Gyldenstierne, Henrik Mogensen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gyldenstierne, Henrik Mogensen (1564-02-28)

Malmø, 28. April Februar 1564.
Henrik Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Sag mod Mogens Gyldenstjerne. Om Hesten Bisterfelds Død og det paatænkte Angreb paa Svenskerne. Det menes, at Danskerne skal afsted, s. 283medens Tyskerne skal blive tilbage. Om hans Tilgodehavende hos Kongen. Han ønsker at komme ind under en anden Fane. Om Frederik v. Dohna. Malmø Borgmestre søger om Benaadning for en Mand, som har fremsat ubetænksomme Ord.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere fader, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnne meg thette samme til eder att sporre. Kere fader, tacker ieg eder oc min kere moder for alt gott, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser. Gud lønne ederet ygen. Kere fader, som y skriffuer mig til om Lenert om den vnytige ¹⁾Formentlig er Ordet: Tale glemt her., hand haffuer paa eder, saa maa y vide, kere fader, att ieg skall nu drage strax op ad We med Hack Holgersen ²⁾Hak Holgersen Ulfstand, 1564 Ritmester for den sjællandske og skaanske Adelsfane. med iij heste; saa maa y vide, at ieg haffuer skreffuet Pouell Kock til, att hand skal skriffue eder til om de ord oc vnytige tale, hand haffuer paa eder. Oc det Besterfelt døde, der var, saa sant hielpe mig Gud, ingens skyld vden Leners, for hand war huerken skutt ecler(!) stungen, oc horrelunde hand haffuer med ham, dett kand ieg icke vide; men den tid slauett var offuerstaet, daa hadde Lille Christen ham y en grime oc ledde hanom ved honden. Der effter leffte hand icke y to dage, som meg er sag(!) aff eders stoll dreng, hand foruiste. Ville y spørre Lille Christen der om, daa skall hand icke sige nei der for. Aller keriste fader, som ieg skriffuer eder til y dette samme breff, att vi skulle op y mod finen med en hob heste, saa maa y vide, att vi Danske, vi skulle aff sted, oc de Tyske skulle bliffue oc haff gode dage. Det fortryder alle de Danske, som her liger, men ieg er vel til fres for min person, ieg vill gerne gøre saa møgett, som mig mueligt kand; meden, kere, vi alle danske herremend tror icke, att vi kunde formaa tiuue daler, oc vi erre trostede, att vi skulle s. 284faa penninge, men vi vede icke horre mange. Kongen er mig skyllig iiij hundret daler oc fem oc tiuue paa fem moneder for vden slactemaaneden, oc haffuer ieg foet lone peninge fire oc tiuue daler aff houed sumen. Kere fader, skulle vi lige der nogett lenge oppe oc terre oc icke faa flere penninge, end vi haffuer ennu faett, da villett gaa ille till for oss, vden vi kunde komme y finne landene. Ellers motte min guld kede sprenge, men dett skall vere mig y mod, effter di att ieg har forueruet den hos denne krig. Ieg ville gerne tracte effter mer end effter minde. Men, kere fader, ieg var gerne fra denne fane oc vnner en annen; for redsels skyild begerer icke; ville y haffue hiolpett der til, kere fader, daa kunde y der møgett vulde y. Vi Danske skulle vere nød tienere, oc de andre skulle haffue bode penninge oc gode dage. Kere fader, ville ieg suarlilen(l) gerne vere vnner greffuens ¹⁾Grev Günther af Schwarzburg. fane eller hos Iosue von Kualen, endog hand tackes aff, men dett er idell Tyske, som der er vnner; daa kunne min besolning intet mistad(?) meg daa. Men, kere fader, huad som eder tyckes der y gott att vere, vill ieg gerne lyde eder att oc icke gaa aff eders forbud, men gerne ware ieg fra denne fane, skulle ieg end vere ved b..dskert(?) sien. Oc her von Don ²⁾Frederik v. Dohna. hand maa sige eder saa gott for, nør hand er hos eder, men hand sagde ennu aldrig gud morgen eller gud afften til mig eller sagde: kom, ver min gest, oc er der icke mange vnner koningens fanne, som der maa liee hanom. Kere fader, giffuer ieg eder venligen tilkende, att de tre bormester, som bor y Malmø, haffuer veret hos meg oc beet gerne ommet, att ieg ville verre hans ³⁾Det vides ikke, hvem der sigtes til. beste bud hos eder, att y ville gøre vell for Guds skuld oc benaade hanom, effter di de finne hanom skyllig effter hans egen ord, att hand velle tage s. 285henne y forsuar for hennes gerninger, effterdi hand hadde icke trod henne der til. Kere fader, erett mueligt, att ieg maa bede for hannom, daa beder ieg eder ydmygeligen, att y ville benade hanom; oc beplicter hand seg, ad hand vill vere eders euig tiennere, om y saa ville begerett. Men ville y staa paa de vbetenk ord, som hand haffuer sagt, daa kunne de intet verie eder retten, men de haffue beet aisammen, att ieg ville io hielpe til dett beste, saa tro de visseligen, att y vide mig bøn, effter di att hand skall vere vskylleg. Her med eder oc min kere moder oc søskind den alsommectiste Gud befalindis. Schriffuet y Malmø 28. februarij anno 1564.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere fader her Mons Gyllenstiern till Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.