Bille, Peder; Rosensparre, Steen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Bille, Peder; Rosensparre, Steen (1564-08-02)

Langerød, 2. April August 1564.
Peder Bille og Sten Rosensparre til Mogens Gyldenstjerne.
De er rykket frem til Langered og har haft et heldigt Sammenstød med Svenskerne ved Tofte. De venter paa Proviant, da Svenskerne har opsnappet Tilførslerne. Hvis Provianttilførslen ikke bedres, vil Knægtene ikke blive. Beder om Nyheder. Mogens Krabbe er druknet.

Vor wennliig, kerliig hilssenn nu och althiid forsenndt mett Wor Herre. Kiere her Mogens, frennde och synnderlig gode wenn, nesth wor wennliig thacksigelße saa giiffuir wij thiig vennligenn thilkiennde, att wdj torsdags 1) saa rugthe Daniell Ranndßo mett sine knegtte oc Hack Holgirssenn 2), Hennicke Thorno 3) oc Mauridtz Podebusk mett deriis ryther op aff enn leigre, vy laae wdij hoess Bierre, oc droge thill her Gyste Olßenns 4) gaard, som hedtt Thoffthe 5), oc ther fannth wy for oss v c rythere och j fennicke bonnde knegthe, oc wor ther enn aae, som vy skulde offuir thill denum. Ther haffde thij slagiidtt ith blaackhuss for thenum. Saa haffde wy nogidtt feldskiøth mett oss, saa att wy lode skiude blaackhusitt nher, oc saa kom wore rythir offuir thill denum. Tha giorde thij icke annditt enndtt flyede, och bleff ther vidtt j c rythir slagenn aff thenum wdij flugthenn, oc bleff theriis rithmester fanngenn oc nogele faa anndre. Gudtt werre loffuitt, ther bleff jnngenn skudtt aff worre, wdenn Mekildtt Gying 6) bleff skudtt, men dog forhobir manndtt hanum thil liffuitt. Disligiisth bleff oc Holgir Bradde skudtt wdij laaridt, oc enn anndenn, som befell heffuir aff Daniell s. 408Ranndtsos, mett nogre faa anndre. Saa ere wy nu dragenn her nher y modtt grenndsenn paa ij mile nher landemerckitt y enn leigr, heder Lanngerødtt, oc her agthir att forthøuffe nogenn stundtt, inthil wy kunde faa nogenn proueantth; thij mennlig krigsfolch haffuir icke nu hafftt øell eller brødtt wdij viij dage; thij athenn proueantth, som bleff oss epthirschickitt til leiigrenn, thenn thog thj Suennsche op paa weigenn, thij manndtt wiiste icke, paa huad thid att proue[anthen] 1) skulde korne. Ther som manndtt hade wistidtt, tha kunde ma[n] haffue senndtt nogitt krigsffolck vdtt, som kunde haffue geleiditt thennd til leigritt; huor for er wor wenlige bøenn til eder, athij vilde forhanndelitt, athennd mesthe proueannth, som mueliigtt worre att bekomme, athennd mothe forskickis thiill Halmsthæ. Disligiisth giiffuer wy ethir wenligen tilkiennde, att sidenn wy ere komenn her, er greifuenn 2) bleffuenn thil sindtz, att her Jurgenn Lycke schall drage nher til konngelig matt, oc giffue hanns konngelig matt. ald leilighedenn thil kiennde; thij, som wy formerker, wdenn ther bliffuir anderledis forschickitt mett proueannth, att rythirnne oc knegthenn kedis fasth veditt oc worre well thilfriidtz, atheris maaneder wore omme, som thj haffuir soritt. Saa vile wij nu och althiidtt haffue eder Gud ald-megttiste(!). Ex leigrenn thenndtt 2. dag augustij anno mdlxiiij.

Kierre her Mognns, vile y well giørre och schriiffue oss thil, om ther er nogne synnderliige thiennder om schibenn eller om thenn rodstocks hanndill, attij ville biude oss thil ther om.

Peder Bilde.
Stenn Rosennspa[r].

Saa giiffuir wii thig sorgeligenn thil kennde, att wdij s. 409fredags 1) drucknitt Mognns Krabe oc enn aff houffmesters 2) suenne wdj enn aae, som wy rede offuer.

(Bagpaa: De to Segl og Udskriften:)

Erlliig och welbiurdiige manndtt och strennge reder her Mognns Guldennstiernn thill Sthiernnholm, konngelig matts. sthatholder paa Kiøffnnhaffnn, wor synnderlig gode wenn, wennligenn til schreffuit.

Tr., delvis: Histor. Tidsskr. 5. R. V. S. 308 f.