Bille, Peder BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Bille, Peder (1565-10-24)

Halmstad, 24. Oktober 1565. Peder Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han beretter om Slaget den 20. Oktober, i hvilket Sten Rosensparre er faldet, og sender en (vedlagt) Liste over Danskernes Tab. Danskerne beholdt Marken og tog det svenske Feltskyts. Om Svenskernes Tab. Sten Rosensparres Lig bliver indtil videre i Halmstad, til hans Enke er underrettet. Han vil gerne følge hans Lig til Graven. Om Mogens Gyldenstjernes Breve til Sten Rosensparre og Peder Bille. Om Brevene paa Restrup. Han beder Mogens Gyldenstjerne meddele Otte Krumpen disse Tidender.

Kyerre her Mogennns, nest søskynnnd barnne och fortroffuede guode wenn, Gudtt allemectiste werre alletyd medtt eder och sparre och beuare eder fra altt onndtt, s. 726thet eder skade kannd annthenn tyll liff eller seel, och wyll nu lade all tacksiigelße bestannde paa thenne tyd, menn giør alletyd giernne aff myn rynnge macktt, huis y kannd haffue gotth aff, giiffuynndis eder wennnliigenn atth wiide, atth nu wdj leffuerdags, som wor thenn xx. octobris, daa wor wortt folck och thj Suennske tyll sammell, som y wdenn thueffuell well hørtth haffuer, och haffuer thj mødtt y marckenn och hollitt enn frij slacthinnge tyll sammeils, och dysueruere (!), Gudt kynnndit for kyertt, atth mynn kyerre elskelige broder 1) Sthenn Rossennspar bleff ther strax paa walstedenn och mannge flyene guode mennd, som y kannd forffare y thenne jnndlegennnde sedell; och skyedde ther enn stuor skade paa begge siider, dog Gudtt werre loffuith, atth wor folck beholtt marckenn ygienn. Gud allemectiste giiffue hannum oc oss alle enn gledelige opstannndelße. Och beholtt feltt skøtthenn, som er tyll hobe enn xlviij støcker, bode stuortt och smatth, och bleff ther well enn iiij tußinnd aff thj Suennske paa woldstedenn, och miennder mannnd, atth alle hanns besthe folck bleff ther, bode thj Tyske och thj beste folck aff thj Suennske, och fynnge thj mannnge enn stuor skade, som kom buortth aff marcken, och døde liggeuell sydenn, saa som wy haffue spurtt och wdenn thueffuell well sannth er, och atth ther som bleff paa marckenn, før jnnd thj komme jnndenn lanndemerckenn och jnnndenn fo[r la]nndemerckenn 2). Kyerre her Mogennns, saa jeg haffuer nu fan[n]git mynn kyerre sallige broders ligge hiidt tyll Hallumstadtt och lader flye kysthe och annditt diell tyll hannns sallige ligge, och wyll jeg lade hannum her bliffue stanndenndis y Hallumstadtt, ennnd tyll saa lenge atth mynn kyerre søster 3) Mettis s. 727moder 1) och Bergetthe 2) kommer offuer tyll hynnder, før jnnnd hunnd faringer thiiße thiennder atth wide, paa thet atth thj kunnnde huffsualle nogitt hynndis fattige bredrøffuetthe(!) hyertthe; thj Gudtt buoditt, atth hunnd nogenn tydtt saa well som flyerre hanns guode siecht och wennder skulle spørre slig thyennnder, och achter jeg ther for atth lade hannns ligge bliffue her stanndenndis saa lennge, och jeg saa kunde fanngge budtt fra mynn kyerre søster Metthe och fra hynndis moder och Bergetthe, huortt thj siidenn wille lade førre hanns ligge. Och wylle jeg giernne, atth jeg kunnde bliffue forløffuith atth følge mynn kyerre broder hannis(!) ligge niedder, och miennthe hannd, then stunnd hannd wor wdj leffuenndis liffue, atth hannd wille legge y hanns sognne kyercke wed Skaroltthe. Saa kannnd jeg jnnngenn wiidere beskennndt schriffue eder ther tyll om, førjnnnd jeg fannger nogenn wydere budt och beskennd fra thennum ther om; menn jeg well skall lade flye hannns ligge medt altt tynnng, saa atth hannd well skall bliffue foruaritth.

Kyerre her Mogennns, huis breffue som y annthuorditt mig, atth jeg skulle annthuorde mynn sallige broder, thennum haffuer hannnd summe bekommith, och thj anndre haffuer jeg huoss mig, och begaff tydenn sig jcke saa, atth hannd kunnde schriffue eder suar tyll ygienn paa samme breffue, och jeg nu ochsaa er saa bedrøffuith, atth jeg jcke paa thenne tyd kannd schriffue eder suar tyll paa samme eders breffue och bestyllinnge, som y beffallitth mig; men dog haffuer jeg bestyllitth summe aff samme errynnde. Menn huis dyell, som y beffallitt mig atth wdretthe medt Franns B[an]nder 3) om thj breffue, som er paa eders broders gardt [R]effstrup, myennder s. 728hannd, atth hannd jnnthitt kannd giørre ther aff, jnndenn ther kommer thj medarffuinge tyll stede medtt, som [oc] 1) haffuer lod y samme breffue och er medarffuinnnger ther tyll. Och loffuith hannd mig, atth hannd sielffuer wille schriffue eder all beskennd tyll ther om. Kyerre her Mogennns, wyll jeg jcke lennger bemøde eder medt thenne mynn schriffuelße, menn wyll nu och alle tyd haffue eder thenn allemectigiste Gudt beffallinndis, hannd for synn faderlige guodhedt spare och beuare eder. Datum Hallumstadt thenn 24. octobris aar etc. mdlxv.

Peder Byllde.

Kyerre her Mogenns, bedynndis eder giernne, atth y wille well giøre och helsse her Otthe Krumpenn medt mannge guode netther paa mynne wegnne, och y wille giiffue hannum thiiße sørgenndis thiennnder tyll kyennde och lade hannum lesse thenne jnndlegenndis sedell etc.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliige och welbyurdiige mannnd her Mogennns Gyldennstiernne tyll Styernnhollum riider, konng e matt s stadzhollder paa Kyøffuinghaffnn, mynn kyerre nestsøskynndbarnn och sønnderlige guode wenn, wennnligenn tyll schriffuit.

Peder Bylle, 30. October 65.

Bilag.

Regiister paa thj hermennnde 2), ther er bleffuenn døde och soritth wnnnder thj three dannske fannder.

s. 729Denn juske fannnde,
ther døde er,
fførst

Christopher Lunnge, Jesper Munck tyll Hunngstrup, Christopher Munck, Hanns Skyeli, Peder Suenndsen 1), Wiiffert Krusse, Jørgenn Mauritzenn 2), Gregers Trudßenn 3). Thyße iij forschreffnne er død eller fanngenn.

Wnnder samme fonnde skotth och saar giortth. Erick Rossennkranns, Oluff Brockennhusse, Hanns Johannsen, Niels Krabbe, Chrestenn Skyell, Joenn Binng, Jost Mauritzenn 4).

Wnnder thenn fønnsk fannde, och er døde. Pouill Skynnckell, Bennth Norbye, Chrestopher Wrnne, død eller fanngennn 5), Iffuer Nielßenn, Wiiffertt Lauritzenn, Peder Kaasse, Thorloff Bassij, Mouritz Jennsen.

Skodtt och soritth wnnder samme fannde. Mouritz Podebusk, Effuertt Byllde, Axell Valckenndrop, Gabriell Skynnckell, Loduig Munnck Olusßenn, Las Grønnd, Henndrich Brockennhusse.

Wnnder thenn skonnske fannnde døde.

Jenns Myrre, Lauritz Roßennkranns, Jørgenn Falck,

Espernn Wff.

Wnnder renndeffannden.

Loduig Munck Loud[u]igtzenn 6), er død eller fanngenn, Annders Binng.

Och er ther bleffuen mannge dysligiste aff thj Tyske døde och sorith.

s. 730Hennicke Tornow, ryctemester, død eller fanngenn, Chastenn Manndiffuell 1), Thornow[s] lutthenant, dødtt, Hanns vann Uedenn, som wor hanns fenndrick, død.

Och wnnder Quallenns fannde enn iij eller iiij guode menndt.

Och er ther bleffuenn mannge edell mennd y blanndt, som haffuer thiennth anndre guode mennd, som bode er død och saar gyortth, som mannd jcke wed atth beschriffue thenum, huor mannge thj er.

Tr.: D. Mag. 3. R. II, S. 86—91, jvfr. Histor. Tidsskr. 5. R. V, S. 324 f. og H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 508.