Rosenvinge, Henrik Mogensen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Rosenvinge, Henrik Mogensen (1564-10-17)

Helsingør, 17. Oktober 1564. Henrik Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender et Brev fra Königsberg. De faa overlevende Borgere i Byen begærer at maatte drage paa Sildefangst til Norge, men han ved ikke, om det kan tillades, og spørger Mogens Gyldenstjerne om Raad. Borgerne lider stor Nød, de fleste Borgere er døde og mange Huse er lukkede. De overlevende vil helst forlade Byen, og Almuen har ingen Næring.

Kiere her Mogens, gunstige herre oc besynderlige gode wen, kom meg j dag till haande thette forseglde breff s. 461fran Konningsberg, huilchet ieg nu sender ether oc ther hooss mitt breff etc. Kiere her Mogens, giiffuer ieg ether wenligen att wiide, att j gaard paa wortt raadhuss waare forsamblede thæ faa borgiere, som Gud aldmectiste spartt haffuer oc nu igen leffuer, oc waare begierendis, thæ maatte wdrede sig att segle j Norgie till siildefiscken; beklagede seg hartt att wære wdtærede oc ingen næring en tijdtt lang hagdtt haffuer, huor paa ieg then tijdtt ingen suar wiste att giiffue them, før ieg hagde forspurtt meg hooss ether. Oc ær orsagen att stede folckett aff byend, oc ær icke wiss paa, om naaghet paa komme met kriigisfolck att føre offuer; ær thet oc møghet hartt att holde fattigtt folck fran thøres næring j thenne haarde dyre tijdtt. Ther fore ieg gierne wille begiere ethers gode raad, huorledes ieg schall holdett ther met, inthen att holde them tilstede eller att lade them segle till Norgie fiscke; thæ siige well, att wille met allerførste giiffue seg till bage hiem igen etc. Her ær gode raad dyre met almoen. Her ær icke paa thenne lange gade fran øffuerst oc till nederst paa begge siider xx borgiere offuerbleffuen, staar oc mange huss tillucht, att hosbonde oc hustru baade ære wdtt døde. Oc saa then dannemand, som wor borgmester met meg, haffuer Gudtt oc kaldett, oc ær icke heller mere end iij raadmend leffuendis. Gudtt weed, thet henger meg hartt paa, jeg ær ene mand om ald bestillingen. Gudtt aldmectiste see her till oc giiffue gode raad, thij ieg besuerer meg well hartt. Oc ær her gandske faa mend, som kand wære brugelige, ieg maa bekiende sandingen: saa gott som engen, oc thæ, som barnfødde ære her, wille heller giiffue seg her fran end bliiffue. Kiere her Mogens, ieg kand icke forholdett, atti lade ether her om forstaa; ieg haffuer tilforne nock[som til] ¹⁾) Et Hjørne afrevet. kiende giiffuett then leylighet, seg her begiiffuett s. 462haffuer, att almoen ære slætt næringløss, haffue engen behielpning wden met flyndergarn att sette, oc huess frijheder thæ tillforne hagdtt haffue, ære them møghet affkortede, saa ieg kand ther om inthet mere giøre end befale Gudtt sagen. Kjere her Mogens, j wille fortencke meg mijn lange schriiffuelse. leg findis alltijdtt wellig oc wspartt att giøre thet, ether kand till tieneste wære, bedendis gierne, attj wille giiffue meg paa thæ forschreffne ærinde ethers gode raad oc giensuar met thet første, att ieg kand lade borgierne wiide, huor effther thæ seg rette schulle. Befallindis ether Gud aldmectiste. Ex Helsingiør then xvij. octobris aar mdlxiiij.

Henrick Moenssen.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welburdiig oc strenge ritther her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm, kong e mtt. till Danmarck etc. forordnede stadttholder paa Kiøbnehaffn, mijn gunstige herre oc besynderlige gode wenn.