Munk, Christen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Munk, Christen (1565-04-07)

Sarpsborg, 7. April 1565. Kristen Munck til Mogens Gyldenstjerne.
Om Tømmerlasten til Hvide Rose og Tømmer og Tjære til Flaaden. Svenskerne har gjort Indfald og er naaet til i Nærheden af Svinsund. Om Uroligheder blandt de tyske Knægte, der ikke faar deres Maanedspenge. Svenskerne har ikke gjort synderlig Skade i Aggershus Len. Om Skibet Hvide Rose.

Minn ganntz wennliig helssenn forsennd mett Wor Herre. Kiere her Mogenns, sønnderlig gode wenn, nesth enn wennlig tachsigelße for altt gott, huilchett jeg giernne forskølde will wdaff hwes min rinnge magtt oc formue kand were, giiffuer jeg ether wennliig tilkiennde, att jeg nu ephter konng. maitts. schriffuelße haffuer forskaffett Hwide Roße sinn fulde last aff deler, thi beste, jeg her haffuer kunde bekomme; och haffuer jeg endnu wdj forraad ege thømmer liggenndis wed Fleckerø vdj Topdall s. 589haffnn, attj wille lade enn god stor skiib løbe diid, schall hand ther fange sin fulde lasth. Tisligiste haffuer jeg oc bestillid nogenn store masther, spirer, aare tre oc beggerholtt wdj Dramenn till konng. maitt s behoff. Endog jeg jche haffuer fonngitt nogenn schriffuelße ther om, kand jeg well tenche, att slig giøres ther nedder behoff; atti oc wille lade løbe enn skib ther ephter. Som i schriffuer mig till, att ther er stor trang for theere til kong. maitts. skiib, saa haffuer jeg jnngenn schriffuelße ther om bekomen, andett end hans kong. maitt s breff formeltte, att Oluff Callips 1) schulle haffue nogen breffue ther om, huilchett jeg jnthett haffuer fornomitt till. Dog haffuer jeg bestillid xx lesther oc will thennom forskiche nedder til Kiøpenhaffnn thett allerførste, att jßenn gaar bortt oc wandit bliffuer obenn. Giffuer jeg ether oc wennlig tilkiennde, att ther wor enn Swenskis ouerste, wed naffn Aage Bendsen 2), jndffalenn wdj Wiigenn mett v swade 3) rytther, tydske oc swenske, oc ther hoß iiij fennicher knegthe, oc wor paa iij mile ner Swinsund oc hagde agtett seg her jnnd wdj Aggershuus leenn. Ther hand fiick kondskab wdaff, att jeg hagde enn tal folch forsamblitt oc drog emod, rømpthe hand strax nedder att Gamelby vdj Swerig; thij hand wiste jche andett, end jeg wor vj gong stercker paa folck, ennd jeg wor, huilche wor enn stor løche paa wor siide. Kiere her Mogens, kand jeg jche schriffue ether till, saa seldsom the tydske knegthe ansteller thennom, for the jche fonger maanitz peng. Gud schall wide, hwad bange wilkor jeg haffuer haffd her mett thennom, huilche Oluff Callips oc Franck Hannßenn 4) schall ydermer mundtlig berette ether, bode om thett oc ald anndett leiligheden, hur seg her begiiffuer. s. 590Haffuer jeg korth siidenn schreffuit ether till mett kong. maitts. schippere paa Giøgen, hurledis thett haffuer begiffuett seg her mett thi Swensche i winther, endog Gud weritt loffuett, att the endnu jche haffuer giord stor skade her vdj Aggershuus leenn, oc will jeg ydermer schriffue ether till mett Oluff Callips, nar hand nedder komer. Kiere her Mogens, wor Huid Roße jche lenger her paa haffnen vden viij dage oc fick ald sinn last mett enn snarhed jnd. Oc war hand tilffornne jnnd kommen vdj Langsund i Skiede 1) leenn aff stor storm, oc jeg diid schreff om sin last, huilche hand jche kunde bekomme. Hwad aarsag ther wor hoß, kand hand well sielff berette ether. Kiere her Mogenns, i hwes maade jeg kannd giøre for ethers skøld, tha raader oc biuder offuer mig som thenn wenn, j ingenn tuiffuell paa haffuer. Her mett ether Gud almegtiste beffalenndis. Aff Salsborg thenn 7. dag aprillis aar mdlxv.

Christiernn
Munck.

(Bagpaa; Spor af Seglet dg Udskriften:)

Erliig welbiurdiige mannd och strennge riidder her Mangnus Gyldennstiernn till Stiernholm, konng. maitt. till Danmarck etc. minn naadigste herris stadholler wdj Kiøpennhaffnn, min sønderlig gode wenn, ganntz wennligen.