Gyldenstierne, Henrik Mogensen BREV TIL: Gyldenstierne, Peder Knudsen FRA: Gyldenstierne, Henrik Mogensen (1564-12-23)

Rinkeby, 23. December 1564. Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Om hans Heste og Vogne. Om Brød og Havre, Faderen har sendt ham. Om Bønderne i Hæren. Knægtene nægter at rykke ud, før de faar Penge. s. 526Det ventes, at de snart skal rykke frem. Om Smørpriserne. Det er koldt, og de maa ligge paa Marken, da Svenskerne har brændt Husene. En af hans Karle er flygtet.

Sønlig helsen nu oc altid forsentt med Gud, Vor Herre. Kere fader, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnne mig thet samme til eder att spørge. Disligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser, huilket den alsom mectiste Gud verre eders løn; skulle y oc altid finne eders lydactige barn. Kere fader, som y skriffuer mig til om de bynner, saa maa y vide, kere fader, att ieg haffuer ingen stor vogn, oc er den enne min vogen hest bleffuen forderrett for mig oc enn aff mine reisige heste, oc haffuer sent dem til Heine kirke, att de motte staa der, intel de kunde bliffue til pas. Derforre, kere fader, nødis ieg tillett att tage dem saa langt med, oc er dett icke andre end de vdgørs vogne, men de andre vogne, som y sende mig med dette brød, som var sex tynner oc viiij tynner haffuer, oc skulle Niels Lycke hafftt de fire oc ieg de fire, men vi haffuer icke faaet mer end nu, oc skulle vi haffue dett med vos, da kunde vi icke slippe dem, men lige som fetaligen gaar med til, saa for bynnerne hiem loff til, oc haffuer der ennu ingen bonde verett, der haffuer ey faaet baade øll oc maad hos mig. Kere fader, maa y vide, att vi skulle haffuet draget op, som y dag er, men knectene haffuer icke villet, før de finge penninge. Prouiant haffuer de faaet, saa de kunde behielpe dem en tid lang. Naar vi skulle til visse adsted, kand ieg icke skriffue eder til for santt; de meiner, dett skall vist vere nu paa mandag. Gud hand vere hos vos. Kere fader, skreff ieg eder til y sist, att dett var dyrtt, altt dett vi skulle haffuer(!) her, oc skreff ieg, att fiering smør geller iiij daler. Saa maa y vide, att hand geller iiij enkende daler oc viiij daler y klippinge. Intett annett ved ieg att skriffue eder til paa denne gong, annet s. 527end dett gørs suarlig kalt, oc skulle nu ligge til marcken her effter, for den Suenske haffuer slett affbrentt her, som vi skulle, om vi skulle den vei, som de siger. Kere fader, att y ville haffue vel giort oc .... ¹⁾) Ordet, som staar i Randen af Arket, er forskrevet og ulæseligt. nogett. Giffuer eder oc venligen til kende, att y natt løff der en aff mine karle fra mig oc oppe borret sin halle ors løn y penninge. Kerre fader, der som hand komme eder for eller eders folck, att hand motte bliffue straffit der for. Paa øll oc mad kand hand intet klaffue paa(l), saa sant hielpe meg Gud, som di haffuer faaet altedse groppenbrad oc lamme kød oc siel oc torsk om fiskdagene eller rogett oll, om ieg icke har hatt siel, oc saa god kaal oc flex y, dett skal huer vere mitt vinne til; oc ligger Niels Lycke altedse igaare med mig, hand kand well sigett, horre ieg hollerrett med mitt folk. Men ingen annen aarsage haffuer hand end faar to bysser, hand haffde, dem ville ieg haffue køfft hanom aff oc giffuett hanom sine peninge igen, oc tug dem saa fra ham oc fick ham saa to andre bosser iu saa gode att føre, intiil hand fick sine peninge; men y natt gick hand ind y mitt kammer oc stall dem vd oc løff saa sin kos hen. Oc heder hand Annes, er end liden, laff karl. Kere fader, her med vil ieg haffue eder den alsom mectiste Gud befalindis. Schriffuet y Ryncke by 23. desembris anno 1564.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till min kere fader her Mons Gyllenstiern til Stiernholm wenligen sendis thette breff.