Ulfstand, Jens Holgersen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Ulfstand, Jens Holgersen (1565-04-09)

Baahus, 9. April 1565. Jens Holgersen Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.
Han har for over 3 Uger siden sendt et Bud til Kongen m. fl. om at faa Folk og Fetalje. Elfsborg har faaet Fetalje, og det siges, at Svenskerne derfor vil rykke bort derfra til Baahus. Han sender Grev Per Brahes Proklamation til Bønderne, som gaar Svenskerne til Haande. Han maa snarest have Undsætning efter medfølgende Register, da han ellers ikke kan holde Slottet. Jens Kaas har slaaet Svenskerne tilbage, men disse har faaet Forstærkning, og han har maattet gaa tilbage til Slottet.

Minn ganntz wennliig kierliig helßenn nu och alletiid forsenndtt met Wor Herre. Kierre her Magnus Giildennstiernne, frennde och sønnderliig gode wenn, betacker ieg ether ganntz wennligenn och giernne for altt erre och gott, som i mig alletiid giortt och beuist haffuer, for huilckit i schall alletiid finnde mig ganntz weluilliigenn tiill att forschiille, mett huiss gode wdj min ringe macth kannd werre. Kierre her Magnus, giiffuer ieg ether wennligenn tiill kiende, att ieg nu for nogenn tiid forledenn siidenn sennde enn aff mine thiennere neder tiill konng. matt. och tiill ether och nogle flere aff raaditt met bescheenn, huorledis the Suennske hanndlit siig nu, the war her for slottit, och huad the wdretthe. Nu er thet paa fierde wge, siidenn ieg aff sted sennde samme karll, och hann er icke enn nu igienn kommenn; er ieg ther fore beffrøcthenndis, att the Suennske schall haffue fanngitt hanum, thj att the erre her alle wegnne wdj schiernne met espinger och boder och tager saa mannge schuuder och boder, som the offuer kommer, och giør manngenn fattiige mannd stor schade; och haffde ieg afferdit samme min thiennere epther folch, fætalle och anndenn ware, huiss som fornødenn er tiill konng. matzs. hussis ophollning. Kierre her Magnus, giiffuer ieg och ether wennligen tiill kiiende, att konng. matzs. schiib kom ind for Elsboriig nu wdj goffuer mett thenn fætallj, som war her opsenn tiill Jenns Koess. Nu siidenn the Suennske s. 592haffuer fomummit, att hannd faar wnndsettning met fætalle, att the icke trøster tiill att suelthe hannom wd, lader the thenum høre, att the enndeligen mett thet første wiill her for slottit igienn, oc er greffue Per Brade theris øffuerste, och her Oge Benntzenn ¹⁾) Åke Bengtsson; jvfr. ovfr. Nr. 510. er opdragenn, och sennder ieg ether enn copie aff itt breff, som greffue Peder haffuer screffuitt ²⁾) Se Bilag I ndfr. bønnderne tijll, huor wdj i kand forfare, att bønnderne er thenn Suennske tiill hannde ganngitt och ieg aldeliis ingenn wnndsettninng faar aff bundenn i noger maade. Och forwnnder mig, att her icke saa well kommer wndsettning op tiill thette huuss som tiill Elsboriig, epthertj att ieg icke miierre haffuer aff bundenn, enn Jenns Koess haffuer. Kierre her Magnus, thj er miin ganntz wennligenn bønn tiill ether, att i wiille well giøre och were mig behielpeliig, att ieg maatthe faa wnndsettning met thet første saa møgitt, som thenn jnndlucthe regiister ³⁾) Se Bilag II ndfr. formeller; thj att thet er storliigenn fornødenn, och ther som ieg icke faar thet, som ieg kannd nolle konng. matzs. huuss weed macthenn met, och thett ther offuer (thet Gud forbiude) nogitt tiill kommer, kannd ieg eller the gode mennd, som her liiger i slotz loffuen, icke liide nogenn tiill thalle ther fore, thj att ieg thitt och offte haffuer giiffuit min brøst tiill kiende, och ieg ingenn wnndsettning faar, och huiss wnndsettniing som ieg schall haffue, er thet fornødenn, att ieg thenn kunde bekomme met thet første, thj att nar fienndernne kommer her fore, tha kannd the slaa bloch huus wd met elffuenn, saa att her icke kannd kommme schiib eller schuder op tiill slottit. Och haffuer ieg nu afferditt wnnderschriffuerenn, paa thett att hannd wiidere kannd giiffue ether alleylighedenn tiill kiende. Kierre her Magnus, annden sønnderliig tiidinnger er her iche att biude ether tiill paa s. 593thenne tiidtt. Her met wiill ieg nu och alletiid haffue either thenn euige Gud beffalenndis. Ex Bauhus thenn 9. aprillis aar etc. 1565.

Jenns
Wlffstanndtt.

Kierre her Magnus. Siidenn ieg haffde tiill schreffuit breffuitt, fiich ieg tiidinnger, att Jenns Koess war wde met sitt folch emod the Suennske och sloug thenum paa flugtt, att the gaff rømnning wd paa Gulboriigs ennge, enn halff miill fra slotitt slotitt(I), och siidenn bleff the hanum for stercke, saa att hannd maatthe giiffue siig tiill slottit igien.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig welbyrdiig mannd och streng riider her Magnus Guldennstiernne tiill Stiernnholm, forordineritt statz holler wdj Kiøbennhaffnn, minn kierre frennde oc sønnderliig gode wenn, ganntz wenliigenn tiill screffuitt.

Bilag I.

Peder, greffue till Wißinngsborig, friherre till Ridbohollm, feltøffuerst for konnge. mattz. till Suerig etc. mynn aldernadiste herris krigsfollck, jeg tilbiuder eder prestmenndt oc menige almuge, som byge oc boe wtj Bahus leenn, mynn gunstige helsenn tilfforen. Epther som i dannemenndt alle haffuer loffuitt och soritt konnge. magtt. mynn aldernaadiste herre oc lade tilsige hanns konnge. magett. huildschaff oc throschaff, saa forßeer ieg mig, atj wedtt eders edt oc throhedt her wdt indenn betrachte oc thet hollenndis worder, huorffor ieg nu beger, thet i ville till høgebe te. konngtt. mattz. kriigs folcks behoff giøre tilhobe enn kostgierdt till brødt oc kiødt, sameledis oc till hø oc kornn till heste fordt ther, saa som the tillforenn icke haffuer hafftt stoer giestning, oc atj thenndt s. 594gierdt lade korne till Konngellff indenn otthe dage tilgode rede, ther ieg tha will lade annamme hennde oc effther nøtørfftenn forschicke. Thet ieg icke haffuer synnderligtt lagtt eder paa, huor stor thendt gierdt were schall, er thet schiedt for thendt orsage schyldt, att ieg maa fornime, huor godtuillig i ere till at giøre wor naadiste herris oc konngis krigs folck thenne wnndßetning. Forbiuder ieg och eder alle, thet i icke tilstede nogit siøffaritt folck att stinnge sig wdenn oc till Danmarck, saa frampt, huor ieg thet fornimmenndis worder, i icke ther igeennom fororsage mig, att ieg motht giørre ther nogitt andit till. Gud beffallendis. Aff feltleyren for Ellffzborig thenndt 7. aprilis anno 1565.

Er ther oc nogit siøffollck for hanndenn, som haffuer løst till att lade sig bruge paa en maanitt eller thre, i wille thennom lade korne hidt till mig, saa will ieg forschaffe thennom gott wnderholdt.

Bilag II.

Thette eptherscreffne er miest fornnødinn och gøøris ibehoff paa Bahuus.

Mell v store lester, maltt x store lester, hummlle x skipd., flesk v c siider, oxzekroppe iij c, brød thitt mieste mugligtt kannd verre, slanngkrud j lest, kiørnnekrud iij th r, skiernnbreckier ¹⁾) Skærmbrækker, svært Skyts. iiij, sthormhager xxiiij, halspiskier ²⁾) Fejlskrift for: halfpickier, mindre Spyd. ij døsinng, bøskiøtter iiij, iiij krinngler sterck stoelthraat, thierre j lest.

Thisligiste saa mannge hunndritt loed, som skabelunnen wduiser.

j par tharring epther skabelunns wduisielse.

Thørffisk och saltet fisk thitt mieste, mugligtt kanndt werre.