Bille, Peder; Rosensparre, Steen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Bille, Peder; Rosensparre, Steen (1565-06-07)

Mickedal, 7. Juni 1565. Peder Bille og Sten Rosensparre til Mogens Gyldenstjerne.
Om Klaus Akselsen Rosenkrantz's Død og det af ham til Fordel for Brevskriverne og Mogens Gyldenstjerne udstedte Brev. De er ankommet til Mickedal og skal derfra videre til Varberg og Elfsborg. De beder om Proviant og Penge, spørger til Fredsudsigterne og beder om at faa nogle Enspændere sendt derop.

Vor venlig helssenn nu oc altid forssendtt mett Vor Herre. Kære her Maaens, frænde oc synderlig gode venn, nest en venlig thacksielsse for alt got, som i oss altid giort oc beuist haffue, hues vy aff vor ringe mackt velle findis gansske god vellig at for skylle met alt, hues vij kand giøre, i kand haffue got aff etc., giffuendis eder venlig at vede, thet vij vdj gaar har bekomed eders skriffuelsse, vdj huelken j giffuer til kenne, at Gud alsom mettiste haffuer nu kalled aff thenne for gængelig værden Axssel Clauessen ²⁾) Aksel Klausen Rosenkrantz, f 1564. søn Claues ³⁾) Klaus Akselsen Rosenkrantz døde mellem 1. og 7. Juni., som var hos eder. Then gode Gud vær ham naadig oc barmhjertig oc vnne ham s. 634oc vos alle en gladelig opstandeisse etc. Kære her Maaens, som j vider giffue til kenne vdj same eders skriffuelsse, atj tit haffuer paa mint oss, nu vi var til stæde hos konn. mat t, at vi skulle haffue thalt hans mat t til om en stadfæstelsse paa thet breff, som vy har aff Clues Rossenkrans ¹⁾) Han havde indsat Mogens Gyldenstjerne og Brevskriverne Peder Bille, Sten Rosensparre og disses Hustruer til sine Arvinger., saa tror vij, at thet kand en en føge ting hindre, thi thet, som mand kand haffue naagen hielp der aff, kand mand thet en vel met thiden bekomme. Vi haffue til skreffued Byrre Trolle der om til; om eder syntes, at hand skulle thalle konn. mat t til ter om, atj tha ville thalle met Børre; thi vy har intted skreffued anned, en hand skal vider faa albesked hos eder, oc begærre, at hand der vdj vel giøre, som vij ham til tror, oc vede vij icke anned, en Børre er en aff ti, ther har beseglt same breff met. Kære her Maaens, som vdj(!) vider vdj same eders skriffuelsse er begærendis, at vij ville met thet førssthe skriffue eder til, om vij met eder vel staa paa thet breff, som salig Claues Rossenkrans eder oc vos giffued haffuer, hues vij vest velle staa met eder der vdj oc lide, huad dom oc ret oss ther om giffue vel, oc bethaker eder gærne, at i velle haffue oss met eder ther vdj, vij velle oc gaa oc staa met eder vdj same sag, saa vit oss aller mest mueligt er, oc ter som thet korner til naaged at vdlæge, velle vij oc staa vor anpart ther vdj. Alt hues oss bør at giør, vel vij findis vellig til at giørre, bedendis eder gærne, atj velle nu thencke thet beste raad her vdj, at ter icke nu skulle korne folck oc faa thet fran oss; thi vij har ingen tuil, at ther bliffuer iu vel thenn, der staar effther, oc ter som ther begyntes naagen thalle der aapaa, tha kunne i haffue paa skud paa oss, effter ti vij erre nu vdj konn. mat t oc rigens for fal, om j kunne haffue naagen hielp der aff, til Gud vel, vij kan korne s. 635eder til ors; oc i ville nu betencke thet beste her vdj oc rame eders oc vor gaffn her vdj, hues mueligt er, oc skriffue oss et or til vdj genn met thet første, hor thet seg begiffue vel her met etc. Kære her Maaens, vi kom her ved Halmstæd til Mygedal ¹⁾) Nu: Mickedala, Vapnö S., Halmstad H. nu i mandages oc har nu siden leged her oc for ordhed vor tug oc anned, hues vi haffue hafft at bestelle, saa vi atte nu vdj morgen met Guds hielp her fra oc saa at Varbiærre oc siden at Elsborre, thet først mueligt er, bedendis eder gærnne, atj ville furdre, at her maa for skeckes op pruuianne oc penninge, som vij sest skreff eder til om, oc er her saare ringe haffre, at ther met thet første motte for skeckes her op thenn meste haffre, mand kunne aff stæd korne etc. Kære her Maaens, i ville stæsse skriffue oss til, huad gode tinne for honne korner;. Gud vnne vos at motte bekome naagen, som gode var. I ville oc vel giøre oc skriffue vos til, om ti pumerske oc paalsske sænne bud er bort dragen, om ter er naagen god for trøstning om fred. Gud vnne vos en gode fred for sin euige godhed. I skal stæsse bekome vor skriffuelsse, naar oss stædes bud ner; oc hues vi kand giøre, i kand haffue gott aff, giør vij altid gærnne. Her met eder Gud alsommettiste beffalindis. Aff Nygedal(!) ved Halmstæd thenn vij. dag junij anno domini mdlxv.

Peder Bjllde meth egen hand.
Sthenn Rossenspare thil Skarolt
met egen hond.

Kere her Maaens, bedendis eder, atj ville være oss behielpelig, at her motte for skeckes op til oss en iij eller iiij en spæder(!), thi vi haffue slæt ingen her, som vi kand for skecke.

s. 636(Bagpaa: Spor af to Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift :)

Erliige och wellbyurdiige mannd her Monns Gyldennstyernne tyll Styernnhollum riider, konng. mats. stadth hollder paa Kyøffuinnghaffn, wor kyerre frennnde och sønnderlige guode wenn, wennligh till schreffuit.

Claus Rossencrantz.

Tr.: A. Heise: Familien Rosenkrantz's Hist. II. I., Dipl. S. 288.