffue, at han haffuer ret til effter nogre affdøde oc affgangne canicker, huilke jeg formercker, at y mene Per Dringelberg, her Hans Skabo oc mester Henning,

saa skulle y dette vide, myn gode her Magnus, at strax som jeg fick eders scriffuelsse, gick jeg til mester Henrich 1) s. 300oc the andre oc gaff denom thenne eders begering til kende oc bad thenom her vdj were fortenckt, nar de skiffte communia, det er omgangs gots, at eders søn kunde jo sa well fange sin part der aff som andre.

Men paa det at de skulle icke forføre eller forwende mynne ord eller y schulle tencke, at jeg hade icke flytteligen talet paa eders søns rettighet, da schreff ieg denom et breff til, ord fra ord som her effter følger:

Salutem in domino. Kiere her degen, her archedegen oc her cantor, som jeg y sistens wel formerchte, da y skiffte det gotz, som man kaller communia, effter salige Per Dringelberg oc her Hans Skabo oc nu ydag effter mester Henning, at y tre alene oc mester Bent haffue vdelucht meg oc andre flere, som burde at vere der hoss, nar sodanne communia skifftis etc., oc thenne erlige mand Fransciscus Gyldenstiern er ocsa aldeles vdelucht oc forglemtt, bode da effter Per Dringelberg oc her Hans Skabo oc nu effter mester Henning, och ingen communj gard fanget: sa begerer ieg nu paa hans vegne restitutionem, effterdj at y haffue icke end nu parteret oc fra eder antwordet samme communia. Oc mener Fransciscus Gyldenstiern, at hand haffuer saa god rett oc rettighet til at nyde oc fange communia oc saa got gaffn giør for domkyrken som andre, der borte ere eller oc tilstede, der ey mere giort haffue end hand, oc alt hues hannum haffuer burdt at vdgiffue her hoss domkyrken med skat, tønge oc chorss tieniste, haffuer hand vdgiffuit redeligen til denne dag oc vil her effter. For hues sag skyld jeg aldelis paa kreffuer al den ret oc rettighet, som samme Fransciscus Gyldenstiern kand tilfalle in bonis communibus, eller ocsa giffuer meg en dom, huorfore at y vdeløcke hanum mere end andre.

s. 301Oc det samme begerer jeg ocsa paa mester Jacobs 1) vegne til s. Neglaus y Københagen. Datum Lundis tisdagen effter lætare 2) 1564.

Jonas Turson manu propria.

Alt sa lunde sehe y her, kiere her Magnus, huor flytteligen huor flytteligen(!) jeg haffuer krafft pa eders søns rettighet. Men huilke jeg mener med the andre, som borte ere eller oc til stede etc., oc faa doch atligeuel communia, det haffuer ieg sagt paa capitel oc vil ocsa sige eder det, nar Gud wil, at jeg kommer til eder.

Men the gode herrer hiølle samme forscreffne breff hoss sig til nu y fredags; da lode de det lesse for det ganske capitell, oc maa vel ske y then mening, at jeg haffde scriffuit nogit for strengt, der de kunde haffue skyld til meg fore etc.

Men jeg suarede denom paa alle artickle, som jeg wil vere bekendt, oc sagde thenom ydermere saledes, at the skulle seg viseligen betencke oc ansehe thenne tiids leylighet, att y ere then mand, som det ganske capitel kand møgit hielpe til gode; med flere ord, som jeg da pa den tiid fore gaff pa eders søns vegne. Oc dette sagde jeg denom rundeligen til, at y ville enthan herfore skylle det ganske capitel, om eders søn fanger iche communia, eller oc meg, at jeg iche flytteligen taler pa hans rettighet.

Men, kiere her Magnus, da alle ting wore nu saledes ende y fredags pa capitel, fick jeg paa sisten saadanne suar, at capitel ville scriffue eders strenghet til her om. Saa gick jeg doch y gard, som vor loffuerdag, til mester Henrich oc mester Baltzar 3), om the wore anderledes berade, men the hade da giffuit befalning at scriffue, som eders strenghet selff forfare kand, nar y fange breffuit att s. 302lesse, oc were siden fortenckt at scriffue eders gensuar til bage. Jeg haffuer giort her til saa møgit, som meg aller mest mugeligt vere kand, oc vil jeg siden rette meg effter eders scriffuelsse det yderste, jeg kand, oc altiid gøre, hues eders strenghet lefft oc kiert er y alle mode. Oc er det meg mugeligt for myn siugdom skyld, da vil jeg komme offuer til eder y poske vge nest Guds hielp. Befalendes eders strenghet Gud almechtiste. Ex Lund søndagen judica 1564.

Eders strenghets
vnderdanige
Joen
Turson.

(Bagpaa: Seglet. Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig oc welbyrdig mand oc strenge ridder her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm etc., myn gunstige herre oc sønderlige gode wenn, ganske ydmygeligen.

Mester Jon i Lund.

(Paa en indlagt Seddel med samme Haand:)

Jtem jeg ville gerne, at eders strenghet ville scriffue meg til, om bønderne schulle yde Hille 1) Per Dringelbergs eller mester Baltzar alle de gardleyninger, sagefald oc øxen, som the staa til bage med oc iche ere vdkomne, eller de schulle denom nolle en tiid lang hoss seg.

Jtem effterdj eders strenghet fanger nu capitels breff, sa wed jeg iche bedre rad, end eders strenghet scriffuer capitel eders villie oc begering til bage; oc ville de iche siden giffue eder andet suar, sa kand eders strenghet begere dom, oc jeg vil da gaa y rette pa Fransciscj vegne oc hende dom. Oc sender jeg nu mit eyget bud offuer til eders strenghet, at jeg snart kand faa bud til bage etc.