Holck, Hans BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Holck, Hans (1565-03-28)

Varberg, 28. Marts 1565. Hans Holck til Mogens Gyldenstjerne.
Élfsborg er stadig belejret. Svenskerne vil bygge Blokhuse ved Elven for Slottet. Elven og Havnen er isfri. Varberg er blevet angrebet, men Svenskerne blev fordrevet, hvorefter de afbrændte Landsbyer og Gaarde. Han har sendt Bud til Frans Brockenhuus. Krigsfolket mangler Fetalje og Penge, og Skotterne truer med at rykke bort. Han beder om Penge og Proviant.

Vennliigh hiilßenn nu och altidt forßennth metth Wor Herre. Kyere her Mogens, synderligh gode wenn, nesth min wenliige tacksygelße for altt gott wyll jeg altiidt findis weluilgen til att giøre, hues ether aff min formuge til wylge och thienisth kandt were. Giffuer jeg ether wenligen til kyende, att jeg nu haffuer mith wisse budt haffth forskickitt y leygritt for Elffsborgh om kundskaff der att forfare fra the Suensche. Daa er slottitt enndnu som til forne y thuende leger belagdt, och haffuer dij Suensche laditt til syge almugen y thuende herrither y Sueriige, att huer mandt schall til føre ith thre neder til elffuen for slottit, huor metth the agthe att wille lade slaae blochhusse. Elffuen och haffunen for slottith er reen for iiss, saa didt kandt opkomme mett skib huo, som will. Giffuer jeg och ether wenligen til kiende, att nu en viij dage haffuer her liggitt mellom detthe och Elffsborgh en iij fhane ryther, huilche nu y goer saa thyligen, som klochen wor v, kom for Wardbergh och berende byenn, och kon. mts. krygs folch, dy Danske och Skotter, som her wdj biien ere liggendis, ere wddragen s. 576och skeermysde met denum, och nogen aff dy Suensche bleff slagen och en vij eller viij hesthe, wygthe dy saa strax fra byen och til dy omligligendis(!) landbyer och gaarde och denum affbrentth och leygrith sig saa om natthen j fiering wegs fra byenn. Røcthe dy saa thyligen y dagh op och affbrende same bye, som deris leger wdj wor, och røcthe inden lande merchitt ygien och affbrende alt effther sygh och ere nu liggendis en myll wegs her fra slottitt y en bye, kallis Grymmeriidt 1), och haffuer paa nye haffdt deres budt her neder och thruffuith att wille komme ygien och affbrende, hues dy haffuer syg effther laditt. Forhobendis nesth Guds hielp same deris forseth yche at schulle gaae for sygh, thy jeg haffuer haffdt mith wisse budt strax hoss Frantz Brochenhuss, hannum dett at lade til kyende giffue. Kiere her Mogens, er hiidt enndnu yngen prouianth komen enthen fra Jullandt eller nogen anden steds, saa dette krygsfolch liider stoer nødt for fetalij, och ycke heller endnu er hiid forskyckitt nogen pendingne. Saa kanndt y ycke throe den plattz, jeg haffuer met disse Skotter, forthy de ey haffuer foitt deris bettalingh, och ere dagligen til synds att wille røcke her fra och neder. Bedendis etther gerne, att y wille were behielpeligen, att hiidt maa forskyckiis pendingne til thennum och prouianth, dett mesthe mugeligt er. Och skall denne breffuißere beretthe ether aldt wydere leyligheden, endt jeg ether til schryffuer. Jeg will altidt gantz gerne aff min formuge giøre, hues ether til wilge och thienisth kanndt were. Jeg will haffue ether nu och altidt Gudt almectiste befalindis. Schreffuit paa Wardberg slott den 28. martij aar 1565.

Hanns Holck.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erlliigh welbyrdiige mandtt och sthrenge rydder her s. 577Magnus Gyldennsthiernn till Sthiernnholm, kong e mt s sthatthalther, min synderligh gode wenn, wenligenn till schreffuitt.