Lykke, Jørgen; Brahe, Lave; Bille, Peder; Rosensparre, Steen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Lykke, Jørgen; Brahe, Lave; Bille, Peder; Rosensparre, Steen (1564-07-26)

Hornsbro, 26. April Juli 1564.
Krigskommissærerne Jørgen Lykke, Lave Brahe, Peder Bille og Sten Rosensparre til Mogens Gyldenstjerne.
De har tilskrevet Kongen om Forholdene i Feltlejren i Sverrig. Der hersker stor Mangel paa Proviant, og der er Fare for et stort Mytteri. En Oberst har forlangt 6000 Rdlr. inden næste Dags Aften, hvilket de ikke kan skaffe. De har allerede forstrakt saa mange, som de kunde, af deres egen Lomme. Tilførslerne er usikre paa Grund af de mange Broer, der vanskeligt kan beskyttes og hvor Tilførsler og Breve kan opsnappes. De vil dog gøre deres muligste.

s. 392Wor gandske wenliigh och kierliigh hielßen nu oc alltiidt forßendt met Wor Herre. Kiere herre Magens oc wor besønderliige guode ven, nest wor venlig tacksiigelße for altt gott etc. giiffuer wij etther venliigen att viide, att wij wdj dag haffuer schreffuett kon. matt. wor kieriiste nadeste herre alld leylighedt tiill, som nu begiiffuer segh her wdj hans kon. mat ts feltt legre iiij miell her jnde wdj Sueriig, som y vdj same wortt breff then leylighett forfare kandth, ther som kon. mat t er wdj Kiøbenhaffuen eller same wortt schriffuelße etther ßendendis worder. Oc wiille wij ickj haffue etther fordultt, att her er alle reede itt stuor brøst paa ferde paa probiantt wnder kriigsfolckett, oc er att befrøgtinndis, att ther som kon. mat ts kriigsfolck ickj fanger nødtørfftiigge brødt, yhuor thet kandt gae met pendinge, brødt och haffuer, thaa haffuer wij en stuor wprør wnder kriigs folckett wdj hendeme, før wij aff wiidt, oc haffuer en aff thee øffuerster for landsknegthen vdj dagh fordertt aff oss, att wij skulle flj hanom tiill hans knegtthe sex tußindt daller jndhen morgen affthen, eller ther komer en møterj wnder hans knegtte, huilchen sum daler oss wmueligth er att offuer komme, førendt kon. matt t thenom oss sendendis vorder. Wij haffuer alle rede forstreckett nogne aff kon. mat ts kriiggsfolck wor egne pendinge for saa mange, som wij kunde aff stedt komme, oc ther som kon. mat t en sum daler wiille s[en]de offuer tiill hans kon. mat ts kriigs folch, som vell høgligen fornøden er, thaa er thet oc att befrøgtiindis, att same pendinge ickj kunde well kome ßeckerlige frem for nogle broffuer liiggendis thene wey mellom landmercket och Hollweyen, som wij setther wor kaess heden, om Gudt wiill føye oss brødt tiill. Ellers er thet stuorlig att befrøgtindis, att her bliiffuer jnthett wdrett kon. mat t tiill gaffuens, meden kon. mat. tiill en stuor sum pendinge fortabelße. Gudt forlaade thenom, som haffuer raadt kon. mat t att laade hans kon. mat ts s. 393kriigs folch drage thene wey jndt vdj Sueriig offuer saa mange broffuer, som fienderne haffuer affbrentt oc wij for huer broff skule liigge stiille en dag eller ij att laade thenom ferdiig giøre; oc nar wij erre fram dragne, er att befrøgtindis, att tienderne affbrender och vp briuder same broffuer, saa jngen kand korne seckerlig enthen frem eller tiilbage met probeantth eller breffue, som mest liigr magtt paa, om kongen aff Sueriig fech same breffue oc ther wdj kunde forfare wor leylighett, thet Gudt almegtiste forbiude. Huilckett, kiere herre Magens, wij wdj en guodt mening ickj viille haffue etther forholtt, bedendis etther gierne, attj wiille met thj beste lempe giffue thet kon. mat t tiilkiende. Thet skall met Gudz hielp for wor forsømelße skyldt thette togh ickj gae tiilbage saa megett, att mennysken mueligth er. Kiere herre Magens, her met wiille wij haffue etther Gudt then almegtiste befalindis, oc hues etther tiill vilge oc thienst kandt vere, giør wy altiidth gerne. Ex kon. mat ts feltt legre for Hornsbroff then 26. dag julj mdlxiiij.

Jørgen Lycke riiddr.
Laffue Bradde riiddr.
Peder Biillde.
Steen Roßenspar.

(Bagpaa: De 4 Segl og Udskriften:)

Erliig och welbyrdiig mandth och strenge riidder her Magens Gyldenstiern tiill Stiernholm, kon. mat t statt holdr, wor besønderlig guode ven, venligen tiillschreffuetth.

Tr. i Udt: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 432.