Brahe, Otte Thygesen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Brahe, Otte Thygesen (1565-03-25)

Aalborg, 25. Marts 1565. Otte Brahe til Mogens Gyldenstjerne.
Om Bøndernes Levering af Humle og om Skibe til Transport af Fetalje m. m. til Elfsborg og Varberg. Vandet er endnu tillagt. Om et Skib, som har overvintret i Aalborg. Om Køb af Sild, om Skipperne i Aalborg og Hvervning af Baadsmænd.

Mynn weennlige och kierlige hiellßenn nu oc alitid forßennd med Wor Herre. Kiiere her Mogenns, frennde oc synnerlige guodhe weenn, tacker ieg ether kiierligenn oc giiernne for allt gaat, som y meg alltiid giort oc beuist haffuer, huilckit jeg giiernne forschylle wiill, hues maade ieg ether tiill wiillge were kand. Kiiere her Mogenns, giiffuer ieg ether weennligenn tiilkiiennde, att jeg haffuer bechommit ethers schriiffuellße om thennd homell, som ieg tiillfornne haffuer schreffuit ether tiill om, oc y giiffuer tiilkiiennde y samme ethers schriiffuellße, att y haffue talld med brøggernne paa slottid, tha siiger the, at mannd tager icke mere homble der att brøgge x t r øll medtt ennd j t e packit homble, oc menner att wiill ennd ther till med brøgge rett gaat øll ther wdaff, oc y ther fore schriiffuer, att jeg kunde well sellff raammit med the fattiige menndt, som liigligt kunde were, kiiere her Mogenns, saa giiffuer jeg ether weennligenn tiilkennde, att jeg schreff Hans Schouffgaard tiill om samme hommell tiill Nyborg oc for thennd aarsage skyild, jeg menthe, hannd schulle haffue forglempt att giiffue s. 573kong e matt. tiilkennde, tha schreit jeg ether tiill der om. Saa giiffuer jeg ether weennligenn tiilkiiennde, at ieg fiich saa konng e matts. schriiffuellße ¹⁾) Formentlig kgl. Miss. af 5. Febr. 1565, se K. Brb., liudenndis, hans naade haugde seg ther om bespurtt med samme hommell, saa att ther icke kunde were ringere hommell tiill saa møgit mallt, som samme konng. mats. breff formeller oc indeholler. Saa thør ieg nu icke for thennd aarsage skylid giøre andet, ennd som samme hans naadis breff formeller, oc haffuer jeg wdj liige maade bespurtt meg ther wdj, at ther war nock tiill saa møgit øll enn t e packit hommell; menn huem ther haffuer giort kong e matt. wnderuisning paa, thet forlade hannom Gudt. Kiiere her Mogenns, saa beder jeg ether ennd nu giiernne, om thet wore mugligtt, at y while well giøre oc forhandlit med kong e matt., att hanns naade wiille omdrage oc formindske nogit med thennom om samme hommell, tha giorde y enn stor almess giierning, oc beclauger bønnderne thenom mere for thend hommell end for alle the schatte, the haffuer wdgiffuit, thi att hues hommell her er at bechome, wiill the haffue for t n iij daller eller oc ij pund byg, oc staar thet thenom icke heller tiill at kunde faa thend aidsammen, thi her er icke xx t r hommell y thenne bye oc ey heller wdi the andenn kiøpsteder y thisse tuennde stiigtt. Sammeledis, kiiere her Mogens, att y wiille well giøre oc bestiillid med the schiib, att ieg motthe faa thennom hiid med thet første; oc thennd mallt, hauffre oc fiittalle, som schall ad Elsborg och Worbiierg, schall med thet allerførste komme affsted, thi att thett ligger schiibit oc kand icke komme wd aff fiordenn, thi att hun er end nu icke obenn for Hals. Dog forhaabis ieg nest Gudtz hiielp, att thennd schall gaa op med thet første. Sammeledis som y oc schriffuer om thett schiib Boiill wann(!) Riugen, saa giffuer jeg ether weenn- s. 574ligenn tiilkiiennde, att samme schiib haffuer leigit her inde y wynnther, oc tror jeg well, att thet schall were therris forsømmellße, att the kom her ind. thi att the haugde well kommet hiem; som jeg wiill siige eder, nar Gud will, jeg kommer y talle med eder. Oc haffuer jeg nu fittallid thennom saa, att the schall komme med thet allerførste. Kiiere her Mogenns, som y oc schriiffuir, att y haffue spurt, att her schall were gaat kiøb paa siilld, oc ere ther fore begiierenndis, att iieg wiille kiiøbe ether thennd meste siilld, ieg kunde offuerkomme, t n for vij eller viij marc y thet dyreste, saa giiffuer ieg ether weennligenn tiilkennde, att her er icke kommenn møgenn siild y aar hiid tiill byenn, thi att schiibenne icke kom frann Norge fiiskennde, før ennd fiordenn war tiillaugt, saa the icke kunde komme ind. Saa løbe the heenn ad Tyskland med samme siilld; menn hues siilld her er, thennd ere the io saa dyre med her som der, thi att the wiill haffue xl daller for lestenn, oc dog halparthenn daller. Oc ther som att y wiill, at jeg schall kiiøbenn saa, att y da wiille well giøre oc byde meg tiill oc jeg motthe faa thet at wiide med thet første, tha wiill jeg kiøbe thennd allermeste, ieg kannd offuerkomme. Oc som y schriiffuer om the ij schippere her aff byenn, saa haffuer jeg bud effther thennom, att the schulle komme med thet første, thi att the icke ere nu hiemme; oc haffuer jeg mynne suenne wde oc wiill giøre mit beste, at jeg kannd fly ether flere baadtzmennde. Kiiere her Mogenns, wed ieg intid synnerligt att schriiffue eder tiill, menn wdj hues maade ieg kannd were eder tiill wiillge, thienneste oc gode oc guode(!), tha schulle y altid finde meg weluillig, oc will her med haffue eder Gud almectiste beffalendis. Lader Beate ¹⁾) Hans Hustru Beate Bille. sige eder mange gode netther. Ex Olborghy wor frue dag y faste aar mdlxv.

Otthe Brade.

s. 575(Bagpaa: Rester af Seglet og Udskriften:)

Erliig weelbyrdig mannd oc strennge ridder her Magnus Gyldennsterne tiill Sternnholm, kong e matts. stadtholler paa Kiøpnnehaffnn, mynn kiiere frennde oc synnerlige guode weenn, wennligeenn tiillschreffuidtt.