Gyldenstierne, Henrik Knudsen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldenstierne, Henrik Knudsen (1562-05-25)

Aalborg, 25. April Maj 1562.
Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Han forsvarer sig i Anledning af Mogens Gyldenstjernes Brev om dennes Faders Brevkiste paa Aagaard, skriver om den Trætte, som Anders Banner agter at begynde om Fønsskov og om Jørgen og Otte Gyldenstjernes Gældsbrev samt sender ham et foreløbigt Brev paa nogle Penge.

Mynn gannsche wennlig kierlig hellßenn nu och altid forßennd met Wor Herre. Kierre her Mogenns och kierre farbroder, tacker jeg ether gannsk storligenn och gierne for alt erre och gode, som y haffuer mig beuiist, huiilcke y skall alle mynne dage finde mig gannske welluiligenn och redbornne thet att wille forskiulle mett huiis gode y mynne fatige magtt och formoge were kand. Kierre her Mogens och kierre farbroder, giffuer jeg ether gannske wennligenn till keennde, att nu y diße dage er ethers schriffuillse komitt mig till heennde, wdj huilcket schriffuillse jeg formercker, atty skulle wer kornene vdj forfaring, att etthers salige faders ¹⁾Henrik Knudsen Gyldenstjerne († 1517). breff kiiste, som stannder paa Aagaardtt, skulle were att befrichte, att thij breffue skulle werre noggett att skaade. Som y ochsaa giffuer till kennde, att ther som y haffde hafftt thennom wdj ethers giemer och forwaringe, thaa skulle thett ickij haffue skeed, kierre farbroder, saa giffuer jeg ether siellffuer att betencke, huad mig warre mougligt att giørre ther wdj, efftherthij atty och mynne saelige fader ²⁾Knud Henriksen Gyldenstjerne, der vistnok var død 1560. Hans Dødsaar opgives ofte til 1568, antagelig efter Indskriften paa Ligstenen over ham og Jytte Podebusk: „Da man skrev Femten hundred tredsindstyve og otte, Sov Han hen i Herren af Helsotte. Paa Vesterviig Closter, Den høylærde Mand, Den 8 Dag Decembris udgav Hand sin Aand." (Chr. V. Hertel: Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedral-Kirke. Aalborg 1810. II. S. 46). Dette Aarstal maa imidlertid være urigtigt, idet der allerede 24. Januar 1561 i et kgl. Missive til „Fru Jutte Knud Gyldenstiernis efftherleuerske" (T. o. a. L. 6, 391) gives denne Meddelelse om, at Jørgen Barnekow maa indløse fra hende Lund Slot paa Mors, som hendes Ægtefælle havde haft i Forlening, og Knud Gyldenstjernes anden Forlening, Vestervig Kloster, ved Forleningsbrev af 22. Febr. 1561 (R. o. a. L. 7, 185 b) blev overdraget til hende. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at Gravstenens Aarstal er urigtigt. och andree s. 190haffuer thennd forsiigellett. Disligist som y och schriffuer och er begerenndis, att same kiiste mothe komee till Fiønn mett thett aller første, kierre faderbroder, saa wille jeg giernne rette mig epther same ethers wilge och forskaffe thet saa, att same kiiste skall korne ther hedenn mett thett aller første, och thaa siellffuer wille jeg och møøde ther samee tidtt, enar ethers sønn Eskilld Giøø och Anders Banner thieris tid faellder att kand werre ther huos. Disligeste som y ochsaa schriffuer mett then trete, som Anders Banner achther att wille begiønnde paa Fiønnskouff, saa forhobis mig well neest Gudz hielpp, att nar hand taeller till, thaa fanger y well raad att suarge hannem och kiennder oss andree ochsaa ett got raad. Menn ther som Annders Banner wille thenncke siig rett om, thaa siøniis mig, att hannd haffuir well skieli; meen ther som thett jo ickij andet skee kand, ennd hand wille thretthe mitt ether och oss aelle, thaa siønis mig beest att were paa paa(!) ether gode behaaffuee, att mand byuder wdleeg tiill effther wor jødskee louff, och ther som vy thett giørre, thaa gannger ther ickij rebb mierre paa. Kierre farbroder, som y ochsaa schriiffuer mig till om thenn gielld breff, som mynn salige fader anamitt till siig, som lyuder paa thenn gielld met mynn salige farbrødere Jørgenn Gilldenstierne och Otthe Gilldennsthiernne, thet will jeg alsamen laade bestannde, indtill Gud will, att jeg maa taelle mett ether, forhobis mig ochsaa neest Gudz hielp, att jeg skall were huos ether indenn enn stackid tidtt. Kierre farbroder, som y ochsaa schriffuir mig till om thenn breff paa thij penndinge, saa kand jeg, kierre farbroder, aldrig fulldtacke ether bode for thett och andet

s. 191gott, och sennder jeg ether nu ett andett breff mett thenne ethers suendt och bedenndes ether giernne, atty wille were till friidz mett thet, indtill Gud will, jeg taellir mett ether siellffue, saa skall y fange ett andet, som ether bør att haffue. Kjerre farbroder, nu will jeg ickij lennger bemøøde ether met mynne schriffuellse, menn will alle mynne dage findes saa welluiligen att gøre och lade, huis ether løfft och kier er, som y war myn egne kiødelig fader, saa santt hielppe mig Gudtt, huilcket jeg will nu och altid haffue ether och ether kierre høstrue och børnn euindelig befalendis. Giør well och sig myn kiiere morsøster mange m gode nather paa min wegene. Ex Alborig mandagen epther helig trefoldighet søndag aar etc. mdlxij.

Henndrick Gylldennstiernne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdiige manndt och strennge rydeer her Manngnus Giilldennstiernne tiill Styernneholm, mynne kierre faderbroder och besønnderlige guode weenn, wennlige.

Herick Giildenstiern, myn brodersøns breff, som Herick Ottz førde.