Gyldenstierne, Henrik Mogensen BREV TIL: Sparre, Anne FRA: Gyldenstierne, Henrik Mogensen (1563-09-01/1563-12-31)

U. D. og St. [Sidste Del af 1563].
[Henrik Gyldenstjernes] ¹⁾Brevet er udateret og uden Underskrift, Haanden er Sønnen Henrik Gyldenstjernes, og Omtalen af Krigens Begyndelse gør det sandsynligt, at det er skrevet i den sidste Del af Aaret 1563. Af hans Omtale af Bønderne i Færs Herred kan sluttes, at han har opholdt sig i Skaane. Da det er sandsynligt, at det er skrevet omtrent paa samme Tid som Brevet Nr. 251 ovfr., er det formentlig skrevet paa Heinekirke Kloster. til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han beder om en Tylt Deler til deraf at lave Kister til sin Mad og sine Klæder, udtaler Ønske om videre at deltage i Krigen, beretter om sine Folk og forsvarer en af Faderens Stalddrenge mod de rejste Beskyldninger.

Sonlig helsen nu oc altid forsent met Gud, Vor Herre. Kere moder, beder ieg eder gerne, att y ville saa vell giøre oc haffue vnnet mig en tyltt deller; ieg ville haffue ladett giort mig en kiste eller to, som skulle vere bebundet paa sleer, att ieg kunne haffue min madt y oc mine kleder, oc kand ieg faa dem for en ringe ting, for her er bynder y Fers heret, som haffuer louit att gyøre mig dem. Kere moder, giffuer ieg eder oc ydmygeligen till kende, att her gaar tiende, att kongen han vill tacke her fon Dons ²⁾Frederik v. Dohna var 1563 blevet Chef for Hoffanen, fane aff. Saa beder ieg eder, kere moder, att y ville haffue byuddet mig thette til med dett aller s. 278forste, att ieg kunne vide att rette mig der effter. Saa maa y vide, kere moder, att ieg haffuer sett begyndelsen ¹⁾Nemlig: af Krigen., oc ville ieg gerne see ennen, att ieg kunne entten komme vnder greffuen aff Suarsborg ²⁾Grev Günther af Schwarzburg. eller kune kommen till att vare paa en god herre oc ville da icke haffue saa mange heste. Oc er der mange aff de tyske herre mend, som haffuer beet meg ommet, att ieg ville folge dennom vd, de meinte att skulle faa en bere krig paa sommeren, end de haffue nu. Oc maa y vide, kere moder, att ieg kleder nu alt mitt folk. Kere moder, haffuer ieg en karl y behoff; saa maa [y] vede, kere moder, att ieg ville tage den staldreng an, der var hos min fader, oc ieg viste, att dett vare eder oc min fader y modt, oc, kere moder, er hans skyld dog intet saa stor, som Lenert skyller hannom for; dett meste auind, thet hand haffde til hannom, dett var, for hand ville icke ride oc tage byte till Lenert, oc drengen meinte, att hand var beskeen paa fanen oc icke att tage byte oc rie der om kreng effter, men ieg haffuer sett, huordan att Lennert hand haffuer farit mett Bisterfelt den tid att hadde forderet hannom, dae tug hand staldrengens hest siden oc red op paa; dett er all den brøde, hand haffuer til hannom, oc haffuer hand ett gott skyll aff huer mandt. Kere moder, her med eder den alsommectiste Gud befalindis etc.