Skave, Herluf BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Skave, Herluf (1564-09-20)

Trondhjem, 20. September 1564.
Herluf Skave til Mogens Gyldenstjerne.
Han takker for Skibet med Fetalje. Der har hersket Hunger og Dyrtid, saa at han har maattet sende Knægtene til Oslo. Nu kommer de næppe tilbage. Forholdsregler mod mulige svenske Angreb. Bønderne er uvillige, og Aarsknægtene vil kun tjene deres Aar ud. Han mangler Klæde. Befolkningen vil ikke tage mod Klippinge. Kannikerne har forladt Byen for at undgaa Indkvartering. Det ovennævnte Skib bedes sendt derop igen til Foraaret. Om Svenskernes Bevægelser.

Mynn ganndtz e wennlig kierlig helsenn nu och altiidlt forsendtt met Wor Herre. Kiiere her Mogens, frende oc sønnderlige godeuen, bitacker jeg eder ganndtz e kierligenn oc giernne for møgett ære oc gott, som y mig giortt oc beuist haffuer, huilckett jeg giernne will fortiene y huis made jeg kandtt. Kiere her Mogens, disligiste bitacker ieg eder for dett skib, som y nu forskickiidtt hiidtt tiill byen till konng e maytts. krigsfolcks wnnderholling oc tiisse fattige borger, oc kom dett oss rett well till passe; thj her wor stor nødtt oc breck for handen for meell, mailtt oc homle. Kiere her Mogens, som etter well fortincker, att jeg tillforne haffuer skreffuet etter till, att ieg haffuer for hunger oc dyrtidtt skyldtt forloffuidtt the knecte att drage her fra oc till Ouslo, nu, Gudtt haffue loff, er thett nogett bedre for fitalie. Saa haffuer Jacob Windtz skreffuett Cortt Glaesnap oc Gertt s. 443vann Strole ¹⁾) Høvedsmændene Cort Glasenap og Gert van Strol. tiill, atte skulle g[iffue] thennom her op igenn till oss mett theriis knecte; tha kom wor budtt till bage igenn, oc wii jngen suar haffue faaitt fra thennom. Jtem nu haffuer Jacob Winds oc ieg forscreffuit thennom till paa ny, atte skulle forskiicke oss hiidtt tiill bage igenn ett honnderiitt hageskytter, oc haffuer wortt wisse budtt hoes thennom, oc tuiffuell wy paa, att wy skulle faa thennom hiidtt tilbage igen, for wy icke till forne haffue hafftt vnderholding till thenom, oc borgeren eller bønderne haffde paa thenn tidtt huerckenn øll eller brødtt, oc ieg icke po same tidtt haffde att wnderholde thennom medtt, men mett stor nødtt kunde holde tisse mett fitalie, som er tilbage igen. Kiere her Mogens, er oc dagligdags fiennderne for handen, saa jeg icke wedtt, huilcken siide the wiille komme paa. Oc fiick ieg thiennde fra the Suendske nu y løuerdagis, atte wiille her nedtt; saa forskickett jeg strax op modtt Herdallenn iij c bønnder oc ther att tage ware paa thennom. Jtem forskickedtt jeg op modtt Jemptelandtt wiidt viij c bønder oc nogen aff knecteme mett, som skulle ther tage ware paa fienderne, om the wille giøre ther jndfaldtt, oc disligiste haffuer jeg bønderne ligenndis alle wegne wnder fieldenne at tage ware paa, saa wy icke wedtt, huor eller nar wy skulle foruente thennom jgenn, oc haffuer jeg altidtt myne kundskab wde. Disligiste tage bønnderne till att bliffue møgett wuillige oc sige mig kortt, atthe wiille icke lenge lade thennom bruge bode for stor giengierdtt, som the haffuer giordtt oc haffue werriitt storligenn offuerfaldett, men Claudius ²⁾) Claude Collart. wor her, thenn suendske høuitzmandtt. Jtem wndertidenn er jeg paa slottiidtt, oc er ther nu jntedtt wandtt wdj bryndenn, som jeg till fornne haffuer skreffuett eder aldtt slotts lelighedtt tiill, oc wnnder tiden y byenn s. 444her y byenn(!) hoes dette møgle folck, for ieg icke altidtt were(!) fra thennom. Kiere her Mogens, siger och knecterne, att the icke wille thiene konng e may tt for aars pending lenger, endtt theris aar er wde, oc siiger Jacob Winds for mig, att thett er wde fiortendage før jull, huor ieg epter mig rette skall. Oc wedtt jeg icke heller, huor ieg bekomme klede till samme knecte, før jeg faar eders schriffuelse ther om. Tisligiste haffuer ieg stor klammer for the klipping hoes borger oc bønderne, thi atte icke wille tage thennom for, huiis knecterne haffue behoff att kiøbe. Disligiste haffuer jeg spurdt visse thiende, att Erick Rosenckrandtz icke will tage klipping wdj Bergen; th[e]r for wed ieg icke, huor ieg ther wdj skall handle mig. Ther kom tho aff myne karle ther fra, med hues ieg haffuer køfftt ther till slottens behoff; de haffuer saa sagtt for mig. Kiere her Moens, sender ieg eder en ... ¹⁾) Blækket er saa afbleget, at Ordet er ulæseligt. Heller ikke Klevenjeldt har kunnet læse dette Ord., bedendis eder gerne, attj wille tage then till tacke ... Er icke mere po thenne tiidt. Sameledis, kiere her Moens, giffuer ieg eder wenligen till kiende, att thett første ther ieg kom hiid op tiill Trundhiem med krigis folcket, loedt ieg thenum forlegge, some wdj byen, somme wdj comunett hoes cannickerne oc presterne, och en partt haffuer ieg oc wnderholled her po kongens bekostning. Men ther canickerne fornumme, att the oc skulle nolle nogen tynge med borgerne, ere de affdragne aff byen huer sine wege, oc ere borgerne ther for ille till fredz, att presteme icke skulle nolle tynge wdj thenne tidt saa well som the, effth[e]r thj the haffue renthe oc indkomst att opbere aaerligen och borgerne haffue inthet th[e]r emodt. Ther for om eder saa tychtte gott och raadeligtt att were, att ieg motthe bekomett kongelige maus, breff oc scriffuelse till forscreffne canicker, att the och wdj thene tiidt motte s. 445giøre wndsettning, saa well the som andre, tiill att wnderholle oc herberge en partt aff thette forscreffne krigisfolck medtt oss y wiintth[e]r langt, till Gud wille, att thett kunde bliffue en anden bedre maade. Sameledis, kere her Moens, giffuer ieg eder och wenligen till kende om then skipper, som y hid sende, tha haffuer ieg køpt aff hanum po kong e matts. wegne rnell, brød, malt oc humble, som ieg storligen behoff haffde till thette krigis folck, och haffuer ieg nøigachtiigen oc well betalet hanum same vare med andre gode ware effther hans egen begering, saa att ieg er hanum po kongens wegne aldelis inthett skyllig wdj noger maade. Oc beder ieg eder ganske gerne, attj wille well giøre och handle med hanum, att hand wille korne hid op igen po foraaret med slige samme ware, som hand nu hid førde, thj thett er kong e matts. oc hans nodis borgere oc wndersotte till gaffn oc beste. Her med will ieg haffue eder nu oc altid Gud [allermectigs]te ¹⁾) Skriften er ganske afbleget; kun Bogstaverne te kan læses med nogenlunde Sikkerhed. beffalett, oc giører well och siiger eders kiere hustrue oc jomfruer mange m gode natter po myne wegne. Ex kongs gorden wdj Trundhiem then 20. dach septembris anno mdlxiiij.

Herluff
Skaffue.

Sameledis, kiere her Moens, siden att thette breff wor screffuet, fic ieg tiidinge aff Jempte landt, att the Suenske wore po fiellet, och ther the fornume, att ieg haffde sendt the otte hundret krigis folck emod thenum, ere the igen tilbage wigede, oc folcket, som ieg wdsende emod thenum, ere tilbage komen. Mæn fra thett folck, som ieg sende till Herdalle, haffuer ieg end ingen tidiinge foet, huor ther er faett. Sammeledis beder ieg eder gerne, s. 446attj wille well giøre oc see Anne ¹⁾) Hans Hustru Anne Brahe Tygesdatter. till gode po mine wegne, oc tyckis miig megett th[e]r wdj were besueret, att ieg er saa langt fra myn hustru oc børn, som ieg will giffue eder th[e]n leyglighed selff att betencke.

(Bagpaa: Ét og samme Segl 2 Gange og Udskriften:)

Erliig oc welbyrdig mand oc strenge ridder her Magnus Gyllenstierne tiill Stiernnholm, kong e maus, statholler y Købenehaffnn, min kere frende oc synderlige gode wen, ganske wenligen till screffuet, eller till huem anden, som beffaling haffuer wdj hans frauerelse.