Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre (2. bind)

BREVE
TIL OG FRA
MOGENS GYLDENSTJERNE
OG
ANNE SPARRE

UDGIVNE VED
E. MARQUARD
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER
TIL DANSK HISTORIE

2. BIND

KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
TRYKT HOS NIELSEN 4 LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
1936

s. iis. iiiSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 10. Maj 1922 besluttet at udgive Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre ved Arkivar E. Marquard under Tilsyn af Professor Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Rigsarkivar L. Laursen; i sidstnævntes Sted indtraadte senere Arkivar Dr. phil. William Christensen.

Svend Aakjær. Erik Arup. Louis Bobé.

Johs. Brøndum-Nielsen. William Christensen.

Knud Fabricius. Aage Friis. Astrid Friis. Georg Galster.

Holger Hansen. Holger Hjelholt. Ellen Jørgensen.

Bjørn Kornerup. Alfr. Krarup. Axel Linvald.

M. Mackeprang. Emil Marquard. Eiler Nystrøm.

Poul Nørlund. Jørgen Olrik.

Carl S. Petersen.

s. ivSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligger utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1.—7. Bind. 1878--91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880—81.

Danske Kancelliregistranter 1535—1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1881—82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884—89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.S Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1.—3. Bind. 1883—90.

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Becesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558—1660, udgivne ved V. A. Secher. 1.—6. Bind. 1887--1918.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Stachel. 1.—2. Bind. 1891--94.

Repertorium diplomaticum regni Danici medlævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1.—4. Bind. 1894--1912.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1.—2. Bind. 1895—1904.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897.

Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898--99.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660—1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1.—2. Bind. 1903—10.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1908—12.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid, udgivne ved William Christensen. 1.—2. Bind. 1912—14.

Luxdorphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystram. 1—2. Bind. 1915 — 30.

Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1.—2. Bind. 1917—22.

Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s Tid, udgivne ved Emil Marquard. 1918.

Annales Danici medii ævi, udgivne ved Ellen Jørgensen. 1920.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie i dets første 50 Aar 1877—1927. 1927.

Inkvisitionskommissionen af 20. Januar 1772, udgivet ved Holger Hansen. 1.-4. Bind. 1927—36.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Bække, udgivet ved William Christensen. 1.—8. Bind. 1928—36.

Svaning-Hvitfeld. Svanings Danmarkskrønike 1241 — 1282, sammenstillet med Hvitfeld og kildemæssigt oplyst, udgivet ved Kr. Erslev. 1928.

Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udgivne ved E. Marquard. 1.-2. Bind. 1929—36.

Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534—1540, udgivne ved Georg Galsier. 1934.

Bestyrelsens Medlemmer er for Tiden:

Ellen Jørgensen. Holger Hjelholt. Poul Nørlund.

Nyborg, 1. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Peder Christiernsens Undvigelsesforsøg og fremtidige Forvaring.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Per Crystiernsen. — T. o. a. L. 6, 197. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 1. Januar 1360.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udsendelse af et Orlogsskib til Foraaret til Norge i Anledning af Christiern Munks Meddelelse om Sørøvere under Norge.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende Crystiern Monck et skyb. — T. o. a. L. 6, 197b. — Tr.: K. Brb. — NRR. I, 279.

Nyborg, 1. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Klagen fra Borgemestre og Raad i Halmstad i Anledning af den paatænkte Befæstning af Byen.

(Paa en indlagt Seddel:)

Om Forlæggelse af Landsknægtene fra Halmstad til andre Købstæder i Skaane.

(Paa en anden Seddel:)

Om Anvisning af Tømmer til Befæstningen af Halmstad.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Halmstedt. — T. o. a. L. 6, 198. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 7. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Løsladelse af Christoffer Urne.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet ten 16. dag januarij 60, om Chrystoffer Vrne. — Tr.: K. Brb.

København, 8. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
De Skibe, som skulde afsejle med Knægte, er blevet ramt af Uvejr og har lidt Skade. Flere af dem er dog nu afsejlet. En Del af Knægtene sendes til Sølvitsborg for at møde Skibene dér.

[Giiffuer jeg etthers kol. matt tts] ¹⁾De indklamrede Ord findes i Orig., men mangler i Konc. vdy ald vnderdanighet tyl kende, att weret icke har wert her, at dysse skyb haffue kwnet komet om Falsterbo reff. Niittars dag gyck weret tyl nor, sa bestyllet om morgenen tydligen, at knechtten skulle tyl skybis, sa kom ter en hard wynd, at en part korne i skybet, en part her ind pa landet, some ind pa Dragør, oc en skude fuld met knechtte ouer tyl Skone. Om tysdagen løbe skyben alle trii her af reden oc for Dragør. Dysse knechtte, som korne her i land oc pa Drage, korne oc same dag ind pa skybben igen. Ten nat mellom tysdag oc onsdag kom her en grusom storm, at dy tu skyb Hyortten oc Hunden dreffue af. Hiortten miiste tu ancker, oc armen gyck af tet store ancker, oc sa far wynd oc woue, tyl dy fynge løffttet tet samme ancker oc lod falle tet, oc Gud gaff liicken, at ten arm, som igen war, fattet, oc bleff sa beredet. Hunden miiste alle syne ancker; sa bant dy nogne bartzer ²⁾Barse = Kanon. Meningen er den, at man anvendte nogle sammenbundne Kanoner som et Slags Anker. tyl sammen, ter dreff dy met hart imot Huen, ter tørnet s. 3tet oc bleff sa redet. Tet Gud forbiude, at dysse skyf haffde wert vden for reffuet, da haffde icke wert mugligt, dy haffde kundet bleffuet beredet. Nu i torsdages fynge dy strax ancker oc tau vd tyl Hortten, oc løb hand same dag op vnner Dragør igen. I fredags at morgen god tyd gynge dy tu skyb Hiortten oc Crystoffer, Agershus kroffuel, tyl segels oc korne at søen; doch har wynden wert af oc tyl syden, men Hunden kom jnd i Landskronne haun oc har huget syn store mast. Hand kom hyt ind igen i fredags oc er nu flyt jgen oc lyger pa syn wynd, oc skal hand løbe syn genste kos at Gullen, før ¹⁾Orig. har rigtigt: først. wynden wyl føge, for dy hand har inttet andet at føre end skybsfolck oc en rode landsknechtte. Dy knechtte, som dreffue niittars dag fra skyben oc matte lade draue ouer at Skonne, dy kwnne icke sa snart korne tylbage hyt ouer jgen at korne tyl skyben, sa har jeg skryffuit hofmechtteren ²⁾Orig. har rigtigt: hoffmesteren. tyl, at hand wylle fly same knechtte illigen op at Siillesborig tyl møde i mot skyben. For alt huad folck har kund guord, er inttet forsømet at bestylle tyl tenne skybs vdrednyng, huylcket ieg icke har wyld forlade at gyffue etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende oc altydt fynds etters k. mt. met myn wyllige tienste redbon oc vspart, som ieg plychttug ere, tet kende Gud, som ieg etter k. mt. met et liicksalligt langwarig regementte wyl haffue befallet etc.

(Bagpaa:)

Copyer tyl k. mt. oc harttug Mons ³⁾Henviser til det følgende tyske Brev til Hertug Magnus. ten 8. ianuarij.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager med følgende Paaskrift: Her Magnus Gyldenstiern om the schib, som schulle till Liiffland etc., oc huad nød the vdj waer.

København, 8. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Hertug Magnus ¹⁾At Adressaten er Hertug Magnus, fremgaar af Paategningen paa Koncepten til det foregaaende Brev..
Han giver en indgaaende Redegørelse for, at de til Hertugen bestemte Skibe med Knægte paa Grund af Uvejr ikke har kunnet komme afsted til den bestemte Tid.

Durchlauchtiger, hochwirdiger, hochgeborner furst, gnediger herr, mein vntherthenig vnd gantz willige dinste sindt eur furstlichen gnaden stetz mit vleiß zuuorn. Gnediger her, heut dato hab ich eur furstlich gnaden schreiben, zu Sullitzborch am newen jarßtage negst datirt, empfangen vnd daraus furwar gantz vngern verstanden, das eur furstlich gnaden der schiff halben, das die anhero nichtt nachgefolgtt vnd dem abschiede nach vnder Sullitzborch angelangtt, vber mich vast bewegett sein. Wie ich nu eur furstlich gnaden von Gott dem allmechtigen alle zeittliche vnd ewige wolfart, auffnhemen vnd gedeyen von hertzen gonne vnd wundsche, also woltt ich jn der weltt nicht liebers, dan das eur furstl. gnad jre jtzige vorhabende reise durch Gottes gnad mit gluck vnd guthem winde mocht geendet haben. Es hatt auch, wie jch mit Gott will betzeugen, an mir nichtt gemangeltt euer furstlich gnaden wolfart zu befurdern, bin auch noch erbuttig meins vermugens mit leib vnd guth eu. f. g. zudienen. Jst mir derwegen getreulich leidt, das sichs widder alle meinen willen mit den schiffen bisher lenger, als ich wol gewoltt, vertzogen, vnd will gar nicht zweiffein, es werden eu. f. gnaden vnd diejenigen, so bey jr sein, wargenommen haben, was schweres windz vnd wetters vast von dem heiligen Christage an bis daher jn der lufft gewesen, das mirh vnd die, vhor die schiff mit rathen vnd daruff verordent sein, nicht muglich antzusehen s. 5gewesen abtzuschiffen. Vnd ob wol zutzeitten westen vnd sudwesten windt gewesen, haben die schiff doch damit vhm das reff zu Falsterbo ahne gefahr nicht siglen konnen, derwegen nicht aus meinem, sondern gemeinem schiffsrath beschlossen, das schiff, leuth, geschutz vnd alle zubehorunge nicht zu wagen, damit wedder eu. furstlich gnaden gedynett noch der koniglichen matt., meins gnedigsten hern, bestes befurdert; woltt mir auch noch vil schwerer vor der kö. mtt, vnd eur furstlichen g. zuuoranttwortten gewesen sein. Vnd so es het konnen gescheen, woltt ich nicht liebers, dan die schiff hetten mugen mit eur f. denn tag, als sie von hir zogen, abgelauffen sein. Vnd wissen diejenigen, das von hinnen nach Bleckingen mit solchen schiffen nicht allmall ahne gefhar vnd gewiß abtzusiglen, das eben die zeitt, so man sich wol furgesatzt zu haltten, so sindt auch jn den zwolff weinachttagen die winde mher vnbestendig alß sonst das gantze jar.

Wie aber der Allmechtig am neuen jarßtage, welchs vngefher der neundtte tag nach eu. f. gnaden abreisen gewesen, ettwas windz verlyhen, wiewol es heftig gewehett, hab ich doch die krigsleutt zu schiff bringen lassen mit solcher schwerheit, das etzliche vf leibsgefhar an die schiff kommen, welche etlich tage zuuor vf der reye gelegen, die andern nach Ellenbogen vnd sonst an mher ortt verschlagen, etzliche sindt widder zu lande kommen, die den folgenden tag zeitlich vnd vor tag widder zu schiff gefurtt worden. Denselben tag negst nach dem neuen jarßtage sindt alle drey schiff zu sigel gangen. Als aber der windt, der damahls nordwest gewesen, schwach worden, das sie vnder Amach ligen plieben, jst dieselbe nachtt vhor dem mithwochen ein so erschrecklicher vnd grausamer stormwindt vom Südwesten entstanden, das die schiff vhor jren anckern weggetrieben, vnd hatt Gorg Grun, schiffshaubttman, zwey ancker gemist, das pflichtancker s. 6hatt ein haken gebrochen, vnd ist letzlich, wie es vfgewunden vnd widder gesencktt worden, durch sonderlich Gottes schicken am pflichtancker, das nur ein hacken gehabtt, erhaltten worden. Das kleine schiff, der Hundt, ist durch windt vnd wetter vhor Lantzkrone angetrieben, hatt die grosse mast mussen hawen, das volgig anher kommen, vnd hab ichs widder fertigen vnd ein newe mast einsetzen lassen; will auch, so der windt dise stundt weyhet, dasselbe nachferichten.

Hiraus haben eu. f. g. aus hohem verstande gnediglich zuermessen, das mir dem abschiede nachzuleben weitter nicht muglich gewesen, als Gott gewoltt, der windt vnd wetter jn seiner gnedigen handt allein hatt. Sonst soltten meinthalben die schiff lengst bey eu. f. g. gewesen sein, do es mitt meinem willen hett mugen beschafft werden. Vnd wiewol der Allmechtig windt, wetter vnd alles jn seiner macht hatt, so bin ich doch von hertzen fro, das eur f. g. jn dem schweren storm nicht außgewesen. Es konnen auch die schipper vnd andere berichten, die seekundig sein, so damals die schiff vff jenseit des refs gewesen, das die nu vhm den hals gewesen; dan wie jn diser zeit zu siglen, so ists wol schwer, doch lebtt Gott. Derwegen vnd wie vhorgemeltt will ich enttlich vnd vnderthenig hoffen, eu. f. g. werden der gelegenheit nach mich gnediglich entschuldigt haltten; dan der Allmechtig weiß, das es nicht mein schuldt ist. Hett ich auch selbst eigner person eur f. gnaden folgen sollen, do mirs befholen, woltt ichs gern gethan haben, so hett ichs doch nicht anderst machen konnen, das mir die schiffsleuth vnd andere alhir, die die warheit wollen berichten, mir(!) mussen gestendig sein. Jch hoffe aber, das die zwey grosse schiff nhumer bey eu. f. g. an den verordente hafen. werden sein ankommen. Der Hundt soll mit Gots hulff nicht seumen, vndt woltt ich eur f. g. vnd den ehrlichen leuthen, die bey eu. f. g. sein vnd mit derselben s. 7reisen sollen, vngern anderst wundschen oder gonnen dan gluck vnd gestuinde vberschiffunge. Jch bitte auch Gott von hertzen, das er eur f. g. vnd den jren mitt disen schiffen dieselbe gnediglich wolle verleyhen zu zeittlicher vnd ewiger wolfardtt, vnd bitte, eur f. g. wollen dise meine warhafte entschuldigung mit gnaden annhemen vnd nicht zweiffein, dan das ich eu. f. g. mitt allem willen gern dine, vnd also mein gnediger herr sein. Das ich also eu. f. g. zu vndertheniger dinstlicher anttwort nicht wollen widder verhaltten vnd bin derselben vnderthenig willig dinst zuleisten gantz erbottigk. Datum vff dem schlos Coppenhafen den achten januarij anno etc. lx ten.

E. f. g.
vndertheniger williger diner
Magnus Guldenstern, ritter.

Renskrift, benyttet som Koncept, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 18. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han gør Rede for Forhandlingerne med Adelen om Optagelse af Laan til Kongen. Om Kristoffer Urne. Efterretninger om Hertug Magnus og Afsendelsen af Orlogsskibe og Knægte til ham. Han beder om et aabent Brev til Bønderne i Krogen Len om Transport af Kampesten til Krogen.

Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg eptter etters nads kwnglige høgmechttiighets nadige skryffuelsse har handellet met adellen her i Seilen, Lallan oc Falster, hoffmesteren oc radet ouer werelsse, som nu her tyl stæde ware, som ieg ter tyl bedet har, at dy wylle lanne etters k. mt. nogene penninge at afwerig rygens fyndere met, om behoff guords. Oc haffue dysse gode men alle suaret gans wylligen at wylle sette op s. 8lyff oc gods hos etters k. mt., som wyllig oc tro vndersatte teris herre oc konyng plychtttiig er. Doch beclagde dy gode men seg, at teris formuge wor rynge, oc en part sagde at were vdy stor geld etc. Doch haffue dy ladet tenom scryffue, huor møget huer wyl lanne etters k. mt., som tette regyster jndholler, ieg nu sender etters k. mt. Nu haffue dy gode men icke alle weret her, nogene af tenom haffue ladet gøret teris wndskiilling, at dy ere siuge oc lyge wyd sengen.

Jeg har scryffuet landsdommeren tyl her i landet, at hand wyl gyffue tyl kende pa landstynget, huylcke som icke haffue wert her, at dy ennw wylle komme hyt oc forfare k. mt. wyllige. Etters k. mt. rad her i Seilen, Børe Trolle, Per Bylle, Herluff Trolle, haffue befallet meg at scryffue etters k. mt. tyl, at dy wylle huer lanne etters k. mt. et tussent daller et ar vden al fordel; men tersom etters k. mt. lenger wylle bruge teris penninge enn et ar, da wylle dy haffue rentte ter af. Er oc teris vnderdanig beger, at dy motte fange forwaryng vdy dy forlenyng, som dy haffue, Børe Trolle vdy Iungshodt, Per Bylle vdy Turebii, Herluf Trolle vdy Ryng closter. Wyl ieg oc lanne etters nads k. mt. tussent daler et ar vden rentte lyge som dy ander e. k. mt. rad oc tage myn forwaryng vdy myn forlenyng Heine kyrcke, som ieg nu har.

Jeg har oc vdy ald vnderdanighet anamet etters n. k. mt. scryffuelsse, som Peder Liicke har ført meg, som indholler, at etters k. mt. har nadeligen bedaget Crystoffer Vrne pa end manetz tydt eptter 20. dag julle at forhandelle syn sag etc. Sender jeg etters k. mt. en copy, som ieg har fanget for ne Peder Liicke, at hand skal fly meg et breff af vj wederhechttug rydermends mend. Nar jeg tet breff fangends worder, da wyl ieg rette meg eptter e. k. mt. scryffuelsse.

Allernadste herre, har ieg oc forfaret, at høborne første harttug Mons er dragen tylbage fra Sellesborig, oc skal s. 9hans nade nu were vdy Heritzwadt. Ten dag hans nade drog af Søllisborig, daa korne dy tuo skyb Hiortten oc Crystofferen tyl Hanøen; tet tryde skyb, ten Suartte Hund, hug syn mast i ten storm oc kwne icke blyffue sa snart ferdiig oc fiillige dy ander tu. Ter Hunden wor rede, befol ieg, at dy skulle sette teris kos lyge at Gullen; jeg haffde ment, dy ander tuo haffde oc brugt ten same wynd, oc hobes tyl Gud, at Hunden er vel kommen frem. Huor lunde tet nu begyffuer seg met dy ander tuo skyb, huad besked tenom er gyffuen, tet wyd jeg icke. Myn forsømeisse skal icke fynds, tet skal alle, som her vdy dy dage, ter skyben vdredes, edell oc vedel, gyffue meg wyndsbiurd, at her er inttet forsømmet, for tet ieg har kund gøre.

Alder nadste herre oc konyng, etters k. mt. wylle haffue gyffuet meg et obet breff ¹⁾Jvfr. ndfr. kgl. Miss. af 1. Febr. 1560 Nr. 9. tyl alle krone tiener, kannicke oc kyrcke tiener i Krogens len, at huer bunde matte føre 4 les af ten hugen kampesten tyl Krogen. Vden ieg for breff, da for ieg icke ten sten frem nu i wyntter, som hugen er. Etters nads k. mt. wyllige oc tro tienste at beuysse skal ieg ald tyd fynds redebon oc vspart, som ieg plychttiig er, oc wyl her met haffue etters nads k. mt. lyff oc sel vdy et langwarig liicksalligt regementte Gud aldmechtiggest befallet. Scryffuet pa Københaun ten 18. dag januarij anno 60.

Etters nads k. høgmechtiighets
plychttig tro tiener
Magnus Giildenstiern,
ritter.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Kolding, 31. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Kongens Rustkammer og Turnersager og om Bispegaarden i Odense.

T. o. a. L. 6, 203 b. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 1. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham et aabent Brev til Kronens Tjenere, Klostertjenerne, Kapitelstjenerne og Kirkens Tjenere i Krogen Len om at føre hugne Sten til Krogen Slot. Endvidere sendes ham Breve til Jakob Sehested, Lave Ulfstand og Hartvig Bille til videre Besørgelse.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At føre Sten tyl Krogen.

Nyborg, 7. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Sko til Kongen, Masker, Tapeter m. m.

Udt. i T. o. a. L. 6, 206 b. — Tr.: K. Brb. — Kbh. Dipl. IV, 568.

København, 7. Februar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddelelse om Hertug Magnus's Afrejse og om de til ham bestemte Orlogsskibe, om Sten Eriksson Leijonhufvuds Ankomst til København, om Hans von Diskou og Krogen, om Antagelsen af en Mand ved Navn Frederik, om et Skrin til Jerntøj, Rustninger, Tumertøj, Skyts m. m.

Høgborne første, stormechtiugeste konnyng, allernaadste herre, nest myn plichtiug tro wyllig tienst giffuer jeg ethers konng. maitt. wdj ald vnderdanighedt till kiennde, att høgbornne første herttug Magnus drag her aff i mandags s. 11thenn 5. dag februarij offuer till Skanne paa weigenn op till Søllesborg och wylle strax till skybes, och hobes mett Gudz hielp, hannß naade for jnnge hynder aff jß paa thenne regiße. Er meg och till kiennde giffuett aff en lanndsknecht, som nu er kommet fraa Blegynng, att di thu skybe Hiortt och Christofferen liger aldrede, Hundenn segelett her fraa gensten till Gullanndt, hobes mett Gudz hielp, thenn er well frem kommen, for jeg har jnntet hørtt till hannom, sydenn hannd segellett her fraa.

Herr Stehn Ericksenn aff Suerig kam hytt tyll biuden i løuerdags att affthenn och wor harttug Magnus gieste j sønndags. Herr Sthen bøde seg hannß naade høgliug till tiennste; om hand hans nade nogenn tiennste giøre kunde, wyll hannd findes ther willig tyll. Wor ther tre aff herr Ture Trolles sønner mett herr Sten. Lade hand seg och hør, att thett war wel hanndellet mett k. Guste, om hannd wylle vndfalle Dannmarck, hand wylle, dy gør forwaring. Doch mentt her Sthen, thet ware jcke raad, att thett skulle skee her eller ther, for thett halttes jnttet i fremmen tydenn. Thett sagde hannd offuerbarde, jcke hemligen.

Hanß vonn Dyske har wertt paa Kragenn och beseht then och har stedes sydenn giortt paa enn skabelunn, effther som handt tiickes paa etters konng. maitt. behag thet skulle biiges effther, och er samme skabelunn icke ald ferdiig giordt. Och har nu bestyllet mett Frederig ¹⁾Jvfr. Nr. 13., som e. kong. maitt. befal meg att behalle her, tyll mend kunde forfare, huad hannd kunde. Hannd skall nw fremdelles ferdiig giøre samme skabelunen. Hannß beklager seg, jcke kand tøffue lennger.

Hans vonn Dyske wyd nu och giffue etters konng. mait. till kiennde om thenn Frederiig, ohm etters konng. maitt. wyll beholle hannom. Jeg troer, hand skall were s. 12konnstiig nog och giøre, huad hand skall, och om hand har tyll siun. Jochim Becke och jeg haffue och tallet met Frederiig, som Jochim wyd att giffuer etters konng. maitt. till kiennde. Jeg har och sagd hannom, ther som etthers konng. maitt. jcke blyffuer ouer ens mett hannom om eris lønn, da skall hannd fange betalyg, for hues arbeide hand giord for etters konng. maitt. Frederiig beger saa møget om aaret som biiße smydenn, och menn kand sa well fortiennett.

Wylle e. konng. maitt. beger aff Hanß, att hannd skyke etters konng. maitt. en ordnyng paa biignynng, som thett holies ter wdenn lannds, lader jeg meg betiicke, thett ware niittiig att wyde, som folckes regeres ther. Dy teltt, konng. maitt. har latt giøre her, haffue lenng wertt rede. Thett skrynn mett thett jernn tøg, som Greger snydicker och Marttenn klensmyd haffue gørde, ther arbeyde dy paa, altt hueß dy kunnde; thett bliffuer snartt ferdiug. 1 søndags att affthenn fyck jeg først etters konng. maitt. skryffuelße ¹⁾Se ovfr. Nr. 8. att sennde tyll Niiborig dy tøg i riistkammeret och saa dy køritzer tyll tornerenn, thett skall jeg altt skynnde aff stedet, først muglig er, mett alltt huad ther till nørd. Aff fire ²⁾Fjer. eller slygt smøcke sender jeg jntet frem, wdenn jeg wyste, huilcket etters konng. maitt. íher aff wyll haffue.

Hanß von Dyske har sagt meg aff noget smaa skiitt, saa men kannd føre ett hoeß en klyper. Hand bruchte thet i harttug Maurids ³⁾Kurfyrst Morits af Sachsen († 1553). tyd, om etter konng. maitt. will befalle hannom att fly etters konng. maitt. ett aff thennom; sydenn kunne mend lade giøre her fler. Etters konng. maitt. tiener, ter gør thet fiirwerck, har sagdt for meg att haffuer en broder i Tiiskland, er en god biißestøber, om etters konng. maitt. har hans tiennste behoff. Om s. 13huad fere och smøcke konng. maitt. will haffue till Niiborigk etc. Etters naades konng. maitt. wdj allt vnderdanighett willige tro tiennste att bewise skall jeg mett Gudz hielp alltyd finds redbun och vspartt, som jeg plychtug er, och wyll hermet haffue etters konnynglyge høgmechtiighett lyff och siel wdj ett lanngwariig, liicksaliig regiment Gud alldmechtiigeste befallett. Skryffuet paa etters naades konng. maitt. hus Kiøbennhaffenn onsdag thenn 7. februarij anno 60.

Etters naads k. maitt.
plychtiig tro tiener
Magnus Gyllenstiern till
Stiernholm, ritter.

(Bagpaa: Herluf Trolles Segl, Udskriften og Paaskriften:)

Stormechtiugste och høgborne forst och herre, herr Frederich then anden, mett Gudz naade Danmarckes, Norges, Wendes och Gottes konng, hertug wdj Sleßuigk, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wdj Oldenborig och Dellmenhorst, min alder naadiigste herre, ydtmiiglygenn.

Productum Nyborg then xj februarij 1560. Om Hans von Dischow oc anden bestilling.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. En egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser er dateret: 8. Febr.

Nyborg, 12. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Fristen for Opfyldelsen af Betingelserne for Løsladelsen af Christoffer Urne ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 4 og S. 8. Under 12. Februar 1560 (Mandag næst efter Søndag Septuagesima) udstedte Herluf Trolle, Herluf Skave, Sten Rosen-sparre, Peder Lykke, Jesper Krafse og Ejler Krafse i Nyborg et Brev til Mogens Gyldenstjerne, i hvilket de gik i Borgen for, at Kristoffer Urne atter vilde indfinde sig paa Kalundborg Slot 6 Ugersdagen efter, hvis han ikke kom til Forlig med Kongen (Afskr. i Langeb. Dipl). fra Kalundborg Slot forlænges.

s. 14Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anammit ten 21. februarij, om Crystoffer Vrne. — T. o. a. L. 6, 212. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 12. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Antagelse af en Mand ved Navn Frederik ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 11..

T. o. a. L. 6, 213. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 14. Februar 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at sende medfølgende Brev til Hertug Magnus.

Dorothea vonn Gotts gnaden kunigin zu Denmarch,

Norwegenn etc., geborn zu Sachsenn, hertzogin zu Schlesswig, Holstein etc., witwe.

Vnnsern gnedigsten grus zuuorn. Ernuester vnd erbar, besunder lieber, wir vernemmen, das der hochgebor[ne] furste, vnnsser geliebter sohne her Magnus von Coppenhagen glucklich abge[lau]ffen sey. Gott der almechtige vatter gebe seiner 1. ferrer sein gottlichen segenn. Vnd demnach wir an hochermelten vnssern geliebten sohne hiemit schreiben lassen, alls begeren wir gnedigst, jr hiebei ligende brieff seiner 1. bei zufallender bottschafft vberpringen lassen wollen. Das send wir vmb euch in gnaden vnd allem guten zu erkhennen geneigt. Datum vff vnnsserm leibgedings schlos Koldingen den 14 ten februarij anno etc. lx.

s. 15(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Dem ehruesten vnd erbarn, vnnserm besundern liebenn Magnus Guldenstem, rittern vnd stathalter zu Coppenhagenn.

Wittenberg, 16. Februar 1560.
Frans Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Anbefalingsskrivelse for „den Unger", som gerne vil se Fortuna og Københavns Slot. Han beder om Penge. Kurfyrsten er draget til Berlin til Bryllupsfestligheder. Rygter om, at Universitetet skal flyttes til Torgau.

Jhs.

Sønligh, kierlig hellsen eder nu och altid tilfornn sendt med Gud, wor herre Iesu Christo. Mind allerkeriste fader, betacker ieg eder for alt gott, som y migh fra mind barndoms tid giort och beuist haffuer, huilcked denn alsommegtiste Gud eder wel belønne schal y dett euige rige met alle wdualde. Allerkeriste fader, er ieg end nu aff Gudtz naade wel til pas; Gud alsommegtiste vnde migh dett samme til eder och mind moder att spørge. Vide maa y, mind kiere fader, att dette er denn Vnger ¹⁾Med denne „Ungarer" sigtes der sikkert til Georgius Albany a Chyrke[y], som i et latinsk Brev af 15. April 1560 takker Mogens Gyldenstjerne for hans Gæstfrihed, se ndfr. Nr. 47, jvfr. ogsaa hans Brev af 16. Marts 1564., som iegh schreff eder til om, huilckend iegh haffuer nu haffdt her til Wittenbergh megid gott aff, baade y end maade och y end andenn. Saa ville hand nu drage nedt y Danmarck, for hand kunde see der Fortunam ²⁾Orlogsskibet Fortuna. och Kiøbenhaffnns slott, for Philippus ³⁾Philip Melanchton. raade hannom der megedt till. Kere fader, saa beder iegh eder gandscke gerne, att y ville well gøre och verre hannom behielpeligh der til, s. 16att hand kunde io faa dett att see. Bad Philippus hannom, att hand sckulle gaa til migh och bede mig, att iegh sckulle schriffue eder der till om, och att kande(!) faa dett att see. Bort om itt maanedt, haffuer handt sagt till Philippum, att handt ville verre her igenn och sidenn drage hendt y Italiam. Hand haffuer och bødt migh til, att hand ville tage migh met sigh och ville geffue migh end hest, och sckulle werre hos hannom; iegh sckulle icke tere end smaa pending. Och haffuer handt beuist sigh megid god villigh y modt migh, och denn tid att mesterendt ville sckøde migh wdt fra sigh y windters, da ville handt tagedt mig y huse med sigh, och sckulle bodt hos hannom. Saa bede iegh eder, att y ville och werre hannom villigh der y genn, epther dy att handt er fremmed och haffuer ingen wenner och kand indted aff sprocked. Beder ieg eder, mid(!) kiere fader, att y ville och sende migh penge met hannom, fordi iegh haffuer her ingenn mere och bliffuer mind wert megid sckøllig dagh fra dagh, och haffuer iegh icke heller kleder. Andett nytt haffuer iegh icke, att iegh kandt schriffue eder till om paa denne tidt. Mend er kurførsten ¹⁾Kurfyrst August af Sachsen. dragenn hendt till Berlinn till dett brølløp, herzugh Henrick sønn ²⁾Hertug Henrik den yngres Søn Julius, som 25. Febr. 1560 blev gift med Kurfyrst Joakim II af Brandenburgs Datter Hedvig. von Brunsuich faar margraffuenns dotter. Och sige dy och, att dette vniuersetet sckall bliffue ført hend til Torge, och herzugh Hans Fridericks ³⁾Kurfyrst Johan Frederik af Sachsen. sønnør(!) ville belegge Wittenbergh, men der wedt iegh indted west om, att iegh kand schriffued forwist. Her medt eder denn alsommegtiste Gud befalendis. Schriffuedt til Wittennbergh denn 16. daegh februarij. Gører vel och siger mind moder mange gode netter och mind søster Soffie och Hildeborgh. Iegh s. 17sckulle och haffued schreffued dennom til, mend iegh kunde icke komme der til met, for iegh hafd icke saa mange stunder.

Eders kere sønn
Franciscus
Gyllenstiernn.

Tr. i Brudst.: Ny kirkehist. Saml. IV, 90 f.

Nyborg, 20. Februar 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at sende en Pige, der findes hos Valentin Hattemager, til Dronningen.

Dorothea vonn Gots gnaden kungin zu Denmarck,

Norwegen etc., geboren zu Sachsen, hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., witwe.

Vnnsern gnedigsten grus zuuorn. Ernuester besünder lieber. Wir gebenn euch gnedigster meinunge zuerkhennenn, das Valtin hutmacher ein madlin, wolichs vnnserm boetiger zugehorig, bei sich hatt. Dieweil wir dann solich khind vmb Gots willen zu vns nemmen wollen, als begern wir gnedigst, jr wolt solich khind bei handthabender potschafft an vns pringen lassen. Das seind wir vmb euch in gnaden zuerkhennen geneigt. Datum Nyburg, den 20 ten februarij anno etc. lx.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem ehrnuesten vnserm besondern lieben Magnus Guldensternn, ritern vnnd stathalter zu Copenhagenn.

Om en pyge at sende tyl Kollyng.

Tune ¹⁾Gaard i Tune S., Smaalenenes Amt., 20. Februar 1560. Christen Munk til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender de af Kongen forlangte Styrmænd og Baadsmænd med vedlagt Register over dem og beder ham, om muligt, serge for, at de gifte blandt dem maa blive hjemsendt igen.

Mynn ganntz wennliig hellsenn altiidt forsenndt mett wor herre. Kiiere her Magnus, sunderlig gode wenn, nest wennlige tachsiigellse for alt gaatt, som i mig wdj mannge maade beuiist hauer, huiilchett i skulle findnne mig ganntz godwiilliigenn tiill att forskulle, mett huis gode oc gaatt wdj mynn formue were kand, kiiere her Mogenns, som ieg tiillffornn hauer schreffuiidt ether tiill, att iegh haude fangit koning e mats. breff ²⁾30. Sept. 1559, hvorefter dette Mandskab skulde sendes til København ved Midfastetid, se NRR. I, S. 275. om enn stor hob mett botzmennd oc styrmenndt att nedersennde, saa hauer ieg nu epther samme konning e breff oc desliigiste epther ethers schriuilsse aufferdiigiidt thenne mijnn thienner Peder schriuer mett thiisse botzmenndt oc styrmend, som thette huos liigenndis regiister indholler, oc hauer ieg giuitt huer saa mannge pendinge paa hanndenn, som samme regiister wdwuisser. Dog, kiiere her Mogenns, maatte jeg wdaff stor tranng wdneffne fattiige borger oc bønnder, som siider wiidt huus oc hiiem mett huussitt fulltt aff smaa børn. Aarsagenn for meste partenn thee wgiffte botzmenndt ere borttrømpte, som ieg tillforenn schreffuiidt hauer, och er ther enn stor hob eblanntt, som enn føye ting kenndt mett segellatz, attj ther fore wille ansee enn partt theris armod oc ramme theris gauffnn ther wdindenn, om thett waar muglicht, atthe kunde mett thett første fannge hiemloff tiill theris fattig hustruer oc børnn. Kiere her Mogenns, wdj huis maade iegh kannd were s. 19either tiill wiillie oc gode, thaa raader oc biuder offuer mig som ouer ethers beste wenn. Heer mett ether Gud almegtigste beffallendis. Aff Thune thenndt 20. februarij anno lx.

Chriistiernn Munnch.

(Bagpaa: Udskriften:)

Erliig welbørdug mand oc strenge riidder her Magnus Gullenstiern tiill Stierneholm, stadsholder paa Kiobnehaun slott, min besonderliig gode wen, gands wenliig.

Orig. m. paatrykt Segl.

s. 19Bilag
(Fortegnelse (her med Udeladelse af Navnene) paa de nedsendte Styrmænd og Baadsmænd med Angivelse af de til hver udbetalte Haandpenge, fordelte i følgende Afsnit:)

Styrmenndt aff Oslo (11, hver 1 dlr.), botzmennd aff Oslo (90, hver 2½ &), styrmennd aff Tonnsberge (10, hver 1 dlr.), botzmennd aff Tonnsberge (54, hver 2½ &), botzmennd aff Tonnsberg leenn (70, hver 2½ &), styrmennd aff Sallsborge ¹⁾Sarpsborg. (3, hver 1 dlr.), botzmend aff Salsborge (40, hver 2½ &), botzmennd aff Skieenn (15, hver 2½ &), botzmend af Folloe ²⁾Folio Len. (15, hver 2½ &), botzmennd aff Brunlag leenn (26, hver 2½ &), botzmenndt aff Bragenes leenn (11, hver 2½ &), botzmend aff her Mogenns leenn ³⁾Skeberg og Tune Skibreder, paa hvilke Mogens Gyldenstjerne havde faaet Forlenlngsbrev 22. Nov. 1532, se NRR. I, S. 40 f. (12, hver 2½ &), Jørgenn Biillis leenn ⁴⁾Aabygge og Rygge Skibreder. (11, hver 2½ &), Oluff Calliibs ⁵⁾Oluf Kalips, Lensmand over Onsø Len. leenn (9, hver 2½ &), Peder Rosennkranntz leenn ⁶⁾Verne Klosters Len. (3, hver 2½ &).

s. 20(Bagpaa Omslaget følgende Paaskrift:)

Her Magnus G* etc. om bodsmend aff Norge. Bygholm then 17. martij 1560.

D. Kanc. Norske Indlæg til Reg. og Tegn. samt norske henl. Sager 30. Sept. 1559.

København, 23. Februar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddelelse om, at Sander Lejel, Tolder i Helsingør, er død.

Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at Gud har kaliet Sander Leyel, etters k. mt. toller i Helssyngør, oc døde hand ten 21. dag februarij, oc hand har hafftt noget gods vdy forlenyng i Krogen len, som er skøne skoue oc god jacht vdy oc icke wel kand were fra Krogen, huylcket ieg icke wylle forlade at gyffue etters k. mt. tyl kende. Jeg wyd jnttet siinderligt ellers at skryffue etters k. mt. tyl etc. Datum paa Kiøbenhaffnn thenn 23. februarij anno 1560 etc.

Egenh. Konc. paa Dateringen nær, som er skrevet med en Skriverhaand, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 24. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Pladsen til et Farveri i København.

T. o. a. L. 6, 218. — Tr.: K. Brb. — K. D. IV, 569.

Nyborg, 1. Marts ¹⁾Datoen mangler i den stærkt medtagne Orig., hvor ogsaa en Del af Udskriften mangler. 1560. Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om den nye Søret ²⁾Om Frederik Ils Søret af 9. Maj 1561 se V. Å. Secher: Forordninger, Recesser etc. I, S. 109 ff., som Kongen har ladet udarbejde og sender ham til Forelæggelse for søfarende Mænd.

s. 21Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anammit 5. marcij, om en søret. — T. o, a. L. 6, 220. — Tr.: K. Brb. — Nyt hist. Tidsskr. I, 451, jvfr. Hist. Tidsskr. V, 469. — CCD. I, 112. — KD. IV, 569 f.

Wittenberg, 1. Marts 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder ham kalde Sønnen Frans hjem, da denne ikke vil skikke sig ordentligt.

Gottes gnad sambt aller seligen wolfart durch Iesum Christum, vnsern heiland. Gestrenger, ehrnvester, grosgunstiger vnd furderer. Was ich e. g. neulichen von Francisco, e. g. son, bei Scherffen, dem boten, geschriben, werden sunder zweifel e. g. entpfangen vnd vornomen haben, nemlich das der ehrwirdige herr Philippus Melanthon vnd ich willens gewesen Franciscum von wegen seines vngehorsams e. g. widerum zuschicken. Dieweil er awer vns sich gehorsamlich zuhalten zugesagt, haben wir solches vnterwegen gelassen vnd inen sieder der zeith ernstlichen zu billichem gehorsam vermanet, befinden awer an der that, das alle vermanung vnd disciplin bei ime vorgeblich vnd voracht wird, dan er gantz frei vnd vngebunden vnd allein bei der geselschafft sein wil, welche sich mehr des mussig gangs vnd sauffens den der studien bevleissiget, wil nicht bei seinem præceptore im haus bleiben, wen er in darum straffet, gibt schlahen vnd anders fur, das niemand gern bei ime wonen wil, lauffet zu nacht auff der gassen vnd möcht der mal eins hard bescheidigt werden, denn er etlich mal bei lermen gewesen, borget auch gelt auff, wu er kan vnd mag. Dieses schreibe ich e. g. seer vngern, vnd wolt Gott, das ich e. g. was frölichers schreiben vnd in andern sachen zu wolgefallen in vnterthenikeith dienen kunte. Wie ich awer Francisco vnter augen gesagt, das ich seinet wegen kein lugner wolle werden, also schreibe ich e. g. die s. 22warheith. Derwegen des herrn Philippi vnd meine vleissige bitte ist, e. g. wollen Franciscum von hinnen abfordern vff das furderlichste, ehe er mehr gelt vnnuczlich vorzere vnd auffborge, auch irgent zu schaden korne, dan ich vor inen sorge trage.

Was ich in allem andern e. g. kan dienen, das wil ich mit höchstem vleis thun, das solle e. g. in der that befinden. Dan bei Francisco ist alle mein dienst vnd vleis vorgeblich, er ist nu mehr mit ruten oder schlegen nicht zu zihen von andern leuten, e. g. autoritet vnd die veterliche gewalt, die mus inen lencken vnd biegen. Es thut mir wehe, das ich hierin e. g. nicht zu gefallen nach meinem willen dienen kan, dieweil e. g. meine sache so trewlich vnd vleissig bei königlicher maiestat gefurdert hat ¹⁾Jvfr. I, 507., dauor ich mich gegen e. g. in vnterthenikeith bedancke vnd dinstlichen bitte e. g. wollen ferner mein grosgunstiger herr vnd furderer sein vnd bleiben.

Der almechtige vater vnsers herrn Iesu Christi beware gnediglichen e. g. sambt allen den iren vnd dem gantzen hochlöblichem königreich Dennemargk, welches ich teglich in meinem gebet gedencke. Geben zu Wittembergk den ersten martij anno 1560.

E. g.
williger diener
Georgius Maior, doctor.

Bitte solches meines Schreibens kein vngefallen zu tragen. Ich bekenne auch hiemit, das ich von Jost Sturzkopff die 50 taler entpfangen, welche kön. mt. durch e. g. förderung mir zur vorehrung vberschickt, dauor ich bei Scherffen kö. mt. in vnterthenikeith schrifftlichen, daneben auch dem ernvesten herrn Kuruicz ²⁾Korfits Ulfeldt. dancksagung gethan.

s. 23(Bagpaa: Spor af paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnd ehrnvesten herrn Magno Guldenstern, rittern, königlicher maiestat zu Dennemargk stadhalter zu Coppenhagen etc., meinem grosgunstigen herrn vnd furderer.

Dochtter Majer.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 91 f.

Nyborg, 3. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender Brevviseren Staffen Jæger til Abrahamstrup med nogle unge Hunde, for at han skal blive der en Tid. Mogens Gyldenstjerne skal imidlertid paa Københavns Slot lade ham faa Foder og Maal paa en Klepper.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om jeger met end hest.

Nyborg, 4. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om et Skib til Transport af gullandske Astrag til Kiel til Bertram von Ahlefeldt.

T. o. a. L. 6, 223. — Tr.: K. Brb.

København, 4. Marts 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Dronning Dorothea.
Han sender Dronningen den tidligere omtalte Pige. Hvis nogen retter Beskyldninger imod ham, beder han om at faa disse meddelt, for at han kan forsvare sig.

s. 24Stormegtiige høgbørnne førstynnde, allder naadiigste frue. Nest myn williig pligtiig troe och vnnderdane tienst giffuer jeg etters naades høgmegtiighet vdy alld vnderdanighedt till kiennde, att etters naades skryffuelße ¹⁾Af 20. Febr. 1560, se ovfr. Nr. 16. er kommet meg till hannde, jnnhollendis, att jeg skulle sennde etters naade enn pyge, som er hoeß Faltin hattmagers hustru, huilcke pyge jeg nu sender etters naade mett en aff slodz tiener wyd naffuenn Hans Hellßynngborrig. Allder naadiiste frue, er myn vnnderdonig bøn och beger till etters naadis høgmegttiighedt, att hun jcke wylle lade meg bliffue forførdt for seg, the Gud och sanndthedt skall were mynn wynndißbyrdt, att jeg jcke skall giffue orsage ther tiill, och wyll jeg met Gudz hielpe forware meg for gierninghen, och beder jeg etters naade vnderdanigenn, thersom nogenn kommer och siger eller taller entenn ett eller anndit paa meg, som jcke sømeligt eller billigt er, att etters naade som en christeliigt och høgforstandiig drottning wylle giffue meg thet till kiennde, att jeg maa ther paa myn vnndskylding giøre. Hues jeg tha jcke kannd legge meg fraa, tha skall brøstenn finndes hoß meg, som met Gudz hielpe jcke skall fyndes vdy naager maade, och wylle etters naade were myn naadiige frue.

Huor jeg jgienn kannd bewyße etters naade wylliig och troe tiennste, ther skall jeg alltiidt finndes vspart till och wyll hermet haffue etters naadis høgmegtiighedt liiff och siell vdy alldt liicksalliigt lanngwariig wellfart Gud alld megtiig befallet. Skreffuet paa Kiøbenhaffun then 4. dagh martij.

Etters naadis høgmegtiighedt
wyllige och tro tiener
Magnus Gyllenstern, ritter.

s. 25(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Stormechtiigeste høgbornne førstynnde och frue, frue Dorthe, Danmarkis, Norgis, Wendes och Gottis drottning etc., fød vdy Sagsenn, Enger och Westpallenn, hertugynnde vdy Sleßwyg, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffuynde vdy Oldennboriig och Delmenhorst, widue, myn nadste frue, ydtmiigeliigenn senndes.

Copy tyl myn nadiste fru, der kunyngyn etc.

Renskrift, benyttet som Koncept, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 5. Marts 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Da et Skib skal bringe Dronningen Sild og Møllesten, anmodes han om at lade det fuldlaste med Saltholms Kalksten.

Dorothea mett Gwdtzs naade Dannmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis drotninng etc.

Wor synnderliig gunnst tiilfornn. Wijder, att wij nogenn tijd sijden forledenn haffue ladett bestille hosß osß elsk e Christoffer Mogennsenn, hwsfogett ther paa Kiøbennhaffnn slott, att skulle lade osß ett skijb fragte ther fraa Kiøbennhaffnn oc innd fore Koldinng mett femm lester sijld oc nogle rijnnske møllesteenne, somm wij ther liggenndis haffwe, oc forfare wij, att samme skijb, somm wij vdj saa maade thesß tiill behoff haffue bestillett lade, kannd haffue ydermere fragtt. Tha paa thett att samme skijb mett sinn fulde fragtt kannd fremmkomme, bede wij etther oc begiere, attj wille were osß behielpelig thett mett saa møgenn Salttholmms kalckstenn att kunnde bliffue fragtett, somm thett mett for ne sijld oc møllestenne kannd mett ladis oc sinn fulde fragtt fremmkomme. Her mett skieer osß synnderligenn tiill wiilge, oc wij osß wisseligenn tiill forlade. Beffallenndis etther Gud. Schreffwitt paa Nyborg s. 25slotth thenn v. dag martij aar etc. mdlx. Wnnder wortt signnetth.

(Bagpaa: Levning af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Oss elskelige erliig oc welbyrdig her Mogenns Gyldenstiernne tiill Stiernnholm, ridder och statholder paa Kiøbenhaffun slotth.

Om syld, møllesten oc kalck.

Nyborg, 8. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Levering af to Læster Korn til G aasebryggeren til Brygning af noget Gaas.

Orig. m. Kongens Underskrift og paatrykt Segl. — Udt. i T. o. a. L. 6, 228. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 8. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Betaling til Baadsmænd og Landsknægte og om Sildesaltere.

T. o. a. L. 6, 230 b. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 9. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Jørgen Rud.
Om noget Gods, som Mogens Gøjes Arvinger har Lod og Del i, som Peder Oxe havde i Værge, og som Kongen er indført i.

T. o. a. L. 6, 231 b. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 9. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Jørgen Rud og Herluf Trolle.
Om noget Gods, som Kongen er indført i, og som Peder Oxes Slægtninge forlanger udleveret.

T. o. a. L. 6, 232. — Tr.: Brb.

København, 9. Marts 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Kongen Christen Munks Skrivelse om Styrmænd og Baadsmænd og foreslaar at hjemsende dem, som har Gaarde og Familje. Han har stævnet søkyndige Mænd til et Forhandlingsmøde om den nye Søret.

Stormegtiigeste høgbornne første, allder naadeste herre, nest myn wylliige plichtiige tro tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. wdy alld vnnderdanighedtt tyll kiennde, att jeg y dagh har fanngett Christiernn Munckes skryffuelße ¹⁾Af 20. Febr. 1560, se ovfr. Nr. 17. och ett register ther hoeß paa dy bodzmenndt och styrmenndt, som hannd nu har hytt senndet, och sennder jeg etter konng. maitt. nw samme regiisther och breff, ther aff etters konng. høgmegtiighedt thenn lanndz leylighedt forfare kand. Och huad 400 bodzmenndt wylle kaaste etters konng. maitt. huer maaneth, findes paa thenne ßedell beskreffuett. Allder naadeste herre, har Christoffuer Trunndßenn sagett for meg, thett hannd wylle well haffuett bekommett 300 bodzmennd, om hand haffde hafft befallning ther paa att anname bodzmennd y tiennste. Om konng. maitt. saa wylle, att menn goffue nogene forløff, som syde wyd gaarde, haffue hustru och børnn, och lade thennom fare hiem, om menn kunnde fannge anndre jgienn wdy theriis stedtt; thersom thett jcke ware aff nødenn, menn lade fare nogene hiem, som syde wdy gaarden, thett wyll lette i mad kammerett och haffue saa møgett folck sammen for wdyn thett, som her er tyll fornenn. Huad etters konng. maitt. wylliige er, ther retter jeg meg giernne ephter. Allder naadeste herre, jeg har och forskreffuit tyll nogene kiøbsteder, att dy, skulle skycke hytt, som er søfarennds menndt och forstannde seg paa søørettenn, att dy komme hytt tyll mydfaste, saa s. 28wyll jeg ephter etters konng. maitt. skryffuelße ¹⁾Af 1. Marts 1560, se ovfr. Nr. 20. hanndelle mett thennom om thenn søø retth, och huad dy therom bestylle, strax forskycke tyll etters konng. maitt., och skall her jnntet forsømmes, huad jeg bestylle kanndt. Etters naades konng. maitt. wdy ald vnnderdanighedt williige, tro tiennst att bewyße skall jeg mett Gudz hielpe alltydt finndes redbwnn och vspartt, som jeg plichtiig er, och wyll hermett haffue etters konngeliige høgmechtiighedt liiff och siell wdy ett liicksaliigt lanngwariigh regemennt Gud allmechtiigest befallett.

Skreffuet paa etters naades konngeliige maitt. hwß Kiøbennhaffun thenn 9. martij anno lx.

Etters naades konng. maitt.
plichtiig tro tiener
Magnus Giillenstern till
Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Stormechtiigeste och høgbornne først och herre, herr Frederiich thenn annden, mett Gudz naade Dannemarckis, Norgis, Wenndes och Gotthes konning, hertug wdy Sleßuigk, Holstenn, Stormarnn och Dyttmerskenn, greffuenn wdy Oldennborig och Dellmennhorst, myn allder naadeste herre, ydtmiiglygen.

(Paa en indlagt Seddel følgende med en samtidig Haand:)

Thette eptherschreffne will till iiij c baadtzmendt enn monidtz tidtt till wnderholding och att besolde thennom medt: Smør x tønner, siildtt xx tønner, sallthet fisk ij lesther, grynn x tønner, erther x tønner, brødtt xiij lesther iiij tønder, øell xliij lesther iiij thønder, pendinge j m.

Orig. i D. Kanc. Norske Indlæg til Reg. og Tegn. samt norske henl. Sager 30. Sept. 1559. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Tr. i Udt. i Garde: Efterretn. om den danske Sømagt I, 76.

Nyborg, 10. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at mønstre Ãdelen paa Sjælland og i Smaalandene St. Jørgensdag [23. April] og til at lade det aabne Brev ¹⁾Orig. af s. D. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. — T. o. a. L. 6, 233. herom forkynde paa Landstingene.

Orig., meget medtaget, kun lidt af Udskriften bevaret, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Musteryng. — Udt. i T. o. a. L. 6, 233. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 10. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Skrivelse for Villum Apoteker til Johan Falckner i Amsterdam om Penge til Indkøb af Speceri og Urter.

T. o. a. L. 6, 233. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 11. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Gaard i Solbjærg.

T. o. a. L. 6, 234 b. — Tr.: K. Brb. — KD. IV, 570.

[København, mellem 11. Marts og 27. Marts 1560 ²⁾Denne egenhændige, noget beskadigede Koncept er skrevet paa begge Sider af et Halvark. De enkelte Afsnit er i Margenen nummererede med Tallene 1—7. Brevet er skrevet efter kgl. Missive af 11. Marts, paa hvilket det er Svar, og før 27. Marts, da Kongen besvarer det, og da den nye Kromand i Hvidøre fik Forleningsbrev paa Kroen.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Besættelse af Sander Lejels Stilling som Tolder i Helsingør med Jens Mogensen Rosenvinge. Han sender et Sejerværk, som Mester Staffen har lavet. Han har under Forbehold af Kongens Godkendelse overdraget Hvidøre Kro til Tor Skaaning. Om Overdragelsen af en til Københavns Slot liggende Gaard og om nogle kgl. Boder i København.

s. 301. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg har bestyllet, tet Sander Leigels søn skal ouerantworde Jens Monssen ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Toldskriver, 1560 Tolder i Helsingør. toldkysten met breffue oc regyster, som ter tyl hører, oc tiickes meg best at were, at etters k. mt. lader skryffue Jens Monssen tyl, tet hand gyffuer told breffuen vud, som Sander guorde tyl forne, leg wyd jngen beder ter tyl end hanom, for tet wyl icke lempe seg, at fler enn end skal gyffue toldbreffue vd, eptter mit betiicke. 2. Om e. k. mt. sa tiickes, at toldkysten stode pa slottet, oc Frans, etters k. mt. slottzskryffuer, haffde tend tryde nøgel tyl toldkysten met Jens oc Jørgen Walle ²⁾Jørgen Vale, Toldskriver i Helsingør..

3. Alder nodiste herre, ieg har set et bref, som er skryffuet fra Dansken tyl Markus Hes, tet hand skal lade forfare, om etters k. mt. wylle købe nogene skønne master, oc men hand at wyl fly etters k. mt. et tree, som skal wer stort nog tyl Fortunes mast. Ieg har bedet Marckus skryffue hanom tyl, at han wylle scryffue, huad hand wylle haffue for huert tree epter syn størrelse. Gallyon hentter nogene master nu syste gang i Danske, oc dy ere skyt ope(!). Huorlunde etters k. mt. wyl haffuet her om, wyl(?) skryffue meg tyl, ter retter ieg meg gerne eptter.

4. Aller nadste herre, sender ieg etters k. mt. ten seeger, som mester Staffen har guordt. Hand syger icke kwne før fange ten ferdyg, for hand icke har kund arbeide ter pa wyd liis, oc beger 50 daler for samme syger, oc syger, haffde hand selluff kommet tyl etters k. mt. met same seiger, etters k. mt. haffude icke wy.......hanom.......

5. Alder nadste herre, ten kromand i ten kro for Huydør er død, saa har ieg pa etters k. mt. behag vndt tenne breuysser Tord Skanyng ³⁾Se Forleningsbrev for denne af 27. Marts 1560 i K. Brb. samme kro igen. Hand s. 31har nu tient lenge oc wert bruget oc forskycket tyl Stockholm oc tyl Diitmarsk oc andersteds, syden jeg har wert her; om etters k. mt. hanom ten nadeligen wnde wylle.

6. Har ieg oc vnderdanigen anammet et etters k. mt. breff ¹⁾11. Marts 1560, se ovfr. Nr. 33., at en boriger her vdy Københaun wyd nauen Hans Nyissen wyl haffue en gard her i bercket, som en bunde skulle haffue ladet hanom op. Same bunde har forsydet garden oc er louliigen vdsagt, oc ieg har sted samme gard en anden bunde, som skal biige ten op jgen oc gøre arbeidet hyt tyl slottet. Oc etters k. mt. kand icke ombere nogene garde her fra slottet for stort arbeide, her faller, for her er icke vden 20 vgedags bønder her tyl slottet, dy ere hart besueret met daglig arbeide; i huad ter kand fynds tyl rad i fremtyden, wyl gøres behoff.

7. A. n. herre, her lyger oc nogene boder vdy biuden, som k. mt. tylhører, Mickel skreder har 2, oc Mickel skryffuer, borgemester, bruger hauen op tyl samme boder, oc dy haffue jngen breff ter pa. Sa har ieg lat vdwyst tenom, ter i bor, oc wyl haffue same boder tyl k. mt. dagligen tyenner, som e. k. skal nolle fryt hus oc wonyng for. Om dy nu wylle korne oc iidermer begere her breff pa, wyd e. k. mt., som ther om er. Men kand ille bekomme her hus i biude tyl k. mt. tienste folck, huylcket ieg icke kand forlade oc giffue e. k. i ald vnderdanighet tyl kende.

Egenhændig Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Kolding, 15. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at udlevere 5000 smaa Klinker af Slottets Beholdning til Kongens Moders Bud.

Orig. m. Kongens Underskrift og Spor af paatrykt Segl.

Kolding, 15. Marts 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Den Pige, som Dronningen har skrevet til ham om, er kommet. Anmodning om at lade de 5000 Klinker, som Kongen har ladet hende faa, komme med det af Dronningen fragtede Skib.

Dorothea metth Gudtts naade Danmarckis, Norggis etc. drothning, jndføed wdj Saxssen, herttuginde wdj Slesuigh, Hollstenn etc.

Vor synderlig gunst tillforn. Wiider, att then pige ¹⁾Se ovfr. Nr. 16 og 24., som wij tillfforn haffue laadett schriffue etther till om, er nu kommen metth etthers egidtt budtt hiidt till Kolldinge, for huilcken etthers willighedtt och forfodringh y saa maade wij haffue etther gunstelige bettackidtt, och schulle alle tidtt fynde oss atth were etther en gunstigh drothningh etc. Bede wij etther och begiere, attj wille laade forschicke end paa thedtt skiib, som wij haffue laadett fragthe ²⁾Se ovfr. Nr. 25. atth schulle føøre oss hiidtt till Kolldinge then siild och møllestene etc., the v m hollandtz steen kallindis klinckier, som sthormegtistte høgborne første, her Frederich then anden etc., wor kiere søn, haffuer wndtt oss att mue fangge ther paa Kiøbenhaffuens slotth. Ther medtth giør y oss synderlige till willge, och wille thedtt medt ald gunst och naade bekiende. Beffallindis etther Gud. Schreffuitt paa wortt liiffgedinggis slott Kold[ing] then 15. dagh martij aar etc. mdlx. Wnder wortt sig[net].

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Oss ellskelige erllig och welbyrdig her Mogens Gylldensthiern, ridder, sthadthollder pa Kiøbenhaffuens slot.

Wittenberg, 16. Marts 1560.
Frans Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Mogens Gyldenstjernes.
Han takker hende for hendes Brev. Han og hans Mester kan ikke forliges, og han beder hende derfor sørge for, at han kommer til en anden Lærer.

Sønligh kerlig helssend eder nu och altid tilforne sendt met Gud, wor Herre Iesu Christo. Mind allerkeriste moder, maa y vide, att ieg vdaff Guds naade er end nu hertil dags vell veret til padtz. Gud alsommegtiste vnde migh dett samme til eder och till mind kiere fader och alle mine søskene att spøre. Mind kiere moder, betacker iegh eder for alt gott, som y migh giort och beuist haffuer, huilcked den euige Gud eder vell belønner igienn y sitt euige rige hos alle andre vdualde. Maa y och vide, att iegh haffuer foet eders breff med Hans von Tyscke ¹⁾Vel Hans von Diskou., aff huilcke ieg forstaar, att hertug Monss sckulle verre draged til Lifflandt att anamme it biskop sticht, och att mind broder sckulle och verre dragenn medtt, huilcked iegh hør gerne, kundet ellers bliffue gott mett hannom. Ieg skulle nu schriffue eder meged mere til, menn lost haster, och saa saare nar her stedes budt, da skall iegh schriffue eder ydermere om alle honde sager. Vide maa y elligeuel, kere moder, att mind mestere och iegh kunde icke komme offuer edns met hind andre, och bagvascker migh dagh fra dagh hoss herre Philippum och hos doctor Maior, och er iegh megid redt, att hand klager saa lenge, att handt kommer dennom til att schriffue mind fader till om migh alt ont, och vedtt vell, att om dett scker, da schal mind fader vere migh meged vredt. Men Gud sckal hielpe megh til, att iegh saa flyed, att der sckal ingenn komme til met att sige itt ondt ord paa migh, s. 34nar Gudtt och y ville, att ieg sckall drage her fra. Der for beder ieg eder, att y ville tale met mind fader, att ieg motte komme fra hannom for vdens hands vrede och til end andenn, fordi iegh migh(!) att kunde lere hos denne migh end grosse til gaffns mend time(?) itt krømpe kort(!). Nar hand haffuer lest for dy andre vngere, dy hand haffuer att lese for, da leger Per och Erick ¹⁾Formodentlig et Kortspil. met hind andre. Taber mesteren, da lader hand icke aff denn gandscke dagh, før handt haffue endten tabt alt dett, hand haffuer, eller vundit igenn. Dette er dy leiser, hand leser for migh. Och beder eder och, att y vilde schriffue megh til met dett snariste, huorlunde y erre til sindtz her om, och om iegh sckal giffue hannom m[er] end 10 daler, som iegh bleff forligt met hannom om, dett første iegh kom till hannom. Iegh haffuer schreffued mind fader och eder sex gonge til om dette samme, mend haffuer indted suar fanged igenn oc ved icke, huorlunde iegh staar der y medt hannom. Her medt eder Gud alsomegtiste befallendis. Schreffued til Wittenbergh denn 16. dagh martij aar 1560.

Gøre och vel, kere moder, och vndsckyller migh hos mind søster Soffie, att iegh icke schriffuer hinde til paa denne tid, huilcked iegh sckulle vel giort, om iegh haffde hafft saa mange stunder.

Eders kere sønn
Franciscus Gullenstiernn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sind kiere moder fru Anne her Mongs Gyllenstiernns sønligens sendis dette breff.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 93 f.

Bygholm, 17. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal bemande Orlogsskibene med de Baadsmænd, der er udskrevne i Norge og er kommet til København ¹⁾Se ovfr. Nr. 17., og straks lade dem løbe ud. Hvis der er for mange Baadsmænd, skal han hjemsende dem, der har Hus, Hustru og Børn. Herluf Trolle ved Besked med de fire Skibe, som straks skal stikke i Søen, og for hvilke Vincens Juel skal være Admiral. Han skal sende Sten, Kalk, Tømmer o. a. til Krogen til den Bygning, som Kongen agter at foretage der.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om bodsmend.

Lybæk, 17. Marts 1560.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han klager atter over Klavs Billes og andres egenmægtige Behandling af hans Ejendom i Skaane, som han tilbyder Mogens Gyldenstjerne til Pant. Om en Høvedsmand, der skal have saaret ham, og om andre løgnagtige Rygter om ham i Danmark.

Mjn wenljg kerlig helssen alttjd ffoorskry[ff]wen mett wor Herre. Kjere her Maaenss Gyllenstern, svaager oc ssynerlige gode wen, ssoom etter wel ffoorttenker, ad jeg skreff etter ttill mett en mjn dreng nv vdj ffoorgangen wjntter ²⁾Jvfr. bl. a. I, Nr. 502 f. oom dett goss, ssom affstaarffen her Klaffvess Bjlle meg j mjn ffraawerelsse ffraattagen haffver oc nv hanss arffwjnge haffve oc brvge, meg j ssaa mange aar meg(!) ttill sslig en ttrepelig skade, ssom han oc de meg gortt haffve, oc derttill mett ffoortterett epaa mjn gaar Lyngby oc ladett hemellig borttfførtt oom nattj ttjde al mjn ffettalle, korn, rvg, mel oc maltt, dett sseg mange lester ttill ssjger, ssom jeg hade der ljgende, daa jeg der aff lannett drog, ffoor vden anen ffittalle, ssaa mange s. 36lester ssjl, aal, ttaarsk oc anett ffast mere, ssom meg langssam waare oower ad skrjffve, haffver haffver(!) han oc Knvd Perssen meg altt ffoorttererett(!) oc borttfførtt ttill deress gaare aff ffoorbemeltte mjn gaar. Ttesljgist tter ttillmett haffver ssame Klawess Bjlle meg mett Knvd Perssens tillhang xvj hvnrett ffoder hø meg(!) der laditt foortterett der epaa mjn gaar mjtt ssjne staløxssen, han lod drjffve ffraa Baavhvss, oc mer en iiii ttvssen lass halm, ssom hade staanit j hesser mer en v eller vj aar der epaa mjn gaar 1), oc der ttill mett en ganske lade ffvl mett rvg oc oc(!) haffver, dett mange lester vdj war. Saa haffve de gor mjn gaar ttill en ladegaar aff Bavhvss oc aff Knvdsß Perssens herlighett mett deress staløxssen oc ladett mjne ffoller, øxssen, ffe oc kveg j de wjntter aff hvnger døtt ffoor vden dett, Jakop Maawerssen 2) oc Olle Laak ttill donom anamett haffwer, oc ssamelledis hoss alle mjne bøner oopttagen alle mjne fforffoller, fforøxssen oc kjør oc megett anett, ssom jeg ttill hoyre haffver ladett vdsette, ljge ssom dett j ffjnelan waare, oc altt ssess der jgemmen ffjnger der mett, oc altt er wel gortt, hvad ssom de kvne deress ttiranss gewaltt mett meg oc skade gøre. Oc nv haffver ssame her Klaffvess Bjlle eller hanss arffwjnge hverken breff eller ssegel eller en bogstaff skrifftlig bewiss aff meg epaa noogen mjne gaare eller goss eller paa noogen den skade, ssom de meg gortt haffwe 3). Ssaa ttoor jeg jnttet lade dom eller mitt goss aff dom delle, ssom de mig ffraa ttagett haffver, ssom de jngen breff eller bewjss der epaa aff meg haffve, anett en lade anamett, hvem jeg vil dett panttssette, oc ttalle dom ttill ffor skaden mett rjgenss delle, den, ssom de meg wellelige epaa mjn gaar oc goss gortt haffve. Der ssom j nv wille haffve ssame goss j pantt aff meg, ssom her Klaff (!) Bjlle oc hanss arffwjnge meg ffraa ttagen haffver nv vdj mjn affverelsse, sa lader ett etter wisse s. 37bod korne hjd ttill Løbek mett dett fførste, ffør en jeg her aff drager, ssaa wil jeg gjffve etter panttebreff oc god ffoorwarjng der epaa, ffør en jeg anamer etterss penjnge. Oc er der oc anre mere, dett wjlle j pantt haffve. J hvad j wille gøre der oom, ssaa maa j dett gøre mett dett fførste, ttj hvem fførst korner ttill mølle, han maller fførst.

Kjere her Maaenss, j(!) skreff etter ttill nv ffoor wjntter oc ssende etter ett breff ttill kongelig magestat oom mjn gaar oc goss, jeg wjlle haffve jgen, oc mjn store erlidene skade, de meg gortt haffve, ad jeg wjlle gerne haffve mjn aaprettellsse derffoor. Daa ffik jeg jngen anen ssvar, en der skvlle meg en vparttjess rett wetterffaress. Oc jeg wed ike, hwem meg den vparttjesk rett skvlle meg(!) den rett der ttil ffjnde, dett de skvlle meg mjn erlidene skade wederlege oc bettalle, den de meg gortt haffwe; ttj den ene haffver ttagen penjnge epaa mitt goss, oc de anre haffwer ttagen mitt goss, oc en partt aff de anre haffwe nødett oc ttvongett meg de breff 4) oc ttill ad ffoorssegle j Lvn aff oc gortt meg sslig en vkristelig skade mitt emod ko n m tt breff, ssegel oc ffoorskrjffvjng oc alle wore ffrjheder, looff oc ressesser. Men jeg ffoorstaar, a dett jnttet wil hjelpe ssligtt ffoolk ad warne oc vnerrette, ffoor Gvd almegttegste han wil dorn arwerlige warne oc straffe, ssaa de maa hver erlig man ljge oc rett gøre. Deress vparttjeske rett, den de mett meg j Lvn omgjngge, den haffver jeg ike env ffoorgett, oc hvor de meg der hen brjngett sslig en vparttjesk rett, den maa enen begere oc jngen erlig man. Oc lade dorn env merke vdj ettljge skrjffven, ad ko n m tt skvlle env haffve rett vdj ettljge mjne gøder, dett ike wil sseg ssaa ffjndess eller lade ske, eller oc ike heller skett er vdj ett haltt hvnrett aar ffoor kongelig magestattz fføssel, ad noogen konge j Danmark skvlle haffve arwerett vdj mjne ssalle ellerss eller vdj mjne gøder. Men hade mjnne s. 38gamelle sslegtt oc ffoorvantte lewett 5), her Olle Jepssen, her Maawerss Jepssen, her Henrik Aagessen, her Haalger, her Ttvwett(!), her Axssel Vgerop ¹⁾Oluf Jepsen Sparre og Movrids Jepsen Sparre var Brødre til hans Fader Tord Jepsen Sparre. Henrik Aagesen Sparre var Fætter til disse. De følgende er Holger og Truid Gregersen Ulfstand og Aksel Urup. oc mange fflere, baade rider oc aff adel aff mjn sselgtt(!), nv ffoorhen korttlig døtt oc affgangen ere, de, der meg wel ssagtt oc proffessjett haffve, ad de skvlle ssaa gange. Men hade de lewett nv, der de meg dette oowerwoltt oc skade gortt haffve, de skvlle lenge haffve bedett epaa ett ssvr ebel 6), en partt, de dett spel gortt haffve oom mjne pennjnge oc goss halpe(!) oc meg dett ffoorttrøtt haffve, dett doog Gvd ike den rettfferdjge ffoorgette eller oc ike ffoorgleme wil. En partt haffve ffoor deris modwillige gewaltt oc vbillige hanlvng wel deriss løn der ffoor, oc en partt werer dhen oc wel bekome 7).

Kjjere her Maaenss, j haffver oc mjn dreng adsspord, hvad den hopman heder eller oc ffoor en war, der sslog meg vdj mjn mjn(!) arm eller skvlle meg haffve sslagen her ttill Løbek, ssaa vjlle jeg gerne haffve aff etter ad wide, hvem ssom ssligtt ffoor eder ssagtt haffver. Oc Goott giwe hvem dett er, dett ffoor eder haffver ssagtt, han haffver løgen oc dettzljge ssom en ereloss, goottloss oc en løgenaffttig erefoorgesser. Ttj jeg ttaker Gvd almegttiste, jeg haffver ike ett wond eller ar aff mitt ljff, dett ssom noogen erlig man sse kan, ssjden jeg aff Danmark drog, vden ii gange jeg er noogett skoott j Ffrankrjg ffoor k. m tt ffjnde. Oc dett kan man epaa ljffvett sse, oc dett jeg er jke j noogen arm ffoorwontt, oc haffer jeg ike heller hafftt mett noogen hooplytt ad gøre her ttill Løbek j ssaa mange aar vden mett ii. Den ene, paa dett ad ffoolk maa widett, han sslog sselff ttredje epaa meg, oc daa bleff hanss ene arm halff j loop, oc der gik han drjffende vaet oc bleff ssjden erskoott vden ffoor s. 39Løneborg, ssaa han loowett ike ad gørrett mer. Den anen han ffik oc ssjn del oc gik aff mett, den er nv egemen howettdett skott j Ljfflan. De baade har jeg hafftt mett ad her gøre, dett de baade har ffoornommen, oc mett jngen anen. Jeg haffver hafftt ssaa mange hvnrett ffoor meg aff allerie nassjoon j k e m at teneste, daa de kvne meg ike megett affjage, vden de sselwe haffver epaa deress ljff ffoornomen, ssaa jeg haffwer mjn hvd wel ffoordegett, Gvd were loowett. Kvne hver røbe nake ¹⁾Om Skældsordet „røbe nake" oplyser Prof. Dr. Johs. Brøndum-Nielsen velvilligst, at den sidste Del af dette Ord er det samme som den sidste Del i Ordet „Stivnakke"; røbe kan være det samme som tysk „Rüpel", hvorefter Ordet skulde betyde: Tølper el. lign., der aff Danmark korner j disse lande, ssjn hvd ljge oc ssaa ffoordege, der lader ssig sslaa arme, hener, ffjnger oc lyff j ssøner oc aff(!) lyff aff, ssligtt herligtt ffaalk skvlle man men oom haffve deress erlige ssnak oc lade meg, sslig en sslett hageskøtt, mett kjen løgen lade vere vnnaagessvest. Men jeg wed wel doog, hvem de ssame Ivrer ere; men der er jngen, ssom wil de pode grjnss hvnss ttewen ike anneme eller podalss stemper ttewen ²⁾Om disse Skældsord oplyser Prof. Dr. Johs Brøndum-Nielsen: podegrins, d. s. s. Podagra = Pokkers; det første Ord betyder altsaa: de Pokkers Hundstæver; podals er omtrent det samme som podegrins = Pokkers; stemper er vel afledet af Verbet: stempe = stemple, jvfr. middelnedertysk: stemper = Anstifter. Det andet Ord skulde altsaa betyde noget lignende som: de Pokkers Rænkesmede. ansse. Ssaa løber de j Danmark mett deress løgen, epaa dett de kvne ett rjnge aarssgeltt bekome, oc ljvwer oc ffleker dom ssaa ttill oc ere ike werd en konørd ad verre. Ssjger en hoopman oc, vdj Dettmersken haffver en partt aff de ssame lvrer legen oc gortt sseg krang ii eller iii mjl agtter, der de bøner waare sslagen. Men jeg wed wel, hvem de ere, oc wil dom ike vd mjn skvlbog ffoorgede. Wil j oc gyffve meg noogett ttill kjende der aff, dett ffoorskjller jeg alttjd gerne, oc j hvess s. 40maade jeg kan etter ttill wilge were, wil jeg ok alttjd gerne gøre. Her mett etter Gvd almegttigste beffalendis oc beder etter gerne, ad j wille wile welgøre oc grysse etter kjere hvstrv, mjn ffaderbroder(!) ffrv Anæ ¹⁾Fru Anne Sparre var hans Farbroders Datter. mett mange gode natter epaa mjne wegne. Dattom Lobøg den xvii dag merss maanett jm jaa(!) mdlx etc.

Jakop Sspare.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maaenss Gyllenstern ttill Sternholm, ko n m at statt haaller vdj Kiøbenhaffwen, mjn kere ssvaager oc ssjnerlige gode wen, wenligen ttill hand.

Her Claus Bylle, Knud Perssen teret oc bortført af hans gord, Iacop har, oc faet anet, tuongen hanom breff aff.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Her Claus Bylle, Knud Perssen teret oc bortført af Liungebii gaard. 2) Jacop. 3) Her Clausses arffyng inttet breff. 4) Nød oc tuungen hanom breff af. 5) Hans gammel siecht leuet. 6) Bedet pa et surt ebel. 7) En part haffue deris løn.

Aarhus, 27. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Overlevering af Toldkisten i Helsingør til Toldskriver Jens Mogensen Rosenvinge, om Køb af Master i Danzig, om Betaling for et Ur til Steffen Sejermager, Reparation af Slottet i Flensborg, Opførelse af et Hus i Odense og Forsendelse af Vin til Aarhus til Kongen.

Meget medtaget Orig. m. Kongens Underskrift, Spor af paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet første Dag vdy apryl an. 6 ... Om tolden i Helssyngør. — T. o. a. L. 6, 238. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 28. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Hjemsendelse af de til Flaaden udskrevne, ikke søkyndige Nordmænd.

T. o. a. L. 6, 240 b. — Tr.: K. Brb. — NRR. I, 287.

Aarhus, 29. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham til Viderebesergelse Breve til Lensmanden paa Bergenhus Erik Rosenkrantz og til Borgmestre og Raad i Bergen.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamett 3. apryl, at forsende breffue tyl Erick Rosenkrans oc tyl Bergen.

Aarhus, 30. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til af de hugne Sten til Skorstene, der ligger paa Københavns Slot, at sende saa mange til Opførelsen af Bygningen i vor Købstad København ¹⁾Fejlskrift for: Odense, jvfr. ovfr. Nr. 40., som behøves til 3 Skorstene.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 7. apryl, om en skorsten.

Em Kloster, 7. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at sende Bertram von Ahlefeldt paa Flensborg Slot Resten af de gotlandske Astrag, der findes paa Københavns Slot, og skaffe hans Bud et Skib til at føre dem til Kiel. Palmesøndag.

Orig. m. Kongens Underskrift og paatrykt Segl. — Udt. i T. o. a. L. 6, 245 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 9. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Forholdsregler paa Krogen i Anledning af Rygterne om Peder Oxes fjendtlige Planer. Om en bestemt aarlig Løn til en Del af Folkene paa Københavns Slot. Tirsdagen efter Søndagen Palmarum.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Oxe oc tienste folck pa Københaun, at haffue et got opsiin. — Afskrift i Ny kgl. Saml. 4 to Nr. 626. — T. o. a. L. 6, 248 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 11. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal lade Orlogsskibene udruste saa snart som muligt, bemande dem med Knægte og lade dem ligge rede paa Strømmene.

T. o. a. L. 6, 249. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 15. April 1560.
Georgius Albany a Chyrkey til Mogens Gyldenstierne.
Han har overbragt Mogens Gyldenstjernes Besked til Philip Melanchton og Dr. Maior og givet Frans Gyldenstjerne Pengene til Studierne. Han takker for den gæstfrie Modtagelse, omtaler Philip Melanchtons svagelige Helbred og sender Hilsener.

Plurimæ foelicitatis obsequijque mej commendationem.

Strenuis(!) ac nobilissime domine, cum ex suscepta peregrinatione opinione mea multo longiore idib. Aprilis redijssem tuaque mandata et commendationem de optime spei adolescente filio tuo suauissimo viris clarissimis orbis terrarum magistro domino Philippo Melanthoni et Georgio Maiori rettulissem, ipsi autem Francisco Guldenstener missam pecuniam ad præsidia studiorum integre reddidissem, vestræque gentis ac Danicæ nobilitatis splendorem, singularem in peregrinos humanitatem, dominationis autem tuæ erga me eximiam munificentiam et multa hospitalitatis s. 43offitia summo loco natis hominibus dominis et amicis meis plurimis, comitibus, barronibus ac nobilibus, huiusque academiæ proceribus copiose recensuissem, nihil magis optabam quam offerri mihi aliquam occassionem declarandæ meæ uicissim gratitudinis et accepti benificij memoriam.

Quæ cum aufferatur, volui nunc per literas immensas ac pene diuinas agere gratias et etiam promittere, ubicunque opera, studio, diligentia et auxilio meo in omnibus honestis actionibus ingeniosus adolescens filius tuus Franciscus indiguerit, me illi affuturum et nullum ex gente uestra, qui ad me in patriam peruenerit, inhonoratum dimissurum. Plura scribere dubia salus et pene deplorata iam ualetudo domini præceptoris obseruan[di] Philippi Mel. prohibent. Hoc tantum nobilissimam dom. t. oro, si quid est, quod ex mea patria habere uelit, mihi rescribat. Dominus Deus propter merita íilij sui unigenitj multum diuque conseruet d. t. una cum familia sua et d. Christophorum Amaral ex me diligenter saluere iubeat. Vitebergæ XV April. 1560.

D. t. deditissimus
Georgius Albany a Chyrke[y] ¹⁾Det i Ny kirkehist. Saml. her gengivne [y] staar ikke i Brevet; i næste Linie mangler nu Stavelserne -miæ — hvis de nogensinde har staaet der.
sereni 8. Maximiliani Bohe[miæ] regis aulicus.

(Bagpaa: Udskriften, Spor af Segler ²⁾Det tidligere paatrykte Segl er faldet af og ligger løst i Brevet. og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Nobilitate generis, prudentia ac virtute bellica præstanti domino Magno Gyllenstier, sereni s. regis Daniarum locumtenenti et consiliario, equiti aurato, fortissimo domino ac parenti observando.

En vnger meg tylscriiffuit.

Tr.: Ny kirkeh. Saml. IV, 94 f.

Haderslev, 17. April 1560.
Hertug Hans d. æ. til Mogens Gyldenstjerne.
Hertugen beder ham lade den Skipper, som er sendt til København efter de af Christoffer Hvitfeldt fra Gulland sendte Astrag, faa saa mange Kalksten fra Saltholm, at Skibet faar fuld Last.

Johanns, von Gots gnaden erbe zu Norwegen, hertzog zu Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graue zu Oldenburgk vnd Delmenhorst.

Vnsern grus vnd gnedigen willen zuuorn. Gestrenger, lieber, besunder, weill wir zu diser zeit zu behueff vnser angefangenen gebeude kalck benotigt, so haben wir demnach vnsern schipper nach Coppenhagen etzlich kalckstein vor vnser gelt zu kauffenn, auch gottlandischen astrach, alse vns von Christuff Witfelt von Gottlandt geschickt wordenn vnd noch jtziger tidt aldar zu Coppenhagen licht vnd vnser gehort, jnzuladen abgefertigt. Vnd begeren dem nach mit allen gnaden gantz gnediglichen, jhr wollet vns zu sunderlichen angenemen willen vnd gefallen vnboschwert sein denselben vnsern astrach laden vnd bei den leuthen vf Soltholm souill vorschaffen zulassenn, das vnser schiffer vor vnsere bezalunge, wes jhme noch an der ladunge mangeln wirt, dismall erlangen muge, euch jn deme, wie wir vns mit allen gnaden zu euch vorsehen, damit vf dismall dis vnser schiff die fulle ladunge zubekhommen vnd nicht ledig wider zu hauß khomen mucht, guttwilligen erzeigen. Solchs wollen wir vmb euch mit gnaden, gunst vnd allem guten zubedencken vnd zuerkennen jn keinem vergessen stellenn. Datum vf vnserm schlosse Haderschieben, den 17 ten aprilis anno etc. lx to.

Manu propria sß t.

s. 45(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, vnserm lieben besundern ern Magnus Guldenstern, rittern vnd der ko. w. zu Dennemargken etc. stadthaltern.

Harttug Hans af Halsten ten eldere.

København, 17. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
De fremsendte Breve er besørgede. Omtaler Foranstaltninger paa Krogen, Udrustning af Orlogsskibe, Fetalje, Krudt, Kanoner o. m. a. og foreslaar Morten Jensen til Bestillingen som Vrager (Vragoptager) efter afdøde Esbern Vrager.

Stormegtiigste, høgbornne først, allder naadiiste herre och konningh, nest myn vnnderdanigh, plichtiig, tro tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. wdi aldt vnnderdanighedt tiill kiennde, att jeg har annammet nogene etters konng. maitt. breff att forsennde tiill hoffemesterenn, her Thage, Eriick Rosennkranndz, Christiernn Munck, Per Huydtfeldt, Eruert Bylde och Jenns Vlstanndt oc har strax forskycket samme breff, saa mannge die ware. Wyll jeg och saa bestylle met Kroghenn, saa thet met Gudz hielp skall jnngenn nødt haffue, for thet jeg bestylle kanndt, och har jeg hafft ther en tanncke paa, siidenn Per Ox drag aff lanndet, och ther forlaget 2 radder lanndzknecht ther jnndt tiill thett folck, som ther wor tiillfornne. Bleff thenn eene raadt tagen ther aff nw y wynnter, thenn wyll jeg bestylle ther jnndt pa slottet jgienn, om etters konng. mait. wyll, jeg thet iidermere forstercke skall; etters konng. mait. wyll giffue meg thet tiill kiennde. Meg tiickes och wære raadeligenn, att thet bleffue bestyllet alle stæds, bade met slottenn och the fasste gaard, som ligge wdt met søø siiden, ther oc wore tiill siun met, thet Gud forbiude, att noget skulle bleffue s. 46forrasket, thet wylle jcke saa letteligge komme tiillbage jgenn etc.

Dyße iiij orlages skiibb skulle met Gudz hiellpe bleffue redte att segelle strax effther sønndagh och saa ferdes paa dy annder, aldt huadt mannd kanndt, om konng. maitt. wyllie er, att menn skulle lade lege nogenne wdt paa strømenn eller bliffue styll her y haffnenn, och huadt folck ther skall paa anndet ennd lanndsknechte. Etters konngelige maiestat wille naadeligenn giffue thett tiill kiennde, huorlunde thet thermet bestylles skall.

Kannd jeg jcke forlade wdi aldt vnnderdanighedt att giffue etters konnig. mait. tiill kiennde, att her holies enn stor kost, bade met slotz folck, embedes folck och met skiibbenn. Dy iiij for ne orloges skiibb er wdt fytalliiget paa iiij maanet. Her er jnntet malt kommenn y aar wdenn thet, som er komme(!) fraa Eskyll Gøye. Ther kam jnngenn tørr fiske fraa Bergenn i fiord sommer. Malt, tørfiske och øxenn wyll først giøris behoff, att ther tennckes tiill y tiide, huor thet skall tages. Mett tiennste folck her paa slottet wyll jeg bestylle, effther som etters konniglige maitt. meg tiill skreffuet har. Gertt Riitter har senndt enn skønn hab krudt, wjd 124 fad, jnntet fad minder ennd 1 groff tonner i samme støre. Jeg har och kiøbt wyd 100 cenntner jernn lodh tiill smaa skiitth, tre quarter slannger, halle slannger och falckenetther. Thenn wanndtberedder har och wert her, och har jeg senndt Jochym Becke beskeedt ther paa, huorlund thett mett hannom bestyllet er etc.

Allder naadiiste herre, Eßbernn wrager død nw korteligenn, som pleyer att tage thett wragh op. Her er enn anndenn, som har wert hoeß Eßberenn wdj 7 aar, wyd naffuenn Marttenn Jennßenn, hannd har och aldt Eßberenns redskabbe att ope tage wrag mett och wyd kaannsten. Thenn har jeg befallet paa etters konng. mait. wegnne att bruge samme embed och beholle, liige som s. 47Esberenn thett tiill fornne haffde ephter hanns bryffes liidelße. Wyll etters konng. mait. naadeligenn vnnde for ne Marttenn Jennßenn breff her paa att brugge samme embet, tha er hannd willig thertiill. Esberenn haffde hall part aff alt, hues hannd kunnde saa optage wdy haffuenn. Och skall met Gudz hielp jnntet forsømmes aff thet, som jeg bestylle kanndt. Etters konng. mait. wdi alt vnder-danighedt willig tro tiennste att bewyse skall jeg met Gudz hielp finndes redebwnn oc wspart, som jeg plichtiig er, och will hermet hafue etters konng. mait. høgmegtiighedt lyff och siell wdj ett liicksaliigt, langwariig regiment Gudt allmegt. befalet. Skreffuet paa etters kong. mait. hws then 17. aprilis anno lx.

Etters naads konng. mait.
plichtiig tro tienner
Magnus Giillennstiern
tiill Stiernnholm, ritter etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 17. apryllis.

Konc. med Skriverhaand i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Delvis tr.: (Norsk) Histor. Tidsskr. II, 98.

I.
København, 20. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen. ¹⁾Forholdene med Hensyn til dette og de følgende Breve er ret indviklede, idet der i D. Kanc. findes et originalt Brev af 20. April til Kongen, medens der er en Række Koncepter, der staar i Forbindelse med det, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.
Om den befalede Udrustning af Orlogsskibene og om Fetaljen til dem. Otte Stisen er sat til at have Tilsyn med Folkene paa Krogen. Om Forsvarsforanstaltninger dér. Han ønsker Peder Christiernsen flyttet derfra og har beordret Peder Bille til Tøjhuset for at overvaage Udleveringen af.Skyts.

s. 48Stormechtiugste høgbornne først, allder naadiiste herre, nest mynn tro, williig och plichtiug tiennste giffuer jeg etters konng. rnaitt. wdi aldt vnnderdanighedt tiill kiennde, att etters konng. mait. skryffuelße ¹⁾Nr. 46 ovfr. er kommet meg tiill hannde, som jnndholler, att alle orloges skiibbenn skall giøres redt och vdtleges paa strømen; thett skall skee, saa snart mueliigt er 1). Dy bliffue 10, som nw skall vdtredes, och er tiill fornne her vdtredt 25 skiibb, store och smaa, tiill orloges och hennte met, hues her giøres behoff, regnends dy iij met, som høgbornne først, hertugk Magnus fyck met seg 2). Thet har och wyll wel tage paa fyttaliigenn, som her gar baade tiill lanndt och wandt; mallt, kødt, smør och tørrfisk wyll først giøres behoff, huilcket jeg jcke kanndt forlade wdy alldt wnnderdanighedt att giffue etters konng. mait. tiill kiennde, om etter konng. mait. wyll werdis och talle met rennthemesternn therom 3).

1. Det originale Brev af 20. April (her gengivet som Nr. 50, I) er helt igennem, ogsaa for Underskriftens Vedkommende, skrevet med en Skriverhaand, men Brevets sidste Halvark med Segl og Udskrift mangler. Alligevel maa det sikkert betragtes som et til Kongen afsendt, originalt Brev.

2. Til dette Brev findes i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser hans egenhændige Konc.

3. Endvidere findes her det samme Brev, skrevet med samme Skriverhaand, ligeledes med Underskrift og Udskrift (dog uden Segl), men benyttet som Koncept til et nyt Brev af Mogens Gyldenstjerne, idet denne har forsynet det med Udstregninger og egenhændige Tilføjelser. Tilføjelserne (her gengivet som Nr. 50, II) er skrevet dels i Margenen paa selve Koncepten, dels paa et løst Kvartblad, med Indføjningsmærker i Koncepten og tilsvarende Henvisningsmærker i Margenen og paa Kvartbladet.

4. Af disse Tilføjelser er det med 5) mærkede Stykke, med Undtagelse af den Del, der her er sat i skarpe Klammer [Jens Ulfstand ... breff] benyttet som første Del af Koncepten til et nyt Brev til Kongen (her gengivet som Nr. 51). Originalen til dette Brev synes ikke at være bevaret. Da den første Del af dette Brev er taget fra Koncepten til Brevet af 20. April, er hele dette Brev her dateret [ca. 20. April], da det sikkert maa være afsendt samme Dag eller den nærmeste Tid derefter.

Koncepterne under Nr. 2 og 4 er skrevet paa samme Ark, hver paa sin Halvdel. Dette Ark er i nyere Tid fejlagtigt blevet forsynet med Datoen 29. September 1560, uden at det kan ses, med hvilken Hjemmel.

Forholdet synes altsaa at være følgende; Mogens Gyldenstjerne har først skrevet en bevaret (men her ikke gengivet) Koncept til et Brev til Kongen, og dette blev renskrevet med Datoen 20. April af Skriveren. Denne Renskrift har Mogens Gyldenstjerne dernæst benyttet som Koncept til et udførligere Brev, idet han har foretaget en Del Rettelser og gjort en Del Tilføjelser til det (her gengivet som 50, II), men har derpaa opgivet at benytte den saaledes ændrede Koncept, har ladet den oprindelige Koncept renskrive igen og har afsendt denne Renskrift til Kongen (her gengivet som Nr. 50, I). Af de ubenyttede Tilføjelser har han dernæst benyttet et Afsnit (II, mærket 5) til Indledning til et nyt Brev (her gengivet som Nr. 51), som antagelig er afsendt umiddelbart efter det første Brev.

Om han tillige helt eller delvis har benyttet den øvrige Del af Tilføjelserne til et særligt, tredje, Brev, vides ikke; i alt Fald er et Brev med disse Tilføjelser som Bestanddel ikke bevaret.

s. 49Allder naadiiste herr, ieg har och sennt Otthe Stissenn ¹⁾Otte Stisen Hvide, Høvedsmand paa Flaaden. tiill Krogenn at skall haffue ther tiillsiunn met folcket. Første jeg kommer fraa thenne munsterinngh, wyll jeg selluff føre tydt och see, om jeg kunne fannge enn schantze guort att sette thet graue skutt wdj, som ther er, forthj thet kanndt jnndtet bruges jnndenn for muhren, och achter jeg att føre thenn slannge Mudz tyll Kroghenn, for thenn langer well tiill. Mett myt raadt skulle och konng. mait. orloges skiibb tage emodt thennom, om her wylle komme nogenne skiibb y Sunde, som haffde vnndt y sinne. Ther wyll jeg och haffue ladt meg finnde, thenn tydt dy Borgunndske haffde for att wylle vnndtsette Kiøbennhaffuenn, och stadt thet skiitth wdt met stranndenn samme tydt, ther Kroghenn bleff skotth rriett. Wyll etters konngeliige mait. werdes tyll, att Per Christiennßen ²⁾Peder Christiernsen Dyre. kwnne komme nw paa ett anndenn stedt; hand er farligenn att haffue y hwße nu y thenne tydt 4). Peder Bylle ³⁾Arkelimester Peder Bille. har jeg befallet att komme hytt effther munsteringhenn och see tyll met huad skiitth, som nw kommer vdt aff tøghußet, och wyde ther beskeedt paa.

s. 50Jeg forseer meg, her skall nw jnntet skiitt finndes vklart 5). Etters naades koniglyche mait. wdi aldt vnnderdanighedt willige tro tiennst att bewyse skall jeg met Gudz hielp altiidt findes redbwnn och vspart, som jeg plichtiig er, och wyll her met haffue etters konnigliige mait. høgmegtiighedt lyff och siell wdj et liicksaliig lanngwariig regiment Gud allmetigste befalet. Datum paa Kiøbnhaffuenn then 20. aprilis anno 1560.

Etters naade konng. mait.
plichtiig tro tiener
Magnus Gulldennstern tiill
Stiernholm, ritter.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

II.
Mogens Gyldenstjernes Tilføjelser til Koncepten til ovenstaaende Brev:

1) Forser ieg meg, dy schal fange, hues dy skulle pa nolle, jnden 14 dag.

2) Oc sender jeg etter k. mt. regyster pa alle skyb, som vdfyttalliget er, oc sa pa dy ander, som nu vd skulle, ter af e. k. kand forfare ald leglighet; her jngen tylføryng.

Er her jngen tylføryng sket i tet forgangen ar met øxen oc andet, oc er flux vdteret bade i kronyngen oc syden.

3) i tyde.

4) Frands slottzskryffuer wore gerne afue met hanom ¹⁾Nemlig: Peder Christiernsen, jvfr. ovfr. i Brevet., sa wor oc jeg.

5) Allder naadiiste herre, jeg sennder etters konng. mait. enn kort forklarinngh om thenne vspyßnynnghe, huad her met gar, och her fores jnntet tyll, som wahnt er, eller købt øxn, som dyße forganngene aar sket er, att etters kong. mait. kannd nw wyde, som tet seg her begiffuer. [Jens Vistand har scryffuet meg tyl om Per Oxis scryffuer, oc sender ieg etter k. mt. same bref.] Och skall inntet forsømmes, for thett jeg giøre kanndt.

[København, ca. 20. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender en Redegørelse for Udspisningen og et Brev, som han har faaet fra Jens Mogensen. De vestfra ankomne Skippere bringer kun gode Efterretninger. Han meddeler nogle af Skipperne bragte Efterretninger om Hertugerne Adolf, Johan og Erik.

Alder nadste herre. leg sender etters k. mt. en kort forclaryngh om tenne vspysnyyng, huad her metgoer, oc her føres inttet tyl, som want er, eller købt øxen, som dysse forgangene ar sket er, at etters k. mt. kand nu wydet, som tet seg her begyffuer, oc skal inttet forsømes for tet, ieg gøre kand.

Alder nadste herre, gyffuer ieg etters k. mt. vnderdanygen tyl kende, at syden tette breff wor scryffuet, sende Jens Monssen ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Toldskriver i Helsingør. meg tette breff, som wor hanom sent af Priissen.

Er ter oc komen fult skyb af Westerlanden oc et af Engeland; dy skyper wyde jnttet andet en gode tydyng, wyde af ingen vfryd at syge eller nogen krygs bestylling. Ten engelske skyper har sagt for lens, at harttug Adluff ²⁾Hertug Adolf af Holsten-Gottorp. war kommen tyl Lunden, bleff vndfangen met stor ere. Harttug Iahan ³⁾Hertug Johan af Finland, Broder til Hertug Erik af Sverrig. er ennw ter i Lunden oc terer flux. Ter er jngen talle om harttug Erickis sag ⁴⁾Sigter til Hertug Eriks Frieri til Dronning Elisabet. Hertug Johan var sendt til England paa Hertug Eriks Vegne., at ter skulle reds tyl noget brølluff; mentte samme engelske skyper, ter blyffuer jnttet af met hans sag.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aarhus, 22. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal tilsige Toldskriver i Helsingør Jørgen Vale at begive sig til Kongen og lade David Hansen føre det ene Toldregister.

Orig., stærkt beskadiget, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Jørgen Walle tyl k. mt. — Udt. i T. o. a. L. 6, 255 b. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 23. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at sende Tømmer til Gaarden i Odense til Kerteminde.

Orig., stærkt medtaget, med Kongens Underskrift og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift.: Om tym[mer til] Kerttem[inde] ... — Udt. i T. o. a. L. 6, 256. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 24. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade brygge ½ Læst Gaas til Kongen og sende det til Aarhus.

Orig., stærkt beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende jligst..... gösse.

Stettin, 24. April 1560.
Steffen Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Om Indkøb af Kobber og Kugler til Kongen og Prisen derfor.

Mein gantzwillig vnuerdrossene diennste zuuoran. Gestrenger, edeler vnnd ernuhester her stadthalter, gonstiger herr vnnd freundtt, jch habe eur g. schreibenn, zu Copenhagenn den 7. nouembris anno 59 datiret, alhir zu Stettinn in meiner ankunfft vor mir gefunden, woruf jch dieselben vorlengst solte widerumb beandtwordet habenn. So ist es doch meines reisendes halber bishero verbliebenn s. 53Bitte e. g. wellen mich desfalles endtschuldiget nemenn.

Aus weicherem eur st r schreibenn jch vernommen, das mein diener Christoff Hollandt e. g. vonn wegenn der ko n mtt n 30 sch#. kuglen vnnd denn 12 sch#. libetter ¹⁾Kobber fra Byen Libethen i det nordlige Ungarn, hvor der var Kobbergruber, kupper verkaufft, auch das die ko n mtt n noch 40 sch#. vngerisch kupper begereten, do man j. mtt. denselben nicht verteuren vnnd vmb 33 thaler geben wolte, euch hiruf furderlichst beandtwerden mucht etc. Mag eur ge t hierauff hinwider nicht verhalten, was die kugelen betrifft, dieselben soltenn lengst fertich gewesenn seinn; so ist der meister, der sie machet, etwas krenchlich gewordenn. Sollenn sie doch jegenn die pfingesten fertich werdenn, vnnd wen sie fertich, wil jch sie eur g. vberschickenn.

Die 12 sch#. libeter habe ich vorlengst von Lubeck abe nach Copenhagenn geschigkt, vnnd meer dann 12 sch#., dauon mugenn e. ge. nemen lassenn, soviel sie wollenn. Was man nicht bedurfft, mag man sonsten verkauffenn lassenn.

Was aber die 40 sch#, vngerische kupffer betref[en], wolte jch der kon. matt n nicht alleine in deme, sonndernn in einem mererem vnterthenige dien[ste] erzeigenn, eur gestreng, auch freundtliche dienste vnnd gueten willen beweisenn. So ist es doch ann deme, das die vngerischer kupper vast theur, vnnd werdenn teglich gesteigert, das jch es sch#, vmb die 33 thaler ahn schaden nicht gebenn kan. Nicht destoweiniger aber wil ich sie furderlichst 20 sch#. platenn vnd 20 sch#. halb kugelen vngerische kupper henvber schickenn lassen, vnnd weil sie zu buchsen vorbraucht werden, sein die halb kugelenn je so gudt alse die platenn, vnnd ist meinn freundtlich bitte, e. g.c s. 54wellenn bei der ko n mtt n befurdern helffen, das ich vor es sch#. 34 thaler bekommen magk, denn jch sonsten ane schaden nicht darmit beibleibenn kann, wie ich auch zeigerem meinem diener beualen mit e. g. selbst mundtlich dauon zureden. Vnnd was e. g. also an kupper entfangen, bit jch zeigerem es geldt daruor zuzustellen vnd verreichen zulassen.

Das jch eur ge. vf derselben schreiben nicht mugenn vnangezeiget lassenn, vnnd dar e. g. mein vnnd meiner bruder dieser ordt vnndt in Deutschlande sonsten worinne wissen zugebrauchen, wellen e. g. nur dristlichen an vns schreiben vnd vns nicht verschonen; denn e. g. vnd den jren binn jch allewege zu dienen willig. Datum Stettin den 24. aprilis anno etc. im 1560 ten.

Eur gest n williger
Steffan Loitz.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, edlenn vnd ernuhesten hernn Magnus Guldenstern, rittern vnnd der ko n mtt n zw Denmargkenn stadthaltern vff Kopenhagen etc., meinem gonnstigen hern vnd freunt.

Steffen Løjtz.

Em Kloster, 27. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har tilskrevet Toldskriver i Helsingør Jens Mogensen, at han skal sende Mogens Gyldenstjerne Brevene til Kongen med de Efterretninger, som han erfarer fra Skibene. Disse Breve skal Mogens Gyldenstjerne straks sende videre til Kongen. — (Paa en Seddel:) Kongen sender ham til videre Besørgelse Breve til Erik Rud paa Halsted Kloster, Lave Ulfstand og Jens Ulfstand paa Vordingborg og Solthe ¹⁾Saltø. og Toldskriver Jens Mogensen i Helsingør ²⁾Se kgl. Miss. af s. D. til Jens Mogensen, T. o. a. L. 6, 260. — Tr: K. Brb..

Orig., stærkt beskadiget. Det meste af Udskriften og Seglet mangler.

København, 1. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har modtaget 3 Breve fra Kongen og udført Befalingerne. Rygter cm Hertug Johan af Finlands Tilbagekomst fra London m. m. Meddeler Klager over Læssøboeres Overfald paa fremmede Skibe.

Stormegtiigste høgborne først, allder naadiiste herre och konningh, nest myn tro plichtig och williig tienst giffuer jeg etters konng. mait. wdj ald wnnderdanighed tiill kiennde, att meg y affthes er kommet iij etters konng. mait. breff ¹⁾Se ovfr. Nr. 52—54. tyll hannde. Først jnndholle om thet tymmer tiill Onnße, thet anndet, att Iørgen Walle skall strax komme tyll etters konnigliige mait., thett tredie att sennde j hallest gaaße tiill Ors. Alder naadste herr, thet skiib er mehr enn for viij daghe, thet løb her fraa met thet tymmer, och war Hanns Liickow ²⁾Kongens Tømmermand Hans Lyckov. her selluf och tage, huilcket tymmer hannd haffue wyll. Och wor meg sagt, ther laa noget tymmer tiill købes y Lanndskronen, ther haffde jeg Hanns Liickou offuer, och fyck ther enn hob aff samme tymmer, som hannom war niittiigh tiill thenn bygningh; och er inntet forsømmet for thet, jeg har kund guord therom. Har ieg och sennt enn hall lest gaaß aff stæd tiill etter konngl. mait. for viij dagh; forseer meg, thenne er wel frem kommenn etc. Item Jørgenn Wolle har ieg oc forskreffuet effther etter konniglige mait. skryffuelße; och skall intet bliffue forsømmet for thet, ieg bestylle kannd. Syges her, att hertugh Johann ³⁾Se ovfr. Nr. 51. aff Fynndlannd skall være hiem kommet fraa Enngellannd y dyße daghe. So er her jnntet niit ellers, ennd som jeg korteligenn tiillfornne etter konng. maitt. tiill skryffuet har. Allder naadiiste herre, her haffue wæret fremmet skiipper och kiøbmennd hoeß meg, som haffue myst theris skiib vnder s. 56Leßø oc clage, att thennom skeer stor ouerlast och wrethe aff bønndernne ther paa lanndet. Jeg hør fuldt talle ther om, huorlunde dy bruge thennom ther och huge tawenn sønder, huor som annckerne stannde, huilcket ieg jcke kannd forlade att giffue etters konng. mait. tiill kiennde. Etter konng. mait. wdj ald wnderdanighed williig tro tiennst att bewise skal jeg met Gudz hielp altiid finndes redbonn och wspart, som ieg plichtiig er, och will hermet haffue etters konngl. mait. høgmegtiighedt liiff och siell wdj et liicksaliig och langwariig regiment Gud allmegt. befallet. Datum ex Kiobnnhaffunn thenn 1. maij anno 1560.

Etters naadeş k. mait.
plichtiig tro tienner
Magnus Guldennstern
tiill Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Stormechtiugste och høgbornne først och herre, herre Frederiich thenn anndenn, met Gudz naade Dannmarckes, Norges, Wenndes och Gotthes konningh, hertug wdj Sleßuigh, Hollstenn, Stormarnn och Dytmerskenn, graffue wdj Oldennborig och Dellmennhorst, myn alldernadiiste herre, ydtmiigeliigenn.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. med Paaskrift bagpaa: Copy tyl k. mt, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aarhus, 3. Maj 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om den forventede Ankomst af Greven af Svartzborg ¹⁾Formodentlig Grev Günther af Schwarzburg. og flere fremmede fra Tyskland.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift, Rester af Seglet og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At bestylle for fremmet. — T. o. a. L. 6, 264. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 6. April Maj 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Byen Ribes Orlogsskib, som er sendt til København.

Orig., beskadiget, med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om tet Rybe skyb. — T. o. a. L. 6, 265. — Tir.: K. Brb.

København, 8. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Efterretning om Udrustning af Orlogsskibe i Holland og Meddelelse om Arbejdet paa Udrustningen af Orlogsskibene i København. Han har besørget, hvad Kongen har paalagt ham.

Stormegtiigste høgbornne først, allder naadste herre och konningh, nest myn tro williig och plichtiig tiennst giffuer ieg etters konnigliige mait. wdj ald wnnderdanighed tiill kiennde, att ieg har tallet met enn aff Per Huidtfelds tienner, som har wert tiill Armøø ¹⁾Arnemuiden paa Øen Walcheren. y Sielannd nw y paske wge. Samme karl har sagt for meg, att ther for Armøø redes iiij skyb wd tiill orloges, och skulle samme skiib blyffue rede nu tiill pinnsdagh. Saa møget folck, samme kunne føre, wor ther bestillet, menn hannd fornam icke møget skiitt, att ther wor for hannden. Enn borgemester i Ennckhiissenn, heder Wyllom Johannsenn, skall were ommeral och bestyller alt met dyße skiib. Dy giør ther ord af, att samme skiib skulle tiill Spaniigenn tiill konningh Philippus. Er ther andet vnder, inntet giffue dy seg hytt y Sunndt met sa ringe en hob, i huor dy ellers tage theris kos henn. Inngenn tydning er her ellers paa thenne tyd. Y morigenn skulle knechtenn gannge tiill skiibs paa Hercules, Mercurius, Achilles och iij aff dy annder sma skyb. I gor bleff Fortunes thenn nii mastrest, s. 58och gick wel tiill, Gud wer lauet. Dy skiib, som nw rede er, skulle wdleges paa strømmen, dy anndre skulle och snart blyffue rede och komme wd. Tymmermanndenn syger, att Enngellenn er møget skrøbelygenn att ferde. Huad erende etters konng. mait. har skryffuet meg tyll om, er alt bestyllet, och skall jnntet forsømmes for thet, jeg giøre kannd etc. Etters konng. mait. wdj ald vnnderdanighed tro williig tiennst att bewyse skall jeg met Guds hielp altiid findes wspart, som jeg pligtiig er, och will hermet haffue etters konniglig mait. høgmegtughedt wdj ett langwariig, liicktsaliigt regimennt Gud almegtigste befalet. Datum Kiøbnnhaffun thenn 8. maij anno 1560.

Etters naads kong. mat.
pligtiig tro tienner
Magnus Giilldennstiern
tiill Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og den sædvanlige Udskrift.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Copy tyl k. mt. maij anno 60, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Næstved, 10. April Maj 1560.
Borgemestre og Raad i Næstved til Mogens Gyldenstjerne.
De sender efter hans Brev en Bartskær, en Piber og en Trommeslager.

Wor jdmige helssen ether alle thiider forßent met wor Herre. Kiere her Mogens, tacke wij ethers welburdighet ganske gierne for alt gott, y oss althiidt giortt haffue, for huilchett Gudt were ethers lønn. Kiere her Mogens, giffuendis ethers welburdighet idmigelige att wide, att wij finge ethers breff, att wij paa kon. matts. wegne s. 59skulle strax forßende tiill Kiøffuehaffn en godt bar[s]ker, piffuer oc thromslar. Saa haffue wij effte[r ethe]rs beffaling řorskaffitt thesße breffuißere tiill ether, oc haffue the loffuett oc tiillsagtt att thiene hans kon. matt, throlige wdj theris beffalning etc. Kiere her Mogens, huor wij kunde were ethers strenghett tiill willie oc thienisthe paa kon. matts. oc paa ethers egene wegne, giøre wij althiidt gerne. Ether her mett Gudt althiidt beffalendis. Screffuit wdj Nestuedt fredagen fore søndagen cantate aar mdlx.

Borgemesther
och rodmendt vdj
Nestuidt.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erlig welburdig mandt oc sthrenge ridder her Moghens Gyldhenstierne, kon. matts. stadholdere paa Kiøbenhaffn, jdmigeligen tiill schreffuetth.

Aarhus, 10. April Maj 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at fragte en Skude til den Vin, som Jens Mogensen har købt til Dronningen, og sende den til Koldinghus.

Dorothea mett Gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis drottning etc.

Vor synnerlig gunst tilfornn. Wiider, att wij forfare aff oss elsk e Jens Mogenßens ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Tolder i Helsingør. schriffuelße, att hand haffuer kiøbtt oss till gode xiij fad wiin till wor husholding, oc att hand mett thett første achter att forskicke same wiin till Kiøpnnehaffn. Thij bede wij etther oc gunstligen begere, atj wille lade anname for ne wiin oc ther till, oss til beste strax frachte enn god skude, som kand føre same wiin ind for Kollinghus, och atj wille lade en s. 60etthers egne tienere, ther tro oc wisse er, følge mett paa skuden, som kand haffue god flittig vpseende mett, att wiinen icke forplumpes eller fortappis, men att thend maa well bliffue forwaritt oc vden skade framkomme, oc atj her vdinden wille giøre etthers fliid oc lade etther goduillig findis, efft'hers[o]m wij etther tiltroer. Wij wille thet mett all gunst oc naade bekiende oc forskylde. Befalindis etther Gud. Schreffuitt paa Aarhus gard thend x maij aar etc. mdlx.

Vnder wortt signett.

(Bagpaa: Rester af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift :)

Oss elsk e erlig oc velbyrdig her Magnus Gyldenstierne, ridder, stadtholder paa Kiøpnehaffns slott.

Anamet ten 22. maij. At forsende dronyngs wyn.

København, 17. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om et engelsk Skib, som Lavrids Andersen har opbragt under Norge. Efterretninger om Forholdet mellem Spanien og England og mellem England og Skotland.

Stormechtigste høgbornne første, aller nadiigste herre, nest mynn plichtige thro thienniste giiffuer ieg eders konng. mat. vdj ald vnderdanighedt till kiennde, at Lauritz Andersenn ¹⁾Lavrids Andersen Baden, Skibshøvedsmand. Jvfr. kgl. Miss. 27. Marts 1560 til Herluf Trolle (tr.;. K. Brb.), som haffuer befalinghe offuer thj fyre orlogs schib, som eders kong. mat. haffuer ladit vdløbe vnder Norge, thij haffuer fundit end Engelsmandt vdj søenn. Som mig Laueritz Andersenn haffuer tillschreffuit, at same Engelsmandt icke haffuer strog[et] saa tilighenn, som hanum tygtte, thaa lod Laueritz schiude till hanum och s. 61schiød hanum end mand aff, och end andenn bleff saer paa benith, och thend engelske mandt lodt icke schiude et schudt ighienn. Doch beholt for ne Laueritz same engelsche schib nogen dage hos siig och lod offuersee, hues handt hade inde, och siidenn lodt hanum løbe till Helsingør och sett en aff eders kong. mat. knegte ind paa same engelsche schib, om tolderenn kunde finde, thet eders kong. mat. kunde haffue nogen ret till same schib. Eders kong. mat. tolder Jens Mogensen haffuer sendt schippernn met thre aff kiøbmendenn hidt till mig, thaa forfarer ieg, at thij er vdsendt fraa Lunden y Engelandt och forschreffuit till Dantskenn met theris gotz. Thj haffuer møgit klede inde, rusynner och koninicker schind. Droningen aff Engelandt haffuer sind kiøbmandt inde paa same schib, som schall føre hennde kabellgarnn och andit at wdrede syne schib meth. leg haffuer giiordt eders kong. mat. thienner och wdliigers vndschuldinge met thet beste och sagde, thj er vdsenndt aff eders kong. mat. at forsuare thenn søøfarnne mandt, men thersom thj menthe thenum schulle vere schedt for kort, thaa schall thenum vell stedis ret. Ther paa haffuer thj giiffuit mig for suar, at thj ere till fretz, begier icke andit, end thj ma giiffue theris told, at fare oc giiøre theris regse, och thet skall tollernn tage beschreffuit aff thenum. Doch er schibsfolckitt nogit fraa tagit, som thj haffuer fangit mig et register paa, thet er thj begierindis, thj matte fange ighienn, och vill ieg schriffue Laueritz Andersenn till ther om. Ther schall thj fannghe swar om, først thj korner tillbage fraa Dantzschen. Thj haffuer loffuith mig, om eders kong. mat. vill kiøbe nogith aff thet klede, som thj haffuer jnde, wille thj gerne vnde eders kong. mat. thet beste kiøb, thj kunde lade. Ther schall Nils schriiffuer y dag fare till tollernn vdj Helsingør och met hanum see, om ther er, som eders kong. mat. kanndt thienne tyll knegtte. Tiddinger haffuer jeg spurtt aff thenum, huorlunde s. 62thet begiiffuer siig ther y Engelandt och Schotlanndt. Siige thj for mig, at kongh Phillipus aff Spaniighen haffuer hafft budt till droninghenn ¹⁾Dronning Elisabet. aff Engelanndt, at hun skall affstande thet forbunt met Schotterne och inthet giiøre thenum bistanth y modtt Franckeriige, ellers maa hun venthe sig feide aff kong Phillipus. Ther paa haffuer droninghenn giiffuit for swar, ath hun icke kunnde forlade thj Schotter och icke heller vill begynde nogen feide meth nogenn, men huem som vill taghe siig nogit for moth hende och Engelandth, thaa will thj werge thenum. Droningen haffuer senth end stor hob kriigsfolck ind y Schotlandt y modt thj Fransoßer, ther er end hertug och end greue meth och andere herer met thet folck aff Engelandt, och saa giordt end stor habb orlogs schib wdtt. Thj Franßoser thj wiille vndtsette Franßosernn, y Schotlandt er. Siighe thj och for mig, at inghenn haffuer werrit y Engelanndt saa møgit affholdenn som hertugh Adulff ²⁾Hertug Adolf af Holsten-Gottorp, jvfr. herom og om de følgende Linjer ovfr. Nr. 51., och droningenn haffuer bødit hanum atthenn tusenn kroner om arit, at handt will bliffue ther. Hertug Johann ³⁾Hertug Johan af Finland. skall end nu haffue sith folck ligenndes paa thenn gardt, som handt haffuer hafft ther, och schulle bliiffue paa same gaardt, jndtt tyll hertug Erick korner ther. leg spurte, om ther war ordt, ath hertug Erick schulle haffue droningenn. Thj mentte, ther bliiffuer inthet aff. Er mig och sagt, at thj skib, som war resterit vdj Franckerige, er nu løss giiffuenn. End aff thisse Engelske haffuer jegh tallit met, som haffuer sagt tiße tidinger for migh. Och er her nu ellers jnghenn tidinger, ther iegh wiid at schryffue eders kong. ma. thiill. Først her korner nogith, skall ieg wdenn ald forsømmelse laade giiffue eders konng. mat. till kiennde, och skall ieg meth s. 63mynn willige thienniste altidt findis eders konng. mat. redebonn och wspart, som ieg plichtig er. Och wiill her met haffue eders konng. mat. liiff och siell vdj ett gudt frøchtighe lanngwarige løksaligt regementhe Gudt almegtigste befalit. Schrefíuit paa Küøffinghaffnn fredagh thenn 17. may anno dominj 1560.

Eders konng. mat.
plichtige thro thienner
Mogenns Gyldennsternn,
riidder.

(Paa Omslaget: Seglet, den sædvanlige Udskrift til Kongen og Paaskriften:)

Mogens Gyldenstiern. Productum Roskilde thend xxiiij maij 1560.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Copy tyl k. mt., i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Favrholm, 8. April Juni 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udlægning af en Klokketønde ved Trindelen.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade lege en tde. pa Trendellen. — T. o. a. L. 6, 281 b. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 22. April Juni 1560.
Frans Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han er flyttet til en anden Lærer. Sender et vedhæftet Brev til Viderebesørgelse. Beder om nogle Skinker til Hjælp til den tarvelige Kost og om at faa tilsendt en fransk Bog.

Sønlig, kierligh helß eder nu och altid tilfornn senth met Gud, vor herre Iesu Christo. Mind kiere moder, wide maay, att migh lider vel, Gud alsommegtiste vnde s. 64migh thet samme til eder att spørre. Betacker iegh eder och for alt gott, som y migh nu och altid giort och beulst haffuer, huilcked denn euige Gud sckal eder vel belønne y sitt euige rige. Vide maa y, kiere moder, att doctor Maior haffuer nu satt migh till end andenn mester ¹⁾Petrus Vincentius, jvfr. ndfr. Nr. 104., hos huilckenn iegh bor y stue met och haffuer mind kost hos hannom, och er hand och end professor her til Wittebergh. Haffuer och denn von Dons ²⁾Frederik v. Dohnas Broder Christoffer, Rektor ved Universitetet i Wittenberg. broder vorrid hos migh och bedt migh, att ieg sckulle bede mind fader, att hans broder kunde fange dette breff, saa beder iegh eder, kiere moder, att y ville vel giøre och fly hannom dette breff, iegh haffuer bundit hos eders och mind kiere faders. Beder iegh eder och, mind kiere moder, att y ville vell giøre och sende migh itt par sckincker her vd, nar Gud vil, lost ³⁾Jost Sturtzkopf, Bogfører. kommer igienn, fordj, kiere moder, vy haffue her saa mange kalle hoffued och kalffue farmer, att end maatte sckøtt dø der offuer, vorred icke, att iegh ieg(!) haffde nogle gode venner her y blant disse Saxer, dy giffue migh wnder weilenn knapwurtz ⁴⁾Knakwurst, en Slags Pølse. och ferst smør. Anditt haffuer iegh icke, att iegh kand schriffue eder til paa denne tid. Siger mind søster Hillerbor mange m gode netter, och nar iegh fanger att vide, att hund kand lese, da sckal iegh sende hinne end smuck forgylt bønne bogh. Her med vil iegh haffue eder denn alsommegtiste Gud befallet baade til liff och siel. Amen. Scriffued til Witteberg denn 22 iunij aar 1560.

Eders kiere søn
Franciscus Gyllenstiernn.

Kiere moder, y vide vel, att y købtte mig end fransocks bog for fem marck danscke, denn tid ieg var hos denn s. 65fransoser. Ville y och sende migh denn, da glemte iegh icke al mind fransock. Sckulle dy tiuffue daler komme saa vnøttelig henn, dy mind fader gaff hannom, dett vorre och icke gott.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och welbyrdigh frue fru Anne her Mogns Gyllenstems, mind kiere moder, sønligen sendis dette breff etc.

Delvis tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 96 f.

Hapsal, 26(?). Juni [1560].
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han klager over Forholdene i Lifland og over Hertug Magnus, men beder Forældrene ikke at omtale til nogen, hvad han har skrevet. Beder om Tøj til en ny Klædning.

Sønlig hellsen nu oc altiid forsent med Gud, vor herre. Kiere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommecteste Gud vnne mig det samme til eder att spørre. Kere moder, tacker ieg eder for alt goet, som y mig altid beuist haffuer oc en nu dagligen beuiser, oc besyderligen(!) for de skiorter, som y sende mig. Den alsommeste(!) Gud vere eders løn. Kere moder, beder ieg eder ommit for Guds skyll, att y ville icke tage miget til mjstyke, at ieg icke skriffuer eder til, huorre lunne det gaar til med wos her y lannet, men, kere moder, det gor saa til, at wy kunne vel liet, at det gynge bere, oc det første ieg kan komme her fra, saa tilig som mit aar er vde, da vil ieg se mig om en annen here, som skall nolle mig vden all skae, oc maa y vide, att ieg er saa rig, att ieg haffuer lont min here ¹⁾Hertug Magnus, i hvis Følge han var. xx daler til at kiøffue sale for. Kere moder, saa beder ieg eder for Guds skyild, s. 66att y oc min fader ville ingen menniske haffue sagdt, huad ieg haffuer skreffuet y min faders breff ¹⁾Dette Brev synes ikke bevaret. Ganske vist citerer W. Mollerup: Danmarks Forhold til Lifland S. 118 2 Breve til Faderen af 26. Juni og 23. Sept. 1560, men der sigtes hermed sikkert til ovenstaaende Brev til Moderen og til de ndfr. (Nr. 93 og 94) gengivne Breve til Faderen og Moderen.; for der som min herre fick spurt, daa fick ieg en euig vgunst, for desse tu breffue haffuer ieg skreffuet med stor redsei oc v hemmelighed, och, kere moder, haffuer min here oc sagt, att han vill aldrig vere nogen dag huld eller tro. Ke(!) moder, er min ydmygelige bøn til eder, at y ville saa vel gøre oc senne mig 6 alne rott flouel oc allne(!) skellert, att ieg kunne begøre mig en ere klening her y fremmede land. Ieg vil med Guds hielp saa nolle mig, som ieg haffuer ennue giort her til dags, at y oc min kere fader oc al min slect skal faa giede oc ere der aff. Her med eder Gud befalinndis. Schreffuet paa Apseil ²⁾Hapsal i Estland. den 3. santte Hanse dag aar ³⁾Aaret er glemt..

Kere moder ville sige mine syskin mange tusinne gode netter.

Hen Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns ydmygeligen sendis thette breff.

Odense, 5. April Juli 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Malt, Flæsk, Harnisker o. a. til Hertug Magnus.

T. o. a. L. 6, 291 b. — Tr.: K. Brb.

Stettin, 5. April August 1560.
Hans Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Han gør Rede for Indkøbet af Kobber og Kugler til Kongen og beder ham betale hans Tjener derfor.

Edler, gestrenger vnd ernuhester, gonstiger herr stadthalter vnnd gutter forderer. E. g. kan jch nechst erpietung meiner allezeitt freundtwilligen diensten hirmitt nicht vorenthalten, das jch zweiuels frey, es werden sich e. g. gönstigklich zuerinnern wissen, was jch kurtz vorschiener zeitt durch den ernuhesten Hanssen Schwaben, heuptmann alhir zu Alten Stettin, an e. g. schriefftlich von wegen des vorkaufften kupffers vnnd kugeln, als das e. g. in nhamen vnnd von wegen der kon. matt, deshalben kleinen vorzugk gedulden möchtenn, vntherthenigklich gesucht vnnd gebetten hab, darauff mir dan hinwiederumb von e. g. keine sonderliche anttwortt geworden. Weill nun die liebeter kupper vorlengst vnd fast der halbe theill vmb ostern ausgelieuertt worden, will jch keinen zweiuell tragen, e. g. werden dem factor, der die lieferung gethaen, die zalung vormöge geschlossenes kauffs zugeordnett haben. Wo nicht, als hab jch hirmitt zeigern meinen diener Elias Schlekern volmechtigen abgefertigett, das er das geltt entpfange vnd an andere örther, wie jch jhm beuholen, verordenen soll. So seindt auch die 40 sch#, vngarische platen vnnd halb kugeln kupffer von meinen bruedern ¹⁾Simon Loitz, se ndfr. Nr. 76 S. 72. zu Dantzigk vorlengst auff Copenhagen geschiffett, vorhoffentlich es werde e. g. nunmehr auch gelieuertt sein. Wo aber nicht, soll vnnd wirtt zeiger mein diener die lieferung thuen vnd darjegen der bharen zalung, nemblich vor jeder sch#. copenhagisch gewicht 34 thaler, vormöge des geschlossenen kauffs von e. g. gewertigk sein. So viell die kugeln s. 68zum geschutz belangett, hab jch in die 50 sch#. bestellett, welche mitt fleis gemacht werden, vnnd seintt albereitt darab in die 20 sch#. gefertigett, welche jch auffs forderlichst nachm Strallsunde schiffen will vnnd die Ordnung geben, das sie von dannen auff meines gnedichsten herren des könniges vnkostenn vnnd gefahr woll ferner werden geschiffett vnnd an e. g. verordnett werden, wie man sich dann des zu nechst in Schliessung des kauffes allenthalbenn vorglichen hatt, nemblich nach der kleinesten zarte formirett zu 5½ thalern vnnd die grösten das sch#, pro 5 thaler, daruon meister Lorentz der buchsengiesser e. g. weitern vnd grunttlichern bericht thuen wirtt. Weill es nun an dem, das jch der kon. maytt. vnterthenigst vnnd auch gantz willigk hirinnen gedienett vnnd meiner person weinigk nutz daran zugewartten, gelangett an e. g. mein freunttlich vnnd dienstlich pitten, dieselbe wollenn hir jnnen ein gonstiger beforderer sein, darmitt obberurter mein diener vor die 50 sch#. kugeln die gelde nebenst den andern vor die kupper bekommen möge, darmitt jch vmb bezalung dieser kugeln nicht wiederumb einen diener hinen schicken möge vnnd fernere vnkostenn treibenn. Solches vmb e. g. als meinen allezeitt gönstigen herren vnnd förderer jederer zeitt höchstes vormuegens zuuordienen bin jch bereitt vnnd willigk. Datum Stettin den 5. augusti anno etc. lx to.

E. g. williger
Hans Loytz.

(Bagpaa: Rester af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edlen, gestrengen vnd ernuhesten hern Magnus Guldenstern, ritter, ko r may t zw Denmarckenn stathalder auff Copenhagen vnd erbherren auff Sternholm, meynem besonder gonstigen hern forderer vnd freunde.

Hans Pouelsen skal aname betallyng for tet kober, Steffen Löytzs har sent.

Sørup, 7. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Det Brandjern, som Mogens Gyldenstjerne har aftalt med Kongens Køgemester Albret Mus at lade smede ved Københavns Slot til Kongens Gaard i Aarhus, skal gøres noget større end det næststørste Brandjern i Køkkenet paa Slottet i København og snarest sendes til Aarhus.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om et brandejern.

Sørup, 11. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da der mangler Urter i Kongens Køkken, skal han straks hos Kongens Apoteker Villum forlange de paa medfølgende Fortegnelse opførte Urter og sende Kongen dem snarest.

Orig., meget medtaget, m. Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om urtter, om urtter.

Sørup, 12. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Fremsendelse af Vognskud til Koldinghus.

Udt. i T. o. a. L. 6, 312 b. — Tr.: K. Brb.

[København,] 15. August 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om 2 Svenskere, der er kommet til Helsingør med Brev fra Hertug Erik af Sverrig og har bedt Herluf Trolle standse 2 svenske Skibe, der passerede Helsingør. Alt gaar vel paa Københavns Slot og paa Krogen.

Stor etc. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at ter er kommen tuo Suenske tyl Helssyngør met harttug Erickes eller kung Erickes af Suerig s. 70obne breff, som dy haffue met tenom om, huad teris erende er, oc sender jeg etters k. mt. en copy af samme teris breff. Noget før dysse Suenske komme tyl Helssyngør, løb ter 2 suenske skyb for ouer. Sa haffue dy scryffuet Herluff Trolle tyl, at hand wylle hynddere same skyb, oc sende dy hanom teres fuldmachtte breff ter hos. Sa lod jeg tet vdskryffue, huylcket ieg icke wylle forlade at [g]yffue e. k. tyl kende.

Alder nadste herre, ieg wyd nu jnttet andet at scryffue etters k. mt. tyl, enn, Gud wer louet, tet gar her allested wel tyl bad her i garde oc Krogen oc affuels garden, oc skal ieg gøre myn iiderste flyt pa etter k. mt. gauen nat oc dag vspart af myn iiderste formuge, tet kende ten aldmecht., som ieg etters k. høgmechttighet met lyff oc sel vdy et liicksalligt langwarig regement wyl haffue befallet.

Augustij 15. dag.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et bref tyl k. mt. 15. augustj anno 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aalholm Slot, 17. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen har lovet Otte Banner ¹⁾Otte Banner til Asdal blev 31/8 1560 paa Nygaard (Brusk H.) g. m. Ingeborg Skeel, Datter af ovennævnte Niels Skeel Hansen til Nygaard., at han til sit Bryllup maa faa fire af Kongens Trompetere, som nærmere angives af Brevviseren, Kongens Trompeter Erhart, skal han lade de fire Trompetere snarest begive sig til Niels Skeels Gaard Nygaard med to af Kongens Kedeltrommer. Han skal skaffe Erhart et Skorstenskammer, hvor han kan opbevare Kongens Instrumenter, baade de tidligere købte og de nye.

Orig., meget medtaget, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om et kammer tyl Erert trummetere, 4 trummettere tyl brøllup.

Halsted Kloster, 20. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Herluf Trolle.
Om Arrestationen af en skotsk Skipper i Helsingør.

T. o. a. L. 6, 316. — Tr.: K. Brb.

Halsted Kloster, 20. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Herluf Trolle.
Om de to svenske Karle i Helsingør, som standser de svenske Skibe der.

T. o. a. L. 6, 316 b. — Tr.: K. Brb.

Stralsund, 20. August 1560 ¹⁾Dette Brev er sendt Mogens Gyldenstjerne med det efterfølgende Brev fra Elias Schleker..
Steffen Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Om det bestilte Kobber og Kugler og om Prisen for samme.

Gestrenger, eder(!) vnnd ernuester her stathalder, gonstiger her vnnd forderer. Nebenst erbiettung meiner gantz willigen dinst soll e. g. ich dienstlichen nicht vorhaltten, das ich alhier inn meinenn durchreysenn vonn Luneburgk ab vff Stettinn einn schrybenn von meinenn diener Helias Schlekernn auß Valsterbuda entfangen vnndt inhalts darhin vorstandenn, das euer gest. meines brudernn vnnd meinn vorige schrybenn ²⁾Formentlig Steffen Loitz's Brev af 24. April, se ovfr. Nr. 55, og Hans Loitz's Brev af 5. August, se ovfr. Nr. 68. von denselben vnsernn diener entpfangen vnndt jme die geliuerde 25 schip#. 3 lis#. libeter kupfer betzalenn laßenn vnndt sich e. g. gar gonstiglich jres geneigten willenns erbottenn, dessen s. 72e. g. meine bruder vnnd ich gar dienstlich thuen bedanckenn vnndt wiederumb erpietenn, das wir e. g. inn dieser landort oder sonsten nach vnsern bestenn vormogenn freundwillige vnnd angeneme dienst vnndt wyllenn zubetzeigenn jeder zeytt wollenn geflißsenn seinn etc. Was nun die vngersche platten vnnd kugelnn kopffer belangendt seind, waß vor einer monat vonn meinen brudernn Simon Loytzenn auß Dantzigk geschiffett wordenn, vnnd werdenn e. g. numher alle dage (do es nitt bereyds geschenn) geliuertt werdenn. Souiell aber denn kauff derselbigenn belanget, wissenn meine brüder vnnd ich vnß woll zuerinnernn, welcher gestaltt anfenglich vnser diener Cristoff Hollandt mitt e. g. gehandlett vnnd vff vnsernn beuelich dieselbigen vngerschenn kupier daß schiff#, nor wmb 34 daler (vnnangesehenn das man sonstenn woll 36 daler zuerlangen gewust) e. g. doch souiell wolfeyler gelassen, damitt meinn bruder vnnd ich dieselbigen kupffer der königl. may t vnsernn allergnedigsten hernn vor andernn gern gonnen vnndt damit vnderthenigsten dienenn wolttenn etc. Doruff e. g. domals nicht mehr als 33 daler gebottenn vnd ann mich geschrybenn vnnd begerett die kupffer darumb zulaßenn. So habenn doch meine bruder vnnd ich e. g. wiederumb zugeschrybenn, daß wier es ohne vnsern schadenn nicht neher als 34 daler geben kondenn, do [es] e. g. darumb begerett, wolttenn wier es schiffenn etc. Vnndt habenn auch alsfortt vmb pfingstenn aus Lux Niemann beuelich gethann mit e. g. daruff enttlich zwslissenn, wie er auch gethann vnnd vnß inn 2 briffenn zugeschrybenn, das ehr mitt e. g. vff 34 daler vordragen where vnndt e. g. beuholenn hettenn, do wir die kupffer jo nicht neher als 34 gebenn konndten, so mochtten wier sie daruff hinkomen laßenn. Ob woll nun meinn bruder vnnd ich die kupfer alhier inn Deutzslandt ohn alle gefer, ebentheuer vnnd vncost theurer zuuerhandlenn wisten vnnd jnsonderheytt jm reich s. 73Denmarcken vonn gemeinenn hendlernn, auch kesselschmitten, vor jeder schiff#. 36 daler wyllig zuerlangenn wustenn, habenn wier doch solchs nicht angesehen vnnd vff e. g. begernn der konniglichen may t vnsernn aller gnedigsten hernn zw vnderthenigen ehrenn vnnd wolgefallenn, damit ohn alle vorteyle, wie billich, vor andernn vntherdeniglichen gerne dienen wollenn, vnnd alß im namenn Gottes die letzte abrede, so Lucas Neumann mit e. g. gehaltten, wie euer gestr. vonn jm nicht anders erfarenn werdenn, die kupier inß reych geschiffett. Nunn schrybett vnß itzo vnser diener, das e. g. jme von 33 daler gesagett vnnd biß vff Lucas Neumansen antzeygenn berhuenn. Will aber der gentzlichenn hoffnung seinn, es werdenn e. g. solchs nicht begerenn, daß wir vnsernn schadenn weytter thunn solttenn, sondern e. g. werdenn es der abrede nach, so mit so mit(!) Lux Niemann zuletzt gehalttenn, beruhenn vnnd bleybenn laßenn, vnnd vnsern diener nach beschener liferung die betzalung, alß vor jeder schiffe. 34 daler, enttrichtenn vnnd zustellenn, jnn gonstiger betrachtung, daß wier die kupfer daruff e. g. begerenn nach gernn geschiffett vnndt bereyds jder schiffe. 2 daler neher gelaßenn, alß wier sonstenn wyllich bekommenn konden, vnnd demnach der ko. may. darmit gerne gedienett.

Daß wir aber auff geschlossenenn kauff vff solche hohe summa soltten mehr abgehenn vnnd fallenn laßenn, solches woltt vnnß beschwerlich vnnd vngelegenn seinn. Hoff aber, e. g. werdenn vnsernn schaden inn dem nicht begerenn, sondernn hierinn gonstiglichen ertzeygenn vnnd es dahinn stellenn, das mein bruder vnnd ich der kon. may t nit allein vff diß, sondernn vff mehr jar ferner mitt solcher vnndt mherer antzall kupffer vnnd anderer wharenn vnderthenigsten zudienenn geneygett vnnd gevlissen seinn, vnnd bytt, do e. g. jegenn daß vorjar ettwenn mher vngerschen platten oder libeter kupfer begernn, vnß s. 74solches so uiel zeyttlicher zuuerstendigenn, wollenn wir mytt niemandt libers als e. g. handelenn etc.

Souiell auch letzlich die buchsenn kugelnn belangenn, werdenn e. g. vonn denn buchsenschmide m. Lorentz, auch vonn Lux Niemann nicht anders erfarenn, als daß der kauff anfenglichen so geschloßenn vnnd gerichtett, daß die grosen kugelnn vmb 5 vnnd die, so nach denn kleinen ringen formerett, vmb 5½ daler soltenn betzalett werdenn, wie dann e. g. schreyben, so dieselbig eigener personn an mich gethann, meldett vndt mitbringett. Darbey es e. g. gonstiglich werdenn beruhenn vnnd bleybenn laßenn, denn ich sie selbest so theuer jngekofft vnnd gar keinn fartel darbej habe.

Do auch e. g. auß diesenn landen sonstenn ettwas begeren, vnnd ich wuste, waß denselben lieb vnnd angenhem where, woltte ich e. g. gerne schickenn vnnd damitt dienenn mitt bitt, e. g. wolttenn es könlich an meine bruder vnnd mich gelangenn myt vnnß schaffen vnd gebietten. Worinn wir derselbenn nach bestenn vormogenn dienen konnenn, seind wir wyllig vnnd schuldig vnnd haben e. g. solches freundtlich nicht wollenn vorhalttenn, mitt bytt, dieselbig woldenn es nicht anders als freund[lich] vormercken vnnd meinn gonstiger her vnnd freunndt seinn vndt bleybenn. Damitt Gott inn gnadenn befolenn, der wolde e. g. bej langwiriger gesundtheytt gnediglich fristen vnnd erhalttenn. Dattum Strallsundt denn denn(!) dinstags nach Marie krautweyhunge.

E. gewilliger
Steffann Loytz.

(Bagpaa: Seglet i rødt Lak og Udskriften:)

Dem gestrengenn, edelenn vnnd ernuesten hernn Mangnus Guldenstern, ritter etc., vnnd kon. maytt. zw Denmarcken radt vnd stadthalder auff Copenhagenn, zum Sternholm erbhernn, meinenn grosgonstigen hernn vnnd besunder freundt etc.

Falsterbo, 22. April August 1560.
Elias Schleker til Mogens Gyldenstjerne.
Om det i det foregaaende Brev omhandlede Kobber og Kugler og Prisen for samme.

Gestrennger, edler vnd ernuester her stathallder, grosgonnstiger her. E. g. seindt mein schuldig vnd gevlissene dienst alletzeitt voran bereidt, vnd kan derselben dienstlichen nitt vorhaltten, daß ich nichtt vnderlassen, so bald ich hieher kommen, meinem junkeren e. g. meinung der vngarischen kupffer auch der kuglen halben auff Deutzschlandt zugeschrieben, vnd hatt dasselbig schreiben jnen gleich zum Stralsunde anngetroffen, also das ich daruff alsbaldt jnnliegende anttwort ¹⁾Det foregaaende Brev. erlanget, die ich e. g. hiemitte zuschicke, vnd werden e. g. dieselbig jres jnhalts vornhemen vnd darin gonstiglich betzeigen.

So hab ich auch zun Elbagen mitt Lucas Nieman gleichergestaldt daraus geredet. Derselbig wirtt e. g. hirneben grundtlichen bescheidt zuschreibenn, welcher gestalt er mit e. g. geschlossenn vnd eins geworden.

Nemblich daß e. g. angetzeigt letzlich, do die Loitzen die vngarische kupffer ihe nichtt neher alß 34 daler geben woltten, soltt man sie daruff hin kommen lassen. Daruff sie auch geschiffet worden. Vnd werden numehr alle tag e. g. doch nitt anders alß jn dem kauff geliuertt werden, den ich alß ein diener ein gemessenen beuelich habe, daß ich mich billich vorhaltten sol. Weil nu die letzte abred vnd kauff nitt anders alß vff 34 daler geslossenn, will ich jn keinen zweiffei stellen, e. g. werden eß darbej gonstiglich beruhen lassen jn betrachtung, daß itzo die vngarische kupffer fast theur vnd hir jm reich das schip#, willich 36 daler gelden magk. Do e. g. an stadt der ko n may t von meinen hern jegen das vorjar s. 76oder andere zeitt mehr kupffer begeren, haben dieselbig jeder zeitt nach aller pilligkeitt mitt jnen zuhandlen, dienstlich pittendt, e. g. woltten sich hirjn allenthalben der billigkeitt nach guttwillich ertzeigen. Also sol vnd wirtt Hannß Pawellssen e. g. die vngarische kupffer auch die kuglen, so bald sie ankornen, liieren vnd darjegen der betzalung gewartten.

Der kuglen halben werden es e. g. jrem eigenen zuschreiben vnd briffe nach mitt der betzalung gonstiglich vororden[en], alß vmb v daler die grossen vnd die kleinen vmb vj daler, wie dan der kauff geschlossen vnnd maister Lorentz nichtt anders berichtten wirdt.

Worjn e. g. sonsten meine herren angenheme dienst vnd willen beweisen konnen, erbietten sie sich jn allweg guttwillich, vnd ich vor mein person bin e. g. zudienen gevlissen vnd schulldigk. Datum jlends Valsterbuda 22. augustij 1560.

E. g.
dinstwilliger
Elias Schleker, der Loitzen
diener, m. pp. ss.

(Bagpaa: Seglet i Lak, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen edlen vnd ernuesten hern Magnus Guldenstern, ritter etc. vnd kon. maytt. zw Denmarken radt vnd statthalder auff Copenhagen, zum Sternholm erbhern, meinem grossgönstigen herren vnnd forderer.

Steffen Löiitz om kober oc kugler.

København, 24. August 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Forespørgsel om Udmøntning. Om Fetalje til Flaaden. Sender Meddelelse om den svenske Flaade og Hertug Eriks Rejse. Han mener, at den danske Flaade ikke mere behøver at holdes ude, og foreslaar at beholde en Del Baadsmænd, men ikke Landsknægtene.

s. 77Stormecktiigeste och høgbornne først och herre, nest min wnderdanig, plichtiig, tro tiennste giffuer jeg etter ko. maitt. wdi ald vnderdanighet tiill kiennde, att Pauel muntter ¹⁾Povl Fechtet, Møntmester. har fanget meg xvj stiicker, huert stiicke paa iij m, och weiger viij stiicker en geweigen m. Om etters ko. matt. wille lade miinte slige stiicker fler, som kunde drage tiil nogen sum, wiiste miintemesteren gierne, da sckulle hannd bestille seg fler swenne y tiide. Herluf ²⁾Om Herluf Trolles Brev af samme Dag, se Noten ndfr. S. 79. har nw skreffuet etters ko. matt. tiill om skibs lelighedt, att fitalliigen er nw paa thet neste forteriit, och for men nw her ephter att hielpe thenum, som mest trenger, met hues som mest er briist paa, att men kannd nolle thenum paa strømen, tiill men fanger swar fra etters ko. mt. tiill bage jgienn. Som jeg kannd forfare af thenum, ter kommer fraa Sweriig, tha er ther jcke mange orlogs skyb tiilbage igien, och skulle her haffue kommet nogene flade af Sweriig y Sundet, haffde di icke senndt Jacob Bage ³⁾Jakob Bagge d. æ. til Boo, svensk Admiral. met theriis ammerahl fra fladen. Er her i dag kommet et sckiib, som er hiem i Stockholm, Meckel Skriffuer, borgemester, har frachtet hit met noget jern. Och siger samme sckipper, att ther er icke fler skib for Stockholm, som hit skall, och wiste icke, att her skal komme fler sckib, wden et fra Kalmer, ther biige dy ennw paa, och seglet hand jgemmel Kalmersundt, nw hand løb hyt. Som jeg kann formercke, da er thet møget met store ord, som de Swennske haffue met att føre. Ther er ij Swenscke komme tyll Helsinngør och wille tage folcken, som er kiindiig paa Engellandt. Jeg lad talle met thennom iblant andet; dy lade thennom høre, att dy icke wiste tiill wysse, om dy ware 50, 60 eller 70 sckyb, som her sckulle komme. Dysse bade Swenscke y Helsinngør talle møget stort och skamme thennum icke att liue. s. 78Thenne skipper siger icke wyd af flere end iij orlogs skib, som skulle komme ther øste fra, saa er ther wyd viij eller x orlogsskyb for Elsboriig, som ieg kannd forfare af thennom, ther kommer fra. Thenne sckipper siger och, att kö. Gostaff hafde synn knechte forsammelt och wdwelet, huilcke som sckiille fiille hartug Eriick. Skipperenn bleff och attspurt, huortiill dy genngerder skulle, som wdtgaues ¹⁾Saaledes Koncepten rigtigt; Orig. har Fejlskriften: genngender ... udtgraues. y Sweriig. Hannd swarte: tiill skibs behof, och mente, thet wor intet seldsam, for dy giør thet huert aar. Jtem jeg kannd jcke tenncke, thet er afnødhen att giore nogene iider mer bekostning paa etters ko. matt. sckib her paa strømen, och nar ko. matt. williig er, att skybenn skal jnndleges, huorlunde da skall hanndeles met landsknechtenn och bodzmenden. Ett ²⁾Stykket herfra til: drage bort der ouer tr.: H. D. Lind: Fra Kong Frederik den Andens Tid, S. 13. halt tusennt bodzmend, som god er, war saa niittiig att nolle y tiennst som et fencken lanndsknecht ephter mit betiicke. Thet er och besuerligt met dy bodz mend af Norge, som sckal saa drag ned och op igien; dy, som noget due, drage bort ter ouer, som meg syges. Jeg wyd nw jntet af thenne lanndsende att skriffue etters ko. mt. tiill, end som nw och tiilforn guordt er. Etters naades hogmegtiighedt vnderdanig och tro tienst att bewise skall etters ko. matt. finde meg williig och vspart, thet kiende Gud allmectigste, som jeg etters ko. mat. will haffue wdj ett langwariig och liictsaliigt regiment befalet. Datum Kiobinnghauen then 24. augusti anno 1560.

Etters ko. mt.
plichtiig tro tienner
Magnus Gylldenstern, riidder.

(Bagpaa: Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen. Paa et indlagt Stykke Papir, der har tjent som Omslag, med Hans Skovgaard til Gundestrups Haand:)

s. 79Her Magnus Gyldenstierns och Herloff Trollis ¹⁾Orig. til Herluf Trolles Brev i D. Kanc. Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I., S. 61 ff. schriffuelse till ko. mtt., oc finge the swar ther paa.

Productum Medelfar then 31. augustj 1560.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, 24. August 1560] ²⁾Denne egenhændige Koncept ligger indeni Koncepten til det foregaaende Brev af 24. Aug. og maa antages at være fra samme Dag. Den kan have været en Efterskrift til nævnte Brev, men er sandsynligvis sendt som et særligt Brev til Kongen.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddeler Efterretninger om Hertug Magnus og Forholdene i Lifland. Henviser til Herluf Trolles Brev om Flaaden og Efterretningerne fra Sverrig.

Stor. etc. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighyt tyl kende, at en eters k. boriger her vdy Københaun wyd naffuen Olluff Henricksen har wert tyl Ry ³⁾Riga. met nogen etters k. mt. syld oc er nu hyem komen. Syger, at ter wor tydyng om høgborne første hartug Mons, at hans nade skulle haffue bekomet en stad, heder Pernau, oc skulle hans nade haffue haft et tussent heste reissyg tøg oc 8 fenlyn knechtte tyl marcken.

Syger oc for ne Olluff Henricksen, at høgbemeltte harttug Mons skal were fordragen met hermester af Lyffland; ter har erckebyspen met fler lagt seg vdy.

Ten Muskewytters folck ere sterke enw i Lyffland oc strøffer alle wegne omkryng oc hart wyd Reffuel. For ne Olluff har ført en copy hiem, som dy Muskewytter haffue scryffuet tenom tyl vdy Reue(!) oc ieg nu sender etters k. mt. en vdskryft af. Som tet seg nu begyffuer met s. 80etters k. mt. orlog skyb, oc om hues tydyng her er om Suerig, tet har nu Herluff ¹⁾Herluf Trolles ovfr. omtalte Brev. scryffuet etters k. mt. tyl; oc hues som her siinderligt for kommer, skal jeg vden ald forsømeisse lade gyffue etters k. mt. tyl kende.

Item her wor en skyper for Helssyngør, som niilig kom af Engeland, sagde for tydyng, at Franckryge, Engeland oc Skotland war nu guordt fryd imellom.

Copyl(!) k. mt. om tet breff dy Riisser.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 25. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at anvise Rasmus Sporemager en af Kongens Boder i København som Bolig.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om ten bod tyl Rasmus sporemager. — Udt. i T. o. a. L. 6, 320 b. — Tr.: K. Brb. — K. D. IV, 572.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da der skal være Brøst paa Vinduerne til Kongens Harniskkammer i København, skal han lade dem reparere. Da der mangler Liner og Garn ved Kongens Fiskeredskab, skal han straks lade slaa de paa medfølgende Seddel opførte Liner og sende dem til Kongens Fisker i Aarhus.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At ferde wynduff i harnskkameret.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at skaffe Brevviseren Kongens Lakaj Hans den Ko, som Kongen har lovet ham.

Orig. med paatrykt Segl.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at sende 7—8 Skippund Stangjern til Skriveren paa Nyborg Slot, da Smeden dér mangler Jern til Vognene.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende stange jern tyl Niiborig.

[København], 3. April September 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har, ved andre og selv, udspurgt de to Svenskere i Helsingør om deres Hverv og meddeler Samtalen med dem og Oplysninger, som han har faaet af andre Svenskere om svenske Forhold, Efterretninger fra Simon Surbeck om Hertug Eriks paatænkte Rejse til England, om Forholdet mellem England, Skotland og Frankrig og om Simon Surbecks Henvendelse til Dronningen af England om en Affære ved Vespenø. Mogens Gyldenstjerne fremsender et Andragende fra Borgemestre og Raad i København.

Stormegtiigeste, høgborne først, allder nadeste herr oc kong, nest min plichtiig, tro tienste har jeg wdj ald vnnderdanighedt annamet thett breff ¹⁾Af 20. Aug., se ovfr. Nr. 75., som etters konng. mt. Herluff Trolle och meg tiillsckreffuet haffue om dy twø Swenscke, som liger y Helsingør att bestille stiirmend tiill dy swennscke sckib. Allder naadeste herr, thett første dy Swennscke kamme tiill Helsinngør, sckreff jeg Heinrigk Monsen ²⁾Henrik Mogensen Rosenvinge, Borgemester i Helsingør. tiill, att hand skulle tage Frannds skriffuer pa Krogenn met fler och lade for ne tuo Swennscke komme for thennom och giffue thennom tiill kiennde, som Heinrick Monsens bref jnndholler, jeg nu sennder etters ko. matt. met tolderne(!) Jenns Mogenns ³⁾Jens Mogensen Rosenvinge. bref, som hand och har tallet met thennom, etters ko. matt. af samme s. 82bref forfare kannd, som dy sckicke seg ther y biudenn, och huad dy swaret haffue. Och ieg har och haffd bud effther samme tuo swenscke karlle, dy er kommet hyt tiill meg. Jeg har tallet met thennom, Herluff Trolle och Jochim Begckes offuer werendes, och lad jeg thennom forstande, att thet war jnngen brug nogen sted att drage jnnd wdj noget ryge eller førstenndom att bestille noget folck, vdenn thet sckede met offryghetens wydsckab och samptiicke, jcke blef thet helder nogen sted wdj Sweriig» thett wyd jeg och wel. Ther swaret dy saa tiill: Thennom wor befallet att far tiill Helsinngør att talle met dy sckipper, som ere hiem y Swerig, som komme fra weste, att dy sckulle segelle tiil Elsboriig met theris sckyb, och om dy kunne fange nogene stiirmend, som war kiennd pa thet forwand tiill Engelland, och dy tøffue ephter dy sckib, som sckulle komme fra Kallmer. Jeg troer, dy bliffue icke mange, som kommer ther fra y ar, som ieg; kannd spørre af Swenscke, her kommer tiill byes, och falld dy storliig tiill føyge met theris talle. Nw har jegjnntet wyld forwysse thennom, for her kommer dagligen af thet swennscke folck, bade som wil op tiill Sweriig och fra, samme tiil lannd och samme tiill wand. Her drag en jgiemmel y dysse dagh, sckall were en høsmand, heder Hans Krafft fann Koberig ¹⁾Hans Kraft var svensk Høvedsmand.. Torbon Bylle kiennder hannom, teret met hannom. Hannd lad seg høre for Torbon, att hans herre kong af Sweriig war nu blefuen rund och vdgiffue pendinge, som hannd aldrig har weret, och tog ann, huad folck som hannd kunne fange: lanndsknecht, nitter, bodtzmend, embedsmend; huem som tienne will, wore alle wyll komme, finge pendinge och vnnderholdning. Lad seg høre, thersom hans herre saa tiilforne hafde wert tiill synnde, hannd haffde hafd fler lannd, en hand nu hafuer. Thett fattes jcke therfor, s. 83att dy Swennscke kunne ja store ord och sckamme thennom icke wyd att liuue, som ieg ennu lad dysße Swennske af Helsingør noget forstannde, att men kunne ther skøøn paa, och for slyg theris ord bleffue dy møget mistencht etc. Thenn swennscke ammeral, som her segelde ygemmel, kam paa en grund i sckeren for Elsborig, och syges, dy haffue fannget thenn af jgen. Jcke wyd jeg, om hannom sckal sckade noget eller jcke, for Swennscke, som er kommen fra Elsboriig, haffue sagt thet her. Item Simen Surbegk segelde af Engelland thenn 23. augusti och kam hyt then 29. augusti. Syger, dy wentte hartiig Erick tyd, men att hand sckulle fange draattningen, thet trode hannd icke, thet war bestillet paa en af dronninges gaard, som hartug Erick skulle ¹⁾De sidste 2 Ord egenhændig Rettelse af Mogens Gyldenstjerne.. Symen siger och, ther er af hertug Erickes folck och bestyller och lader giøre kosteliige rydetøg af soll och guld, som hans heste sckal smuckes met. Ther sckall och lige iij skyb och fortøffue hartug Erich, och sckulle vndfange hanom, nar hand kommer. Simen siger och, thet er saa fordraget met Engelland och Sckottland, om nogen wyl kry paa anten af dy tuo lande, sckall thet andet komme hannom till hielpe. Mett Franckrige och Skottland er thet saa fordraget, att Sckotternne skall giffue then dronning ²⁾Maria Stuart. y Franckryge huert aar saa møget renth, som dronningen y Sckottlannd haffde tiillfornne, och Frandsoßerne sckulle jnngen regement haffue mer i Skottlannd. Item dy Engelscke førde dy Frandsosßer af Skottlannd tiill Kalles ³⁾Calais. met deris skyb ⁴⁾De 3 sidste Ord egenhændig Tilføjelse af Mogens Gyldenstjerne., och behalte dy Englske 4 Franndsoßer tiill gyssel for fracht och annden beckostning, som dy hafde guord. Simen siger, att dy franndsoske høsmen ware y lande s. 84y Hardwyg ¹⁾Harwich.; skulle mechtiig were smucket med guld kedne, sckulle haffue wert liistiig met danßen, gestebud, och nogene drog tiill Lund ²⁾London. y Engellannd. Simen siger och, att hannd selluf ouerantwortet dronningen ³⁾Elisabet af England. y Engellannd dy iij(?) ko. matt, breffue och 2 supplication, som hand selluf hafde guord om hans erinnde, och fyck hende thette, som hendes naad gick tiil kyrcke. Saa spurde h. n. ⁴⁾Overalt, hvor Konc. havde: hun, er det af Mogens Gyldenstjerne rettet til h. n. hannom, huem thennom sende. Hand swaret: ko. matt. af Dannemarck. Sagde hun och loo: tet er wel, och gick saa tiill kyrckenn. Ther h. n. kam af kirke paa thet stedt, som hindes naade haffde annamet breffuene, spurde henndes nade: Huor er thenn Dannscke. Do war Simen treng noget af thett stedt, for ther wor møget folck och trenge, doch blef hand saa ner, att hand høret och trenn frem. Saa klapet hendes naade hannom paa herden och sagde, hannd sckulle fange gud swar, och wyste hannom tiill radet. Ther fick hannd och god beskeed, och soge: dy, som haffde taget fra hannom vdj Weßpennø, ere icke tiill stede; att Simen sckulle tøffue, tiill dy komme, hannom skull widerfares rett ouer thennom. Oc sagde radet ⁵⁾Konc. havde: sage radt, af Mogens Gyldenstjerne rettet til: sagde radet., men skulle binde thennom tiill kagenn och sckere ørne af thennom. Simen wille nu icke tøffue ephter iidermer rettergangs. Borgemester och radt her vdi Kiøbenhauen hafue bedet ⁶⁾En her paabegyndt Tilføjelse: „borg" er ikke afsluttet. meg, att jeg wille gifue ett. ko n matt. till kiennde, som thenne supplication indhollder, jeg ett. ko n matt. vnderdanigen tiillsckycke, om ett. ko. matt. wyll werdes och giffuet thennom ther et nadeliigt swar paa.

s. 85(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et breff tyl k. mt., sent ten 3. septtember anno 60.

Ikke egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 4. September 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Grev Edzard af Ostfrieslands Ophold i Sverrig, Hertug Eriks Hylding og Kong Gustafs Sygdom. Om svenske Orlogsskibe i Sundet og andre Efterretninger fra Sverrig.

Stor etc. Gyffuer ieg etter k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg har tallet met en af greffue Essert ¹⁾Grev Edzard af Ostfriesland. tiener af Ost Frysland, heder Ocke Freisse ²⁾Hans Navn er sikkert: Okke Freese; ndfr. og i Brevet Nr. 97 anvendes Formen: Fres., som drog af Stockholm ten 20. dag vdy augusty. Ieg spurde om greuerne, huy dy sa lenge fortøffuet ter i Suerig. Hand sagde, teris sag stod nu wel. Greff Essert hand kund icke ennw korne sa snart, før greuynden ware lagt ³⁾Grev Edzard II blev gift 1/10 1559 med Kong Gustafs Datter Catharina; deres første Barn Margareta blev født 1560.. Gerue(!) Iohan, mentte hand, skulle ter komme før tyl Liibeck en hand, for hand haffde ald syn besked, sa hand tacket kwngen; men huorlunde, met huad besked, tet wylle hand icke syge. leg spurde om hartug Ericks regsse tyl Engeland, nar ten skulle gange for seg. Hand sagde, at harttug Erick war afdragen pa weige tyl Elsborig. Ieg spurde, om harttug Erick war kronet, da sagde hand neig, men wor hiillet for en kunge i Suerig eptter faderens dødt ⁴⁾Kong Gustaf døde 29. Sept. 1560.. leg spurde, om harttug Erick skulle wel kwne regere dy tu kunge ryger Engeland oc Suerig. Hand mentte, nar hand fynge tenom bade, da regeret hand tenom wel. Ieg spurde, om k. Göstaffe selluff wylle s. 86fiillege met tyl Elsborig oc se hartug Ericke gange tyl skybs. Da sagde hand, at kung Göstus regsser wylle icke falde seg langt eptter ten dag; ora søndagen tyl forne, før hand drog af, bleff ald hans rede guord, sa der war jnttet lyff lenger at wentte. Oc tet sagde k. Göstus perdykant(!) for Ocke Fres, oc sagde hand meg, at alle fanger bleffue løs gyffuen, oc radet bleff forscryffuet, skulle komme tyl Stockholm igen. Hand wyste icke tyl wysse, om ter war bud eptter harttug Erick, at hand skulle komme tyl bage jgen. Faer hand bort oc fadren dør, kand ieg icke tenche, huad ter daa wyl blyffue af.

Jeg har scryffuet Tage ¹⁾Tage Thott Ottesen, Lensmand i Bahus Len. tyl, at hand skal lade forfare, nar hartug Erick ganger tyl skybs, oc skryffue etters k. mt. tet tyl, oc i lyge made scryffuet Frands Bylle ²⁾Lensmand i Varberg Len. tyl, oc at dy gøre teris største flyt ter tyl at lade forfare, huad dy haffue for hender i Suerig etc.

Item igar kam her 4 af dy suenske orlogs skyb jnd i Sundet, 2 passelig skyb oc en boigert kame frem tyl floden, en boigert bleff for Dragør ligendes. Dysse er jnttet besiinderligt, ere harttug Iohans skyb af Fyndland, dy ander 3 skyb ere afdreuen tylbage jgen, dy hør harttug Erick tyl; ter er et iblant met fem mers. Ten hosmand pa ten boigert, som lyger for Dragør, wor i lande, har sag tette for Crystoffer Monssen ³⁾Kristoffer Mogensen Handingmand, Foged paa Københavns Slot., syger oc tet oc, attet er tet beste skyb, som som(!) Jacop Bage er pa, som tylforne er forene(?).

Item har ieg oc sent en af myn egen suene ouer, som skal far tyl Liibech, Rostock oc Stralsund oc høre, huad hand kand forfare ter om tet folck, som skal were komet tyl Suerig eller ennw sends tyd jnd. Hues ieg siinderligt kand forfare, skal jeg jcke forsøme oc lade gyffue etters k. mt. tyl kende oc met myn wyllig tienste fynds s. 87altyd redbon oc vspart, som ieg etter k. mt. plychttug er. Oc wyl hermet haffue etters k. høgmechttighet Gud aldmechtigest met lyff oc siel vdy et liicksalligt oc lang-warig regement befallet. Datum Københaun, onsdag ten 4. septemtember(!) 60.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Lybæk, 6. April September 1560.
Adolf van Brouwyler til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender 500 Harnisker til Kongen og beder om at faa nogle af Pengene derfor. Omtaler Mogens Gyldenstjernes Sygdom og forklarer, hvorfor Harniskerne har været saa længe undervejs.

Nach erbetong myner willigenn deinß wist strenger, erentfester, groisgunstiger, gebedender 1. stattheller, jch sendenn e. s. heir per meine dheinners funffhondert man harnniß, dewilchere kun t mait. van Denmarckenn myr affgegoldenn habenn, nemlich tausent man, de ander 500 will ich auch mit dhenn eirstenn verschaffenn. De oirsaich, daermit de harnniß so lange stußenn(!) wegenn gewest sint, habenn ich eure kuningliche mai t zu erkennen gegebenn zu Odese, dhaer ich dhann e. s. begerdenn zu sprechgenn. Aber de kranheit woll eß nit erlidenn. Begerenn der halbenn gans vnderdanichlich, e. s. wollenn de harnniß vntfangenn vnd mynen dheinner Johann Becker behoulffelich sein, er daß geltt bekoumme, nemlich fur ider stuck veir daller eyn oirt na loudt konnynlichge mai t hantschrifft vnd zu saginck her Hulger Rosekrans. Ferner her statheller, jch hoffenn (so mich Godt gesunt spart) bei e. s. zu sein vmtrynt Martini, habenn noch allerleiß mit e. s. zu reden. Begerenn vff dit paß nit s. 88merh, dhann e. s. willenn mynen dheinner behoulffelich sein, er enn seuenzein ader 1800 dallers bekoum. De rest will ich mich mit lidenn, biß ich mit leiff selbers dhaer kommen. Ouch jngefallen e. kun t mait. mit denn 500 man genoich habenn, byn woll zu friddenn de rest, nemlich 500, zu behalden vnnd meyn auenture zu stein, we ich dhann mynen dheinner befell gegebenn habenn vnd, waß er vntfengt, zu quiteren, off jch selbers dhaer were. Nit merh, dhann so mougelich iß, begerenn jch, so fill gelß, alß das goudt beloufft. So nit, so begerenn ich, we fur geschrebenn, dhaer dhann meyn eir vnd geleimp ann leichtt, vnd ouch nit zwiffelenn, e. s. werdenn myr behoulffelich sein ader ann de oirt weißenn, ich mein geltt bekoummen, dhann den furdell ich der ann habenn, jß Gode bekant. Dat harnniß were fur langes dhaer gewest, hedt der kreich jhn Engelant mit denn Schottenn gedhaenn, das doich zem bestenn kommen jß. Aber zu der zeit wollenn de Brabender ghein kreich roustonck außgestaden. Jch moest de gouder wyder zu rugge senden vnd zu lande laeßen ghein durch steich van Bremmen. Waß mir dat profitz bey braicht, gebenn ich denn verstendigenn zu erkennen, haben ouch zem dheile jhnn de meinonck zu Odese zu verstein gegebenn. Doich kun t mai t, deß ich mich zu bedancken habenn, hadt myr zeit genoich gegebenn; jß zu fridden, wan jch jhm leiffuerenn, sall man myr wyder leiffueren. Heir mit dhem Herenn befolenn. Hoffenn, e. s. jhnn beßer gestaltt zu findenn, jch e. s. zu Odese gelaeßen habenn, will ouch e. s. mit eynen gouden drunck nit vergeßenn. Dit zu kommende Martini, so mich Godt gesunt spart, begerenn, e. s. mynen dheinner offenbaren, waß weyter e. s. begerende sint; alß dhann weiß ich mich zu richttenn. Per me mit haest adj 6. september anno 1560 jhnn Loubich.

s. 89L. her stattheller, jngefallenn der reinmeister(!) nit beyhanden enn iß, so begeren ich ganß vnderdenicklich, e. s. wollen mynen dheynner behoulffelich seynn, er de 1700 dallers bekome. Mit der rest will ich gedoltt habenn, biß ich selbers dhaer kommenn; habenn noch allerleiß mit e. s. zu reden.

E. w. dheinner
Adolff van Brouwyler.

(Bagp a a: Udskriften:)

Dem strengenn, erentfesten herenn h. Mangnus Guldenstern, statheller kon t mai t Denmarcken, mynem gebedende 1. herenn, zu eigenn handen ader synem befelß haber.

Copenhagenn.

Ribe, [omtr. 8. September] 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Møntning af 3-&-Stykker.

T. o. a. L. 6, 326 b. — Tr.: K. Brb.

Ribe, 9. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Sekretær Lave Brockenhuus udtage nogle Breve fra Hvælvingen paa Københavns Slot og kopiere dem, hvorefter han skal lægge Brevene tilbage og atter tilslutte Døren.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Laue Brockenhus oc ieg skal gange vdi breffkamerit samptt.. i?) ¹⁾Skriften meget afbleget, næsten ulæselig og vistnok delvis bortskaaret..

[København], 9. April September 1560.
Mogens Gyldenstjerne m. fl. til Kongen.
Da de svenske Skibe er vendt hjem, vil han lægge Flaaden i Vinterleje. Om Antagelse af Baadsmænd og Bøsseskytter, om Landsknægtenes Fordeling i Borgeleje og om Revision af forskellige Regnskaber.

Alder nadste herre, gyffue wy etter k. mt. vnderdanige tyl kende, at dy suenske skyb ere nu fremkommet. Wy icke kunde forfare, at ter skal nogene orloges skyb wer tylbage jgen, oc ter for wylle nu lade lege etters k. mt. skyb her ind i haffenen, som dy skulle lige wyntterleige, for tet wylle koste etters k. mt. møget at holle tenom lenger pa strømmen. Item haffue wy oc ouer weiget pa e. k. mt. gode behag, huor lunde etters k. mt. best kand fange gode bodsmend tyl skyben igen imot foraret. Herlluff Trolle skal handelle met badsmend, som er duelige. Huylcke som wyl syge tienste oc tage 2 & om manetden oc holle syn egen kost, ten skal fange monetz pendinge. Huylcke badsmen som oc wylle haffue borig leige, tet skulle dy oc sa fange. Item her wyl gøris 200 bods men behoff oc tage dysse skyb wer oc sla kabel, trosser oc touu. Som her wyl en stor hob tyl dysse skyb nu pa foraret, tet er tyl fare, at tersom men icke nu lader handelle met dysse badsmen, her er, at dy icke skulle stande tyl fangs, som due noget, pa foraret. Her war fulth pa dysse suenske skyb, som pleige at tyene her, bade Danske oc Norske. Huad som her er nu fremkomen oc teris leglighet, har Herluff nu scryffuet e. k. mt. tyl.

Item wyl her oc gørs 200 biisseskiitter behoff. Ter kand men søge om i wyntter, oc er wort betencke, tet er best, dy fange borige leige pa k. mt. regnskabs hus.

Landsknechtte oc badsmen far leges i købstederne.

Item dysse landsknechtte, som er pa skyben, skulle forskryffue i borige leige, oc badsmenden wylle wy lade blyffue s. 91her oc icke forscryffue tenom nogen steds i borigeley, før wy fange suar fra etters k. mt. igen. Huylcke som wyl tage dy 2 &, tenom lade wy fare. Ter fanger oc en hel hop forloff, som jnttet er gode for badsmen. En part syde wyd garder, haffue hustru oc børn, ere hierne i Norig. Her korner oc wel bodsmend, jnden skyben skulle vd, om e. k. mt. wyl, men skal tage tenom i tienste, første her kommer nogene, vid forscryffne welkor.

Haffue wy oc nu eptter e. k. mt. befallyng hørt dysse regenskab af Københaun oc Krogen af tet forgangen ar 59, oc fynds ter jnttet vbyllig ter vdy.

Item hues hamp, kabelgarn, peg, tiere, deller, rafter oc andet tymer, som er komet tyl skybs behoff, tet har Crystoffuer Trundesen annamet. Tet regenskab haffue wy icke hørt, for Crystoffer er icke tyl ste, oc tiickis os got were, at e. k. scryffuer hanom tyl, tet hand oc gør regenskab ¹⁾Jvfr. herom kgl. Miss. 23. Sept. 1560 Nr. 91., oc befaller tet nogene af radet som hører tet, for tet wyl oc drage en stor sum. Etter ²⁾Resten af Brevet undtagen selve Datoen er skrevet med en Skriverhaand. ko n matt. wdi ald wnderdanighed plichtiig tro tienst att bewise skulle wy altid findes redbon och vspart, som wy plichtiig ere, och wille hermet haffue etter ko n mat. høgmegtiighedt met lyff och siel vdi ett liicksaliigt, langwariig regement Gud almechtugest befallet. 9. septtember 60.

Etter nades ko. mat.
plichtiige tro tienere
M. etc. ³⁾De andre Underskrivere er formentlig Ejler Hardenberg, Berge Trolle, Peder Bille og Herluf Trolle, se Svaret i kgl. Miss. af 23. Sept. i K. Brb.

Egenh. Konc. med Tilføjelse med Skriverhaand i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, 9. April September 1560].
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Kong Gustafs Sygdom og Forholdene i Sverrig.. Han foreslaar, at Hvidøre nu efter Jakob Bordings Død lægges under Københavns Slot. Om Foler ved Esrom, Fyr paa Skagen og Falsterbo, Klokketønden paa Trindelen, om Søretten og om en forventet Prisstigning paa Klæde.

Storm. etc. Tro tienste. Har ieg tylforn scryffuet etters k. mt. tyl, som ieg har forfarret ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 85. aff greif Essert tienner Ocke Friis, at k. Göstaff skulle were sa suag, at ter er icke lyff at hoffue.

War her nogene i lande af tet store harttug Erickes skyb oc wylle købe aneker, for dy haffue miist nogene ancker, oc høsmanden pa same skyb screff meg tyl, at ieg wylle for hans herre skiild were tenom behielpeligen at bekomme et ancker eller tu for pendinge. Høssmanden naffuen er Sywart Ianssen. Ieg tallet besiinderligen met en af dy Suenske, heder Jørgen Berckwald, som har lenge tient her i lande, wer vnder Winsses ²⁾Høvedsmand Jakob Windtz. fencke. Hand sagde oc om kung Göstaff, lyge som Ocke Fres tylforne sagt har. Ieg spurde, om hartug Erck wylle drag af Suerig, om hans fader døde. Hand mentte jaa, for harttug Iohan skal were stathaller vdy hans frawerelsse.

Dochtter Iacop Bordynus ³⁾Kongens Livlæge Jakob Bording, f 5. Septbr. 1560. bleff i gar begrauen; hand haffde Huydør oc nogene bønder ter hos vdy forlenyng, oc etters k. mt. kand icke ombere her fra slottet ⁴⁾Hvidøre blev 1561 lagt til Københavns Len. dy tiener, som her lyge sa ner om kryng; dy ere doch fa tiener her ner wyd slottet. At forlæne noget bort wed skouen tiickes meg icke were got, ter gar wel bade skou oc diir met. Her war nogene drenge vde oc plocke niider, dy funde en rabock, war niis skot, la jndstopet vdy en s. 93busk. leg fyck icke rabock i tenne somer vden ten samme. Ter er wel sa ganget fler bort. Item ter gor 4 folier wyd Esserom, er fød for Abarnstrop, som ere gammelle nog at berydes. Om ter oc fynds fler, huorlunde etters k. mt. wyl haffuet ter met. Ter er en god beryder pa Kalborig, om etters k. mt. wylle, at ieg skulle sende tenom tyd etc. Tolleren i Helssyngør har scryffuet meg tyl, at dy fremet skyper er begierends, ter matte blyffue en t e lagt pa Skau(?) reff oc en pa Falsterbo reff, oc ter bleffe blusnyng bestyllet. Then t e, ieg fyck befallyng ¹⁾8. Juni 1560, jvfr. ovfr. Nr. 64. pa, som skal lyge pa Trendellen, har lenge wert rede. Tet er nu for syllig pa aret at lege tenom, vdy marcyus er tet ret tyd.

Tet wore oc møget got, at ten søøret ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 20. bleff ferdug guort.

Item tet bleff icke fordraget met dy Engelske oc stederne; terfor er beførchttends, at cledet wyl ennw blyffue diirt. Tette har ieg gyffuet Iochym Beck tyl kende, men kand rette seg eptter i tyde.

Jeg wyd nu inttet siinderlig at scryffue. Iochym Beck har jeg tallet met, huad her wyl tyl hushollyngh oc skyben. Ter ma tenckis tyl i tyd.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 9. september 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Vitskel Kloster, 23. September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Qyldenstjerne m. fl. ³⁾Se Note 3 S. 91.
Om Antagelse af Baadsmænd, Afskedigelse af Landsknægtene og Revision af Christoffer Trondsens Regnskab.

T. o. a. L. 6, 328. — Tr.: K. Brb.

Vitskøl Kloster, 23. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa hans Skrivelse [af 9. Septbr.] om Hvidere og Folerne ved Esrom.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Huidør oc folier at sende til Niiborig. — T. o. a. L. 6, 328 b. — Tr.: K. Brb. — D. Mag. 4. R. IV, 255.

Hasenpot, 23. April September 1560.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Hertug Magnus har bortvist ham og andre Herremænd af sin Tjeneste. Hertugen har genantaget ham, men han vil gaa i preussisk Tjeneste. Om Forholdene der i Landet. Brevviseren har laant ham Penge, som han beder Faderen betale.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud vor here. Kære fader, maa y vide, ad mig lider vel, Gud alsommectiste vnne mig det samme til eder ad spørre. Disligest, kere fader, tacker ieg eder for alt goet, som y mig dagligen beuist haffuer oc ennu beuiser, den alsommectiste Gud vere eders løn. Kere fader, som ieg haffuer skreffuet ¹⁾Om dette ikke mere bevarede Brev se ovfr. Nr. 66. eder til til foren med min karl Ole Sommer, hore det stot til her y lannet, oc ad min herre haffuer vist fire aff hans heremend aff tiennesten oc viste ingen annen aarsage til mig, en ad han var eder icke god oc skellet paa eder; nu haffuer han taget Verner ²⁾Verner Parsberg, jvfr. herom: W. Mollerup: Danmarks Forhold til Lifland S. 117 f. og 125. oc mig y tienesten ygen, men ieg ville ingen lunne vere hos ham, for det skulle icke haffue varet fiorten dage, da skullet haffue verrit alt dett samme. Oc maa y vide, s. 95att ieg er dragen ad lante Prussen oc vill giffue mig der y gaarden, oc tager han rytter oc knecte an, oc er formodinnis, at Ryssin skall geste hannom, for han har harad giort klart her y lannet. Oc maa y vide, att hermesteren ¹⁾Gothard Ketler, jvfr. I. Nr. 383. haffuer saa goet som vnløuet disse Ian oc haffuer giffuet kongen ²⁾Kong Sigismund. aff Polenet op for hans skyttsherre oc skulde haffue vor finne aff lannet. Nu lige de baae her y lannet oc jaffue med hin annen oc bye hin annen til gest huer dag, oc maa y vide, at de ere slige finne, at adelen oc borrerne de seile oc giørre y penninge, huad de kunne, oc paacke dem aff lannet, oc somme haffue dorris leger til Ri ³⁾Riga. oc til Reffuel. Saa maa y oc vide, ad denn breffuisere ⁴⁾Jørgen Øsel, jvfr. ndfr. Nr. 94. haffuer giort mig møget goet her y lannet, som var ritmester for alle rytter her y lannet, oc haffuer hand giffuet mig yn hest. Saa beder ieg eder, kere fader, att y ville vel giøre oc giøre hannom naget til gode for min skyll. Saa maa y oc vide, at ieg haffuer lont ett hallt hundret daler, oc beder ieg eder gierne, kere fader, at y haffue giffuet hannom den ygen, naar han kommer y lannet med min here, oc maa y vide at tae y mod hertug Maens, for er(!) suarlig verd(!) paa eder oc giffuer eder skyll for alt det, ham vider faris her. Her med eder den alsom mectiste Gud befalindis. Schriffuet paa domprostens slot Hassenpot den 23. septembris anno 1560.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Til sin kere fader her Maans Gyllenstiern til Stiernholm ydmygeligen sendis dette breff.

En ritmester har gyffuet en hest oc lant hanom et halt hunder daler.

Hasenpot, 23. April September 1560.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Skriver til hende overensstemmende med Brevet til Faderen ovfr.

Sonlig helsen nu oc altid forsent med Gud vor herre. Kere moder, maa y vide, at mig lider vel, Gud alsommectiste vnne mig thette samme til eder ad spørre. Disligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser. Kere moder, som ieg haffuer skriffuer(!) min fader oc eder til tilfaaren med min karl Ole Sommer, hore dett stod her y lannet, oc ad hertug Maaens haffuer vist fire aff hans heremend aff gaarden oc viste ingen annen aarsage til mig, en ad hand var min fader icke god, der fore kunne han icke heller vere mig; nu haffuer hand taget to aff vos y tienniste ygen; men ieg ville ingen lunne vere hos ham, for dett skulle icke haffue varet fiorten dage, for en ded skulle haffue veret dett samme ygen. Oc maa y vide, att ieg er, oc maa y vide, att ieg er(!) dragen ad lante Pryssen oc vil giffue mig der y garden, oc tager han rytter oc knecte an, oc er formodendis, att Ryssin skal geste hannem, for han har hart ad giort klart her y lannet. Oc maa y vide, at hermesteren haffuer saa goet som vnløffuet desse land oc haffuer giffuet kongen aff Polenet op for hans skytshere oc driffue vore finne aff lannet. Nu lige de baade her y lannet, baade Rußin oc Palen, oc ere gode venner oc iaffue med hin anner huer dag, oc maa y vide, ad de ere slige finne, ad adelen oc borrerne de seile oc giøre y penninge, haud(!) de kunne, oc packe den(!) aff lannet, oc somme haffue derres leger til Ri oc Reuel. Saa beder ieg eder, kere moder, ad y ville giore denne breffuisere Jorgen Øßel noget til gode for min skyll, for han haffuer giort mig møget got oc s. 97haffuer giffuet mig en en(!) god hest. Kere moder, intet annet ved ieg att skriffue eder til paa denne gong, men siger mine syskenne mange tusin gode netter. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Schreffuit paa Hassenpot, min herres marskalcs hus, den 23. dag septembris anno 1560.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Ringsted, 24. April September 1560.
Eskil Gøje til Mogens Gyldenstjerne.
Den fynske Adel kommer til Roskilde næste Dag paa Vej til København. Han beder om at faa sendt en Trompeter, som kan følge den til København.

Sønlig, kerlig helsen nu oc altid forsent mett vor here. Kere fader ¹⁾Eskil Gøje var g. m. Mogens Gyldenstjernes Datter Sibylle., tacker ieg eder ganske gerne for møgitt ære och gott, som y mig altid giortt oc beuist haffuer, huilcked ieg goduiligen oc gærne mett eder igen for skyle vill met huiz gode y min ringe magtt er oc ieg ved y kunde haffue tienist oc gott aff. Kere fader, giffuer ieg eder venlig till kende, att then fønske adell kommer till Roskyle y morgen oc paa løffuer dag till Køffuenhaffn. Saa beder ieg eder, att y vile vell gøre oc fly oss ien trommeter, som mote følge oss till Køffuenhaffn, oc beder ieg eder, att hand mote korne till Raaskyle yen gang y morgen afften. Kere fader, beder ieg eder, att y icke ville fortencke mig, thett ieg gør eder saa stor vmage her mett; y ale the maade ieg kand vere eder till vilge oc gode, tha skall y finde mig som ederz goduilige s. 98søn. Her mett eder Gud almecktigste beffalindis. Vill y vell gøre oc sige min moder mange gode netir paa mine veyne. Sebile lader sige eder ale m gode neter. Ex Ringsted xxiiij semptembre.

Eskild Gøie.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Till min kere fader her Monz Gy[ldenstiern] till Stiernholm, ko. ma. stattholer paa Køffuenhaffn slott, ganske venligen tyllskreffuit.

Aalborg, 26. April September 1560.
Kgl. Missive tii Mogens Gyldenstjerne.
Om en Skude Ved til Herluf Trolle.

T. o. a. L. 6, 331 b. — Tr.: K. Brb.

[København, 2S.—29. September 1560] ¹⁾Brevet er Svar paa kgl. Missive af 23. Septbr. og besvares af Kongen 29. Septbr..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han beretter om sin Samtale med Møntmesteren, om Landsknægtene, fremsender et Brev fra Hertugen af Preussen og en Abe. Om Orlogsskibene. Sender Brevet fra Adolf van Brouwyler.

Stor mechttigeste etc., gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg eptter etters k. mt. scryffuelsse ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 87. har tallet met miinttemersteren(!), oc hues besked ieg af hanom forfaret har, sender ieg ettrs k. mt.

Thet skal oc eptter etters k. mt. skryffuelsse ³⁾Jvfr. ovfr. Nr. 91. bestylles met dysse landsknechtte, tet snareste men kand met lempe s. 99bekommet. Iacop Wynses ¹⁾Høvedsmand Jakob Windtz. knechtte bleffue aftaket i dag, oc skulle nu offuer tyl Skane oc aftacke adens(?) knech(!). Iacop Wynsses luttenant Casper von Pelyng har nu lenge wer her i ryget, er en beskeden oc bewandert, forstandig krygsmand at bruge jnden eller vden lands; ten har ieg oc fortrøstet at blyffue i etters k. mt. tyenste, tyl ieg fanger suar fra etters k. mt. tylbage jgen, om e. k. mt. hanom beholle wyl.

Item haffuer ieg oc bestyllet, hues biisseskiitter som fyndes vnder landsknechtten; wyl ieg gøre mit beste, at ieg tenom kand beholle i e. k. tienste.

Hans Nyissen, boriger her i Københaun, kom hiem fra Priissen 14. dag september, bad meg, at ieg wylle sende etters k. mt. hartugens breff af Priissen ²⁾Hertug Albert.. Hand achtter seg selluff snart tyl etters k. mt. met wyder besked.

Sender ieg etters k. mt. en abe, som etters k. mt. meg om tyl skryffuet har.

Om etters k. mt. orlogs skyb har Herluff selluff scryffuet e. k. tyl. Oc skal jnttet forsømmes, huad ieg gøre kand, oc forfar ieg nogene siinderlig tydyng, wyl ieg tenom strax forsende tyl e. k. mt.

Aller nadste herre, idag fyck ieg Adolff von Brauweillers scryffuelsse ³⁾Af 6. Sept., se ovfr. Nr. 86. met 500 harnsk, som hans tiener hytført har. Dy 500 harnsk betaller e. k. renttemester hanom. Om e. k. wyl haffue dy ander 500 harnsk eller lade hanom selluff beholle, etters k. wylle skryffue meg tet tyl. Meg tiickes, hand skal icke wynde møget pa tet køb, oc sender ieg e. k. samme breff, som for ne Braweiller meg tylscryffuet har.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aalborghus, 29. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Mønten, Landsknægten Kaspar von Pelingk og om Harniskerne fra Adolf van Brouwyler.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 9. October, om miintten, om Casper van Perchling, om Braweller met dy harnsk. — T. o. a. L. 6, 332 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Kong Erik af Sverrig faa 4 Ankere.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om dy 4 ancker, tyl Suerig komme. — Udt. i T. o. a. L. 6, 334 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Dr. Jacob Bordings Hustru [Franciska Nigroni] oppebære al vis Landgilde af Hvidere og det Gods, som Dr. Jacob har haft i Forlening dertil, i et Aar.

Udt. i T. o. a. L. 6, 335. — Tr.: K. Brb. — D. Mag. 4. R. IV, 255.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Undersøgelse af Sagen mod Thomas Christalls Fader.

Orig. med Kongens Underskrift, Rester af Seglet og Udskriften i T. K. U. A. Alm. Afd. Personalia: Thomas Christall. — T. o. a. L. 6, 335. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 8. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at løslade Peder Oxes Tjener Jørgen Skriver og muligvis antage ham i Kongens Tjeneste.

Orig. med Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Jørgen, Per Oxes skryffuer. — Udt. i T. o. a. L. 6, 336. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 11. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Antagelse af enkelte af de forløvede Landsknægte.

T. o. a. L. 6, 336 b. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 15. April Oktober 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han har modtaget Mogens Gyldenstjernes Brev om, at denne er tilfreds med Anbringelsen af Sønnen Frans. Pengene for den sidste er modtaget. Takker for de af Fru Anna sendte Madvarer. Omtaler den ham tidligere af den danske Konge meddelte aarlige Pengegave og de Bøger, som han har sendt.

Gottes gnad durch Jesum Christum, seinen eingebornen sun, vnsern einigen heilandt vnnd mitler. Gestrennger, ernuesster, großgunstiger herr vnd förderer, e. g. schrifften, den vierdten septembris zu Coppenhagen gegeben, hab ich den 3. octobris von Jost Sturtzkopf empfangen vnd bin erfreuet, das e. g. mit dieser andern bestellung eurs suns bey magistro Petro Vincentio zufriden. Dann nach dem ich ohne ruhm zu reden nun viel jare viellen jungen leutten, so aus dem hochlöblichen khunigreich Dennemargk anhero geschickt, wie sie mir des zeugnus geben werden, nach meinem vermögen gediennet vnd furderlich gewesen, wie ich mich dan dartzue schuldig erkenne, s. 102dieweil ich jerlich ein sonderlich gnaden Verehrung von khunig. mt. etc. biß anher gehabt, bin ich ihn Sonderheit e. g. vnd alle den ihren zudiennen gantz willig vnd geneigt. Derwegen, so viel mir müglich, ich neben seinem preceptore vleissige aufachtung vff ihnen haben will, so lannge er vns gehorsam leisten vnd sich von vns ziehen vnd vnderweisen lassen wil, wie ich dann ihn gutter hofnung vnd ehr mir zuthun verheissen. Die 50 taller hat magister Petrus Vincentius von Jost Sturtzkopf empfangen, welche er zu des Franciscj notturfft lanngen vnd daruon rechnung thun wirdt. Jch bedanckhe mich auch gegen der edlen vnd viel tugentsamen e. g. liebe hausfrawen gantz diennstlichen von wegen der vbersandten j thonne hering, viertel putter vnd des zimlichen grossen kese, welcher an der gütte vnd grösse dermassen ist, das ich deßgleichen in diesen landen keinen gesehen, wie e. g. Nicolaus Fure buchfurer, welcher ihnen gekost, ferner bericht thun wirdt mit angehefter erbittungk, solches alles zuuerdiennen.

Was die jerliche khunigliche Verehrung vnd gnadengelt ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 21. belanget, so ich von khu. mt. etc., meinem genedigsten herrn, biß her ettlich jarr gehabt, habe ich e. g. bey einem studenten geschrieben vnd dabey vier die zeit erst gedruckte cronica Carionis ²⁾Johan Carion († 1537), Matematiker og Astrolog i Berlin, udgav 1532 en Verdenshistorie paa Tysk: Chronica. Philip Melanchton udgav 1558 og 1560 de første Bind af en ny, latinsk Udgave af denne under Carions Navn., eine khu. mt. etc. ihn vnderthenigkeit, die andere zwo den auch gestrengen vnd ernuessten Johanni Frijsen, des reichs canntzler, vnd herrn Corficio Wlfeldt, des reichs rath, meinen großgunstigen herrn vnd furderern, diennstlichen zuvberantwortten, zugesandt, verhoffendt, e. g. werden solche bücher, welche von wegen des eilenden abreisens bemeltens studentens die zeit nicht haben können gebunden werden, nuehmals s. 103empfangen haben, tröstlicher zuuersicht, e. g. werden ihrem gunstigen erbitten nach solche meine sache neben andern meinen gunstigen herrn bey khu. mt. etc. befurdert haben oder noch nach gelegenheit befurdern, darumb ich abermals diennstlichen bitte. Hiemit dem Almechtigen e. g. sambt allen den jhren in göttlichen schutz vnd schirm beuehlendt. Geben zu Wittebergk den 15. octobris anno 1560.

E. g.
williger Georgius Maior,
doctor.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrenngen vnnd ernuessten herrn Magnus Guldenstem zu Sternholm, ritter vnd khoniglichem stadthalter zu Goppenhagen, meinem großgunstigen herrn vnd förderer.

Dochtter Mayor.

Em Kloster, 25. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at sende 4—5 Hjortevier af de smukkeste, der findes paa Slottet, til Kongen, som agter at sende dem ud af Landet.

Orig. med Kongens Underskrift, meget beskadiget; Seglet og Udskriften mangler. — Udt. i T. o. a. L. 6, 337 [m. Datum: 12. Decbr.] ¹⁾Orig. er dateret 25. Oktober, Udtoget i T. o. a. L. 6, 337 har 12. December, Missivet er i K. Brb. trykt under 12. Oktober.. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 26. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at tage Liungbygaard ²⁾Lyngbygaard, Strø H. fra Niels Andersen [Dresselberg].

T. o. a. L. 6, 352 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 26. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Bespisningen af Diskant- og Altsangerne i Kongens Kantori. Orig., meget medtaget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At bestylle .... — T. o. a. L. 6, 353. — Tr.: K. Brb.

[København], 26.—27. Oktober 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Skotten Thomas Christiernsen og det under Norge tagne danzigske Skib. Om noget Gods i Try og Holbo Herreder, som han skal sende Kongen en Fortegnelse over.

Jtem ieg har oc onderdanig anamet etters k. mt. scryffelsse indhollends om ten Skotte Tammes Crystiernssen ¹⁾Thomas Christall, se Nr. 101., som k. af Franckryge oc dronyngen ²⁾Kong Frans II og Dronning Maria Stuart. haffue scryffuet fore etc. Her fynds beuys, at tet dansker skyb met tet engelske gods bleff taget vnder Norig pa 3 vge søs ner landet, oc etters k. mt. strøme strecke seg mit pa reffuet. Doch før ieg nu fyck etters k. mt. scryffelse, lang tydt tyl forne wore dy pa bade syder for meg, ten tydt etters k. mt. wor i Lallen. Bleff tenom forlagt, dy skulle korne met teris beuyssnyng, som dj paskød, tyl sent Hansdag, da skulle tenom wederfares ret. Trøster jeg nu icke at kund syge tenom imellom, vden dy pa bade partter wore tyl stede. Dy ere wyt skyld at.

Item om dy gods i Trii herit oc Holbo herit ³⁾Meningen er, at han skal sende Kongen en Fortegnelse over det Gods i nævnte Herreder, som Kongen kan mageskifte sig til. har ieg bestyllet, oc første ieg kand tet retteligen bekomme, wyl ieg forskycke tyl etters k. mt.

Item sends tette br. tyl k. mt. ten 27. October anno 60.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et breff tyl k. mt. 26. October anno 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Malme, 31. April Oktober 1560.
Jens Lavrensen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Beretning om et Tordenvejr med Lynnedslag i Kirken i Malmø.

Ether strennghetts gunst mynn ydmyge velluillige thienneste nu oc alltidtt tillfornn senntt senntt(!) mett wor Herre. Kiere her Mogenns, gunstige herre oc wenn, betacker jeg ether s. for alltt ære oc mangfolldelige møgitt gott ganske ydmygeligenn, huesß til att forthienne jeg mett mynn ydmyge thienneste wil alitid findis villig oc redebonn. Kiere her Mogenns, ieg kannd icke haffue y fordraug att scriffue ether gunst till, huorledis thett seg retteligen oc vdj sandhett beløbitt er mett thenne tordønne oc liune jlld, her nu wdj tiisdagis ¹⁾29. Oktober. forganngenn forhande wor, som ether strenghett wdenn tuiffuill well hørtt haffuer, effther thj jeg formercker, att hun haffuer oc saa weritt ther wdj Købennhagenn, for hues Gud alsomectugste ske loff oc ære, att hun end icke mere skade giorde entigenn ther eller her, thj thett er dog alldt for møgitt, kende Gudt. Oc kom hun her wppaa, liiditt effter clockenn haugde slaugitt x, mett ij saa forferlige suare slaug, oc thett ene end større end thett anditt, att mand haugde meent, att alltingeste schulle slaugis strax y hull oc neder, mett saa suar enn Hune jlld, att alle mand bleffue ther platt offuer forskrickedede(!). Oc strax tenndis vttj spiirenn høigeste op wnder knappenn, att mand strax kunde see røgenn, oc befattede seg saa hartt, att mand neppelige haugde troitt, han sculle staaitt til att sløcke, endog ther giordis noch om, oc kunde dog icke hielpe, før end wppaa thett siiste nogere karlle bleffue loffuide en gansk hob penninge, oc the tha fordristede them op igienn mett oxe huder wppaa, oc bleff hiissit vand op til them, oc thenn alsomectugste Gud hiialp s. 106them serdelis, att the finge tha wdsluchtt illdenn om einher midagenn emellom iij oc fiire. Oc wor tha well affbrenntt viid x eller xij alne mett bliig, thømer oc alltt, oc knappenn god tiid affalld, som er well vid ij treffieringis kiedle stor. Oc tha same tordøn oc illd paa kom, sigis att were seett vttj kirckenn nogre sorte tingester vdj kirkenn(!) oc dog forsuunne saa snartt, att mand icke kunde rett fonge att see, huor danne the wore. Men sodanne tegen er ther skeet y kircken, som her effter fføllger: Før(!) er mange aff the bogstaffue, som stode paa seierskiuenn, en partt platt bortte oc en partt offuerstrugne, saa mand kand icke well kende thennom, oc saa er ther effran gaaenn som en sortt røg langs offuerst op wnder huellinngen hen emod allteritt, oc wp paa ith aff the allder høigeste windug offuer koritt paa huer side wid kircken jth hull saa stortt som ith barnehouit, lige som ther hagde gaait jt lod ind paa then nørre side oc vd paa then sønder side igenn oc saa kennt nogit y murstene vdmet glassit. Jtem nedre y kirckenn kendis offuer then nørre kircke dør vell viid x eller xv stene løßnede y muren inden y kircken, lige som ther haugde verett jtth tingesth, wille veret ther wde oc giiffuit seg tilbage igienn oc rablit hen att weggenn nogett øster wppaa wid iij eller iiij faune til eth anditt windug, oc ther er en hiell taffle aff windugit bortte, oc kendis oc saa brøditt y murenn. Oc ther for vden kenndis paa then østre side wppaa taarmuren(!) strax vnder the øffuerste windug paa taarnit nogitt brøditt, som jth lod aff ith skiøtt hagde dragitt neder att murenn vid j alne langt. Her wor saa stor fare aff iillden, som blesde saa welldeligenn aff spiren mett suare gnister neder y gordene, att mand haugde stor møde att warett. Oc wor en vest norduest storm saa suar, att mand icke miindis sodan. Oc er skeedt en wbodelig scade for thenne by paa skiib oc skuder mett andre smo baade, att hierte maa yncke wiid, s. 107oc iiij døde karle fundne wid Lumme aae. Then allsommectugste Gud skee loff euiindelige, som hialp, att ßame storm oc iilld stillt er, oc han beuare osß fremdelis mett sin hellige naade fran alltt onntt, huilcken same Gud mett sin hellige naade jeg will haffue ether s. beffaliit euindelige vdj alld lycke oc euig wellffartt. Aff Mallmøe torsdagen then siste dag octobris anno etc. 1560.

E. s. y. w. t.

Jenns Laurenntsßønn.

(Bagpaa Omslaget: Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndtt oc strenge ridder her Magnus Gyllennestierne till Stiernneholm, konngelige maiestattis, wor allder kiereste naaduge herris forordente statthollder wppaa Kiøbmennhagenns slott, synn gunstiige gode herre oc venn, ganntts ydmygeligenn.

Bisbo ¹⁾Bisbo Gaard, Gamtofte S., Baag H. (nu Brahesborg), ejedes af Landsdommer Verner Bertelsen Svale., 1. November 1560. Landsdommer Verner Svale og Borgemester Povl Bang ²⁾Brevet er skrevet af Verner Svale, men medunderskrevet af Povl Bang. til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af, at Mogens Gyldenstjernes Foged Rasmus Sverke har rejst Retssag om Husby, Ejby og Føns Kirker, beder de ham udsætte Sagen, indtil Mogens Gyldenstjerne selv kommer til Fyen og Sagen kan blive forligt med hans Broder Christoffer Gyldenstjerne.

Mynn gandske weluillig helsenn etther nu och altiid tilforne forscreffuitt mett Gudh. Kierre her Mogens, besynderlig gode venn, betacker ieg etther gandske gierne faar ald ere och gaatth, som y mig altiid giordtth oc beuist haffuer, huilkedh y skall altiid finde mig gandske weluilligh thiill att faarskylde metth etther, y hues maade s. 108ieg ved either tiill villig och gode kand verre, aff myn formue. Kierre her Mogens, giffuer iegh etther venligenn att vide, att ieg sidenn otte dage faar sancti Mickels dag haffuer legged paa mynn sotte sengh oc icke haffuer kund kommedh vdenn mynn dør indthiill dette. Saa er ieg nu kommed vtthij sandhedzs faarfaringh, att etthers foged Rasmus Suerke haffuer verred thiill herridttztingh och landztingh oc vdeskid, hues lod oc partth etther er tilfaldenn vtthij Husby, Eyby och Føns ¹⁾Alle 3 Sogne i Vends Herred. Iversnæs i Husby Sogn, det senere Wedellsborg, hed oprindelig Husby. kirker, och agtter att følge den sagh ind vnder rigens retth. Kerre her Mogens, saa er Christoffers ²⁾Mogens Gyldenstjernes Broder Kristoffer Henriksen Gyldenstjerne til Iversnæs. mening, att thi kirker haffuer werred enn friihet thiill Jffuersnis hoedgaardtth tiill denne dagh, och mener, thy ocsaa att her eptther bør saa att verre, och ther erre ingen kongebreffue, som beuiser thend friihet. Saa er thet saare att befrycte, att kommer thend sag ind faar rigens kandsler vtthij kongens neruerrelse, eptherdy att kongens prouster haffuer altiid hørdtth samme kirkers regenskaff tiill nu ved iiij aar sidenn, att Christoffer faaruiste thennom, atth samme kirker kand komme vnder kronenn igienn, och tilmedh bleff mig och Poull Bang, borgemester vtthij Assens, wiist etth gammeltt regiister paa altt thett kirkegodttz, som haffuer leyetth tiill samme kirker, och thisligiste thet cappels godttz y Melfardtth, huilked er nu skifftt emellom etther och etthers sydskenn, och beløffuer sig icke ett ringe godttz. Saa befrycte wy os ocsaa baade, att thersom ther gaar dom paa, att alle gammell her Knud Henricksens ³⁾Mogens Gyldenstjernes Bedstefader Knud Henriksen Gyldenstjerne. affkomme dømmis jndh baade vtthij kirker och kirkegodttz, och tha tage baade y och etthers sydskenn en stor faarderffueliigh skade ther offuer, icke alleniste mett gottzetth att miste, s. 109menn oc att suaare thiill en lang oppebørsell ther aff. Kierre her Mogens, therfor ville ieg vell gierne haffue bedetth either om mett Pouell Bang, borgemester, som ocsaa gierne saa etthers oc etthers sydskens gaffnn oc bedste, att y wille vell gørre och lade samme delemaall huile och oppestaa, saa lenge Gud viill, att y kommer hiid sielluff y landett. Saa faarhobbis os mett Gudz hielp mett andre gode venners raadtth att ville forligge etther oc etthers broder Christoffer venligenn och vell ther om, och hues saadantt icke ske kunde, tha er etthers retth enda faar haandenn och vforspiltth. Kierre her Mogens, tager mig thenne mynn skriffuelse oc aduorsell vtthij enn god meningh, thi att y haffue vell faarskyltt, att mig burde att vide etthers gaffuen oc bedste, om ieg kunde. Kierre her Mogens, sagenn thill landztinged bleff opsatth nu y løffuerdagis tiill dett neste tingh faar iull. Bedindis etther therfor gierne, att y her forindenn vist ville skriffue mig etthers villiigh oc meningh thiill her om, huaad etthers gode forseett och meningh er her vdj, om samme sag maa oppestaa och framsettis paa nogenn thiid eller oc icke. Her mett etther Gud alsommectiste befallindis. Skriffuitt vtthij Bisbo thend 1. dag nouembris anno dominj 1560.

Werner
Suaalle
och Pouell Bangh.

(Bagpaa: Verner Svales Segl, Spor af et andet og Udskriften:)

Erlig och welbyrdiig mandh och strenge ridder her Mogens Gyllenstiernn thiill Stierneholm, kong e matt s stattzholder paa Købindhaffnn, gandske ydmygeligen tiilskriiffuiidtth.

København, 4. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Henrik Mogensen Rosenvinge ¹⁾Orig. eller Konc. synes ikke bevaret. Brevet gengives her efter en Afskrift i Bircherods Dagbøger, Appendix til Maj 1681. Afskriftens Ortografi er bibeholdt, dog er smaa og store Bogstaver anvendt som i de øvrige Breve..
Om Arbejdet paa 'den nye Søret, om Søtønder og Fyrpander. Han sender nogle Bøger, som han har laant, tilbage.

Min venlige helsen forsendt med vor Herre. Kiære Henrick, gode ven, nest ald taksigelse giver jeg eder venligen tilkiende, at jeg nu har fanget eders skrivelse om den copie af den søe-ræt ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 20. og om wrag etc. Og siden eftersaae jeg meget ³⁾Formentlig: saa meget., som jeg har deraf. Jeg troer, eders broder Jens har og en udskrift der af. I ville baade ⁴⁾Begge. nu oversee allesteds, hvor i viide noget af samme handel, og der af antegne, hvad eder tøckis nyttig er, og Jens kand tage med sig til cancelleren, at her motte engang komme ende paa. Saa vil jeg og tale med Jens, først hand hid kommer. Beder jeg eder, i ville og betenke om de søe-tønder og fyr-pander ⁵⁾Jvfr. ovfr. Nr. 64; samme Dag, 8. Juni, udgik der en Række andre kgl. Miss. herom, se K. Brb. Se ogsaa Nr. 90., hvor de skal stande best. Jeg haver fangit skrivelse om samme tønder at skulle bestille dem allesteds. Eder dragis jo til minde, hvorlunde det blef bestillet, sidste Kort var der. Jeg fik befaling at flj en tønde til 3 daler, og den er alt rede. Sender jeg eder og eders bøger igien, som i haver laant mig. Skriver eller byder mig nu ald beskeed til med eders broder. Hvis i kunde have ære og got af, giør jeg altid gierne, og vil her med have eder Gud befalet. Af Kiøbenhaun d. 4. novembr. ao. 1560.

Mogens Gyldenstiern, ridder.

s. 111Uden paa Brevet stod:

Erlig og welbyrdige mand Hendrich Mogensen, borgemester udj Helsingør, venligen sendis dette bref.

Afskrift i Kgl. Bibl. Ny kgl. Saml., Kvart, Nr. 1986, c, 24 ¹⁾Jvfr. D. Mag. 5. R. III, 165..

[København, før 8. November 1560] ²⁾Brevet er besvaret i det følgende kgl. Missive af 8. Novbr. 1560.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Efterretninger om Behandlingen af Greverne Edzard og Johan af Ostfriesland i Stockholm og om deres Afrejse derfra, om Kong Gustafs Død og Dronning Katrines Sygdom. Om Bispen af Osnabrück. Han har ladet Kong Eriks Tjener faa 4 Ankere. Efterretninger fra Lifland. Om en Skrivelse fra Johan Falckner i Amsterdam vedrørende en Skibsbygger, om en Hammersmed og en Salpetersyder. Anders Jude er kommet fra Færøerne. Der er ikke slagtet saa mange Øksne som ellers paa Københavns Slot.

Stormechttigeste etc., gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at Hay Manynger, greue Essert af Ostfryslands rad oc tiener, er nu kommen af Suerig oc hyt tyl Købbenhaun igar oc wor myn giest her pa slottet i aftes, oc tallet ieg met hanom om alle hande, oc huy hans herre, greffue Essert, oc greffue Johan ³⁾Grev Johan af Ostfriesland, Broder til ovennævnte Grev Edzard II. sa lenge haffue fortøffuet ter i Suerig, oc huor tet nu begyffuer seg met tenom, oc huor hand wor, ter k. Göstaff dode etc.

Først suaret hand meg, at dy haffue ille handellet met hans herrer oc met teris tiener, hollet tenom fenckeligen oc ille met faren, doch er dy nu pa fry føder, och greffue Essert achtter seg met 8 eller 10 clyper ouer land hiem i wyntter.

Greue lohan skulle tyl skybs fra Stockholm oc ouer tyl Liibeck, oc dy kørføster oc førsters ambasiatter ⁴⁾Om disse se ndfr. Nr. 115. skulle s. 112fiilles at, som haffue wert sent i Suerig oc forhandellet ten sag mellom k. Göstaf oc for ne greuer.

Lod for ne Hay Maniinger meg oc forstande, at greue Iohan wylle gerne haffe draget her igemel landet oc dy ander ambassatte, tet matte tenom icke wederfares, oc sagde meg, at tersom dy kwne fynde nogene fyskerskiider eller sma skyb i søen, athe dy kunde korne ind i Blegyng i Werners ¹⁾Verner Parsberg, Lensmand paa Sølvitsborg. len, ter wylle dy gøre teres beste om. Oc bad meg, at ieg wylle scryffue ter op tyl Werner, om dy kom ter tyllands, at hand wylle fly tenom fordeisse for ters pendinge, oc ieg her i lyge made wylle sa gøre, om dy hyt komme. Oc wyste ieg gerne k. mt. wyllige, om nogene af dyse for ne greffuer hyt komme, om dy skulle vdquyttes eller icke. Dy cleder, som Hay Manyng sad fangen vdy, lod hand husfogden Crystoffer ²⁾Kristoffer Mogensen Handingmand, Slotsfoged paa Københavns Slot. se; dy ere ille worden, store hul for knen oc albogen; tenom wyl hand føre hiem met seg.

Syger hand oc, at hand war i Stockholm, ter k. Göstaff døde ³⁾29. Septbr. 1560.. Tet holttes wel 8 dag stylle, før tet gaffs obenbar tyl kende. Ieg spurde, om hand kunde formercke, ter wor stor sorig for hans dødt; ter nam hand jngen sorig fore. Dy begiinttes gestebud, gynge met pybe oc trume natten i gemmel, oc hand fornam jngen sorig for k. der nogenstedt, før hand kom her nedt wyd landemercken; ter wor en gammel kerlyng i et hus, ten sa hand grede, men tet warde icke lenge, oc wor same kerlling drocke, ter hun hørdet, at k. wor dødt.

Sagde oc, at dronyngen ⁴⁾Kong Gustafs 3. Gemalinde Katrine, Datter af Gustaf Olsson Stenbock. wor hart siug, hand drog af Stockholm, at dy trode hende icke tyl lyffues. Tet wor 3 eller 4 dag eptter sent Michels dag, hand drog af Stockholm.

s. 113Sagde hand meg oc, at ter wor wyd Sortte søø ¹⁾Svartsjö, en Kongsladegaard i Farentuna Herred, 3 Mil fra Stockholm. hart vden for portten iblant nogene stene en tyng, som stønet oc wenet seg wel i 14 dage, at tet hørdes af mange bade dag oc nat, som et siugt menske stønet: oue, owe. Byspen ter i Stockholm ²⁾Stockholm var ikke Bispesæde, men sorterede under Ærkebispestolen i Upsala, som dengang beklædtes af Laurentius Petri. wor ter oc vdy, hørdet, gaff kungen tet tyl kende, bad hanom wylle gøre penetens; da bandet k. oc lod møget ille etc.

Sender ieg etters k. mt. vnderdanigligen tuende copyer af Hay Man[ning]s leyde oc orfeyde, som hand matte gyffue, oc tet naffuen pa dy kør oc førster sendebud, ter er sent tyl Suerig at handelle.

Kung Göstaff hafde sprud(!) alt, hues byspen ³⁾Johan af Hoya, Biskop af Osnabrück. af Ossenbriige haffde talle her i Danmarck om hanom; wor ter ille tylfryds met.

Sender ieg etters k. mt. et breff, som Tage ⁴⁾Tage Thott, Lensmand paa Bahus. meg har sent etc.

Item eptter etters k. mt. scryffelsse har jeg flyt k. Erickis tienner 4 ancker ⁵⁾Jvfr. kgl. Miss. 4. Oktbr. ovfr. Nr. 99., oc lod same karl møget jlle, men kunde ille stylle hanom tyl fryds. Hand fyck pa et ner af dy største, her wor iblant ald k. mt. flode. Vden tet kand were et, da fynds her jcke ancker pa 10 skyh(!). Om folcket ma lefue, skal ieg, jnden skyben skulle segelle, fly k. mt. sa gode 4 ancker jgen, som dysse ere. Tet enne ancke(!), hand fyck, hørde tyl tet Landskrone orlogs skyb.

Ter er icke rad tyl ten stald for Fredderigborig, som e. k. mt. wylle haffuen ter stands; terfor ttør jeg inttet lade rede ten, før k. mt. ser tet selluff.

Item fyck ieg lens Monssens ⁶⁾Jens Mogensen Rosenvinge., toller af Helsyngør, scryffelsse i aftes, at hand har tallet met en skyper, som s. 114wor j Riige, som nu blyfver pa søndag 14 dage, oc syger, at grotførsten af Muskou ¹⁾Ivan Vasiljevitsch. har scryffuet ind i Ryge oc esket biien op oc tyl bødt at holle tenom wyd teris relygion oc alle teris pryffueleiger.

Kungen af Pollen ²⁾Sigismund II August. har lyge sa scryffuet. Kommer her en sterck wyntter oc Russen drager ter for biien, men same skyper, dy hollen icke.

Ten vnge hermester ³⁾Gotthard Kettler. lyger pa et slot, heder Dunemönde ⁴⁾Det befæstede Slot Diinamiinde, som den tyske Ridderorden lod opføre i Aaret 1305., oc hand har lat henge en stor part af dy knechtte, som gaue tet slot op, ten gammel hermester ⁵⁾Vilhelm von Fürstenberg. bleff fangen pa.

Russen har belagt et hus icke langt fra Reffuel, heder Wytten ⁶⁾Maaske Fejlskrift for: Wittensten=Weissenstein, Slot Sydøst for Reval., er et af dy faste hus i landet, oc men same skyper, hand for tet oc.

(Paa en indlagt Seddel følgende:)

Jeg har fanget scryffelsse fra Iohan Falckner i Ampsterdam om en skybbiiger; ten er at bekome, om hand kand fange 150 daler om aret; huad k. mt. wyllige er.

Ieg har oc bestyllet en hammersmyd vdy Danske oc bestyllet en salpettersiuder; ieg men at bekome ten, dy haffue i Meideborig ⁷⁾Magdeburg.; hans ar er nu vde. Dysse embesmen wor her sare niittiig. Huad nu etters k. mt. wyllige er, ter retter ieg meg gerne eptter.

Anders Jude, som har befallyng pa Ferøø, er hiem kommen, syger at haffue guordt got marcket i Ampsterdam. Skyb har han lat segelle tyl Dramen eptter deller, dy gørs her oc wel behoff.

s. 115Item her er icke ner slachttet øxen i ar, som want er, huylcket ieg icke kand forlade at gyffue etters k. mt. tyl kende.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, før 8. November 1560.] ¹⁾Brevet indeholder en Del udførligere Oplysninger om Antagelsen af Haandværkere i Danzig, hvorom der allerede tales kort i det foregaaende Brev. Om de fleste Punkter, f. Eks. om Favrholm, tales der flere Gange. Sikrest til Bestemmelse af Tiden synes Omtalen af Johan Falckner og dennes Omtale af Antagelsen af en Skibsbygger at være. Da Kongen svarer herpaa i Missive af 8. November 1560, kan dette Brev vel sættes til Tiden „før 8. November 1560"..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Indkøb af Ankre og Master i Danzig, Antagelse af en Hammersmed og om et paatænkt Skibskøb i Danzig. Om Antagelse af en Skibsbygger i Amsterdam, om Kongens Vinbeholdning, Favrholm, Bryggerset paa Frederiksborg, Skatten fra Nordlandene og om Ungfæ og Foler paa Gisselfeld.

Stor etc. gyffuer ieg etters k. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at ieg har haft bud vdy Danske at bestylle nogene angker, som her gørs behoff tyl k. mt. skyb, oc sa om dy master at forfare, som ere tyl købes, oc kom hand igar tyl meg met tenne beskedt, som iegg nu sender etters k. mt. bescryffuet pa tette regyster.

Item en hamer smyd har hand oc fat met seg tyl Stralsund, ter blef hand tylbage. Hand wor tyl gest oc fyck en skrame i kyndbenet oc torde icke ferds ter met i tenne fracht; hand korner doch met tet første.

Huad e. k. nu tiickes om dysse master, e. k. ma haffue master: Fortune fattes en fock mast, Marckuryus fattes ten store oc sa fock mast, Herckules ten store mast er jnttet at lyde pa; tette har skyper Frederig sagt for mig. Her er jngen iblant e. k. mt. skyb, som dur oc føre slyg s. 116master pa. Ter stander i regysteret om et skyb, er falt i Dansken, er for diirt eptter mit betiicke.

Johan Falckner har scryffuet meg tyl, ter er en skybiiger i Amsterdam, skal were ten beste, ter fynds i dy lande; hand wyl icke haffue mynder et ar en 225 daler, leg wyl skryffue Johan tyl met første bud, at hand skal jnttet lade hanom korne hyt, før hand fanger wyder myn skryffuelsse. Meg syges, at k. mt. skulle pa tet neste sa ner lade biige et skyb for Ampsterdam som her, oc tet, som ter biigs, er tuo gang sa langwarig, som dy her biiges. Første Gud wyl, etters k. mt. korner hyt, kand men iidermer talle om tenne leglighet. Jones, e. k. wyntapper ¹⁾Mogens Gyldenstjerne har skrevet: wyntamer; Rettelsen er gjort med en anden Maand., har sagt for meg, her er 225 arner wyn vdy etters k. mt. kelder. Her pa kand etters k. mt. lade scryffue tolleren tyl, huad hand købe skal.

Jeg har bestyllet met Fauerholm eptter tenne e. k. syste skryffuelsse. leg haffde acht, at ter skulle haffue guords noget malt om aret. Wyden ²⁾D. v. s. Vinen. er her vnd at bekome oc koster møget. leg wyd icke, om briigersset pa Frederigsborig skal kunde hollet ope, om e. k. bleffue ter nogen stund belygends.

Effuert Byld ³⁾Evert Bild, Lensmand paa Stenvigsholm og over Trondhjems Len. har sent skatten af Norlanden hyt oc 8 sma clyper, oc scryffuer har sagt for meg, at etters k. mt. skal haffue same clyper. Nu lader ieg gyffue tenom for, tyl ieg iidermer fanger etters k. mt. wyllig at wyde.

Tet vngfe oc folier, som er sent tyl Gysseselfeld, er jngen rad tyl at lade, før end ⁴⁾„End" er tilføjet med en anden Haand over Linjen. gres korner; ter er for nok ⁵⁾Mogens Gyldenstjerne havde skrevet: nog, men g er af en anden Haand rettet til k. oc føge igen, første e. k. korner bort.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, 8. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Ambassadørers forventede Gennemrejse fra Sverrig. Om Antagelse af en Skibsbygger, som Johan Falckner har skrevet om, en Hammersmed og en Salpetersyder samt om en Stald paa Frederiksborg.

(Paa en Seddel:) I Anledning af hans Meddelse om, at Grev Johan af Ostfriesland og de andre fremmede Ambassadører har begæret Lejde, anmoder Kongen ham om straks at sende sig Brevene; Kongen skal da lade det fornødne besørge ¹⁾Dette Stykke findes ikke i T. o. a. L.. Om Øksne paa Københavns Slot.

Orig., meget medtaget ²⁾Det meste af Udskriften mangler., med Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 27. nouemb[er]. Om greue Johan, om [en hammer]smyd, en salpettersii[der]. — T. o. a. L. 6, 337 b. — Tr.: K. Brb.

[København], 8. April November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Grev Johan af Ostfriesland og nogle tyske Gesandter har været i København paa Gennemrejse fra Sverrig. Efterretninger fra Sverrig og Lifland. En Storm har anrettet megen Skade.

Stor etc. Vdy ald vnderdanighet tyl kende, at greue Iohan af Ost Frysland kom hytyl Københaun fra Suerig ten 5. dag nouember met 9 eller 10 clyper, la her 3 netter, oc har jeg pa etters k. mt. wegene lade quytte hanom af hans herberig, oc tet war storligen tyl tacke taget, oc greuen erbød seg høglig, sagede, wylle tet alle hans dage vnderdanig fortienne i mot etters k. mt. stat; tacket oc Gud, at hand war kommet hyt. Lod hand seg høre, huorlunde hand har wert hollen i Suerig, forført fra et sted tyl et andet, føge meer tyl hoffue at wer pa et sted en 14 dage, oc pa huert sted bewaret m[et] atskællig s. 118folck, jcke tet ene tyd som tet andet, at hand wyste icke, huor hand war. Lod hand seg oc høre, jcke wylle tage Suerig tyllet(!) at wer ter jgen. Første men tallet om, huad hand har maat forskryffue seg, da toret øgenen pa hanom, oc sucket hart. Greffuen haffde met seg 2 af dy sendebud, som ter war jndsent, kørførstens af Brandenbor gesant Lauyn van Skullenborig ¹⁾I Kurfyrst Joakim II af Brandenburgs Tjeneste var som Raader 2 Fætre af Slægten von der Schulenburg, begge med Fornavnet Levin, som levede henholdsvis 1510—1569 og 1528 — 1587. Begge blev brugt til en Række diplomatiske Sendelser. Her er sandsynligvis ment den ældste af dem, da den yngre først fra 1562 af synes at være brugt som diplomatisk Udsending. Jvfr. Georg Schmidt: Das Geschlecht von der Schulenburg I—III, 1897—1908, Bd. II Nr. 137 og Nr. 255., harttug af Cleffues ²⁾Vilhelm, Hertug af Jülich, Cleve og Berg, Greve af Mark og Ravensberg. gesant Wyllom von Gillich, dochtter, oc 2 eller 3 andre heremen.

Børe Trolle, Herluff ³⁾Herluf Trolle. oc ieg guorde hanom selskab, talte om ten handel, seg vdy Suerig har begyffuet etc.

Kung Göstaff, før hand døde, gorde hand slyg en bestyllyng mellom syne søner, at Suerig skal her eptter were et arffueryge, oc huad huer skulle haffue tyl af(!) vdy ryget, oc huad som skulle wer oc blyffue altydt tyl kronen, tes lygest huad huer skulle haffue af løssør. Tette haffue dy vnge herer alle bebreffuet oc forsegelt.

Dronyngen i Engeland har scryffuet at wylle were vforsagt, tyl harttug Errick etc. etc. kommer ter oc hun ser hanom.

Item ter biigis nu tuo 2 store skyb for Stockholm; dy mentte, tet ene blyffuer støre en Fortune, oc talles møget om Fortune vdy Suerig. Dy wyste oc at syge om Iacop Bage, løb sa tyl wind wert for k. mt. flode her i Sundet, oc bleff tet greuen oc dy ander tyl kende gyffuet, som tet sig begyffuet har.

s. 119Jtem dy lade tenom wel høre, at dy Suenske her tyl dagis icke haffue ment Danmarck met gode.

Item greuen bad oc begeret at matte bese Fortune oc dy ander skyb. Børe oc Herluff for met hanom ter vd oc lod hanom tenom besee. Ter tacket hand oc besiinderligen for, at hanom matte ten ere wederfares, sagde, at jngen af dy skyb, nu i Suerig ere, kome wyd Fortune, sagde oc, tend ere wor hanom icke wederfaret Suerig(!), som tenom her wederforis, oc wylle berøme seg tet, huar hand kom.

Greuen oc hans selskab guorde tenom her møget glade, drocke natten met dagen, sa en part bleffue lygends pa bencken.

Item er her kommen en af Lyffland, som korteligen er kommen ter fra, syger, at Russen har brent omkryng Ryge oc hen imot Reffel, guort stor skade oc sa brent omkryng Pernou oc Wygen ¹⁾Wiek, Landskab i Estland., som harttug Mons tylhør.

Kommer her nu dagligen skyb oc segeller her i gemel Ssundet. Ten store mast er møget forkorttet pa en part, oc syges, attenne storm har guordt en gruesomlig skade mangesteds. Wyd ieg nu jnttet siinderligt. Hues her er at bestylle, skal inttet forsømes for tet, ieg gøre kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. om greue Johan ten 8. nouember.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, [11.(?)] ²⁾Af Brevets Datering, der er beskadiget, findes nu kun en Rest: Sancti Mart.... Det bortkomne Stykke er stort nok til, at der kan have staaet: Sancti Martini Aften, og Datoen kan derfor have været 10. November. November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da et Brev, som Mogens Gyldenstjerne efter Begæring af Kongen paa Odensegaard har beseglet, og som Kongen selv har beseglet og underskrevet, ved Forsømmelighed paa Kongens Rejse er blevet vaadt, sender Kongen ham samme Brev igen og beder ham besegle det paany, men tie stille dermed og ikke omtale det til nogen.

s. 120Orig., beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At be ... ande ....

Tryggevælde, 11. April November 1560.
Christoffer Trondsen Rustung til Mogens Gyldenstjerne.
Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Gesandter har passeret Tryggevælde og har berettet om deres Ophold i Sverrig og i København.

Mynn vennliig kierliig helsenn tiill fornne sendtt med vor herre Jesu Chriisto. Kiere her Moghens, synderliige guode venn, nest en venliig tacksyelse for alt godt, som y meg giordt och beuist haffuer, huilckett ieg kierliigen och giernne forskiille vyll aff myn ringe formoffue, kiere her Moghens, giiffuer ieg eder venliigen tiill kiennde, ad greue Johann aff Ost Freeslandt vaar her huos meg en nath och giorde seg megtich glaad och tackede Gud, ad hand vaar komen y Danmarck. Kunde hand aldriig fuld syge meg aff thenn stuore ere, som hannom vaar wyder faaren y Kiøbinghaffn huos eder, och drack hand tøßer eders skaell her. Loffuede hannd och Skulenbierg ¹⁾Kurfyrsten af Brandenburgs Gesandt, jvfr. ovfr. Nr. 115. och alle de anndre, ad de wylde føre konng. m. vor naadigste herris priis och loff for alle forster och aff then ere, hannom vaar wyder faaren aff eder. Om then suenske hanndell vyste hannd jntet andett, end de Suenske twyelde selffuer ther paa, ad hannd skulde naagenn tiid faa thet froickenn y Engelandtt, och mente hand vist, ad hertoch Erick med hans brødere skulde icke lenge fordrage siig med hinn anden. Kiere her Moghens, ther som y noogenn tiid vnde meg ad bruge, som eder kand komme tiill ere och gaffn, s. 121vill ieg aliid (!) findest vyllich. Her med vyll ieg haffue eder och fru Anne ¹⁾Der har staaet Byrrethe; Anne er tilskrevet over Linjen. Gud alsomegtigeste befalyndis. Ex Trøgge weld sanctj Martinj anno 1560.

Chriistoffer Trundssen.

Laader Karrine ²⁾Hans Hustru Karine Knudsdatter Skanke. och ieg heiße eder med mange m guode netthe.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og en Paaskrift med en samtidig Haand:)

Erliig welbiirdiig mannd oc strenge ridder her Magnus Giildenstiernn tiill Stiernnholm, konng. maatt. mynn nadiste herris staadt holder paa Kiøbinghaffuens slaadtt, min synderliige guode venn, gandtske vennliigen tiill schreffuit.

Kongeliige senduge breff.

Tr.: Dipl. Norv. XII, 822 f.

Em Kloster, 13. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen anmoder om Besked om de Dyr, som han sendte fra Smaalandene til Vildtbanen paa Sjælland.

T. o. a. L. 6, 338 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 17. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Kost og Undervisning til Jørgen Svaves Søn, som skal studere i København.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om kost tyl ... Suabes sø[n] ³⁾Resten er bortskaaret ved Brevets Aabning... — T. o. a. L. 6, 844 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 17. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Anbringelsen af nye Harnisker paa Københavns Slot eller i Byen.

T. o. a. L. 6, 346. — Tr.: K. Brb.

København, 24. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Ambassadører. Svar paa Kongens Forespørgsel om Dyrene til den sjællandske Vildtbane. Om Fiskedammen paa Favrholm og om forskellige Haandværkere.

Stormegtiigste høgbaarnne først, allder naadiiste herr och konning, nest min tro plichtiig tiennste har ieg i aftes i ald wnnderdanighedt annamett etters konng. maitt. breffue indhollenn om greffue Johann af Ostfrislanndt och dy ambosiatter, som skulle komme af Sueriigh etc., ther har ieg fornne skreffuett etters konng. mait. suar, att greffuenn er hyt kommett; hobes, at samme myn skrifuelß er etters konng. høgmegtiighed till hennde kommen etc.

Dy thiir, som Jørge Grønn førde fraa Falster, war xj stuck, ther eblannt war iij hiorte. Dy kamme alle leffuendes i lanndt wyd Runsty mellom Kiøbnnhauenn och Krogenn, och har ieg sidenn intet hørt, att thennom skader nogett. Som ieg och kannd spøre, tha er ther møget stort wildt paa skouenn, saa ther skall paa thenne tyd icke findes møget kaal y skowbiude ¹⁾Skovbyerne.; thiirenn haffue them ald opedet.

s. 123Jeg ¹⁾Det følgende Stykke indtil Ordene: „y dammenn etc." er trykt: A. Feddersen: Karpens Indførelse i Danmark, i Geogr. Tidsskr. IV, 1880, S. 136, jvfr. Hist. Tidsskr. 5. R. V, S. 400. war paa Faurholm y sistenn. Thenn kaal haue hafue dy alt opedett. Thenn gammel dam, som etters kong. matt. wdstunget i sommeren forganngenn, dy mange stuber stode wdj, thenn lad ieg wdtløbe; ther fanndes føge fisk wdi, och mest alt gederne, føge sma fiske. Ther fannds huerkenn karutz eller karpe. Dy sma fiske och gedernne lad ieg sette i thenn dam ther nedennfor. Wid 20 af dy største geder førde ieg hytt, ther kunnde jngen andenn fisk bliffue tiill hoß them. Haffde thett saa lenger standet, da haffde dy store geder edet dy sma op. Alldrig sa ieg nogenn dam saa wrenn som thenne. Lige som treerne ware huget fra stuben, saa laa dy mest partenn y dammenn etc.

Thenn skippbiiger att bestille westwert, hammersmidt och sallpetersiider met allt anndet skall intet bliffue forsømmett for thett, ieg bestille kanndt. Wyd ieg hellder intet att haffue forglemt, att ieg ja tiillfornne och nw har skriffuett etters konng. matt. och renntmesterenn till etc. om aldt leilighedt, som seg begiffuer etc.

Etters konng. maitt. wdi alt vnderdanighedt williig tro tienste att bewise skall ieg altiid finndes redbonn och wspart, som ieg plichtiig er, och will hermet haffue etters konng. høgmegtiighedt met liiff och siel wdi ett liicksaliigt langwariig regiment Gud aldmegtiigste befallet. Datum Kiøpnnhauenn thenn 24. die nouembris anno dominj 1560.

Etters kong. maitt. etc.
plichtiig tro tienner
Magnus Giildenstiern till
Stiernnholm, riitter etc.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

Boller, 28. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at overtage Værgemaalet for Axel Clausens Barn ¹⁾Klavs Akselsen Rosenkrantz, hvis Værge var Farbroderen Mogens Klavsen Rosenkrantz († 1560)., da dettes Værge Mogens Clausen er død.

T. o. a. L. 6, 355 b. — Tr.: K. Brb.

København, 29. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Kongen en Fortegnelse over det Gods i Try og Holbo Herreder, som Kongen endnu ikke har mageskiftet sig til.

Stormegtiigste høybaarne først, allder naadiiste her och konng, niest min tro plichtiig tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. etc. wdi alld wnnderdanighedt tiillkiennde, att jeg nw sennder etters konng. mt. ett regiister paa dy godz, som lige i Triiherriitt och Holboherriitt ²⁾Se ovfr. Nr. 108; jvfr. ogsaa Hist. Tidsskr. 9. R. 1, S. 7., skow godz for seg och slett bo godz och for seg, saa møgett, som ieg har kunndt opspøriige af thett godz, som etters konng. mait. etc. icke ennw har magelagt seg tiill, och har ieg thett icke før kunnd fanget beskeedt ther paa. Lyger och somt af samme godz hen i modt Were bro wd till slettenn, som ingenn skow eller jacht finndes hoß etc.

Jnntet siinderliigt wyd ieg ellers paa thenne tidt, ennd som jeg tiillfornne etters konng. mat. etc. tillskreffuet har om alldt leliighedt, som seg her begiffuer etc.

Etters konng. mtt. wdi alld wnnderdanighedt tro williig tienste att beuise skall ieg altid finndes redbonn och wspartt, som jeg plichtig er, och will hermett haffue etters s. 125ko n høymegtiighedt met liiff och siell wdj ett liicksaliigt, lanngwariig regimennt Gud alldmectigste befallett. Datum paa Kiøpnnhauenns slott thenn 29. nouembris anno 1560.

Etters konng. maitt. etc.
tro williig tienner
Magnus Giilldennstiern
till Stiernnholm, riidder.

(Bagpaa: Spor af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Eriksholm, 7. April December 1560.
Tage Thott til Mogens Gyldenstjerne.
Som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Forespørgsel, om han har noget af den afdøde Mogens Clausens Gods i Forvaring, sender han en Redegørelse herover. Om noget Tømmer, som skal skæres. Han vil komme til København, naar Kongen kommer dertil.

Venliig kerliig helßenn nu och altiid tiilffornne sen[t] mett wor Here. Kere her Maagennss Gyldennstiernne, frenn[de] oc besynnderliigenn gode wenn, ieg betacker teg gantz wennliigenn och gernne for altt ere oc gott, som thw meg altiid giortt och beuist haffuer, och well theth altiid gernne forskylle, wdj huess maade ie[g] wiidt teg tiill welye oc gode kannd were. Kere h[er] Maaennss, som thw schriiffuer meg tiill, att ie[g] wiilde biude teg tiill, om ieg haffuer naagiid u[dj] mynn foruariinng aff thett, som saalliige Maage[ns] Claffueßenn ¹⁾Mogens Klavsen Rosenkrantz, jvfr. ovfr. Nr. 122. tiilhørde, thaa haffuer ieg ther slett i[ntet] aff, oc aldrij ieg haffde, wdenn en tiid hand [haff]de it skriinn her staaenndis mett naagne breff paa it aarss tiid, oc thet tog hand hedenn thet a[ar], som ieg anamedhe Baahuss, som hanss søn.... Iakop s. 126well wiiterliigtt er. Kere her Maagen[s], effther thij att ieg formercker wdj thinn schriff[uelsse], att Axell ¹⁾Aksel Klavsen Rosenkrantz. haffuer giortt teg fuldmectig o....aarff, saa giiffuer ieg teg wennliigenn tiilke[nde], att ieg haffuer ladiitth annamme naagiittth gotz [effther] saalliige Maagenßes dødh, som er først vj g[aarde], hand haffde wdj forlening aff meg wdj syn [liffs]tiid, iij liigenndis wtj Sersløff wiid Malmø, .... Togerup wiid Olneskoff, en wtj Hellerp oc en .... wdj Jurupe, oc haffde Maagenss thuende ..... forlenings breffue paa samme gotz, som nu ere d[øde] och machtløße, och ieg haffuer thuende hanss genbreff ther emod igenn, att hand samme gotz haffde y forlening aff megh. Tesliigiste, kere her Maagennss, haffuer jeg ther forudenn anamedtth vij gaarde, som ieg kiøffte wdaff Axell Claffueßenn wiid en vj aar sydenn, som Axell oc Per Christennssen ²⁾Peder Christiernsen Dyre. sielff wiiterliigtt er, dog saa att Maagennss skulle behaalde samme gotz wdj syn liiffs tiid, oc liiger samme gotz ij gaare wdj Riersløff, ij wtj Gunderøtth, en wtj Sønerup, en wtj Wester Karleby och en wdj Kerup y Sønderaaßbo heretth, atthw her epther wiid att rette teg. Kere her Maagenss, maatthw och wiide, atthe huge flux paa the husß ther oppe, saa atthet skaall well gaa for siieg thet snariste mueliigtt kand were. Oc fick ieg thinn skriffuelße, att ieg skulle laade skere naagiid aff thet store thømer, ther liiger paa skoffuene, tiill skiiffs plancker. Saa bekomer mand ingenn ßaffsker ther oppe, ther haffuer forstannd att skere sliige plancker, thi wore thet best att forskecke ther iiij op strex epther kiønndermiøße, dagenn bliiffuer nogiid langh. Kere her Maagenss, saa wiidt ieg nu inted synnderliigtt att schriffue teg tiill, men thet aller første ieg kand spørge, att mynd here komer tiill Kiøbennhaffuenn, thaa well ieg sielff s. 127komme ther offuer. Oc wdj huiss maade ieg kanndt were teg tiill welye och gode, skaall thw altiid fiinde mig ther tiill ganntze weluilliigen, oc lader Elße ¹⁾Hans Hustru Else Ulfstand Holgersdatter. oc iegh siige teg oc Anne mange gode neither. Her met teg altiid thenn euige Gud beffallenndis. Schreffuetth paa Erecksholm liøffuerdagenn nest effter sanctj Nicolaij dag anno etc. 1560 ²⁾Ved ovenstaaende Brev ligger som Bilag følgende, en Del beskadigede Brev, skrevet med samme Haand som Hovedbrevet, fra Tage Thott til Mogens Klavsen Rosenkrantz, dateret Eriksholm, 29. Juli 1[560]:
Venliig kerliig helsenn altiid tiilfforne ßenth met wor Here. Kere Maaenss Claffuesenn, frennde och besynnderliigen gode wenn, ieg betacker ether wenliigenn och gerne for altt gott, som y meg altiid giortt och beuist haffuer, och well theth altiid gerne forskylle, wdj huiss maadhe ieg wid ether tiill welye och gode kand were. Kere Maaenss, saa sennder ieg ether nu mett Claffuess Olsenn xx daller minder end xvij c, liige som tallitth waar woss emellom wdj Malmø. Och er ther widt j m gamle daller wdj blantt, som er for thenom selffue, och liiger schreffther huoss. Om [y] wiilde lege ny daller wdj thenn stedtth, thaa ere the g[am]le bedre att gemme, och er huer daller wid iiij eller v ... bedre end the, som nu myøntis. Kere Maaenss, sender ether och saa theth breff, atj welle beßelle mig, och er och liige som thallitth waar. Tesligiste sennder ieg eth... regiister paa gotzess, som y finge meg, och star ... j gaard y Suinsturp jndschriffuenn for iiij ß, saa kand ieg icke tro, att hand giffuer jo m[ere] end iiij ß. Thij haffuer ieg ladet schreffuetth alle gordenn .. breffuetth, som staar wdj regiisteretth. Och nar i ... lader besee gotzitsß och aname theth, saa skall ... haalle en aff gordenne wdenn for lige s[om] ... wore begerenndis. Och er theth dog en fiøge re .... emod slig en somm. Kere Maaenss, wdj huis ... ieg kand were ether tiill welye och god.... ieg altiid gernne giøre. Her mett eder ... Gud beffalenndis. Ex Erecksholmm, mandag[en] epther Marie Magdelenne dag anno 1[560].
Tha[ge]
Tho[tt].
(Bagpaa: Udskriften og en Del af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Erliig welbyrdiig mand Maaenss Claffuesen tiill Nappentorp, mynnd kere frennde och synnderligenn gode wenn, wenligen tiilschreffuetth.
Tage har Mo[ns] Claussen tylscryffuet om penninge oc gods, so[m]... tennom e mellom for.... let er etc..

Thage Toett.

s. 128(Seglet bortskaaret. Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliig welbiirdiig mannd oc strennge rider, her Maagennss Giiøldennstienne(!) tiill Stiernneholm oc forordeneretth stathaalder wdj Kiøbennhaffuenn, mynn kere frennde oc besynnderliigenn gode wen, ganntske wennliigenn tiilschreffuet.

Tagis suar om Axells gods.

Suar fra Tage om Axels gods.

[København], 12. April December 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender et Toldregister, som Jørgen Vale har fremsendt efter Kongens Ordre. Om Gods til eventuelt Magelæg i Krogen Len og Try Herred. Om Tilvejebringelse af Skibstømmer fra Bækkeskov og andetsteds. Om Fund af en Malmaare i Skaane og om mange Skibsforlis under Norge.

Stormegtiigste, høgbaarnne først, alldernaadeste herr oc kongh, niest min tro plichtiig tiennst sennder jeg etters kong. mt. wdi ald wnderdanighedt ett tolld regiister, som Jørgen Walle ¹⁾Jørgen Vale, Toldskriver i Helsingør, 1560 Tolder i Nyborg, se kgl. Miss. 16. Maj 1560 til Frans Brockenhuus i K Brb. meg ofuerantwordet har och sagt for meg, att etters konng. mat. har ladit skriime hannom till therom. Hannd har bedit meg att giøre hanns wndskiilldningh, att thett icke før er kommet frem, hand har nw lang tidt weret siugh etc. Jeg har nw korteligen senndt etters kon. mt. regiisther paa saa møgit godz, som findes y Krogens lehnn och wdi Triiherriit, som konng. mt. icke ennw har magelagt seg till, skowgodz for seg och slettbogodtz och for seg. Jeg har sidenn forfaret, att frw Jde her Oluffs ²⁾Fru Ide Munk Mogensdatter (t 1586), g. m. Oluf Nielsen Rosenkrantz († 1545). s. 129skall haffue ther nogett godz i Tryherriit, och Frandz Banner, som ieg nw sender etters kong. mt. skrifft paa etc.

Allernaadeste herr, wille och werdes att wide, thett ieg tillfornne har skreffuit etters kong. mt. till om alld leliighed, som seg her begifuer, och skreffuet tiill rennttemesteren Jochim Begck om, hues mangell her findes, och om thett tymmer, som skall bestilles tiill skibsbygning och tiill biisselader. Jeg haffde achtet paa thette pas att haffue hafft ett god forrodt ther paa, senndt tymmermend och saghskerer ther op paa dy skow wyd Beckeskou. Dy ere kommen tiilbage igien och intet wdrett. Frw Gørwel Gerdz ¹⁾Gervel Abrahamsdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gert Jensen Ulfstand († 1560), jvfr, Forleningsbrev for dem paa Bækkeskov 6. Juni 1560 i K. Brb. har skreffuit meg till och guord sin vndskiillningh. Jeg har sennt Jochim Beck thett breff, som hun meg therom tillskreffuit har. Jtem meg siges, att ther och skall findes god skow wdi Willenndsherrit, som frw Sytzell ²⁾Sidsel Jensdatter Ulfstand, Enke efter Knud Pedersen Gyldenstjerne († 1552), som var Lensmand over Villands Herred. Hun fik det i Pant paa Livstid 1554. har i forleningh, och saa wdi Ausse ³⁾Aahus Len; jvfr. ndfr. Nr. 130. lehn; thett er och nest herfraa att bekomme. Huad etters konng. mt. will haffue ther bestille, thett will etters kong. mt. skriffue thennom till, som lehnen haffue. Will jeg och bestille ephter etter konng. mt. willge, huad jeg kand giøre, tydenn gaar fast, huad som skall huges i winteren.

Alldernaadeste herr, ieg kannd wnderdanligen icke forlade att gtfue etters konng. mt. till kiennde, att dy Dantsker haffue sennt enn bergmannd hytt, som skall søge ephter malm i Skaanen. Hannd har wert nu herfra wyd 5 dage och er kommen igien och fundet enn skønn gangh, som hand har stort hob tiill. Hannd siger meg wnder af samme gangh, siger, att ther skall icke findes mange s. 130hans liger. Och sender ieg etters konng. mt. af samme, som er icke huget en spannd diipt. Ther ephter siger hannd strecke saa høget op i klippenn, som men skall jege met en pyl. Och haffde hannd icke weret kienndt met meg, hannd haffde icke giffuet meg thett till kiennde. Jeg tør icke enn aldt skriffue, som hand siger, och liger effter iinsk till fordeell.

Ther er kommen en skipper tiill Hellsingiør, som er bleffuett wnder Norge met sitt skib, siger, ther er bleffuet 140 skibb oc føge folck beredet. Ther er kommet møgit wragh, som skall were berget af samme skibb. Jeg skall icke forglemme att bestille wrag søger imodt foraar etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 12. decemb.

Ikke egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, 15. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at afslutte en Overenskomst med Mattheis von Sitterth ¹⁾Dugfarver i København, jvfr. kgl. Miss. 5. Sept. 1561 til Joakim Beck..

T. o. a. L. 6, 362. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 15. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Nedtagelse af Husene paa Favrholm og Opførelse af en Kro i Hillerød.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 17. januarij, at briide Fauerholm nedt. — T. o. a. L. 6, 364 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 16. December ¹⁾T. o. a. L. har, sikkert ved en Fejlskrift: 16. Oktober. 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om to Søtβnder, som Byen København skal lade gøre og udlægge paa Falsterbo Rev og Dragør Strømme.

Orig., stærkt beskadiget, med Kongens Underskrift. — T. o. a. L. 6, 365. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 21. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om paa Kongens Vegne at overtage 3 Gaarde i Draaby, Horns Herred.

T. o. a. L. 6, 366. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 26. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Hugning af Tømmer til Kongens Skibe og Skyts i Aahus Len og Villands Herred.

T. o. a. L. 6, 369. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 26. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har modtaget en Skrivelse fra Grev Edzard af Ostfriesland med Anmodning om Lejde gennem Danmark, hvorfor Kongen har affærdiget denne Brevviser med Lejdebrev til Greven. Hvis denne kommer til København, skal Mogens Gyldenstjerne modtage ham paa det bedste og udkvitte ham af Herberget. Kongen har skrevet til Greven, at han gerne vil se ham paa Emsborg, hvilket Brev Mogens Gyldenstjerne skal give ham, naar s. 132han kommer. Dersom Greven er draget videre, skal Brevet sendes efter ham. Dersom han efterkommer Kongens Ønske, skal Mogens Gyldenstjerne lade Børge Trolle og Peder Bille ledsage ham og overalt skaffe ham og hans Folk Underhold; samtidig skal han straks Higen, Dag og Nat uspart, lade Kongen det vide. Emsborg, 2. Juledag 1561 1).

(Paa en indlagt, beskadiget Seddel:) Dersom Grev Edzard har forladt Sjælland og er taget over Lolland og Falster, naar Mogens Gyldenstjerne faar dette Brev, skal han ikke eftersende Lejdebrevet; hvis han tager over Fyen og Brevet kan naa ham, skal det Higen sendes efter ham, da Kongen gerne vil tale med ham; Børge Trolle og Peder Bille skal da straks begive sig til ham. Dersom Greven endnu ikke er draget videre, naar Brevet kommer, skal Mogens Gyldenstjerne faa ham til at drage over Fyen til Emsborg. Datum ut in literis.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift.

Emsborg, 27. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udlevering af noget Strandingsgods til Hans Kerckhoff og Niels Reveisen fra Danzig mod Bjærgeløn. Emsborg, 3. Juledag 1561.

Orig., meget beskadiget, med Kongens Underskrift, en Del af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om wrag, de Dansker skulle haffue wdy Wygen i Tages len. — T. o. a. L. 6, 372. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 28. April December 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han har atter været betænkt paa at sende hans Søn Frans hjem paa Grund af hans fortsatte Ulydighed, men denne har nu atter lovet Lydighed. Af Pengene for ham er der nu kun lidt over 3 Dlr. tilbage.

Gottes gnade sambt aller seligen wolfart in diesem newen jare durch Iesum Christum, vnsern heiland. Gestrenger, ehrnvester herr. Ich bedancke mich erstlichen s. 133von wegen der gunstigen furderung bei königlicher mt. zu Dennemargk mit erbieten solches zuuordienen. Franciscum, e. g. son, haben wir ernstlichen seinem præceptori beuolen, ist eine zeit gehorsam gewesen, awer hernachmals sich so vngehorsam erzeigt, das wir willens gewesen inen widerum zu e. g. zu vberschicken, hat sich awer vff mein ernstlich vermanung bekert, vns alles abgebeten vnd gehorsam zugesagt, vorhoffen, er werde seiner zusagung nachkomen, dazu er dan mit allem vleis sol [ange]halten werden. Denn e. g. zudienen bin ich willig. Geben zu [W]irttemberg in die innocentum anno 1560 ¹⁾Stavelserne „ittem" i Wittemberg og Tallet „1560" staar paa et nu løsrevet Brudstykke..

E. g.
williger
Georgius Maior,
doctor.

(Orig. m. paatrykt Segl, meget medtaget og revet midt over, og Udskriften:)

Dem gestrengen vnd ehrnvesten hern Magno Guldenstern, ritter, königlicher maiestat stathalter zu Coppenhagen etc., meinem grosgunstigem herrn vnd furderer.

(Paa en indlagt Seddel:)

Ich weis e. g. auch nicht zubergen, das von den 90 talern, welche mir Sturtzkopff vberantwort, nicht mehr dan 3 taler vnd etzlich groschen noch vorhanden. Es kennen auch e. g. Scherffen, vnsern boten, welcher diese brieff an königlichen hoff getragen vnd etlich tage daran wird vorharren.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 93, hvor der dog i Dateringen fejlagtigt er læst: inuocavit, og Brevet derfor er dateret: 3. Marts.

Etnsborg. 29. December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen agter til Fastelavn at skifte med Hertug Hans og udlægge ham hans Part af Slesvig og Holsten. Forinden vil Kongen lade det i Ditmarsken erobrede Skyts hente fra Flensborg Slot. Mogens Gyldenstjerne skal lade Skibshøvedsmand Jørgen Grøn hente dette Skyts fra Flensborg. Emsborg, 39.0) December.

Orig., stærkt beskadiget, med Kongens Underskrift; Udskriften mangler. — T. o. a. L. 6, 373. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 30. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Levering af 30 Læster Brød til Københavns Slot af Abrahamstrup Len.

Orig., stærkt beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade ... 30 lester ... Udt. i T. o. a. L. 6, 375.— Tr.: K. Brb.

Emsborg, 30. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at levere 3 Læster islandsk Fisk samt Harnisker til Hertug Magnus's Tjener.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Annamet 3. apryl. At fo harttug Mans dy harnsk oc 3 lester islans fysk. — T. o. a. L. 6, 375 b. — Tr.: K. Brb.

[U. St. og D. ca. 1560—61] ¹⁾Skønt dette Aktstykke, der formentlig er skrevet af Herluf Trolle selv, ikke er noget egentligt kgl. Missive, medtages det dog her, da det, omend ikke i Formen, saa dog i Realiteten maa betragtes som et saadant. Tidspunktet for dette „Svar" lader sig ikke med Sikkerhed bestemme. Der omtales Udnævnelsen af David Hansen (ikke Hans Davidsen, som ovfr.) til Tolder ved Øresundstolden. Da Sander Lejels Død omtales i Brevet af 25. Februar 1560 (Nr. 18) og David Hansen nævnes i kgl. Missive af 22. April 1560, maa „Svaret" altsaa falde efter disse Dage. Johan Falckner og Købet af Kobber omtales i flere Breve fra Aaret 1560. Til Stillingen som Vrager foreslaar Mogens Gyldenstjerne 17. April 1560 Morten Jensen. Afgørende er imidlertid Omtalen af Søretten, om hvilken den første Ordre til Mogens Gyldenstjerne er af 1. Marts 1560. Da Søretten blev underskrevet 9. Maj 1561 (se herom V. A. Secher: Forordninger, Recesser etc. I, S. 109 ff.), maa Svaret falde indenfor disse Dage, og det er derfor her sat mellem de 2 Aar 1560—61. Det findes forrest i Pakken: Indkomne Sager.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Suar, som kong. matt. myn alder naadeste herre haffuer giffuit meg at sye her Magnus:

s. 1351. Item Hans Dauitßøn skall suerge kong. matt. eller her Magnus paa kongelige matts. vegene oc were tollere met Jenß Mogenßøn..

2. Skall ther byggis en tolgard att ligge kong. matts. foele (?)oc anet vtj, hues ther faller.

3. Jahan Falkener skall giffues frijhed paa thet borgerskab y Bergen, tisligesthe frijhed for thend x pending, att hans arffuinge skall thend icke vdgiffue, oc skall ther til mit geffues Jahan til skenck j c daller.

4. Thett kober skal kiøbes, oc kong. matt. vil voge ther rede pendinge paa.

5. Siøretthen er offuerhørtt, oc cantzeler haffuer tagit sig theth ann.

6. Om landsknethen er ingen beschedt.

7. Thend thegilbrender oc thend tørffuegraffuer skulle be stellis.

8. The breffue til Tage, Verner oc Hartig Bille maa mand geffue befaling paa, naar mand haffuer offuer vegit, huor migit.

9. Thend wrager haffuer faidt syn bestelling.

10. Chrestopher Mogenßøn maa her Magnus geffue forloff, om ther icke skulle forsømmes.

11. Thend stall ved Krogenn skall føris til Fredericksborg.

12. Ther skall nogenn forordineres, som skall høre the schriffuers regenskab y Kiøbenhaffn.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erende, som Herluff bestyllde hos k. mt. vdy Onsse.

[U. St. og D., ca. 1560—61] ¹⁾Mogens Gyldenstjerne omtaler de i Missivet nævnte Agerhøns i en Skrivelse fra Tiden mellem 16. Febr. og 7. Marts 1561, se ndfr. Nr. 159. Agerhønsene findes da fangne paa Hørsholm, og ovenstaaende Miss. maa derfor være udfærdiget nogen Tid før, formentlig omkring Aarsskiftet 1560—61.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
s. 136Kongen anmoder ham om med det første at lade fange 2—300 Agerhøns eller saa mange, der kan faas paa Sjælland og i Skaane, og sende dem til Kongens Gaard Hørsholm, hvor de skal forvares levende paa et Loft eller paa anden Maade til nærmere Besked. Han skal dertil bruge Jacob Finkefanger og andre dertil duelige Folk. Han skal straks sende Kongens Buntmager til Aarhus og lade ham medtage det „Foder" han har, baade Zobel og ...........

Orig., stærkt beskadiget, en Del af Brevet med Dateringen og en Del af Udskriften mangler. Bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om agerhøns ..... mange .... dy pa d .... holb.....

Emsborg, 1. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Ejler Hardenberg, Børge Trolle og Peder Bille.
Befaling om at revidere Rentemester Joachim Becks Regnskab.

T. o. a. L. 6, 337 b, — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 2. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Peder Bille og Herluf Trolle.
Om Udrustning af Orlogsskibene i Anledning af Meddelelserne om Lothringernes og andres Planer mod Danmark.

Orig., beskadiget, m. Spor af Segl og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Bystylling tyl for[aare]d at vdrede [flo]den. — T. o. a. L. 6, 379 b. — Tr.: K. Brb.

[København], 2. April Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Svar paa Kongens Missiver om Grev Edzard af Ostfriesland og om Skyts fra Flensborg.

Stormechttigeste høg etc. Jeg har i dag vdj ald vnderdanyghet anamet tuende etters k. mt. scryffelsser, som ere scryffuet pa Emsborig anden iulle dag oc ten 29. dag s. 137december ¹⁾Se ovfr. Nr. 131 og 134. etc., jndhollends om greff Essert af Os Fryslandt etc. at gyffue hanom tyl kende, tet hand drager tyl etters k. mt. etc., huylck ieg met flyt bestylle wyl, oc har tylforne doch ret meg eptter etters k. mt. skryffuelsse, om hand haffde kommet hyt, før jeg nu fyck tenne etters k. mt. scryffelsse. leg har doch jnttet kund hørt om greuen, syden tenne hans tiener drog tyl e. k. mt., oc drager hand nu straxs op i met(!) hans hærre, oc beholler hand tet breff hos seg, som e. k. mt. greuen tyl scryffuet har. leg har scryffuet her Per Skram, Iacop Brockenhus oc borgemer(!) oc rad i Halmsted tyl, at dy forfordere hanom met tet beste, at tet er etter k. mt. wyllige.

Om tet skiit pa Flensborig at lade hentte ter fra har ieg straxs ret nu bestyllet, sa tet er bestyllet, lyge som e. k. mt. meg tylscryffuet har. Gud gyffuet, at wynden wyl føge. Her er møget skiit komet her fra oc sent tyl lantte Holsten, huorlunde etters k. mt. wyl haffuet ter met. Tet hør met rette her tyl ryget, tet ieg icke andet kand forstande.

Wyd ieg ellers inttet siinderligt at scryffue e. k. mt. tyl, enn som jeg tylforne e. k. mt. tylscryffuet har, oc skal her jnttet forsømes for tet, ieg bestylle kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 2. ianuarij 61.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Koldinghus, 6. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om at sende nogle Astrag til Kongens Moder til Kolding.

T. o. a. L. 6, 383 b. — Tr.: K. Brb.

Koldinghus, 6. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Gaard paa Sletten i Københavns Len til Jørgen Jæger.

T. o. a. L. 6, 383. — Tr.: K. Brb.

København, 8. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Grev Edzard af Ostfriesland er ankommet til København og rejser videre til Kongen. Grevinden ventes til København. Peder Bille er draget til Jylland. Børge Trolle og Jakob Sehested rejser til Kongen. Jørgen Grøn er sejlet til Flensborg for at hente Skyts.

Stormechtiigste høgbaarnne først, allder naadeste herre och konng, niest min tro plichtig tiennste giffuer jeg etters konng. mtt. wdj alld vnnderdanighedt till kiennde, att greffue Essertt af Ostfrislanndt kam hytt till biudenn i affthenn och fortøffuer her offuer i morgenn, har wed 20 personer mett seg och har jngenn heste. Jeg bad hannum paa etters konng. mtt. wegnne, att hanns nade wille drage till etters konng. mtt. Hannd suarede strax ja; sagde, etters konng. mtt. haffde guordt hannom stor ere och møgett gott etc.

Will giernne were ephtter etters konng. mtt. willie etc. Jeg formerkette, att hanns nade har breff mett seg till etters konng. mtt. fraa kunng Erick; sagde och till meg, att hanns greffuinde ¹⁾Katrine, Datter af Kong Gustaf I af Sverrig, g. m. Grev Edzard II af Ostfriesland. Mogens Gyldenstjerne omtaler ikke, hvornaar hun passerede Landet. 1 D. Kanc. Rentekammerafd. 1 Diverse Kammersager IV Varia Nr. 106 a og b findes et Furerregister for Grevinde Catharina af Ostfriesland og hendes Folk i København og paa Amager og et tilsvarende for Grev Johan af Ostfriesland. Det førstnævnte er forsynet med Paaskrift af Mogens Gyldenstjerne. kommer effther, drage[r] offuer landet. s. 139Jeg spurde icke, huor snart. Huad jeg ydermer forfare, skall Børie Trolle wyde och giffue etters kong. mtt. till kiennde. Per Bilide er dragett her af landett till Jiillenn. Jeg har skreffuett effther Jacop Sestede ¹⁾Jakob Sehested, Lensmand paa Kærstrup., att hannd skall komme och fiilliges mett Børie etc.

Jørgenn Grønn ²⁾Skibshøvedsmand. segellde heraf i sønndage effther middag mett Vllenn ³⁾Orlogsskibet Ulven.; ther tientte jntett minder skyb till thett skiitt ⁴⁾Det Skyts, der skulde hentes i Flensborg, se ovfr. Nr. 134 og 141.. Jeg troer icke, att ther blinier rom till ladernne att føre mett. Ther har jeg bedett Jørgenn att frachte enn skudhe till ladernne, om behof giøres. Her skall jnntet forsommes for thett, ieg kannd giøre etc.

Etters konng. mtt. wdj aldt wnderdanighedt tro willig tiennst att beuise skall jeg altid findes redbon oc wspart, som jeg plichtig er, oc will hermet haffue etters kong. høgmegtiighed met liiff oc siel wdj et liicksaliig langwarig regiment Gud allmectigste befalet. Datum Kiøpnhauenn then viij dag januarij anno mdlxj.

Etters konng. mtt.
tro williig tienner
Magnus Guldennstern
till Sternholm, ritter.

Ikke egenh. Orig. med paatrykt Segl og den sædvanlige Udskrift til Kongen i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Roskilde, 11. April Januar 1561.
Grev Edzard af Ostfriesland til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Pas til en af sine Tjenere, som med 4 Heste kommer efter ham.

s. 140Edtzardt, graff vnd herr zu Ostfrießlandt.

Vnsern freundlichen willen vnd was wir sonst mehr liebs vnd guthes vermugen zuuor. Gestrenger lieber besonder freundt, wir geben euch hirmit gunstiglich zuuornehmen, das wir jungst verschiener tage einen vnser diener mit vir pferden hinder vns verlassen, vnd seint dero zuuorsicht, es werdt derselb in wehnig tagen zu Kopenhagen ankhomen. Derowegen vnser freundtlichs bitten, jr wollet demselbigen vnserm diener ewern paßbort gutwillig mittheilen, damit der furderlichst vber denn Belth khomen mochte. Dasselb seint wir mit freundtlichem willen vmb euch zuuordienen erbietigk vnd beuelhen euch dem Herren zu gluckseliger wolfarth. Datum Roschild am 11 ten januarij anno 61.

(Bagpaa: Rester af Seglet i rødt Voks, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen Vnd edlen, vnserm lieben besondern freunde, hern Mangnus Guldenstern, rittern vnd ko. mat. zu Dennemargk etc. stathalter.

Greffue Essert.

Koldinghus, 12. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal lade slaa en Line, 60 Alen lang og 3 Traade tyk, til Claus Fisker til Fiskegarn til Kongen.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om fyske retskab. — Tr.: K. Brb.

København, 12. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Sidsel Ulfstand Knud Gyldenstjernes.
Han sender Tømmermænd, der efter Kongens Befaling skal hugge Tømmer til Flaaden i Skovene i hendes Len.

s. 141Min wennlig hielsenn forsenndt mett wor Herre. Kiere frue Sitzell, siinnderlige gode wenn, niest alld tagksiigelße giffuer jeg etter wennligen till kiennde, att konng. mtt. har skryffuet mig tiill ¹⁾Se ovfr. Nr. 130. att lade huge nogett tymmer paa dy skoue, som y haffuer i forlenning ²⁾Se ovfr. Note 2 S. 129. af hans konng. mtt. etc. So sennder jeg etter nu dysße tuo tymrnermenndt Thomis Holst och Peder Boringholm, som skulle huge samme tymmer, attj wille fly thennom hielpe att huge och felle treer ned(!), thessligest wnderholdning till mad och øll till skiellighedt. Først dy haffue tillhuget tymmeret, will jeg met thett snareste skicke saugsker tyd op, som skulle skere samme tymmer i blancker till att biige skyb af. Konng. mtt. liger her stor macht paa thette tymmer. Jeg har senndt etter konng. mtt. breff ³⁾Kgl. Miss. til Fru Sidsel, Knud Gyldenstjernes Enke, af 26. Dec. 1560, tr.: K. Brb., ther wdaf wel iidermere kunne forstannde konng. mtt. willie. Och will nu hermett haffue etter Gud alldmegt. befallett. Ex Kiøpenhauenn thenn 12. januarij anno mdlxj etc.

Magnus Giilldennstiern
till Stiernholm, nitter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbiirdiig quynnde frw Sitzell Vllstannd till Liungby wennligenn senndes thette breff etc.

Ikke egenh. Orig. i R. A. Knud Pedersen Gyldenstjernes († 1552) og Fru Sidsel Ulfstands († 1575) Priv. Ark. II, b.

Emsborg, 16. April Januar 1561.
Hans Skovgaard ¹⁾Hans Skovgaard d. y., Kongens Sekretær. til Mogens Gyldenstjerne.
Da Dronning Dorothea mener, at der ikke findes et tilstrækkeligt Antal Astrag til hendes Behov paa Københavns Slot, anmodes han om at lade nogle hente fra Gulland og sende dem til Kolding.

Min wenlig hellssen altiid............................. her Magnus, nest thilbørlige thac............................ ieg etther wenligenn att wiide, att kon. matt. haffuer giffuet hans kon. matt s fruemoder nogenn Gotlandz astrag ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 142., oc efftherthij hindis naade tuilett paa, om ther skulle werre nogen ther paa slottett, for att kon. matt. stackit sidenn haffuer giffuit Bertram von Alefeld ³⁾Jvfr. ovfr. Nr. 44. saa mange, ther war, haffuer hindis naade befalitt mig att schr[iffue] etther thiill paa hindis naadis wegne, att ther som............... Gottlandz astrag er ther nu for slotthitt, attj tha wille... bestillitt mett thennom, som seigier tiill Gottland, att th... wille tage aff same astrag hiem mett thennom thill ballast, saa att hindis naade motte bekomme fem ell[er] sex hundrett, oc i sidenn thennom wille flij hindis [naa]de thill Kolling mett the skibe, som ther hen wille. K[iere] her Magnus, huad etther er kiertt oc thill thienni........................... jeg althid gernne. Ether her mett Gud almeg................. ... dis. Giører well oc siger frw Anne oc hindis................... mange gode netther. Ex Emsborg thndtt 16. jan[uarij 1561] ⁴⁾Aarstallet mangler, men Brevet er sikkert skrevet kort efter Kongens Missive om samme Sag af 6. Jan. 1561, se ovfr. Nr. 141..

Hans Skowgardt.

s. 143(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift;)

Erliig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Gyldenstiern thill Stiernhol[m], kon. matt s min aldernaadiste her[ris] stadholder paa Kiøbnehaffn, gan[sche] ...................... thilschr[effuit].

Gullenske as[strag].

Em Kloster, 19. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen agter selv at bruge Svovlhandelen paa Island og derfor har tilskrevet Lybækkerne, Hamborgerne og Bremerne om at afholde sig fra samme Handel, har Kongen nu ladet skrive ¹⁾Kgl Miss. af samme Dag, se K. Brb. til sin Foged paa Island, Pouel Stisen ²⁾Povl Stisen Hvide., at han skal have flittigt Tilsyn med, at der intet Svovl udføres fra Landet af fremmede, uden at de har Kongens Bevilling dertil. Kongen tilsender ham denne Skrivelse og anmoder ham om at sende den til Pouel Stisen, saa at denne kan vide at rette sig derefter.

Orig., beskadiget, m. Kongens Underskrift og Rester af paatrykt Segl. — T. o. a. L. 6, 390 b. — Tr.: K. Brb.

København, 29. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.
Han giver forskellige Raad i Anledning af Birgitte Gøjes Stensmerter og anmoder Herluf Trolle om at komme til København for at bringe nogle Mageskifter i Orden.

Egenh. Orig. m. Spor af Segl og Udskriften i R. A. Herluf Trolles († 1565) og Birgitte Gøyes († 1574) Priv. Ark. A. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, 66 f.

Eriksholm, 1. April Februar 1561.
Tage Thott til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Kongens Befaling om, at Tage Thott skal købe Tømmer i sit Len, gør han Rede for Forholdene i saa Henseende i Bahus Len og for, hvorfor han endnu ikke har efterkommet Befalingen.

Vennliig oc kierliig helssenn forsent mett wor Herre. Kiere her Mons Gyldenstierne, frende oc besønderliig gode wenn. Jeg betacker tiig gantske wenliigenn oc giernne for altt gott, som duu mig altid giortth oc beuist haffuer, oc wil tett altiid giernne forskylle, y huis maade ieg wed dug tiill williie oc gode kand werre. Kiere her Mons, jeg(!) wenliigenn tiilkiende, att jeg wdj disse dage fick kongeliigtth maiestats breffue, lydendis, att huad terner du skriffuer mig tiill om tiill hans naadis behoffh, tetth skall ieg kiøbe aff skatte bønder och kronne bønder oc ramme oc wiide ther wdj hans naadiis fordeli oc beste. Tha giffuer ieg tiig wenliig tiilkiende, atth ieg haffuer end nu jntett terner købtt for penge, siiden ieg kom tiill slottiitt ¹⁾Bahus. Tage Thott var Lensmand over Bahus Len., thii att nor temmer mendenn haffuer kommitth der op, enthenn hugiit hus sammenn eller skiiebs temer, tha haffue de altiidtth tagiit bønder tiill dennom oc hugiit y bønder skoffue oc kronnens, huor the dett kunde bekomme. Thii att ther er icke mange jord egenn bønder y Bahus lenn, som haffuer sielff enmerke skoffue, att kronen haffuer ey loedtth oc deell jnde huos thennom. Tii er thett end nu besth, att nor du haffuer temmer behofftth, att thu opskiecker tho temmer mend, saa kunde de lade hugge tiill nøtte, huis du haffuer behoff, oc ther huos haffue jtt opsiunne, att ther hugiis oc feldis intett mere endtt tiill kongeliig maiestats behoffh. Thii att kongeliig maiestats lader berøbe y sin skriffuelse, att ieg skall inthett themer kiøbe yblant sliigtth s. 145kongens kiøb, huilkiit jeg icke heller, saa santh hielpe mig Gudtt, giort haffuer. Kiere her Mons, tiisligiste lyder oc myn herris breffue, att huis temmer ieg kand bekomme for ledingtth oc foringh, taa skulle jeg skicke thiig tiil Kiøbenhaffnn; ta giffuer jegh tiig wenliig tiilkiende, att bønderen giffue smør oc miell tiill leding, smør y marke tall oc mell y halffue sk r oc helle, oc skall altiid werre wde tiil sanctj Hans dag eller giffue v skielling, som kaldiis ledings fald. Thii ware de paa therris ledings dag, saa der star jntett temmer tiill att bekomme for den warre, oc aldrig de heller nogenn tiid haffue giffuitt themmer for denn warre. Tiisligeste om foringenn saa giffuer ingen mandtt mere end iij ß y Bahus lenn for hest oc karll, hand skall holde om nattenn. Tii haffuer alle dage suennen paa slottit hafftt foring fra sanctj Mortens dag oc tiil lange fredagch, saa mange som mand kand mest ombære fra slottiitt, oc er och well denne dag wed enn trysins tyffue heste y foring. Tiisliigiste the sauskierre oc themer mend, som erre der ope, oc liiger stundom huos bønderenn paa foringh, saa att ter wiill enn ringe ting bliffue tiill offuerløbs aff foringenn y aar. Menn nor mand wiill haffue themmer for foring, ta skall dett giffuis tiilkiende om sanctj Mortens dags tiide, før enn hestene gaar wdtth, saa stor der well tiill att bekomme themmer. Kierre her Mons, oc saa lader mynn herre skriffue y samme breffue, att ieg skall holde borgeren tiill att løbe første resse om arrit tiil Kiøbenhaffn mett themmer. Saa er thett mig icke mueligtth att komme thennom ther tiill, menn menne, att thett er mitt giøre maall, mett mindre end ieg faar mynn herris obnne breffue, att hans naade biuder thennom thett att giørre. Tii er mynn wenliig bønn tiill thiig, att nor du skriffuer tiil mynn herre, att thu wille oc skriffue om samme obne breffue oc fly mig, saa will ieg gierne giøre ther wdj saa megitt, som mig mueliigtt er. Kiere her Mons, jngen s. 146sønderliig tidennde er ther nu om Suerrige, andiitt end nu altingiist er nu stiille, oc de giffue flux folck forloff, men heste oc rystning maa the icke tage mett thennom aff landiitt. Kiere her Mons, y huis maade ièg wed thiig tiill wilie oc gode kand werre, giør ieg altid gierne, oc raad oc biudtt altid offuer mig som offuer thin besonderliig gode wenn. Her mett tiig altiid denn euige Gud beffalendis. Skreífuitt paa Erixholm kyndemis affthen ar mdlxj.

Tage
Totth.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig oc welbyrdiig mandtt och strenge riider her Mons Gyldennstierne tiill Stiernholm oc forordiineriitt stath holder wdj Kiøbennhaffn, mynn kierre frende oc sønderliig gode wenn, gantske wenliigen tiill skreffuit.

Tages breff om tymmer at huge vdj hans len.

Emsborg, 3. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Besættelse af Pladsen som Skriver paa Toldboden i Helsingør og om det i Ditmarsken erobrede Skyts.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At handelle met ten toldskryffuere och tet dytmerske skiit. — T. o. a. L. 6, 396 b. — Tr.: K. Brb.

København, [4.] Februar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Svar paa forskellige fra Kongen modtagne Missiver. Brevet til Povl Stisen om Svovlhandelen kan først besørges senere. Om yderligere Foranstaltninger vedrørende Svovlhandelen. Om de Loitzers Tilbud om Svovl og om Ørkenøerne. Den svenske Kansler Niels Gyldenstjerne har været i København; han har talt med Mogens Gyldenstjerne om de 3 Kroner i Rigsvaabnerne og om Czarens Giftermaalsplaner.

s. 147Stormechtiigeste høgbaarnne først, allder naadeste herre och konng, niest min tro plichtiige williige tiennste haffuer jeg wdi alld wnnderdannighed annamet e. k. mtts. nogenne skryffuelser, jnndhollenndes om godz her i Kiøpnnhauenns oc Krogenns lehnn att magelaue oc nogenne breffue att forsennde tiill alle lanndsdommer i Siellannd, Laallenn, Skaanne och Hallenn och ett breff till Poell Stissenn ¹⁾Se ovfr. Nr. 149; de 2 andre synes ikke bevarede., huilcket jeg alld strax bestillett har, saa møget som giøres kannd paa thenne tydt. Thette breff tiill Pouell Stissenn kannd icke forskikes, før konng. mtts. egett skyb segeller tiill Jslannd. Thett er och da tyd nog. Dy skybe, som skulle segelle ephtter suouell, kunnde jnntet wdrette før om sant Hanns dagh; ther føres intet suouell tiill skybenn, før hestenn kunne fange greß wdi markenn. Etters konng. mtt. wille lade skryffue tiill bisp Oluff paa Jslannd oc tiill laumanndenn Eggert Hannsßen ther norden oc etters konng. mtts. obnne breffue ²⁾Et saadant udstedtes 22. Februar 1561 sammen med kgl. Miss. til Biskop Oluf Hjaltesen og Lagmand Eggert Hansen; se K. Brb. og kgl. Miss. til Mogens Gyldenstjerne ndfr. Nr. 158. ther hoes, som etters konng. mt. wille haffuet mett thett suouell, oc thette will were dobbellt breffue, om ett icke frem kommer, for thett er stor liiffsfar att ferdes. Fraa siindenn aff Jslannd oc tiill nordenn, som suouellt er, skall were 100 myll, oc Pouel Stissenn kannd ike selluff komme ther paa thenne tydt etc.

Thett er icke rad att wdslaa dy Loytzers tiilbud om tett suouell. Ther tør enn skyfftes hug mellom dy Loytzer oc dy anndre, thett har haffd her tiill etc.

Jeg troer, thett war nu rett tyd att hanndelle om Orckennøø, nw thett stannder saa mett Frannckerige etc.

Her er ingenn gullenndske astrager ³⁾Se ovfr. Nr. 142 og 148., Berttrom fonn Anfelldt fick them, saa mannge dy ware.

Item mett hussholdningenn, skibenn att wdtrede oc som s. 148thett seg her begiffuer mett alld tinngst har ieg guord Jochim Becke wnnderwisninng, oc hannd iidermer skall giffue etters k. mt. tiill kiennde etc.

Item høgbaarnnes førstenn konng Eriches af Sueriigs canntzeler wed naffnn Nils Giilldennstiernn kam hytt tiill Kiøpnnhauenn i løuerdags att afftenn. Igor formiddag haffd hannd bud tiill mig oc begerde att talle met meg. Saa senndet jeg Christoffer Monnssenn, hussfogedtenn, ned oc bad hannom komme op. Ther hand kam, lod hannd seg høre att wille strax af biu. Jeg bad hannom att høre Gudz ord och faa seg mad, therephter wille ieg talle mett hannum. Hannd war hos mig tiill i mittafftenns maltiidt, och haffde ieg alle hannd talle mett hannum. Wy kamme y talle om dy iij kroner ¹⁾Spørgsmaalet om Brugen af de 3 Kroner i det danske Rigsvaaben.. Hannd spurde mig, huad menning thette skulle haffue, och huorlunde thett skulle forstaes; thett begynntes først effther thette brølluff, som stod tiill Torgø mett konng. mtt s siister ²⁾Prinsesse Anna, g. 1548 i Torgau med den senere Kurfyrste August af Sachsen., oc sagde, att Dannmarck haffde ter jnngenn rett till, for thett er rett Sueriges wobenn. Jeg suarede: Sueriig haffuer inngenn rett tiill dy iij kronner; her finndes nogene gammele breff, som ere besegelt mett dy iij kroner, som Dannmarckes konnge haffue besegelt theris breffue mett. Ther suaret att wille beuise mett breffue, som er mer enn 500 aar gammele, att kunnger aff Suerige haffue haffd dy iij kronner i theris wobenn, och sagde, hannd trøstet att beuise strax her i biudenn. Jeg will nw icke trennge hannom ther for hart paa att see hanns breffue. Hannd er wdsenndt paa nogett euentyre, i huorom thett kannd were. Hannd drog aff i dag paa weigenn tiill Rødby och will theroffuer. Hannd haffde met sig iij skrinn, dy ware noget suare. Hannd lod seg høre, att s. 149hans herre wille snart haffue sinn budskab tiill etters konng. mt. etc.

Riissenns senndebud er i Stockholm. Her talles om, att hannd begier ett aff dy frøickenn i Sueriig tiill sinn herre. Thersom hannd icke kannd fannge mett willie, will hannd lade hentte hennde mett machtt. Ther spurde ieg thenne canntzler att; sagde, thett røcht war her therom. Hannd sagde, thett war jnntet saa siinnderligt; Riissenn haffde begiertt enn af Ferdinandus ¹⁾Kejser Ferdinand I. døtter och latt forhøre om konngenns aff Polenns siister. Thett war kund løsse talle att wille forfare, om nogenn wyllsse(!) giøre Lifflanndt vnndsettninge.

Sennder jeg etters konng. mtt. enn copy af enn skryfft ²⁾„Newe zeittunng aus Swedennreich", udførlig Beretning af Kong Gustaf s Livapoteker Lucas Uschall om Kongens Død og Begravelse. Afskriften er skrevet med samme Haand som Hovedbrevet., som ett ganngebud haffde mett seg, som war sennd tiill konng Gustaf fraa keiserenn mett breffue, oc har leigt 17 wger wdi Stockholm, før hand fick sinn affskeed, oc inndholler samme skryfft om konng Gustaffs jordeferd etc.

Jeg har nw jntet siinderliigt att skryffue, ennd som hoffmester ³⁾Ejler Hardenberg. och Jochim Becke wille giffue etters konng. mt. tiill kiennde etc.

Etters konng. mt. wdi alld wnnderdanighed tro williige tienst att beuise skall ieg alltid finndes redbonn och wspart, som jeg plichtiig er, oc will hermet haffue etters konng. høgmechtiighed mett liiff och siell wdj ett liicksaliigt langwarig regimennt Gud alldmechtiigste befallett. Datum Kiøpnhauen thenn ⁴⁾I Orig. mangler Datoen. Paa Koncepten har Mogens Gyldenstjerne skrevet følgende Paaskrift: Sent tyl k. mt. ten 4. dag februarij met Per Høg ben (?). februarij anno dominij 1561 etc.

Etters konng. høgmegtiighet
tro plichtiig tienner
Magnus Giilldennstiernn
tiill Stiernnholm, nitter.

s. 150Ikke egenh. Orig. med Spor af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen bagpaa i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Bilag ¹⁾Foruden den ovenfor omtalte tyske Beretning om Kong Gustafs Død og Begravelse ligger ved dette Brev ovenstaaende Ark med en Række Forespørgsler til Kongen, formodentlig overbragt denne af de i Brevet nævnte Personer: Hofmesteren og Joakim Beck. Bilaget er skrevet med en anden Haand end Hovedbrevet og den tyske Beretning. Bilaget omtales ganske vist ikke i Hovedbrevet, og det er for saa vidt ikke sikkert, at det har hørt til der, saa meget mere som Sammenlægningsfolderne ikke er de samme som Hovedbrevets, men dette gælder ogsaa det andet Bilag, som omtales i Brevet, og begge har sammenfoldede ikke været større, end at de har kunnet faa Plads i Hovedbrevet, hvis Folder viser, at der har ligget temmelig svære Bilag i det. Listen gengives derfor som hørende til Hovedbrevet.:

1. Forst att forfaare kong. matt. vilge, huor tiilig hans kong. matt. will haffue skiiben til siøes.

2. Om kriigs folck oc fetalij til skiiben.

3. Att ieg motthe faa skiib artickeler besigde och vnnder screffnne.

4. Att ther motthe komme breff tiill lensmenden om skiibs tørner att lade hugge.

5. Att ther motte fragtis ett skiib tiill the master fraa Dansken, thij kong. matt. haffuer ingen skib, ther tyenner tiill, oc masternne giøris behoff.

6. Ett siøbreff till Rasmus Kruße, skipper paa Hiortthen, skall tiill Yslandt for synnden.

7. Ett siøbreff, Huit Roes, skiipper paa Christopher, skall tiill Fær ø ø.

8. Ett sø breff, Jens Skaubo, skepper paa Biørnen, skall tiill Wespen ø ø. Thiiße søbreff skulle ware paa pergemett.

Emsborg, 8. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om noget af Peder Oxes Gods i Smørum og Try Herreder, som skal ægges under Slottet. Vedlagt Register over Godset.

s. 151Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At aname af Per Oxes gods, i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — T. o. a. L. 6, 400. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 9. April Februar 1561.
Frans Gyldenstjerne til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han forsvarer sig mod Beskyldningen for, at han skulde have solgt den Fetalje, som hun har sendt ham, og klager stærkt over sin Mester. Kristoffer Valkendorf er kommet igennem Wittenberg og har laant ham nogle Penge til hans Fornødenheder. Sender Gengivelse af Himmeltegn og beder om Klæde til en Kappe.

Sønligh kierligh helsen eder nu och altid tilfornn sent met Gud, wor Herre Iesu Cristo. Mind kiere moder, betacker iegh eder for alt gott, som y migh fra min første bardoms(!) tid giort och beuist haffuer, huilcked den euige Gud eder gierne belønne vil y sitt euige rige. Vide maa y och, att migh lider wel, Gud vnde migh dett samme til eder och min kiere fader och mine søsckene att spørre. Kiere moder, vide maa y, att iegh haffuer vndfangit dett breff, y schreffue migh til met mester Hans Goses søn, vdaff huilcked iegh forstod, att der haffde nogle schreffued eder til, att iegh sckulle hafft solt dett fittalle, y sende migh met lost Stortzkopff, saa maa y vide, kiere moder, att iegh haffuer end nu baade sild, smør och oste, mend mind mestere ward wred, for iegh ville icke giffue hannom dett, iegh fick. Iegh sagde, att y matte bliffue fortørnid, saa att iegh sckenckede dett her. Da ville hand, att iegh sckulle satt dett y hans keller; da sagde iegh, att iegh haffde saalt dett. Nu, sagde hand, dette sckal iegh schriffue dine foreldre till, att dy sckulle indted senne digh mere. Dertil met varrid, lige som att y haffde worred hannom dett sckylligh, y sende hannom. Dend tid, lost antuorred hannom sind dell, da sagde hand aldre saa megid: Gud werre met dy gode folch, mend hand s. 152sagde: nu, sett dett der ner. Dy penninge, hand haffuer, dy y sende hannom, dy kand iegh indtid faa aff endten til hoser eller scko eller sckiorter eller andit, huad iegh haffuer behoff. Men hand drar tidt aff by, da maa iegh altid dra met hannom och maa betale baade for hannom och migh, och hand wil och, att iegh dra(!) met hannom y hans faderland nu om pindtzdag y Schleisigen ¹⁾Schlesien.. Saa ville iegh sckriffue eder til, om dett voerre met eders ville eller ey, och beder eder, att y ville schriffue migh migh(!) til met dett snariste, y kunne haffue bud her vdt. Iegh ved, hand giør dett inted for andit, end att hand kunne haffue end, der ville nolle hannom fri paa reisen, och schriffuer migh 2 grosken an, der som iegh forterer end. Doctor Maior ville och haffue taged migh fra hannom y sist, for hand er saa vunderligh, och hand haffde kalt migh end hore vnge. Dett fick doctor Maior att vide, saa bleff hand saare vred, men iegh ville icke fra hannom, paa dett att y sckulle icke bleffuet fortørnet der offuer. Cristoffer Valchendrop dro och her ygennom y syst och var suorligh vred paa migh, att iegh gick y saaden maade, och lente migh 6 rosen nobel, att iegh sckulle haffue att købe migh for, huad iegh haffde behoff. Kiere moder, maa y vide, att her haffuer vorredt seet y(!) stort himmel teinn, huilked iegh sender eder. Beder iegh eder och, att y ville vel giøre och sende migh klede her vdt til end kappe, nar lost kommer ygien. Her met eder Gud alsommegtiste befallendis. Schriffue(!) til Vittenbergh denn 9. dagh februarij aar 1561.

Franciscus Gyllensternn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till mind kiere moder fru Anne her Mogns Gyllenstierns sønligen sendis dette breff.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 97 f.

Ribe, 16. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham et Brev til Jørgen Tidemand, Landsdommer i Skaane, om Tømmerhugst til Flaaden og gentager Befalingen om Nedbrydning af Husene paa Favrholm, der skal opsættes ved Frederiksborg.

T. o. a. L. 6, 401 b. — Tr.: K. Brb.

Ribe, 19. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om frit Underhold paa Københavns Slot i to Aar for Dr. Cornelius v. Hamsforts Tjener Clemind Smal, der skal studere ved Københavns Universitet.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Clemet Smal skal haffue kosten j 2 ar. — T. o. a. L. 6, 403 b. — Tr.: K. Brb. og H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Univ. Hist., Aktstykker og Breve S. 173 f.

Ribe, 23. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Tre Breve ¹⁾Til Bønderne for norden paa Island, Lagmand Eggert Hansen og Biskop Oluf Hjaltesen, se K Brb. under 22. Febr. 1561. til Island om Svovlhandelen sendes ham til Viderebesørgelse.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om breffue at forsende for norden paa Island. — T. o. a. L. 6, 412 b. — Tr.: K. Brb.

[København, mellem 16. Februar og 7. Marts 1561] ²⁾Da Brevet er Svar paa forskellige kgl. Miss. af 15. og 29. Dec. 1560, 3., 8. og 16. Febr. 1561 og Svar herpaa gives i kgl. Miss. af 7. Marts, maa det være skrevet imellem 16. Febr. og 7. Marts 1561..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
s. 154Han besvarer forskellige kgl. Missiver om Toldskriveren i Helsingør, Skytset fra Flensborg, forskelligt Gods, Eskemose og om Agerhønsene. Sender Efterretninger fra Sverrig. Raadyrene har lidt under den strenge Vinter. Om Æbelholt Kloster og de nedbrudte Huse paa Favrholm.

Stor mechtiigeste høgborne første, aldernadste herre, nest myn tro plychttiige oc wyllige tienste har ieg vdy ald vnderdanighet anamet etters k. mt. scryffelsser. Først om en told scryffuer i Helssyngør ¹⁾3. Februar 1561, se ovfr. Nr. 152.; ten har ieg handellet met, som varde Sanders ²⁾Sander Leiel. regenskabber, sa hand har suoret meg pa e. k. wegene at tage troligen ware pa e. k. gauen, oc jeg har louet hanom, at hand skal haffue same løn som Jørgen Walle eller en af dy tuo, som wor met(?) Sander oc ware samme told regyster. Ieg tallet met lens Manssen ³⁾Jens Mogensen Rosenvinge., før hand guorde syn ed, om hand wor god for en told scryffuer, eller om hand wyste nogen bedre. Da suaret hand, icke wyste ter nogen beder tyl. Jeg bestyllet tet i fiord lyge sa, ter k. mt. wor pa Krogen. Hand skulle haffue wert e. k. suoren.

Tet skal jnttet blyffue forsømet met tet skiit, første Iørgen Grøn ⁴⁾Jvfr. herom ovfr. Nr. 144. korner; hand lyger for Wordyngborig. Dy garde af Gysselfelde gods har jeg ladet anamme. Ieg har oc ladet anamme en gar hos Hørsholm, heder Eskemosse ⁵⁾Eskemosegaard, Lynge-Kronborg H. Kongen svarer herpaa og paa Forespørgslen ndfr. om Agerhønsene i Miss. af 7. Marts 1561, se ndfr. Nr. 160., som Laue Vrne louet etters k. mt., oc wyd ieg icke, om etters k. mt. har lat fornøge hanom eller fru Ane ⁶⁾Anne Rønnov, Johan Urnes Enke. for same gard.

Crystoffer Vrne har scryffuet bunden tyl, pa garden bor, at hand skal huge nogene bomme tyl hans stald i s. 155Kobenhaun at lege imellom hesten oc nogene elierafter at lege ouer hesten, men kand lege hø pa. Bunden war hos meg met Crystoffers breff. leg befol bunden, tet hand inttet skulle rette seg eptter hans breff. Tet er lenge syden, ieg har lat aname samme bunde pa e. k. mt. wegene.

Tet er nu høg tyd at lade dysse ager høns fliiue, om dy skulle gøre frucht i ar, dy tiene jcke helder at føre langt; ter er fult døde pa weigen, før dy komme tyl Hørsholm. Tersom etters k. mt. wyl haffue tenom slopen i tene egen, da skulle tet wer joo før io beder. Dy er fler enn hunder, oc wyd icke tyl wysse, huor mange.

Item her korner fuldt af dy tiiske nitter, som haffue tient i Suerig. Ter blyffuer icke mangen, som ieg forstander; dy klage, icke kune holle tenom pa ten besollyng, som k. Er. wyl gyffue tenom.

Her syges, at k. Erick har lat fengssellet k. Göstaffs kantzeler, bade ten suenske oc ten tiiske.

Ter skal were lagt 4 rydermendsmend i slotzlogen met her Göste Olssen ¹⁾Gustaf Olsson Stenbock. pa Elsborig, oc her Sten ²⁾Sten Eriksson Leijonhufvud. skal were vdy vgunst. En her Ture Trollis søner har slotzlougen tyl Kronneberg. Om greffjnden af Ostfrysland ³⁾Kong Gustaf I.s Datter Katrine, g. m. Grev Edzard af Ostfriesland. er jngen anden tydyng, enn hun lyger vdy Wadsten oc lader clede syt folck. Ter er en her i Køben, af k. Ericks tyennere, lader fly pa 3 wogene oc tøget tyl hestene. Hand hiem korner nu jnden 9 eller 10 dag.

Item reffue haffue guordt nogen skade pa radiir; ellers hør ieg en føge skade wer guort pa dy store diir i tenne wyntter; sneen har wert diib pa skouen oc frossen, sa reffuen kunde løb ouen. Ieg har bestyllet at gyffue diiren oc huge for tenom, huor behoff guordes, som icke er vnderskou.

s. 156Item et Hus i Ebelholt ¹⁾Æbelholt Kloster, Try Herred. oc pa tet neste dy 3 hus pa Fauerholm ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 127. ere nedtagen, oc fynds sare skrøbelig tymer i samme hus, oc wyl ter en god hob tymer tyl at forbedre samme hus met. Tymermanden syger for meg, at ter wyl 20 tiiltter. Ter lyger noget gammelt tymmer wyd Fauerholm, ter har ieg gyffuet befallyng pa at tag af same tymer oc hielpe dy andre met.

Ter skal jnttet forglemes eller forsømes, huad jeg gøre kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Flensborg, 7. April Marts 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udsættelse af Agerhønsene paa Hørsholm, Købet af Eskemosegaard af Fru Anne Hr. Johan Urnes og om Flytningen af Bygningerne paa Favrholm til Hillerød.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om ten gord Eskemosse oc agerhøns. — Tr.: K. Brb.

Ravnstrup, 28. April Marts 1561.
Klavs Daa til Mogens Gyldenstjerne.
Om noget Gods, som Fogden paa Hjelmsøgaard har opbudt Penge paa, og som Brevskriveren har i Pant af Peder Christiernsen Dyre, og om 2 Brevskrin, som han har i Forvaring paa Ravnstrup for denne.

Wennliigh kiierliigh helsenn eder nu och altiidt thiill forne sennt medt wor Herre. Kiiere her Magnus Gylden-s. 157stiem, beßønnderliige guode wenn, betaker ieg eder gandske høgeliigennn och giiernne for allt ere och gott, som i meg altiidth giordt och beuist haffuer, huis ieg aff mynn ringe formoffue altidt gierne forskylle wiill, ther ßom thedt wor wdij myn mact etc. Kiiere her Magnus, giffuer ieg eder wenliigenn tilkiennde, adt Annders Friis, fogedt paa Hielmsø gaardt, haffuer kønt løsenn och opbudit sølff och penndinge paa nogit goetz, som mynn høstru ¹⁾Hans 2. Hustru Hilleborg Tinhuus Lavridsdatter. och ieg haffuer wdij pant aff Peder Chrestennßenn ²⁾Peder Christiernsen Dyre., och stundum haffuer opbudit thedt paa Peder Chrestennßenns arffuingis vegne och stundum paa hans hospundis wegne och tridie ganng epther kongeliige maiestats wylliige och samtøcke och nu siste ganngh epther ethers beffalinge, saa adt hanns forfføllinge er gangen thiill bage igiienn och hanndt skall begønnde paa ny igiienn. Saa wiill thedt ware lenge, førenndt thedt kommer till ennde; thii ieg kunde jnngenn dorn faa nu for meg, ther mynn høstru, ieg och mine børnn kanndt were forvarid medth. Tha paa thed i icke er thenn, ther ieg wiill trethe medt eller wiill opholle ther medt, ther ßom i wiill flu meg Peder Chrestenßenns breff, ad mynn høstru och ieg skall antuorde eder same goetz, eller i wille giue os ethers breff ther paa, adt wii och woriis arffuinge kunde bliiffue wkraffde och wtiltallit aff hannom eller hanns arffuinge, Gud giiffue, huem the bliiffuer, epther the breffue, som hand haffuer giiffuett oss paa same goetz, tha will wij saa giiernne leffuerere eder ßame goetz som nogenn, ther som wii kunde faa enthenn aff the breffue, och will antuorde Anders Friis det, naar hanndt kommer och will giiffue os voris penndinge, wdenn aldt widere dielle eller tretthe etc. Kiiere her Magnus, skulle y och wide, adt mynn høstru och ieg haffuer nogenn skryenn her paa s. 158gaardenn, som er ij, ad foruare for Peder Chrestennßenn och paa allerhøgiste forpliictelse paa woris guode adeliige troff, ere och loffue, ad wij inngenn skulle antuorde dennom wdenn hannom siielff eller och huem hans handt schrefftt haffde, som eders tyenere Peder schriiffuere well wedt. Thii hanndt førde denom hiid, och hanndt haffuer och lagdt i dem och thagiitt aff dennom, huis handt sielff wedt, och ieg icke wedt, huadt ther er y denom eller er kommenn meg eller mynn høstru eller mine till guode ther aff for saa møgit, som en huid er wertt, eller mynn høstru eller ieg haffuer foet saa møgit aff Peder Chrestenßenn, wdenn huis wii haffuer betalit hanom medt guldt och pendinge och giordt hanom skeell for, saa ßanndeliig hielpe meg Gud vell adt komme op aff thenne mynn soete seng, ieg ligger paa, och skall ieg well tro, adt Peder schriiffue(!) haffuer nøgelenn till same skryne eller wedt, huor the er; thii the korne wbeseglede hiidt, och hanndt haffuer werit i denom sidenn etc. Kiiere her Magnus, saa er Hilleborgs och mynn ganndske wennliigenn bøenn till eder, ad i wiille giiøret, for huis guode wii tror ether thiill och for thedt bloedtz foruant, ther Hilleborge och y er komenn aff oc haffuer till hobe, adt y wille wnde os, adt wii motte lade føre Peder Chrestennßenn same skrynn, och eders tienere Peder schriiffuere motte følge medt och sii, ad wii antuorder ham dem saa wbeskorenn, som the komme hiidt, och fliiere aff eders tienere, huem y wille. Thii ieg wed, Peder schriiffue(!) siiger icke videre, h[uerke]nn for Peder Chrestensens eller wor skyldt, endt [th]enn diiell, som hanndt kanndt bestaa och wedt sandhiedt adt were, och icke begiere wii heller widere. Saa er woriis ganndske wennligenn bøen till ether, adt y wille giøret, for huis guode wii tror eder tiill, adt y wille diele eders guode raadt medt os och schriiffue os eder guode willie thiill ther paa, adt wii kunde bliffue well aff medt denom medt lempe epther then forpliictelse, s. 159wii haffuer giffuet Peder Chrestenßenn. Tii wii wide well, ad y icke er therm, ther wille woris eller woris børnns skade eller forderffuelse y nogenn maade. Kiiere her Magnus, forlader meg, adt ieg schriiffuer eder saa driistiig till; y alle the maade, ieg kanndt were eder tiill willie och tienneste, ther skall y altiidt finnde megh ganndske williig tiill, om Gud will wnde meg op paa beenenn igienn. Her medt ether thenn almecteste Gud beffalenndis. Lader Hilleborge och ieg siige ether och ethers kiiere høstru och børnn mannge c m guode netther och wor williig tienneste altydt etc. Schreffuit paa Raffuennstrup fredagenn neist for palme sønndagh anno dominj 1561.

Clauiss
Daa.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliigh och welbiurdiigh manndth och strenge ridder her Magnus Gyldennstierne tiill Stiernnholm, kongeliige maiestatis forordinerede statholler paa Kiiøbennhaffnn, mynn besønnderliige guode wenn, gandske wennnliigenn thiill schreffuuiit.

Claus Da scryffuer om Per Crystiemssens gods oc 2 skrijn.

Claus Daa.

København, 9. April 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Forespørgsel om Nedbrydning af den gamle Stald ved Københavns Slot og Opførelse af en ny, om Greven af Schwarzburgs Heste og om Indkøb af Vin til Kongen.

Stormechtigeste, høigbaarnne først, allder nadiste herre och konn[g], niest min tro plichtiig tiennste giiffuer ieg etters konng. mt. wdi alld vnnderdaniighed tiill kiiende, s. 160att jeg har befallet Hanns Lucke ¹⁾Hans Lyckov, Kongens Tømmermand. tymmermanndt att tage thenne stalld ned, som etthers konng. mt. hieste pleiger att stannde. Nw raader Hanns att sette thenn annden ny stalld frem for thenne, som thenne kalck bode stander, da er thenn plads jo saa skønn som thenne, ther stallen nw paa stannder. Och indenn thenn tyd, thenn ny stald kannd komme hytt, att thenne kannd resses, da will ieg lade giøre platzenn reen, huilchen etthers konng. mt. haffue wil, ennthen som kalk bodenn stannder eller stallen, saa thett skall jnttet hinndre, att thenne stall bliiffuer stanndes, tiill jeg fannger suar igienn fra etthers konng. mt. Stallromet giør her wel behof, som mig tiikes, saa kunne her stalles saa mannge hest flere for slottet ²⁾Efter Konc. skulde Ordene: stallromet....tiikes, vistnok være indsat efter Ordet: slottet.. Er min vnnderdanig bøn tiill etthers konng. mt, ike wil fortennche mig, att jeg skriffuer etthers konng. mt. tiill herom. Gud wyd, ieg giør thett i thenn beste meninng etc.

Wyste jeg och gierne, om etthers konng. mt. wil haffue dyße øge her lenger standes, som grefuen af Suardsborg ³⁾Grev Günther af Schwarzburg. har hit sent. Jeg har tilforn skriffuet etthers konng. mt., om etthers kong. mt. wille lade kiøbe nogen win, och jngen suar fangt therom. Etthers nads høymech-tiighed wdi ald vnderdanighed willig tro tienste at beuise skal jeg alltid findes redebon och wspart, som jeg plichtig er, och wil hermet hafue e. k. mt. met liif och siel wdi et liicksaliigt, langwariig regiment Gud alldmech. befallet. Datum Kiøbnhaffn then 9. aprilis anno 1561 etc.

Etthers kong. mtt.
plichtig tro tienner
Magnus Giildenstiern
til Sternholm, riidder.

s. 161(Ikke egenh. Orig. med Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen samt følgende Paaskrift, formentlig med Hans Skovgaards Haand, bagpaa:)

Her Magnus Gyldenstiernis schriffuelße tiill kon. mt. anrørrendis thenn gamble staald ther for slottett, om wiin och the øg fran greffuen aff Suartzborg. Productum Soer closter 10. aprilis 1561.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Sorø, 10. April 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa hans Forespørgsel ¹⁾I det foregaaende Brev. om Stalden ved Københavns Slot, om Indkøb af Vin og om de Heste, som er kommet fra Greven af Schwarzburg.

T. o. a. L. 6, 426. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Lybæk, 11. April 1561.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han har gentaget sine gamle Klager til Kongen og beder atter Mogens Gyldenstjerne om Støtte hos Kongen Imod sine Fjender.

Myn wenlig, kierlig hellsen altidtt faarsentt met wor herre. Kiere her Manus Guldenstiern, swager och synnerlig gode wen, kan ieg etter j en gode menyng icke faarhallde, att ieg haffde mett bud hoss kon. maj. j Judlandtt nu nagen tydtt faarleden omme myne gaare oc goss oc store erledne skade, gewaltt oc faarfolning, som en pardtt meg der j landett giørtt haffuer, bøede for oc syden att ieg der aff landett drogh, som eder sielffuer well wytterligtt er. Oc ware nu begeren aff kon. maj., att ieg magde bekome myne gaare oc goss jgen, oc myne erledne skade maate meg were jgen legtt, som de s. 162meg giortt oc fraatagett haffuer j hans salege her vader tidtt, oc berob dem altitt epaa salege kon. maj., att de haffde hans befalling derepaa, altt hwatt de meg giortt haffde. Oc haffuer nu kon. maj. saleger meg den skade giortt, saa ware dett nu billick, att kon. maj., som nu hans son er, holle de same der thill att betale meg den skade, som de meg giortt haffuer, eller deris arffuinge eller oc kon. maj., omme hans salege fader meg den skade haffuer laade giortt eller oc thilføgett. Oc wed well wer redlig man der j landett, att ieg waare dermett mett myn slegtt oc wenner oc holpe salege kon. maj. thill landett oc rygett, som enu kon. maj. j steden er, paa myn egen pung oc pennynge, som kon. maj. meg enu skillig er. Oc meynte, att ieg behorte annen tack oc betalung derfaaer en meg mett saa fratagett haffuer oc jemmerlig saa faarfolgett haffuer en tidtt efter den anden oc meg der till mett j saa maange aar her vden landett fraa myne gaarde och goß haaldett haffuer oc hafuer lange tit giortt oc tragtt meg effter liff, er oc goß for myne gaare oc goß skulle. Idoch Gud almegstigeste wyll daag icke saa haffuer, oc haffuer wenckett en deell genocksam derfaar, oc de anner kune deris deell oc well bekome, oc alle de, der mett j radtt oc dadtt werett haffuer, omme de myne erledne skade icke betale. Thj Gud lader gerne intet tyrannie vstraffett eller sleg jemmerligh faarfolgung. Oc begerde enu oc aff kon. maj., att ieg maate faarse meg gott thill hans kon. maj., saa altt haader oc vwylle, som emellom hans salege her faader oc meg werdtt hafuer, faar hwes deell som de haffuer meg belagen oc faarfordtt faar hans salege her faader, saa dett maate werhe oc bliwe slett aflegtt oc faardragen sake. Saa skryue de meg sleg antwordtt thillbaage igen, de som ieg haffde skryuen till, att de skulle tale mett kon. maj. herom epaa myne wegne, saa hans kon. maj. wylle giffue meg en frij, secker, christlig legde epaa rettergang, s. 163som ieg dag aller haffuer harett, att thaa naagen legde epaa rettergang, en frig, secker, krestleg legde, hoer segh frij, secker, vbehyndertt, van gespraken, mett nagen vbillicheitt oc faar vden alle rettergang eller tiltale j naagen hande maade, dersom ieg wyll drag derin epaa legde, som der luede epaa rettergang eller paa sleg ouerfal oc ouerwaltt, som meg giørtt er vdj Lunde j Skone, daa de sagde meg en krestleg legde till vdaff her Johan Frisses 1) mund, som han laade syre ¹⁾D. v. s.: sige. meg til epaa salege kon. maj., oc korne der epaa salege kon. maj. breffue oc skryuelse. Hvor dett meg haalden er, dett wed j well, oc hwo vkrestleg de mett meg vmme gieng oc twang meg der emod breffue oc segell vdaf, altt, hwatt de sielff wille laade degte oc skryue. Daa haalde de meg j Stig Porsses kamer saa lenge, att ieg dette maate faarsegele emodt alle wor loffue, rett oc fryheder oc emod kon. majt. recesse, som luder: hwelcken af adell der y rygett kome thil hannom epaa hans breffue oc skryuelse oc y en gode troe oc loffue, han skall frij, vbehyndertt kome thill sytt egett igen. Hwor er dett meg haalden eller hwatt duwer same aftwøngen breff, som j oc wel sielff kune tencke 2), oc j sielff der hosß ware, saa wyll ieg wel drag derin faar vden legde.

Kiere her Manus, saa beder ieg eder gierne, att j wylle tale kon. maj. till epaa myne ²⁾Der er glemt Ordene: vegne i — eller noget lignende. denne menyng oc om myn store erledne skade oc om myne gaare oc goß, att ieg mate dett iggen bekome oc ieg maate faarsee meg gott thill hans kon. maj., saa altt som dette faarbemelte bref indhalder. Thj hans kon. maj. wed der intet aff vden hwadtt de syre 1) faar hannem, de som meg den skade giordtt haffuer oc myne gaare oc goß fraatagett haffuer. Oc hwatt de syre 1) hans naade derfaar, dett kan wer man wel tencke, att de kune behaue myne gare oc goß oc s. 164bruge deris modwille dermett oc haalde meg saa her vden lannett fraa mett egen. Oc hwadtt de tencke, dett wed ieg wel, men dett skall der icke thilkome, der skal meg Gud j hoge hemmel thilhielsspe(!), oc skal seg beder tildrage, oc kan deris bøse menung wel korne j deris egen sack.

Kiere her Manus, att j wille giore her vdj, ligesom myn gode trøe er til eder, oc ligesom j laffuett meg j Lunde vdj Skone oc gaffue meg eders bref epaa den til sanyng, daa wy skiffte efter salege mester Age ¹⁾Udvalgt Ærkebiskop Aage Jepsen Sparre, † 1540 i Lund., myn fader broder, oc wylle gifue kon. maj. myne erledne skade oc alle denne myne gelegenheyt tilkiende, som ieg enu j dette bref bemelt hafuer, oc j wylle skryue meg, hwatt swar j fange af kon. maj. 3) her epaa oc hans nades wylle er her om, thilbage mett den same myn baade. Thj ieg haffuer inge lust lenger ad lide sleg deris modwylle 4), ad de bruge saa myne gaare og goß, skatte oc piaage myne arme bønner, farherr oc faarderfe altt, der meg tilkome, oc meg der til her vdj fremett landet fraa met egett att haalde thil sleg tering, skade oc farrderffe. Vdj hwes maade ieg kan etter thill wylige oc tienste were, wil ieg altit gerne giore. Hermett Gud almecktigeste befaled. Datum Lubeck fridagen effter passke anno 1561.

Jacopf
Spar.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Jahan Frys. 2) At komme tyl k. mt. vden leide. 3) Suar fra k. mt. 4) Motwyllig at lyde lenger.

Udskriften, der formentlig har staaet paa et særligt Omslag, mangler.

København, 16. April 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Hofklædningen til Svendene i Aar skal være askefarvet Engelst til Kjortel med samme Farve Ærmer og med det kronede F ligesom sidste Aar samt sorte Hatte og Hoser.

Orig., Seglet afrevet, Udskriften ¹⁾I Udskriften paa dette kgl. Missive mangler for første Gang Betegnelsen: „Statholder paa vor Slot København", der heller ikke anvendes paa de efterfølgende Missiver. Titulaturen i Udskriften lyder nu kun: „Ridder, vor Mand og Raad." Ovenstaaende kgl. Missive blev sendt til alle „Rigsraader og Adel, som havde Len paa Tjeneste". Københavns Len blev paa samme Tid overdraget til Herluf Trolle (se Følgebrev for denne til Bønderne i Københavns Len af 5. Maj 1561, tr.: K. Brb.). og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade gøre k. mt. clednyng. — T. o. a. L. 6, 417 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

København, 26. Juni 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at tilsige alle Riddermændsmænd, Fruer, Jomfruer, Abbeder, Priorer, Provster og dem, der har Jordegods i hans Len ²⁾Mogens Gyldenstjerne var dengang forlenet med Halmstad Herred, Høgsted og Heinekirke Len., til at møde i København Lørdag efter vor Frue Dag visitationis, som er den 5. Juli.

Orig. med Rester af paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Breff, at alde skal kome tyl herre dag — samt, med en anden Haand, Paaskriften: Mandagen nest for stj. Oluffs Dag ³⁾28. Juli 1561. bliiff lest paa Weminhøgs herrits thing, datum mdlxij. — Tr.: K. Brb.

Malmø, 31. April Juli 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Om Fælleden ved Hikkebjærg og Monstrup. Han klager over, at Peder Jude ikke tager sig af Mogens Gyldenstjernes Sager og heller ikke vil gøre Rede for dem, men skaffer sig formentlig uberettiget Fordel hos Bønderne og ikke betaler Afgifter af sin Gaard.

s. 166Jhs.

.......................................... ¹⁾Brevet er defekt; formentlig mangler et Blad med 1. og 2. Side. till thend almenning, som de aff Hickeberg och Monstrop inteppe; dog haffuer han aldrig giffuett mig ett ord till kende der om. Och haffuer ieg giffuett hannom eders ville till kende, men ingen suar haffuer hand giffuett mig, heller hand vill haffuer(!) mig med eller icke. Kere fader, som y skriffuer mig till att skulle tale med Peder Yde ²⁾Peder Jude, nævnes 1556 som Foged paa Aalborghus, 1565 som Borgemester i Landskrona., att hand skall rette eders sager vd, saa maa y vide, saa santt hielpe mig Gud, att ieg haffuer icke sett hanom siden juffll, och hand aldrig vill komme till mig eller tale med mig om eders gaffn, som ieg titt drager om kring och spør allehonde, men vill aldrig komme och rette nogen aff sagerne vden en vanuittig dreng, som som(!) skall flye om kring och bestille for hanom altingest. Och haffuer samme dreng hafftt her till dags stesse en skøge, som hand haffuer hollett paa foring paa eders bønner, bøde eders egne och Heine kircke, men y haffdet; men ieg viste dett aldrig, før end bønnerne haffuer selff klagett megett. Kere fader, haffuer och Peder Fris ³⁾Borgemester i Ronneby. selff befalett hanom mett att skulle komme till Stiernholm och tale med mig, hues hand loffuett, och dog kom slett intett, hues sager, som eder laa dog stor mactt paa huos, huilke sager her Esbern y Skurup haffuer giffuett stor klaffue paa, att slictt skall till stedes, men, kere fader, att kunde drage tter om kring alle vegne y blantt bønnerne att skulle giffue hanom huer ett las ved; siden køffuer hand aff somme ett las till. Saa mange torpere, som y haffue hos F[ull]toffte(?), de haffuer huer førtt hanom ett les ved, staffre och ris eller hues som hand haffuer s. 167y behoff till sin gaard, som han haffuer paa Heine kircke goeds, att y huerken haffuer faaett langille eller rente aff y hall annett aar. Dog kand ieg intett vidett, om y haffde vntt hanommen eller ey. Kere fader, intett anett paa denne gang, end vill haffue eder den alsommectiste Gud befalindis; y skulle alle minne dage finne mig som eders vnderdane, gehorsame och lygdige søn etc. Ex Malmø 3. sancte Oluffs dag 61.

Henrick Gyllenst.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till min kere fader her Mons Gyllenstiern till Stiernholm ganske sønligen och ydmygeligen till skreffuett.

Aalborg, 7. April September 1561.
Otte Brahe til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender en Del Fetalje, som tilhører Kongen, og beder om et Anker til Søtønden paa Skagens Rev. Fra et ved Læsø strandet Skib har han taget en Esping til Kongens Skib.

Vennliig och kiierliig heellßeenn nu och alitid forsennd mett wor Herre. Kiiere her Mogenns, frennde oc sønnderliige guode wenn, tackir iieg ether kiierliigeenn oc giiernne for allt gaat, som y meg alltid giiort oc beuist haffuir, huilckit y schulle alltid fiinde meg weluillig tiill at forschiiølle, wdi hues maade iieg ether tiill wiillge were kanndt. Kiiere her Mogenns, seennder iieg ether nu mett thette konngl e matt s schiib xxxviij lestiir mallt, iij lestiir smør, jx t r honning, xl lestiir brødtt, som konng e mat. tiilhør, at y wiille well giiøre oc lade annnamme thett oc giiffue meg enn quittannze ther paa. Kiiere her Mogenns, giiffuer iieg ether wennliigenn tiilkiiennde, at iieg epther konng e mat s beffallning haffuir ladit giiort j tønne att legge paa Skauge reff, och tiill samme tønne fattiis meg ett anckiir, huor forre beder iieg ether giiernne, om s. 168y haffuer raad tiil, at iieg kunde faa ett ancker hiid mett thette skiib. Thi at iieg kannd icke lade legge tønne wdtt, før iieg faar thett, oc schall thett were ett anckir paa vj eller vij skiippundt 1). Kiiere her Mogenns, giffuir iieg ether och wennligenn tiilkiiennde, at thett schiib, som forgiick for Lessø, som konngl. matt, fich her aff byenn, ther kom enn espinng tiill wraeg fraa samme schiib, thenn haffuer iieg tagit tiill thette konngenns schiib, the at meg fattedis enn esping 2). Kiiere her Mogenns, weed iieg intid sønnderliigt at schriiffue ether tiill, meenn hues maade iieg kannd were ether tiill wiillge eller guode, tha raader oc biuder offuir meg som offuir ethers sønnderliige guode weenn. Her mett ether Gud almectiste beffallenndis. Giiører well och siiger frue Anne mannge guode neither paa myne wegnne, oc ladiir Beate ¹⁾Hans Hustru Beate Bille Klavsdatter. siige ether baade mannge guode neither. Ex Olborgh wor frue affthenn 61.

Otthe Bradhe.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig velbiirdiig mannd och strennge ridder her Mogenns Giiølldennstiiernn tiill Stiiernnhollm, høuiittsmannd paa Kiiøbennhagenn, miinn kiierre frennde oc sønnderliige guode veenn, vennliigenn tiillschreffuiith.

Otte Brade.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Et ankker pa 6 eller 7 skypd tyl enn sø tønne.

2) Esspyng.

Flensborg, 29. April September 1561.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Paa Grund af hans Datter Ermegaards tiltagende Svagelighed har Dronningen sendt hende til hans anden Datter i Odense, for at denne kan sende hende videre til ham. Dronningen vil senere gerne tage hende til sig igen.

s. 169Dorothea vonn Gots gnaden zu Dennemarcken, Norwegen konigin, geborn zu Sachsen etc., hertzogin zu Schleßwig,

Holstein etc., graffin zu Oldenburg etc., widtwe. Vnnsern gnedigsten grus zuuor. Ehrenuester lieber besonder. Nachdem euch vor ratzsam angesehenn, das wir euch ewer dochter Armagardt wegen des bewachsenen gebrechs ¹⁾Ermegaard Gyldenstjerne (f. 1552) var svagelig. Der anvendes oftere om hende Udtrykket „gebrechlich". Hun døde ugift 1590 i Maribo Kloster. zusenden wolten, vnd das jr bey bewusten ertzten raht vnd vortragliche mittel wusten, die jr dienstlich sein solten, demnach haben wir ewerm begern mit gnedigstem willen nit entsein wollenn vnd sie an die andere ewer tochter ²⁾Sibylle, g. m. Eskild Gøje, som da var Lensmand paa Odensegaard. nach Odensehe geschickt, des vorsehens, sie ohne gefahr ferrer an euch gepracht werde. Ob wir nun gemelter ewer tochter gern allen muglichen rhat pflegenn vnd erfragen lassenn, weyl es aber euch dergestalt gelegenn, wolten wir sie nit lassenn auffhalltenn. Wir mugen aber mit gnadenn gern sehenn, das jr sie nach ewer gelegenheit vnd gefallen widerumb an vnß senden, dan euch vnd den ewern gnedigste forderung zuerzeigen sein wir mit besondernn gnaden geneigt. Datum Flensburg, den 29 ten septembr. anno 61.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem ernhuestenn, vnserm lieben besondern ehrn Magnuß Guldenstern, riternn.

Dronyng breff om Ermegard.

Iversnæs, 2. April Oktober 1561.
Jytte Podebusk til Mogens Gyldenstjerne.
Om nogle Breve, som Jesper Daa har vist hende, og som kunde komme Mogens Gyldenstjerne, hendes Mand og hendes Børn til Skade. Hun befrygter, at deres egne Breve staar og bliver ødelagt af Fugtighed.

s. 170Min ganske venlig helsen altid til skrefit met vor Hare. Kere broder ¹⁾Hun havde været g. m. Mogens Gyldenstjernes Broder Knud., taker jeg eder ganske giarne for alt ære och got, som j hafer mig bevist, hvilket j skal ale min dage finde mig godvilig att forskyle met alt, i min makt ær. Kære broder, gifer jeg eder vænlig tilkæne, att jeg var dragen til Koling om nogen ærene, som jeg hade att bestele hos kongelig magestat. Daa skref Anne Parsbere mig til, det Krestofer ²⁾Mogens Gyldenstjernes Broder Kristoffer, som var g. m. Anne Parsberg. Han døde 15. Februar 1562. laf saa hart syg. Daa skref Jesper Da mig til, att han hade stor tiltal til mig och mine børn. Saa drog jeg til Engar ³⁾Enggaard (nu Gyldensten), Skovby H. Jesper Daa Jørgensen († 1562, ugift) ejede Enggaard. och vile forhøre, hvad det skvle være. Daa lod hand mig se mange brefe, som væl kand korne eder, Krestofer och mine børn til stor skade, vden saa ær, att der kvne fines nogen brefe jmod. Kere broder, tenker for dii ett send tilet, att man kvne korne i den brefekeste och forfare, om man kvne fene der nogen gode rad; des legeste befrøkter jeg mig sare, att dii brefe blifer forderet, dii star saa i dæn mvr och ses ike til. Gvd hielpe mig, saa sant som jeg var der paa goren och saa til min egne breff, daa var der mange forderet af denom, och var finger tyk mvl paa dem. Kære broder, jeg skref eder och det til fore j arr, och jeg fek engen svar j gen, saa vel jeg være vnskyleg, om dii blifer forderet. Kere broder, fortencker mig ike, jeg omager eder saa lenge met min skrefelse. J ale dii made jeg kand være eder til vele, skal j finde mig saa vælvelig, som jeg var eders kødelig søster. Gvd aldmegtoste befaler jeg eder, hand vne mig att finde eder helbret och glad. Vile j væl gøre och seie eder kære høstrv mange m godeneter. Skrefet paa Iyfersnes torsdagen æfter santi Mekels dag arr mdlxi.

s. 171Kere broder, jeg hafer bedet eders datr Sebele, att hvn wil seie eder ale hane mere, end jeg kand skrife eder til, och begerer giarne eders gode rad der j.

Iyte Padbosk.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och vælbørdig mand och strenge ridr hær Magnvs Gyldenstiarne til Stiarnholem, min kæræ broder, ganske venlig til skrefet.

Jutte myn broder hiistru breffue.

Ahrensböck, 30. Oktober (?) ¹⁾Dateringsmaaden er usædvanlig. Med 30. Dag før November maa vistnok være ment 30. Oktober, hvilket bestyrkes ved, at der i det følgende Brev fra Henrik Gyldenstjerne formentlig hentydes til dette, der altsaa maa gaa forud for Brevet af 19. November. 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han er kommet til Meklenborg med Hertug Kristoffer, hvis Mundskænk han er blevet, beder om at faa betalt sin Gæld til Hillebrand Gyldenstjerne og om at faa nogle Penge selv. Fortæller om sin Holdning i Lifland og og beder om sin Dundyne og nogle Lagner.

Sonlig helsen nu oc altid forsent med Gud, vor Herre. Kere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommectiste Gud vnne mig det same til eder ad sperre. Kere moder, maa y vide, ad ieg er nu kommen y lante Meckelenborg med hertug Christoffer ²⁾Hertug Kristoffer af Meklenborg. oc er y hans tienniste, oc ieg tacker Gud alsommectiste, ad hand maa vel lide mig, oc er ieg hans skenck oc skencker hannom for bore. Kere moder, maa y videt, ad ieg er trenck tiil penninge, saa beder ieg eder, moder, ad y ville haffue verit mig behielpelig hos min fader, ad han velle betalet s. 172Hildebrand ¹⁾Hillebrand Gyldenstjerne Knudsen, Brodersøn til Mogens Gyldenstjerne. oc velle haffue sent mig et halt hundred daler daler(!); ieg vel med Guds hielp saa skicke mig, ad y oc al min sleckt skal haffue giede aff mig. leg for ser mig oc, ad ieg haffuer saa holdet mig y Liffland oc for min finne som en erlig karl, som ieg vel beuise med dennom, som ieg haffuer vert y led med, oc med min egen herre, oc naar denne vinter er forbi, saa vel min herre ad Liffland ygen. Saa beder ieg eder, kere moder, ad y ville haffue sent mig min dundyne, et paar lagen eller tu, faar y Liffland har man mange wnne senge. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Schreffuet til Arensbøken den xxx. dag for nouembris anno 1561.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Spor af det afrevne Segl og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

U. St.19. November 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes ²⁾Brevet er i Udskriften stilet til Faderen, indeni til Moderen..
Han beder hende betale hans Gæld til Hillebrand Gyldenstjerne og beholde hans Harnisker, da han kommer hjem til Sommer. Sender Efterretninger om Hertugen af Lothringens Intriger i Hamborg og om Peder Oxe.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, vor Here. Kere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommectiste Gud vnne mig det samme til eder oc min kere fader ad spøre. Kere moder, som ieg haffuer schriffuet min fader oc eder til om de penninge, som ieg haffuer lont aff Hillebrand Gyllenstiern, saa maa y vide, kære moder, ad ieg haffuer icke faaet dennom aff den kofmand, som hand viste mig till, men hand haffuer selff s. 173lont mig tiuffue daler, oc beder ieg eder, kere moder, ad y ville saa vel giørre oc giffue hannom samme penninge y gen. Oc, kere moder, som yeg haffuer skiffuet(!) eder til om minne harnisk, saa maa y vel beholle dennom hiemme, for saa tilig som sommer kommer, daa vil ieg komme hiem. For eritt saa, ad kongen aff Danmarck begynner naagen krig med de Hamborer, daa lader de herrer aff Meckelborg vist finne dennom, for kongen oc hertug Hans ¹⁾Hertug Johan Albert af Meklenborg. forligtes icke altug vel her til schiel, der for acter ieg icke ad fecte y mod mitt ferne land. Oc haffuer oc hertugen aff Lotteringen bøet de Hammborger til, ad de skulle intet frycte dennom, men skulle strax begynnet med kongen, hand vil strax komme dennom til hielp; for ieg talt til Hamborg med den, som hertugen aff Lotteringen haffuer vdsent, oc hand heder Loddeuick Platte. Oc Peer Oxe er hoss den samme hertug, oc haffuer hand sagt, att hand vil dode den herre fan Dono ²⁾Frederik v. Dohna, Hofmarskal, som havde faaet Gisselfeld overdraget af Kongen, se K. Brb. 7. og 8. Febr. 1561. med sin egen hand, eller han vil henge y den galle for Københaffn. Her med eder Gud befalindis. Siger min fader oc syskenne mange tusen godenetter. Schriffuet den nyttende dag nouembriss anno 1561.

Henricke Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Til sin kere fader her Mons Gyllenstiern til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Langesø, 6. April Januar 1562.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.
Han giver Mogens Gyldenstjerne Raad vedrørende Retssagen mod Lave Brahe. Om Sagen mod Jep Torsen Sparre kan han ikke udtale sig, da han ikke er kendt med Stævninger udenfor Riget.

s. 174Mynn ganndske wennliig och kierliig helßenn etther nu och altiide forßenndtt mett Gudtt. Kiere her Mogenns, frennde och synnderlige gode wenn, tacker ieg etther ganndske kierligenn och giernne fore alt gott, j meg j mannge maade giortt och beuiist haffuer, huilckett ieg ganndske kierligenn och giernne medt etther igienn forskylle och forthienne wiill medtt alt, hues gode wdj mynn formuge were kanndt. Kiere her Mogenns, som j skriiffuer meg tiill, att her Lauge Bragde haffuer nu faaett sinn forfylling beschreffuit till lanndstingett, och mennte ther fore, att hanns budtt skulle haffue werit hoß meg ¹⁾Anton Bryske var Rigens Kansler. om wiidere forfylling eptther rigenns rett, oc j ther fore wiille haffue giennbreff ther emodt, om hanndt haffuer faaett forfylling, och ther som hanndt icke enndt nu haffuer faaet forfyllingenn, tha wiille j dog haffue et giennbreff wdj sagenn j forraaedtt, saa giiffuer ieg etther wennligenn tilkiennde, att hanndt eller hanns budt icke endt nu tiill thenne dag haffuer werit hos meg ther om, menn ther som hanndt hagde faaett forfylingenn, skulle ieg straxtt haffue senndt etther fogett et giennbreff och bestillitt medtt Eskell Gøye, att thedtt straxt skulle komit fram. Och kanndt j icke faa giennbreff j sagenn, føre enndt hanndt tager lagdags breffuenn, thj manndt icke kanndt wiide att skriiffue datumett j giennbreffit, wdenn thedt tagis eptther lagdags breffuenn, oc j ther fore kunde bliiffue beskoffit. Menn nar her Lage tager sinn forfylling, wiill ieg sennde etthers fogett et giennbreff, saa j icke skall bliiffue forsømptt ther fore. Och wor etthers fogett her hos meg j dag medtt etthers breffe. Kiere her Mogenns, haffuer ieg igiemmelseett the artickler, j sennde meg, tha tyckes meg, the duuger well alle samenn att framsette wdenn thedt fyrste artickell, j skreffuit haffuer, som ieg haffuer afftegnit medtt a, thedtt siunes meg aff s. 175mynn ringe forstanndt attj maa lade bliiffue wde, thj thedtt er liige som j wiille pante either sielff wtt. Som j och skriiffuer, om thet er nock, j framsennder the besiglett kopiier aff etthers hoffuit breffue, saa raader ieg either, attj sennder etthers hoffuit breffue fram medtt ett wiist budt; thij att ther som j antuorder thennum thenn, som wiiß er, tha kanndt j well fannge thennum hiem igienn medtt Guds hielp wdenn fare och skade. Thij ther som her Lage kanndt fannge nogenn medganng, tha skall hanndt well begynnde att sette høgtt paa medtt ald thenn dell, handt kanndt, och er ther ganngenn enn dom for koningenn, att huem som wiill winde nogett, tha skall hanndt haffue sinne hoffuit breffue tilstede, som j well sielff wedtt. Som j skriiff[uer], att lanndsdomer siger, j skulle kalle Iep Tordßenn tiill Ly[beck], som hanns brofell skulle were, och j ther fore wiille wiide, huad ieg [ther] wdj raade etther, saa wedtt ieg inntedtt wdj thenn sag etther att raade, thj ieg er wdj thenn sag wforfarenn att kalle nogenn wdenn rigett, medenn j maa ther om beraade etther sielff medtt etthers wenner. Och som j och skriiffuer meg tiill, att lanndsdomere wiill haffue kaast och thering aff etther, fore j steffnnt hanum for koningenn, saa wedtt ieg icke anndit att raade etther j thenn sag, enndt som recesßenn formelder, som j sielff forfare kanndtt. Och som j skriiffuer om Iep Tordßenns sag, saa siuntes meg, att thedtt hagde werit gott, ther hagde werit giortt enn ennde paa fore xx aar siidenn etc. Kiere her Mogenns, som ieg och formercker j etthers skriiffuelße, att Gudt almectiste haffuer haardeligenn straffit etther medt sit haarde riiß, saa kiennde Gudt almectiste, att thedtt giør meg saare wnnt och er meg liett att høre, menn Gudt almectiste wiill dog framdriiffue sinn gode wiillige; dog thenn euiige Gudt were loffuit, ieg formercker, attj er enndt komenn tiill etthers sundehedtt igienn, huilckett meg er ganndske kiertt. Kiere her s. 176Mogenns, wdj alle the maade, ieg nogenn thiidtt kanndt giøre nogenn thenn dell, etther tiill ere och gode were kanndt, skall j altiide finde meg ganndske goduillig och wspart, som etther bør att finde etthers kiere frennde och synnderlige gode wenn, kiennde Gudt almectiste, som ieg etther nu och altiide wiill haffue befallit. Och giører well och heiser etthers kiere høstrue och børnn medtt mange gode natther paa mynne wegnne. Schreffuit paa Lanngeßøø hellige thre konnge[rs] dag anno dominj 1562.

Anthonis
Bryske.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift:)

Erlliig welbyrdiig manndt oc strennge ridder her Mogenns Gyllennstiernn tiill Stiernnholm, sinn kiere frennde och synnderliige gode wenn, ganndske wennligenn tilschreffuit.

Anttonij Briiske.

Tr.: D. Mag. 4. R. V. 342 ff.

Wittenberg, 6. April Januar 1562.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Frans Gyldenstjerne har uden hans Vidende forladt sin Lærer, og da han ikke vil studere, beder Dr. Maior sig fritaget for Tilsynet med hamog beder Mogens Gyldenstjerne kalde Sønnen hjem. Han spørger om de Aarspenge, hvorom der er givet ham Haab. Han har ikke faaet Svar paa sit Brev og Regnskab fra sidste Efteraar over de ham tilsendte Penge.

Gottes gnade durch Iesum Christum vnsern einigen warhafftigen heiland sambt wunschung aller seliger wolfart in diesem neuen iare. Gestrenger, ehrnvester, großgunstiger herr vnd förderer. Ich weis e. g. nicht zcubergen, das Frantz one mein vorwissen von seinem magistro, dem Ostio, welchem ich jm beuolen, hinweg geczogen vnd nu sein eigen herr sein wil, gibet nichts s. 177meer auff mich, hat auch on mein wissen ein boten zcu e. g. abgefertiget, vnd wie wol ich jme sein gelt zcu rate halte, das er nichts vnnuczlichs verthue, jedoch werde ich bericht, das er an andern enden auff borge. Dieweil er den nicht wil noch gedenckt zcustudiren noch iemands gehorsam zcu sein vnd alles gelt alhie vnnuczlich vorczeret wird, auch zcubesorgen, das er etwan möchte beschediget werden, dieweil er zcu nacht offt vff der gassen vmblauffet, vnd kein straffen vnd vermanen bei jm mehr helffen wil, bitte e. g. ich gancz freuntlich, e. g. wollen mich der sorgen benemen, welche ich bisheran ettlich jare vor jn hab tragen vnd viel muhe mit jme haben mussen, dan ich, Got lob, nu mit zcimlichem alter vnd vielen andern geschefften beladen vnd, weis Gott, so wissens auch viel erlicher leute alhie, das ichs mit Francisco gerne gut gesehen. Es wil awer nicht sein. Darum werden e. g. darauff bedacht sein, das Franciscus zcum förderlichsten von hinnen abgefordert, [a]uff das der schulden vnd vorgeblichen zcerung nicht mehr werden. Kein laster oder vntugend habe ich an jme nicht vormargkt, allein das er mehr lust zcue geselschafft den zcu den studijs hat vnd das gelt gering acht. Bitte auch, e. g. wolle mir dis mein schreiben zcu gut halten, dan ich die warheith schreibe vnd habe e. g. auch Francisco selbs zcum besten solches alles nicht wollen noch sollen verhalten, vnd bin e. g. in allem andern, so viel mir muglich, zcudienen gantz willig. Nach deme ich auch noch kein antwort des jerlichen gnaden gelts wegen bekomen, habe ich derwegen den auch gestrengen vnd ehrnvesten herrn Herolffe Troll, rittern etc., bei Scherffen, diesem boten schrifftlichen erynnert, dieweil mir s. g. dieser sachen halben gute hoffnung haben lassen zcu schreiben. Bitte e. g. wollen durch schrifften zcum wenigsten, do solches personlich vnd mundlich nicht geschehen kunte, gegen kön. mt. oder auch wolgedachten s. 178herrn Herolffe Troll oder andern gunstige furderung erzceigen. Habe auch den vorgangenen herbst bei Sturtzkopff e. g. geschrieben vnd rechnung von den 100 entpfangenen taler sambt den quietantzen zcugeschickt. Bericht mich Sturtzkopff, das er solches alles e. g. von Rostock zeugeschickt vnd daselbs vff antwort vnd das ienige, darauff e. g. mir zcuuor zcuschicken vortrostung gethan, sechs wochen lang gewartet, awer nichts bekomen. Vorhoffe, e. g. werden mich berichten, ob solches e. g. behendiget. Ich bitte den vater vnsers herrn Iesu Christi, das er e. g. sambt allen den iren gnediglichen beware. Geben zcu Wittembergk am tage der Offenbarung Christi, welchen man den tag der heiligen dreien kunnig nennet, anno 1562.

E. g. williger
Georgius Maior, doctor.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnnd ernvhesten herrn Magno Guldenstem zu Sternholm, ritter, meinem groß gunstigenn herrnn vnnd furderer.

Anammet fra dochtter Mayer 12. marcij anno 62.

Stjernholm, 27. April Januar 1562.
Mogens Gyldenstjerne til Sten Eriksson Leijonhufvud.
Han beder Sten Eriksson hjælpe sig til at faa tilbagebetalt nogle Penge, som han har laant afdøde Christoffer Andersson.

Mijn wenlig helssen forsent met Wor Herre. Kerre her Sten, siinderligen gode wen, gyffuer ieg etter wenligen tijl kende, at ieg har lant sallige her Crystoffer Andersse ¹⁾Christoffer Andersson, svensk Rigsraad. et halt hunder kroner, ten tijd hand drog her i gemmel s. 179landet; oc haffde ieg ten tijdt haft fler pendinge hos meg, haffde ieg gerne vntset hanom ter met. Om ennw om(!) nogen god mand korne af fremet land tijl meg, wijlle ieg icke forlade hanom, om hanom trengde. Oc sender ieg etter her Crystoffers bref oc handscrijft, som i kwne selluff see, huor ter om er, oc i huor lang tijd jeg har ombort mijne pendinge. Beder jeg etter, kere her Sten, i wijlle delle etters gode rad met meg i tenne sag, at ieg matte korne tijl mijn betallijng, oc i wijlle scrijffue meg tet tijl. Kwne i nogen tijdt bruge meg etter tijl gode, da skal i fijnde meg wijllig met, huad ieg gøre kand. Her met wijl ieg haffue etter Gud befallet. Ex Stierneholm ten 27. dag januarij anno 1562.

Magnus Giildenstiern
tijl Stiernholm ritter.

(Bagpaa: Udskriften:)

Ten edelle erlig oc wel biurddiig her Sten Erickson tijl N. oc høuismand pa N., wenligen sends tette breff.

Egenhændig Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 3. Februar 1562.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.
Han giver Mogens Gyldenstjerne yderligere Raad vedrørende Sagen mod Lave Brahe og om Jakob Mogensens Regnskab.

Mynn ganndske wennlig och kierliig helßenn etther nu och altiide forsenndt mett Gudt. Kiere her Mogenns, frennde och synnderliige gode wenn, tacker ieg etther ganndske kierligen och giernne fore alt gott, j meg altiide j mannge maade giortt och beuist haffuer, huilckett jeg ganndske giernne medtt etther jgienn forskylle och forthienne wiill medt alt hues gode j mynn formuge were kanndtt etc. Kiere her Mogenns, som j skriiffuer meg s. 180tiill, om her Lauue Bragde ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 173. haffuer ennd nu faaett lagdags breffue offuer etther, saa giiffuer ieg etther wennligenn tilkiennde, att hanndt enndt nu inntedt haffuer werit hos meg ther om. Menn ther som hanndt tager forfylling offuer etther, thenn stundt ieg er her wdj lanndit, wiill ieg sennde etther et giennbreff medt mitt egit budt, och tager hanndt forfyllingenn j Fyenn, tha wiill ieg antuorde antenn Eskell Gøye eller Rasmus Suerckj giennbreffuit, och maa j wiist forlade etther tiill, attj icke skall bliiffue forsømptt her wdj. Sameledis som j skriiffuer meg tiill och er begierenndis mit raadtt, hure j skall forhanndle etther sag medtt lanndsdomere fore thenn kaast och theringe, hanndt haffuer ladit etther kalle tiill herritzting fore, saa wedt ieg icke anndit att raade etther her wdj enndt, som j sielffue kanndt leße wdj receßenn och raadslaa etther medt hinnde. Medenn meg siunes raadelig were, attj lader etthers budt tage ware paa att møde tiill herritzting, nar hanndt esker, medt noget guldt och pennige och biude seg j rette och begiere enn dorn paa, huadt j bør att wdlege hannum medt rette for same kaast och thering, och biude tiill att straxt wiille wdleg och rette fore etther och lade etthers budt wdj liige maade møde tiill lanndsting och biude seg wdj rette och begiere dom fore seg, hure møgett och huadt j ere hannum pligtige att wdlege, och att wiille rette fore etther. Och ther som herritzfogdenn och huem hanndt setter tiill lanndsdomere j tenn sag icke wiille døme, huadt j bør att giiffue hannum medt rette, tha setther ieg sagenn hiem tiill thennum igienn, thj the ere thes pligtiige att døme. Och ther som hanndt komer enndt skønnt saa lanngtt medt sinn forfylling, att sagenn komer inndt fore rigenns rett, att j skall wdlege hannum, tha kanndt handt dog icke faa saa møgett eller huadt hanndt wiill begiere, s. 181medenn gode menndt, som skall were riide menndt j thenn ßag, the skulle wurdere thenn kaast och theringe och wdlege hannum thenn, som ligligtt kanndt were, och tha kanndt manndt wdlege gods och anndere wore, huadt hanndt wiill. Och som j skriiffuer meg tiill om Jacop Mogennßenns ¹⁾Sikkert den Jakob Mogensen, der i en Herredagsdom af 27. Juni 1561 i Sagen mellem Mogens Gyldenstjerne og Jørgen Tidemand til Hagelese omtales som en uægte Søn af Mogens Clausen Rosenkrantz, og som efter dennes Død gik i Jørgen Tidemands Tjeneste. Jakob Mogensen havde efter Mogens Gyldenstjernes Paastand stillet ham Borgen for, at han vilde blive til Stede og gøre Rede for Mogens Clausens efterladte Gods, Guld og Penge, „ti han vidste al hans Handel". Dommen gik Mogens Gyldenstjerne imod. Se Herredagsdombog 8, fol. 79 b ff. regennskaff, saa wedt ieg icke anndit att raade etther j thenn sag eptther thenn dorn, her giick j Kiøbinghagenn therom, enndt j faaer att anname hanns regennskaff etc. Kiere her Mogenns, wdj alle the maade, j wedt att bruge meg etther tiill willige och gode antenn wdj thenne etthers sag eller j anndre maade, skall j finde meg, som j bør att finnde etthers siegt, byrdt och synnderlige gode wonn(!), kiennde Gudt almectiste, som ieg etther nu och altiide wiill haffue befallitt, och giører well och heißer etther kiere høstrue medt mannge gode natther paa mynne wegnne. Schreffuit wdj Kiøbinghagenn tiisdagenn nest eptther kynndermøße dag anno dominj 1562.

Anthonis
Bryske.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig welbyrdiige manndt oc strennge riider her Mogenns Gyllennstiernn tiill Stiernnholm, sinn kiere frennde och synnderlige gode wenn, ganndske wennligenn tilschreffit.

Antonij Briiske. Anamet 15. dag februarij.

Tr.: D. Mag. 4. R. V, 344 f.

København, 5. Februar 1562.
Sten Eriksson Leijonhufvud meddeler som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Brev af 6. Januar, at han har sendt Kopien af Christoffer Anderssons Gældsbrev til dennes Enke.

Min wenlige heißen med Gwd och huad gott helst y min formogen ware kan. Kere her Monß, beckande gode wen, jag hafwer beckomett eder schriffwelße ¹⁾Nr. 175 ovfr., liydenes om nagre gell, ßom ßallige her Christofwer eder skall hafwe blefwett skylig etc. Kere her Monß, ßa haffwer jag forskickett then copia aff her Christofwers breff opp till then erlige frv, hans efftterleffwerske, och gifwet henne ßadan eder anfordrinng till kenne, och forßer mig, hon eder ßielff till schrifwendes warder och forskaffwendes, atty til eder betalning korne mage, hwilckett, kere her Mons, jag eder till ett wenligtt ßwar icke hafwer wist att forholle. Her med eder Gwd befalendes. Aff Kopenham then 5. febriari etc. 62.

Sten E. Leih.
tyll Grefftznes.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbordig man strenge rider her Mons Gyllenstierne till Stiernnehollm wenligen.

Her Sten Ericksen tyl Gresthnes.

København, 8. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at lade de Svende, hvormed han er pligtig at tjene Riget, i Aar klæde i sorte Kjortler, sorte Halte og røde Hoser og med samme Mønster og Farve i Ærmerne som forgangen Aar. s. 183Orig. med paatrykt Segl, Udskriften ¹⁾I Udskriften til dette Miss. er for første Gang anvendt Titulaturen: Embedsmand i Heinekirkes Kloster. og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om clednijng. — Tr.: K. Brb. ²⁾I K Brb. er under 9. April efter Orig. trykt et Missive til [Hr. Mogens Gyldenstjerne] om Lauritz Bøssestøber. Dette Missive, der er meget medtaget, og af hvis Udskrift kun kan læses Ordene: Oss elsk e. erlig ..... oc embitzm .... maa imidlertid være stilet til Herluf Trolle, der var Lensmand paa Københavns Slot til 1. Maj 1562. Orig. er nu flyttet til hans Privatarkiv.

Frederiksborg, 13. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at købe 50 Øksne til Opstaldning paa Kongens Ladegaarde Fauerholm, Ebbelholt og Esserom.

Orig. med Kongens Underskrift, Rest af paatrykt Segl og Paaskriften: Bleff dett breff løst neste thingh either ste. Wolborg dag. — T. o. a. L. 7, 108. — Tr.: K. Brb.

Esrom, 18. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at rette sig efter Kong Christian Ill's Brev, hvorefter Peder Kock, der har faaet det ene Ben skudt af, skal have Underholdning med Klæder og Føde paa Livstid i Heinekirke Kloster, og ikke gøre ham Hinder derpaa.

T. o. a. L. 7, 119 b ³⁾I Langebeks Diplomat. findes i Pk. Danmark 1562 en Afskrift efter en beskadiget, vistnok ikke mere bevaret Orig., i hvilken Datoen manglede.. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 5. April Maj 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne, Herluf Trolle og Korfits Ulfeldt.
De skal selv forhandle med de Berggeseller, som Kongen har skaffet dem fra Sachsen til deres Bjærgværk i Skaane.

T. o. a. L. 7, 134. — Konc. — Tr.: K. Brb. og udførligt i Kiøbenh. Selsk. Skrifter VII, 424.

Frederiksborg, 14. April Maj 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Tilladelse til at sende et Par levende Øksne til hans Vært i Lübeck Didrick Gise.

T. o. a. L. 7, 144. — Tr.: K. Brb.

U. St. og D. [før 23. Maj 1562(?)].
Mogens Gyldenstjerne til Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke.
Han tilraader Ægteskabet mellem hendes Datter Karen Gyldenstjerne og Jørgen Marsvin og raader hende til ikke at lade Datteren afgøre denne Sag, da det er Forældrene med Slægt og Venner, der plejer at afgøre sligt, og Jørgen Marsvin er en fin Karl under gode Forhold.

Mijn wenlig broderlig helssen forsent met Wor Herre. Kere fru Helwyg, siister oc ganske gode wen, nest ald tacksygelsse gyffuer jeg etter wenligen tijl kende, at jeg har tallet met etters siistre oc broder Crijstoffer Gøye, huy ter icke gørs en anden ende pa met mijn sallige broder datter Karine, hun woxer nu fast tijl alder, oc ten gode erlige man Jørgen Marsuijn har tallet etter tijl om etters datter Karine, tes lijgeste met hendes nest slegt pa ferderne oc møderne oc fange dij suar, som hand har begeret, ter tijl fanget etters samtiicke at jndløsse af hendes federne gods, som har standet vdij pant. Sa mercker ieg oc, at ten gode mand wijlle gerne haffue hende hiem, som tijlbørligt er. At tet nu forlenges for hanom, ter kand jnttet got komme af. Er meg oc tijl kende gijffuet, at i ere her om tijltallet oc i skulle haffue suaret, tet skal stande tijl hender selluff, huad hun gøre wijl. Tet pleiger icke sa at gange tijl. Fader oc moder met neste siecht oc wenner pleiger at rade for gijftermoel. Ihuor dij haffue selluff rad, ter er inttet got fuld s. 185eptter. Terfor beder ieg etter, kere siister, i wylle betencke etter oc lade gøre en ende pa sagen met tet første. Tet wijl ieg fuldkommeligen haffue rad etter, pa tet her icke skulle komme andet vndt eptter i fremtijden. Jørgen Marsuijn er en fijn forsøgt karl, har en nadiig oc gunstig herre oc kunge oc har Gud oc noget selluff, en god seede gard i Skanne oc en vdij Fiin ¹⁾Dybæk (Vemmenhøgs H.) og Hollufgaard (Aasum H.).. leg kand icke tenche, huar hun kan forbedre seg; wijste ieg tet, da wijlle ieg gerne rade ter tijl, som ieg plychtteg er. Terfor beder ieg etter, kere siister, i icke wijlle helder gange af mit rad oc icke helder fortenche meg i tenne mijn scryffelsse, men taget i ten beste menijng, som tet er guort. Oc beder ieg etter, kere siister, i wijlle scryffue meg suar tijl igen oc altijdt rade oc byude ouer meg som etter bør. Her met wijl ieg haffue etter Gud befallet etc.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Delvis tr. i Gustav Bang: Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle S. 37, Note 1, og Troels Lund: Danmarks og Norges Historie. 1. Udg. IX, S. 144ff.

U. St. og D. [før 23. Maj 1562].
Mogens Gyldenstjerne til Karen Gyldenstjerne.
Han tilraader hende indtrængende efter Slægts og Venners Raad at ægte Jørgen Marsvin, hvis hun herefter vil have Godt af dem, da de bedre kan bedømme hendes Vel end hun selv.

Mijn wenlig helssen nu oc altyd kerlig forsent met Wor Herre. Kere Karine oc kere broder datter. Som tu wel wijdst, at ten erlig mand Jørgen Marsuijn har lat tallet tijn moder tijl oc saa tijn neste slegt pa ferderne oc mødderne oc begerret teg tijl ten, som hand wijlle leffue hos tijl sijnd dødag, hand har fange gode fortrøstelig suar af tijl ²⁾Fejlskrift for: tijn. moder oc nest siecht, som før er s. 186scryffuit ¹⁾Konc. har: scryc t, med Forkortelsestegn mellem c og t.. Nu opholles sagen oc forlenges oc gijffues skudsmal ind pa teg, attu skulle nu selluff forhijndre, at tet icke gar for seg, som hans beger er. Nu rader ieg teg som ten, tijn neste werig er eptter lauen, attu nu icke ganger af tijne weners rad, oc liider tenom at, sa frempt attu her eptter wijlt haffue gat af tijn wenner, forlad teg ter tijl. Tijne wenner kwne alt bedre betencke tijn lang welfart oc bestand, en tu selluff ennw gøre kand, oc liider tu icke tijne wen at oc tet gynge anderslunde enn wel i fremtijden, da kand tu icke sijge andet, en tu jcke har fuld tijne wenners rad, huylcke ieg vdij en god menijng icke har kund forlade at gyffue teg tijl kende. Oc skalttu altijd fijnde meg for tijn wijllige faderbroder, huad ieg teg tijl gode gøre kand. Beder ieg teg, attu wijlt scrijffue meg suar pa tette breff tijl jgen. Hermet wijl ieg haffue teg Gud befallet etc.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Tr.: Troels Lund: Danmarks og Norges Historie 1. Udg. IX, S. 144 ff.

Ormholt, 23. April Maj 1562.
Fru Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun afviser hans Raad angaaende et Giftermaal mellem hendes Datter Karen Gyldenstjerne og Jørgen Marsvin. Om noget Gods, som han har begæret af hende.

Mynn wenliigh søsteliigh helßenn forßenth medt Wor Herre. Kiere her Mogens och kiere broder, tacker ieg ether for megith gotth, som y megh giørth och beuist haffwer, huilcket iegh wiill gierne forskylde medt ether y alle de made, jeg wedt ether tiill willig kand werre. Kiere broder, som y schriffwer meg tiill och raader meg, atth ieg skall giøre enn ende medt Jørgenn Marsuynn s. 187och Karine, saa er jegh icke tillsiinds atth wiill giøre hendis brølup, før hunn er tyffwe aar. Som y och schriffwer, atth y wilde raade meg, atth ieg skulde giøre en ende paa sagen medt thett første, paa det ther icke skulle komme andet onth effter y framtydenn, saa hobis meg, det der kandt inthet onth komme effter, for hun er saa godt som handt. Kjere broder, wiill ieg gierne giffwe eder breff, som myne andre søskinde haffuer giort, paa det gods, som y schriffwer megh till om, førsth jeg kommer eder sielff tiill ords. Beder jeg ether gierne, deth y icke wiill fortencke meg, det y icke nw faar thet. Her medt will jeg nw och alle tide haffwe eder then almechtiste Gud beffalendis. Lader Karine sige ether mange gode natter. Schreffwedt paa Wormholt hellige treffoldigheds affthen anno dominj 1562.

Heluigh
Gøye.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdige mandt her Mogens Gyldenstiene till Stierhollem, mynn kiere broder, wennligenn tilschreffwith.

Fru Helwyg Gøye.

Delvis tr.: Gustav Bang: Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle S. 37, Note 1, og Troels Lund: Danmarks og Norges Historie 1. Udg. IX, S. 146.

Aalborg, 24. April Maj 1562.
Fru Jytte Podebusk, Knud Henriksen Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Den Brevkiste, som han har skrevet om, vil hun lade bringe til Iversnæs, saa snart de opblødte Veje er blevet tørre nok. Hun vil da ogsaa straks drage til Sjælland med sin Afgift og levere den til Anders Banner eller hans Bud.

Søsterliig kierlig hellßenn altiidt tillschreffuenne mett Wor Herre. Kierre broder, neest mynn wennlig tacksiigellse s. 188for alt erre och guode, huiilckett ieg giernne for skiiulle will met huis gode y mynne magt kand werre, kierre broder, fick jeg ethers schriiffuiillse nu hiid tiill Alboriig om thennd breffue kiiste ¹⁾Mogens Oyldenstjernes Fader Henrik Knudsen Gyldenstjernes Brevkiste; se det efterfølgende Brev fra hendes Søn Henrik Knudsen Gyldenstjerne og ovfr. Nr. 170., thet jeg skulle laade førre thenn till Fyun; thaa wiille jeg thett giernne giørre thet allerførste meg mogeligtt, enar thete wanndelob erre forlobenne, thij thenne stuorre regne haffuer bløtt alle steed, att mand ickij well tør wagge sig wiid att wanndree mett kiistenn, førennd thett noggett mierre forløber siig. Saa wille jeg anntuorde Anne ²⁾Anne Parsberg, Enke efter Christoffer Henriksen Gyldenstjerne. thenn paa Jffuerßnis och wille strax dragge offuer tiill Sellandtt mett mitt augifftt, och wiille jeg møøde ther huos, enar annthenn ethers suoger ³⁾D. v. s.: Svigersøn Eskil Gøje, som var g. m. Sibylle Gyldenstjerne. och Anders Baner ⁴⁾Søn af Mogens Gyldenstjernes Søster Margrete og Erik Eriksen Banner. thieris ledelighedtt kand begiffe siig saa, eller och att ethers egnne bod kunde werre ther huoss. Kierre broder, ieg will nu ickij lennger wmagge ether mett myne schriiffuiillße, menn wdj alle thy maade, jeg kand were ether till wilgi eller gode, skall y finde mig som ethers wilige søsther met alt gode, y mynne magt kand werre. Her mith ether Gudt beffaellenndis. Gøør well och sige ethers kierre høstrue och børnn mange m gode nather paa mynne wegne. Lader myne børn sige ether alle mannge m gode nather. Datum Alborig thenn 24. dag maj aar mdlxij.

Jøthe Paadbuusk.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdiige manndt och strennge ryder her Mangnus Giilldennstiernne tiill Styernneholleem, mynn kierre broder, gantzk wenligen tilschreffuit.

Fru Juttes breff om wor breffkyste.

Aalborg, 25. April Maj 1562.
Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Han forsvarer sig i Anledning af Mogens Gyldenstjernes Brev om dennes Faders Brevkiste paa Aagaard, skriver om den Trætte, som Anders Banner agter at begynde om Fønsskov og om Jørgen og Otte Gyldenstjernes Gældsbrev samt sender ham et foreløbigt Brev paa nogle Penge.

Mynn gannsche wennlig kierlig hellßenn nu och altid forßennd met Wor Herre. Kierre her Mogenns och kierre farbroder, tacker jeg ether gannsk storligenn och gierne for alt erre och gode, som y haffuer mig beuiist, huiilcke y skall alle mynne dage finde mig gannske welluiligenn och redbornne thet att wille forskiulle mett huiis gode y mynne fatige magtt och formoge were kand. Kierre her Mogens och kierre farbroder, giffuer jeg ether gannske wennligenn till keennde, att nu y diße dage er ethers schriffuillse komitt mig till heennde, wdj huilcket schriffuillse jeg formercker, atty skulle wer kornene vdj forfaring, att etthers salige faders ¹⁾Henrik Knudsen Gyldenstjerne († 1517). breff kiiste, som stannder paa Aagaardtt, skulle were att befrichte, att thij breffue skulle werre noggett att skaade. Som y ochsaa giffuer till kennde, att ther som y haffde hafftt thennom wdj ethers giemer och forwaringe, thaa skulle thett ickij haffue skeed, kierre farbroder, saa giffuer jeg ether siellffuer att betencke, huad mig warre mougligt att giørre ther wdj, efftherthij atty och mynne saelige fader ²⁾Knud Henriksen Gyldenstjerne, der vistnok var død 1560. Hans Dødsaar opgives ofte til 1568, antagelig efter Indskriften paa Ligstenen over ham og Jytte Podebusk: „Da man skrev Femten hundred tredsindstyve og otte, Sov Han hen i Herren af Helsotte. Paa Vesterviig Closter, Den høylærde Mand, Den 8 Dag Decembris udgav Hand sin Aand." (Chr. V. Hertel: Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedral-Kirke. Aalborg 1810. II. S. 46). Dette Aarstal maa imidlertid være urigtigt, idet der allerede 24. Januar 1561 i et kgl. Missive til „Fru Jutte Knud Gyldenstiernis efftherleuerske" (T. o. a. L. 6, 391) gives denne Meddelelse om, at Jørgen Barnekow maa indløse fra hende Lund Slot paa Mors, som hendes Ægtefælle havde haft i Forlening, og Knud Gyldenstjernes anden Forlening, Vestervig Kloster, ved Forleningsbrev af 22. Febr. 1561 (R. o. a. L. 7, 185 b) blev overdraget til hende. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at Gravstenens Aarstal er urigtigt. och andree s. 190haffuer thennd forsiigellett. Disligist som y och schriffuer och er begerenndis, att same kiiste mothe komee till Fiønn mett thett aller første, kierre faderbroder, saa wille jeg giernne rette mig epther same ethers wilge och forskaffe thet saa, att same kiiste skall korne ther hedenn mett thett aller første, och thaa siellffuer wille jeg och møøde ther samee tidtt, enar ethers sønn Eskilld Giøø och Anders Banner thieris tid faellder att kand werre ther huos. Disligeste som y ochsaa schriffuer mett then trete, som Anders Banner achther att wille begiønnde paa Fiønnskouff, saa forhobis mig well neest Gudz hielpp, att nar hand taeller till, thaa fanger y well raad att suarge hannem och kiennder oss andree ochsaa ett got raad. Menn ther som Annders Banner wille thenncke siig rett om, thaa siøniis mig, att hannd haffuir well skieli; meen ther som thett jo ickij andet skee kand, ennd hand wille thretthe mitt ether och oss aelle, thaa siønis mig beest att were paa paa(!) ether gode behaaffuee, att mand byuder wdleeg tiill effther wor jødskee louff, och ther som vy thett giørre, thaa gannger ther ickij rebb mierre paa. Kierre farbroder, som y ochsaa schriiffuer mig till om thenn gielld breff, som mynn salige fader anamitt till siig, som lyuder paa thenn gielld met mynn salige farbrødere Jørgenn Gilldenstierne och Otthe Gilldennsthiernne, thet will jeg alsamen laade bestannde, indtill Gud will, att jeg maa taelle mett ether, forhobis mig ochsaa neest Gudz hielp, att jeg skall were huos ether indenn enn stackid tidtt. Kierre farbroder, som y ochsaa schriffuir mig till om thenn breff paa thij penndinge, saa kand jeg, kierre farbroder, aldrig fulldtacke ether bode for thett och andet

s. 191gott, och sennder jeg ether nu ett andett breff mett thenne ethers suendt och bedenndes ether giernne, atty wille were till friidz mett thet, indtill Gud will, jeg taellir mett ether siellffue, saa skall y fange ett andet, som ether bør att haffue. Kjerre farbroder, nu will jeg ickij lennger bemøøde ether met mynne schriffuellse, menn will alle mynne dage findes saa welluiligen att gøre och lade, huis ether løfft och kier er, som y war myn egne kiødelig fader, saa santt hielppe mig Gudtt, huilcket jeg will nu och altid haffue ether och ether kierre høstrue och børnn euindelig befalendis. Giør well och sig myn kiiere morsøster mange m gode nather paa min wegene. Ex Alborig mandagen epther helig trefoldighet søndag aar etc. mdlxij.

Henndrick Gylldennstiernne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdiige manndt och strennge rydeer her Manngnus Giilldennstiernne tiill Styernneholm, mynne kierre faderbroder och besønnderlige guode weenn, wennlige.

Herick Giildenstiern, myn brodersøns breff, som Herick Ottz førde.

Vestervig, 20. April Juni 1562.
Fru Jytte Podebusk, Knud Henriksen Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun spørger ham til Raads i Anledning af, at Hildebrand Gyldenstjerne har begæret hendes Datter Karine til Hustru. Hun har ikke selv kunnet rejse med Brevkisten til Fyen eller tage til Sjælland, da hendes' Datter Anne er blevet meget syg. Om Jørgen og Otte Gyldenstjernes Gældsbrev.

Min ganske venlig kiarlig helsen altid til skrefet met Vor Hare. Kere hær Magnus, broder och sønderlig gode væn, taker jeg eder saa ganske giarne for alt ære och s. 192gode, som j hafer mig bevist, hvilket j skal ale min dage finde mig godviligen att for skyle met alt, i min makt ær. Kere broder, gifer jeg eder vænlig til kænde, att Hilebrand Gyldenstiarne hafer nv jen tidlang talet mig til om min dater Karine, daa hafer jeg altid gifet hanom for svar, att nar jeg taledes alerlig til af hans slekt och væner, daa vile jeg tage same tale til mig och gife henes slekt och væner det til kæne. Nv lod hand tale mig til j pens markend, daa gaf jeg hanom for svar, att jeg vile ofer til Sælend nv att sante Hans dag met min afgift, och daa vile jeg rade met hienes slekt och væner och gife hanom svar. Nv hafer jeg des vare fanget stort forfald, dii min dater Anne ær blefne saa hart syg, att jeg saa snart ike tør drage fra hener, ike heler tør tage hiner j lvkten. Nv kom Hilebrand hid til klosteret ¹⁾Vestervig, hvormed Jytte Podebusk var forlenet. j gor och ær begerendes svar, som jeg hade lofet hanom til sante Hans dag. Daa hafer jeg svaret, att jeg vile skrife henes væner til der om, och det første jeg fik bod jgen, skvle hand fange svar. Kere broder, saa beder ieg eder giarne, att j vil dele eders gode rad met mig j dene sag, som bade hvn och jeg tror eder til. Kere broder, som j skref mig til j sist, att jeg vile lade den bref kiste korne til Fyn, der skule eders svager Eskel Gøe være hos, saa hade jeg mit bod hos den gode mand, nar hans lelighed saa kvne begife sig; daa skref hand meg til, att han var til fres, nar det var, først det var æfter iii heler fire dage æfter sante Hans dag. Saa lod jeg hente kisten hid och vile sæl fvlt den til Fyn. Nv kand jeg ike for min daters skyld korne saa snart dit, men jeg vil met Gvds hielp enten sæl hæler mit vise bod korne dit met den. Min kære broder, saa vil jeg nv ike lenger omage eder met min skriflse, men j skal ale min dage fine mig, som j hade jen søster j mit sted, der forlader eder vist til. Gvd s. 193ald megtoste befaler jeg eder. Vile j væl gøre och siie eder kære høstrv mange m godenetr paa mine vegne. Lader mine børn siie eder bode mange m godenetr. Skrefet j Væstervig løferdagen for sante Hans dag ar etc. mdlxij.

Kere broder, j skref Henrik til om jet gielbref melom eder salig broder Jørgen Gyldenstiarne och Otte Gyldenstiarne, daa vil jeg tage same bref met mig, nar Gvd vil, jeg korner til Sæland, men frv Helevig och Kristofer Giø hafer væl været tiltalet der om, daa hafer mand intid fanget vden løse svar.

Jyte Podbosk.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erlig och vælbørdig mand och strenge rider hær Magnos Gyldenstiarne til Stiarnholom, min kæræ broder och sønderlig gode væn, ganske venlig til skrefet.

Fru Jutte, myn broderhustru wedwee, om Hyllebrand oc breff kysten met andre breff.

Om ¹⁾Disse Paaskrifter er skrevet paa den ellers blanke tredje Side. Hyllebrand Gyllenstierne.

Om breffkysten.

Om dij geldbreffue met f. Helwyg.

Delvis tr. i Troels Lund: Danmarks og Norges Historie. 1. Udg. IX, S. 209 f.

Frederiksborg, 15. April August 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal straks begive sig til København, da Kongen vil raadslaa med ham i Anledning af, at der er kommet Sendebud fra Sverig og Polen.

Orig., meget medtaget, med Rester af Udskriften og af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At k .....Køb.... — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 23. August 1562.
Eskil Gøje til Mogens Gyldenstjerne.
Brevkisten er kommet til Odense, hvor han har ladet den hensætte i Sakristiet i St. Hans Kloster. Han har talt med Jørgen Marsvin om dennes Giftermaalsplan; Fru Helvig Gøje skal være anderledes til Sinds.

Sønnlige kierliig hellsenn alletidtt forßennt mett Wor Herre. Kierre fader, betacker jeg ether ganndsche guoduiilliigenn oc giernne for møgitt ere oc gott, y mig wdij alle maade giort oc beuist haffuer, huilckitt jeg giernne jgienn forschiilde wiill mett alltt, huis y mynn ringe machtt er och ether kand were till wiilge eller thienneste. Kierre fader, som schreffuer(!) mig till om thenn breff kyste ¹⁾Se ovfr. Nr. 170, 186, 187., saa haffuer jeg werit wdij Odennse och wiille haffue ladit thage same kiiste op och haffuer tillforn schreffuit frue Anne Chrestoffers ²⁾Fru Anne Parsberg Christoffer Gyldenstjernes; se ndfr. Nr. 196. tiill, att hun wille formøde ther och were hos, nar samme kyste schulle vptaggis; thij hun haffuer thenn enne nøgel thiill kysten. Saa haffuer hunn ichij willtt formøde och ichij helder haffuer budit mig nogenn suar till jgienn, menn jeg haffuer hørt, att hun ichij will formøde, førindt fru Heluig ochsaa formøder; oc wiille hun ichij mett thett furste, att same breffue schulle komme till Jffuersnes, menn nu wiille hun gierne haffue hafftt thennom, tha wiille jeg ichij lade hennder faa dem. Och haffuer jegh hafftt nogen gode menndtt, som schulle haffue werit hos, om kysten hagde bleffuit vptagit, och schulle haffue seett, om ther hagde werit nogen aff breffuenne forderffuit, som Per Friis schall sige ether, som war Chrestoffer Gøie, Mouritz Paadbusk oc Jurgen Marsuiin, thij jeg tenckte till forne, att hunn skulle ichij formøde; och haffuer thij raad mig, att jeg schulle lade kystenn indsetthe y forwarinng s. 195, tiill saa lennge jeg fick budt fra ether jgienn. Saa haffuer jeg laditt thenn indsetthe wdj sachrastiet y sanctij Hanns closter hos kog. matts. och klosterenns breffue. Kierre fader, haffuer jeg och saa tallit mett Jurgenn Marsuinn om thenn sag mett frw Heluig ¹⁾Fru Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke, se ovfr. Nr. 183 ff., saa staar Jurgenn hart paa, att thett schulle gaa for siig indenn sanctij Mechels dag; thij hanndt siger, attij haffuer loffuit hannom ett enndeligt suar indenn sanctij Mechels dag. Oc haffuer jeg hørt hørtt(!), att frw Heluig schall were anderledis till sinds mett enn andenn hanndell, huis jeg ichij paa thenne thiid kand schriffue ether till om 1). Kierre fader, wiidtt jeg paa denne thiidtt inthett sønnder-ligtt att schreffue ether till, andett enndt huis Per Friis wiid att siige ether, och wiill alletid findis wiilliig att giørre, huis ether kiertt er, och wiill nu och alletidt haffue ether Gudt aldermechtigste beffallindis. Giører well oc siger myn kierre moder mange guode nather paa mynne wegnne. Lader Sebiille hellse ether bode mett mange guode nather. Schreffuit paa Nuborg then xxiij. augustij anno mdlxij.

Eschell
Gøie.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig och welburdiig mandt her Magnus Guldennstiernn till Stiernhollum, mynn kierre fader, gandsze wenligen tilschreffuit.

Eskyls scryffelsse om wor breff kyste.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkning:)

1) Fru Heluijg.

Nyborg, 23. August [1562] ¹⁾Aarstallet er glemt i Brevet, men det er sandsynligt, at Brevet er skrevet samme Dag som hendes Ægtefælles Brev til Mogens Gyldenstjerne. Ogsaa Omtalen af Faddergaven tyder herpaa..
Fru Sibylle Gyldenstjerne Eskil Gøjes til Mogens Gyldenstjerne.
Hun takker for Faddergaven. Dronningen har paa Gennemrejse fra Sjælland spurgt til ham og paalagt hende at skrive det til ham.

Dotterlig kerlig hilsen nu oc altid forsent mett Vor Herre. Min aler keriste fader, tacker ieg eder saa ganske ydmygeligen oc gerne for altt ære oc gott, som y mig altid vdy saa mange mode giortt oc beuist haffuer, huilckid ieg alle minne dage, saa lenge ieg leffuir, ganske tienstackteligen oc gerne mett eder igen forskyle vell mett altt thett gode, y mind ringe magtt er oc ieg ved att gøre, ther y kunde haffue ære, tienist oc gott aff, som tillbørligt er oc ieg eder pligtig vyll vere. Kere fadir, y skall oc haffue saa møgin ære oc tack for ederz guld, som y gaffue mig till fadiir gaffue ²⁾Hendes Søn Henrik var født i Nyborg den 16. Juni 1562.. Saa giffuer ieg eder ganske venlig till kende, att nu then tid droningen drog till bage fra Selland, tha talde ieg ved hindis naade, saa spurde hun mig att, huor eder led oc om y vore nogitt till paz; tha sagde ieg ia. Saa saude hun, att thett vor hinde rett kertt, oc bad hun mig, att nar ieg kunde faa bud till eder, att skule skriffue eder m gode neter till paa hindis veyne. Hun saude, att hun vile tald ved eder, then tid hun vor y Køffuin., oc y vore tha aff dragin; thett giorde hinde rett ontt, att hun kom icke y tall mett eder. Saa saude hindis naade, att nar hun kom selff y tall mett eder, da vele hun spørie eder att, om ieg icke har skreffued eder till, som hun beffalde mig. Saa beder ieg eder, y nu selff vill korne thett y(!), for s. 197ieg mote som Gud faa hinde hand ther paa, att ieg icke skule glemid. Kere fader, ieg vill nu icke lenger vmage eder mett thenne min ringe ringe(!) skriffuelse, men y ale the mode, ieg ved att tienne eder till velige oc gode, skal y altid finde mig som ederz hule goduile datir, ther y ingen tuilff haffue paa. Her mett eder Gud almectigste beffalindis. Hand beuare eder lenge sund oc vell till paz att leffue. Ex Nybore then xxiij affgustij.

Cebile Gylinstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och velbyrdig mand her Moenz Gylinstiernne till Stiernholm, min kere fader, ganske ydmygeligen tyll skreffuid.

København, 24. August 1562.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Han har undskyldt Mogens Gyldenstjerne hos Kongen med dennes Sygdom, men det var ønskeligt, om han var til Stede. Hvis Kongen skriver efter Mogens Gyldenstjerne, maa han komme, hvis det er ham muligt.

Wennlig helßenn forschreffuit mett Wor Herre. Kiere her Mogenns, synnderlig gode wen. Nest tacksiigellße for altt gott, huilckett ieg altid gernne forskylle will, giffuer ieg teg wenligen tilkiende, att ieg haffuer giortt thinn vndskyldning for kon. mat., oc wor hans kon. mat. well tilffredz for thinn siugdom skylldt, menn thet wore megid gott, thu wore her for alle honde sager skylid. Koningen aff Suerriges senndebud ere her oc thesliigeste koningen aff Polens senndebud. Oc raader ieg teg, att ther som kon. mat. forschriffuer teg, att thu tha kommer, om thet er theg mueligt. Kon. mat. begerer dog icke, att thu skaltt giøre vdenn, huis thu kannt giøre. Der som ieg kannd thienne theg nogid till beste, will ieg thett gernne giøre, oc will teg her mett Gud almegtigste s. 198beffalid haffue. Giør well oc sig høstru oc børn mange gode netter paa mine wegne. Schreffuet paa Kiøpnehaffn thennd 24. dag augustj anno etc. 1562.

Johann Friiss till
Hessellagger.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliig oc welbyrdig mand her Mogens Gyllenstiern till Stiernholm ridder, sinn synderlig gode wen, wenligen.

Ach Got, was sal jch syngen meyr.
Mitt fryd far ich allezeijt dahijn ¹⁾To Salmelinjer. Den sidste har nu almindeligvis Formen: Mit Fried und Freud fahr ich dahin..

Johan Frys vndskiiller meg hos k. mt.

København, 25. August 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at købe 50 Øksne i hans Len og sende dem til København.

T. o. a. L. 7, 218 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

København, 30. August 1562.
Anders Banner til Mogens Gyldenstjerne.
Da hans Herre, Kongen, med det allerførste vil til Holsten, og han ikke ved, hvornaar han kommer tilbage, beder han Mogens Gyldenstjerne om et Laan paa 200 Dlr. Dennes Bud kan medbringe Gældsbrevet til Besegling.

Wenlig, kerlig helssinn althid forssent med Wor Herre. Kerre her Mogins och kerre morbroder, bethackir jeg etthir ganske ker[ligen] och gerne faar alth erre och gaath, som y mig alt[hid] giort och beuist haffuir, faar huilcke s. 199y skall althid finde mig ganske goduilligen thill atth forskylle och fortienne med, huis wtthi min ringe magth e[r]. Kerre morbroder, saa maa y wide, atth min herre w[il] nu med thed aldir fyrste aff thill lanthe Holstin, och wed icke, nar uy komir thill bage wtthi genn. Kerre morbroder, saa er jeg storlig bønfaldinn thill etthir, atth y wille uell gørre och lonne mig thu hundrith dallir; jeg uill well bethal[le] etthir wtthi gen. Kerre morbroder, wed jeg nu paa thenne thid ingin ny thiding atth skriffue etthir thill om, men jeg will nu och althid haffue etthir Gud almectiste befalindes. Gøryr well och sigir fru Anne och etthirs døtthir mange godenetthir paa mine wegne. Ex Købinhaffuin søndagin nest effthir sancthi Bertholomei dag aar 1562.

Andirs Bannir.

Kerre morbroder, wille y uell gørre och lade selffuir gøre jth breff paa for ne penge, hur y uill thed haffue, och nar y wylle haffue same penge utthi gen, och y wilde uell gørre och lade etthirs karl fylge hidh med same penge, saa kunde jeg besegle hanom breffuit, saa hand kunde thage thed thill[bage me]d sig utthi gen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Thill min aldirkeriste moderbroder her Mogins Gyldinstiern utthi egin haand.

Anders Banner.

Anders Banner.

Mogenstrup, 11. April September 1562.
Hartvig Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han erklærer sig villig til at møde for Mogens Gyldenstjerne ved Forhandlingerne i Sagen mellem denne og Jørgen Tidemand, men beder om at faa Tiden for Mødet at vide nogle Dage før.

s. 200Mynn wennlig helsenn nu och altiid tiilforn forsen[tt] mett Wor Her. Kiere her Mogns, nestskonnebarn(!) ¹⁾Hartvig Billes Farmoder Anne Gyldenstjerne var Søster til Mogens Gyldenstjernes Fader Henrik Knudsen Gyldenstjerne. och besø[n]derlig gode wenn, tacker ieg eder giernne for alth er och gode, som y meg altiid giørtt och bewist haffuer, huilckett tiill ath forskylle mett, huis god vdj min magtt were kand, skylle y altiid finde meg welwilligen. Kiere her Mogns, som y schriffue meg tiill, ath ther haffuer werith nogen trette ymellom eder och Jorgenn Tidemand ²⁾Jørgen Tidemand til Hageløse, Landsdommer i Skaane. om en karll ³⁾Jakob Mogensen, se ovfr. S. 181, Noten., och er nu beramitt ymellom eder, ath y skylle tage huer tho ridermendtzmend, som skylle forhandle samme saag ymellom eder, och er der for begierendis aff meg, ath ieg wille well giøre och were thenne enne paa eders wegnne, saa giiffuer ieg eder wenlig tiill kiende, ath ieg giernne will haffue then vmag och møde samme tiid, nar Gud wiill, ieg kand forfarre samme mode skall were. Och will ieg altiid giernne were, hor ieg kand were eder tiill wille och tiennest enten y thy maade eller andre, hor y meg behoff haff[uer], som eders slegtt och byr och som ieg plictig er. Hermet ieg eder Gud alsommechtigste will haffue befalit. Giører well och helsenn eders kiere høstru och biørn(!) mett mange m gode netter paa mine wegnne. Ex Monnstrop den

11. dag septembris aar mdlxij.

Hartwig
Biilde.

Kiere her Mogns, er min wennlig boen tiill eder, ath ieg motte faa ath wiide en dag eller fiire, foer samme mode skall staa paa Ahuss, ath ieg kunde wide ath rette meg der epther, saa will ieg nest Gudtzs hielp findis willig och giøre saa width, som Gud will forlenne naade, s. 201och retth kand were. Doch will ieg nest Gudtz hielp fortøffue paa Ericksholm och Elling tiill paa onsdag, ath ther som moden skall staa ther for inden, ath ieg thaa motte faa thett ath wide ther.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig och welbyrdiig mand och strenge ridder her

Mogns Gyldensternn tiill Stiernholm, mytt kiere nestsodskennebarnn och beßynderlig gode wen, wenligen tilschreffuit.

Harttuig Bylle scriffuer om tet møde mellom Iørgen Tydmann oc meg.

Iversnæs, 22. April September 1562.
Fra Anne Parsberg, Christoffer Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun forklarer ham, at hun ikke har villet være med til at aabne Henrik Knudsen Gyldenstjernes Brevkiste, der er bragt til Odense, uden at alle Medarvingerne eller deres Befuldmægtigede var til Stede. Naar disse møder, er hun ogsaa villig til at møde.

Min ganske wenlighe heißen either nu oc ald [tid] goduilligh tilscreffuidt medtt Wor Herre. Kere her Magnus oc kere broder, synderlig gode wenn, betacker jeg etther ganske høgeligen oc gerne for aldtt gott, som y meg altidtt giordtt oc beuist haffuer, huilckett y skulle altidtt finde meg willig att forskylle oc forthiene met etter wdj hues maade ieg kandtt. Kerre her Magnus, som y scriffue meg till, att y nogen tidt siden forledhenn haffue faaett fru luttis scriffuelße ¹⁾Se ovfr. Nr. 170., huorledis thed war till att beffrøcte, att wore breffue wdj then kiste, som stoed hoess hende, skulle were forderffuidt, som formercktis paa hendis eygne s. 202breffue, som hun haffde ther hoess staaendis, saa haffue y forskreffuidtt ßamme breff kiste hiidtt till Fyen, atther kunde wære best leygligtt, att mand ther kunde forsamles att optagen, oc att y haffue beffalidt Eskell Giøie ¹⁾Se ovfr. Nr. 190. met etters scriffuere att wære ther hoess paa etters wegne, tisligiste att jeg skulle haffue weygeritt meg ther wdj oc icke wille kommett ther paa then tidt, oc icke kunde tencke, huad orsage ther er till, effterthj jeg haffde then iene nøgell till samme kiste. Saa giffuer jeg etther ther paa wenligen til kende, att effterthj then breff kiste war kommen hiidt till Fyen oc alle medarffuingene icke wore her tilstæde, huercken Anders Banner eller fru Helleuigh Otthe Gyllenstierns, som ßaa well haffue loed oc partt y ßamme breffue som miine børn, oc Anders Banner haffuer then iene nøgell til samme breff kiste, thj wille ieg icke wære ther hoess att optage kisten, wdhen the eller therris fuldmyndige haffue wærit ther hoess met then nøgell, som Anders Baner haffuer. Kandtt jeg inted gaffne miine børn, nødigdtt wille ieg gøre thennom nogen skade. Then nøgell til kisten war antuordett miin salige hosbonde wdaff alle med arffuingene til troer handtt. Ther som jeg haffde wæritt ther hoess oc opladt kisten, wden alle medarffuingene haffde wærit tilstæde, tha motte the wdtj framtiden kreffue myne børn the breffue, som aldrig wore y then kiste. Men naar som alle arffuingene wille forsamles, tha will jeg gerne oc møde oc wære ther hoess paa miine børns wegne met then nøgel, som ieg haffuer ath oplade kisten med, saa ingen skall bide effter meg. Naar y wille forscriffue the andre medarffuinge, saa will ieg oc gerne møde paa then tidtt, saa att huercken y eller nogen anden skall faa skade for mijn skyldtt. Som y oc giffue til kende wdy etters scriffuelße, atthersom ieg wille giøre myne eygne børn nogen skade for s. 203forsømelße skyldt, tha skulle ieg well widett, att y andre, y oc etters børn, wille icke gerne haffue ther skade wdaff, oc ther som saa skede, att mand for íorsømelße fick skade oc forderffuelße paa samme breffue, tha kunde mand icke forladett att thalle ther om, oc y wille wære ther wdtj wndskylldigedtt, kære her Magnus, saa giffuer ieg etter ther paa wenligen tilkende, atth Gudtt skall widett, att ieg icke will gøre myne børn nogen skade entthen wdtj then eller andre maade, men y skulle widett y sandhed, att jeg icke will wære ther hoess att oplade then breffkiste, for end Anders Banner er ther hoess met then nøgell, hand haffuer, eller hans fuldmyndige paa hans wegne, paa thedtt att myne børn wdtj framtiden motthe ther om wære wden tiltaell. Jeg haffuer icke mange, ther will suare for myne faderløße børn, eller att fly till wden thenn alßommectiste Gudtt; hand trøste och hugssualle baade thenum oc megh oc alle sorigeffulle oc bedrøffuedhe, oc Gudtt sette thenum alle itt godtt raadtt fore oc forsørge oc forßee thenum effter hans gudommelige willie. Kære her Magnus, kand ieg nogett giøre, som y kunde haffue gott aff, tha skulle y altid haffue att raade och biude offuer megh som offuer etthers synderlige godhe wenn. Etter her met then alsomectiste Gud beffalendis. Datum Jffuerssnes sanctj Mauricij dag aar effter Guds byrdtt mdlxij.

Anne
Parssberg.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og en samtidig Paaskrift:)

Erliigh och welbyrdiigh mandtth och strenghe ridder her Magnus Gyllenstiern till Stierholm, min kære broder, ganske wenlighenn tilscreffuidtth.

Anne Pasberg paa Iffuersnesß 1562.

København, 1. Oktober 1562.
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender denne forskellige Medikamenter med Angivelse af, hvorledes de skal tages, og foreskriver ham Maadehold i Mad og Drikke. Endvidere sender han ham den begærede Profeti.

Mynn tieneste alletiid tiillforne forßennd med Gud, Wor Herre. Kiere her Mogens, nest enn wennlige tacksigelße for alt got, som y mig och mynn kiere hystrue giørd och beuist haffuer, huilcke ieg gierne med ether effter mynn ringe formøge forskylle will, giffuer ieg ether tii.lL kiennde, ath ieg effter ethers wilge och befaling forordinereth haffuer, hues medicin ieg wid ether paa thenne tiid behoff giøres. Thenn første gang Marenne ¹⁾Hans Hustru Marine Lavridsdatter Bagge. och moder y mynn affuerelße finge ethers schriffuelße, wor ieg wttj Jullend. Strax ther effther som ieg hiem kom, nøddes ieg hasteligenn ath reyße her frann tiill cantzelerenn. Gud were loffuit, hannd lider enndnu well; ellers haffde ieg l[e]ngh 2) forledenn schreffuet ether tiill. Gledis [t]her 2) for, ath ieg nu finnder ethers egen thiener her, med huilcke ieg thette frem schicker. Aff thenn krucke, som potio paa stannder schreffuet, skall y fem morgen effter enn andenn drycke och sydenn ther effther lade sielff giøre aff thenn aller mynste krucke, som paa stander pasta pro pilulis, tiill lige piler, som kannd op wege enn gillen krone, och the[nnom] 2) vnndertiidenn morgen betydenn bruge. Menn aff thenn tridie, som optata paa stannder, maa y anthen tiill ether tage, naar y ingenn anndenn medicin bruger, saa møget enn castania stor er tiill lige, eller lade thet smelte wttj øll eller winn effter ethers wilge. Thet skall nest Gudtz hielp komme ether tiill gode, som y well selff forfare sk[a]ll ²⁾Huller i Papiret.. Menn thesemellom s. 205y for ne medicin bruge will, skall y ether gantzske sparsommelig holde wttj mad och dricke, som ieg ether tiillforne neruerenndis wnderuist haffuer. Och lader mig sydenn wyde, huor thet monne ether wttj hannde gange.

Thenn propheci, som y er aff mig begierendis, ßennder ieg ether. Ethers wißhed forstander well, huor the framfarenne ko[n]ger ¹⁾Huller i Papiret. kommer ther med offuer ens; menn thenn alsommectigste Gud regiere øffrighedenn med wisdom och forstannd, ath the motte saa regiere, Gud tiill loff, priß och ære och wndersotterne tiill nyt och gaffuenn.

Ehuor ieg kannd were ether eller ethers kiere frue och børnn eller nogenn aff ethers tiill wilge och thieneste, ther tiill skall y finde mig weluelige. Ether med ethers kiere frue och børnn thenn Alsommectigste wttj synn skyrm befallenndis. Schreffuit med hast wttj Kiøbenhaffuenn thenn første octobris anno 1562.

E. W. A.
Hans Frandtzßønn,
Rip. D.

Lader ether med ethers kiere frue och børnn mynn hystrue och moder sige mange m gode natter.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften, og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlige och welbyrdige herre her Magnus Gyldennstiern tiill Stierholm ydmygeligenn wttj egenn hande.

Dochtter Hans Frandssen.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 105.

København, 19. Oktober 1562.
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender det lovede Medikament, Træ, som skal koges, hvorefter Vandet skal drikkes som Medicin.

s. 206Mynn ydmygeligen tieneste alletiid forßennd med Gud,. Wor Herre. Kiere her Mogens, nest enn wennlige tacksigelße for alt got, som y mig giørd och beuist, huilcke ieg wil gierne med ether effter mynn rynge formøge och alle ethers forskylle, sennder ieg ether thet thre, som ieg ether loffuet haffuer, huilcke y skall saa tiill rede, som effter følger. leg forhobes, ath y nu haffuer brugt, hues medicament ieg siste gang huos ether lod, thi y maa well tiill forne purgeris, førennd y thet skall bruge, oc om thet hielpe skall, och thesymellom y thet bruger, holde ether sparsommelig med ethers mad och dricke, som ieg ether tiill forne neruerenndis sagd haffuer. Tager thette tre, som ieg ether tiill rede sennder, huilcke er enn &, och kommer ther tiill XII & reyenn wannd och lader thet først saa blødes wttj XXIIII thimer, sydenn lader thet vnnder theck logh siude tiill trydie dielenn och thet saa forklare. Aff huilcke y maa drycke om morgenen, saa møget som y pleyet tiill forne paa enn tiid tiill ether ath tage y sengen, och ther paa suede. Andenn gang maa y och samme thre opsiude och aff thenn decoction drycke, naar ether lyster och naar y wille. Y skall fynnde ether nest Gudtz hielp ther got aff.

Y huor ieg kannd were ether eller nogen aff ethers tiill wilge eller thienest, ther tiill skall y finde mig weluilige. Ether nu med ethers kiere frue och børnn och ethers gantzske huß thenn Alsommectigste wttj synn skyrm befallenndis. Schreffuit med hast wttj Kiøbenhaffen thenn 19. dag octob r anno 1562.

E. W. A.
Hans Frandtzßønn D.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og en samtidig Paaskrift:)

Erlig och welbyrdige her her Mogens tiill Stiernnholm synn besynnderlig gode wenn wennligenn wttj egenn hannde.

Doctor Hanns Frannssønn.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 107.

U, St. og D. [København, 19. Oktober (?) 1562 ¹⁾Brevet er sikkert ikke noget selvstændigt Brev, men en Efterskrift til det foregaaende Brev, hvis Indhold det supplerer, og hvori det efter Folderne kan have ligget. Denne Formodning bestyrkes ved, at Vandskjolderne i Nr. 199 passer til Vandskjolderne i Nr. 198.].
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han beklager, at Mogens Gyldenstjerne ikke i rette Tid har faaet det lovede Træ, hvilket ikke var hans Skyld. Han kan nu bruge det efter den givne Anvisning.

Kiere her Mogens, ath y tiill forne thet holt, som ieg ether loffuet haffuer, wttj rette tyder icke haffuer bekomet, er ingeledis mynn skyld; ethers thiener skall were windesbyrd, ath breffuene och all tingest wor ferdig, førennd hannd kom. Y motte och icke bruge thette wannd, førennd y thenn medicin, som ieg ether siste gang ladit haffuer, brugt haffde. Nu ther effther maa y thet bruge och saa laade tiill rede, som ieg tiill forne schreffuet haffuer, eller och bruge thenn første decoction, naar ether løsther, ther som ether tyckes, ath thenn medicin haffuer vell opereret, och y kannd tencke, ath ether well purgereth er wordenn. Y huor ieg kannd thiene ether eller nogenn aff ethers tiill wilge eller thieneste, ther tiill skall y fynnde mig alletiid weluilige. Enndnu ether med ethers kiere frue thenn alsommectigste Gud wttj synn skyrm befallenndis med ethers kiere børn och gantzske huß. Amen.

E. W. A.
Hans Frandtzsøn. D.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 103.

København, 7. December 1562.
Ejler Hardenberg til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder Mogens Gyldenstjerne give Møde i Lund den 17. December for at faa meddelt et Budskab fra Kongen til Adelen i Skaane.

s. 208Vennlig kierlig helßenn nu oc altid forsent med Wor Herre. Kiere her Mogenns, sønderlig guode wenn, tacker ieg ether altt gaatt, i megh haffue beuiist; ieg thett altid gerne aff formuge med ether forskylder. Giffuer ieg ether wenligenn att wiide, att konng e. mtt. wor alderkieriste naadiste herre haffuer beffalett meg nogenn ærennde, som ieg skall giffue menige adellen till kiennde paa hans naadis wegne wdj Skonne. Der for beder ieg ether gerne paa hogbemelte konngelige mtts. wegne, y wille icke lade ether thett were till wmag oc møde wdj Lund paa torsdag otthe dage, som er thennd 17. dag decembris, oc ther paa samme dag att faa hans naadis willie oc ærende att wiide widere, ennd jeg nu skriffue kannd. I wille ha[ffue] 1) meg thennde min ringe schriffuelse wfor[tenckt] ¹⁾Lakunerne er udfyldt efter Afskriften i Klevenfeldts Saml. Fol: Hardenberg., thij ieg giør altiid gerne, hues eder kiertt er, thett kiende Gud, som ieg eder nu och altid will haffue beffalett. Ex Kiøbenhaffn dennd 7. dag decembris aar 1562.

Eyler
Hardenberg
ridder.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig mannd och strennge ridder her Mogens Gyldenstiern till Stiernholm ganndzke wenligen till screffuett.

Her Egler Hardenberig.

Egede, 18. April December 1562.
Ermegaard og Berete Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Paa hans Forespørgsel meddeler de, at deres Broder Bent har givet dem Brev paa ikke at ville sælge eller pantsætte sin Part af Egede til andre end til dem og deres Broder Torben, og sender ham en af begge Brevskriverne beseglet og underskrevet Erklæring herom.

s. 209Vor gandtz wenlyg helssen aldtyd fforssendt met Wor Here. Kere her Monss oc kere ffarbror, betake wy eder gandtz gerne ffor megyd got, j woss sstedtze j mange mode gyort oc beuysst haffuer, huylkyd wy ald wor dage gerne fforsskylde wyle met aldt, huyss gode j wor rynge magt er, ssom wy eder plygtyg er. Kere ffarbroder, ssom j schryffuer oc ere begerynd ad wyde, huore ded breff lyder, ssom wor broder Bendt gaff woss pa Egyd gordt hanss part, ssa gyffue wy eder wenlyg ad wyde, ad hanss breff lyder, ad hand alder sskal jngen huerken ssele elder pandtssete Egyd gordt uden mynd broder Torben oc woss, elder ded ssker met wor wily oc ssamtyke. Men wy gaff ham alder endten pendyng elder andyd pa gorden, men wy mente, hanss bref skulde weryd woss got nog. Kere ffarbroder, her wydy j nu menyngen, oc wyle nu yke wyder bemøde eder met dende wor skryffuelsse, men wyle ald wor dage gerne gøre, huad j kand haffue tyenysst oc gode aff, oc wyle her met haffue eder Gud aldmegtysste beffalendis met aldt, huyss eder kert er. Kere ffarbror, gør wel oc ssyer Anne mange m gode nat pa wore wegen. Ex Egydt dend 18. dagh dessember 1562.

Ermegordt
Beryte
Bylde

(Bagpaa: Spor af de 2 afklippede Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift:)

Erlyg oc welbyrdyg mand oc sstrenge ryder her Monss Gyldensstern tyl Sstyerneholm, wor kere ffarbroder oc ssynderlig gode wen, gandtz wenlyg tyl hande.

Jomfruernes breff af Eget.

(Ved ovenstaaende Brev ligger nedenstaaende originale Aktstykke, der er forsynet med Underskrivernes Segl og egenhændige Underskrifter.)

Wij efftherschreffnne Ermegaardtt Bilde och Birgitte Bilde, her Hanns Bildis døtter thill Egede, kienndis och s. 210giøre witterligtt for alle metth thette wortt obnne breff, att wor broder Torbenn Bilde och wij waar kommit wdj ennd hanndell meth wor broder Bennth Biilde wdj saa maade, att hann gaff oss breff och segell, att hanndt icke schulde selge eller affhennde sinn partt wdj Egede gaardtt thill anndenn enndtt oss, och siidenn feck Hanns Bernnekou samme gaard aff hannom, som fru Metthe ¹⁾Hans Barnekows Enke Mette Johansdatter Oxe. nu wdj werre haffuer. Dog hagde wy icke fanngit samme gaardtt ennthenn wdj wor hannd eller heffdtt och icke helder hagde giffuith hannom nogenn penningh ther paa. Att saa wdj sanndhedtt er, som forschreffuith staar thill ydermere winndisbiurdtt trøcker wii wore signnether her nedenn for paa thette worth aapnne breff och vnnderschreffuith meth wor egenn hanndtt. Dattum Kiøffuinnghagenn thenn ix. dag decembris anno dominj mdlxij.

Ermegordt Bylde
met egen hand.
Berethe Bylde
met egen handh.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Jomfruernes bref af Eget.

København, 26. December 1562.
Povl Fechtet til Mogens Gyldenstjerne.
Møntmesteren sender ham nogle nye Dalere, som han har udmøntet, til Prøve.

Erbaer, leue her Mons, grothgunstyger her vnnd frunt. So sende yck juw strengheytt thwe vann denn daelerenn, alsse yck gemaeket hebbe vor her Lae Brae vth beueell k. m. So is vann dem eynem eyne proeue gemaekett, denn kann juwer strengheyt oeck vorsoekenn, watt de s. 211wegenn marck daeruann holt yntfyne. Gy schollenn de anderenn daeler fyndenn ynn der wychtt vnnd ynn dem fynem alsse dyssenn, de yck vor her Lae Brae gemaeket hebbe. Yck wolde juw strengheytt suluest gespraekenn hebbenn tho Kopenhaegenn, do was yck nycht tho passe. Waer yck juw strengheyt kann tho deynste edder tho wyllenn synn, daer scholle gy my alle tyt guyt wyllych fyndenn etc. Hyr myt Got dem almechtygenn beuaelenn. Datum Kopenhaegenn den anderen dach wynnachtenn. Datum Kopenhaegen anno [dom]ini 1562.

Pauwell
Fechtell.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Ann denn erbaerenn vnnd strengenn herrenn her Mons Guldenn sternn tho Sternn Holm schall dysse breff d. gg...

Johan Friis gør ¹⁾Disse 3 Ord er atter slettet.

Pauel miintter.
Pauel Fechtter.

København, 8. Januar 1563.
Blasius Melde til Mogens Gyldenstjerne.
Han har talt med Steffen Loitz; denne vil ikke have noget med Bjærgværket at gøre, men tilbyder at overtage det udvundne Erts og sende det til Hamburg. Brevskriveren fremsender Pas for en Guldsmed til Besegling.

Edler gestrenger vnnd ernuhester jnsonder gunstiger herr. Nach erbietung meiner gantzwilligenn vnd vnuordrossenen dienst neben wundschung eines gluckseligenn newenn jars mag e. gest. jch vffs dinstlichst zur wider-antwort nicht bergenn, das jch Steffan Loitzen vonn Stettin derselben begern nach vonn wegen des berckhandels ¹⁾Sikkert Bjærgværket i Gladsaxe Len i Skaane, hvor Blasius Melde var Bjærgværksskriver. s. 212habe gesprochenn vnd, souiell als jch vonn jhme vermerckt vnd verstandenn, das er hinforder alhie dieses orts berckwerck zubawen vngeneigtl), das ertz aber, souiell dessenn gewonnen vnd ausgescheidenn, meinet er man solte es jhme zukommen lassenn, welches er forthan nach Hamburg an Hieronimus Wideman verschickenn, der zuuorsicht, derselb solle es zu nutz zu bringen vngezweiffeltt guten bescheidt wissen, damit den gewerckenn noch jchtes daruon zu hulff vnd stewer komenn muge, wie er auch hirneben meins verhoffens seine meinung vnd bericht hiruon vnd sunsten allenthalbenn e. gest. zugeschriebenn habe, wornach dieselb sich zuuorhaltenn. Des goltschmidts paßport thu e. gest. jch hiemit hirjnne verwaret vnd verschlossen vbersenden; dasselbig werdenn e. gest. mit jhrem pitschafft ferner zu verfertigenn wissenn. Welches e. g. jch hin widerumb vff derselben schreiben vnangezeigt nicht lassenn wollenn vnnd thu dieselb hiemit dem Allmechtigenn zu aller wolfartt empfhelenn. Datum Coppenhagen den viij. tag januarij anno etc. jm lxiij ten.

E. gest.
dinstwilliger
Blasius Melde.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, edlen vnd ernuhesten herrn Magnus Guldenstern zu Sternholm, rittern etc., meinem gunstigen lieben herrn.

Steffen Loittz, Blassyus Melde, om tet berichwerch.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkning:)

1) Berchandels, at hand her i landet icke wyl woge.

Frederiksborg, 15. April Februar 1563.
Kgl. Missive ¹⁾Et enslydende Miss. sendtes samtidigt til Ejler Hardenberg. til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen ikke har hørt det mindste fra Korfits Ulfeldt og Jakob Brockenhuus, der er sendt til Kongen af Sverig, har han besluttet med Lempe at opholde de svenske Raader, der er paa Rejse gennem Riget til Tyskland. Mogens Gyldenstjerne skal straks sende Kongen en skriftlig Betænkning om denne Sag.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om dy ambasatter, i Suerig er sent. — T. o. a. L. 7, 307 b. — Tr.: K. Brb. og delvis i Hist. Tidsskr. 5. R. II, 574.

København, 23. Februar 1563.
Frans Brockenhuus til Mogens Gyldenstjerne.
Som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Brev om, at denne og hans Svoger Jakob Sparre har begyndt en Retssag om noget Vikariegods, og at Brevmodtageren efter deres Buds Paastand har hindret Sagsanlægget, svarer Brevskriveren, at Budet slet ikke har været hos ham og altsaa heller ikke har faaet Retten forment, og at han gerne vil hjælpe dem med Sagen.

Min wenlliigh helsenn nu och alltiid forsendt me[dt Wor Herre] ²⁾Den øverste Del af Brevet er medtaget af Fugt.. Kerre her Mogens, suoger och sunderlliig goude wen, tacker ie[g] etther wellwiilligenn och giernne fore allt gott, som y migh giordt och beuist haffuer; wiill iegh thet gernne forskølle, wdij huiss mode iegh whedt och kandt etther tiill wilge werre. Kerre her Mogens, som y schriiffuer mig tiill, adt etthers suoger Jacop ³⁾Jakob Movridsen Sparre til Svanholm. och y haugde begønth nogen delle her wdj landit om nogit wicarij godtz och then karll, som y haugde her offuer skickt om samme sagh och delle adt forfulge, haffuer bereth for etther, adt huorledis ieg haffuer forbødit, adther icke skwlle fwlgis nogen delle ther paa, saa giiffuer iegh s. 214etther wenligenn thiill kende, adth etthers bwdt ickie haffuer verit hoess migh och medt migh therom thaldt, och haffuer ieg ingen forhindringh giorth ther paa och icke formeenth samme etthers budt nogen reth. Ther som y wiille her nogen offuer skicke samme sagh adt forfulge, wiill iegh giernne hielpe etther ther wdtindenn aldt, huiss mig mwelligt er. Och huor ieg etther wdj nogen mode thiill wilge och goude kandt werre, wiill ieg alltidt befenndis wellwiilliigenn. Her medt etther Gudt beffallendis. Giører well och siger etthers kerre hwstrw mange goude netther paa mynne wegne. Lader Anne ¹⁾Brevskriverens Hustru Anne Tinhuus. sige etther bode mange goude netther. Schreffuit paa Køffnehaffnn then 23. februarij aar mdlxiij.

Frantz Brockenhwss.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlliigh welburdiig manndt och strenge ridder her Mogens Gyldenstierne tiill Stierneholm, siinn kerre suoger och sunderllig goude wenn, wenligen tiillschreffwidth.

København, 27. Februar 1563.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Man har endnu intet hørt fra de danske Gesandter i Sverig og mener, at det er blevet dem forbudt at skrive. De svenske Gesandter, der er paa Gennemrejse i København, har, da de ikke fik Kongens Pas, forsøgt alligevel at forlade Byen, men er blevet standset af Portvagten.

Wenliig helssen forssend mett Wor Herre. Kiere Mogens, synderliig gode wenn, betacker jeg theg for altt gott, huilckett jeg gierne forskylle wiill. Oc feck jeg thin schriuelsse, y huilckett thu giffuer tiilkiende, atther handlis hartt mett thenom aff Halmsted herritt. Tha ehr thett nu s. 215en besuerlig tid mett almues folck, thj thett er en diur iiid. Oc som thu schriuer, atthu haffuer ingthett kunde forffarre tiil Coruitz ¹⁾Korfits Ulfeldt. oc Jacop Brockenhuss, siiden the ware vdj Halmsted, tha maatthu wide, att wij haffue spurtt til tidinge fra thenom aff thenom, som haffue siett thenom vdj Stockholm, atthe skulle haffue weritt vdj Stockholm, och the skulle haffue faad bud fra koningen aff Suerig, atthe skulle komme til hanom tiil Vpsall. Dog haffuer Coruitz eller Jacop icke schreffuitt fraa thenom, siden the ware vdj Halmstad, endog the haffue enspenniger oc folck mett thenom, som the skulle forskicke. Ther for kand jeg wel tencke, atthet skall were thenom forbødett, atthe maa icke schriue fra thenom. Oc giffuer jeg theg wenligen tiilkiende, att her Steen Erickssen, her Gabriel Christenssen ²⁾Sten Eriksson Leijonhufvud og Gabriel Kristersson Oxenstierna. oc en, heder her Jørgenn Finncke, mett flere Suenske ligge her wdj byen. Oc tha the waare først komne hid, hagde her Steen bud tiil meg om pasbord, meden jeg lod hanom giffue til suar, att hand wille fortøffue, til saa lenge jeg haffde schreffuitt kon. maitt. till, men hand wille icke biie, til saa lenge jeg kunde faa suar fra konn. maitt. Och tha jeg fornom, att hand wille endelig ride aff byenn, tha sende jeg bud tiil hanom mett Arild Vgerup, att hand wille biie oc icke giøre konn. maitt. thend spott, att hand wille saa ride aff byen vden konn. maitt s bewillinge, meden hand wille thet icke giøre oc satte seg paa hans hest oc wille ride aff byen. Oc tha hand kom for statz portten, spurde wagtten hans fordraff ad, huem the hørde tiil oc huort the wille, om the haffde borgermester oc raads pasbort. Tha kom her Sten rendendis oc spurde thenom ad, om the wille forbiude hanom att ride aff byen, hand wille aff byen y same ³⁾c: Fandens. naffn, oc feck hans bysse y haanden oc lagde hanen s. 216paa. En aff wagtten, som her Steen holtt byssen paa, greb til ett spiud och slo hesten y panden, saa hand motte wige tiilbage. En anden aff wagtten løff tiil oc slo thend yderste portt til. Tha bleff her Steen fortørnitt oc bannede oc kaliede thenom danske forredere, mett mange vnøttige ord, oc sagde eblantt andett, ther skulle bløiie pander for. Dog motte her Sten met the andre ride tilbage til theris herberge egienn. Ther for haffuer kon. maitt. nhu beffalitt her Sten mett the andre att skulle fortøffue her paa wiidere besked. Hues ydermere tidinge her er for handen, kand thin tienere Peder Schriuer ydermere siige theg. Oc wil jeg haffue theg her mett thend almegtigste Gud beffalitt. Giør well och siig hustrue oc børn mange gode netter paa mine wegne. Schreffuitt paa Kiøbenhaffnn thend 27. dag februarij aar etc. 1563.

Johann Friiss til
Hesselagger.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbyrdiig her Mogens Gyllenstiern til Stiernholm, ridder, sin synderlig gode wenn.

Bækkeskov, 27. April Februar 1563.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af, at Mogens Gyldenstjerne har krævet de Penge, som han har laant Lave Ulfstands Farbrodersønner Hak og Jens Holgersen Ulfstand, vil Lave skrive til Jens, for hvis Gæld han er Forlover, og vil faa denne til at skrive til Broderen Hak, hvis Forlover han ikke kender.

Minn gantsche [weluillig] ¹⁾Den øverste Rand er beskadiget. Et enkelt Ord har kunnet suppleres efter en Afskrift i Klevenfeldts Saml. Fol: Ulfstand........................................ forsentt med Gud almectisthe. Kiere her Magnus och besynderlig gode wenn, nest all wenlig tacksig[el]se for altt ere oc gott, som y mig altid giortt oc bewisth s. 217haffuer, for huilckett y alitid schulle finde mig gansche wellwillig till att fortiene och forschylle, huor ieg wed eder till willge kan were, kiere her Magnus, giffuer ieg eder wenligen tilkende, att jeg fick eders schriffuelße, som y schriffuer mig till, oc forstaar, attj ere begerendis eders penninge igen nw till pindsdag aff mine farbroder sønner Hach oc Jens, som siisth talid war, som ieg oc lod thenom eders wilge forstaa wdj Kiøffuinhaffn. Saa giffuer ieg eder wenligen tilkende, att jeg med mitt wiße bud will schriffue Jens Holgerßen ther om till met thet førsthe, som jeg er forloffuere forre, saa ieg haabis till, hand schall nest Guds hielp stille eder till frids till then dagh; thj hand loffuede mig thet siste gang. Huem som Hackis forloffuere er, wed ieg iche for wist, siden thet forhalitt sig saa lenge for hanom baade y Kiøffuinhaffn oc Lund, huilckett jeg forser mig, y jw well och lade giffue thenom eders wilge till kende. leg will oc røre nogett wdj Jens Holgersens breff, att han oc will schriffue Hach ther om till. Kiere her Magnus, jntid synderligtt ydermere wed jeg att biude eder till paa thenne tiid, wden will altid gierne giøre, huis eder kiertt er. Her med eder alltid Gud almectiste beffalendis. Giører well oc heißer frw Ane oc eders jomffrwer med mange gode netter paa mine wegne. Frw Giørill ¹⁾Brevskriverens Hustru Gervel Abrahamsdatter Gyldenstjerne. lader heiße eder oc frw Ane oc eders jomffruer met mange gode netter. Ex Beckeskow then 27. februarij anno 1563.

Lawe
Wlstandtt.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh welbyrdiig manndtt och strenge ridder her Magnus Gylldenstiernn till Stiernholm, min kiere frende och besynderliig gode wenn, gansche wenligen till schreffuidtth.

Laue Vistand breff om tet, hand har lauet.

København, 19. Marts 1563.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har kaldt Rigsraaderne til København til Palmesøndag. Johan Friis beder ham komme, selv om han ikke er rask nok til at gaa paa Slottet.

Kere her Magnus. K. mt. hauer forscrefft alth rigzens raad hiid til Kopnehagen palme søndag. Gør vell oc korn wiist selff met. Esthu icke saa for ¹⁾D. v. s.: før, rask., ath thu kandt gaa paa slotthet, tha kom ligeuell oc bliff vdj thin eghen gaard her i byen. Jeg forstaar veil, thet er teg besuerligt; thu viilt ligeuell viist komme, thet er behoff. Gud beffaler jeg teg. Aff Kopnehagen tredagen thend 19. marcij 1563.

Johan Friis tiil Heslager.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbyrdig her Magnus Gyldenstiernn tiill [Stiernn]hollm, ridder, sinn synderlig gode wenn.

Johan Frijs om dy ambassatter af Suerig etc.

Königsberg, 18. April 1563.
Rochus Plackwicz til Mogens Gyldenstjerne.
Brevskriveren har været ved at drukne med sine Børn udenfor Königsberg. Ved Losningen af hans Ejendele har han været nær ved at brække sin Hals. Om Dr. Gonnes har han kun erfaret lidt; denne vil næppe give sig af med Alkymi, men synes at ville drive Allundrift. Brevskriveren dementerer Rygterne om Kovnos Fald, hvorimod Russerne har erobret Plozk. Han bor paa Steindamm i Königsberg og har skaffet Tolderen i Helsingør en Lærer til hans 2 Sønner; Tolderen vil i nær Fremtid sende disse til Königsberg. Hvis Mogens Gyldenstjerne vil skrive ham til, kan Brevet tilstilles nævnte Tolder til Besørgelse.

s. 219Meine gancz ¹⁾Brevskriveren gengiver den tyske z-Lyd (ogsaa ds) ved cz. willige dinste vngeschparttes leibes vndertennicklich alleczeit bereit. Edeller, geschtrenger, er vndt fester, wolbenamter her. Euer g. gesunt samp euer edellen vnd tugenczamen frauen, dorczu den tugenczamen gunckfrauen ²⁾Brevskriveren skælner ikke mellem Bogstaverne g og j. vn samt den gungen hern, e. g. liben kinder, den gesunt vnd kristlich leben Got fon himel mit langem reigiment geben wolde, wer mir gancz trestlich ³⁾Brevskriveren bruger e for ø, o for a osv. czu erfaren etc. Nochdem, geschtrenger herr, thu ich e. g. fon erschien czu wissen, das ich for Keinicksber balder ⁴⁾Bald, nær. mit meynnen kindern im tiffen ⁵⁾Die Tiefe, Dybet. fortruncken ⁶⁾Ertrunken, druknet. bin, den Got fon himel hot sunderlich durch seine gotlich hilff erhalden. Weitter thu ich euer geschtrencket ⁷⁾Gestrengheit. czu wissen, do ich mein armut ⁸⁾Mine fattige Ejendele. for Kenicksperck ap solt laden, hatte ich kerle iiij, di schtarck worn, Littauen, faulle schlolns ⁹⁾Maaske = Schelme?; so greiff ich im czorn czu vnd hop schwerrer als der czwenne vnd czubroch mich om rucken, das kaum den hals dofon gebrocht habe; den durch Gott vnd mittel vnd wege ist das nu widerom gut. Was ader denn duckter Gonnes mit seiner argimey ¹⁰⁾Alkymi. betrifft, habe ich noch keinen beschert, den der duckter ist sider weinachten nicht czu haus gewest. Achtage noch ostern yst der duckter czu haus komen vnd so fil czu tun bei fiursthlicher gennoden, das ich nicht fil sunderliches erfaren habe mugen. Den der duckter, kan ich so fornemen, wirt die archmisterey ¹¹⁾D. v. s. Alchymisterei nicht fil achten, den her hot lossen hutten vnd bleienne s. 220pfannen lossen alles fertick machen auff allaune vnd kupferwasser, dorczu eynne hutte auff eissenschtein. Vnd tu dor neben e. g. czu wissen, di rede ginge in Dennemarck czu Heinische ere ¹⁾Forvanskning af: Helsingør., Kauen ²⁾Formentlig: Kovno. wer gewunen; das ist, Got habe lop, nicht, den eynne schtat hot der Reus her gewunen in Littauen vnd Reuslant, dy hest Pluczkafa ³⁾Plozk i Vojvodiet Plozk i Polen., deuczsch Pluczkau, di ist forczeitten des Reussen gewest; dor naben fil folck auff beiden teillen fil folck forloren ist; das leit von der Wilde xxxxiiij meillen. Di rede gehet, das das gancz Gros Pollen auff sein sol. Auff die Plucze reisse kan ich e. g. nicht fil berichttun. Wen mir e. g. wolt schreiben lossen, ich wonne auff dem schteintamme czu Kennicksberck, aldo wirt micht e. g. erfrogen lossen, wen man froget noch dem Rochus Plackwicz, dem arcz. Den, geschtrenger herr, ich haben dem czelnner ⁴⁾Zöllner = Tolder. auff Heinische ere seinen czwe knaben eynnen magister forschafft, der wirt si auff das este ⁵⁾Auf das Eheste = i nær Fremtid. kein ⁶⁾Gen, gegen = til. Kennicksber schicken. Wu ⁷⁾Wo = hvis. mir euer geschtrencket was wolt czu czeitten schreiben lossen, das dis selbe schreiben dem czellner wirt, der wirt mir das gernne czu handen schtellen. Ich mecht gernne wissen, wi es mit e. g. gelegen wer, ap e. g. noch gesunt wer vnd dy gennedige frau, dorczu dy gutten gunckfrauen vnd gunge herren, ferderlich dy gunckpfrau Suffa ⁸⁾Datteren Sofie., dy nu e. g. arczt yst, di mich nu fon euer geschtrencket gar fordrungen hott. Wunczsch ich allen fil taussent gutter nacht vnd tage vnd meynnen vndertennigen dinst. Datum Kenicksberck den nesten sontack nach ostern, als man czelt noch Cristi vnssersch s. 221sallickmachersch geburt taussent funff hunder vnd im drei vnd sechczicksten gore.

E. g. williger
vndertonner
Rochus Plack.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edellen geschtrengen er vndt festen herren herr Manus Guldenschtern, ritter, auff Schternholm, meinem aller gennedigisten herren.

Rockus.

København, 24. Maj 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at komme til København Tirsdag efter Hellig Trefoldigheds Søndag [8. Juni], da Kongen har noget for Riget magtpaaliggende at tale med ham om.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Herre dags breff. — Tr.: K. Brb.

Brandstorp, 30. April Maj 1563.
Christoffer Mogensen Handingmand til Mogens Gyldenstjerne.
Om Sagen mod Lasse Skaaning, om Tømmerlast til Mogens Gyldenstjerne og om Regnskabet af dennes Len. De, som har Len i Norge, har faaet Befaling til at være rede med Heste og Harnisk. Han beder Mogens Gyldenstjerne lejlighedsvis lægge et godt Ord ind for ham hos Kongen, da hans Len er sat saare højt.

Min velligen tenest eder nu oc altidt kerligh forsent met Vor Herre. Kere her Maans, sønderlige gode ven, nest ein venligen tacksigels for meget got, i meg giort oc beuist haffuer, huilkit ieg aff formogen gerne forskølde s. 222vil, kiere her Maans, saa haffuer ieg faat ederz skriffuels om Lasse Skaanigh, saa vil ieg gerne efter eder scriffuels tale hanom til i rette. Men meg er sagt, at han er nu paa hans farendis veg oc vil neder til eder sielff oc handle met eder, hor eder sønes, i ville haffue det met hanem. I skal findet i sandthet, den foringh har handt op baaret, vden kandt vere paa naaget, handt konde geste, det vor dog icke megit. Vile i, da vil ieg vel faa det beskreffuet oc sende eder. I scriffuer, at i sender meg en fulmagt at tale hanem til i rette; den har ieg icke faat nu met denne skrifuels, men i gaff meg dog ein fulmagt det siste ieg var hos eder. Der som handt kommer til eder, totte meg best vere, i tager aff hans peninghe. Kere her Maans, haffuer ieg nu fløt ¹⁾Flyet. ederz skiper sit fule lat ²⁾Ladning.; hade handt mer konne ført, skole ieg fløt hanem mer. Oc sender ieg eder tuenne register, et for det lat tømber, i fick i fiordt, oc et paa dette lat, huat det koster, saa meget ieg har konde faat vden penige. Det ieg icke har faat vden penighe, som i vider forfare i disse sedel, vil ieg forstrecke oc lat indtscriffue i ederz regenskap. Ieg har oc vel naagle penighe paa dette aars regenskap, dog haffuer ieg icke en samlet denem alle. Saa tør ieg icke sende denem fraa meg før denne fegde, for ieg vet alder, hor der vil gaa til, men ieg vil opkreffue oc giøre ederz regenskap klar met det første, saa i met Gutz help skal faa got besket aff ederz len. I vile vel giøre oc scriffue mig til, ner eder stedis but, hor i vil haffue met Las Skaanigs handel, om handt kommer til eder, oc met ederz regenskap oc penige, om ieg skal sende eder denem eller eigh. Christen Monck haffuer forscreffuet de gode mendt, der kong. mag t forlenigh haffuer her vdj landet. Saa haffuer ieg oc verit der hos, oc holtt handt os for, at vj s. 223skole vere alting ferdig met heste oc harnesk, ner til siges, huilket vj alle gerne vile giøre, oc ieg siger for myn part gerne oc en ødermer, en myn formoge er. Kere her Maans, meg er atvarit, at di er nogle, som skole staa efter mint len ¹⁾Han var 8. Sept. 1562 blevet forlenet med Rygge, Aabygge, Ide og Raade Skibreder som Regnskabsien., dog vet ieg icke sandthet der om. Oc som ieg talet, det siste ieg var hos eder, oc gaff eder til kende, at det var meg saare høgt set, saa vet det Gut, hor der om er, oc sønderligen, som det nu gaar til. Heste, harnesk oc der til en stor teringh vden anden forsømels, det koster meget. Dog hor der om er, vil ieg icke nu klage meg i denne tidt, men ieg vil gerne lade meg bruge oc giøre mit beste aff myn øderste formoge, hor meg til siges. Gut giffuet, at ieg motte haffuet, som ieg hadet, den tid ieg var hos eder, da hade ieg en naagen fordel; nu kandt ieg vel tencke, det er icke tidt at begere naaget paa denne tidt, vden det konde sig saa falle, at i konde hielpe meg et got ordt, om ieg komme paa tal hos kong. mag t. Jeg skolie met Gutz help vdjgen findis kong. mag t vilige oc tro tener, hor vdj hans nade mig bruge vil, som ieg dog kendis skøldig at vere, der ieg endt intit hade aff hans naade. Kere her Maans, giører vel oc forlader meg, ieg bemøder eder saa meget met denne mijn skriffuels. Ieg vil met Gutz help alle mynne dage findis ederz vilige tener oc fatigh ven oc gerne giøre, huis eder til vile oc gode kandt vere. Her met eder Gut befelendis. Ex Branstorp 30. maj anno 1563.

Cristopher
Maansen.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbørdig mandt oc strenge rider her Maans Giøldenstiern til Stierneholm, myn sønderlige gode. ven, ganske venlig sendis dette breff.

København, 12. Juni 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Bønderne ved Søsiden rejse Bavner og holde Strandvagt.

T. o. a. L. 7, 401. — Tr.: K. Brb.

København, 24. Juli 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om Madskatten i Halmstad Len.

Udt. i T. o. a. L. 7, 448 og 449 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Helsingborg, 31. April Juli 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne ¹⁾I Udskriften kaldes han fra nu af atter: Statholder paa vort Slot København..
To Skibe, som Hertug Adolf sender, skal han lade følge med Orlogsskibene. „Nachtigalen" skal først følge det Skib, der skal gaa til Varberg med det grove Skyts, og derefter de 3 Skibe, der er sendt til Vestersøen. Feltskytset skal sendes til Helsingborg. Han skal straks sende til Helsingborg alle de kgl. Vaaben ²⁾D. v. s. Breve med det kgl. Vaaben., hvorunder Kongen i København har ladet prente: „Salua guardj".
(Paa en indlagt Seddel:) Han skal endnu lade trykke 200,000 af forskrevne kgl. Vaaben med de Ord: „Salua guardj" og lade dem Higen sende efter Kongen med et sikkert Bud. Han skal tilsige Høvedsmanden paa „Nachtigalen", at han og de andre 3 Skibe i Vestersøen skal tage alle de rostocker og stralsundiske skibe, som de kan komme over, og sende dem til København.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Ten første dag vdij augustij anamet. — T. o. a. L. 7, 496. — Konc. — Tr.: K. Brb.

[København], 1. April August 1563.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han svarer paa alle de enkelte Punkter i ovenstaaende kgl. Missive af 31. Juli, advarer mod at angribe Skibe fra Rostock og Stralsund, sender et Brev fra Høvedsmanden paa Gulland til Peder Skram og et Brev fra Hertug Ulrik af Mecklenburg.

Sthormegtiste, hogborne første, allernaadigste herre og koning. Min wnderdanige pligtige tro thieniste e. kon. mt. altid tilforn. Aldernaadigste herre, giffuer jeg e. kon. mt. gantz wnderdanigen tilkiende, at jeg haffuer bekommett e. kon. schriffuelse, wdj huilcken etthers kon. mt. lader forstaa, at etthers kon. mts. frende, hogborne forste hertug Adolph etc., skicker etthers kon. mt. thuende skibe at bruge hoes andre etthers kon. mt. skibe, effthersom etthers kon. mts. schriffuelße widere formelder. Aldernaadigste herre och koning, saa wil ieg etthers kon. mt. wdj ald wnderdanighett icke forholdet haffue, at same thuende skibe ere indkommen her for byen, och er thett ene skib Løen, som etthers kon. mt. gaff tilforn hogmelte etthers kon. mts. frende, och thett andet en liden pincke. Løen er worden lack, saa then nu strags er lagt paa bradebenckenn och skal iligen bliffue bradt ¹⁾At brade = overstryge med Tjære eller Beg. og egen tilflid. Om skibsfolcket paa same skibe haffuer jeg tald met her Peder Skram, och haffuer hand loffuet strags vdj morgen bethimmen alting ther om at wille til ende forhandle, och ²⁾Ordene: „och staar ... fetallie" er en Rettelse. Der har oprindelig staaet: „huad the skulle haffue. Och siden skal bliffue mett skibene effther etth. bestellit effther etthers kon. mts. schriffuelße och befalling". staar thennom en monetz besolding til paa Løffuen, men thennom paa then lille pincke er giffuen thuo daler paa handen, ellers ere the och wbetalde. Och begiere bode skibene at motte bekome skiøt och fetallie. Och som etthers kon. mt. lader melde om thett groffue skiøtt, etthers kon. vil haffue til Waardberig, tha wil jeg etthers s. 226kon. mt. vnderdanigen icke forholdet haffue, at her icke hañuer verit noget skib, som ther til kunde brugis, førend vdj gaar then pram Boel vom Ring er indkommen, och wil jeg wden ald forsømmelße same skiøtt lade forsende och ther hoes afferdige Nachtigalen effther etthers kon. mts. befalling. Thett andet skiøtt skal mett første wind komme neder for Helsingborg. Och hues redskaff til skiøtt skal brugis, haffuer jeg tald met Pouel von Sara ¹⁾Oberst, øverste Arkelimester. og Peder Bilde ²⁾Krigskommissær. ther om, huilcket the etthers kon. mt. wille berette.

Om the waaben, salua guardj etc., will jeg och effther etthers kon. mts. schriffuelße bestille, och sender jeg etthers kon. mt. saa mange, som aff same waben ferdige ere. Och som e. kon. mt. schriffuer, at ieg skal befalle etthers kon. mts. høuitzmand paa Nachtigalen, at hand mett the andre thre etthers kon. mts. skibe, som vdj Vestersøen er vdskickede, skulle thage paa alle the Rostockers och Straalsundiske skibe, the kunde offuerkome, tha haffuer jeg tald ther om met cantzeleren ³⁾Johan Friis. och Børge Trølle(!), och tøckes oss raadeligt were, at etthers kon. icke end nu laad tage paa thennom och giørde etthers kon. mt. thennom til wuenner, wden etthers kon. mt. haffuer anden orsag, end wij end nu aff wide. Jeg sender etthers kon. itt breff, som høuitzmanden paa Gotland ⁴⁾Jens Bilde. her Peder Schram tilschreffuit haffuer ⁵⁾Ordene „paa ... haffuer" er en Rettelse. Der har først staaet: „aff Borneholm mig til schreffuit haffuer".. Etthers kon. mts. wille werdis samme breff e. kon. mt. at lade foreleße. Om orloug skibene haffuer jeg tald met her Peder Skram, rentemesteren ⁶⁾Joakim Beck eller Ejler Grubbe. och slotzschriffuerenn ⁷⁾Knud Pedersen.; tha haffue the loffuet, s. 227at the altingst skulle bliffue seigelferdige til onsdag, bode met fetallie och anden nottorfft. Jeg sender e. kon. mt. och itt breff, som e. kon. mt. er tilschreffuit fran hertog Wlrich aíf Meckelborg. Och wil e. kon. mt. her mett til lockelig och langwerende regimente Gud almegtigste befallit haffue.

Paa sidste Side Mogens Gyldenstjernes Paaskrift (med Blyant):

Anno 63 ten første dagh jullij.

og med en anden Haand (med Blæk):

Primo die augustj anno incarnationis 1[5]63 ¹⁾Da Brevet er Svar paa det kgl. Missive af 31. Juli, er Mogens Gyldenstjernes Datering øjensynlig urigtig, og Datoen maa være 1. August; se ogsaa Nr. 217..

Ikke egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Roskilde, 1. April August 1563.
Fru Anne Lykke Otte Krumpens til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Rygter om, at der gøres Forsøg paa at faa nogle af de til Hald liggende Herreder udlagt som Pant, beder hun fra sin Ægtefælle Otte Krumpen, som har Livsbrev paa Hald Slot og Len, Mogens Gyldenstjerne om at hjælpe ham imod saadanne Forsøg.

Myn a. k. her Moens Gylenstern, lader her Otte ²⁾Hendes Ægtefælle Otte Krumpen. deg sa gansk gerne bede, at dere dw kant forfare, om der korner nogele tyl kanseleren oc deg ath wel nw pante af de heret der, som leger nw tyl Hald, anten de ij heret j Mors och et j Salyng met de andre, der leger tyl Hald, dye her Otte har kong. mags, lyfbref pa, alt som la tyl Hald, der salyge kong. mag. døde, dog har her Otte jcke mere af renten, den vese rente, en j parten af den wwese rente, der har han lyfbref pa. Det blef ham atvaret j gord, syden han talde met deg, at der var de, der.vyle s. 228talle met deg oc kanseleren der om. Sa beder her Otte deg som hans hwle ven, at dw welt nw gøre ham j de mode, som dw vyle han skwle gøre. Han sagdet tyl Jacob Beck, syden han geck ned af slothet; men deg forlader han seg høgeste tyl. Myn kere her Moens, dw skalt fyne bode hanwm och meg som dyne tro hwlle venner. Den alsomectegeste here Gwd befaler jeg deg met hwstrw oc børn. Ex Roskyle søndagen nest effter sante Olof dag mdlxiij.

Anne Lycke, dyn hwle syster, egen hand.

Helsingborg, 2. August ¹⁾Orig. er fejlagtigt dateret: 2. Juli. 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har modtaget hans Brev ²⁾Af 1. August, se ovfr. Nr. 215. og Brevet fra Jens Bille ³⁾Høvedsmand paa Gulland, se nævnte Brev. om Vanskeligheden ved Udspisning af Orlogsskibene af Gulland. Mogens Gyldenstjerne skal forhandle med Rentemesteren derom og, dersom der er Mel, Malt og Humle, som kan undværes, sende det til Jens Bille, for at han kan lade brygge og bage dér paa Landet til Orlogsskibene.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift ⁴⁾Paaskriften er skrevet paa det delvis sammenlagte Brev, saa at noget af den findes paa Brevets Forside, Resten paa Bagsiden.: At sende malt, humelle, miel male. — T. o. a. L. 7, 501. — Konc. — Tr.: K. Brb. (til Raaderne).

Lund, 5. August 1563 ⁵⁾Tallet er noget utydeligt, men skal læses som 1563, ikke 1562, som undertiden sket..
Daniel Rantzau til Mogens Gyldenstjerne.
Efter Kongens Befaling har han af sit Regiment afgivet en Fænnike Knægte under Torben Bille til Københavns Besætning og 10 Roder til s. 229Flaaden. Han anmoder Mogens Gyldenstjerne om at lade dem faa Underholdning eller Lønning og om at lade Torben Bille faa Godtgørelse for de efter Mønstringen ankomne Knægte.

Mein freuntlich vnnd willige dienste mit wunschung alles gueten zuuorn. Gestrenger, erenuhester vnnd erbar, besunder gunstiger freundt, jch mag euch hier mit freunt-lichen nicht vorendthalten, wie das kurtzuorgangener tage vonn der kon. matt, zu Dennemargkh etc., meinem gnedigsten herrn, befehlich an mich gelangett, das jch von meinem regimendt jn die besatzung zu Koppenhagen ein fendlen knecht vnnd darbenieben noch zehen rotten, die zu schiffe sollen, vngeseumett vorordenen vnndt abfertigen woltt, welchem jrer kon. matt. befehlich jch nachtzuleben schuldig, vnnd hab demenach zufolge demselben ein fendlen knecht, daruber Torban Bilde hauptman, neben denen zehen rotten, die zu schiffe sollen, abgefertigt. Vnnd nachdeme dan die zehen rotten geldtbloß vnnd biß anhero ringe vorstreckett seindt, so thu jch hiermitt dienstlich bitten, jr wollet die verordenung thuen, damit dieselben knechte biß zu jrem aufftzuge mitt notturfftigen vnnderhalt vom hauß oder aber mit einer lehnung, die jnen widervmb abgetzogen werden kan, vorsehen vnndt vorstrecket werdenn mochten.

Nebenn deme, dieweil jch nun der konn. matt, gnedigstem befehlich nach Torbann Bilden mit seinem fendlin jn die besatzung abgefertigt, so will jch jn keynenn weg gleuben, viel weniger vorhoffen, das dasselbige von meinem regimendt genhommben vnnd etwa einem andern regimendt vndergesteckt werdenn soll. Bitt derhalben gleichffalß hiermitt freuntlich, jr wollet gleichffalß vorordenunge thuen, damit die knechte vngeseumett foriret werden mochten, auch mitt denn wirten jn den herbergen die vorschaffunge thuen, das dieselben nicht vbersetzett, sundern vmb eine wochentliche, zimliche, leidliche vnnd benente abgifft jn die kost behanndelt. Was auch die s. 230jtzigen befehlichsleuthe betreffendt, das dieselbigen bey jren befehlichen vnabgesetzet vorpleiben mogen, dan sie meinem vortrawen nach, alß von jnen bißanhero beschehen, dasjenige thun werden, als ehrlichen krigsleuthen auch jrem befehlich nach eigenen vnndt geburen wirt. Solte aber einer oder mehr hiruber vnngeburlich befunden werden, der soll von mir mit solchem ernste furgenhommen werden, das sich anndere doran zustossen. Vnd zweifell also nicht, jr werdett euch gedachtenn Torban Bilden vmb meinet willenn jn allem gueten lassen befholen sein. Dorann beschicht der kon. matt, zu genedigstem gefallenn, vnnd jch bins vor meine persone jdertzeitt freuntlich vnnd willig zuuordienen geneigtt. Datum jn eill jn meinem auftzuge vonn Lunden den 5 ten augustj anno etc. 63 sten.

Daniell Rantzow
obersther mpp.

(Paa et indlagt Blad følgende:)

Postscripta.

Auch, besunder, gunstiger freundt, ist es an deme, das Torban Bilden, dem hauptman, seine nachkommende knechte nicht gutt gethan worden; jst aus der vrsachen beschehen, das er jn der beschenen letzten nachmunsterung mit seinen knechten abgelegen vnnd jn solcher eill die munsterung nicht ablangen mögen. Dieweill nun den anderenn meinen hauptleuthen jn der munsterung jre nachkommende knechte gutt gethan worden vormöge der kön. mt. zusage, auch der commissarien vortrostung, demnach so jst hiermitt mein freuntlich bitten, jr wollet die vorschaffnus thun, das Torban Bilden gleich den anderen hauptleuten seine nachgekommen knecht gut gethan vnd vnnderhalten werden mochten; das will jch hinwider freundtlich vordienen. Datum jn eill.

s. 231(Bagpaa Brevet: Mærke af Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengen erbarn vnd erenuesten hern Magnuß Guldenstern, rittern, des konigreichs Dennemargken reichsrathe vnd kon. matt. itzo vorordenthen obristen vnd general stadthaltern, meinem besundernn gunstigenn freunde.

Tr. (undtagen Seddelen): H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 381 f.

Halmstad, 8. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.
Anmodning om at medbesegle medfølgende Brev til Kurfyrst August af Sachsen paa 100,000 Dlr., som denne har laant Kongen. Om Behandlingen af de til Kongen adresserede Breve.

T. o. a. L. 7, 509. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Halmstad, 8. April August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De sender ham Besked fra Kongen om Jens Truidsen Ulfstand. Om Krigsskibenes Udrustning. Knud Jude er kommet i Mistanke hos Kongen.

Orig. med Herluf Trolles Segl (det andet Segl afrevet), Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Peder Bylle, Herluff Trolle. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 41.

Korsøgaard, 11. April August 1563.
Lavrids Skram til Mogens Gyldenstjerne.
Han forespørger om noget Gods paa Fyen, som han ønsker at faa i Pant for det Laan, som han har ydet Kongen.

Mynn gandske wenliig och kierliig heißen nu och altiidt forßennd mett Wor Herre. Kiere her Moghens Gyldenstiernne, frennde och synderliige gode wenn, bethacker jeg etther ßaa gandske høgeliighen och giernne for ßaa megiitt ære och gotth, y meg altiid och vdj ßaa s. 232mange maade vfforskylth giortt och bewiist haffuer, och beßynderliighen for hues ære oc gode y meg bewiiste, nu thet ßiiste jeg war y Kiøffuenhaffn hoes etther. Gud giiffue, thet war vdj myn macht, att jeg thet vdj noghen maade hoes etther (eller noghen aff etthers) wiisthe att kunde forskylde eller giøre noghen then diell, ther y kunde haffue ære eller gott aff, wiilde jeg aff ald myn ringe macht och formue findis ther ßaa godwiilliig tiill, ßom jeg war etthers eghen sønn, ßom jeg etther des plichtug er. Kiere her Moghens och kiere frende, giiffuer jeg etther gandske kierligen tiillkiennde, thet jeg nu war vdj Kiøffuenhaffn effther kon. matts. begiering och ther haffde mett meg, hues guld, ßølff, kieder och klenodie ßom Gud almechtigste meg och mynn kiere hustru vntt och tiillfføgiitt haffuer, effther ßom hans kon. matt. war begierindis, att jeg wiilde forstrecke hans kon. matt. ther met, huilckett jeg och gerne wiilde findis offuerbødiig tiill, ßom jeg myn herre och konning plichtug war. Dog haffde hans kon. matt. tiillforn loffuit meg att wiilde bethencke meg ther for och vnde meg noghet vdj forwaring, saa thet jckj skulde were mynn skade for stoor. Och nu jeg war ther vdj Kiøffuenhaffn hoos hans kon. matt. och bød hans naade thet tiill, tha war ther jnghen sted, ther jeg kunde finde noghet, att thet jo entthen war forpantthet eller forloffuitt met liiffs breff, ßaa thet jckj stodt tiill att bekomme. Saa paa thet ßiiste fiick jeg sliig beskeed aff hans kon. matt., att jeg skulde drage hiem och holde hans kon. matt. tiill gode ¹⁾Under 8. Juni 1563 blev der udstedt et Gældsbrev til ham paa 200 Joakimsdlr. (tr.: K. Brb)., hues guld, sølff oc pendinge jeg haffde, och lede op, huor jeg kunde finde noghiitt, ther jckj war forpantthet eller vdgiiffuitt liiffs breff paa, och ßiiden beßøge etther och the andre gode herrer, ßom hans kon. matt. haffuer beffalliitt och fuldmacht giiffuitt att handle met adellenn vdj the maade; saa skulde jeg s. 233bekomme then forwaring, ther jeg skulde komme skade løs ther fran met. Saa, kiere her Moghens och kiere frennde, hafiuer jeg nu, ßiiden jeg kom hjem, ßøgtt alle wegne om her y landiitt, tha kand jeg slett jntthet finde, ther jeg kand høre eller spøre, ther skall kand staa tiill att bekomme. Saa haffuer jeg raad mett myn suoger Otthe Brade ¹⁾Otte Brahe Tygesen, g. m. Beate Bille Clausdatter, Søster til nedennævnte Maren Bille Clausdatter. ther om; tha haffuer hand giortt meg vnderwiisning paa noghet y Fyenn, om huilckett hand paa myne wegne haffuer schreffuitt etther tiill, huilckett hans breff jeg nu Bender etther, huor vdaff y well wiider kand forffare bode hans och mynn miening, end jeg nu schriffue kandt. Kiere gode frennde, saa er myn gandske wenliig bønn tiill etther, att y wiilde well giøre och, ßom myn gode thro och loffue staar tiill etther, och bethencke etther vdj thenne ßag och thale ther om met huilcke aff the andre gode herrer, ther y thrøsther tiill ther skulde wiilde were god paa myn ßiide. Och ther ßom y och the gode herrer paa kon. matt. wegne wiilde vnde meg thet vdj forwaring for hues ieg kunde aff sted komme att forstrecke ther paa, tha wiilde jeg giøre, liige ßom mynn ßuoger Otthe Brade etther paa myne wegne ther om tiill schreffuit haffuer, om thet stod tiill att bekomme, och wiilde met Gudtz hielp well were bode myn herre och konning och mit fæderne riige ßaa nyttiig och brugeliig y alle maade, ßom hannd er, thet nu haffuer. Kiere her Moghens och kiere frende, ther ßom ßamme handell stod tiill att bekomme, tha war jeg fuld giernne begierindis aff etther, att y wiilde well giøre och haffue then vmaghe och schriffue meg ett ord tiill jghen ther paa met thette mit bud, saa wiill jeg met thet aller snariste ßielff komme offuer tiill etther och giøre ther en ende paa. Och ther ßom thet jckj stodt tiill att bekomme, att y tha wiilde well giøre ßom myn gode siecht och byrd och jckj lade s. 234etther mercke for noghen, huem thet war, ther stodt efřther ßamme handell, och att thet jckj maatthe komme wiidere end hoos etther ßielff. Kiere her Moghens och kiere frende, giører nu her vdj, ßom myn fuldkommeliig gode thro er tiill etther, och forlader meg, thet jeg nu byuder ßaa driisteliig och vfforskylth offuer etther och vmager etther nu ßaa megiitt met thenne myn lange schriffuilße. Ther ßom y vdj noghen maade wiid att bruge meg etther eller noghen aff etthers tiill thienniste, ære eller gode, skall y altiid haffue att raade och byude offuer meg ßom offuer enn etthers beßynderliig gode wenner och then, ther altiid gerne giører, hues etther kiertt er. Her mett wiill jeg nu och altiid haffue etther met alth, hues etther kiertt er, then almechtiste herre och Gud ewiig och ewindeliig beffalliid. Wiill y well giøre och haffue then vmage och ßiige etthers kiere hustru mange m gode neither paa myne wegne, och lader Marinne ¹⁾Maren Bille Clausdatter, hans Hustru. ßiige bode etther och hinder mange m gode neither. Schreffuitt paa Korßøgaard onßdaghen nesth effther sanctj Laurentj dag anno etc. 1563.

Lauriitzs
Schram.

Kiere her Moghens, kiere frende, giører nu ßaa well for ald hues gode och loffue jeg stilller tiill etther, och lader huercken Otthe Bradis eller thette breff komme andre for øgne end etther ßielff, førre Gud wiill, jeg kommer etther ßielff tiill ordtz.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig welbyrdug manndt och strengge riidder her Moghens Gyldenstierne tiill Stierneholm, kon. matts. stadtholder vdj Kiøffuenhaffn, myn kiere frende och beßynderliig gode wenn, gandsche wenliighen tiillschreffuith.

I Lejren for Varberg, 11.—12. ¹⁾Brevet har: taarsdagen thend 11. augustj; men Torsdagen var den 12. August. Antagelig er Ugedagen rigtig og Datoen fejlskrevet. H. Rørdam citerer Brevet i Histor. KUdeskr. 2. R. I, S. 699 med Datoen: 11. August. Det samme er sket i det næste Brev fra de samme Brevskrivere af 18.—19. August, se ndfr. Nr. 225. August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De lover at tale til Kongen angaaende de Sager, om hvilke Mogens Gyldenstjerne har skrevet. Tropperne er nu samlede i Varberg og skal drage mod Elfsborg. De beder om Forsyning med Proviant fra København. Om Mistanken mod Knud Jude.

Orig. med 2 Segl og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 42.

Tangegaard, 12. April August 1563.
Rasmus Sverke til Mogens Gyldenstjerne.
Han udtaler Haab om, at Forliget mellem Mogens Gyldenstjerne og hans Svigerinde Fru Anne ogsaa maa omfatte ham, forsvarer sig mod forskellige Beskyldninger: for Forhugning af Skov, for Stævning af Henrik Knudsen Gyldenstjerne, for sin Handlemaade i Husbysagen, og skriver om Smørprisen og Brevkisten.

Myn ydmyge tro tienesth altiidt forßent mett Wor Herre. Kiære hosbondthe, giffuer ieg ettherydmygeligentilckiende, atth jeg feck etthers sckriiffuelße, att y och frwe Anne ²⁾Mogens Gyldenstjernes Svigerinde Fru Anne Parsberg, Enke efter Christoffer Henriksen Gyldenstjerne til Iversnæs. paa Jffuerßnes ære forligtt om aldt then tretthe, der etther och hyndhe ymællom war; thet tycker meg well wære. Hwn motthe well thet førre haffue giorth, tha hagdhe iegh icke fangitt saa manghe ondhe ordt och trußell, som ieg haffuer faaetth her tiill aff hyndhe. Och siger hwn endtnw, atth y och hwn ere forligtth och ieg skall ther wdhen faare; thij troer ieg etther saa well, kiære hosbondhe, att s. 236skall then æne sagh were forligtth, tha bør och then andhen, thett hun skall icke roße ther aff. Kiære hosbondhe, som etther er sagdt, atth jegh skulle haffue tagitt nogen jordt fraa Andhers Banneil ¹⁾Formentlig Anders Banner Eriksen., y hvem ther harmer sagtt thett for etther, handt haffuer lyuffuetth for etther, som jeg will well beuiße mett tings wiindhe, som hans egen fogett och tienere samtycktth haffue, och sender iegh etther samme wyndhe mett thette budth. Kiære hosbondt, som y schriiffue, atth ieg skulle haffue latth hugghe paa Fønsskouff, hvilcket ther skall icke fyndis; Gud giiffuett, atth thii wildhe alle saa fredhe skouffue, som ieg haffuer giorth tiill thenne dagh mett etthers skouffue, och, kiære hosbondhe, thet skall och fyndis wedtt løgen, y hwem thij ære, ther haffuer thet sagtt for etther, y hvilcketth ieg haffuer beuisth mett viij sywns mendtth, och sender ieg etther samme tings wijndhe. Men jeg haffuer freedtt etther skouffue, saa att iegh wildhe, atth y kunndhe sieluff komme att beßee thenom eller och atth ladhe godhe mendtt komme ther jndtt atth sywne och sæe, hworledis thij ære medtffarret. Kiære hosbondt, som y schriiffuer, att Hendrick Gyldhenstiern ²⁾Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Aagaard., etthers brodhers søn, klaffuer, att ieg skulle haffue latth hanom kalldhe tre ganghe mett tho kaldtzsmendtt tiill Aagaardtth for then baaedt, som handt skulle haffue laanth aff Elyne Snacks tiill Coldingh, wedt then leffuendis Gudt, jeg loedt hanom aldrigh kalle for samme baaedth, saa setth som handt haffuer lyuffgett megh paa, som ieg will beuiße mett tingswyndhe. Kiære hosbondhe, som y sckriiffuer, att iegh skulle haffue latth setthe etth gadhußs paa Husbygadhe ³⁾Husby S., Vends H., jvfr. ovfr. Nr. 110., frw Jytthes ⁴⁾Jytte Podebusk, Enke efter Knud Henriksen Gyldenstjerne. tienere tiill trengsle, thett skall icke helder fyndis wedtt sandingen. Førre iegh setthe samme hußs wpp, da hagde s. 237iegh alle byemendden ther hoeßs; tha sagde de, att thet stoedth jngen mandt tiill skadhe eller brøsth wden paa en frij gadhe. Da meenthe iegh, attj haffuer laadth och parth y samme gadhe, íorthij atth y haffue fern gaardhe wdy byen. (Lougen siger jo saa) att som mandt haffuer iordt y marcken, saa tager mandt y gadhen, forthij hwn er wskyffth, och wedt hwn icke, hwar hyndis parth kandth faldhe (men thij stocker ¹⁾Sætte i Stade (om Bierne): De sætter Fluerne i Stade og lader Bierne falde. fluerne och lader byerne faldhe), forthy frw Anne paa Jyffuerßnes haffuer fem gadhuße, och ther thallet ingen om. Hware som ieg thall om nogett, ther som y skall haffue etthers rettiighett, tha skall ieg icke wdhen trweßs och wndsigis forre, lige som thett gick wdy Boltingskouff ²⁾Boltinge eller Bolteskov, Ringe S., Gudme H., som etthers tienere haffuer sagtt for megh, da er handt x stede brøstffalden. Ther epther begierede ieg etth wuildigt sywn oc see, huadt helder att handt war saa brøstfalden eller ey; tha kom frw Anne mett saa mange herremendt och tog meg fraa myn retth, forthij iegh stoedt allene. Och som y schriiffuer om thii gaardhe, som vare tiill Husby kyrcke, tha er ther en gaardtt wdy Kyndtstrup ³⁾Kingstrup, Gelsted S., Vends H., som frw Ytthe haffuer, och j i Balsløff, hwn haffuer, oc en wdy Hyndrupp, som frwe Sophie Hwidens ⁴⁾Fru Sofie Daa, Enke efter Otte Hvide til Hynder up. haffuer och skylder j tønne smør. Frw Anne paa Yffuerßnes haffuer tho gaardhe aff samme godtzs, en y Tiellerup ⁵⁾Teller up, Ørslev S., Vends H. och en wdy Wlßrudth ⁶⁾Ulsrod, Ørslev S., men y haffue icke wdhen en gaardt y Høgyndth ⁷⁾Hygind, Husby S., Vends H. aff samme kyrckegodtzs. Och som y schriiffue, atth tønne smør gialder xiiij daller hoßs etther, tha kandt ieg icke sielige then dyrrere her hoßs meg endth for xij daller. Der som s. 238leg maa icke sielige tønne smør for xij daller, tha will ieg sendhe either thet metth then haffre och mell, som wsoldt ære, nar y giiffue meg tiill kiendhe, y will haffue thett. Som y och sckriiffuer om then breffckiisthe ¹⁾Formentlig den ovfr. i Nr. 170, 186 og 190 omtalte Brevkiste., tha er then icke endt nw wptagen y dagh. Nw wedt ieg icke mere paa thenne tiidth atth schriiffue etther tiill om, men etther och etthers kiære frwe och godhe børn then almectiste Gudtt beffalindis. Ex Tanggaardth ²⁾Tangegaard, Øksendrup S., Gudme H. torstdagen nesth epther sanctj Laurentij martiris dag anno dominj 1563.

Rasmus
Swercke, etthers ydmyge
tienere.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlige och welbyurdige mandt och strenge riidder her Mogns Gyldernstiern(!) tiill Stiernholm gandtzske ydmygeligen tiilschriiffuit.

København, 16. August 1563.
Mogens Gyldenstjerne til Daniel Rantzau.
Om den af Daniel Rantzau afsendte Fænnike Knægte og 9 Roder Knægte til Flaaden. Da disse sidste er ankommet for sent og for en Del er vaabenløse, sender han dem tilbage.

Mein freundtlich dienst zuuor. Gestrenger vnnd ernuester, besonnder gunstiger, gutter freundt. Ewer schreibenn, den 7. ditz ³⁾Daniel Rantzaus Brev er dateret den 5. August; se ovfr. Nr. 218. Lundenn datrit(l), darin ihr vormeldet, das euch vonn der ko. matt., meinem allergnedigsten hern, gnedigst vfferlegt sey aus ewerm regiment ein fenlein knecht anhero jn die besatzung vnnd noch zehen rott knecht, wiewol deren nur neun ankhommen seindt, vff s. 239die schiffe außzumachen, dem zuuolge jhr dan hauptman Torban Bilde mit seinem fenlein neben nochgedachtenn neun rottenn anhero abgeneckigt ¹⁾Sikkert en Fejlskrift, maaske for: abgefertigt. hett, habe jch entpfangen vnnd jnhalts vernhomen vnnd will euch daruff hinwidder freundtlich nit bergen, daß dem beuelch nach gemelter hauptman Torban alhir mitt seinen knechten vnd den neun rotten ankhommen, jn die besatzung gelegt vnnd jnen nach gebhur bejegnen wirdt. Die neun rott aber, die zu schiff verordnet gewesen, anlangen, jst an deme das dieselbigen zu spatt angelangt, dan die schiffe jn jrer ankunfft albereit abgelauffenn gewesenn seindt, derwegen gemelte ein zeitlangk vorlegt vnnd jderm ein guldemunz gelehenet wordenn. Die weil nun der meist thaill der knechte vonn jrenn hauptleuthen wehrloß gemacht wordenn, zudeme jch von hochgedachter ko. matt, keinen weitern beuelch, was jch mich jegen dieselbigen vorhaltenn solle, erlanget, thu ich euch vilgemelte hinwidderumb zu schickenn, jegen die jhr euch ferner werdet zuuerhalten wissenn. Vnnd hab euch diz hinwider jn antwortt nit sollen verhaltenn etc.

(Bagpaa: Paaskriften:)

Copey antwortschreibens des hern stadhalters Magnus Guldensterns etc. an obristenn Daniel Rantzaw gethan, daß fenlein knecht, so vonn der kön. matt, anhero jn die besatzung, vnnd dan die neun rott knecht, so zu schiffe verordnett gewesen seindt, anlangend.

Coppenhagen denn 16 ten augustj anno etc. 63.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Delvis tr.: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 383.

Hammere, 18.—19. ¹⁾Brevet er dateret: taarsdagen thend 18. augustj; men Torsdagen var den 19. August. Fejlen er den samme som i det foregaaende Brev fra dem, se ovfr. Nr. 222. August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De lover at være Gert Rytters Svend behjælpelig. Om Bestilling af Ammunition og Forsyning med Proviant. Kongen vil kun have Svarte Hans til Profos.

Orig. med 2 Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet then 26. augustij. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 43.

I Feltlejren for Elfsborg, 25. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne eller hans Foged i Halmstad Herred i hans Fraværelse.
Befaling om at tilholde Bønderne i Halmstad Herred at bage Kavringbrød til Krigsfolket af det Mel, som Hans Holck paa Varberg leverer dem.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Paaskriften: Thette breff bleff lest paa Halmstad herrits ting then 6. dag septempris 1563. — T. o. a. L. 7, 523. — Konc. — Tr.: K. Brb.

I Feltlejren for Elfsborg, 26. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at købe 80 Læster Slangekrudt og Kømekrudt og faa det sendt til Københavns Slot, saa at Kongen kan lade det hente der.

Orig. med Kongens Underskrift, Spor af paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At købe krud. — Udt. i T. o. a. L. 7, 526 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

[København] ¹⁾I Orig. er Dateringsstedet glemt., 26. August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at lade hosfølgende aabne Brev til Bønderne om Bagning og Brygning til Hæren læse og forkynde paa Herredstingene i hans Len.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Paaskrifterne: Thette vor nadigste herris breff bleff lesth paa Synder Hallends landztingh then 4. dag augustj(!) 1563. — Thette breff bleff lesth paa Halmstad herritz ting then 6. dag septembris 1563. — T. o. a. L. 7, 461b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Oslo, 3. April September 1563.
Kristoffer Mogensen Handingmand til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Dommen over Lasse Skaaning og nogle andre Breve. Om Mogens Gyldenstjernes Ledingssmør. Han kommer maaske selv ned til Vinter og vil da aflægge Regnskab for dette Aar. Han har været længe i Oslo og ved ikke, hvor længe han endnu skal blive der, eller om han skal rejse.

Mynn wiilligenn thiennist och kerligenn helsenn altiidt kerligenn forssenndt medt Wor Herre. Kiere her Maanns, sønnderligen gode wenn, nest tacksigels for megitt gott, y mig giort och beuist haffuer, huilckit jeg aff mynn ringe formoge gernne forskille wiill, kiere her Maans, sennde ieg eder medt enn skipper wedt naffn Hans Fønnboe thenn dom, som ieg fick offuer Las Skaaning, och nogle anndre breff. Saa skal mynn egenn skude komme neder med eders leding smør, och wiill Gudt, tiill wynter bliffuer her fredeligtt, wiil ieg selff komme neder och tha giøre eders regenskap klar for dette aarr, och wiille y haffue her naagitt bestilet, y wille skriiffue« meg eders wiilie tiill, skal ieg thete gierne giøre. Kiere her Maans, haffuer ieg nu wdii lanng tiidt leget her y byenn s. 242paa stor bekaasting, och wedt enn aldrig, huor lennge det wiill waare, eller om ieg skal paa naagen resse. Kiære her Maans, nar Gud wiil och leilighedenn sig saa kannd begiffue, om y kunde hielpe meg naagit tiill guode med mith lenn ¹⁾Rygge, Aabygge, Ide og Raade Skibreder. eller y andre maade, ieg skal fyndis goduiligenn och lade meg bruge, huor kong e mayst e mig bruge wiil, och wdii alle the maade, ieg wedt eder tiil wilie och guode kand were, skal y altidt fynde meg gandtske goduiligen. Her med eder Gud beffalendis. Giører w[el] ²⁾Hul i Papiret. och heiser eders kiere hostru och børn med mange gode netter, och lader Elen ³⁾Hans Hustru Eline Godske. helse eder och eders kiere høstru och børnn med mange gode netter. Ex Oslo 3. september anno 1563.

Christopher
Maannssenn.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlige och welbyrdiige mandt och strennge rider her Maans Gildenstiern tiil Stiernholm, mynn sønderlige guode wenn, gandske wenligenn sendis thette breff.

Crystoffer Monssen. Anamet 25. October.

I Feltlejren for Elfsborg, 16. April September 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Genindsættelse af den gamle Profos over de Knægte, som Daniel Rantzau har liggende i København, i Stedet for Svarte Hans.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: K. mts. breff om Danyel Rantzaus porfoes. — Tr.: K. Brb. og i Udt. i H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 700.

Helsingør, 23. April September 1563.
Jens Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han meddeler, at Jagten med Penge er ankommet til Varberg, og bringer andre Efterretninger derfra. Der er intet hørt fra Flaaden i Østersøen.

Jhs.

Myn wenliige helssen nu oc altiidtt forsentt mett Vor Herre. Kære her Mogens, tacker ieg ether kierligen for altt gott, y mig bewiist haffuer etc. Kære her Mogens, giffuer ieg ether wenligen att wiide, att y dagh haffuer ieg fortollett naagen schipper, wore y gaar y Worbierg, oc y tiisdags kom then jachtt diidtt mett the penninge. Her wor y gaar oende tuender om hende, men Gudtt wære loffuitt, thett er nu bædre, oc y gaar morges wille kong e mtt. riide vdtt aff slotett iblandtt knechtene, oc ruchtett stoedtt, att the schulle mønstris oc betales. Ther wor ingen segn aff, huortt the wille siiden hæn. Ther wor oc fuldtt schuder, kommen indtt for Worbierg mett fetalije. Ther laa oc saa ij hollender schiff, ett mett flamsk syldtt oc ett andett mett saltt; them haffuer kong e mtt. anholdett ther. Andett wedtt ieg icke att schriffue ether till. Her er ingen tuender aff Øster siøen. Gudtt sende oss gode tuender aff wore schiff. leg kunde icke laditt att schriffue ether til om then jachtt mett penninge, att hun wor beholden, thy thett wor een swar storm om natten, hun seijlde her aff, oc thett wor sagdtt her jaffthens, att hun wor bleffuen mett man[ge] ¹⁾Kanten af Brevet er afrevet. andre schuder mett fetalye, huor aff ieg w[or] gandtzke ijlde till mode oc bedrøffuitt etc. Kæ[re] her Mogens, hues [ieg] kandtt giøre, ij ære tiæntt met[t], will ieg altiidtt fyndis willig. Her mett ether Gudtt befalendis. Schreffuett ij Helsingør then 23. dagh septembris anno 1563.

Jens Monssen
ethers wil(l) al.....

s. 244(Seglet afrevet. Bagpaa: Udskriften:)

Erlig welburdig mandtt oc strenge ridder her Mogns Guldenstierne til Stiærnnholm, kong e mtts. stadtholler paa Københaffn, mijn gunstige gode wen, gandtzke(!) venligen til schreffuett.

Lykaa, 4. April Oktober 1563.
Knud Hardenberg til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden ligger paa Grund af Storm under Karise. Den svenske Flaade har trukket sig tilbage til Skærgaarden. Svenskerne har brændt og røvet i hans Len Lykaa og afbrændt Byerne Avaskær og Lykaa. Nogle Svenskere blev skudt.

Mynn ganske wenlig hiilsen allttiid forsendt mett Gud. Kierre her Mogens, bethacker ieg eder ganske kierligen oc giernne for eders gode willgge, ærre oc adskilligge wellgierningger, y meg allttiid giortt oc beuist haffuer, huilckid ieg ganske welluilligen oc gierne mett eder igien forthienne och forskyldde will mett hues gode wdj myne ringge magtt oc formuge werre kand etc. Kierre her Mogens, som y schriffue meg tiill, om ieg wiste, huor wor skiffssflaade hand er, oc huor leyligheden begaff seg mett then etc., saa haffuer ieg ther om tiillforne schreffuid eder tiill oc iche weed, om y haffue bekomidt samme myn schriffuelse, huor forre ieg end nu giffuer eder ganske wenligen tiillkiendde, att wor skiffbsflaade then ligger for thenne Gudts werlig skyld, nu werridt haffuer, wndder Karllsøøe. Oc wor then suenske flaade oc wor nogid føyge sammen, dog the Suenske gaffue strax flugt ind wdj skiergorddene, oc wor flaade wille iche fordriste seg tiill att giffue seg epther, som well raadeligtt wor etc. Thisligeste haffue the Suenske brendt nagidth wdj mitt leen, ther hoes røffuid och thagid alltt, hues the kundde offuerkomme, wdj lige maade auffbrendt baade kiøbstederne Auskier oc Lyckow oc myn ladegord her for s. 245Lyckow. Oc bleff ther nogle aff the Suenske her sammestedts ihiell skudne oc ligginddis paa woldstedden, oc en aff therris høffuidtzmend, kallddis Las van Skarre, bleff skudden axellen oc armen sønndder paa, oc iche weed, om hand bleff weed liffuid eller ey etc. Kierre her Mogens, inggen andden syndderlige tiendder weed ieg paa thenne tiid att schriffue eder tiill om, men saa snartt ieg nogen ny thiendder forfarrinddis wordder entthen om wor skiffbsflaade eller wdj anddre maade, will ieg strax wforthøffuid mett mitt egid wiße bud ther om schriffue eder tiill. Oc huor ieg wdj noger maade aff myn ringge formuge kand werre eder tiill willgge oc thienniste, will ieg thet allttiid ganske gierne giørre etc. Eder her mett Gud allmegtigiste beffallinddis. Schreffuit paa Lyckow then iiij dag octobris aar etc. mdlxiij.

Knud
Harddenberg.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrddig mand oc streng riidder her Mogens Gyllddenstierne tiill Stiernhollm, kon n maietts stadtzholldder paa Kiøbenhaffn, myn besyndderlig gode wen, ganske wenligen tiillschreffuidt.

Visborg, 5. April Oktober 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Et Skib med Malt er ankommet nogle Dage, før Flaaden skulde afsejle. Der var ikke Tid til at brygge, men han har dog overladt Flaaden en Del Øl. Beder om at faa Malt, Humle, Rug og Tønder sendt inden Vinteren; han skal saa lade brygge og bage til Flaaden. Beder om at faa sendt Sild og Tørfisk, da Fiskeriet er blevet standset af Krigen.

Minn ganntze goduilliig hiilssenn nu oc altiidt forssenndt mett Wor Herre. Kiere her Monss Gyldennstiernn, frennde och sinderliige guoede wenn, betacher ieg ether ganntze s. 246kierliigenn oc giernne for altt ære och gott, som y mig altiid giortt och beuist haffuer, huilchiith ieg mett ether ganntze giernne forschiilde will wdj huess maade ieg wedt ether tiil wille, thienniste eller guoede kanndt werre. Kiere her Monnss, giiffuer ieg ether ganntze wennligenn att widhe, att her er kommen iith schiff mett maltt, oc kom thett nogle daghe før, for enn fladenn wilde løbe aff, saa att ieg intiid kunde fannghe bryggiith aff samme maltt, menn dog haffuer ieg forhuessliidt thett, saa ieg haffuer flidt thennom thett meste øll, som ieg haffuer kundiith aff stedz komme. Kiere her Monnss, ther som y wiille sennde hiid y jaar ingen winter ¹⁾I Stedet for de sidste 4 Ord har der oprindelig staaet: thiiliig paa aariith. maltt, homble, rug och thomme thynner, thaa wiill ieg ladhe brygge och baaghe, saa thett schall liigge tiil redhe, att naar konn. maits. flade kommer her wnnder lanndiith ygenn, saa thy schall ther jnntiid thøffue effther. Kiere her Monnss, er minn gannske kierliige bøenn tiil ether, att y wille well giøre och forskiche hiidt tiil lanndiith nogen siildt oc nogenn thørffiisk, thy thett er her storligen for nødenn, oc haffuer fiiskeriith intiid kunde wannche her wnnder lanndiith y iaar for thenne feyde schyldt. Diisteliigiste, kiere her Monnss, er oc min kierliige bøenn tiil ether, att y wiilde well giøre och senndhe hiid mett thet aller første, mueliigit er, penninghe tiil att bethale thy knegthe mett, som liigge her paa lanndiith. Wiill ieg iche nu lennger bemøede ether mett thenne min schriffuelsse, menn wiil nu oc altiidt haffue eder Gudt almegtiste beffalindiis. Y schulle altiidt haffue att raadhe oc biude offuer mig som offuer thend, y aldielis inngenn thuill haffue paa. Giører well oc siiger eders kiere høstru och børnn manghe tusindt guoede netther paa mine wegnne. Lader Karinne ²⁾Hans Hustru Karen Rønnov. siighe ether oc ethers kiere s. 247høstru och børnn manghe m guoede netther etc. Datum Wiisboriig thenn 5. dag octobrj aar 1563.

Ienns
Biilde.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndt oc strennge riidder her Monnss Gyldennstiernn tiil Stiernnholm, konn. maitt t minn aller naadiste herre stadholder paa Kiøbinghaffenn slott, minn kiere frennde och sinderlige guoede wenn, ganntze goduilligen tiil schriffuit.

Visborg, 5. April Oktober 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Penge til Knægtene paa Gulland. Om Forholdene der. Sender en Kopi af et aabent Brev fra den svenske Flaade til Bønderne paa Galland, som har lovet Svenskerne Brandskat. Han har Fetalje til et Aar eller mere, men behøver Malt og Mel.

Vennlig kierliig helsenn nu och altiidt forsenndt met Wor Herre. Kiere her Mogenns Gildennsteirnn, frennde oc sunnderliig guode wenn, nest min wennlig tacksiigelse for alt erre oc got, huilchet ieg giernne forschiilde wil wdi huis maade ieg wedt etther tiill wiille eller thienneste kanndt werre, giiffuer ieg etther wennligenn tiil kinde, att ieg haffuer hanndlet met her Peder Schram, konn. mayt. amiral, om itt hunderit hagennschøt att ligge her paa lanndit konn. mayt. tiil thet beste. Saa er samme knegte wdi konn. mayt. manitz penning, oc er thenom konn. mayt. airede halffannden maanidt schildig; oc er etther wel wiitterligt, at mandt iche kanndt holde, skick heller got regemente wnnder sligt folch met minder schel, enn thii bliffue wel betaidt. Thii er min gannsche kierliig bønn tiil etther, y wiille wel giøre att forschicke hiidt tiil lanndit enn munster schriffuer eller enn annden, huem s. 248etther tiickis, met betaling tiil samme knegte. Wdj winter offuer giørdis her wel enn fenninche knegte eller tho behoff paa lanndit, ther som lanndit formotte att føde them; nu er thet iche mugligt at føde flere, wdenn her kom andenn hielp aff Danmarck. Kierre. her Monns, war thenn swennsche flaade her wnnder lanndit och skickte yt breff y lanndt, huilchet her ligger indelagt enn copie ther aff. Tha imodt min wilie och beffaling tingede almuen met thennom oc loffwede thennom branndschat. Ther thi samme branndschat tiil sammen fiich, fiich ieg ther raadt tiil, att ieg fiich thet paa slottit, och kom then gong fraa lanndit, lanndit wden drebbelig schade, huor wdaff ieg haffuer formergkt, huadt troschaff aff bønndernne erre at formode. Therfor, kierre her Monnss, er mynn flitig bønn tiil etther, y wille wel giøre och fli thet saa, at thenne betaling matte jo wiis komme tiil stede for winterenn. Kierre her Monnss, er thet oc mogit misseligt, huor tiil wil gaa paa foraarit her paa lanndit, om ther schal kunde bliffue tiil ført, saa haffuer ieg, Gudt were loffuit, godt raadt tiil fiitalj att holde itt aar eller lennger met, men malt oc mel giøris her wel behoff, thi effter then bekostning, her er, er ther iche lennger raadt tiil enn tiil pingsdag. Thii er och min ganntze fliitige bøn tiil etther, atti wille wel giøre och forschicke hiidt tiil landit enn [skude met] 1) malt och thii lester rug, om mugligt er jn[nden]n ¹⁾En Trekant af Papiret, paa hvilken Seglet sidder, er ved Aabningen af Brevet skaaret bort. Lidt af Skriften er dog synligt ved Siden af Vokset. winter. Kierre her Monss, y kunde sielff bedre betennche lanndsenns leiligheit, enn ieg etther thet schriffue kanndt. leg wil iche lennger bemøige etther met thenne min lange schriffuelse, men raader och biuder offuer meg som offuer etthers kierre frennde, then y aldelis jnngen twiffuel schul haffue paa. Jeg wil her haffue ether then almegtiste Gudt beffalendis. s. 249Giøre wel oc siiger etther kierre hustro och børnn mange m guode netter paa mine wegnne, och laader Karinne hilsse etther alle met mange m guode netter etc. Datum Wiisborig thenn 5. octobris anno 1563.

Jenns
Biilde.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig oc welbiirdiig manndt oc strenge ridder her Monnss Giildenstiernn tiil Stiernnholm, konn. mayt. stadtholder paa Kiøifmenhaffnn slot, min kierre frennde och siinderliig guode wen, wenligenn tiil schrefiuit.

Bilag:

Svensk aabent Brev til Bønderne paa Gulland.

Hiilsse tiilfforendhe etc. Kierre guoede mænn, oss thuiffler jnntiidt, thett ether jw nogsamptt wiitherliigitt ær, hur thenn stormegtiighe høgbornne første och herre her Frederiick, Danmarckis, Norgiis och Wendiis etc. koning, hertug wdj Slesuig, Holstenn, Stormarenn oc Dyttmerschenn, greffue tiil Oldennburg oc Delmenhorst, haffuer fiiennthligenn ladiith thaste och angriibe baade tiil lanndt och wandtt denn stormegtiige høgbornne første och herre her Eriick thenn fiørthennde, mett Gudtz naadhe Sueriigis, Gottiis oc Wendis koning, wor aller naadiigiste herre etc., ther dog hanss konns e matt. aff konngenn tiil Danmarck siig iche sadannth formodett haffde etc. Derffore haffuer hogbe te konn ge matt. tiil Sueriige etc., wor aller naadigiste herre, nødgas wttskiiche oss emod kon ge werdhe tiil Danmarckis lanndth och wnndersotther och them wdj liighe made fiienthligenn baade tiil wandt oc lanndt anthaste och hiemsøcke beffaliid etc. Oc effther wy nu ære komne hiidt for hans maii tt lanndt Gullandt wdj thenn achtt och mening, som for berørtt er, ther fore er wor wille och begiering, att y forschiicke tiil oss sex, s. 250aatthe eller flere gode mend, the med oss forhandle kunde om prouiantzer oc anndre nødtørffther, huad mand behøffuer, oc schule the samme, som mett oss hanndle wiille, haffue her met enn frij, secker oc christeliige leydhe badhe tiil och fraa oss ygenn etc. Menn ther y thette iche jnndrime wille, skulle y tha thett iche forundre, att wy wiille hiemsøcke ether mett roff, mord oc brannd etc. oc ellist stiille oss emod ether saa, som thenn ene fiendhe pieger att stiille siig emod then andre, ther y fuldkomliigenn haffue ether retthe etc. Oc lader oss faa suar indenn morgenn middag, saa framith wy iche bliiffue forursakede att giøre anndett tiil sackenn etc. Datum Karsøør ¹⁾Formentlig Store eller Lille Karise udfor Vestkysten af Gulland. thenn 30. dag augustij anno 1563.

Jacop Bagge, amerall ²⁾Jakob Bagge til Bo..

Her Arffuidt Trole ³⁾Arvid Turesson Trolle, Høvedsmand paa St. Erik., wnder ameral.

Her Knudt Knudßenn 4), riiddere

Her Niels Karßonn ⁵⁾Nils Karlsson, Høvedsmand paa Svenska Hektor.,

Johann Perssonn ⁴⁾Disse Navne er muligvis forskrevne; de findes ikke nævnt i Axel Zettersten: Svenska flottans historia aren 1522—1634, S. 414, hvor de øvrige Deltagere i Togtet er nævnt..

Niels Ryning ⁶⁾Niels Eriksson Ryning, Høvedsmand paa Herkules..

Hans Kyle ⁷⁾Hans Klasson Kyle, Høvedsmand paa Engeln..

Peder Axelssenn ⁸⁾Peder Axelsson Banér, Høvedsmand paa Finska Svan. mett flere guoede mendt, som her forsamlett ære etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et fult breff, scryffuet tijl bønderne pa Gullen.

Aalborghus, 9. April Oktober 1563.
Fru Beate Bille Otte Brahes til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Regeringens Brev til Otte Brahe om at sende Malt og Rug til Elfsborg og skaffe saltet Torsk og Tørfisk fra Skagen dertil sender hun paa sin fraværende Husbondes Vegne et Register over Slottets Rugog Byglandgilde; hun vil sende denne og skaffe den bestilte Fisk.

Mynn ganndske wennliig kierliig hellssenn nu och alletid forsennd med Wor Herre. Kiere her Moenns och kiere farbroder, betacker ieg eder gannske kierliigenn saa giernne for alltt gott, som y meg alletiid giortt och beulst haffuer, huickit y skall alletiid finnde meg ganndske goduiliigenn tiill att forskiille y alle dj maade, y minn magtt er. Kiere her Moenns och kiere farbroder, kom eders schriffuelse hiid tiill slottid i dag, som y och thi anndre statt holler ¹⁾Raaderne, hvem Regeringen var overdraget i Kongens Fraværelse. hagde schreffuit Otthe ²⁾Hendes Ægtefælle Otte Brahe, Lensmand paa Aalborghus. tiill, liudenndis, att hannd skulle forskicke tiill Elsborg j c lester malltt och xxxvj thønner y lestenn; disliigeste att hannd skulle lade indkreffue lanndgielldenns rug och lade forskicke tiill Esborg(!) j c storre lester rug; sameleydis att hannd och skulle bestille paa Skaffuenn alld thenn salltid thorsk, ther kunde bekomis, och sende j c lester tiill Elsborg. Som y och schriffuer, att thollerenn paa Skaffuenn skulle korne tiill eder med alld thenn thøer fiisk, hannd haffuer opbornne paa konn. maietts. wegnne, kiere farbroder, saa giiffuer ieg eder wennligenn thiill kiennde, att Otthe er icke hiemme och er dragenn aff sted med heste och harennske tiill Kolldiig(!) epther hertug Olluffs ³⁾Hertug Adolf af Gottorp. Adelen i Nørrejylland kunde kaldes til Kolding af Hensyn til Faren for et Angreb sydfra; jvfr. kgl. Miss. 7. Juli og 28. Juli 1563 i K. Brb. beffallinng, och Huder hertug Olluffs breff, att thi skall ther wiider fannge beskeenn. Kiere farbroder, saa sennder s. 252ieg eder it regiister, som slos schriffuerenn her paa slottid haffuer fanngid meg, paa huis rug och byg som er her tiill slottid tiill lanndgielld, thj thet beste godtz, ther rug och byg gaff hiid tiill slottid, er her fraa pannthet. Kiere farbroder, saa schriffuer ieg eder tiill y denn meninnge, att ther som thet wor her, dog skulle thett well bliffue bestyrrid, saa thet skulle icke bliffue Otthis skylid, och saa møgid rug och byg, som her er, thet skall well korne aff sted, som i kannd well sellff forffare y registered, huad thet beløber, och thorsk och tør fiisk, som y schriffuer om, thet skall well bliffue bestyrrid hoss thollerenn. Kiere farbroder, ther som ieg kannd giøre nogid, y kannd haffue ere och gott aff, dog skall y alletiidt finnde meg ganndske goduiligenn ther tiill, med huis gode ieg kannd. Her med eder Gud allemegtiste beffallenndis. K. farbroder, giører well och siiger Anne mannge gode natther paa minne wegnne. Datum Olborghus sanncte Dennis dag aar mdlxiij.

Beatthe Bille.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbyurdiig mannd och strennge rider her Moenns Gylldennstiernn tiill Stiarnnholm, konn. maietts. statthollder paa Kiøbennhaffnns slott, minn kiere farbroder, ganndske wennliigenn tiill schreffuitt.

Malmø, 11. April Oktober 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne ¹⁾I Udskriften paa dette og de følgende originale Missiver kaldes Mogens Gyldenstierne atter kun: vor Mand og Raad. eller hans Foged i Heinekirke i hans Fraværelse.
Da der er Mangel paa Staldrum i Lund, skal han skaffe Plads til saa mange som muligt af Kongens Tjenere med deres Heste i Heinekirke Kloster.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Maribo Kloster, 13. April Oktober 1563.
Ermegaard Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Hun sender sin Fader en Æske Kvædesyltetøj og en „Merbo lune", som hun selv har lavet.

Datterlyg kyerlyg helsenn nu och altydt forsennt med Wor Herre. Myn aller kyerreste fader, betacker yeg eder ganske kyerlygenn och gernne for all thenn faderlyg ærre, som y meg altyd gyort och bewyst haffuer. Myn aller kyerrest fader, gyffuer yeg eder ganske wenlygenn ath wyde, ath yeg sennder eder enn eske kuekrud ¹⁾Kvædesyltetøj.. Myn aller kyerrete(!) fader, beder eder ganske gerne, ath y welle ycke forsmo det, men det er ycke vden en god wylle. Myn aller kyerreste fader, nar yeg haffuer weret her yet arr eller thu, daa wyll yeg yuder merre bethenke eder; yeg kand ycke faaet tyll eder, som yeg gerne wille. Myn aller kyerrste fader, naer yeg kand faa buod till eder ygen, daa skall yeg sende eder end Merbo lune ²⁾Maaske = luue, o: Lue, Hue. Merbo kunde være: Maribo., som yeg haffuer sell gyort. Myn aller kyerrste faader, gørrer wel och skryffuer meg thyll, om yeg kand werre eder noget thyll wyllyg heller thyennest, da skulle y fynde meg god wyllyg ther thyll, som meg bør ath gørre. Myn aller kyerrste fader, wyll yeg ycke lyennger forhaalle eder med myn rynge skryffuelse, wyll yeg nue och al[tyd] ³⁾Randen af Papiret er beskadiget. haffue eder deng(!) allsommechtyste Gud beffallen[dis] bade thyll lyff och sell. Lader abedygsen och .... de gode iamffruver syge eder mange gode nett[er]. Skreffuet y Marrebo klaster den vondag nste(!) effter sante Dyeis(!) dag anno dammyne mdlxiij.

Ermmegard
Gullenstyern.

s. 254(Bagpaa: Seglet ¹⁾Vokset og et Papirsstykke er trykt paa Brevet og derefter gennemskaaret med 6—7 Snit, men der er ikke Aftryk af noget Signet deri. og Udskriften:)

Thhyll myn aller kyerrste fader her Maans Giullensteirnn datterlyg wenlig thill skreffuett.

Kalundborg, 18. April Oktober 1563.
Sten Rosensparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han har sendt et lille Skib med Brød og Havre til Elfsborg til Jørgen Rantzau, som har bedt om mere Fetalje, hvortil Brevskriveren dog ikke har Befaling. Han har givet Frans Brockenhuus Meddelelse om Brevet og beder Adressaten tale med Joakim Beck om Sagen.

Min gansske venlig helssen nu oc altid f[orse]ndt ²⁾Randen af Arket er beskadiget. met Vor Herre, kære her Maaens, frænne, synderlig gode ven, betackendis eder ganssk[e] høgelig oc gerne for møged erre oc go[de], hues ieg gerne for tiænne oc for skylle vi[l] met alt, hues vdj min ringe mackt e[r]. Kære her Maaens, som ieg sit(!) gaff eder ti[l] kænne, ieg haffde lat et lided skiff, ieg har, met brød oc haffre, saa var same skiff komed for Eisbor, siden konn. mat t var der fra dragen, oc haffuer Iørn Ranss[o..] ³⁾Jørgen Rantzau, Høvedsmand paa Elfsborg., som hussed ⁴⁾Elfsborg. har i beffalning, anamed baade brød oc haffre oc mentte, om thet trængde, da dude haffren vel at giøre vdj malt, oc skriffuer der hos, at ther er saare liden fetalle for honnen, som j vider kand for farre aff thet hans breff, her jnne liger. Oc hand er begærendis, at ieg ville for skecke ham met thet same skiff eller et anned effter same hans breffs lydeisse, oc bemeller, at hand har konn. mat t breff til meg oc fler hans naades læns mend, atti skal for skecke ham, hues hand hos dom furdrer til same s. 255husses ophold. Kære her Maaens, saa tor ieg icke beuarre meg der naaged met; thi ieg har jngen beffalning at for skecke naaged, heller er her icke flesck at bekome, oc hues anned hand skriffuer om, ville icke heller være saa snart til rede, vden mand skulle thage aff thet, bønderne giffuer der til. Er her jngen skiff att bekome vden thet lille, jeg sel har; men før thet skulle bliffue naaged for smød ¹⁾For smaat(?). for hues thet kand føre, skal thet gerne være til rede, om jeg for naager beffalning her om, ti jeg har huerken bruged skiffued eller min skude meg til gaffns siden sancthe Hans dag, anned en thi har løffued paa konn. mat t vegne til Køffuenhaff oc saa thil lægeren. Jeg har skreffued Frans Bockenhuus(!) ²⁾Lensmand paa Københavns Slot Frans Brockenhuus. til om, at jeg sænner ham Iørens breff, oc skreffued, hand skriffuer meg til at for skecke seg fitalle, hues jeg ved jngen besked om; vider har jeg jnted skreffued Frans til. Kære her Maaens, om j vel thalle met Iackop Beck her om oc saa giøre vel oc skriffue meg et or til jgen, hues eder synnes; ter som jeg da kannd bestelle naaged der om, som eder synnes konn. mat t gaffn er, vel jeg thet gernne giør, som jeg this plætig er. Oc bedendis, om her er naagen tidenne for honnen, som j maa delle mett venner, atti ville hafft ten vmage oc skreffued meg et or til vdj genn. Hues jeg kand giøre, j kand haffue tinneste eller got aff, gjør ieg gerne oc vel. Her met eder Gud alsom metthiste beffalindis. Lader Mette ³⁾Hans Hustru Mette Rosenkrantz. oc jeg helsse eder oc Anne met manne c m gode nætter. Aff Kallenbor mandagen nest effter sancthe Galle dag anno domini mdlxiij.

Stthenn Rossenspar
til Skarolt met egen h.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbyrdig mand oc strænge reder her Maaens s. 256Gyllenstierne thi Stiernholm, konn. mat t statholler paa Køffuenhaff, min kære frænne oc synderlig gode ven, ganss venligen til skreffued.

Tr.: F. R. Friis: Historiske Efterretninger om den danske Adelsfamilie Rosensparre, S. 18 og 40 f.

Lund, 18. April Oktober 1563.
Hildebrand Knudsen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder Mogens Gyldenstjerne og Frans Brockenhuus af Hensyn til hans niaarige Tjeneste hos Kongen støtte ham hos denne til at faa et Len.

Myn gantzke wenlig och kierlig helsen nu och alletiid forsend mett Gud, Wor Herre. Kiere her Mogens Gyldenstierne, frende och besynderlig guode wen, betacker ieg etther gantzke kierligen och gierne for aldt ehre och guode, som y meg stetze och alletiid y mange och adsckelige maade wforsckyldt giordt och bewist haffuer, hwilchet y schulle alle mine dage finde meg gantzke welwillig, reedebon och wforthroden tiill att forschylle och forthiene met etther igien y alle dy maade, ieg wed etther tiill willig och thieniste kand were mett all dend deell, y min ringe magt och formowe were kand, och haffuer ther aldelis slett ingen twiffuell paa. Kiere her Mogens och kiere frende, giffuer ieg etther gantzke wenlig tiillkiende, att ieg haffuer schreffuet Frans Brackenhus och etther bode tho ett breff tiill, och er therfor min gantzke wenlig och kierlig bøn tiill etther, att y wille well giøre som end godh sleigt och byrdt och som min guode tro, lid och loffue er tiill etther, och were meg behielpligh wdj denne sagh, forthi ieg wed meg ingen beire wenner, som ieg kunde bruge wdj denne sagh, end etther tho. Therfor beder ieg etther gantzke kierligen och gierne, att y wille lade etther findis her wdj well-willigen s. 257och wbeswerett, forthi y kand well selff widere betencke min leilighedt. leg haffuer nu thienitt kong. mtt. min aldernadigste herre wdj nhi aar ¹⁾Han nævnes som Hofjunker 1557—1561, men hans Angivelse om Tjenestetidens Længde passer ikke hermed., och ther som hans kong. mtt. icke mett tiiden wille lade nyde meg thet godt att, tha er mig thet wmugligt, att ieg kand lenger holde thet vd. Kiere her Mogens och kiere frende, therfor beder ieg etther gierne, att y wille giøre etthers beste her wdj saa widt, som etther mugligt er. Och maa y wiide, att salige Frans Bilde haffde same leen ²⁾Det ses ikke, hvilket Len han hentyder til; det eneste Len af dem, som Frans Bilde havde haft, af hvilket han skulde stille 6 geruste Heste, var Vrejlev Kloster, men dette var allerede bortforlenet til en anden. for fyre hundrede daler om aritt och sex geryste heste. Derfor beder ieg etther gantzke kierligen och gierne, att y och Frans Brackenhuse wille well giøre och were mig behielplig hoeß mind herre, att hans kong. mtt. wille haffue wndt meg thet for tre hundrede daler om aaritt och sex geryste heste, och will ieg gierne holde hans kong. mtt. en geryste hest eller tho flere ther wdaff, som Frans hand holdt ther wdaff, om saa er, att hans konglige mtt. will naadeligen ahnse mitt longe thieniste och wnde meg thet for tre hundrede daler. Men om ther star ingen rod tiill, att ieg motte bekomme thet saa, tha will ieg gierne giffue ther wdaff och giøre all dend thieniste ther wdaff, lige som Frans hand giørde etc. Kiere her Mogens, lader etther nu findis her wdj, som mind tro er tiill etther, och schall thette mitt bud bliffue ther wdj byen, ind tiill saa lenge y och Frandts kand bekomme leilighett tiill att tale mind herre tiill paa mine wegne. Therfor beder ieg etther gantzke kierligen och gierne, att nor y haffuer talitt min herre tiill paa mine wegne, att y tha wille well giøre och schriffue meg mett same bud tiilbage igien, hwes swar y fanger aff hans s. 258kong. mtt. etc. Y hwes maade ieg nogen tiid y mine dage kand enthen were etther eller nogen aff etthers enthen tiill willig eller thieniste igien, tha schall Gud almechtigste wiide, att ieg will findis sa gantzke och aldelis welwillig och wforthroden ther tiill som for nogen dend wen, ieg haffuer. Kiere her Mogens, saa will ieg nu icke lenger opholde etther mett denne min schriffuelse, men ieg will nu met en kordt beslutning haffue etther den almechtigste Gud ewindelig befalitt bode tiill seell och liff och aldt, hwes etther kierdt er, och roder och byder offuer meg y alle maade som offuer dend wen, y slett aldelis ingen tviffuell paa haffuer etc. Datum Lund dend 18. dag octobris aar mdlxiij.

Hildebrandt Gyldenstierne.

Lund, 20. April Oktober 1563.
Peder Knudsen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Paa Mogens Gyldenstjernes Anmodning om ved Fordelingen af Rytterne fra Lund ¹⁾Se kgl. Miss. af 11. Okt. ovfr. Nr. 236. at faa Danskere til Heinekirke svarer han afvisende.

Venlyg, kyerlyg helssen nu och altyd fforssendtt med Uor Herre. Kyere her Mangenss Gyldenstyern, firende och synderlyg gode wen, tacker jeg eder gandske gyerne ffor altt gott, som j meg altyd gyortt och beuyst haffuer, huylked jeg altyd gyerne wyll fforskylle och ffortyene med eder wdj alle dy maade, ther jeg weed eder tyll wylge och tyenist kand were etc.

Kyere her Mangenss, som j skreff meg tyll, ad ther som ad ther war saa stoer brøst ffor stalle rom her wdj Lund, ad ther jo ffor endelyg skulle leggis naagen ffolck och heste jnd j Heine kyrke, ad jeg tha vylle lade legge s. 259naagen aff dy Danske ther jnd, kyere her Mangenss, saa gyffuer jeg eder gandske wenlygen tyl kyende, ad dy danske herremend war mestendeell fforlagtt wdj byen och hade well dy herberryger, som thenum nøuffuydis med, och dy Tyske, som nu lygger wdj Heine kyrke, theryss heste stoed somme paa landzbyerne, saa ad thenum jcke nøgedis ther med, och j medenss dy laa paa landtzbyerne, da gyorde dy bønderne mere skade end gauffuen, saa ad ryttmesteren nødis tyll ad lade legge thenum her nermer wyd handen, ad wy kunde haffue naagen tyll syun tyll thenum, och wy kunde heller jngen beuylge ther tyll aff dy Danske, som wylle drage aff theryss herberryg och jnd j Heine kyrke. Men dog haffuer jeg sagdtt thet tyll ederss søn Hynrych Gyldenstyern och tyll ederss ffogyd, ad ther som same rytter skycker thenum anderledis, end thenum bør ad gyøre, eller om dy gyør naagyd wbyllygtt, da skall ederss ffogy[d] ¹⁾Brevet er beskadiget. gyffue meg thet tyll kyende, da wyll jeg ffly thet saa, ad dy skall blyffue straffed ther ffor. Och huess dy blyffu[e] ederss ffogyd naagyd skyldyg anten ffor prouyantt eller fforyng, da wyll jeg ffly hanum hanss betalyng ty[ll] gode rede. Kyere her Mongenss, wdj huess maade j wee[d] meg ad bruge eder tyll gauffuen och beste, da raader och byuder altyd ouffuer meg som ouffuer thend wen, ther j aldelyss jngen tuyffuell paa haffuer. Her med wyll jeg nu och altyd haffue eder thend aldmegtygste Gud euyndelyg beffalendis baade tyll syell och lyff med altt, huess eder kyertt er. Beder jeg eder gandske gyerne, adj wylle well gyøre och helsse ffrue Ane och ederss døtter med mange c m godenatt paa myne wegne etc. Ex Lund thend 20. dag octobriss aar 1563.

Peder Gyldenstyern
med egen hand.

Frederiksborg, 22. Oktober 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl. ¹⁾Johan Friis, Børge Trolle og Frans Brockenhuus, Medlemmerne af Regeringen i Kongens Fraværelse.
Anmodning om at være Forlovere for et Laan, som Steffan Løytze vil yde Kongen.

T. o. a. L. 7, 554 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Kalundborg, 28. April Oktober 1563.
Sten Rosensparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han har sendt sin Tjener med et Brev fra Sten Eriksson Leijonhufvud til Kansleren. Han refererer Brevets Indhold og spørger til Mogens Gyldenstjernes Sygdom.

Wenlig helßenn nu och altidtt forßent medtt Wor Herre. Kierre her Mons, frende och synderlig gode wen, betackendis eder ganske høligen och gerne for møgitt erre och gott, hues ieg gerne aff mynn ringe mact forskylle will, giffuendis eder wenligen att wide, att ieg haffuer forskickett thenne myn tiennere hidtt medtt itt breff ²⁾Maaske det i kgl. Miss. af 17. Okt. 1563 omtalte Brev af 9. Okt. fra Sten Eriksson Leijonhufvud, der sammen med de andre svenske Sendebud Gabriel Kristersson Oxenstierna og Jöran Fincke sad fængslede paa Kalundborg Slot., som her Stien Ericsen haffuer skreffuett cancelerren till. Saa lyder samme breff icke anderledis en om, hues dy haffuer skreffuit kon. matt tt till, om att dy gerne haffde seett, att thett kunde komme till nogen god handell medtt diße tuende rige, oc disligiste att thennem wor loffuit, att huer motte bekomme en karlff fra Nestitt ³⁾Maaske at forstaa som Næstved? Maaske har nogle af de fangne Svenskere været anbragt her. De svenske Gesandters Folk var forøvrigt anbragt paa Dragsholm. aff deris folck s. 261till denem. Och haffuer hand och skreffuit canceler till, att hand wille helße eder medtt mange gode netter paa hans wegne. Andett lyder dett icke. Kierre her Mons, saa wille ieg icke ladett att skriffue eder till, eptherty meg stedis budtt hiidtt till byen, bedendis eder gerne, att y wille hafftt den wmaghe och skreffuett meg itt ord till, om dett bedris nogitt medtt eders siugdom. Gud alsommectiste wnde eder god baad paa samme eders skrøbelighedtt och alt, hues eder ymodtt er. Bedendis eder gerne, att ther som y wiste nogitt, att jeg kunde bestille for eder y denne lansende, att y wille haffuet skreffuit meg itt ord till, da skall y der till finde meg goduillig, och gerne will giøre aff myn ringe mact, hues y kunde haffue gott aff. Her medtt eder Gud almectiste befalendis. Lader Mette och jeg heiße eder och Anne oc hindis jomfruer medtt mange m gode netter. Aff Kallenborge Simonj ett lude dag aar mdlxiij.

Stiienn
Roßenspare.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbiurdig mand och strenge rider her Mons Gyllenstiern till Stiemholm, kon. matt tt stattholler paa Kiøffuenhaffn, myn synderlig gode wenn, ganske wenligen till skreffuett.

Sten Rossenspar.

Visborg, 23. April Oktober 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han kvitterer for den tilsendte Malt og Humle til Flaaden, forespørger, om der skal brygges til Flaaden til Foraaret, beder om Løn til de Knægte, som ligger dér, og som har Løn til Gode. Føden er knap dér paa Landet. Om Krudt og Kugler til ham.

s. 262Minn ganntze goduilliig hiilssenn nu oc altiidt forssenndt mett Wor Herre. Kiere her Monnss Gyldennstiernn, frennde oc sinderliige guoede wenn, Detacher ieg ether ganntze kierliigenn oc giernne for altt ære och gott, som y mig altiidt giortt och beuist haffuer, huilchiitt ieg ganntze giernne mett ether forschylde wiill wdj alle the maade, ieg wedt ether tiil wiille, thienniste eller guoede kandt werre. Kiere her Monnss Gyldennstiern, giiffuer ieg ether ganntze kierliigenn att wiide, att ieg haffuer annamith aff thenn skiipper thett maltt oc thenn homble, som y senndhe hiidt, oc haffuer ieg giiffuith hannom ther enn quitanze paa, oc haffuer ieg fast forspiidßett paa konn. maiit t jagther och anndre schiiff, som her enn nu wnnder lanndiith liigge, oc er her megiith meer omkostning paa slottiidt, som y kunde sielluff betennche, enn som siidwannligen haffuer weriith. Kiere her Monnss, ther som y wiille haffue bruggiith tiil konn. maiit t orloffs flaade tiil foraariith, om y thaa wiille sennde hiid inndenn winther ith hunddriith lester eller iith halfftt hundriith lester maltt oc homble ther tiil, tha wiil ieg ladhe brygge tiil foraariith, saa thy schulle finde thett y guoede rede, oc samme maltt maathe packiis wdj guoede øll thønner, thy thett er iche mueliigt att kunde bekomme saa manger thønner her paa landiith. Huess thønner som bliiffue satt aff konn. maiit t orloffs schiiff, thennom brandt thy Suensche straxtt aff paa Karlsøø. Kiere her Monnss, er min kierliige bøenn tiil ether, y wiille well giøre oc forffuoerdre, att thy knegthe, som her liigge, maathe faa theriis betalning, thy dj ere megiith nagenn oc staar thennom meer enn tho maneder tiil baghe, oc schulle thy well bliiffue forthrødenn tiil att laade thennom bruge, om betalningenn icke kommer tiil stede, oc waare her well flere storliigenn fornødenn, ther som lanndiith formotthe att føde flere, oc gaar ther megit knap tiill for wnnderholdning blandt thenn menige mandt, saa ieg for s. 263seer mig tiil, att gaasse winn schall bliiffue thenn beste dryck for enn partt wdj wintther. Kiere her Monnss, giiffuer ieg ether wennliigenn att wiide, att her Peder Skram haffuer loffuidt mig nogiith krudt, naar fladenn drager aff søenn; thy er minn kierliige bøenn tiil ether, att ther som slug wind bliiffuer, att ther kommer ingenn budt fraa fladenn, att y tha wiille well giøre oc forskiiche hiid paa konn. mait t wegnne enn lest eller tho oc j m slanghe kuler oc j m halff slange kuler; ther som enn sliigtt kanndt komme inndenn pintzs dag, schall mett Gudtz hielp jnngenn nød haffue. Kiere her Monnss, wedt ieg nu intiid sinderliigtt att schriiffue ether tiil paa denne tiid, menn y schulle altiid haffue att radhe och biude offuer mig som offuer ethers kiere frennde oc sinderliige guoede wenn. Jeg wiill nu oc altiid haffue ether oc ethers kiere høstru oc børnn thenn almegtist Gudt beffalindis. Dattum Wiisboriig thenn 23. dag octobris aar 1563.

Ienns Biilde.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndt oc strennge riidder her Monnss Gyldennstiernn tiil Stiernnholm, konn. maiit t minn aller naadiigste herris stadholder paa Kiøbinghaffnn slott, min kiere frennde och sinderliige guoede wenn, ganntze goduilliigen tiil schriiffueth.

Helsingborg, 31. April Oktober 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at sende saa mange som muligt af hans Svende med Heste og Harnisk til Laholm til førstkommende Onsdag [3. Novbr.].

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamit ten første dag nouembris. Om folck at vdgøre. — Tr.: K. Brb.

Laholm, 5. April November 1563.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beklager Mogens Gyldenstjernes Afgang som Statholder i København og lover vedblivende at sende ham Underretning om Krigsbegivenhederne. I Efterskriften skriver han om Halmstads Belejring, de danske Krigsfolk og Spejdervæsenet.

Orig. med Seglet og Udskriften i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsaml. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 48.

Aalborghus, 11. April November 1563.
Otte Brahe til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af nogle nu indgaaede Kongebreve om Bøndernes Leverance af Heste, Øksne og Fetalje samt om Kongeskat gør han Rede for de indsendte Skatter og Restancerne.

Mynn weennlige och kierlige heellßenn nu oc alitid forßennd med Wor Herre. Kiiere her Mogenns, frennde oc synnerlige guode weenn, tacker iieg ether giernne for allt gaatt, som y mig giort oc beuist haffuer, huillckit ieg giernne forschiølle wiill, wdj hues maade ieg ether tiill wiillg were kannd. Kiiere her Mogenns, giiffuer iieg ether weennligenn tiilkiiennde, att iieg y afftiis siilldiig fich iieg(!) nogle konng. mats. breffue ¹⁾Formentlig kgl. Missiver af 16. og 18. Oktbr. 1563; se K Brb. med ett aff konng. mats. egit budtt, som kom hiid tiill meg, huillcke breffue ere wdschreffnne enn monnid siiden oc samme bud haffuer werriid her y landit xiiij dage oc mere, oc ieg icke haffuer faaid samme breffue før ennd nu, huillcke breffue liuder om the heste, som bønndernne schulle wdgiiøre, thesliigiste om rug, biøg, hauffre oc øxenne oc andiinn fiittalle med andit mere at wdføre, oc eblannt huillcke breffue iieg fiich ett, som liuder om konngskatt. Wdj Hige maade s. 265fiich iieg oc nu for ij dage siideenn oc ett breff, liudenndiis om konngskatt saa, att kong. matt. forundrer, at iieg icke kommer saa well her frann lennid med konngskat som anndenstedtz, sammeledis att iieg skulle lade vpkrauffue alld thenn andenn restanntze baade aff thennd gammellskat oc aff thennd nye oc thennd lade framkomme. Kiiere her Magnus, saa giiffuer iieg ether weennligenn tiilkiiennde, att thett er mere ennd iij wger, siidenn mynn schriiffuer hannd droug her frann med konngskatt, oc forseer iieg mig tiill, att hand schall well were ther med saa møgenn, som mest mugeligt wor att bekomme tiill thenne tiid, forthi at bønndernne ere saa forarmede, att the haffuer iicke at kommed affsted for thenn haarde oc dyre tiid, her haffuer werridtt. Menn hues som staar tiilbage aff samme skat, thet haffuer iieg pant fore: øxen, kiør, suiinn oc andit, som iieg lader wennde wdj penndinge, saa att saa tiiligen mynn schriiffuer kommer tiilbage igienn, tha schall ieg lade giiøre restantze ther paa, saa at ieg wiill tage samme skat med mig, som nu staar tiilbage. Meenn thennd anden restanndtz, som schriiffuis om, thett weed Jacob Bech weell, at jeg haffuer giiort clart ther fore, oc som iieg haffuer hanns breff ther paa; meenn ieg forstaar, at thennd dannemand schall haffue nogit att siige. Kiiere her Magnus, saa beder iieg ether ther fore giiernne, at y wiille well giøre oc giøre myn wnndschiøllning her wdj, tiill saa lenge iieg kommer sielff. Kiiere her Magnus, wdj alle the maade jeg kannd were eder tiill wiillge oc guode, tha raader oc biuder øffuer mig som øffuer eders synnerlige gode weenn. Hermed eder thennd almectiste Gud beffallendis. Giører weell oc siger frue Anne mange gode netther paa mynne wegnne, oc lader Beate sige eder baade mange gode netther. Ex Aallborgh(us?) med hast sancte Mortens dag aar mdlxiij.

Otthe Brade.

s. 266(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig weelbiurdiig mand oc strennge riidder her Magnus Giølldenstiernne tiill Stiernnholm, konng. mats. mynn naadigste herris stadholler wdj Kiøbennhagenn, mynn kierre frennde oc synnerlige guode wenn, wennligenn tiillschreffuit.

Gullenske breffue(!).

U. St., 28. April November 1563.
Christoffer Dringenberg ¹⁾Karakteristisk for den i dette Brev anvendte mærkelige Ortografi er den hyppige Anvendelse af Diphtonger: vnderdenejgen (untertänigen), geutweilligen (gutwilligen), geunsttiger (gunstiger), strejnger (strenger), eich (ich), bereiff (brief), mejt dejm geuden heren (mit dem guten herren). Endvidere anbringer Brevskriveren ofte efter d og g et med disse Bogstaver sammenskrevet e: deoktter (Doktor), dear (dar), dean (dann), dejm (dem), geuden (guten), geans (gans), Beredea (Breda). Men da disse sammenskrevne Tegn ogsaa anvendes paa Steder, hvor det stemmer med den rigtige Stavemaade (dem, des), kan man ikke afvise den Opfattelse, at Anvendelsen af dette e er sket bevidst. Endvidere bruger Brevskriveren z for t, hvor tysk har z, men nederlandsk t: (to — zu) o. s.v. Det ser ud, som om Brevskriveren er en Nederlænder, der søger at skrive Tysk eller at gøre sit Sprog mere forstaaeligt ved at „fortyske" det. Diphtongerne er desuden maaske som oftest et Udtryk for de nederlandske Diphtonger (geuden = gouden). Da en Slettelse af disse e'er, hvor de synes overflødige, til syvende og sidst vilde komme til at bero paa et vilkaarligt Skøn, og da de i visse Tilfælde sikkert har sproglig Betydning, er de i alle Tilfælde beholdt ved Gengivelsen her.
Fra samme Brevskriver findes der endnu 2 Breve til Mogens Gyldenstjerne, nemlig af 27/9 og 4/11 1566, begge uden Stedsangivelse. I førstnævnte Brev er kun Underskriften og Efterskriften skrevet med samme Haand som ovenstaaende Brev, medens Brevet af 4/11 1566 helt igennem er skrevet med ovennævnte Haand. Intet af disse har dog helt den samme mærkelige Ortografi som ovenstaaende Brev. til Mogens Gyldenstjerne.
Han har for 3 Uger siden skrevet et Brev, som han haaber Mogens Gyldenstjerne har faaet, og vilde have sendt ham et til med Dr. Albrecht Knoppers, som han mente vilde komme til Antwerpen, naar han var affærdiget af Prinsen i Breda. Brevskriveren traf ham heller ikke i Breda, men spildte sin Rejse, skønt han gerne mundtligt vilde have talt med ham s. 267om, hvad han ikke tør betro Pennen. Han har haft Kaptejn Hans Baptista hos sig og talt med ham, men kan heller ikke skrive herom. Han sender en Afskrift af et latinsk Brev, som en Fisker har fundet i en Kiste, hvori der laa 2 andre Breve, fra Dronningen af England og Greven af Emden. Disse Breve er givet til Hoffet, og han ved ikke, hvad der stod i dem. Dronningen af Skotland har tilladt en svensk Kaptejn i Skotland at købe 2 vel bemandede og vel udrustede Skibe, hvormed de vilde gøre meget ondt, men Skibene forliste, alle omkom, og Fiskerne fiskede Kaptejnens Kiste op. Han beder Mogens Gyldenstjerne meddele Kongen dette.

Efterskrift: Han vilde gerne sende Fru Anne hendes Nøglerem, men her er ingen, der skal til Landet; han haaber selv at kunne bringe den. Han haaber paa gode Tidender fra Landet. Beretter om Forholdene i Antwerpen, bl. a. om et stort Tyveri. Om et „Kontrafej", som han ikke har kunnet faa fat i.

Mejnem geans vnderdenejgen geuttuejlljgen denstt zo allerzejtt. Gerosgeunsttjger sttrejnger her, euer sttrejngejtt gesuntthejt hortt hejch samett fraue Ane samett allem dem vuer sttrejngejtten herzljch gern. Ersttljch, sttrejnger her, haue ejch ejn berejf geschrjuen fore 3 weken, forhofe vuer sttrejngejtt haue ejm bejkumen, vnd so wejtters ejch an mejn her voltt geschrjuen hauen mejtt dejm geuden heren deoktter Alberejchtt Knopertt, vnd formantte ¹⁾mente., sejner lejptte so wejderom bej mejr sejn kumen zo Anderpen ²⁾Antwerpen., so er zo Beredea ³⁾Breda. fan mejn her der prejns ⁴⁾Prins Vilhelm af Oranien. ap geferdejgett aldear zo Beredea, so ejch dejm geuden her nejchtt mer gesprach, so ejk dean also nach Bredea raejstte vnd formantte alle dejm geuden her dear zo Beredea dear zo fejnden, so was er des morgens foraejstt zo 9 vren, deo ejk des auens zo 9 vren dear kam, deas mejr warljch geans laejtt was, deas ejch dejm geuden her nejtt enfantt, vnd ejch ejn forloren raejs gedean hade, dean ejch fejl zo deon ous der bors zo deon(!) hade, noch dean ejch hade ejch dejm geude her for mejtt munttljch. gern s. 268gerett ¹⁾Talt mundtligt., dean der feder nejchtt zo forttrauen ejn dejsem laufen ²⁾Läuften = Tider.. Der lejue Geott ejm hochem hejmel vas, deas ejk gear bange geuesen bejn vnd noch varljch, dean ejk fornumen haue, deas selsom prattejka ³⁾Praktiker. orne ejn der sttejle ome geott. Geott ejm hogen hejmel wol, deas ejn ejnem geuden frejden gedejn mochtt, dear ttruueljch ome zo bejtten ejs. Eich haue Jan Pattejstte ⁴⁾Hans (Jean) Baptista, se H Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. Bd. S. 293. hejr ejm mejn haus gehatt, kunejchlich maejgesttatt denar vnd kapettejn, santte Kattrjna deach; hauen fejl worden ⁵⁾Har haft mange Ord sammen. zo samen gehatt dear, dear nejch deoch fan zo schrjuen, der feder nejchtt zo forttrauen op djtt pass nejchtt deon mach.

Geunsttjger, gesttrenger her, ejk send mejn her ejnem ejngelejchtten berjf, ejne kopej ejn lattejn, wej sej dean gefejstt ejs fan den fejskern ejn; der sej ejn ejner kejstt, dearjn noch ttue berjuen geuesen mejtt dejm gerosen segel, ejn fan dej kunejchejne ⁶⁾Königin, d. v. s. Dronning Elisabeth. fan Engelantt vnd ejn fan dejm geraf fan Emden ⁷⁾Grev Edzard af Ostfriesland.. Dej seluejch ttue berjuen sejn mejtt dejsen bejstteljnk berjf gelegen ejn der kejstte, vnd dej berjuen fan der kunejkejn vnd fan dem geraf fan Emden hatt man euergeuen ejntt hof. Suma, was dearjn forborgen ejs, kan ejk nejchtt noch zor zejtt nejchtt erfaren, auer ejch sal noch mejch lasen was kostten vnd deas ejch erfaren kan.

Gesttrejnger ljuer her, es sejn ttue vol gebautter schepen geuestt vnd wol beseztt mejtt folk, vnd dej kuneichejn vtt Schottlantt hatt dejn schuejchen ⁸⁾D. v. s. schwedischen(?). kapettejn ejn ejrem lantt lasen om des Sueden geltt schjf vnd folk latten an nemen, vnd dej ttue schepen sejn ser wol mejtt folk vnd s. 269mejtt geschutt ¹⁾Skyts. wol gerustt geuestt, vnd sej solden fejl bos ²⁾Böses = Ondt. gedean hauen, auer Geott ejm hogen hejmel hatt deas nejchtt vollen lasen geschen, vnd bejde schepen sejn forderunken vnde alles gebeljuen, vnd dej fejsker hauen des kapettens kejstte gefejskett. Dej bosuejchtter ³⁾Bösewichter. hauen, dej Schotten hauen sejch ser dearop erfrouett fejl bos zo deon, deas Geott solches nejchtt hatt lejden wollen. Gesttrenger, lejuer her, ejs mejn bejtte, deas euer sttrejngejtt woltt dejm vnsern genejgesttr kunejchljch maejgesttatt solches lasen wejsen vnd dej kopej lasen sen, dean ejs warhafttejch war, vnd ejch wejl wuer sttrejngejtt nejchtt anders zo schrjuen, dean alleso sej, vnd euer sttrejngejtt woltt mejnem vnderdenejgen denstt also ansen, vnd ejch nejchtt vnderlasen kan vnde alsejtt kunejljch maejgesttatt samett mejnen ljuen heren vnderdenjger allzejtt, dejm der lupljcher krun fan Denemark zom bestten vnd allezejtt vnderdenejchljcher geuttuejljger denar zo aller zejtt. Vnd der almejchttejch Geott wol sein genatt forlejn, deas sejch mochtte begeuen ejner ejnttrachtt vnd zom geuden frjden mochtt erlangen. Hejrmejtt ejch mejm heren vnd frauv Anne samett allem dejm vuer sttrejngejden vnd allezejtt geuttuejljger denar, vnd ejch geue mejch ejn vuer sttrjngejden geuder gerazej ⁴⁾Gratie, Naade.. Der almejchttjch Geott geue, deas ejch mochtte geude zejttejnk fornemen zo 10000 geuder nachtt. Geschrjuen ejn hastt den 28. nafember anno 1563.

Auer sttrejngejtt denar
Crejsttofel Derejngenberejch.

Geunsttjger lejuer gesttrenger her, ejch bejtte vueren sttrejngejtt, kan oftte mach ejch vuer sttrejngejden hejr s. 270worejn denen mejtt mejnem geuttuejljgen denstt, voltt mejner nejch sparen. Ejk wol gern fraue Ane ejren slottelrem ¹⁾Nøgle rem. zo senden. Hejr ejs noch mimens ²⁾Niemand, ingen., der ejntt lantt vejl; ejch bejns forhofen seluer zo berjngen. Deas Geott geuen vol, deas ejch welche geude nejr zejttejk ³⁾Nogle gode nye Tidender. vtt dejm land erfaren mochtte, vnd was ejch for geut dear mejtt berjngen mochtte. Dean warhafttejch hejr bejnen Anderpen geatt nejchttes orne, dean op dejtt pas deoch hejr nejchtt fejl, deas machtt der gerose bankerotten. Man hatt hejr op den 22. nofember hejr ejn ejner nachtt ejn hus auf gebrochen vnd dearus genumen vol 24000 deausentt geulden suluer verk. Deatt schande vnd gerott for solker sttatt deas vunder dear fan zo schrjuen, ver ejs ejn geros geualtt ejn sukr sttatt.

Der kuntterfett fan des Sueden sttul kan ejk nejchtt bekumen, vrsach dej mastter, dej ejn zo machen gehatt hauen, sejn fan hejr forttroken vnd ejr wejuer ⁴⁾Weiber, Kvinder. sejn ejn Sueden gefangen.

Frederiksborg, 30. April November 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne.
Om Transport af Tømmer fra Skovene i Halmstad Herred til Orlogsskibene.

Udt. i T. o. a. L. 7, 585. — Tr.: K. Brb.

Visborg, 30. April November 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om en Afgørelse af de i hans forrige Brev omhandlede Spørgsmaal, navnlig om Betaling til Knægtene, og sender 2 Skibe med s. 271Fanger til København. Han har endnu flere Fanger, der snarest skal blive sendt.

Wennliig kierliig hiilssenn nu oc altiidt forssenndt mett Wor Herre. Kiere her Monnss Gyldennstiernn, frennde oc sinderliige guoede wenn, nest min wennliig tacksiigelsse for altt ære oc gott, som y mig altid giortt oc beuist haffuer, huilchiitt ieg mett ether gærnne forschylde wiill wdj alle the maade, ieg wedtt ether tiill wiille eller guoede kandt werre, som ieg ether plictiig er, kiere her Monnss, giiffuer ieg ether ganntze wennliigenn att wiide, att ieg schreit ether tiill nogenn tiid siidenn forledenn ¹⁾23. Oktbr.; se ovfr. Nr. 243. om alle hannde erinde, som konn. maytt t huss wor anliiggendis, rug, maltt, krudt, lodtt; thy er min ganntze kierliige bøenn tiil ether, y wiille well giøre paa konn. maytt t wegne oc finde ther nogenn guoede radtt tiill, oc y sinderliighett att the knegthe, som her ligge, maatthe faa theriis betalning, thy thy ere megiith blotthe. Kiere her Monnss, sennder ieg nu attskiilliige fanger tiill Kiøbinghaffen, som y kandt sielluff forffare, huess thy haffue mett att faare, oc haffuer ieg enn flere her wdygenn, som skall komme thett første, mueliigit kanndt werre; ieg kunde iche sennde flere paa diisse thu schiiff. Kiere her Monss, wedtt ieg nu intiid anndett att schriffue ether tiill paa denne tiidt, menn wiil nu oc altiid haffuer(!) ether och alt, huess ether kiertt er, thenn almegtiste Gudt beffalinndis. Y schulle altiidt haffue att raade och biude offuer mig som offuer ethers slegtt, byer och sinderlige guoede wenn etc. Kierre her Monnss, er min gantze kierliige bøenn tiil ether, y wiille well giøre och siige ethers kiere høstru mange m guoede nether paa mine wegne etc. Datum Wiisborig thenn 30. dag nowembris aar 1563.

Ienns
Biilde.

s. 272(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndtt oc strennghe riidder her Monnss Gyldennstiernn tiill Styernnholm, konn. maytt t stadholder paa Kiøbinghaffnn slott, minn kiere frennde och sinderliige guoede wenn, gantze wenliigen tiill schreffuit.

Hald, 1. April December 1563.
Fru Anne Lykke Otte Krumpens til Fru Anne Sparre tir. Mogens Gyldenstjernes.
Hun beder Fru Anne sælge det Smør, hun har liggende i København, og med Pengene betale hendes Gæld til Erik Vesteni og en anden Herremand. Takker for Efterretningerne fra Krigen.

Myn a k morsyster ¹⁾Betegnelsen Morsøster er ikke rigtig, de var Søskendebørn, idet Fru Anne Lykke Otte Krumpens var Datter af Peder Lykke og Fru Kirsten Høeg Pedersdatter, hvis Søster Karme i Ægteskab med Movrids Jepsen Sparre var Moder til Fru Anne Sparre Mogens Gyldenstjernes. etc., gyfver jeg deg venleg at wyde, at som jeg skreff deg tyl j syst, at jeg wyle for yngen del hafve klepyne for myt smør, nw syer Kristofer Rosenkrans meg, at der som ieg vyle lade de go for klepenyge, da fynge jeg xvij daler for t ne smør, oc sagde, at Nyls Kelsen solden sa dere. Myn kere syster, sa er jeg nw wel tyl fres, at dw tager klepenyge fore same myt smør, oc eret xvij t ne smør, som jeg har dere legendis j Københafn j Edeld ²⁾Det er usikkert, hvem der sigtes til. Maaske menes der Fru Edel Hardenberg., hvis nylig afdøde Ægtefælle Frans Bille († 1563 10/9) var en Søn af Brevskriverindens 1. Ægtefælle Anders Bille i dennes 1. Ægteskab med Pernille Olufsdatter Krognos. gord eller oc j myn egen gord. Jøren Lwckesen ved vel, hwor det leger. Myn a k morsyster etc., mo tw wyde, at jeg er Eryck Vestenye tre c & skyleg j klepynge, som jeg har gyfvet ham myt breff pa, at han skal aname tre c & af deg j klepenyge; dye beder jeg deg sa ganske gerne, at dw wyle wel gøre s. 273och antvorde Eryck Vestenye iij c & j klepynge pa myne vegen, och dw wyle saa aname myn hantskreft af harn, som jeg har gyfvet ham der pa. K. s., der som dw nw jcke hade sold myt smør, da beder jeg deg for alth, jeg mo fforskyle met deg, at dw vyle da lone tre c & j klepeyge af Jacok(!) Beck, sa dw kwne flye ham dem oc tage myt bref jgen af ham, sa kan dw betale Jacok jgen, nor dw for sold myt smør. Myn k. syster, jeg troer, der korner yn en here mand tyl; den ..... ¹⁾Kanten af Brevet er revet af med Seglet paa dette Sted. skal oc hafue af deg pa myne vegen tre c & j klepynge. Jeg vel jcke fordylet fore deg, jeg har foet gos af dem. Dw skalt dog yngen lade det fo at vyde wden Jøren Lwckesen. Myn a. k. morsyster etc., j hwad rod dw for, da flye meg rod tyl at betale denne heremand Eryck Vestenye, oc dw vyle samele penyge tyl den anden, der korner effter snart. Dw skalt fyne meg veleg tyl alle myne dage at gerne wyle gøre al det, jeg ved, her Moens, dw oc dyne børn kan hafue ere oc got af; der forlad deg vyst tyl, at jeg er ham oc deg hwld, god af alt myt hyrte, sa sant meg Gwd hyelpe. Ham vel jeg nw oc altyde hafue bode ham oc deg befalet. Skreffuet met hast pa Hald den fyerde dagh j desemberes mdlxiij.

Anne Lycke, dyn hwle
syster, egen hand.

Myn a. k. morsyster etc., ret nw som dete bref vor skrefvet, feck jeg dyn skryfuelse, som dw har skrefvet meg tyl om dese gode tyden, at kongen af Sweryg har foet siegen skade oc er op rømt j Sweryge. Den almegteste here Gwd vere lofuet. Jeg tacker deg saa ganske gerne, for dw vyle skryfue meget tyl. Hade en gyfuet meg twsynd daler, da hade jeg jcke blefuet gladere, oc besønderlyg for vore gode slet oc vener korne der s. 274fra wskade etc. Her Otte var af sted drefuet, der dit breff kom tyl meg. Myn a. k. syster, fly meg denne here mand dese iij(!) &.

(Seglet borte. Udskriften:)

Tyl myn a. kereste morsyster etc. frw Anne her Moens Gyllensterns j egen hand.

Heinekirke, 13. April December 1563.
Henrik Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han takker for den tilsendte Mad. Om Havre til hans Heste. Om Hr. Laves Optræden. Takker for det tilsendte Linned og sender hende en Bøn, som han har faaet af Fru Gervel.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere moder, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnde mig det samme til eder att spørge. Desligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig beuist haffuer oc ennu dag dagligen beuiser; den alsommectiste Gud vnde mig nogen tid att kunde forskyllet med min kere fader oc eder igen y nogen made, oc skulle y altid finne mig villig som eders kere oc ydmyger søn. Oc tacker ieg eder ocsaa for eders mad oc for alt dett gode, som y haffuer giffuet mig nu, oc haffuer Peder Yde antuordet mig dett, oc vill ieg nu vell fri mig en tid lang, oc haffuer Oloff Biug kiøfft mig en tunne torsk for siuff &. Gud haffue loff, ieg haffuer saa meget til hielp. Kere moder, som y skriffuer meg til oc Broder Fris, att hand skall maale meg den haffre vd y tunne tall, saa maa y vide, att ieg haffuer viiij heste, vj geryste oc ij vognheste oc j stall klepper, der giffuer hand mig y viiij dage viiij tynner haffuer haffre (!), oc den x dag da for ieg intet, for hand siger, att hand maa intet giffue mig mer en j s. 275spund(!) haffre paa huer hest; oc tacker ieg eder oc min kere fader for dett. Kere moder, som y skriffuer mig til om den iuske adell oc fynske oc sielenske adell, huad dett behaffuer mig suarlig veil; Gud beuare vos suarlig vell, oc hadde vi verett dette til sinds till foren, da haddett icke gaaet saa for vos, som dett gaar med de fattege bynder. Gud hand hielpe, hand kand alsom best. Kere moder, som her Laffue ¹⁾Hr. Lave Brahe Akselsen til Krogholm og Vidskøfle, Lensmand over Froste Herred, Fultofte og Heglinge. lader blesse for sig oc kand icke faa maad eller rie aff byen til forenn, vden att hand skulle lade en trommetere blesse for sig, daa maa y vide, kere kere(!) moder, att hand er nu saa vell verdt for den riderlige mandom, hand haffuer beuist, att mand skulle gaa oc lade en ko hiure ²⁾Kohyrde. blesse for hannom med ett ko horn, naar hand skulle gaa y bastu oc bae. Oc, kere moder, tacker ieg eder for de nese klude, som y haffuer sent mig, oc for de skiorter, oc haffuer ieg den(!) vell y behoff. Oc haffuer ieg nu intet annett, att ieg kand giffue eder igen end en liden bøn eller to; beder ieg eder, att y ville lesse dennom, da hobis meg til, att dett skall gaa baade eder oc vos vell. Gud alsommectiste vnde vos dett. Oc haffuer hin gode fru Gyrrell ³⁾Formentlig enten Giørvel &Abrahamsdatter Gyldenstjerne, Enke efter Lave Truidsen Ulfstand († &12/5 1563), eller Gørvel Faddersdatter Sparre Hr. Lave Brahes. giffuett mig dem etc. Her med Gud befalindis. Schreffuet y Heine kircke sacte(!) Lucie dag. Gøre vell oc siger min soster Hille borre gode natt. Anno 1563.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns till Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Visborg, 21. April December 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han henviser til nogle Breve, som han har sendt til Kongen, og beder om Svar paa sine tidligere Henvendelser om Penge, Ammunition og Fetalje.

Min ganske willige tieniste nw oc altiidt forsent med Gud, Vor Herre. Kiere her Mogens Gyldenstierne, frende oc synderlige gode wen, nest en wenlig tacksigelse for alt ære oc gott, huilckit ieg gierne forskylle will, y huad maade ieg wed eder till villie oc tieniste kand vere, som ieg eder plictig er, kiere her Mogens, giffuer ieg eder ganske venlligen att wide, att ieg haffuer offuerskickit kon. mai tt nogle breff, aff huilcke j fange alle haande leylighed att forfare; derfore wed ieg icke nu att scriffue andre ny tiender, end som samme breffue indholder. Bedendis eder ganske kierligen oc gierne, attj wilde wel giøre oc haffue den wmag ... ¹⁾Et Stykke af Papiret afrevet. lade scriffue mig till om de ærinde, som ieg ... forleden tiidtt ²⁾Se ovfr. Nr. 243 og 249. screff eder till om, som vor om pen[ninge] til de kneckte, som ligger her paa landitt, disligeste om krud, laad, rug oc maltt. Kiere her Mogens, beder ieg eder ganske kierlige oc gierne, attj icke wille fortencke mig, att ieg saa møgit bemøder eder med mine ærinde. Huor y wide att bruge mig wdj nogle ærinde, som eder till villie kand vere, skulle j altiid finde mig redebund oc willig fore som eders gode wen oc kiere frende, der y j aldelis ingen tuill paa haffuer, det Gud skal wide, huilcken ieg eder med hustrw oc børn wdj languarende sundhed befalendis haffuer. Datum Wisborg 21. decembris 1563.

Jens
Bilde.

s. 277(Seglet afrevet. Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdig mand oc strenge ridder her Moogens Gyldenstierne til Stiernholmm, kon. ma tts min aldernodiste herris stadsholdere paa Kiøffuenhaffns slott, min kiere frende oc synderlige gode wenn, ganske venligen tilscreffuett.

Jens Bylle pa Gullen.

U. D. og St. [Sidste Del af 1563].
[Henrik Gyldenstjernes] ¹⁾Brevet er udateret og uden Underskrift, Haanden er Sønnen Henrik Gyldenstjernes, og Omtalen af Krigens Begyndelse gør det sandsynligt, at det er skrevet i den sidste Del af Aaret 1563. Af hans Omtale af Bønderne i Færs Herred kan sluttes, at han har opholdt sig i Skaane. Da det er sandsynligt, at det er skrevet omtrent paa samme Tid som Brevet Nr. 251 ovfr., er det formentlig skrevet paa Heinekirke Kloster. til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han beder om en Tylt Deler til deraf at lave Kister til sin Mad og sine Klæder, udtaler Ønske om videre at deltage i Krigen, beretter om sine Folk og forsvarer en af Faderens Stalddrenge mod de rejste Beskyldninger.

Sonlig helsen nu oc altid forsent met Gud, Vor Herre. Kere moder, beder ieg eder gerne, att y ville saa vell giøre oc haffue vnnet mig en tyltt deller; ieg ville haffue ladett giort mig en kiste eller to, som skulle vere bebundet paa sleer, att ieg kunne haffue min madt y oc mine kleder, oc kand ieg faa dem for en ringe ting, for her er bynder y Fers heret, som haffuer louit att gyøre mig dem. Kere moder, giffuer ieg eder oc ydmygeligen till kende, att her gaar tiende, att kongen han vill tacke her fon Dons ²⁾Frederik v. Dohna var 1563 blevet Chef for Hoffanen, fane aff. Saa beder ieg eder, kere moder, att y ville haffue byuddet mig thette til med dett aller s. 278forste, att ieg kunne vide att rette mig der effter. Saa maa y vide, kere moder, att ieg haffuer sett begyndelsen ¹⁾Nemlig: af Krigen., oc ville ieg gerne see ennen, att ieg kunne entten komme vnder greffuen aff Suarsborg ²⁾Grev Günther af Schwarzburg. eller kune kommen till att vare paa en god herre oc ville da icke haffue saa mange heste. Oc er der mange aff de tyske herre mend, som haffuer beet meg ommet, att ieg ville folge dennom vd, de meinte att skulle faa en bere krig paa sommeren, end de haffue nu. Oc maa y vide, kere moder, att ieg kleder nu alt mitt folk. Kere moder, haffuer ieg en karl y behoff; saa maa [y] vede, kere moder, att ieg ville tage den staldreng an, der var hos min fader, oc ieg viste, att dett vare eder oc min fader y modt, oc, kere moder, er hans skyld dog intet saa stor, som Lenert skyller hannom for; dett meste auind, thet hand haffde til hannom, dett var, for hand ville icke ride oc tage byte till Lenert, oc drengen meinte, att hand var beskeen paa fanen oc icke att tage byte oc rie der om kreng effter, men ieg haffuer sett, huordan att Lennert hand haffuer farit mett Bisterfelt den tid att hadde forderet hannom, dae tug hand staldrengens hest siden oc red op paa; dett er all den brøde, hand haffuer til hannom, oc haffuer hand ett gott skyll aff huer mandt. Kere moder, her med eder den alsommectiste Gud befalindis etc.

Kalundborg, 4. April Februar 1564.
Sten Eriksson Leijonhufvud, Gabriel Kristersson Oxenstierna og Jöran Fincke til Mogens Gyldenstjerne.
De fangne svenske Sendebud beder ham hjælpe dem til et Svar fra Kongen paa deres Andragende om at blive løsladt og beder om at maatte komme ud i Luften og nyde samme Frihed som de svenske Fanger paa Dragsholm.

s. 279War gannsk wennlige helsenn med Gud. Kere herr Manß, besinnderlige gode wenn, wy betacke eder för mögett gott, hwilckett wy altid med war tiennsth gernne förskylle wille, ner Gud oß then legennhett förföge wyll etc., och kunne eder som war tillförsennde godhe wenn ecke förholle, effter eder er wartt annligende och höge begerenn wetterligett, som wy tytt och offte hoß konng. mat. y Dannemarck med all ödmiuck vnnderdanighett sogtt haffue, effter wy nu y saa lanngtid haffue warett annhollnne och oß ecke ma bliffwe till latthett ath draghe y the werff, wy wåre vttskickade, som oß förhopeß christelighe och opricktighe warett haffwe, ingen till schade heller förtrickelse etc., som wy nu iterlighe med thenn edle welbordighe Stenn Rosennspare paa thett ödmiuckeligste haffue suplicerett till konng. mat. y Dannemarck, ath wy matte bliffue bedagdhe heller bliffue förlosett jgenom nagenn anenn medell, saa begere wy nu thett samme till eder och flere gode herrer aff Dannemarck rad, atty wille göre som cristnne och erlighe herrer och hielpe wår sag till thett besthe, att wy matthe bekomme ett konngligtt och nadigtt suar paa war ödmiucke begerenn och suplicaß etc. Widere, kere herr Mannß, haffue wy och bedhett Stenn Rosennspare, ath hann med eder wille well göre och förhanndle, ath oß matthe effter lattheß gaa nogett vtt y marckenn, som oß för bleff loffuett och till sagtt aff kongen och hanß nadis rad Holger ¹⁾Holger Rosenkrantz Ottesen til Boller. och Per Bille, ther offuer wy och twenne gannger haffue giffuett war segell och breff oß att förholle som erligtt folck, ther wy och nesth Gudtz hielpe ecke wille yfrann wycke, vthann som erlige riderßmenßmenn nolle, hwad wy tillsagtt haffue etc. Therföre bedhe wy eder, att y will well göre med cantzellernn förhanndle, ath oß matthe effter latteß nagre gannger gaa vtt, effter wy befrichte, s. 280Stenn Rosennspare ecke kommer nagett snartt hem; och om thett kann ware nagett förtennckligtt, saa begere wy ecke alle till licke gaa vtt, vthann twa aff oß heller enn y ßennder. Kere herr Mannß, göre her y med canntzellernn, som war tro er till eder. Hwad y thenne matthe paa ware wenngnne till sie, wille wy nolle eder skade löße, ath wy matthe niuthe minsth thenn frihett, som the anndre haffwe, ther lige paa Draxholm. Hermed befalle wy eder Gud alßmegtig. Datum Kalinngborg thenn 4. february anno 64. etc.

Konn. mat. till Sweriges
annholdnne senndebudh
Sten E. Lonhd.
Gabriell Cristerson.
Jören Ffincke.

(Bagpaa: De tre Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbordig herr Manns Gillensteirnn till Stiernnholm, rider etc., Dannemarcks rad, gannsk wenligenn till hannde etc.

Dj Suenske pa Kallenborig haffue v.d skrijffuet.

Stjernholm, 5. April Februar 1564.
Henrik Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han takker for den tilsendte Mad og Hest. Om Betaling af Grevens Folk og om Beskyldningerne mod Hoffanerne for at være flygtet først. Svenskerne hærger Blekinge og siges at ligge for Elfsborg. Takker for Foderet til hans Heste. Om Broder Friis. Meddeler Navnene paa nogle Kanniker i Lund, som er døde. Om hans Broder.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere moder, maa y vide, att mig lider vell; den alsom mectiste Gud vnne mig thet samme til eder att spørge. Disligest tacker ieg eder for alt goet, som y oc min kere fader haffuer beuist mig oc ennu dagligen beuiser, oc besynderlig for den gode mad, som y haffuer sent meg, s. 281oc oc(!) for eders hest. Gud vere eders løn. Oc maa y vide, att ieg haffuer faaett hanom gangeren ygen, som min fader gaff mig, oc Gud alsom mectiste betale ederet for eder sill oc torsk. Haffuer ieg nu to tynner sild oc to tynner torsk, Gud were eguig loffuett. Kere moder, som y skriffuer, att greffuens ¹⁾Grev Günther af Schwarzburg. folk er icke betalett med saa gudl(!), da maa y vide, ad ieg haffuer faaet aff samme guld som aff (!) herre mennene, som de erre betalett med, men vi haffuer icke faaet mer en iij klippingh paa hesten, vj daler til hoffue. Saa maa y vide om Claus Vtermarck, att hand haffuer skullett ²⁾D. v. s.: skyldet. paa baade hofffanerne, att de skulle haffue saa skenneligen viget fra deris fane, att der hadde aldrig verit hørt sliggen gerning y mange aar, derfaare ville vi haffuen(!) hanom giort til en skelm, intil hand kand beuise vos dett offuer; men dett kender paa somme aff vorre heste oc harnisk, om vi vare der hos eller frae. Oc siger hand, att her Laus ³⁾Hr. Lave Brahe. fane hun var den første, der flyde; der maa hand see sig om, men for min person haffuer hand løvet meg oc vos paa, som vare for fanen, som en skellm oc som en bysuick ⁴⁾Bösewicht.. Kere moder, ved ieg inttett nytt att skriffue eder til end dett, som ont er, att den Suenske skender oc brender y Blegende, oc y søndags, som folket var til kircke, brende hand en hell soffn aff oc slo megett aff folket y hiell. Peder Yde fick desse tidende der fraa, oc siger de her, ad hand skall lige for Elsborg med en hell hobne folk oc med firsinstiuue kartoffuer oc slanger, oc haffue de icke møgen mad der inde oc icke heller krud. Ieg ved icke, huad sant er. Gud alsommectiste hielpe vell. Kere moder, tacker ieg eder oc min kere fader faar for oc mall ⁵⁾Foder og Maal., s. 282som y giffue mig til mine heste, oc lader ieg mig retteligen vell nøge med dett; hadde ieg icke haffuet dett spryng(?), da haffuet min pung verett lettere, end hand er. Men ieg skreff eder til om Broder Fris, paa dett att ieg vill vere vndskylligt, ad hand skall icke sige, att ieg haffuer faet for moget. leg er stynnem tid borte y 3 eller iiij dage med ij eller tre heste, de dage faar ieg intet. Meg er sagt, att hand for vist att hand(!) seller kull ner y byen til borrerne oc dett tyske folk, oc ieg kand, saa sant helpe meg Gud, icke faa en tynne aff hanom for pennige, oc haffuer ieg bøet hannom ter peninge, men ieg haffuer icke seetet, ad hand haffuer giort. Kere moder, maa y vide, att Peder Dringelberg er død oc her Hans Skaubo oc mester Nies ¹⁾Formentlig: Mag. Niels Povlsen, hvis Kannikedømme atter blev besat 4. Dec. 1563; se K. Brb. y Lund, som vare kannicke. Gud vere loffuet, att der er bere tidende om min broder; men, kere moder, tencker nu nogett snart paa hans gaffn, for de ville til oc skiffte deris bynner, som døde ere. Her med vill ieg haffue eder den alsom mectiste Gud befalindis. [Siger] ²⁾Dette eller et lignende Ord mangler her. min kere fader oc søster mange tusin gode netter. Schriffuet paa Stiernholm løffuerdagen effter kyndermys dag anno 1564.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere moder fru Anne her Maans Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Malmø, 28. April Februar 1564.
Henrik Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Sag mod Mogens Gyldenstjerne. Om Hesten Bisterfelds Død og det paatænkte Angreb paa Svenskerne. Det menes, at Danskerne skal afsted, s. 283medens Tyskerne skal blive tilbage. Om hans Tilgodehavende hos Kongen. Han ønsker at komme ind under en anden Fane. Om Frederik v. Dohna. Malmø Borgmestre søger om Benaadning for en Mand, som har fremsat ubetænksomme Ord.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere fader, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnne meg thette samme til eder att sporre. Kere fader, tacker ieg eder oc min kere moder for alt gott, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser. Gud lønne ederet ygen. Kere fader, som y skriffuer mig til om Lenert om den vnytige ¹⁾Formentlig er Ordet: Tale glemt her., hand haffuer paa eder, saa maa y vide, kere fader, att ieg skall nu drage strax op ad We med Hack Holgersen ²⁾Hak Holgersen Ulfstand, 1564 Ritmester for den sjællandske og skaanske Adelsfane. med iij heste; saa maa y vide, at ieg haffuer skreffuet Pouell Kock til, att hand skal skriffue eder til om de ord oc vnytige tale, hand haffuer paa eder. Oc det Besterfelt døde, der var, saa sant hielpe mig Gud, ingens skyld vden Leners, for hand war huerken skutt ecler(!) stungen, oc horrelunde hand haffuer med ham, dett kand ieg icke vide; men den tid slauett var offuerstaet, daa hadde Lille Christen ham y en grime oc ledde hanom ved honden. Der effter leffte hand icke y to dage, som meg er sag(!) aff eders stoll dreng, hand foruiste. Ville y spørre Lille Christen der om, daa skall hand icke sige nei der for. Aller keriste fader, som ieg skriffuer eder til y dette samme breff, att vi skulle op y mod finen med en hob heste, saa maa y vide, att vi Danske, vi skulle aff sted, oc de Tyske skulle bliffue oc haff gode dage. Det fortryder alle de Danske, som her liger, men ieg er vel til fres for min person, ieg vill gerne gøre saa møgett, som mig mueligt kand; meden, kere, vi alle danske herremend tror icke, att vi kunde formaa tiuue daler, oc vi erre trostede, att vi skulle s. 284faa penninge, men vi vede icke horre mange. Kongen er mig skyllig iiij hundret daler oc fem oc tiuue paa fem moneder for vden slactemaaneden, oc haffuer ieg foet lone peninge fire oc tiuue daler aff houed sumen. Kere fader, skulle vi lige der nogett lenge oppe oc terre oc icke faa flere penninge, end vi haffuer ennu faett, da villett gaa ille till for oss, vden vi kunde komme y finne landene. Ellers motte min guld kede sprenge, men dett skall vere mig y mod, effter di att ieg har forueruet den hos denne krig. Ieg ville gerne tracte effter mer end effter minde. Men, kere fader, ieg var gerne fra denne fane oc vnner en annen; for redsels skyild begerer icke; ville y haffue hiolpett der til, kere fader, daa kunde y der møgett vulde y. Vi Danske skulle vere nød tienere, oc de andre skulle haffue bode penninge oc gode dage. Kere fader, ville ieg suarlilen(l) gerne vere vnner greffuens ¹⁾Grev Günther af Schwarzburg. fane eller hos Iosue von Kualen, endog hand tackes aff, men dett er idell Tyske, som der er vnner; daa kunne min besolning intet mistad(?) meg daa. Men, kere fader, huad som eder tyckes der y gott att vere, vill ieg gerne lyde eder att oc icke gaa aff eders forbud, men gerne ware ieg fra denne fane, skulle ieg end vere ved b..dskert(?) sien. Oc her von Don ²⁾Frederik v. Dohna. hand maa sige eder saa gott for, nør hand er hos eder, men hand sagde ennu aldrig gud morgen eller gud afften til mig eller sagde: kom, ver min gest, oc er der icke mange vnner koningens fanne, som der maa liee hanom. Kere fader, giffuer ieg eder venligen tilkende, att de tre bormester, som bor y Malmø, haffuer veret hos meg oc beet gerne ommet, att ieg ville verre hans ³⁾Det vides ikke, hvem der sigtes til. beste bud hos eder, att y ville gøre vell for Guds skuld oc benaade hanom, effter di de finne hanom skyllig effter hans egen ord, att hand velle tage s. 285henne y forsuar for hennes gerninger, effterdi hand hadde icke trod henne der til. Kere fader, erett mueligt, att ieg maa bede for hannom, daa beder ieg eder ydmygeligen, att y ville benade hanom; oc beplicter hand seg, ad hand vill vere eders euig tiennere, om y saa ville begerett. Men ville y staa paa de vbetenk ord, som hand haffuer sagt, daa kunne de intet verie eder retten, men de haffue beet aisammen, att ieg ville io hielpe til dett beste, saa tro de visseligen, att y vide mig bøn, effter di att hand skall vere vskylleg. Her med eder oc min kere moder oc søskind den alsommectiste Gud befalindis. Schriffuet y Malmø 28. februarij anno 1564.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere fader her Mons Gyllenstiern till Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Lund, 5. April Marts 1564.
Henrik Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Danskerne skal til Væ, men Tyskerne vil ikke afsted, før de faar Penge. Han ønsker at komme under en anden Fane. Om hans Tilgodehavende hos Kongen. Han beder Moderen skaffe sig 2 Bøsser. Baahus skal være belejret og er antagelig faldet. Han beder om nogle Skjorter.

Sønlig helsen nu och altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere moder, maa y vide, att mig lider vel; den alsommectiste Gud vnne mig thette samme til eder att sporre. Desligest tacker ieg eder for alt goet, som y oc min kere fader mig beuist haffuer, huilket den alsommectiste Gud løne ederet. Kere moder, giffuer ieg eder venligen til kende, att vi drage aff som y morgen til Ve; de Danske skulle ad sted, men de Styske(!) skulle ligge her ygen s. 286oc ville ingen lunde bort, for end de faa penninge. Oc haffuer de greffuens ryttere verett paa rodhuset oc haffuer forbannet hin annen, huikken først drager aff byen, før en de faa peninge. Kere moder, ieg vare vell til friß, at ieg var vnner en annen fane, for huad som vos Danske er loffuet oc til sagt, der holies vos lidett aff vnner kongens fane, oc maa y vide, att kongen er mig halt fiere hundrett daler skyllig, oc haffuer icke faaet mer til lonne penninge end engang atten oc en gang vj, oc nu, men vi skulle aff sted, xxjjjj daler, oc ingen for mer. Kere moder, beder ieg gerne, om dett kand ve[re] mueligt, att y ville haffuet hiolpet mig her fra vnner greffuens fane, da vare ieg der møgett heller. Oc greffuen tugge mig gerne vnner seg, oc kommer hand selffuer snart offuer til Køffuenhaffn, da kunne min fader well tale med hanom der om, for hand holler suarligen møget aff min fader. Kere moder, beder ieg eder gerne, att y ville haffue saa vell giort oc haffue løst mig to bysser fraa byssemageren, som bor paa Bremmerholmen; ieg ved icke, huad hand ville haffue derfor. Beder ieg eder gerne, kere moder, att y ville icke forlade mig nu paa denne gang, for her er bøsser nock, men ingen, som duer noget, oc haffuer Niels Rossensgord bestillett meg dem, oc skall ieg faa dem nu paa løffuerdag. Kere moder, ved ieg intet andet nyt att skriffue eder til paa denne gong, annet end de sige, att Bahus er belegert, oc att hand skall vell haffue faaet nu, for der var icke møgen fetalig forhonden; ieg kand icke vide, huaad sant er. Beder ieg eder ocsaa gerne, att y ville haffue giffuett meg nogle skiorter, for ieg haffuer icke mer end to, der duer. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Siger min fader oc søskin mange tusin gode netter. Lader oc Peder Tott sige eder mange gode netter. Schriffuet y Lund 5. martij 1564.

Henrick Gyllenstiern.

s. 287(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff etc.

Königsberg, 5. April Marts 1564.
Rochus Plackwicz til Mogens Gyldenstjerne.
Han har skrevet to Gange til Mogens Gyldenstjerne, men ved ikke, om denne har faaet Brevene. Hertug Erik af Brunsvig har været med en Hær i Landet, men er ikke kommet over Weichself loden; da Fyrsten af Preussen samlede Mandskab, drog han atter bort. Dr. Gonnys har fundet en mægtig Allunmine. Brevskriveren beder Mogens Gyldenstjerne sende hans Datter, som skulde være et Aar i hans Hus, til Borgmesteren eller Tolderen i Helsingør, saa at hun med en Skipper kan komme til Danzig eller Königsberg, og medgive hende Brev og Segl, for at der ikke skal ske hende noget. Han ønsker Kongen af Danmark Sejr over Svenskerne. Moskovitterne er blevet slaaet og har lidt store Tab. Med ham og Jørgen Langenau staar det endnu hen. Polakkerne har tilbageerobret Plozk. Han kan ikke komme til Danmark, da han har været svagelig i Vinter og næsten intet har tjent.

Meine willige vnndertennyge dinste alleczeit bereit. Edeller, geschtrenger, er vnd fester, wolbenamter herr. Euer geschtrencket ¹⁾Gestrengheit. Om Brevskriverens Ortografi se Bemærkning til Brev fra samme af 18. April 1563 (ovfr. Nr. 209). gesunt, fride vnd eynnecket vnd eyn lanckweriges leben Got fon himel euer geschtrencket geben wolde samt euer edellen vnd tuganczamen frauen, des gleichen den gunck frauen, gungen hern vnd alle den euern wer mir suttes (!) fon euer geschtrencket in freden czuerfaren. Geschtrenger herr, noch dem gebe ich euer geschtrencket czu wissen, das ich euer geschtrencket czwe mol geschoben, weis ich nicht, ap das euer geschtrencket worden yst. Gebe ich euer geschtrencket weitter czu erfaren, icz nest forgangen im herbest firczentage for Michacheil, do man schreip 1563, yst der braun Schweiger herczick Yrich, der furschten ²⁾Anna Maria, g. m. Hertug Albrecht af Preussen. bruder fon Kennicksberck, s. 288mit xiiij taussent man in das lant czu Preussen komen, ernt iij taussen reitter, als man saget, das ander fos folck, vnd eynne meyllen fon Danczcke heist eyn kloster dy Olebe ¹⁾Oliva., hot her etliche tage sich aldo auff gehalden, dornoch fort gerucket auff meynnes gennedigisten hern lant czu, hot her vber di Weissei ²⁾Weichseifloden. des wassersch nicht komen mugen. Yst der furscht aus Preussen, men gennedigister herr, gebeut im lant, auff bringet in achtagen auch etlich taussent man czu ros vnd fus, wolgerust czu samen, vnd czeuget ³⁾Zeuget == ziehet, drager. dem herczick Yrich etkegen ⁴⁾Entgegen. vnd logert sich auch an dy Weissei auff disse seitte vnde leget sich czu felde vnd lest den herczick Yrich forneben ⁵⁾Vernehmen = meddele., her sol sich ommer ⁶⁾Immer. backen ⁷⁾D. v. s. packen., bin ich bericht, ader sal nicht gut werden; den wen herr nicht sich gedrolt ⁸⁾Sich trollen = gaa sin Vej. hette, wer her aldo gewis geschlagen worden. Wo sein sin hin geschtanden yst, kan ich e. g. for worheit nicht berichten. Dy rede ginck im ganczen preussenner lant, das her gernne czu dem Schweiden gewest wer. Weitter gebe ich euer geschtrencket auch czu wissen, das der duckter Gonnys fon allaune vnd kopper wasser eyn mechtick reich berckwerck vberkomen, das eyn ewick berckwerck yst. Geschtrenger, er vnd fester, wolbenamter herr, so yst das weitter meynne demuttiges vnd fleissige bitte an euer geschtrencket, wy euer geschtrencket weis, das ich meynne tachter auff eyn gor ⁹⁾D. v. s.: Jahr. euer geschtrencket vnd der gennedygen frauen czu gesaget vnd gelossen, welches gor nu forschinen, vnd ich s. 289nicht andersch formeynt, das ich in Dennemarck selber komen wolde. Nu so weys euer geschtrencket den grussen fede czwischen dem kennyck fon Schweiden, das auff der se besse ressen ¹⁾Böse reisen = svært, vanskeligt at rejse. yst. So ist das meynne demuttige vnd fleissige bitten an euer geschtrencket samt euer edellen, tugenczamen frauen, wolt dorch meynnet willen meynne tachter an den hern borger meister ader czelnner czu Helnyschen Nere ²⁾Helsingør. forschreiben, das sy mit eynnem erlichen schiper mecht auff Danczke ader auff Kenicksberck, vnd bitte euer geschtrencket als meynnen aller gennedigisten herren, wolt meynner tachter briff vnd sygel mit geben, ap sy czu Dancke ³⁾D. v. s. Danczke, Danzig. kern, das yr durch leichfertige leutte nichcz vnerlich mecht widerfaren. Euer geschtrencket wolt doch der armen maget retlich ⁴⁾Rätlich, behjælpelig med Raad. vnd hulfflich sein, dormit sy mit eren wyder om czu mir komen mecht, das wil ich treulich om euer geschtrencket for dinen noch mennen hojhsten formugen. Den, geschtrenger herr, Got fon himel helff vnd gebe seinen getlichen segen, als ich hoff mit Gottes hulff geschehen kan, das kennyckleiche magistat fon Dennemarck den sick vnd eber hant vber den Schweden bekumem(!) mecht dorch seynne getliche holff. Vnd kennyckleiche magistat bederffte berckforwalder ader dy das scheyt garn ⁵⁾Scheidegarn, et Middel til at skille Guld og Sølv ad (Skedevand?). in kennyckleicher magistat berck handel fort solden schtellen, dorbey ich meynnen meynnen(!) gutten ethalt(!) schpuren mecht ich nicht forret habe kennyckleicher magistat fon Dennemarck in allen treuen czu dinen. Was dy berckhandel betreffen sein vnd das scheitgarnn, do man alles silber das golt fom silber scheiden mus, wy euer geschtrencket czum besten weis vnd erfarnnes het vndt kan, s. 290danck ich Gott for seinne gettliche goben, dorin ich czimlich fornemenn habe vnd mit Gottes hull beschten ¹⁾Bestehen, bestaa. wil. Noch dem wil ich euer geschtrencket Got fon himel vnd euer tugenczamen vnd edellen trauen, gunckfrauen, gungen hern, alle dy euern allesamt in seinen getlichen schucz befollen haben, des gleichen kennyckleiche magistat fon Dennemarck, dorczu alle ritter vnd herren, des gleichen alle tere(?) yrauen vndertennygen. Got fon hymel forlei seinen getlichen segenn, [das] ²⁾Hul i Papiret. sy yrem fende mugen wider schtant tun. Amen. Weitter ge[be] ich euer geschtrencket auch czu wissen, das der Muschkawitter drey ader fir w[ochen] icz for fastelobet ³⁾Fastelabend, Fastelavn. geschlagen ist worden, wy alhy icz geschriben vor dy gewisse worheit, vnd ist, wor man saget, xxxx taussen man erleget, vjj taussen kallessen ⁴⁾Kaleschen. mit brobant ⁵⁾Proviant. genomen. Was aber mich vnd Girge ⁶⁾D. v. s. Görge. Langenau betrifft, schtet noch in seynnen wirden. Am tage reminyscere habe ich dy worheit erfaren, dy schtat Bloczka ⁷⁾Plozk., dy der Musckawitter gewunen hatte, haben dy Pollen wider eyn genumen vnd dy Muschkawitter nicht fil in der schtat erschlagen, sunder alle gefangen.

Geschtrenger, er vnd fester, wol benamter herr, weitter gebe ich euer geschtrencket czu erfaren, wan das gleich auff der se sicher wer, so yst mein formugen nicht, das ich in Dennemarck komen kende, ich den winter durch krencklich gewest bin vnd czu rechen nichcz erworben habe; wen ich fon meynnen kinder solt czihen, musten sy for hungern. Wen mir, geschtrenger herr, mit der s. 291czeit eyn geluck komen wolde vnd ich wust euer geschtrencket willen, dy kleine reysse wer mit Gottes hulff balder geton. Bitte ich, e. g. e. g. wolt meyn gennedigister herr sein. Datum Kennicksberck den 5. martius ader am tage oculy, als man schreibet noch Kristi vnsersch liben hern vnd sallick macher 1564 jgore.

E. g.
willick
gancz vndertennick
Rochus Plackwicz.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edellen, geschtrengen, er vndt festen hern, herr Manus Gulden Schternn, ritter auff Schternn Holm, meynnem gennedygen herrn, czu handenn.

Rockus Plackwydz.

Væ, 11. April Marts 1564.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstiernes.
Han er nu i Væ. Spørger til de Besser, han har bedt hende købe, og beder hende svare paa hans Anmodning om at komme under en anden Fane, for at han kan være sikker paa at faa sine Penge. Alt er dyrt, og Danskerne er ikke gode mod hverandre.

Sønlig hilsen nu oc altid forsent met Gud, Vor Herre. Kere moder, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnne mig thette samme til eder oc min kere fader att spørre. Desligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser. Den alsommectiste Gud vnde mig nogen, tid att kunde forskyllett ygen. Kere moder, giffuer ieg eder venligen til kende, att vi liger nu her y Vee; Gud maa vidett, hur lenge vi skulle lige her. Kere moder, giuer yeg s. 292eder ydmygeligen til kende, att som ieg skreff eder til om den(!) de to bysser ¹⁾Se ovfr. Nr. 257., saa er ydmygelig oc venlig bøn til eder, att y haffuet køfft mig samme bysser oc sent mig dem med denne min dreng, for ieg haffuer skutt dem forderret, y gaffue mig, oc bleff den enne skudden sønner paa sadell knappen. Kere moder, beder ieg eder suarlig gerne, att y ville haffue flytt mig dem, oc haffuer hand loffuet mig dem, som y løffuerdags vor, oc bor samme smiid paa Bremmerholmen. Kere moder, ville ieg oc suarlig gerne, att y ville haffuet schriffuet mig til om dett, att ieg ville gerne vnner en annen fane, enten til Iosue fon Kualens eller til greuens fane, att ieg kunde faa mine penninge vist. Fick vi nu icke mer en xxiiij daler nu y Lund paa mine heste, oc alt dett, mand skall haffue her, det er dyrt, oc for vi intet mer end aff hand oc y mund. xviij daler eller xvj for et par øxen, dett er synd att kalle denom øxen, iiiij marck for ett ett(!) pund smør, vj schilling før(!) fierringen aff en skeppe erter, ij marck for ett les høi, xxviij schilling for en tunne haffre, xij & for too reffuer ²⁾Reb som Maal for et vist Tal. løg; siden, kere moder, haffuer ieg icke møgett att køffue ind for til mine heste aff de fire oc tiuue daler. Oc erre de Danske icke gode mod hind annen, huar mend kand gøre hind annen noget, oc synderlig erre de mig noget haske, ieg ved icke, huem ieg nyderett goet ad; de gaa om krig(!) mig, lige som de aldrig kende mig. Y kunne aldrig troet, huor lystige de vorre veddet, att Oluff Biugs sønn er huggun armet slett aff neden for albuen, oc haffuer en aff de ryttere giortet, som liger y Ydstedt. Gud vnne mig vell att komme her fraa denne fane. Kere moder, intett annet ved ieg att skriffue eder til paa denne gang end haffue eder oc min kere fader den alsommectiste Gud befalindis. Lader oc s. 293Peder Tot sige eder mange tusin tusin godenetter, oc vill hand tacke slett äff fra denne fanne. Her med eder den alsom mectiste Gud befalindis. Schreffuet y Vee 11. martij anno 1564.

Henrick Gyllenstiern.

Væ, u.D. [efter 11. Marts] ¹⁾Brevet maa være skrevet ret kort Tid efter det foregaaende Brev fra ham til Moderen, idet han nu har faaet de deri omtalte Bøsser. Hvornaar han har forladt Væ, vides ikke med Sikkerhed; da han den 14. Juli forlader Laholm, hvor han kan have ligget i nogen Tid, maa Brevet være skrevet i alt Fald nogen Tid før denne Dag. Det sandsynligste er dog, at det er afsendt ret kort Tid efter Brevet af 11. Marts. 1564.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han takker for de tilsendte Penge og Bøsser, forsvarer sig mod Beskyldningen for at holde sig til slet Selskab, beder om Skjorter og Lagner og lover hende 2 Spegelaks. Han sender Brevet med Peder Thott, der kender hans Opførsel, og forsvarer sig mod Beskyldningen for at have gjort Gæld.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere moder, maa y vide, att mig lider vell; den alsommectiste Gud vnne mig thet samme til eder att spørge oc til min kere fader. Disligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig giort oc beuist haffuer, oc oc(!) for de penninge oc bøsser, y sende mig, huilkett den alsommectiste Gud vere eders lønn. Kere moder, hafuer ieg spurt, att y skulle vere vred paa mig, huilket ieg ved icke, huor medt jeg haffuer forskyltett, oc som y skriffuer mig til, att ieg holler mig til skarns selskaff, saa maa y vide, kere moder, att huem dett haffuer sagt for eder, hand haffuer løiet oc dict mig paa, oc slict selskaff er dett, som ieg holler mig til, som dette breff fører frem ²⁾D. v. s.: Peder Thott; se Efterskriften.; s. 294ieg ved icke anet eller bere selskaff att holle mig til, end som denne er. Kere moder moder(!), er min kerligen bøn til eder, att y ville haffue sent mig de skiorter, som y loffuet mig, for ieg haffuer slett ingen, oc haffuer ieg ladett giort mig to her y Vee, der motte ieg giffue vj daler for. Oc y haffde villet giffuet mig ett par lagen. Kere moder, haffuer ieg to ferske spege laxe, oc de ere icke ennu nock tøre, dem vill ieg senne eder med dett første. Kere moder, intett annett ved ieg att skriffuet eder til paa denne gang annet end haffuet eder oc min kere fader den alsommectiste Gud befalindis. Schriffuet y Vee etc. anno 1564.

Henrick Gyllensteern.

Senner ieg eder dette breff med Peder Tott, hand haffuer sett, hore lunde ieg holler mig. leg motte holle mig saa ilde, att hand trode mig intett til sine penninge oc hans folk oc hans heste, men hand er icke til stede. Oc haffuer ieg oc spurt, att y haffue hørt, att ieg skulle lone mange penninge. Kere moder, saa saa(!) sant hielpe mig Gud, ieg haffuer icke lontt x daler, siden denne krig er begunt, forvden de ieg for aff min besolning, oc ieg ved icke end, der skall kreffue mig end blaffert vden Egert Belide; men nor hans bud kommer, da skall hand faa dem til gode rede. Oc siden er ieg til frids, y huad de sige om mig, ieg vill med Guds hielp intet annet gøre, end ieg vil sta ved ennen oc suare til.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Heinekirke, 12. April Marts 1564.
Broder Friis til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han sender hende nogle Penge, beder om Humle, meddeler Mag. Hennings Død. Mag. Jon Tursen har lovet at varetage Frans Gyldenstjernes Interesser i Lund. Han forespørger om noget Smør.

Miin ydmygh hiilsiin eder altiidtt sendtt medtt Vor Herre Chiisto(!) etc. Viide maa y, frue, att iegh sendiir ediir penninghe for thenn graa hest, xix dalliir vdy kleppinghe. Och sendiir iegh ediir j x dalliir iiij &(?), Hiendrich Ranse ¹⁾Henrik Rantzau, der if. kgl. Miss. af 25. Febr. da havde aftakket; han har formodentlig boet i nogen Tid i Klostret. forthærede her. Och maa y viide, frue, att ieg haffuir inghiin humble her y klostiir, ther forre bediir ieg ediir, att y viille sende miigh noghiin mett thet føste. Och maa y viide, frue, att mestiir Henningh er dødtt, och bleff hand iordiitt y dagh, och Pediir Juude var huos mestiir Joonn ²⁾Mag. Jon Tursen, Kannik i Lund. y dagh, att hand schuulle thaghe vare paa Fransiis ³⁾Sønnen Frans Gyldenstjerne. gaffnn; tha suarede hand ia, hand viille giierne thett giiørre. Och maa y vide, frue, att her er ennd fuull fiierringh smøer; i vor y viille haffue hanum offuir thiill ediir, saa schriiffuir migh thiill, saa schall hand strax komme. Her medtt ediir Gud beffalindis. Ex Heinekirke midfaste søndagh aar 1564.

Brodiir
Friis.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliigh och velbyrdiigh frue fruu Anne Sparre thiill Stiiernholm ganske ydmyghelig thill schreffuit.

Elbogen (Malmø), 14. April Marts 1564.
Hans Spiegel til Mogens Gyldenstjerne.
Indbydelse til Hustruens Kirkegang og Sønnens Daab.

Meinen gantz willigen vnd vnverdrossenen dienst neben wunschunge alles gutten stedes beuorn. Gestrenger, edler vnnd erntfester, jnbesonderer gunstiger her Mangnus Guldenstern, jch thue mich jegen euer gestrenckigkeit gantz dinstlich vnd freundtlich zubedancken vor alles guttes, so ihr mich in viellen ehrzeiget vnd beweisset habet, welches ich nach meinen ringen vormogen zu vordienen vnd zu verschuldigen mich jderzeit befleissigen wil mit weß gode ich weß vnd kan euer gestrenckigkeit zu denste vnnd zu willen zu sein etc. Gunstiger her Mangnus, jch kan euer gestrenckigkeit gantz dinstlich nicht vorenthaltten, wy das ich negst gottlicher gnediger vorleihunge in willens bin meiner geliepten hausfrauen ¹⁾Catharine Gregoriusdatter Ahlefeldt. jhren kirchen gangk zu machen vnd vnsenn beschertten jungen sone mit dem sacrament der heilligenn tauften zubesorgen vnd toffen zulassen den sontagh quasimodo geniti, so der 9. aprilis sein wirdt. Vnd nach dem meine geliepte hausfrau vnd jch euer gestrenckigkeit bey solchen christlichenn werck gerne haben vnd wissen mochtten, als gelanget ahn euch vnser gar freundtliches vnd vleissiges bitten, jhr wollet vnbeschwert sein vnd gedachtter meiner hausfrauen vnd mir auf bestimpten tagk zum Elbogen zu den ehren gunstigklichen ehrscheinen vnd euch neben andern geladen herren vnd gutte freunde, so ich negst gottlicher hulffe bey mir vorhoffe zu haben, frolich vnd gutter dingke machen. Solches vmp euch seindt meine geliepte hausfrau vnd ich hochstes vnsers Vermogens zu verdienen ehrpottigk s. 297vnd willigk vnd thue euch hiemit Gott dem almechtigen befellen. Datum Elbogen den 14. martij anno 64.

E. g.
dinstwilliger
Hans Spegel.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Dem edlenn erentfesten vnd gestrengen ridder her Mangnus Guldenstern vf Sternholm vnd könn. maytt. radt, meinem gunstigen heren vnd freunde, zu handenn.

Elbogen (Malmø), 15. April Marts 1564.
Hans Spiegel til Fru Anne Spane Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Indbydelse til hans Søns Daab og til at staa Fadder til Sønnen.

Meinen gantz willigen vnnd vnverdrossenen denst neben wunschunge alles gutten stedes beuorn. Edle vnnd tugentsame, gunstige frau Anne, jch thue mich jegen euch gantz dinstlich zubedancken vor alles guttes, so ihr mich in viellen ehrzeiget vnnd beweisset habett, welches ich nach meinen ringen vormogen zuvordenen vnd zu vorschuldigen mich befleissigen wil etc. Gunstige, liebe frau Anne, jch kan euch gutter wolmeinunge nach freundtlichen nicht vorhalttenn, wy das der almechtige, ewige Gott meiner hertz geliepten hausfrauenn vnd mich mit einem jungen sone, welchen ich nach christlichem gebrauch vnd ordenungk zum christentumb vnd zum sacrament der heilligen tauffen schirsten sontagk quasimodo geniti, so der 9. aprilis sein wirdt, bringen zulassen bedacht, gnedigklichen gesegnet hatt, für welche ehrzeigette barmhertzigkeit vnnd milte gabenn sein almacht zum hogesten zudancken. Js der wegen ahn euch mein gar freundtliches vnnd vleissiges bittent, jhr wollet vnbeschwert sein vnd vnsern beschertten s. 298jungen sone auf bestimpte zeit alhir zum Elbogen zur heilligen tauffen bringen zu helffen vnd dem christlichem werck bey zu sein vnd gefatter zusthen gedachtter meiner hausfrauenn vnd mir zu den ehren ehrscheinen. Solches hinwidderump euch seindt meine geliepte hausfrau vnd jch hochstes vnsers Vermogens zuverdenen vnd zuverschuldigen ehrbottigk vnnd willigk vnd thue euch hiemit Gott dem almechtigen in seinen gnedigen schutz gantz treulichen entpfellen. Datum Elbogen den 15. martij anno 64.

Hans Spegel.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Der edlenn vnnd tugentsamen frauen, trauen Annen her Mangnus Guldenstern auf Sternholm, meiner gunstigen gutten freundinnen, zu handenn.

Lund, 19. April Marts 1564.
Jon Turson til Mogens Gyldenstjerne.
Han svarer bekræftende paa Anmodningen om at være Procurator for Frans Gyldenstjerne ved Lunde Kapitel. Om dennes Ret til Andel i Fællesgodset efter afdøde Kanniker; hvad Jon Turson har foretaget i Sagen; og Kapitlets Stilling hertil. Om Bøndernes Ydelser og om, hvorledes der skal forholdes senere.

Myn ydmyge willige tieniste oc kierlige hilsen nu oc altiid med Vor Herre. Kiere her Magnus Gyldenstiern, gunstiger herre oc sønderlige gode wen, nest en ydmyg oc ganske wenlige tacksigelsse for alt gott, som eders strenghet oc eders kiere frue meg oc myn fattige hustru ¹⁾Methllde Sonniksdatter. altid giort oc beuist haffue y mange adskyllige mode, huilket jeg gerne wil fortiene oc forskylle med eder oc alle eders aff myn ringe formuge, saa lenge ieg leffuer, saa giffuer ieg eders strenghet ganske ydmygeligen till s. 299kende, at nu y søndags midfaste, som ieg fick eders scriffuelsse, vdj huilken y begere, at jeg skal were eders søns Ffransciscus Gyldenstierns procurator effter Peder Dringelberg, saa hade jeg da gierne giort mijn vndskylning hoss eders strenghet bode for myn siugdom oc skrøbelighets skyld oc for de mange regenskab, ieg sider vdj, oc bedet eders strenghet gerne, at y ville der til haffue taget her Hans gardscriffuere eller Jens scriffuere, eders gamble tienere.

Men effterdj at eders strenghet haffuer meg nu her till betrodt sønderligen ydermere end nogen anden y capitel, for hues sag skyld ieg betacker eders strenghet ganske ydmygeligen, daa wed jeg icke y nogen mode at fornechte eller affslaa eders strenghet thenne begering, men jeg wil ganske gerne were eders søns procurator, til Gud wil, att hand kommer selff til stede, oc ramme hans gaffn oc beste bode inden capitel oc vdan, som jeg wil andsuare, oc nolle bønderne wed lou oc ret oc ingen besuering legge denom paa med vrette y nogen mode. Oc nar som jeg kand der iche vere god fore, da vil jeg sige eders strenghet der om til vdj tiide, at y da kunde were fortenckt at beskicke en anden y myn sted, som eders søns beste oc fordeli bedre fodre oc tale kand end jeg, oc den, som capitel kand høgre ansehe end meg, oc wil doch gerne were eders strenghet oc alle eders til willie oc tieniste alle myne dage.

Jtem, kiere her Magnus, som eders strenghet scriffuer, at jeg skal søge eders søns rett oc rettighet, som y forfaret haffue, at han haffuer ret til effter nogre affdøde oc affgangne canicker, huilke jeg formercker, at y mene Per Dringelberg, her Hans Skabo oc mester Henning,

saa skulle y dette vide, myn gode her Magnus, at strax som jeg fick eders scriffuelsse, gick jeg til mester Henrich ¹⁾Mag. Henrik v. Bruchofen. s. 300oc the andre oc gaff denom thenne eders begering til kende oc bad thenom her vdj were fortenckt, nar de skiffte communia, det er omgangs gots, at eders søn kunde jo sa well fange sin part der aff som andre.

Men paa det at de skulle icke forføre eller forwende mynne ord eller y schulle tencke, at jeg hade icke flytteligen talet paa eders søns rettighet, da schreff ieg denom et breff til, ord fra ord som her effter følger:

Salutem in domino. Kiere her degen, her archedegen oc her cantor, som jeg y sistens wel formerchte, da y skiffte det gotz, som man kaller communia, effter salige Per Dringelberg oc her Hans Skabo oc nu ydag effter mester Henning, at y tre alene oc mester Bent haffue vdelucht meg oc andre flere, som burde at vere der hoss, nar sodanne communia skifftis etc., oc thenne erlige mand Fransciscus Gyldenstiern er ocsa aldeles vdelucht oc forglemtt, bode da effter Per Dringelberg oc her Hans Skabo oc nu effter mester Henning, och ingen communj gard fanget: sa begerer ieg nu paa hans vegne restitutionem, effterdj at y haffue icke end nu parteret oc fra eder antwordet samme communia. Oc mener Fransciscus Gyldenstiern, at hand haffuer saa god rett oc rettighet til at nyde oc fange communia oc saa got gaffn giør for domkyrken som andre, der borte ere eller oc tilstede, der ey mere giort haffue end hand, oc alt hues hannum haffuer burdt at vdgiffue her hoss domkyrken med skat, tønge oc chorss tieniste, haffuer hand vdgiffuit redeligen til denne dag oc vil her effter. For hues sag skyld jeg aldelis paa kreffuer al den ret oc rettighet, som samme Fransciscus Gyldenstiern kand tilfalle in bonis communibus, eller ocsa giffuer meg en dom, huorfore at y vdeløcke hanum mere end andre.

s. 301Oc det samme begerer jeg ocsa paa mester Jacobs ¹⁾Jakob Nielsen, Sognepræst til St. Nikolaj Kirke i København. vegne til s. Neglaus y Københagen. Datum Lundis tisdagen effter lætare ²⁾14. Marts. 1564.

Jonas Turson manu propria.

Alt sa lunde sehe y her, kiere her Magnus, huor flytteligen huor flytteligen(!) jeg haffuer krafft pa eders søns rettighet. Men huilke jeg mener med the andre, som borte ere eller oc til stede etc., oc faa doch atligeuel communia, det haffuer ieg sagt paa capitel oc vil ocsa sige eder det, nar Gud wil, at jeg kommer til eder.

Men the gode herrer hiølle samme forscreffne breff hoss sig til nu y fredags; da lode de det lesse for det ganske capitell, oc maa vel ske y then mening, at jeg haffde scriffuit nogit for strengt, der de kunde haffue skyld til meg fore etc.

Men jeg suarede denom paa alle artickle, som jeg wil vere bekendt, oc sagde thenom ydermere saledes, at the skulle seg viseligen betencke oc ansehe thenne tiids leylighet, att y ere then mand, som det ganske capitel kand møgit hielpe til gode; med flere ord, som jeg da pa den tiid fore gaff pa eders søns vegne. Oc dette sagde jeg denom rundeligen til, at y ville enthan herfore skylle det ganske capitel, om eders søn fanger iche communia, eller oc meg, at jeg iche flytteligen taler pa hans rettighet.

Men, kiere her Magnus, da alle ting wore nu saledes ende y fredags pa capitel, fick jeg paa sisten saadanne suar, at capitel ville scriffue eders strenghet til her om. Saa gick jeg doch y gard, som vor loffuerdag, til mester Henrich oc mester Baltzar ³⁾M. Baltasar Jakobsen, Ærkedegn i Lund., om the wore anderledes berade, men the hade da giffuit befalning at scriffue, som eders strenghet selff forfare kand, nar y fange breffuit att s. 302lesse, oc were siden fortenckt at scriffue eders gensuar til bage. Jeg haffuer giort her til saa møgit, som meg aller mest mugeligt vere kand, oc vil jeg siden rette meg effter eders scriffuelsse det yderste, jeg kand, oc altiid gøre, hues eders strenghet lefft oc kiert er y alle mode. Oc er det meg mugeligt for myn siugdom skyld, da vil jeg komme offuer til eder y poske vge nest Guds hielp. Befalendes eders strenghet Gud almechtiste. Ex Lund søndagen judica 1564.

Eders strenghets
vnderdanige
Joen
Turson.

(Bagpaa: Seglet. Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig oc welbyrdig mand oc strenge ridder her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm etc., myn gunstige herre oc sønderlige gode wenn, ganske ydmygeligen.

Mester Jon i Lund.

(Paa en indlagt Seddel med samme Haand:)

Jtem jeg ville gerne, at eders strenghet ville scriffue meg til, om bønderne schulle yde Hille ¹⁾Hille Rasmusdatter Brochmand, Enke efter Peder Dringelberg († &27/1 1564). Per Dringelbergs eller mester Baltzar alle de gardleyninger, sagefald oc øxen, som the staa til bage med oc iche ere vdkomne, eller de schulle denom nolle en tiid lang hoss seg.

Jtem effterdj eders strenghet fanger nu capitels breff, sa wed jeg iche bedre rad, end eders strenghet scriffuer capitel eders villie oc begering til bage; oc ville de iche siden giffue eder andet suar, sa kand eders strenghet begere dom, oc jeg vil da gaa y rette pa Fransciscj vegne oc hende dom. Oc sender jeg nu mit eyget bud offuer til eders strenghet, at jeg snart kand faa bud til bage etc.

Wien, 16. April Marts 1564.
Georgius Albany a Chyrkey til Mogens Gyldenstjerne.
Efter en Tak til ham anbefaler han sin Ven Bolonitsch, der i Kejserens Hverv er rejst til Danmark, og beder Mogens Gyldenstjerne skaffe sig 3 danske Hingste. Han hilser Sønnen Frans.

Edler, gestrenger, besonder verdrautter herr vnnd freundt. Euch sein mein willig diennst zuuor. Wen eur strenng frisch vnnd gesundt wärt vnnd das euch woll gienng, das höret ich gern; desgleichen so wist e. st. mich auch, Gott dem Herrn sey lob vnnd dannck gesagt, in frischen gesundt. Weitter so laß ich euch wissen, das ich das noch nit vergessen hab, welches ir mir zu Dennemarckh bewissen habt vnnd alles guete freunndtschafft ertzaigt, weliches ich soliches meinen lanndtsleutten vnnd an meines allergnedigisten herrn hoff meinen guetten freundten hab anzaigt, wie ir mir alle ehr vnnd freundtschafft zu Dennmarckh habt bewisen. Erpoitten sy mit sambt mir, wen ir in ir lanndt oder zu der röm. khu. mts. hoff khumbt, so wellen sy euch von meinent wegen auch alle ehr vnnd freundtschafft ertzaigen vnnd beweisen, e. strenng. will mit mir schaffen vnnd gebieten alß wie mit eurn sun. Solches ich nit vnderlassen khünen euch mit meinem khlainen schreiben haimb zu suchen, weil yetzo der Bolonitsch, mein guetter freundt vnnd gesell, auf der röm. khu. mts. vnsers allergnedigisten herrn post auf Dennmarckhs verruckht ist, bin auch verhoffentlich, ir werde dem Bolonitsch von meinent wegen auch alle ehr vnnd freundtschafft erzaigen. Vnnd ist derhalben an euch mein freundtlich bitten vnnd begern, ob ich es an e. streng, möcht haben, das ir mir ein drey dennmarckhisch henngst hett geschickht, das die zween mitermäsig wären vnnd der ain kchlain, doch das ein farb hetten, ain yeder ain 2. weiß füeß hett vnnd am haupt stierl auch vor ein weisen pletzen hat. Solches wolt ich euch mit gellt oder s. 304mit vngerischn drey guttschy rossn oder mit vngerisch oder türckhisch oder össterreichischn war, was e. lieb wer, widerumb vergleichen vnnd vergelten. Vnnd bith auch, ob ir mir die henngst schickhet, wellet mir ein khlains briefl mit schickhen bey dem, der die henngst wurtt bringen, damit ich wisset, mit was gestalt ich dem herrn widerumb betzallen thät. Wo ir aber khein pottn het zu schickhen, ließ michs der herr nur wissen, so woldt ich mein aigen podtn von Wienn auf Dressn oder auf Praag schickhen. Solches wil ich vmb den herrn in aller gehorsam verdiennen vnnd thue mich e. strenng. hiemit beuelchen. Vnnd seit ir von mir gar treulich grüest vnnd grüst mir eur liebe hausfraw sambt eurn geliebsten khinder vnnd eurn sun dem Frantzen, wellicher zu Wittenberg mein vertrautter freundt ist gewessen, vnnd seit Gott dem herrn beuolchen. Dattum Wienn in Ossterreich den 16. tag martij anno etc. im 64 sten.

E. strenng.
diennstwilliger
Geörg Albany von
Chyrgey, der rom. khu.
mt. hoffdienner.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Dem edlenn gestrenngen herrn herrn Mangnus Guldnstern, ritter, der khu. mt. etc. obrister rath vnnd Statthalter zu Dennmarckht, meinem guetten vertrauten herrn

vnnd freundt.

Zu Goppmhagn.

Tr. i Udt. i: Ny kirkehist. Saml. IV, 95.

Malme, 30. April Marts 1564.
Henrik Ottesen til Fru Anne Spane Hr. Mogens Gyldenstiernes.
Om Havre til Oberstens Heste. Om Opsætsighed i Grev Adolf af Nassaus Fane. Rentemestrene er kommet med Penge.

s. 305Mynn ydmiug troff tienniste nu och altiidtt forßenndtt mett Wor Herre. Kiere frue, giiffuer ieg ether ganndske ydmiugelligenn tiill kiennde, att ethers tienner Chrestenn Nielßenn haffuer sagd mig, att ieg schulle forffare, om mynn oberster haffde brøst for haffre tiill synne heste. Saa haffuer ieg taliidtt mett oberstenns kiøckenn schriffuer oc spurth hannom att, om oberstenn haffde haffre tiill synne heste. Tha sagde hanndtt for mig, att oberstenn haffde her standindis 35 heste, oc er endnu 5 tiilbage, som hannd haffuer haft vde mett sig, som kommer och hidtt mett thett første, oc beclagitt sig, att oberstenn kunde ingenn haffre faa fall, oc bynderne, som schulle føre hannom haffre, hiøø oc strøls tiill, beclager thennom, att thj haffuer icke miere att føre tiill. Nu haffuer greif Gunthr loffuidtt oberstenn, att hannd wiill vndsette hannom mett enn 50 eller 60 t r, ellers wiiste hannd sig ingenn raadtt; thj hannd maa huer dag haffue miere ennd 4 t r tiill foring. Nu haffuer Chrestenn Nielßenn sagd for mig, att hannd haffuer befaliitt Ienns Lauritzßenn paa ethers wegnne, om oberstenn haffde brøst for haffre, att hannd tha schulle flye hannom aff ethers haffre, oc naar ieg formercker, thett giøris behoff, wiill ieg tale Ienns Lauritzßenn tiill ther om. Kiere frue, y kunde iche tro, saa møgitt oberstenn holder aff mynn herre oc taler megett gott om hannom, thett ieg haffuer hørtt paa. Kiere frue, ieg wed nu inthett synderligtt nytt att schriue ether tiill, anded end vdj afftenn, som wachtenn bleff opførdtt, som wor greff Adloff aff Nassows fendlen, saa haffuer oberstenn ladiitt sla om, att ingenn hage schutte schall schyde sitt rør aff, naar wachtenn settis, wed liiff straff; dog haffuer thj vdj afftenn, som thj wor kommenn paa markeditt, alle hage schytter tiill liige schott vd aff. Saa er oberster profoß sielff personlig komen oc wille tage fath paa 3 eller 4 aff thennom och haffd thennom vdj jernn. Saa begyntte thenn hele hob att robe priis priis offuer profoßenns. 306, sla doth, schla doth, oc løbe tiill hannom, støthe hannom mett rørerne vdj sidenn, saa hand mett magtt motte vndløbe thennom tiill sytt herberg oc løb fra sinn kappe. Oc thj forfulle hannom tiill sytt herberg, oc hand fich saa dørenn y for sig. Oc wor saa gott som thj wiille haffue stormitt hußitt. Thett er berett for oberstenn. Huad her wiill komme epther, faar mandtt att see. Profoßenn sende obersten regimenttett oc sagde, hannd wiiste iche lennger att forsuarett; menn wille oberstenn forsuarett, thet stod tiill hannom, oc beclagiitt sig megett hartt. leg wed nu inthett miere paa thenne tiid, menn naar ieg forfarer nogiitt synnderligtt, wiill ieg schriue ether tiill. Jtem Jochim Beck och Axel Vrne er kommen her mett pendinge tiill os, menn hur megitt wy bliuer betaliitt aff, wed ieg icke. Jeg wiill nu her mett haffue ether Gudtt almectiste beffalinndis. Datum Malmøø schier torßdag aar etc. 1564.

Heinrich
Ottßenn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig oc welbiurdiigh frue, frue Anne her Magnus Guldenstiernis gantz ydmiugelligenn tiill egenn hanndtt.

Lund, 8. April 1564.
Jon Turson til Mogens Gyldenstjerne.
Han beretter, hvad han har gjort for at skaffe Frans Gyldenstjerne Andel i Kapitlets Communia, og hvad han mener, der yderligere bør gøres ¹⁾Faa Dage før, den 3. April, havde han tilsendt Frans Gyldenstjerne følgende Brev, der findes i Frans Gyldenstjernes Priv. Ark. i R. A.
S: d: p: Kiere Frans Gyldenstiern, sønderlige gode wenn. Nest en venlig tacksigelse for møgit got giffuer jeg eder venligen til kende, at som eders kiere fader her Magnus Gyldenstiern haffuer begieret aff meg, at jeg schulle vnderuisse eder, huad suar etc. som y skulle giffue capitel paa deris breff, de eders fader tilscreffuit haffue paa eders vegne om det communegotz, saa kand jeg eder iche det forholle, effterdi at y ere myn capitels broder oc jeg er eders procurator och bør at radfere eder til det beste, derfore synes mig best at were, at y saledes scriffue: At som y nu wil haffue forstaet aff deris scriffuelsse, at al dend stund y wore til studium, da haffue y fangit alt, huis eder var tilfallet med rette, vere sig prebende, mensalia, residentz oc andet etc., der tacker y dennom fore, at de eders rettighet icke haffue forkrencket, oc forsehe y eder her til, at y haffue end iche andet forskyllet aff nogen aff dennom; men at de nu scriffue ydermere y deris breff, at eder skal iche myndre ret oc skel ske, nar Gud wil, at y ville komme her at residere etc., der kand y saa suare, at y der vdj iche nu vel forstaa deris mening, fordi de scriffue iche, huad heller y haffue fangit communia effter desse affdøde canicker, eller at y schulle faa, vden dette er deris mening, at fordi y ere y kon. mtts. tieniste oc lader eder bruge for rigens fiender, det vy alle plichtige ere, at y derfore schulle miste eders communi gotz, til sa lenge at y komme hiem oc kunde her bo hoss kyrken, da maa det were en vnderlig ret, oc skulle y troet, at om eder løster at søge her effter ebland de andre, som hiemme ere eller oc borte, da schulle y wel finde den, som saa vdugelig kand vere effter statuta oc saa lidet søger choret, som y gøre, der huor dag oc nat wouger eders liff oc halss for rigens fiender, nar som de andre lige bløtt oc soffue, oc de atligeuel iche bliffue til bage sette, nar communia skifftes etc., oc derfore maa y bede dennom venligen betencke sig end nu, med myndre end y da nødes til y framtiiden at tale her videre pa oc gøre det, y iche gerne ville, at fortørne nogen oc lade dom gaa y sagen, om eder bør mere at miste communia end andre, der ey mere gøre end y, oc hues ydermere y kunde selffue finde paa at scriffue, oc nar Gud vil, at jeg kommer eder til ords, vil jeg sige eder, huilke communia fanget haffue, oc huilke mist haffue, fordi de haffue her iche verit til stede. Jeg haffuer talet her eblan eders beste sa møgit, meg allermest mugeligt vere kand, oc vil ydermere sa møgit, jeg met rette gøre maa. Her kand y nu rette eder effter det beste. Gud giffue eder sin nade til, och scriffuer mester Henrich et breff til besønderligen, om eder sa synes etc. Eder Gud befalendis. Ex Lund anden dag pasce 1564.
Jonas Tur son.
(Bagpaa: Udskriften:)
Erliig oc welbyrdig mand Fransciscus Gyldenstiern, canicke y Lunde domkyrke, myn sønderlige gode wen.
At Spørgsmaalet om de ikke residerende Kanniker jævnlig voldte Uro, kan ses af en Skrivelse, som Lunde Kapitel 13. April 1568 sender Frans Gyldenstjerne om en lignende Sag. Kapitlet skriver i denne, at det vil nu med det allerførste hos kgl. Mtt. klage over, at de, som ikke er bosiddende her daglig, de skulle her have deres Procuratores eller miste deres Rente ... Ti naar det fra k. Mtt. faar Brev om nogen Bestilling eller hastig Udgift, maa det skrive nu hid nu did og koste Penninge paa Brevdragere, og undertiden faar det enten utilbørligt eller intet Svar. Derfor anmoder det ham om at skaffe sig en fuldmyndig Procurator, der i hans Fraværelse kan svare for ham.

s. 307Myn ydmyge, villige tieniste oc kierlige hilsen eder nu oc altiid med Vor Herre. Kiere her Magnus Gyldenstiern, sonderlige gode wen, nest all venlig oc ydmyg tacksigelsse for møgen ære oc gott, eders strenghet meg altiid giort oc beuist haffue, giffuer ieg eders strenghet ganske venligen til kende, at nu strax y poske vge ford jeg til Malmo, men vinden war oss sa hart imod, at jeg motte da fare kranck til bage, fordj jeg tolde iche lufften. Sa bliffuer her nu en stor forsambling y tilkommende vge, oc landstinget er for handen, at jeg nødes til at bliffue hiemme end nu y viij dage, sa vil jeg vist nest Guds hielp komme offuer til eder.

Sa haffuer jeg end nu formanet mester Henrich oc mester Baltzar, at de end nu skulle betencke seg oc lade eders søn faa communia; men de giffue meg iche nogen anden suar, end som capitels breff inde holler, som de s. 308schreffue eder til, oc er dette deris mening, at Fransciscus Gyldenstiern staar iche til at faa her nogit ydermere, for end han kommer selff til stede her at residere etc.

Men huor flytteligen jeg haffuer krafft paa hans rettighet och flyt meg derfore stort vvenschab, det kand eders strenghet wel spørge aff andre. Oc wille y thale med Eyler Grubbe ¹⁾Rentemester, Domprovst ved Domkirken i Lund. her om, da vore det got, oc beder hanom vndervise eder y thenne sag, huad y ydermere her til gøre skulle, oc spørger hanom saa til, om jeg icke flytteligen nock bode scriffteligen oc myntligen haffuer standet paa eders søns rett.

Men som eders strenghet begerer aff meg, at jeg schulle nogit til kende giffue, huad suar oc tacksigelsse oc tittel mand schulle til bage scriffue paa den anden sag, y wide wel oc gaffue meg til kende, det wed jeg nu iche saa fulkommeligen at scriffue, for end jeg kommer eders s. 309strenghet selffuer til orss; doch haffuer jeg optegnet ett breff, som jeg achter at scriffue Frans Gyldenstiern till, der aff kand mand wel forfaare meningen oc tacksigelssen etc.

Jeg ville doch gerne, at eders strenghet ville scriffue capitel suar med det forste paa deris breff, for end jeg kommer offuer til eder, fordj at huad der scriffues siden, der fanger jeg skyld fore, oc at samme eders gensuar motte komme hiid inden fredag nest kommendes, sa kand jeg atter føre eder suar til bage med meg, oc scriffuer meg til, at jeg schal begere dom y sagen etc.

Jeg vil altiid gerne giøre, hues eder lefft oc kert er. Befalendis eder Gud almechtiste. Ex Lund loffuerdag for quasimodo genitj 1564.

E. s.
willige
Joen
Turson.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig welbyrdig mand oc strenge ridder her Magnus Gyldenstiern til Stiernholm etc., myn sønderlige gode wen oc herre, ganske wenligen til eygen hand.

København, 10. April 1564.
Mogens Gyldenstjerne til Domkapitlet i Lund.
Han takker Kapitlet, fordi det har givet hans Søn Frans Andel i Kapitlets Fællesgods, og udtaler Haab om, at det ikke maa være til Skade for ham, at han er fraværende i Kampen mod Rigets Fjender.

Minn wennliig helssenn nu och altiidt forsenndtt mett Wor Herre. Kierre wenner, bethacker ieg ether gierne for megitt ere och gott, som y mig stetze giortt och bewiist haffuer, huilchit ieg och altidt ganntz godwillig och giernne mett eder huer besønnderligenn forskulle will, wdj hues maade jeg nogenn tiidt kanndt etc. Kierre s. 310wenner, giiffuer ieg eder wennliigenn till kiennde, att eders schriiffuelsse er mig nogenn tidt sydenn forledenn tiill hannde kommitt, som ieg haffuer læst och well forstanndenn, inndehollenndis, wdom mynn kierre sønn Framtziscus Guldennsthernn skall saa well her epther faa och bekomme epther ethers statuter och preueligers lydelsse, hues gotz hannum kanndt tillfalle, were siig mennsa, prebennda, residennthe och comunia och thett saa friitt som thenn tidt, hanndt studeritt, och som thenn, ther haffuer resederitt hoss domkirckenn, for huilcke ethers gode willige och wennliige schriiffuelsse jeg ether ganntz giernne will betackitt haffue. Sameledis, kierre wenner, saa forseer ieg mig ochsaa till, ath hannum inngenn dell formindskis fore wdaff nogenn thenn rettighedt, hannum kanndt till komme, eptherthij ath hanndt er icke nu selffue til stede: saa er hanndt doch paa thenn stedt, som eder well alle witherligt er, och laader bruge sig for riigenns fiennder och kanndt icke komme ther fraa wdj thenne tiidt; och at hanum burde icke ennd thett at nyde wndt ad eller att miste nogenn rettighedt ther fore, huilchet ieg thett icke heller wdj nogenn then meninnge forstaa wiill. Kierre wenner, rammer nu mynn sønns gaffnn och beste wdj thenne hans fraawerrelsse, som ieg eder till bethror. Huor att ieg wdj nognne maade kanndt thett igienn forskulle, thaa skulle y altiidtt finnde mig for ethers godwillige wenn, thett kiende Gud almectigste, thenn ieg ether nu och altidt will befallit haffue. Datumm Kiøphnnehaffnn thenn x. dag aprilij anno dominj mdlxiiijo.

Magnnus Guldennsthernn
til Sternneholm riidder.

(Paa Bagsiden Udskriften:)

Erliig hederliig oc høglerde menndt wdj Lunnde capittell, minne besønnderliige gode wenner, wennliigenn senndis thette breff.

s. 311(Paategning med Blyant:)

Receptis et lectis 14. die aprilis.

Orig. i Kungl. Biblioteket i Stockholm. Handskrifter. Engeström: Saml. B IX, 1, 26: Bref och afhandlingar emellan skanske posessjonater. Uddrag i Skanebrefsförteckningen i Landsarkivet i Lund, Lunde dombkyrckios tillhörige breef och skriffter fol. 161, Nr. 1085.

København, 23. April 1564.
Mogens Gyldenstjerne til Domkapitlet i Lund.
Da Kapitlet ikke har villet give hans Søn Frans Andel i de afdøde Kannikers Kapitelsgods, agter denne at besvære sig til Kongen, hvilket Brevskriveren har villet meddele Kapitlet paa Forhaand.

Mynn wennlliig hillssenn nu och allttiidtt forsßenntt mett Gudt, Wor Herre. Kierre wenner. Tacker ieg eder giernne for alltt gott, som y meg giortt oc beuiist haffuer, for huillckitt ieg giernne forskyllde wiill. Giffuer ieg eder wennlliigenn tiillkiennde, att mynn kierre sønn Franntzischus Gylldennsternn haffuer for meg berrett oc tiilkienndegiiffuitt, huorleddis att hannd haffuer nu korttelliigenn werriitt paa ederrs capittells hus och ther begierritt, hues rettiighett som hannom kunnde tiillkomme wdaff thett omganngs gotz oc annditt effter the døde och affganngnne cannicker. Saa forfarer ieg aff hannom, huorlledis attj haffuer lagtt hannom adskilliige wylkaar forre och mienner, att hanns rettighett skulle icke werre saa stor och faa saa well communiia som anndre, efftterthij hannndtt haffuer icke nu enn tiidttlanngh werritt tiillstede. Kierre wenner, saa haffuer hannnd icke wist ther wdaff, att hannd skulle beditt seg forløff wdaff capiittell, huillckitt hanns procurattor Peder Drinngelbierg haffuer ther wdy forsømmit hannom. Saa haffuer dog mynn sonn werriitt paa thenn stedt wdy midiler tiidtt, som hanndt haffuer laditt seg bruge for riigenns fiennder, huilckitt ieg lader meg tøcke, att hanns rettiighett burde icke therfor s. 312att forkorttis for hannom mynndre enndt for nogenn anndenn, som ennthenn bortte eller thilstede er ther, menn mett alle rette burde att nydett gott adtt och burde mierre enndt nogenn anndenn, som ringere thienniste haffuer giortt hanns herre oc konnynngh och fædernne riigitt ennd hannd haffuer giortt och giør. Saa haffuer hanndt oc laditt seg hørre for megh, att hannd will haffue synn sagh for høgrre herre wiiderre beklagitt oc tiillkienndegiiffuiitt, huillckitt ieg thett icke hellder well omdrage kanndtt oc forlade, att ta... ¹⁾Et Hjerne afrevet. vdom hanns rettiighett, effttertthij ieg seer, att thett formiennis hannom for mett inngenn retth. Meden, kerre wenner, saa will ieg dog nu først haffue eder wennlliigenn att warritt oc tilkiennde giffuitth och beder eder giernne, attj icke wille giørre hannom nogenn forhinndrynngh paa samme synn rettiighett, medenn att hannndtt maa fannge thenn saa friitt som anndrre och icke nyde konngelliig mayestatz thienniste wnnth att, och paa thett att hannd skall icke haffue seg ther om wiiderre att beklage, huillckit jeg oc icke troer, attj ther wdoffuer skulle y nogre maade wille lade eder bemercke, for hues sagh skylldtt ieg er eders skrriffttelliigenn suar her paa begerrenndis. Hues eder tiill wiillge och gode kanndt werre, giør ieg allttid giernne, och will her mett haffue eder Gudt allmegttiiste befallenndis. Datum Kiøbnnehaffnn thenn 23. dag aprillis anno domini mdlxiiij.

Magnus Gulldenstiern
tiill Stiernnehollm ridder.

(Paategning paa Bagsiden:)

1564 d. 23. Aprilis.

Orig. i Landsarkivet i Lund. Den ene Halvdel af Arket med Udskriften mangler. Uddrag i Skanebrefsförteckningen fol. 541, Privata Nr. 1097.

Lund, 12. April Maj 1564.
Baltasar Jakobsen til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han forsvarer sig mod Beskyldningen for at være den, der har forvoldt, at Frans Gyldenstjerne ikke har faaet Fællesgaarde, og beder hende spørge Ejler Grubbe derom.

Minn ganske wenlig hilsen och willige tieniste were eder altiidt forsent medt Gudt, Vor Herre, betackendis eder gerne for wilie och welgerning mig bewiist, hvilked adt forskylle jeg stedse aff formuen wil lade mig finde willig och vspart Kere fru Anne, er jeg kommen vdij forfaring, hvorlunde ad thed skal vere for eder berett, ad ingen haffuer thed wolled vden jeg, ad eders kere søn Frans Gyllenstierne icke haffuer fanged communi gaarde. Saa giffuer jeg eder wenligen ad wide, ad hvem som helst thette ført haffuer, han haffuer spared sandhed och sagdt sin wilie och giort mig therudij vskell. Och er han min ieffnlige, tha haffuer han mig oppaa sagd som en aereforgæden ¹⁾Æreforgetten = en, der har glemt Æren, æreløs. troløss mandt, helst forthij adt haffde Frants Gyllenstierne skønt kunde bekommed x communia gaarde, kunde thed aldelis inted skade mig, men er alene them anrørende, som side næden for hanom. Och haffuer jeg vdy thenne sag intid andedt dømt end thed, som alle prelater och menige capitel dømde. Och ey heller ieg kunde, om jeg skønt haffde willed, hvilked dog hverken y eller nogen aff eders aff mig eller mine haffue forskylledt andedt end gott. Til ydermere wished [a]d the[t saa] vdy sandhed er, begærer jeg, adt y thenne min schrifftlige entschylling wille til stæde nolle och lade eders sagesmandt then see och læse, naar han til eder kommendis worder. Hves han mig ther offuer haffuer til ad tale, er ieg redebon hanom ad svare for mine tilborlige s. 314dommere: Lunde capitel och kong. mast. Kere fru Anne, hves jeg eder eller eders kiere søn kan til vilie vere vdy nogen skellig sag, vil jeg stedse med all vbespart møye lade mig finde willig och redebon.

Kere fru Anne, paa thed ad y thes bedre kunde forfare, hvad y thenne sag sant eller vsant er, tha er nu then gode mand Eyler Grubbe, vor domprowist, y Københaffn, som samme tiid her till stæde var, ther sententien bleff affsagd paa Frants Gyllenstiernis wegne, adt y wille forfare hans widnisbyrdt om mig, om jeg haffuer vered ther aarsage til eller ey.

Gudt almechtigste befaler jeg eder och gør alletiidt, hvad eder lefft er. Aff Lund then 12. dag maij anno 1564.

Baltzer
Jacobsen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Paaskriften:)

Erlig och welbyrdig frue, fru Anne her Mogens Gyllenstiernis till Stiernholm, min synderlige gode ven, gants wenligenn.

Mester Baisers bref om Frants.

Frederiksborg, 14. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa hans Forespørgsel om forskellige Ærinder: om Skyts til Togtet til Sverrig, om Jern, om Humle og Malt til Jens Bilde paa Gotland, som skal brygge Øl til Skibene, om Jernlod paa Københavns Slot, om Ophævelse af Forbudet mod Udførsel af Heste, om Udstedelse af Pas og om, at Lauritz Jenssen ¹⁾Lavrids Jensen Baden. skal følge Daniel Rantzau.

Orig. med Kongens Underskrift, Rester af Seglet og Udskriften. T. o. a. L. 8, 19. — Tr.: Kbh. Dipl. IV, 580 f., K. Brb., og Brudst.: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 396.

Paa Fortuna under Falsterbo, 16. ell. 17. ¹⁾Brevet er dateret: Onsdag den 16. Maj, men Onsdagen var den 17. Maj. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Flaadens Sejlads og Forhandlingerne med den lybske Admiral. Han sender Flaadens Slagorden, et Brev fra den lybske Admiral og en Fortegnelse over, hvad Flaaden mangler ²⁾Vedlagt en Kopi af Fortegnelsen..

(Paa et særligt Blad:) Om Udrustning af Koffardiskibet Achilles til Krigsbrug, om den af Claus Rantzau udrustede Fribytter. Han sender syge Folk i Land og beder om friske samt sender en Liste over, hvad han mangler.

(Paa en vedlagt Seddel:) Han anmoder om Skyts. Lybækkerne maa allerede proviantere paa Bornholm. (Bagpaa Sedlen: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Fra Herluff Trolle.

(Paa et særligt Blad:) ³⁾Denne „Skibsbestilling" samt Flaadeorden, der ligeledes findes i 2 Eksemplarer, er ikke medtaget af G. L. Wad. Da Flaadeordenen adskiller sig fra den af Wad (Bd. II, S. 129) meddelte Orden ved Angivelse af de lybske Skibes Plads, gengives hele Aktstykket her.

Jthem naar amirall gannger tiill segells och lader itt støcke løss gaa, skall huer retthe seg och gaa tiill segells och bliiffue y synn ordnninng, efftter som amiirallenn harmer harmoni ordinnieritth.

Thersom amirallenn will gannge tiill segells om natte tiid, tha skiude itt støcke løss och hennger thoo lanternn wdy hoffuiitt thoogenn.

Jtem om nogitt skiib kommer thet annditt aff sichtte, naar som hannnd kommer y sichtte igienn, tha skall hannd lade sitt mersse skiødtt fliege och nolle paa skotthningh, att shegllidtt slannger for werritt. Liige skulle ochsa the annndre giørre, hannom y sichtte fannger, att mannndt ther paa kannnd kiennde, huem frunnt eller fiennth er.

Jttem skall huer førre nedenn skiiffs paa syn myssan rhaa enn liidenn boltzann, paa thet mannd kanndt kiennde worre skib fraa annndre, nhaar mand mangler.

s. 316Ther amirallenn legger offuer eller wennder, tha skal inngenn y flaadenn wennde, førenndtt hand komer bag y thenn anndenns køllwannndt ther, som then wennder, ther forre segller, saa mannd alltiid hollder synn ordnnynngh.

Ithen(!) naar amirallenn will setthe om nattetiide, tha skall hannnd skiude itt støcke løsß och hennge lantern y hoffuitt thoogenn.

Jtthem att huer høffuittzmanndtt mett fliidtt hollder synn skipper och styrremanndt thette forscreffne forre, att the retther thennom efftther.

Jnngenn skall sette amirallenn for nær och inngenn then anden for nær, att skybbenne haffuer goed suennge rom att gange tiill segells, och huer wiige och skonne thenn annden, naar mand legger offuer.

Schall huer høffuittzmanndtt ordiinere sitt follck til werge huer paa sitt quarttiierre, och en ganng huer wge att opsette siitt follck tiill werge, liige som the wille giiffue och thage, paa thet att follckitt kannnd øffues, att huer kannd wiide thess bedre, huadt hannd schal giøre, naar hanndtt kommer till fienndernne.

Jnngenn skall stryge mersk segell eller anndre segell, naar mannd søge fiennderne, førennndtt mandt er fiennden om borde, thij thenn største skade skeer, førrennd mand kommer omborde.

Jnngenn skall skiude eller skiude lade, førenndtt hand er saa ner, att hannd will strax borde, och er wiss oppaa, att hand icke skiiuuder feyll, men skiudis paa fienndenn huertt skodt.

Ther som nogitt skiib komme y nødtt och begierde hiellp, tha skiuude itt skudtt och sticke fennickenn wdaff then storre merss, och tha skall thennom, nest er, werre plichtiig atth komme hannom thill hiellp.

Ther som wij skiillidis att paa thenne silde Gulandtt, tha skall fynnndningenn werre wnnder Borrenholm.

s. 317Ther som manndtt icke kunde komme effther løsßenn for sthorm eller wuedder, tha skall mannd bruge then samme løssenn, giiffuenn wor thenn natt thillfornn.

Jthem naar amirall will wennde om natte tiide, tha skiiuude thoo sticker løss och hennge thoo lantern bag wdt.

Jtem efftterthij att thenn lybske amirall er mett oss y flaadenn, tha førrer hannd enn lannternn, att mandt hannem kiennder, och konngelliig mts. amirall forre thoe lannternn.

Fortunna.
Dannske Christoffer.
Lybske Christoffer.
Mercurius.
Arckenn.
Elloffanntthenn.
Løffuenn.
Dauiidtt.
Sollenn.
Kinntt gades.
Alborg fallck.
Papegøye.
Jegerenn.
Enngellst ketz.
Jonnas.
Lybske amiirall.
Dauiidtt.
Hanns Møller.
Hanns Grott.
Hennrich vhom Weruell. Henrich Kraeg.
Hanns Junnge.
Hanns Skoff.
Kortt Grott.
Moriann.
Høgenn.
Griiffenn.
Biørnnenn.
Nordmann.
Gesthenn.
S. Jørgenns baayertt.
Lubske bark.
Wllffuenn.

s. 318(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Skybs bestyllyng, huar eptter huer kand wyde oc rette seg.

(Bagpaa Genparten af „Skibsbestillingen" Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Fra Herluff Trolle ten 18. dag maij anno 64.

(Bagpaa Hovedbrevet: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Herluf Trolle, anamet t. 18. maij.

Hovedbrevet tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 52.

Iversnæs, 16. April Maj 1564.
Fra Anne Parsberg, Christoffer Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun beder ham hjælpe sig til at faa Kongebrev paa et Stykke Kirkejord, som i 80 Aar har ligget til hendes Børns Gaard i Udby, men som er frafæstet Gaarden ved den sidste Fæsters Død.

Min gantske wenlighe helßenn etther nu oc altidtt forßentt medtt Wor Herre. Kærre her Mogens oc kærre broder, betacker jegh etther for aldtt gott, som y megh altidtt oc wdtj mange maade giordtt och beuisth haffue, huilckett y skulle altidtt finde meg goduilligh till att forskyllde och forthiene medtt etther wdtj alle the maade, ieg widtt etther till gode oc willighe kandtt wærre. Kærre her Mogens, som etther wel ffortencker, att salig kong e ma t indløssde thet suenske godtzs ¹⁾Se Dsk. Kanc. Reg. 1535—50 S. 157; jvfr. William Christensen: Dansk Statsforvaltn. i det 15. Årh. S. 419. wdaff myn salige hosbonde oc gaff hans medtt arffuinghe oc gaff thennum iorde godtzs ighen etc., saa giffuer ieg etther wenligenn tilkiende, att mijn salige hosbonde fick en liden gaardtt y Wby her y Wendtz herridtt liggendis, wdj huilcken gaardtt ther bode en mandt wedtt naffn Hans Søffrenßenn. Nu er handtt nyligen døedtt oc aff gangen, oc laa ther then tidtt, myn salighe hosbonde fick ßamme gaardtt, s. 319nogen iordtth, som gaffs skyldtt oc landgilde aff till Wby kircke, som brugtis till ßamme mijne børns gaardtt, oc war till forn, for end mijn salige hosbonde fick ßamme gaardt, brugdtt till then gaardt wdj lxxx aar oc mere, oc skylden ther aff gaffs till Wby kircke. Nu strax som for ne Hans Søffrenßen war døedtt, tha foer ther en mandtt y Wiby ¹⁾Viby, Udby S., Vends H., som boer wdj ett gade huss, som aldrig haffuer wæritt iord till, wd till Odenße thiill Arildtt Wgerups fogedtt y kongs gaardhen oc stedde ßamme iordtt fraa myne børns gaardtt, oc jeg baadhe screff fogeden till oc haffde mitt eygett wiße budtt hoeß fogedhen oc lodtt hanom till talle om ßamme kircke iord oc wille haffue stedtt then till mijne børns gaardt y Wby, efftherthj att ßamme iordtt haffuer wdj ßaa lang tiidtt wæritt brugdtt till then gaardtt, oc hues landgilde som ther skulle aff giffuis, er aarligen wdkommen till gode rede, oc kunde dogh icke bekomme ßamme iordtt for steds maaell. Ther som ßamme iordtt skall ßaa bliffue fraa mynne børns gaardtt, tha er gaardhen sleett forderffuitth och er icke megett bedre end itt andhen gaadhe huss. Thij er mijn wenlighe bøen till etther, att y wille well giøre oc deelle etthers gode raadtt medtt megh wdtj thenne sagn, och y wille well giøre oc forlene megh medtt itt godtt ordtt hoeß myn herre, att hans kong e ma t wille wære myne børn ßaa gunstigh, att forscreffne kirckis iordtth motthe bliffue till thæris gaardtt y Wby, thaa skulle thieneren giffue ther aff itt tilbørligdtth steds maall, oc landgilldett skulle till gode redhe aarligen wdgiffuis till Wby kircke, efftherthj att then iordtt haffuer wæritt brugdtt till ßamme gaardtt wdthj lxxx aar, oc att kong e ma t wille wnde meg och myne børn, att ßamme iordtt motthe bliffue till ßamme mynne børns gaardtt, dogh att landgildet aarligen wdgaffuis till kircken, att jeg ther paa kunde faa hans naadis s. 320kong e ma t breff, oc att hans naadhe wille wndhe mynne børn, att then herlighed aff ßamme iordtt motthe bliffue hoeß mynne børn, paa thedtt att huer lenssmands foged icke skulle ßaa stede iordhen fraa ßamme myne børns gaardtt; thet wore hans naadhe en ringhe skade, oc thet wore myne børn itt gott gaffn; meg er end mere for thet hoffmoed, meg er giordtt, end for skadhen. Kærre her Mogens, giører nu her wdtj, som jeg troer etther till. Wdj hues maadhe ieg kandtt wærre etther till willige oc gode, thaa skulle y altidtt finde meg weluilligh. Her met etther Gudtt alßomectiste beffalenndis. Screffuit paa Iffuerssnes tissdagen nest effther søndagen exaudj mdlxiiij.

Anne
Parsbierig.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliigh welbyrdiigh mandtt och strenghe ridder her Moghens Gylldenstiernn till Stiernholm, myn kære broder, gantske wenligen thiill eyghenn haandtth.

Esrom Jagthus, 17. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen anden Pinsedag [22. Maj] vil rejse fra Frederiksborg til Malme, skal han tale med Rentemester Jacob Beck om at sende en Skriver til Malmø med saa mange Klippinge som muligt, saa at han er der førstkommende Tirsdag [23. Maj].

Orig. med Kongens Underskrift, Rester af paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 18. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Andragendet fra Borgmestre og Raad i Malmø om Fritagelse for at brygge Øl til Skibene.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 18. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.
Befaling til at forhandle med nogle Danziger Skippere om deres Skibe.

T. o. a. L. 8, 246. — Tr.: K. Brb.

København, 18. Maj 1564.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har fra Herluf Trolle modtaget et Brev, som han har sendt videre til Kongen. De deri nævnte Ærinder skal han besørge. Om Transport af Tømmer til Frederiksborg og af Skyts fra Krogen. Krudtbeholdningen i Blaataarn er farlig, hvorfor han foreslaar at mure en Hvælving til den.

Stormechtigste, høgbarnne første, alder naadigste herre och konnnge, nest mynn williig plichtige tro tiennste giiffuer ieg eders konng e mat. wdj ald vnderdannighedt till kiennde, att ieg haffuer nu fangit Herluff Trollis schriiffuelse, jnndehollenndis om thennd leielighedt, som siig ther begiiffuer, siidenn hanndt wdkommenn er, huilcke same breffue jeg haffuer nu senndt till Hanns Schoffgaardtt, ath hanndt eders konng. mat. thet till kiennde giiffue kanndt. Saa schriiffuer Herluff om nogen adschellige erinnde, huilke ieg ther wdaff mett førstenn saa megit bestille will, som meg allermest mugeligt kanndt were. Sameledis, aller naadigste herre och konnge, saa laader Jenns Trudsßenn ¹⁾Jens Truidsen Ulfstand. Lensmand paa Københavns Slot. skiibe wdj thenn pram thett thømmer, som schall till Fredricksburg; naar ath pramenn bliiffue forlost, saa løffuer hanndt till Krogen effther thett skytt. Doch wed Jenns jnngenn beskett paa, huadt skytt at ethers koning e mat. will haffue ther fraa. Tiisligiste, aller naadigste herre och konnge, saa haffuer ieg laatt forfare, att her lugger enn stor hoff krudt wdj thett Bla thornn, huilkit er stor faare, att thett ligger her saa ner, thett Gudt forbiude, om ther slog nogenn wlycke till, s. 322som ieg haffuer før sætt, ther ieg war till Mechellenn, som ennd ochsaa war ner skaade schielt paa Warberg aff krudt nognne ar siidenn forledenn, och tøckis mig icke raadeligt at laade saa megitt krud ligge her paa end stedt, medenn ath haffue thett atskiltt paa flere steder en her. Ther som att eders konng e mat. tøckis saa, thaa kanndt manndt mett førstenn laade mure enn huelling enn stetz her nedre, huor manndt kanndt best faa raadt till, och legge same krudt vdj; thij her er stenn och kalck ath giiøre mett; thaa kunde thett saa were vdj god forwarinng wdenn ald fare. At ieg ther paa maa faa eders naadis willig at wiide, saa will ieg thaa bestillit, som eders konng e mat. thett haffue will wdj the och anndre maade, saa at jnngenn ting skall bliiffue forsømmitt, for hues ieg giøre kanndt. Och will her mett haffue ethers konng e mats. høgmechtighedt mett liiff och siell wdij jtt løcksaligt lanngwarenndis regemennthe Gudt alm e befallenndis. Datum Kiøphnehaffnns slot torsdagenn thenn xviij. dag maij anno lxiiij o.

Eders naadis konng e mats.
wnnderdanige thro thienner
Magnus Guldennsternn till Stiernneholm, riidder.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften.)

Ikke egenh. Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

Frederiksborg, 19. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Herluf Trolles Brev og de Ting, som denne mangler. Om 150 Hageskytter, som han skal sende til Admiralen 1). Krudtet i Blaataarn skal føres til Esrom 2). Han skal skaffe nærmere Underretning om, hvad han har meddelt ¹⁾Et Brev med en saadan Meddelelse synes ikke at eksistere. om Frans Brockenhuus 3). Han skal hurtigst muligt faa s. 323Skibene Krabaten og Den svenske Jomfru sendt til Flaaden 4). Kongen har udsat Rejsen til Malmø. Mogens Gyldenstjerne skal sende saa mange Klippinge som muligt til Malmø 5) til Krigsfolkene og lade mønte saa mange Klippinge som muligt.
(Paa en vedlagt Seddel:) Om Fordelingen af de nævnte Klippinge til Krigsfolket. Han skal meddele, hvor mange Klippinge der kan forfærdiges og fremsendes hver Uge.
(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Om clyppinge at ouersende.

Orig. med Rester af paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger: 1) Om knechtte. 2) Om krud. 3) Forf e. 4) Krabat oc Iunffrw. 5) At lade miintte. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 19. April Maj 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Han har forelæst Kongen Mogens Gyldenstjernes Brev, som Kongen sagtens har besvaret. Om Anholdelsen af Skotter, naar de kommer til Helsingør, om Udtagning af Baadsmænd fra fremmede Skibe, om Krudtet i Blaataarn og om det aabne Brev om Ølbrygning.

Kiere her Magnus, synnerlig gode wen, etthers breffue ¹⁾Af 18. Maj; se ovfr. Nr. 277. oc hues i mig tilskicker, haffur jeg vnderdanigst presenterit oc forelest ko. mtt., min aller naadigste herre; forseer mig, hans mtt. haffuer tilskreffuit ²⁾Under 19. Maj; se ovfr. Nr. 278. etther suar paa alle same erinde.

Om the Skotter haffuer kon. mtt. schreffuitt till tolleren i Helsingør, att the skulle anholdis, nar the thiidt kommer, paa wiidere beskeed.

Bodzmend haffuer hans mtt. oc befalitt tolleren att bestille ther aff the fremmede skiibe saa mange, mest mueligt er. Anden raad wed mand nu icke, end dog thet er fast wuisse.

Thre støcker skøtt haffur ko. mtt. selff ladett sette til rede for Krogen, nar prammen kommer ther effther, oc skal same skøtt paa Erich Rudz skib.

s. 324Hues breffue amiralen haffur tilskreffuit either, sender jeg etther egien effther etthers begeringe.

Som ko. mtt. skriffuer etther till om Esserom, tyckis mig, er well att betencke; thet ligger dog i wiilden marck oc er itt neder reffuitt sted. I kunde well selff ramme til i etthers swar, effther som i kunde tencke best er etc.

Kiere her Magnus, fortencker mig icke min kortte schriffuelse. Etther att tienne finde i mig altid gantz willig. Her mett etther Gud almechtiste befalindis. Ex Frederichsborg thenn 19. maij 1564.

H. Skougard m. pp.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstierne till Stiernholm, min synderlig gode wen, gantz wenligen tilschreffuit.

(Paa en indlagt Seddel:)

Kiere her Magnus, ko. mtts. breffue ¹⁾Af 17. og 18. Maj; se K. Brb. till lensmendene oc bønderne her i Sieland om øll att brygge sender jeg etther her hoss. Jørgen Seestedz oc Jørgen Munckis haffuer jeg ladett antuorde thenom her strax. Gud befaler jeg etther.

København, 20. Maj 1564.
Mogens Gyldenstjerne til Hans Skovgaard.
Om Malmø Bys Andragende om Fritagelse for at brygge Øl. Herluf Trolles Ærinder vil blive besørgede. Om Krudtet i Blaataarn, Orlogsskibene Krabaten og Jomfruen. De tyske Tømmermænd vil rejse hjem. Om Frans Brockenhuus. Knægtene i Halland volder Uro. Om Penge til Krigsfolkene, om Udmøntning af Penge og om visse Ærinder, som skal forelægges Kongen.

s. 325Kere Hans, siinderligen gode wen, har ieg igar vnderdanigligen anamet k. mt. myn aldernadigestes herres scryffelsser oc etters terhos ¹⁾Af 17., 18. og 19. Maj, se ovfr. Nr. 274—76, 278 og 279. om erende at bestylle etc.

At dy Malmøske haffue gyffuet teris besueryng tyl kende om 100 lester øl at briige i tenne tyd; tet sagde jeg wel tylforne, dy icke kwne nu komme ter tyl met, doch tet bleffuet skryffuet, dy ma alt forskanes pa tenne tyd. Her er stor briist for wyd, dy kwne icke faa at briige met; om k. mt. wylle tylstede, at dy ²⁾Sætningen er ikke afsluttet.

Jtem alt hues mugeligt er, som Herluff om skryffer at sende hanom, wyl ieg bestylle eptter handen, som ieg tet bekomme kand, dy hageskiitter oc andet ³⁾Konc. har her haft: oc tallet eptter oc. Disse Ord er slettede., skal oc føre fyttallig, som hant met folcket mest føre kand.

At sende tette møgelle krud, som er her vdy tornet, tyl Esserom tiickes meg icke were radelygt; spurdes tet, da skuller(!) ter wel gørs anslag pa etc. At k. mt. wylle late bestylle pa Krogen sa møget, men ter lade kunde, at tet førdes dyt, sa wyl iege oc høre meg om her i biuden, huad ieg her kunde fange rad oc forware, tyl sa lenge her matte end biiges noget at forware krud vdy. Tet er icke bedre rad nu sa kort enn skylle tet at, sompt her oc sompt andensteds, ieg wylle alt helst haffue krudet i k. mt. egene hus etc. Huad k. mt. skryffuer meg tyl, ter skal ieg rette meg effter.

Er meg oc louet, at Krabatten skal blyffue ferdiig guorde at lige segelle rede nu onsdag ten 24. maij. Jomffruen kand icke sa snart blyffue rede; doch skal tet gange for seg met tet første, mugeligt er.

Dysse tiiske tymer mend haffue inttet at gøre, for her er icke tymer; dy begere forloft at fare hiem; dy syge, wylle korne igen, nar dy fange bud.

s. 326Dy tydyng, som ieg gaff tyl kende om Frands Brockenhus, war inttet. Hand er hos floden; hanom skader jnttet, end nogene aff folcket bleffue brend af krud etc.

Er meg komet skryffelsse i dag fra Hallen, at dy knechtte lade seg høre, wylle tage tyl, nar dy komme i Suerig. Sker tet, da gange dy icke k. mt. tyl hande, oc wore bedre, dy korne ter icke. Meg skryffues tyl, at alle bønder wylle gange k. mt. tyl hande, om tenom handelles wel met. Om k. mt. wylle ennw scryffue Danjel Rantzo tyl her om; ieg har oc tallet met Danyel tiener her om, at hand ma gyffue Danyel tette tyl kende etc.

Item har ieg tallet met Iohym Beck oc Pauel Fechtteil miinttemester epter k. mt. skryffelsse om pendinge ouer at sende tyl nitter oc knechtte i Malmø. Ten 18. maij sends Iørgen von Hal 12000 daller i clepyng; tælles nu af i dag 6000 daller i klypyng oc 2000 enckel daller, tyl ¹⁾Derefter har der staaet: greuen. Dette er atter slettet. k. mt. fane vdy Lund 3000 daller, som Egler Grube anamer; hues ouer er, skal gøris ferdiig i dag oc stande tyl rede, nar Axel Vrne kommer. Ieg ²⁾Der har først staaet: wij. wentte hanom i dag eller morgen; greuen har gyffuet hanom forloff at drag tyl Fiin. Miinttemester har ieg tallet met, hand syger at wylle gøre rede huer vge wyd 25000 daler, oc syger hand at wyl oparbeiide pa en 3 vgers tit sa møget, som(?) hand haffuer anammet.

Kere Hans, ieg wyl icke vmage k. mt. met dy erende; beder ieg etter, i wylle lesse tenom for hans mt. oc icke fortenche meg, at ieg vmager etter sa møget met myn scryffelsse. Huor ieg kand tiene etter, fynde i meg wyllig, oc wyl her met haffue etter Gud befallet. Datum Københaun ten 20. dag maij anno 64.

M. Gild.

To(?) ³⁾Ulæseligt. Der skal vistnok staa: To; jvfr. S. 329, L. 2. fad wynds sends ouer tyl Malmø i gar eptter k.mt. s. 327skryffelsse oc førds vdy k. mt. herberig, oc fulde ther en kelder suend met.

Wylle k. mt. skryffue tyl Kallenborig, Korssør, Skelsør ¹⁾Se kgl. Miss. til de omhandlede Byer af 21. Maj (K. Brb.)., dy lade teris skuder løbe ouer tyl Ars oc Niiborig oc føre ouer ad[l]en met ters folck oc heste oc tage icke mere tyl fere løn enn som gammelt oc sedwanligt er; icke beske adellen, som nu i systen bleff guordt.

At oc skryffues tyl Ars oc Niiborig 1), at dy haffue teris skuder oc feriger tyl stede, som dy kwnne føre heste ouer met.

(Egenhændig Konc. Bagpaa med en Skriverhaand:)

Copie aff erinnde, som ieg schreit Hans Schouffgordt till om att giffue konng. mtt. till kiennde, oc om huess som bestillit er.

Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Frederiksborg, 21. April Maj 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Han besvarer paa Kongens Vegne de af Mogens Gyldenstjerne stillede Forespørgsler.

Kiere her Magnus, nest min wenlig helsen oc tilbørlige tacksigelse for altt gott, haffur jeg kon. mtt. min naadiste herre etthers breff oc schriffuelse fforelest.

1. ²⁾Tallene i Originalens Margen er skrevet af Mogens Gyldenstjerne, som ud for Tallet 1 har tilføjet Ordene: Om øl at briige i Malmø. Till thet første the Malmøsche om øll att brøgge haffuer hans ma. effther etthers betenckinde saa ladett bliffue oc will ther mett haffue thennom forskonitt, huar fore hans mtt. haffuer tilskreffuit renthemesteren Jochim Beck, att same hundrett lester øll motte parteres eblantt the andre kiøbsteder, att talitt dog motte bliffue fuldt etc.

s. 3282. Om wed till vndersottene haffuer ko. mtt. giffuitt thenom naadigst beskeed, att skouffogderne haffue befalinge att selge wed for haffre, lam, gieß, høns oc andre ware; huem ther wille henthe thet, kunde thet bekomme.

3. Hues thet krud anlanger, lader ko. mtt. sig etthers meninge wel befalde oc seer for gott an, atj forskicker etters bud till Krogen ther att forfare, huad forwaringe ther er til same krud, oc huor møggitt ther heden leggis kand. Siiden mue i thet thiid skicke. Kunde i oc fange raad i byen til en partt krud i god forwaringe att jndlegge, seer ko. mtt. thet oc gierne.

Ko. mtt. beger oc naadigst, atj wille giøre thet beste, att Jomfruen motte bliffue ferdig, huar paa hans mtt. dog ingen tuil haffuer.

5. The tydske thømermend mue i forløffue, dog atj wille lade vptegne huer wed sitt naffnn oc tage forpligt aff thennom, att nar the fange bud, the tha wille komme egien vdj wortt arbeyde, thj ko. mtt. meen, att efftherthij the arbeyde for daglønn, huem theris arbeid behoff haffuer, er hans mtts. pendinge thennom saa gode som en andens etc.

6. Huad etther er tilskreffuitt om the landzknechte oc att the skulle wille tage til mett en handt, haffuer jeg giffuit kon. mtt. tilkiende, oc suaritt hans ma. ther paa, att hans mtt. haffuer airede schrifftlig oc muntlig bestillitt bode mett Daniell Rantzou oc then herre von Dhonen, att the wille haffue fliid mett oc holde god regementhe. Dog er well att formode, att eblantt slig en hob kand thet icke gaa saa lett aff, att ther will jo snappis nogitt. Ther fore haffuer hans mtt. befalitt offuersten oc then herre von Dhonen att sige almuen, att ther som folckitt giør thennom nogen skade, will hans mtt. i andre maade thet betencke, saa the skulle fange vprettning. Ligeuell haffuer hans mtt. nw paa thet nye effther etthers betenckende schreffuit thennom till egien om same erinde etc.

s. 329Hues i schriffuer om pendinge, haffuer jeg oc altingiste fordest oc bereit ko. mtt., tisligiste om the thuo fad wiin, ko. mtt. haffuer ether tilskreffuit att skulle till Malmø forskicke, att the ere fram komne.

7. The breffue till ferge stederne sender jeg etther oc will etther icke forholde, att ther er tilfornne lenge siiden ko. mtts. breffue vdgangitt bode till borgemester oc raadmend oc saa til lensmendene om same bestillinge. Saa er en god wiise icke for thiitt queett, wilde the ferge mend ellers were løstig. The første breffue liude, the skulle føre offuer friitt forschreffne wore rytere, saa giøre the oc nu. The finge wel betalinge i fiordt for thuo føringe.

Kiere her Magnus, jeg haffde gierne wild, att ko. mtt. skulde i hans mts. naffn ladett skriue etther swar paa thisse erinde, men hans mtt. befalitt mig att schriffue i mitt egitt naffn. Beder etther ther fore gierne, i wille haffue mig thet wfortenckt. Etther att tiene er jeg willig. Gud almechtiste befaler jeg etther. Ex Frederichsborg then hellig pintz dag anno 1564.

Jeg kunde icke førre komme til audientzs; i wiide wel, her er fremet.

H. Skougard m. pp.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstierne till Sternholm, min synderlig gode wen, gantz wenligen tilskreffuit.

Anamet 23. maij 64.

Frederiksborg, 23. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Anmodningen fra Kongens Kommissarius Borggreve Frederik v. Dohna om Fetalje, særlig Øl, til Krigsfolket i Sverrig. Der skal brygges

s. 330Øl i Laholm og Halmstad. Mogens Gyldenstjerne skal afgive Betænkning herom.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 24. dag. — Om øl tyl ten her von Dunn. — T. o. a. L. 8, 28. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 23. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Qyldenstjerne.
Om Brygning af Øl i Trelleborg.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 23. April Maj 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om Skytset til Skibene og Lader dertil. Om at fragte en Skipper i Kongens Tjeneste. Tolderen har faaet Befaling til at rette sig efter Mogens Gyldenstjernes Ordrer. Brevskriveren mener at have besvaret alle Mogens Gyldenstjernes Forespørgsler.

Kiere her Magnus, synnderlige gode wen. Som i nu schriffuer meg till om thett skiøtt, ther er kommett, haffuer 1. ¹⁾Tallene i Margenen er tilføjet af Mogens Gyldenstjerne. jeg thett giffuett kong e matt. tilckiennde, och hans matt. befallitt megh att schriffue either till, attj motte lade same skiøtt wpskibe mett thieris tilbehøringh, och thuo aff the hallffue kortouer mue j faa Erich Rud paa hanns skib. Siunis thett ether gott were, tha mue i lade giøre skibslader till thenn annden halffue kortow, nu er kommett, och till the iij stycker, ther kom frann Hellsingøer, och thenom sidenn sende effter Herloff Trolle, att hannd thenom paa the skibe, brøst haffuer for skiøtth, kand fordele, och stragx tillschriffue kong e matt. ethers betenckende her om. Dog ligeuell, om thett siunis ether saa madeligt, attj tha midler thidh lader arbeide paa laderne till

s. 3312. same skiøtt. Thett giffuis tillkiennde, att thenn skipper, som førde thett skiøtt frann Lübeck, will lade seg trachte i kong e matts. bestillingh; wille i well giøre och tale mett hanom. Thersom thett er kong e matts. gaffnn, begier kong e matt., i wille handle mett hanom. Altt hues i

3. schriffuer meg till om, ther skall bestillis huos tollerenn, befallitt kong e matt, meg rett nu att schriffue either till, at hans matt. rett i dagh tallitt mett tolleren och befallitt hanom, att hues i schriffuer hanom till, ther skall bestyris, skall hannd aldtingh rette seg effter. Wille j ther for lade giøre ett clart register paa altt, hues behoff giøris, och sennde tollerenn och schriffue hanom till ther huos, saa skall hand stragx bestillett i forraadh, thett er kong e matts. wilge. Kiere her Magnus, altt hues i haffuer schreffuitt meg till om, haffuer jeg, thett første mugligt wor, bestillett och, som Gudh, schreffuitt suor tilbage egienn støckuis, huert erende for seg. Forhobis icke andett, end breffuene jo ere etther tillhende komett. Thett breff, i schriffuer meg till, mett hues thenn Suenske haffde bekiendt, ther gaffs jngenn suor paa; ther for schreff jeg jngthet ther om tilbage egienn. Wille j well giøre och schriffue meg ett ordh eller thuo till, huad bestelling etther mangler, j jcke haffuer fangett suor paa, will jeg endnu schriffue etc. Kiere her Magnus, som i biuder meg till om thesse jomfruer, the giffue meg, som Gudh, jngthett att skaffe; jeg haffuer louglig forfaldh. Ether att thienne er ieg alletid willig. Gud aldhmechtiste befaller ieg etther. Ex Frederichsborg then xxiij. maij aar etc. mdlxiiij.

Hanns Skougardh.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh welbiurdugh mannd och strenge ridder her Mougens Guldenstiern till Stiernholm etc., mynn synderlige gode wen, gandske wenligen thillschreffuitt.

Anammet ten 24. dag.

Paa Fortuna under Bornholm, 23. April Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder indtrængende om Tilførsel af Proviant, agter nu at sætte Kursen mellem Øland og Gulland, beder om en Præst og nogle Bartskærer til Flaaden og sender en Tømmermand hjem.

Orig. med Seglet og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe I, Nr. 54.

Frederiksborg, 24. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Der tilsendes ham en Supplicats fra Niels Bringelsen, Borger i Oddevold, som deri klager over Kongens Salter ¹⁾I Ansøgningen kaldes han Tolder. Jørgen Lipper i en Arvesag. Da de i Brevet nævnte Farbrodersønner til Niels Bringelsen er i Sverrig, kan de ikke have nogen Arveret. Dersom Niels Bringelsen har Tiltale mod Jørgen Lipper, skal Mogens Gyldenstjerne kalde dem begge for sig og hjælpe dem efter Lov og Ret ²⁾Ved Missivet ligger Ansøgningen fra Niels Bringelsen til Kongen. I denne, som hverken har angivet Sted eller Tid, klager han over Kongens Tolder Jørgen Lipper, som har forurettet ham, „och thett y saa maade, at handt om fastelagens tiidt nu nest forgangen till gick effther mynn salige faderbroders Oluff Bendtßen dødt och affgangh och thog hans skude mett fem tester sildt mynde enn halff lønne och førde hiidt till Kiøbenhaffn wden all dom och rett och emodt e. n. borgemestres och raadz y Oddeuoll thuenne breffs lydelße, som the hannom ther om tilskreffue, bedendis och formanendis hannom wdj samme theris schriffuelße ..., at handt skulde were samme skude och godz aldelis wbeuaritt, thj at forscrefne borgemester och raadt bekiende mig for en rett sandt naturlig arffuing at were effther forscrefne myn salige faderbroder Oluff Bendtßenn met thuenne andre myne faderbrøders sønner, som nu ære y Suerige.... Thj at forscrefne myn salige faderbroder Oluff Bendßen haffuer ingen brødre eller søstere nu leffuendis, icke heller nogen anden flere eller nermer arffuinge wden mig och forscrefne myne thuene faderbrøders sønner, som nu ære y Suerige.... Thj at ieg fattige mandt haffuer werit etters n. skatteborger wtj Oddeuoll wtj xxvj aar, och forscrefne mynn salige faderbroder haffuer werit etters n. borgere og befallnings manndtt, raadmandt wtj halff trediesindz tiuge aar wtj forscrefne Oddouoll.........
Niels Bringelβen,
borger y Oddeuoll.".

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamit 26. Om tet gods ten Odewalds pa clager. — Tr.: K. Brb.

København, 25. Maj 1564.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har modtaget Kongens og Hans Skovgaards Breve om forskellige Hverv. Om Flaadens og Hærens Forsyning med Øl og hvad han i den Anledning har foretaget.

Stormechtigste, høgbarnne første, alder naadiigste herre, nest mynn williige, plichtige, thro tienniste werdis eders konng e mats. høgmechtighedtt att wille wiide, att ieg y gaar wnnderdanigliigenn haffuer annamit eders mats. schriiffuelse ¹⁾Af 23. Maj; se ovfr. Nr. 282. om øll eller maltt att opsennde till Halmstedt eller Lauholm, som skulle forskickis till thend herre vann Dun ²⁾Frederik v. Dohna. och thett annnditt eders konng e mats. kriigsfolk, som er nu jnddragen wdj Swerigh. Jeg haffuer ochsaa annammitt Hans Skougardtz schriiffuelse ³⁾Af 23. Maj; se ovfr. Nr. 284. paa nogenn erinnde att bestille effther eders mats. befalinngk, huilkit skall jnnthitt forsømmis, och som thett bliiffuer effther hanndenn forhanndelitt, skall ieg wnnderdanigligenn giiffue eders høgmechtighet tilkiennde. Och haffuer ieg y dag laad enn liden skude mett iij lester øll och wpsenndtt till Halmstedth oc skreffuitt Pouell Huittfeldt s. 334tiill, att hanndt thet øll skall annamme och fly thenn herre vann Dun thett och skriiffue mig saa strax tilbage igienn, om handt trøster at fly thenum effter enthenn øllitt eller och maltt, huilkit best kanndt were gaffnligst. Ther er icke mannge, som haffuer brøgge ræde ther wppe, wdenn ther kanndt finndis nogenn wdj Halmstedt; ieg thror, att ther skall icke finndis offuer tho eller thre brøgge ræde wdj ald Lawholm. Jeg achter, ther skall icke helder were mannge wdij Halmstedt. Jeg will och tale mett Otte Brockenhus om thenn leielighedtt, att hanndt skall skriiffue mig her om tilbage igienn, huor effther manndtt kanndt rette sig. leg ser, att ther will søgis om øll alle stetz. Jeg haffuer y dag hanndelitt metth Marchus, Steffenn Leutzis thiennere, om tho hundrit lester øll att laade brøgge wdj Stettiinn och ther fraa strax forskicke thett till Herluff Trolle. Først att besøge Gullanndt, ther finnder the well beskett, om flodenn finndis ike ther. Saa haffuer ieg fanngit for ne Marchus nogenn breffue mett, som thij skulle haffue, som same øll skall fremføre, om ther kommer nogenn till thenum wdj søenn, atthe skulle wiide, thett hører etthers konng e mat. till. Och forser mig ther till, at eders mat. skall haffue saa gaatt kiiøb paa same øll som paa thett, her brøggis. Steffen Leutz haffuer senndt hiidt nogitt øll, er gaatt øll, som skulle haffue werritt till Jslanndtt. Nu haffuer Hans Nielsenn ¹⁾Borger i København, Kongens Købmand for Norden paa Island. saa megit tilfornne, thett giøris hanum jcke alt behoff; nu skall senndis till flodenn, huess offuer bliffuer. Er eders konng e mat. icke till fretz mett thenne bestilling om thette øll wdj Stethiinn, att eders mat. wiille naadeliigenn schriiffue mig thett till, att jeg kanndt wiide och rette mig ther effther. Skall ieg altidt mett mynn vnnderdannigste tienniste finndis redebonn och wspartt och her mett haffue eders mats, siell oc liiff wdj ett løcksaliige s. 335lanngwarigtth regemenntthe Gudtt almectiste befallitt etc. Datum Kiøphnnehaffnns slott thenn xxv. dag maij anno lxiiij o.

Eders naadis kong e mats.
wnnderdanige plichtige tro tienere
Magnus Guldensternn
tiill Stiernneholm riidder.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Ikke egenh. Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

Paa Fortuna under Karise, 25. April Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden er ankret op under Karise. Der er Mangel paa Øl og snart paa Proviant; mange af Folkene er syge og en Del døde. Han ønsker snarest at sege Fjenden. Han foreslaar, at der sendes Malt til Gulland til Brygning. Han beder om Underretning om, hvilke Tidender der haves i Kebenhavn.

(Paa et lest Blad:) Han beder sig nogle Bartskærer tilsendt.

Egenh. Orig. med Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om fytallig oc badskier. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 56.

Antvorskov, 26. Maj 1564 ¹⁾Aarstallet er tidligere blevet læst som 60, og Dagen maatte derefter blive: 7. Juni. Imidlertid har man senere læst det som 64, hvilket sikkert er rigtigt, da man næppe vilde have givet et 0 den svære Nedstreg, som det har, og som i Virkeligheden er Hovedstregen i 4-Tallet. Derefter bliver Dateringen: 26. Maj 1564. Dronningens Ophold paa Antvorskov paa denne Dag passer ogsaa meget godt til, at Kongen i et Missive til Hofmesteren Ejler Hardenberg af 19. Maj 1564 skriver, at han har faaet Bud, at hans Moder med det ferste kan ventes, og at han derfor ikke kan begive sig (fra Frederiksborg) til Malmø. I 1560 derimod var Dronningen ganske vist i Maj Maaned i Aarhus, men i den følgende Tid, og ogsaa i Juni Maaned, da Pinsen faldt, var hun sikkert i Kolding..
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Jergen Rantzaus Enke har andraget om at faa tilstillet sin afdøde Ægtefælles Efterladenskaber, der beror i Kebenhavn. Mogens Gyldenstjerne bedes hjælpe hende dertil.

s. 336Dorothea vonn Gotts gnaden konigin zu Dennemarcken Norwegen etc. widtwe.

Vnnsern gnedigsten grus zuuor. Ehrnuester lieber besonnder. Es hatt vns deß erbarn vnsers lieben besondern Jorgen Rantzowen seligen widtwe ¹⁾Ellen Pallesdatter Bang. vnderthenigst berichten lassen, wie das jres mans zeligen ettlich farende hab zu Kopenhagen von Eisburg ²⁾Jørgen Rantzau var død som Høvedsmand paa Elfsborg. ankhommen sey, die sie bey disem gegenwertigen begert an sich zubringen. Vnd damit jr nun darin forderung erzeigt werden muge, hat sie vns vmb die vnsere forschrifft an euch angefallen. Gesynnen derhalbenn gnedigst, jr wollet der wittwen darjn gutten vorschub erzeigen vnd nachforschung thun lassen, wo jres mans zeug lige vnd sie denselben zuerlangen. Soliche ewere gutwilligkeit wollen wir mit gnaden vorschuldenn. Datum Anderschaw denn freitag nach den h. pfingsten anno etc. 64.

Dorothea.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Dem ernuesten vnsern lieben besondern ern Magnus Guldenstern, rittern vnd stathalter zu Copenhagen.

Paa Fortuna under Karise, 27. April Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han agter næste Dag at gaa under Sejl med Flaaden; der er Mangel paa Øl og Lys. Han er bekymret over kun at kunne faa svenske Lodser paa Sejladsen i Skærgaarden, Han ønsker at faa Bartskærer tilsendt og beder forklaret for Kongen Grunden til, at han endnu ligger stille.

Egenh. Orig. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 57.

Frederiksborg, 28. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa Mogens Gyldenstjernes Skrivelse [af 25. Maj] om Tilvejebringelse af Øl til Krigsfolket i Sverrig og til Flaaden. Om Erobringen af 4 Jagter ved Norge, om Stangjern og Kul, om Betaling af Johan Gillesen med færøske Varer og om Jørgen von Holl og de 150 Skytter.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anammet ten 28. dag maij. — Tr.: K. Brb.

Paa Orlogsflaaden, 28. April Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden vil nu lette uden Hensyn til Vinden. Der trænges til Proviant; han beklager, at han ikke selv har faaet Fortegnelserne over Skibenes Proviant med.

Egenh. Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Scryffuit 28. maij. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 58.

U. St. og D. [25—28. Maj(?) 1564] ¹⁾Brevet, der findes i M. G. Priv. Ark. blandt udaterede, er af Wad ansat til ca. Maj 1564. Herluf Trolle kom med Flaaden til Karlsø den 24. Maj om Aftenen og afsejlede atter den 28. Maj. 2 Dage senere kom han i Kamp med den svenske Flaade. 1. Juni laa han atter under Karlsø og blev liggende her til ca. 24. Juni. Hvis Brevet er skrevet i Maj Maaned, maa det være skrevet 25.—28. Maj..
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Prøver af den Sten, der brydes paa Karlsø.

Egenh. Orig. med Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om malm paa Karsøn. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 59.

Frederiksborg, 29. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Tilladelse for Jochim Uttermarck til at sejle til Skotland.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 29. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Frigivelse af to fangne Hollændere og tre fangne Franskmænd.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At k. mt. har løsgyffuit nogne fanger. — T. o. a. L. 8, 32 b. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 29. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Kongens Perlestikker Petter og Hofskrædder Claus Plum.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At talle met Per perllestiicker. — Tr.: K. Brb.

Helsingør, 29. April Maj 1564.
Henrik Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender nogle Vaaben, der er fundet i Skibe i Sundet, og beder om Kvittans derfor. Dernæst sender han en Del Baadsmænd, som han har antaget; andre er gaaet til Lands. Med nogle af dem skal Mogens Gyldenstjerne forhandle særligt. Endvidere sender han nogle Breve fra Herluf Trolle og Herluf Skave. Flaaden er afsejlet fra Bornholm.

Kiere her Mogens, gunstige herre oc besynderlige gode wen, jeg sender till ether met thenne breffuisere Claus Tysck j fadtt, ther wttj ær naagen harnsck, som ieg haffuer fundhet her wttj eth schiib, met ij par pandzer ermer, s. 339effther som ther wttj ær, end j korff met j kijste, ther wttj findis j c lange røør, item lxviij stackede røør, alle foruden stocke, item end j c ix rør met stocke, item end vj fuyr rør met stocke, item ij secke met forme oc thett tilhørendes redschaff etc. Thette forschreffne gottz haffuer ieg fundett her j schiiben oc ther om schreffuitt kong e mtt. till oc igen anammet suar att schulle forsende till Kiøbnehaffn, oc att lens Truedssen schall thette forschreffne gottz anamme oc ophenge wttj goedtt foruaring etc. Bedendes ether ther for gierne, attj wille well giøre oc skicke meg en quittanttz ther paa till bage igen met samme breffuisere, oc att handtt maatte bliiffue syn fractt betalett, vj &, som ieg hanom loffuett haffuer. Item ieg sender ether eth register paa huess bodzmendtt, som ieg her aff schiiben haffuer antagett, oc haffue suorett paa kong e mtts. wegne. Ther aff ær opsendtt xxxviij till schiibs, hooss huess naffn staar eth korss wttj bredden, oc j dag ære thisse, som thette sedell inneholder, fremskickede. Thæ andre haffue suorett att wille gaa till landtt oc giiffue seg till ether selff oc giøre thøres eedtt fullest etc. Her ær icke monge nu att bekomme, før her kommer flere schiib. Item ær ther ær(!) en bodzmandtt, heder Niels Knudssen, hagde leydtt seg aff en hollander schipper for xij enckell daler, huor fore handtt haffuer wærett Iøren Seestedz gest wttj ij netter, oc ieg sender hanom till ether. I rammer well till met hanom, efftherthij handtt ær saa møghet geeff. Item ær oc en dansk bodzmandtt fremkommen, heder Peder Staffenssen, tiente en borger her i byendtt, oc thenne Niels sagde for meg, att handtt wor leydtt aff en schipper, heder Claus Koep, aff Horn for xviij daler. Her om ramme j oc well eth sindtt till. Item ieg sender ether naagen breffue beseglde wttj en seck, som j dag ære kommen meg till haande fran Herloff Trolle oc fran Herloff Schaffue etc. Schipperen sagde for meg, att waare schiib ginge till segls nu forgangen s. 340tiisdag ¹⁾Den 23. Maj. affthen fra Borrindholm oc thøris kaass lagde ostnordoust paa; Gudtt giiffue thenom en løcksalig reyse. Kiere her Mogens, ieg will schriiffue ether wdermere beskedtt till j dag eller morgen paa ethers andre ærinde. Gudtt befaller ieg ether alltijdtt. Ex Helsingiør met hast then xxix. dag maij aar etc. 1564.

Henrick Moenssen.

Thisse bodzmend sender ieg ether nu, som suorett haffue:

Berntt Bruggeman v. Bremen etc.; kunde mandtt hulpett hanom till eth offitium, siuntes meg att wære werd.

Jens Christiernssen v. Amsterdam.

Cornelius Claussen v. Szetterdyck.

Cornelius Ianssen v. Sirckese.

Tomes Kempe v. Dundij.

(Bagpaa: Seglet, gennemskaaret med et Kryds, og Udskriften:)

Tiill streng ritther her Magnus Gyldenstiern.

Frederiksborg, 30. April Maj 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om et Skib til Fetalje til Erik Rud.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Malme, 2. April Juni 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal sende saa meget Brød og Havre som muligt til Rodneby, da Kongen vil drage ad Calmarn til, og skaffe den danske Adel, der kommer til København, Foder og Maal paa Københavns Slot.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om haffre oc brød tyl Rondebii. — T. o. a. L. 8, 33. — Tr.: K. Brb.

Kalundborg, 3. April Juni 1564.
Sten Eriksson Leijonhufvud til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder gennem Sten Rosensparre Mogens Gyldenstjerne om sammen med andre Raader at henvende sig til Kongen af Danmark for at finde Middel og Vej til hans Frigivelse.

Myn gansk wenlige heißen med Gwd. Kere her Monß, beßynderlige gode wen. Eder ßwnhett och wellfertt horer jag stedes gerne och betacker eder for mogett gott, hwilckett jag gernne forskylle och fortiene will, ner Gwd will, then tid kan komme etc.

Och kan eder hermed wenligen ecke hafwe forhollett, efftter jag wett, y er den mann, ßom werdßens vstadighett med lycke och vlycke nockßamtt for nagre andre well forßogtt haffwe, ßom och nw ttij wer alltt formogett forhandenn etc., ßa y well wette, hwre en bestrykett och engligen mann er om hierttett, then y ßaa lang tid frann gode wenner och ßin wellferd ware matte etc. Ther fore, kere her Monß, kan jag paa thenne tid eder ecke mer min legenhett tyll schriffwe, vtan har bedett then well-børdige Sten Roßenßpare ßom min gode wen wille berette eder min ßack och høge begerenn, atty med nagre flere aff kor. mats. rad wille andrage min vnderdanige och odmiwke begeren jn for kor. mat. y Danmarck, om ßaa er, att thet ecke kan sta pa nagre gode wege och medell, att wy kwnne bliffue forloßett, att hans kor. mat. wille werdes ßom en kristen here och kong anße min hoge ahnligende nodtorfftt, ßom hans kor. mat. meg och ßenest gwnsteligen till ßagtt hafwer. Jag will meg forholle ßom en erlig opprigtig mann, thet min ere och lempe ecke er for ner i mott h. n., och beder eder ßom min till forßende gode wen, atty med flere gode wenner welle her y forhandlle min ßag till thet beste, hwillckett jag meg och till eder flyttligen forßer. Her med befaller s. 342jag eder Gwd, och gorer well, ßier frw Ane min tienst med mange gode netter. Aff Callingborg then 3. iwni etc. 64.

Sten E. Lh.
tyll Grefftznes.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Ten edlle och welbordige her Monß Gyllenstierne till Stiernhollm, rider etc. och kor. mat. y Danmarckis rad och stattholler paa Kopenhaffnn, ganske wenligen.

Her Steen Eriksen.

Paa Orlogsflaaden, 7. April Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Proviantskibet er ankommet; naar Provianten er indladet, vil han søge Fjenden, hvis Styrke han omtaler som overmaade stor. Han ser nødig, at de svenske Fanger sendes til Lübeck. Glæder sig over, at han ikke var ombord paa Mars, da det sprang i Luften. Beder om Forsyning med Ammunition.

Egenh. Orig. med Rester af paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 62.

Stettin, 7. April Juni 1564.
Steffen Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Han og hans Brødre har i Efteraaret mistet et Skib under Anholt, hvoraf en Del Gods er bjærget af Bønderne. Da han ønsker at faa dette Gods tilbage mod en rimelig Bjærgeløn, beder han Mogens Gyldenstjerne medgive Brevviseren en Skrivelse til Bønderne paa Anholt herom.

Gestrenger, edler vnnd erntfester her stadthalter. E. g. seintt meyne gantz willige vnd vnvordrossene dienste jeder zeitt zuuor ahn. Besonder gonstiger lieber her vnnd freundt, jch habe e. g. fur weinig tagen bej eynem stettinischen kaufgesellen vber landt vff das, was e. g. mitt s. 343meynem diener Marx Heinen verlassen, allenthalbenn anttwortt vnnd beschaidt zwgeschriebenn vnnd sol meins teils ahn allen muglichenn, damitt der ko n matt, meinem gnedigsten hern gedienett, nichtes erwinden etc.

Vnnd mag e. g. ferner nitt vorhaltenn, das jch vnnd meine brueder jm Vorscheinen herbst ein schiff vnndter Ahnhaldt furlorn, davon dan etzliche gered, ancker, tawe vnd anders durch die pawren vff Ahnhaldt geborgen, von deswegen jch vorvhrsachett brieffs zeigern mitt einer kleinen schufen mitt bier, brodt vnnd anders gehen Anhaldt abzwfertigen, die waren, so geborgen, von den pawren vmb gebürlich berchgeldt zwentpfangen, das bier vnd ander wahren den pawren darjegen zw erstatten. Dem nach langet hiemitt ahn e. g. mein freundtliche vnd dienstliche bitt, dieselbige wollen vmbeschweertt sein briefes zeigern ein schreiben ahn die bawren vff Ahnhaldt mitt zwtheilen, das sie zeigern, was geborgen, folgen lassen vnd das berchgeldt nicht zw hoch anschlagen mugen, jn diesem allen sich gonstiglich bezeigen; das bin ich vmb e. g. jn allen muglichen hinwider zuuordienen erbottich. Dieselbige hiemitt dem gnedigen schutz des Allerhogsten befehlende. Datum Stettin den 7. junij anno 64.

E. g.
gantz williger
Steffenn Loytz.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Den(!) edlenn, gestrengenn vnnd erenntfestenn hern Magnus Guldennsternn, rittern, kon. mtt. zw Dennemarckenn etc. stattholtern vff Copenhagen, zw Sterneholm erbsessen etc., meynem besondern gonstigen hernn vnd freunde.

Steffen Løijts.

Trelleborg, 9. April Juni 1564.
Borgmestre og Raad i Trelleborg til Mogens Gyldenstjerne.
De meddeler, at de ikke kan levere det af Kongen befalede Øl saa hurtigt som forlangt, men sender yderligere 13 Læster 8 Tdr. Øl.

Wor ydmige tieniiste nu och altiid forßendtth metth Gudt. Kiere her Mogens, betacker vy etthers strenghedh gandske ydmigeligenn och giernne for megin stor ære och gott, som y vos altiid vdj mange maade giortt och beuist haffuer, for huilckett etthrs strenghed skall altiid finde vos gandske ydmigeligenn giernne att forskylle oc fortienne y alle the maade, etthers strenghed till vilge kand vere aff vor fattiige formuge. Kiere her Mogens, giiffuer vy etther gandske ydmigeligenn till kiende, atth vy haffue fongit kong e matts. vor naadigste herris breff ¹⁾Af 13. Maj 1564, se K. Brb. om nogit øll, som vy till hans naadis behoff brygge skulle, oc same kong e breff lyder, atth thenn gode mand Axill Veffertt skall forskicke vos got malt her jnd att brygge same øll aff. Saa haffuer nu then gode mand thenn 6. dag junij ßendt vos byg her jndh atth giøre maltt aff, huilckit icke vos nu paa tenne tiid staar vell till att giøre gott malt ther aff. Ter fore er vor gandske ydmigelige bøn till etther, att etthers strenghed icke tager vos till mystycke, om øllitt icke korner saa ßnare frem som thett siig burde epther kong e matts breffs lydelsße. Item sender vy nu frem metth tenne breffuißere till thett øll, som vy till fornne fremßentt haffuer, end nu xiij lestr 8 t r øl, och haffuer tenne fattiige almug hagtt stor trang bode for øll tønder och viid, som same øll er brygtt metth. Dog ville vy gandske ydmigeligen och giernne bode vdj diisße oc alle andre maade findis villige aff s. 345vor fattiige formuge. Her metth etthrs strenghedh oc alle etthrs nu och altiid Gud almectigste beffalendis. Skreffuit Trelleborg then 9. dag junij anno dominj mdlxiiij.

Borgmester oc raadh
vdj Trelleborgh.

(Bagpaa: Trelleborgs Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh velbyrdiig mand, streng riidder, her Mogens Gyllenstiernn till Stiernnholm, kong e matt. vor naadigste herris stadsholdere vdj Kiøbinhaffnn ydmigeligenn komendis.

Af Trelleborig om øl at briige.

Knæred, 16. Juni 1564.
Mikkel Pedersen Gydinge til Børge Trolle ¹⁾Da Brevet er stilet til Børge Trolle og ikke til Mogens Gyldenstjerne, hører det ikke i egentligste Forstand til her, men da Børge Trolle har givet det videre til Mogens Gyldenstjerne, antagelig for at denne kunde besvare det, og da denne har sat Paaskrift paa det som paa sine andre Breve, kan det formentlig betragtes som hjemmehørende her, saa meget mere som Paaskriften muligvis skal forstaas derhen, at han har tilskrevet Mikkel Pedersen Gydinge..
Han spørger, hvad han skal gøre med en Svensker, som han har faaet fat paa, og beder om Penge til Folkene og om flere Folk.

Mijn ganske wenlige heißen forsent met Gud, Vor Herre Jesu Christo. Kiere herre, min ganske ydmygeligen tacsigelse for alt got, som i mig giort oc beuist haffuer, huilckit ieg (eders fattige vnderdan) ganske gerne forskille will. Kiere herre, haffuer ieg nu nylige bekomit en suensk mand, som er komen fra kongen aff Suerrige i Stockholm siden pingis dag, oc haffuer then øffuerste lutenant screffuit den øffuerste tiill, at hand skulle handle then sag hoß kong. matt., huad ieg skulle giøre met s. 346for ne mand. Da haffuer thenn øffuerste screffuit mig tiill, at ieg skall skiicke hanom tiill kong. matt. met en røde hageskiøtter ¹⁾Der har først staaet: lande skietter, hvilket er rettet til hageskiøtter., kong. matt. vill sielff personlige handle met hanom. Kiere herre, denne for ne mand veed aff alle veys oc blochuß beleyelighet, som hand kand sielff forkynde eter etc. Fremdeiis, kiere herre, will ieg videre haffue eders strenghet ombidit, at i ville forhøre hoss rentemesteren, att ieg kunde faa it hundrede daler at forstrecke mit folck met; vy legge i en leyer, oc er saare dyrt thet, vy skulle haffue etc. Kiere herre, giffuer ieg eder venlig at vide, at ieg er ganske suag paa foelck, fordj ieg skal altid bruge mit folck paa speyerij veye och andit, som fornøden er, fordj her er ingen anden, som saadant kand vdrette vden de alene; derfor vor thet møgit gaffnligt, athj handlede met kong. matt., at ieg kunde en nu faa ij eller iij c hage skiøtter, om hanß naade vill sit tou fretth(!) ²⁾Læsningen er lidt usikker, men maa vistnok være som ovfr. Det maa betyde: vil være tilfreds. etc. Haffuer ieg oc saa, kiere herre, hagt mit visse bud i Suerrige oc faat vis kundskab paa the Suenske, saa de ligge paa ij mile ner oss vell stercke oc haffue i sind at forsøge oß etc. Jnthit besynderligt ydermere vden eders strenghet Gud alsomect. befalendis tiill liff oc siel. Ex Knerrød 16. jun. anno dominj 1564.

Mihil
Perßen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbyrdig mand Børge Trolle, streng ridder tiill Liløø, høffuismand paa Jonxhøffuit, ganske venligen tiill egenn haand.

Myckel Perssen Giidijng till scr.(?).

Paa Orlogsflaaden under Karise, 17. April Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne og Børge Trolle.
Peder Munk er hjemsendt med Breve. Om Planerne for Flaadens Foretagender og Lybækkernes Optræden. Der er Mangel paa Ammunition m. m. Han har hindret Lybækkerne i at beholde de svenske Fanger. Øland har han ikke villet give sig i Lag med, da han ikke har Mandskab nok. Han ønsker Forstærkning af de Skibe, der er sendt til Norge. Om Peder Munks Ærende til Kongen.

Egenh. Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Er kommet fra floden. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 64.

U. St., 18. April Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Fortegnelse over, hvad der fattes Flaaden. Der er intet Krigsbytte at dele, men han sender Foræringer. Jørgen Brahe har for Sygdom maattet hjemsendes. Han takker Mogens Gyldenstjerne for hans Breve.

Egenh. Orig. med Seglet og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 65.

U. St., 18. April Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender et haardt medtaget Skib hjem; mange af Skibene mangler Skyts, med hvilket saavel som med Ammunition han beder sig forsynet. Sygdom hærger Mandskabet svært. Der føres Klage over Krudtets Beskaffenhed. Han er ikke tilfreds med det fremmede Mandskab, men roser de danske Folk. Mogens Gyldenstjernes Bud har han straks affærdiget. Han holder stedse Skibe ude at spejde og gaar nu med hele Flaaden til Bornholm. Han ønsker at faa Skibsmandskabet forstærket fra Blekinge og beklager at maatte ligge uvirksom.

Egenh. Orig., Seglet afrevet, med Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 66.

Rostock, 22. April Juni 1564.
Otte Krumpen (og Jørgen Rosenkrantz) ¹⁾Brevskriverne blev i Begyndelsen af Maj sendt til Tyskland (se Pas for dem af 6. Maj i K. Brb.). til Mogens Gyldenstjerne.
Han takker for Efterretningerne fra Hæren, men ved selv intet om Svenskernes Bevægelse. Om fremmede Gesandters Ankomst og Afrejse. 2 svenske Skibe ligger ved Warnow og Stralsund og burde opsnappes, naar de sejler. Svenskerne faar megen Hjælp fra Stralsund. Anmodning om et Fad Rhinskvin.

Wenligh och kierligh helsen altiidt forsendt met Wor Herre. Kiere her Mognus Gyllenstiern, synderligh gode wen, betacker jegh tegh kierligen och gierne for alt ere och godt, som du megh giort och beuist haffuer, och besønderligh for din siiste skriffuelse, huilket megh kom tiill hende nu y mandaghs siist forgangen, wdj huilken du formelder all leligheden, som thend tiidt haffuer werit paa ferde om kon. matts. min naadigste herris krighsfolck wdj Suerich, tesligist och wdj Norrighe. Gud almechtigste giffue sin naade end nu fram y, att wy altiidt maa spørrie gode tiidinger etc. Wy haffuer endnu jngen tiidingh, om the Suenske ere paa weien att drage hiid eller ey, anderledis end kon. matt. skreff oß tiill, att the haffuer begierit leede aff hans kon. matt. etc. Here ere jngen fursters sendebodt kommen siiden thett siiste, jegh skreff tegh tiill, wden y gaar kom en aff churfurstens ²⁾Formentlig Kurfyrst August af Sachsen, der havde flere Raader af Navnet Berlepsch i sin Tjeneste. raadt, wedt naffn der van Berlebs, och siiger hand, att ther kommer endnu en doctor paa churfurstens wegne. Tesligist er here och kommit nogen fade dage siiden herttoch Hinrick aff Brunswighs sendebodt, wedt naffn Cordt van Suichell och mester Vidt Krymmell. Keyserens och thend romiske konges ambosater ere forruckt here fraa och tiill Lybeck; dogh forseher jeg megh, att the s. 349kommer hiid igien mett thett første. Hertogh Hans aff Meckelnborgh haffuer bodit tiill geste keyserens, thend romiske kongis och kongen aff Polens ambosater, och achter jegh, att the drager tiill hannom tiill Wismar nu paa loffuerdagh først komendis, som er paa sancte Hans dagh. Och forseher jegh megh, att hand føhr hans frawenzimmer diidt met segh och will giffue thennom gadelam. Thett suenske skiib, som haffuer legit saa lenge here jnde wedt Wernaw ¹⁾Floden Warnow., forseher jegh megh, hand will stiele segh here fraa thett snarist, hand seher sin lelighedt, och jnd att Suerich, och war thett møgit godt, att mend kunde bestelle nogen, som kand tage ware paa hannom, att hand jcke skulle komme wsnappet borthe. Thett ²⁾Det følgende Punktum er trykt hos G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, S. 269, Note 1. siigis och here, att ther ere jtt suensk skiib for Stralsundt och lader there nogen skuder mett salt, homle och anden waare, som the haffuer behoff wdj Suerich; och formerker jegh, att the Suenske haffuer stuer hielp och wndtsetningh wd aff Strallsundt. Kiere her Mognus, ere her nu jngen besønderligh tiidingh, jegh kand skriffue tegh tiill, men tegh her met Gud almechtigste befalendis, bedendis gierne, thett du wilt siige din kiere hustrue och hindis jonfruer mange gode natter paa mine wegne, tesligiste Børge Trolle och Jens Trudtzen, och siige thennom, the haffue forglempt, huad the loffuit megh thett siiste, wy skuldes att, the loffuit, att the altiidt wille skriffue megh tiill, nar thennom stedis bodt etc. Datum Rostock thend 22. junij aar etc. mdlxiiij d.

Otthe
riidder.
Krumpen

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erligh welbiurdigh mand och strenge riidder her Mognus Gyllenstiernn tiill Stiernholm, kon. matts. stadtholder paa

s. 350Kiøbenhaffn, min synderligh gode wen, wenligh tiill skreffuitt.

Fra her Otte Krumpen.

(Paa en indlagt Seddel:)

Kiere her Mognus, bede wy tegh gierne, thett du wilt were woris bodt tiill kon. matt. woris naadigste herre, thett hans kon. matt, wille wndtsette oß met itt godt fadt rinsck win, att wy thend motte bekomme met thett aller første, thy winen er here ganske dyhr och jnthett godt att bekomme. Er kon. matt, there jcke tiill stede, tha haffuer du well selff thend macht, thett du paa hans kon. matts. wegne wille were fortenckt ther wdj, att wy thend motte bekomme, thy wy besøgis tiidt wd aff the fremmitt sendebodt och andit merkelight folck. Kiere her Mognus, wy bede tegh gierne, att thette motte jcke forglemmis. Datum vt in literis.

Otthe Krompen ryder.
Jørgen Roßenkrantz ¹⁾Begge disse Underskrifter er egenhændige..

Roslock, 24. April Juni 1564.
Otte Krumpen til Mogens Gyldenstjerne.
Han takker for Brevet med Meddelelsen om Erobringen af Stenvigsholm og om Orlogsskibet Makalös og beder om Efterretninger ogsaa i Fremtiden. Svenskerne i Rostock hænger med Hovedet.

Wenligh och kierligh helsen altiidt forsendt met Wor Herre. Kiere her Mognus Gyllenstiern, synderligh gode wen, nest min kierligh tacksiigelse for alt eere och godt etc. giffuer jegh tegh kierligh tiill kiende, thett jegh rett nu fick din skriiffuelse, som er datert thend 16. junij, wdj huilken du formelder, huorledis forloben er mett s. 351Stenwighsholm wdj Norrighe, att kon. matts. folck haffuer fangit thett jind igien och fangit thend Claudium ¹⁾Claudius Gallus, d. v. s. den svenske Høvedsmand Claude Collart. mett v c suenske mandt, tesligiste och met thend suenske ammerall Mageløs, for huilket Gud almechtigste were loffuit etc. Endogh jegh wiste samme tiender well tiill forne, tacker jegh tegh ganske kierligen och gierne, att du wille skriffue megh tiill, huorledis tiill gaat er, bedendis gierne, thett du endnu altiidt, nar tegh stedis bodt, wilt skriffue megh tiill, huis tidinger och lelighedt du forfarer there. The Suenske, baade Gyllenstiern ²⁾Nils Gyllenstierna, svensk Rigsraad og Kansler, 1564—65 paa en Sendelse til Tyskland. och the andre, som here er y byen, gaar och henger mett hoffuedit och ere jcke neher saa frimodig, som the ware tiill forne. Jegh kand nu for tiidens korthedt jcke ydermere skriffue tegh tiill; jcke heller er here nogen sønderligh tiiding ydermere, end jegh tegh nogen faade dage tiill skreffuit haffuer, och om du jcke haffuer fangit samme min skriffuelse, kandtu wd aff min skriffuelse, jegh nu Jens Trudtzøn tiill skreffuit haffuer, forfare all lelighet och tidinger, som here paa ferde ere. Dogh forseher jegh megh, att min skriffuelse ther om well kommer tegh selffuer tiill hende etc. Kiere her Mognus, tegh her met Gud almechtigste befalendis, bedendis gierne, thett du wilt siige din kierre hustrue mange gode natter paa mine wegne, tesligiste och dine døttere etc. Datum jlich Rostock thend 24. ³⁾Brevet, af hvilket det ene Halvark er afrevet, har oprindelig været dateret den 22., men Tallet er derefter rettet til 24. Hvilken af Dagene der er ment, kan næppe afgøres af Tallene, men da der i dette Brev henvises til det foregaaende Brev fra Otte Krumpen og dette er dateret den 22., maa Datoen: 24 her være den rigtige. junij aar etc. mdlxiiij d.

Otthe
Krumpen
riidder.

Maribo Kloster, 25. April Juni [1563].
Priorisse Drude Pogwisch til Mogens Gyldenstjerne.
Om Optagelse af 2 af hans Døtre i Maribo Kloster. Egnen er forarmet og Forholdene alvorlige og usikre. Hun vedlægger et Brev til Fru Anne Lykke Hr. Otte Krumpens med Angivelse af, hvad Mogens Gyldenstjernes Døtre skal have med i Klostret af Penge, Klæder, Husgeraad m. m.

Min ghantz wænligh kæirligh helsen nv och altidth for senth met Wor Hærræ. Kæræ her Mans oc kæræ frænnæ, betacker jegh eder kærligen och gernæ for alt æræ oc møgeth goth, j mech altidth haffwæ giort oc bewist. Gudh eder løn wæræ, oc j hwes madæ jegh kan wæræ eder til theinestæ oc williæ, skal j finnæ megh sa willigh, sum j waræ myn egen fader. Kæræ frænnæ, sum j skriffwe vm twennæ eder dotther ath ind giffwæ, tha willæ wi gærnæ haffwæ thennem, vm the sælff willæ, men ath indtaghæ thennem, føren thette folck kummer fran oss, kan ickæ wæræ; wi widæ wos ickæ fri, nar the æræ indæ hos woss, oc ingen achter thet. Allæ woræ bynner æræ vdh dreffnæ oc æræ pa skowen, oc siden paskæ haffwæ woræ bymen dagelighæ hafft tynghæ met ryteræ oc lanssknæctæ bodæ dach oc nath, oc nu ther offwen paa haffwæ the laudh her nv et m j byen offwer allæ theræ formugwæ. The æræ sa for armedæ, ath the haffwæ skøt hwerken øl eller madh; thj frycthæ wi wos. Kæræ frennæ, helper til for Gusskyl, ath wi mottæ bliffwæ aff met thennem. Och haffwer jegh skreffwet fru Annæ her Ottæ Kruppen(!) til, hues del eder kæræ døther skullæ haffwæ, och wil jegh gærnæ gøræ eder døther til godæ alt, j myn ringhæ macht er, met en godh williæ. J nar j willæ, the skullæ kummæ, tha skullæ thee finnæ megh willigh tenist achtigh j alle madæ. Kæræ frænnæ, wil iegh nv och altidth haffwæ eder then alsmegtigestæ Gudh befalennes. Lader s. 353allæ thessæ godæ jomfruwer helzæ eder met mangæ m godæ neither. Skreffwet j Maribo annen sancte Hans babtisste dagh ¹⁾Efter at ovenstaaende var sat og Brevene fra Aaret 1563 var rentrykt, har det ved en fornyet Undersøgelse vist sig, at ovenstaaende Brev, der i nyere Tid er blevet dateret 1564 og henlagt blandt Brevene fra dette Aar, formentlig bør dateres 1563, se Brev fra Abbedisse Mette Marsvinsdatter til Hr. Otte Krumpen af 25. Juni 1563 og fra Priorisse Drude Pogwisch til Fru Anne Lykke Hr. Otte Krumpens, begge i Otte Krumpens Priv. Ark. Originalen til ovenstaaende Brev er nu flyttet til Aaret 1563..

Drudæ Pogwisk
j Marribo kloster.

(Paa Arkets 2., ubeskrevne Side er Seglet trykt; paa 3. Side staar følgende Efterskrift:)

Kæræ her Mans, for en thette breff bleff lucht, tha fingæ wj bædræ tidenghæ. Mæden menneskens help wor bortæ, tha halp Gudh, hwilken sche æræ oc pris til ewigh tidth, amen. Kæræ her Mannes oc kæræ frænnæ, nv kunnæ j kummæ, nar eder tycker goth wæræ. Nv en en m godæ neither; gører och sier eder kæræ hvsfruæ fru Annæ manghæ m gode netther.

(Bagpaa: Udskriften:)

Erligh och wælbyrdigh man oc strengæ riddæræ her Maenss Gyllenstejrne til Stiernneholm, myn kæræ frænnæ, kærligen til skreffwet.

Paa Orlogsflaaden mellem Øland og Bornholm, 29. April Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Taksigelse for et Brev. Om Poul v. Saras Anvendelse til Lands; „Makalös" s Skyts lader sig næppe optage; Modvind holder Flaaden ved s. 354Øland. Han takker Mogens Gyldenstjerne for Flaadens Forsyning og sender ham Kopi af sit Brev til Ølænderne. Han beklager, at der hidtil kun er udrettet saa lidt.

Egenh. Orig. med Seglet og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 69. (Vedlagt den omtalte Afskrift af Brevet til Indbyggerne paa Øland. — Tr. smstds. Nr. 68.)

Frederiksborg, 30. April Juni 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Mønstringen paa Holmen. Der sendes ham Breve til Hr. Pede Skram og Axel Viffert om at skaffe Tømmermænd og Savskærere. Fuldmagt til at købe det tilbudte Salpeter. Øllet til Flaaden skal foreløbig indlægges i Kongens Stald. Om det hos Steffen Loitz bestilte Øl.

Orig., beskadiget, med paatrykt Segl, Udskriften (hvoraf en Del mangler) og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Annamet ten 30. iuny. Om salpetter oc krut oc Claudyus ¹⁾Trods Beskadigelsen synes der ikke at mangle noget af selve Brevets Tekst. Paategningen kan skyldes Hans Skovgaards Bemærkning i det følgende Brev.. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 30. April Juni 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om forskellige Hverv, som Mogens Gyldenstjerne har tilskrevet ham om, og som han har forelagt Kongen. Om Køb af Krudt, om Greven og Grevinden og om Claudius Gallus.

Kiere her Magnus, synderlig gode wenn, hues i kon. mtt. om tilskreffuit haffuer, saa oc mig vdj etthers schriuelse befalitt att vdrette, forseer jeg mig i finde suar paa vdj ko. mtt. breff her hoss neruerindis. Om then wiin s. 355til Rostock finge i beskeed fran Hørsholm. Hues i forfarer om the Stralsundische oc atj ther om haffuer schreffuitt amiralen till, haffuer jeg berett ko. mtt. I schreff mig oc til om nogitt krud, en bød either fall til ko. mtts. behoff, oc jeg wed icke, om jeg schreff etther swar til egien, thj jeg haffuer forlagt etthers breff; men jeg gaff thet liige uel ko e mtt. tilkiende oc fick for swar, atj motte handle mett then, krudett fall haffde, oc ther som i kunde faa thet for thet kiøb, rett er, motte i kiøbe saa møggitt, etther siønis behoff giøris. Kiere her Magnus, jeg formerker, i haffue nu bud till Steffen Løitze, thj beder jeg etther gantz tienstlig oc gierne, atj wille well giøre oc lade etthers tienere antuorde hans bud thette hoß liggindis mitt breff, jeg hannom haffuer tilschreffuitt, att thet motte hanom tilhende komme, oc i icke wille fortencke mig thet eller regne mig min dristighet til onde, thet jeg etther i min bestilling besuerer. Kand jeg i slig eller andre maade thet mett etther fortiene, skal i altid finde mig mere end willig. Gud almechtiste befaler jeg etther. Ex Frederichsborg mett hast then 30. junij anno 1564.

Greuen ¹⁾Maaske Grev Günther af Schwarzburg. oc greffiinden komme i affthen hiidt. Erich Rosenkrantzis schriuelse er hiid kommitt, formelder, hand haffuer bud effther thend suenske Frantzos Claudius ²⁾Claudius Gallus, d. v. s. Claude Collart, se ovfr. Nr. 309., wil met thet første sende hanom hiidt. Ellers haffue wij her ingen anden tiidinge.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstierne till Stiernholm etc., min synderlig gode wen, gantz wenligen tilschreffuitt.

Frederiksborg, 1. April Juli 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om Behandlingen af stralsundske Skibe og Gods, om Staldrum i Malmø og om Tømmer.

Kiere her Magnus, synnerlig gode wen. Som i melder om the Sundische ¹⁾Se herom kgl. Miss. af 17. Juni om Anholdelse af de stralsundske Skibe, af 16. Juni til Herluf Trolle og af 9. Aug. om Ophævelse af denne Bestemmelse; se K. Brb., tha tror jeg, att end er thet icke anderledis meentt, end schiib oc gotz, huad thennom tilhør, antastis, arresteris oc tilstede holdis paa en rett, dog inthett ther aff att omkommis eller til andre forwandlis, førre ther paa giffuis wiidere beskeed. Wille i were wbesweritt att thale ther om mett doctor Hieronymus ²⁾Dr. Hieronymus Thenner, kgl. Raad., nar hand kommer hiem, hand skal siige etther ydermere beskeedt. Jeg tror, att hues gotz the haffue liggindis i theris boder enthen paa Dragør eller andenstedz, motte well beschriffuis oc befale att haffue vpseende mett, att thet icke forrøckis etc.

Om the stalderumme i Malmø kand mand inthet røre wed, førre the fremede ere vdrøckte; siiden kandt mand finde raad. Skulde ther nu meldis nogitt om oc thett røchtedis, haffue i att betencke, huad wløst the fremmede skulde føre paa banen ther fore. The Malmøsche haffue ther om hafft theris bud her, men ther taldis dog inthet om paa thenne tid.

Her Peder Skrams oc Axell Tønneßens ³⁾Aksel Tønnesen Viffert, Lensmand paa Landskrone Slot. breffue om thommer i Ostedherritt ⁴⁾Aarstad H., Laholms Len. att skaffe hielpe til etc., thennom haffuer jeg sendt etther.

s. 357Kiere her Magnus, fortencker mig icke min kortte schriffuelse. Either att tiene er jeg willig. Gud almechtiste befaler jeg either. Ex Frederichsborg then 1. julij anno etc. 1564.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa; Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstierne til Stiernholm etc., min synderlig gode wen, gantz wenligen tilskreffuit.

Paa Achilles, 1. April Juli 1564.
Otte Rud til Mogens Gyldenstjerne.
Han takker Mogens Gyldenstjerne og hans Hustru for deres Hjælpsomhed, sender Skibet „Den forgyldte Løve" hjem, men vil gerne have det ud igen. Flaaden er ved Bornholm og afventer Ordre dér.

Myn wenlig hillßen nw oc allttid forsentt met Uor Herre. Kierre her Maans Gyllenstiernne, slett oc byrtt oc bessynerlig gode uen, betacker ieg eder gansske gierne for alltt gode oc gott, som i mig allttid giortt oc beuisstt haffue, oc nw bessynnerligen for eders gode uillig oc gode swar, baade i oc eders kierre høssttrw haffue suarred min kierre høssttrw ¹⁾Pernille Johansdatter Oxe. udij huis maade hwn haffuer bessøtt eder paa minne uegne till skiffs behoff, thet uerre sig entthen søøm eller anner notorfftt, huillcked i skulle finne mig gansske god uilligen till att for skylle oc for tiene, met huis erre oc goe udij min ringe matt kand uerre. Kierre her Maans, giffwer ieg eder uenligen till kenne, att ieg senner nw thet skiff hiem udijgien, som ieg haffde aff førsstte, uid naffn Then Forgylltte Løffwe, oc worred stor skade, att samme skiff skwlle icke hiellpes udijgien, thij thet wor iett gott skiff oc kunne uell følle sin flode; thij giørrer s. 358uell oc leger ien hond paa met, atthet motthe bliffue ferdigtt udijgien. For skwlle thenne hannell lenge uarre, huilcked Gwd naaeligen aff uenne, tha worre ieg uell till freds, att ieg haffde samme skiff udijgien, om hun kwnne bliffue saa sterck udijgien, som hun wor aff førsst.... ¹⁾Et Hjørne af Arket er afrevet.. Kierre herr Maanes, ued ieg intthet syn[nerligt] att skriffue eder till, anned en ko. [matts.] skiffs flode kom her ouer Borre[nholm] udijgaar oc lige nw her oc fortøff[wer]... uirre bessked. Oc uill ieg icke le[ngere]... eder met thenne min skriffuells[e, men] ther som i uide meg udij noge[n .... att] brwge, eder kan uerre till uil[lie]......, tha raaer oc byer allttid [offuer meg som] offuer eders bessynerlig gode uen. Oc uill ieg her met haffue eder oc eders kierre høsstrw oc børn then euige herre Gwd beffallendis, bedendis eder gansske gierne, att i uille well giørre oc sie eders kierre høssttrw oc iomffrwer mange gode netter, oc haffuer nw selff c m gode netter, kierre her Maanes. Ex paa Ackillis udij ko. ma. skiffs flode then 1. dag iulij 1564.

Otte Ruuth,
met egen hond.

Kierre her Maanes, ieg skwlle well giue eder en bytt penning efftter gammell krigs gebrwg; saa er her icke enw stor bytte ther øffred, dog senner ieg eder ien aff the bytte penge, som the Suensske delltte met minne knette paa thet skiff, ieg wor paa, bedendis eder gansske gierne, att i uille tagen till tacke.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdug mand her Maanes Gyllenstierne till Stiernehollm, ko. ma. stattholler paa Kiøffuenhaffn slott, min kierre slett oc byrtt oc bessynnerlig gode uen, gansske uenligen till skreffuit.

Anamet fra Otte Rud ten 20. dag iullij.

Frederiksborg, 2. April Juli 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Adressaten skal sende sin Betænkning om Herluf Trolles Brev angaaende Fangerne, nyt Mandskab m. m. Pinken m. m. skal tilsendes Herluf Trolle. Det lige modtagne Brev fra Herluf Trolle skal snarest blive besvaret.

Kiere her Magnus, synderlig gode wen. Herloff Trollis schriffuelse leste jeg for ko. mtt., saa oc etthers breffue fran Herloff, oc efftherthij Herloff inthet synderligt schriffuer kon. mtt. till, beger kon. mtt., i wille schriffue hans mtt. etthers betenckende till, huad hans mtt. schall schriffue Herloff till om the fanger, saa oc huad etther siønis om thet folck, Herloff begerer, mett hues andett hans schriffuelse indholder. Siiden wil hans mtt. strax lade schriffue till Herloff oc lade afferdige then pincke egien etc. I wille oc giøre etthers beste att flij Herloff effther hues deel hand beger oc haffuer brøst fore oc i airede hanom icke tilsendt haffuer. Huad i mig tilskriffuer mett etthers bud, som rett nu kom till mig, skal i faa suar paa, thet første jeg kand komme till kon. mtt., oc etther i alle maade aff formuen att tiene er jeg willig. Gud almechtiste befaler jeg etther. Ex Frederichsborg then ij. julij 1564.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstiern till Stiernholm, ridder, min synderlig gode wen, gantz wenligen tilskreffuit.

Frederiksborg, 2. April Juli 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om Køb af Krudt og Salpeter og om 2000 Dlr. af de Engelske. Kongen vil sende 300 Vendelboer til Baahus. Bønderne dér duer ikke, men er rædde. Om Herluf Trolles Ærinder.

s. 360Kiere her Magnus, synderlig gode wen, jeg talitt mett kon. mtt. om thett krud oc salpeter oc berette hans mtt., huad i ther om mig tilskriffuer, oc befalitt hans mtt. mig att schriffue etther till, atj wille handle mett thenom, same krud oc salpether fall haffue, om the wille haffue ware i theris betalinge, huilckett i tha, om thet kand forhandlis, ydermere kunde tale mett rentemesteren. Kunde thet icke skee, att the wille annamme ware, att the tha wille fortøffue nogen tiid met betalingen, huilckett altt kon. mt. will haffue etther befalitt, i wille ther i giøre, huad mueligt er oc i kunde tencke, kon. mtts. gaffn er. Gott war thet icke att lade thet fare, effther thij thet er fornøden oc giøris behoff; i ramme ther mett wel selff till.

Som i melder om the ij m daler aff the Engelske, ther kand jeg inthet suare paa mett pennen, men ............. ¹⁾Papiret beskadiget. wij findis, tha wil jeg rette thett vd mett munden etc.

Min kiere her Magnus, jeg tacker etther gantz tienstlig gierne for etthers wmage i min bestilling, jeg will thet wisseligen fortiene, om jeg kand.

Jens Holgersen ²⁾Jens Holgersen Ulfstand, Lensmand paa Baahus Slot. haffuer tiitt schreffuitt om nogett folck til vndsettning mod the Suenske i thend landz ende oc schriffuer endnu. Nu haffuer min herre seett for gott an att forskicke hanom nogen Juder (for thj the Svenske haffuer dog besønderlig god tro til thennom) oc haffuer tilschreffuit Otte Brade ³⁾Otte Brahe var Lensmand paa Aalborghus. att skall forskaffe iij c Wendelbo mett waben oc werge ther offuer til skibs ind for Bahus, huilcke breffue jeg sender etther, bedindis etther gantz tienstlig, i wille thet forskaffe, att thett motte komme jligen aff sted till Otte Brade, saa att the mett thet første motte komme offuer. Jens klager, the norske bønder paa Jndlandett ⁴⁾Indlandet i Baahus Len: se aab. Brev af 9. Juli 1564, tr.: NRR. I, 425 f. hoss hanom duer inthet, the ere saa redde som skam.

s. 361Om Herloff Trollis erinde stander i etthers betenckinde. Her er saa vndt att faa beskeed etc. I wille wden tuil forstaa, huad jeg tencker. Jeg wilde, the ware theris kaaß.

Kiere her Magnus, etther att thiene er jeg willig. Gud almechtiste befaler jeg etther. Ex Frederichsborg then 2. julij anno 1564.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstierne til Stiernholm etc., min synderlig gode wen, gantz wenligen tilskreffuit.

Anamet 3. iullij. Om salpeter oc krud.

Paa Orlogsflaaden under Bornholm, 2. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om det svenske Skib i Rostock og de Forholdsregler, han har truffet for at faa det udleveret. Han haaber et godt Svar paa sin Henvendelse til Ølands Indbyggere. Han har Besvær med at holde Fred mellem Skibscheferne, ligesom ogsaa Kælder svendene s og Kokkenes Uorden volder ham meget Bryderi. Beklager sin lange Uvirksomhed, men haaber snart at komme i Kast med Fjenden.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 71.

Frederiksborg, 3. April Juli 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om Mandskab til Herluf Trolle. Bønderne skal hjemsendes og Drabanterne sendes til Herluf Trolle. Om Skotterne.

Kiere her Magnus, synnerlig gode wenn, om thet folck til Herloff meen kon. mtt, att thet danske sielandz folck s. 362skall inthet were hannom gaffnligt oc att hand heller inthet faar aff Bleginge hanom til hielp; men ko. mts. mening er, att mand skal lade bønderne, som vdgiordt er, drage hiem til plouen effther then beskeed, hans mtt. schreff till Jens Trudsen oc Jochim Bek i dag. Oc efftherthij drauanterne nu ere betalitt, befaler hans mtt., atj wille forskicke alle samen same drauanter ¹⁾Om Drabanterne se kgl. Miss. af 1. Juli i K Brb. mett thet første till Herloff oc befale theris høffuitzmand, att hand er Herloff liudig etc. The ligge dog ko. mtt. till omkosten oc giøre inthet.

Om thisse Skotter er kon. mtt. mett fliid foreholdett. Hans mtt. will inthet andett end bliffue wed then bestilling oc affskeed, som Claus Fonthein ²⁾Kgl. Herold Klavs Fontein. fick till thennom, oc Claus maa følge thennom oc were theris commissarj. I faar att giøre thet beste mett thennom, att the jo bliffue; thet kand wel rammes thennom i ander maade.

Jeg kand inthet schriffue etther om, huad besluttet bliffuer, førre the drage bortt etc., saa skal i faa beskeed. Mett Hans Holck ³⁾Lensmand paa Varberg Slot. fick jeg aldz ingen swar. Kiere her Magnus, etther att thiene er jeg willig.

Gud almechtiste befaler jeg etther. Ex Frederichsborg then 3. julij mellom 6 oc 7, anno etc. 1564.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstern til Sternholm, min synderlig gode wen, gantz wenligen tilskreffuit.

Anamet fierde dag. At sende Herluff alle drauantter.

Eppestrup ¹⁾En By af dette Navn synes ikke at findes ved Laholm; derimod findes ca. ½ Mil fra Laholm Ellestorp i Tjærby S. og i lignende Afstand Ebberød, Veinge S., begge i Høgs H., 4. Juli 1564.
Peder Bille og Sten Rosensparre ²⁾Brevskriverne var Krigskommissærer. til Mogens Gyldenstjerne.
De er ankommet til Eppestrup i Søndags og har derefter truffet Daniel Rantzau i Laholm, hvor han har Ordre til at vente. Deres Planer for Fremrykningen. De anmoder om Forstærkning. Efterretninger om den svenske Hær og om Herredagen i Vadstena. De anmoder om Proviant. Om Opbevaringen af denne m. m. De beder om Efterretninger fra Herluf Trolle og fra Rostock. De har skrevet til Kongen, dementerer nogle Rygter og anmoder om Seletøj til Artillerihestene.

IH.

Vor venlig helssen nu oc altid forssendt mett Vor Herre. Kære her Maaens, frænne oc synderlig gode ven, nest en venlig thacksielsse for alt got, hues vi aff vor ringe mackt gærne forskylle, giffuendis eder venligen at vede, at vdj søndages ³⁾2. Juli. kom vj hid til thenne by, ved naun Eppesstrop, som liger en j mil ner ved Laholm, oc vor vi vdj gaar tillig dages vdj i Laholm oc fant ther Danil Ransso for oss. Oc sagde hand, at hand haffde bekomed konn. mat ts skriffuelse, at hand jngenstæd skul røcke, før en hand vider fick hans naades skriffuelsse, thi at hans konn. mat t forsaae seg til at ville met thet første op bringe thet anned kris folck met etc. Kære her Maaens, saa var Danill oc vi saa til ens, at vi ville, thet aller første vi kune, faa then enne fanne til oss, enthen Iosue van Kuallen eller konn. mat ts egen hoff fanne. Tha ville vi røcke en iij mil ind vdj Suærige; ther har Danniel Ransso laded bese ett plas vd ved en brod, saa at vi der kand haffue en god fast læger, saa at hand men, at vi der kand lige vel, til vi bliffuer stæ[r]ckerre, om konn. mat t kand s. 364faa greffuen ¹⁾Grev Günther af Schwarzburg. oc Iøren van Haalle met tøres kris folck op til oss, bedendis eder ther for gerne, atj ville lade giffue konn. mat t thet til kenne, at en aff for ne ij fanner ryter motte korne til oss met thet aller første mueligt er, paa thet vi kunne korne at lige vdj finne land oc gørre tom thenn skade, mand nu giør konn. matt st oc vor egen tiæner; atj thet ville forfordre, saa vi maa ter om bekome besked met thet første etc. Kære her Maaens, sagde Daniel Ransso oc for oss, at Meckel Gydings knætte, ij aff dom, skulle haffue greffued en karl, som skal værre føder vdj Lund oc har lenge tientt vdj Suærige oc nu vært en muster skriffuer vdj thenne handel, oc hand har sagt, at thi Suensske, som er nu paa thenne side Huluægen, er v fanner rytter, iij suensske oc ij tysske fanner, oc viij fænler knætte, dhog icke er anned en bønder knætte, oc ti drager aff oc til, lig som mad possen naar til; naar ti har opet, huad ti har, saa korner atter andrer i thet stæd igen, oc er ti stunnum stærcker oc stunnum suagerre. Oc har same karl sagt, at kong Erick holler nu en herdag vdj Vassthenne oc ter henn har forskreffued al adellen oc naagen aff menningheden aff borre oc bønder. Oc har same karl sagt, at thi suensske herremen, som er Smaalænder, har sat neg oc ville icke besøge same dag; ti thet siste lytterne vare ter oppe, tha brænne thi alle herre gaare, ti korne vdoffuer, oc icke bønnernes alle, men skonne dom en hel hoff oc ville for den aarsage skyl icke drage ter fra, atti skulle lidet vider skade paa tøres gaarre. Om saa er vest, kand mand icke vede, oc er thi Suensske op røgt hen ved en x mil op ber i Suærig, ther skal thi lige oc har et fast læger, saa man icke vel kand korne thil thøm, vd mett en stor sø oc stor mosse oc paa thenne enne side begraued dom; oc er Meckel Gyding en nu oppe om vider kundskaff. Hues s. 365vi for at vede, velle vi met thet første vider skriffue eder til etc. Kære her Maaens, attj ville nu haffue vos vdj eder hukomelsse met øl, brød oc haffre oc thett motte korne met thet første. Her er icke vden et skiff komet met haffre, oc er thet vdoffuer regned, saa at mand kand icke bekome mer en v tynner paa huer raade aff same skijff; saa kand i sei vel betencke, at mand der icke længe kand seg met behielpe etc. This ligeste var Axssel Tønnesen ¹⁾Aksel Tønnesen Viffert, Lensmand paa Landskrone Slot. hos vos v[d]i fredages oc gaff thil kænne, at then pruuianne, som hand forskecker til greffuens oc Iøren van Holies vnderholning, thenn lader han læge vdj en kercke eller ij oc liger sam[me] ²⁾Papiret beskadiget. kercker paa en mil ner lanne mercke. Saa fo[r]forre vi nu vdj løuerdages aff en bonne, at ther har vdj thenne forgangenne vge vært naagen aff thi Suensske ter hart hos oc thage naaged fæ fra en iiij eller vj mend, som bor strax der hos, atti ther for ville oc giffue thet konn. mat t til kænne, at ther met thet første motte korne naagen op, som thet kunne forsuarre, at mand icke skulle fly thet finderne til honne; ti thet er oss saa lang fra, at vi tez inted kunne vnsætte, om thi far kundskaff ther paa. Oc vede vi nu inthed vider at skriffue eder til, bedendis eder gærnne, at ther som j bekome naagen gode tidenne fran Herlu Trolle eller fra Raastaack, ati ville skriffue oss til. Hues vi kand forfarre vdj tenne egen, skal eder bliffue met delt, oc i ville vel giøre oc flyt Hans Skougaar thet breff, Peder 3) har ham til skreffued, oc om ther er ingen aff Peders bud her vdj byen, atj ville oc flyt Bergtte ³⁾Peder Bille og hans Hustru Birgitte Rosenkrantz Olufsdatter. thet breff, Peder har hinne til skreffued, oc i ville vel giøre oc delle thesse tidenner Børre Trolle oc helsse ham oc Anne oc eder børn met manne c m gode nætte paa vaare vegnne. Vi giør gærne aff vor ringe mackt, hues eder kært er.

s. 366Her met eder Gud alsom mettiste beřfalindis. Aff Eppestrop thenn 4. iullij anno dominj 1564.

Peder
Bjlde.
Sttenn Rossenspare.

Kære her Maaens, siden thet breff var skreffued, kom Daniel Ranssos bud til oss, at vi ville korne til ham til Laholm. Saa var vi der oc har met ham skreffued konn. mat t til al leglighed oc forskecked same vort eged bud til hans konn. mat t; dog atj met then fetalle oc haffre ville haffue oss vdj eders hukomelse. Oc fick Danniel oc tidenner vdj dag, saa at han skul haffue mest naagen knætte, hues intted er om, Gud ske loff, oc kand sked, atti saaed gerne, ther tidennen har ført, at hand kunne thet for se, men ti icke sel vel være hos, hues vos forhaaues. Gud skal hielp, thet skal bliffue møgit bære, at ter som sleg talle korner, ati thet velle jcke haffue trott, vden i thet aff vest folck kand forfarre etc. Kære her Maaens, bedendis eder oc gærnne, ati ville bestelle hos Niels Truedsen ¹⁾Niels Truidsen Ulfstand, Tøjmester. eller mester Hermand ²⁾Arkelimester Herman., om Niels icke er til stæde, at vi met thenn allerførste skiff eller skude motte bekome til skøs hessthe en xxiiij par seller oc tørner der til. Kære her Maaens, i ville oc vel giøre oc flyt oss met thet aller første j c smaa heste sko til thi skøst hest oc oc(!) en viij c hesko søm oc en xl faune merlig ³⁾Merling, tynd Line eller Snor., ossmun ⁴⁾Osmund, Jern smeltet i Klumper. iij fad, thi mand kand her inted bekome.

Gud beffaller vi eder altid.

(Bagpaa: de to Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbiurdige manndtt och strennge ridder her Magnus Guldennstiernn thil Sthiernnholm, konngelig matts. s. 367sthatholder paa Kiøffnhaffn, wor kiere frennde och synnderliig gode wenn, ganndsche vennligenn thil schreffuitt.

Anammet ten 6. dag fra Per Bylle.

Paa Orlogsflaaden under Bornholm, 5. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender udførlig Meddelelse om Indholdet af, hvad han har overdraget Ludvig Munk og Lave Brockenhuus mundtligt at berette i København. Peder Huitfeldt skal med paa Rejsen til Rostock; Lave Brockenhuus og Ludvig Munk drager nu afsted.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Annamet ten 10. dag iulltj.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 73.

Borsholm, 7. April Juli 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Mageskiftet mellem Dr. Hieronymus Thenner og de Højlærde i Universitetet.

Orig., beskadiget, med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift ¹⁾En Del af Bladet med noget af Udskriften og af Paaskriften mangler.: Om et mageskyfte mell[om de høg lerde oc dochtter H......]. — T. o. a. 1. 8, 59. — Tr.: Nye Danske Mag. VI, S. 218 (efter Orig.), Kbh. Dipl. IV, S. 582 (efter T. o. a. L.) og K. Brb.

Borsholm, 7. April Juli 1564.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om de svenske Fanger fra Elfsborg, om Hjemsendelse af 5 Fænniker Knægte og om 300 Heste, som skal blive staaende i Malmø.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift, Spor af paatrykt Segl og en Del af Udskriften. — T. o. a. L. 8, 59 b. — Tr.: K. Brb.

U. St., 7. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han klager over Skibenes mangelfulde Udrustning og gentager sit Ønske om at faa nogle Rekognosceringsfartøjer. Om Havfruen og Soen og om Lybækkernes s. 368Virksomhed. Hans Lavridsen Baden trænger til en Saltmadskedel. Skibsfolkene klager over de gamle Redskaber. Om Liljen. Erik Rud har klaget over, at Jomfruen er synkefærdig. Han vil sejle til Hanø og lade Skibet reparere i Bodekul. Mercurius er der allerede. Han sender et Register paa, hvad enhver har klaget over at mangle. Der er ankommet Øl. Han beder om at faa tilsendt tysk Mønt.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 74.

Borsholm, 8. April Juli 1564.
Hans Skovgaard til Mogens Gyldenstjerne.
Om de Knægte, som skal forløves, og om Hestene i Malmø m. m.

Kiere her Magnus, synderlig gode wen, jeg berette kon. mtt., huad i mig tilschreffuitt haffue(!) om the v fenlein knechte oc the heste vden karle etc. ¹⁾Jvfr. kgl. Miss. af 7. Juli ovfr. Nr. 323.. Hans mtt. thog thet naadigst til tacke oc meen att haffue airede bestillitt mett Jørgen von Holle om knechtene. Thet andett skall oc haffuis vdj en hukommelse. Etther att thiene er jeg willig. Gud almectiiste befaler jeg etther. Ex Borsholm met hast then 8. julij anno etc. 1564.

H. Skougard mpp.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Guldenstiern til Sternholm etc., min synderlig gode wen, gantz wenligen tilschreffuit.

Helsingør, 8. April Juli 1564.
Henrik Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender 3 med Salt ladede Skibe, hjemmehørende i Hamburg, hvilke det er forbudt at passere Sundet, da de er bestemt til Lübeck.

Kiere her Mogens, gunstige herre oc besynderlige gode wen, giiffuer ieg ether wenligen att wiide, att thisse trende schippers haffue hiemme j Hamborch, ære ladde met s. 369saltt, thett hører en borgier till i Lubeck, oc will kong e mtt. icke lade them passere paa Trauen att segle. Ther for ære thæ begierindes att maa løbe till Købnehaffn oc ther indlegge thøris schiib, oc haffue thæ giiffuet meg thøris forplictelse breff att icke schulle løbe anden stedz paa thenne tijdtt, wden thet sckeer met kong e mtts. wilgie wnder lijff, schiib oc gottz fortabelse; oc ieg haffuer inthet toldbreff giiffuet thennom, paa thet thæ schulle icke lade skalcken prege seg oc segle egennom. Dog haffuer ieg loffuet them, att ther som thet bliffuer them tilladtt att segle anden stedz, att schriiffue till ether oc begiere, j wille giiffue them ethers pasbreff. Huess ether ær till wilgie oc tieneste, giør ieg alltijdtt gierne. Befallindis ether Gudtt. Ex Helsingiør then viij. julij mdlxiiij.

Henrick Moenssen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welburdig oc strenge ritther her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm, kong e mtts. forordende stadttholder paa Kiøbnehaffn, mijn gunstige herre.

Om 3 skyb met salt; skyper ere hierne i Hamborig.

Paa Orlogsflaaden under Bornholm, 8. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Reparation af Skibet Svenske Jomfru; han opholdes af Lybækkerne, med hvilke han har forhandlet om de svenske Fanger; refererer Forhandlingernes Gang. Takker for et Brev fra Mogens Gyldenstjerne, som han just har faaet med Jørgen Busks Pinke.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 75.

Paa Orlogsflaaden under Bornholm, 11. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Beklager sig over den stærke Varme og Sygeligheden. Saa snart Lybækkerne er færdige med at proviantere, agter han at gaa under Sejl.

s. 370Om Flaadens Forstærkning med Mandskab, om Sendelsen til Rostock, om de svenske Fanger. Haaber paa Ølands Overgivelse. Om Forsyning med Fødevarer.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 76..

Paa Orlogsflaaden, 11. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om hans Samtale med den syge lybske Admiral. Om Jacob Bagge og de andre svenske Fanger; om fremmede Skibes Sejlads paa Narva og delybske Narvafarere.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Mest om dy suensche fanger oc Naruen. — Tr.: G. L. Wad: Breve tit og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. 1, Nr. 77.

Ellenbogen [Malmø], 13. April Juli 1564.
Oberst Jørgen von Holle til Mogens Gyldenstjerne.
To Marketendere har klaget over, at en københavnsk Borger Peter Clemensen har solgt dem et Parti fordærvet Flæsk. Han beder Mogens Gyldenstjerne hjælpe dem til at faa Betalingen for det returnerede Parti Flæsk tilbage.

Mein freundtwilligk dienst jeder zeit zuuorn. Edler, gestren-(!) gestrenger vnnd erenuhester gunstiger her vnnd bsonder guether freundt. Ewer gestrengkeit kan jch nach gestalten sachen ohnangeitzeit nicht laissen, welcher gestaldt sich gegenworttige marckedenters, alß mit nhammen Hanß von Holthaussen vnnd Johan Bispingck, so dießen gantzen zugk meynem regimendtt ahn victualienn vnnd sonsten allerley notturff zufuer gethoen vnnd noch zuthuen vorhabenß seindt, sich bocklagett, daß sie veruckter dage eynem burger vnnd jnwhoner zu Kopenhagen, mit nhamen Peter Clemenßenn, etzliche zindtners speckes zu erhaltunge deß kriegeß fo[l]ck abgekaufftt vnnd dasselbig auch alßbaldt mit jrem redesten pfeningk botzaldt vnnd abgelecht etc. Vnnd obwoll dieselbige marckedentters, s. 371alß sie daß speck bosichtigett, augenscheinlich bofunden, daß deß vberste vnuerfelschett vnnd gueth geweßen, haben sie gemein, es sie durchauß gleich wie oben guett vnnd vffrichtigk geweßen. Haben also mit dem verkauffer vff sein vertrawen zugeschlagen vnnd den kauff vollentzogen, dem verkauffer sein betzalung erlecht vnnd jhre war ahn sich genhommen vnnd dasselbige ahnhero vberbracht. Alß nhu obgedachte marckedenters daß specke alhie eroffendt vnnd dasselbig jhrer gelegenheit nach vnder den knecht verseilen vnnd verkeuffen wollen, haben sie befunden, daß sie von obdachten verkeuffer feltzlich vnnd gar vbel bedrogen, daß daß speck jnwendigk gar verfaulett gewesen, dhadurch sie verursachett dasselbige widerumb zuruck zu fueren vnnd dem verkeuffer widerumb zuuberandt[worten] ¹⁾Begyndelsen af Ordet staar nederst paa Siden med Bindestreg, Resten af Ordet er glemt. vnnd jhre außgelechte pfenung widerumb von jm gefurdert. Es will aber der verkeuffer, wie wol ehr daß specke widerumb ahn sich genhommen, den Sudlern ²⁾Marketendere. jhre außgelecht geldt mit nicht folgen laissen, sondern vermeindt jnnen solchs zu jrem großen schaden zuuerendhalten. Deweil sie nhu bodacht vnnd vorhabenß sein dem regimendt mit victualien vnnd andere notturfftt zufolgen, so gelangett dennoch zu e. gestrengkeit mein freuntlich bitt, jhr wollett bey obgedachten burger gunstiglich vnnd ernstlich boschaffen, daß ehr jnnen jhr außgelecht geldt, dhamit sie solchs jhrer gelegenheit antzuleggenn haben mugen, widerumb folgen laissen vnnd sich e. gestrengkeit dhorin gunstigklich ertzeigen. Deßelbig will jch mich gegen ewer gestrengkeit vertrosten, vnnd jch binß henwiderumb zuuerdienen jeder zeit willigck. Datum Ellenbogen den 13 ten julij anno 1564.

George von Holle
oberster.

s. 372(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edlen gestrengen vnnd erenuhestenn hern Mangnuß Guldenstern etc., ku r matt. zu Dennemarcken etc. stadhalter zu Kopenhagen, meynem gunstigen hern vnnd guethen freundt.

Jørgen van Holle.

Paa Orlogsflaaden mellem Hiddensee og Warnemünde, 15. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han har forgæves søgt den svenske Flaade i Neutief og Hiddensee og agter sig nu til Warnemünde og Bornholm, hvor Fjenden siges at ligge. Lybækkerne er forsagte. Der er Mangel paa Folk. Om Proviantskibe. Om Sejladsen paa Narva. Han klager over Lybækkernes skjulte Fjendtlighed.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 80.

Paa Orlogsflaaden mellem Hiddensee og Rostock, 16. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Det er i Krigsraad besluttet at benytte den gunstige Vind til at søge Fjenden under Bornholm.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Tillscryffuit 16. iullij. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 82.

Paa Orlogsflaaden mellem Rostock og Bornholm, 16. April Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Forstærkning af Mandskab.

Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 83.

Kalundborg, 16. April Juli 1564.
Sten Eriksson Leijonhufvud til Mogens Gyldenstjerne.
Under Henvisning til sit tidligere Brev beder han om, at Brevene fra de svenske Fanger til deres Hustruer maa blive sendt til disse, og at mulige Breve fra Hustruerne maa blive tilstillet dem selv. Arvid Gustafsson Stenbock har bedt ham støtte dennes Ansøgning om Tilladelse til at sende en Tjener til Holland efter Penge.

Mynn gannsk wennlig helsenn med Gud. Kere herr Monnß, besynnderlig gode wenn, betacker jag eder för mögett gott, y mig giorth och beuisth haffue, hwilcked jag stedeß gernne med eder forskille och förtienne wyll, ner Gud wyll, thenn legennhett matte komme etc. Kere herr Monnß, som iag eder senesth schreff till ¹⁾3. Juni 1564, se ovfr. Nr. 300. med Sten Rosenspare och begeredhe, ath y hade willett giorth som enn wenn och hafftt thett vmack och tallett konngenn till paa mine wenngnne, saa haffuer jag forsthatt aff Stennß schriffuelse, att y ecke haffue paa thenne tid kunnett forhanndle samme min sack för thenne legenhett och wichtige handlinger, som sig nu begiffue. Sameledeß the breffue, som jag med the anndra gode menn haffue schreffueth ware hustrur tyll, skulle y och haffue anameth till eder etc. Therföre, kere herr Monnß, er enn nu min gansk wenlige begerenn till eder, om thett wåre mögeligtt, ath samme breffue måtte komme wåre hustrur tyll hannde. Teßligesth er och alleß wåre kerlige begere, om ther wåre kommen någre breffue heller bod fraan wåre hustrur, ath the måtte komme oß till hanndhe, som jag och haffuer schreffueth Hannß Skogard ther till om, effter jag wett, the komme honom forsth tyll hanndhe, ath the ecke måtte förglömß y cantzelliett etc. Widere, kere herr Monnß, kann jag ecke haffue eder wenligenn förhollett, ath min systersönn Aruid Gosteßonn ²⁾Arvid Gustafsson Stenbock, se næste Brev. haffuer s. 374begerett, ath jag wille schriffue eder till paå hanß wengnne, effter han inted sinderlig kundschap haffuer med eder, ath y willett hade giorth som enn erlig herre och förhandle hanß sack jnn för kongen, ath hann måtte faå sende sinn tienare ått Nederlanden ath latte sig hemte någre penninger till hanß höge nottorfftt, som hann eder sielff widere ther om till schreffueth haffuer. Therföre, kere herr Monß, begerer jag och paå hannß wengnne thett ganske gerne, ath y wille wåre honom her y behielplig, thet iag altid med eder gerne förskille wil. Och befaller eder hermed Gud alßmegtig. Görer wel, heiser fru Anne på mine wengne med månge godhe netter. Datum Kalingborgh thenn 16. julj anno 64 etc.

Sthen E. Lh.
tyll Grefftznes.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och welbördig mannd herr Monß Gillenstierne till Swanholm och stadholder paå Kopenham gansk wenligen.

Kalundborg, 16. April Juli 1564.
Arvid Gustafsson Stenbock til Mogens Gyldenstjerne.
Da han har opbrugt sine Penge og ikke kan faa Bud til Sverige, beder han Mogens Gyldenstjerne faa Kongen til at give sin Tilladelse til, at en af hans Tjenere maa drage til Holland efter Penge.

Minn gannske ödmiughe hillsenn samptt welluillighe tiennsth nu och alitid tilförnne etc. Kiere her Monns Gyllenstiernne, denne minn lånngllige bestrickninngh, om huilkinn eder well witterligid är, mig nu högliginn her till förorsager, adh iag eder nu met tenne min ödmiughe bönn och schriffuillse besöcke må, effter minn annliggenne nödh sig så begiffuer, jag jag(!) nu samptt mine tienere, fem eller sex, wdi denne lonnglige bestrikninng haffuer förödht och förterdh, huadh deell jag samptt dhe s. 375sig wdi kläder och annen nödtorfftt met behiellpe skulle, ßa adh de äre sleett blot och nu till dhed aldrehögste behöffue den deel, de sitt legeme med skylle och behiellpe skulle, ßa, kiere her Monns, effter denne besuerlige tid och lägennheedh nu är, adh iag ickie naginn hiellp och wnndsettning hoß minne förälldrer kann besöge, och effter iag ickie heller er bekiendh met någinn aff disse erlige herrer och gode männdh her i rigidh, er för denn skyll min ganske ödmiuge bönn och begiere til eder, kiere her Mons, ad i wille giöre som enn erllig christenn herre ad annsee denne min nödh och lägennhet och dedh ßå inn för konngelig mtt. til Danmarck andraghe och förfordre, ad iag måtte haffue mitth budh met enn min tienere til nagin min bekiennde wdenlands öffuer denn tyske grenntze effter nagre peninghe, der jag mig met mine tienere til kleder och annen nödtorft met behiellpe kann. Der hanns konngelig mtt. dedh ßa nadigisth will effterladhe, da haffuer jag nu schreffuidth til enn min bekienndhe, en borger til Amsterdam i Hollanndh, huilkin min schriffuillse iag eder nu her met odmiugeligin sennder til it beseende, ad i, kiere her Monns, da wille well giöre ad ware mig förforderllig mett itt pasbordh till samme minn tienere, huilkinns namn denne breffuisere weedh adh berette, ther hann met obehinndredh ma komme igenom konngelig mtt. til Danmarcks lannd wdh och inn. Kiere her Monns, nesth min ödmiuge bönn och begere förseer jag mig alldellis och gannske ödmiugelliginn til eder, adh i som enn erlig christenn herre wille annsee denne min nödh och ware mig her vdi behielpelig, ded iag med min ödmiuge willige tiennsth aldrig skall förgäde, wden förskylle effter min yderste förmuge, så lennge jag leffuer etc. Kiere her Mons, haffuer mig her wdj icke förtenckid, ad iag eder nu met denne min begere och schriffuillse besöger och besuerer, dy Gud skall widhe, att nöden mig högligins. 376her til förorsager. Her met eder Gudh allzmechtigin till itt lycksalligtt och sunnt leffnedh ödmiugelliginn befallenndes. Dattum Kallennborgh tenn 16. julij anno dominj 1564.

Arwidth Giöstesonn.

Kiere her Monns, eder ödmiugelliginn bedenndes om ith gott och schrifftligid suar.

(Bagpaa: Spor af det afklippede Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlligh och wellbördigh manndh herr Monss Gyllennstiernne till Swannhollm och sttatholder påå Kiöpennhamn gannßke ödhmiukelligin.

Tjsse breffue er komet fra dy Suenske pa Kallenborig etc. 19. iullij.

Ulfsbæk, 16. April Juli 1564.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
De er fra Laholm rykket ind i Sverrig. Knægtene, som endnu ligger ved Laholm, forlanger deres Betaling og har gjort Mytteri. Han takker for Løftet om Smør og Brød; de mangler Brød, Salt og Øl. Om ham selv og Niels Lykke. Omtaler Povl Hvitfeldts Behandling af Bønderne i Mogens Gyldenstjernes Herred.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, Vor Herre. Kere moder, tacker ieg eder oc min kere fader for alt gott, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser, huilket den alsommectiste Gud verre eders løn. Kere moder, giffuer ieg eder ydmygeligen til kende, att vi erre nu op dragen y fredags ¹⁾D. v. s. 14. Juli. fra dett leier, vi laae y ved Laffholm, oc ligge nu en hal mill inne y Suerrig oc ved dog intet til skels, om vi bliffue her nogen stund liggendis. s. 377Oc maa y vide, att vorre knecte ville selt(!) intet op, for de faar deris Detaining, oc ligge der ennu vd(!) Laffholm en stor daffs reise her fraa oc haffuer altu ner slaget bode offuerst oc hoffues mend y hiell, saa de tacket Gud, att de komme fra dennom; men alle fennicken oc skyttett finge vi fra med vos. Nu kunde y aldrig troet, huicket mytterij der er y blantt dennom, oc lader dennom høre, att de ville trecke ind y Suerrig til denn Suenske, vden de faar deris betalning snart, oc alt, huad y leirett var, dett haffuer de skattet effter deris eget gode tycke; en stor kurre figen haffuer de solt for iiij skilling. Oc var der bode øll oc brød, vin, flex oc tørfisk oc huad mand ville haffue, Gud oc nock vaar det. Oc haffue de giort otte knecte vd yblant dennom, som haffuer talt alle deris ord oc haffuer begert aff Peder Bilde, om de ville tilsige denom deris betalning att skulle faa, da ville de komme; men Daniel Ranßou ville de intet kenne for derris øffuerst. Oc den dag, vi droge aff, da plustret alle deris vogne, der bleff til bage, som kunde icke komme affsted saa snart, oc haffuer tagett suarligen moget fra dem. Oc al den prouiant, her skulle komme effter vos, den haffuer de taget alsamen. Kere moder, som y skriffuer mig til om nogen haffre, y ville senne mig, Niels Lycke, oc smør oc brod, da haffuer vi dett suarligen y behoff, for vi kunne huerken faa øl eller brød her y Suerig; kør oc gedder, faar oc suin er her nock; hade vi kun brød oc salt oc øøl. Kere moder, lader Niels Lycke sige eder oc min fader oc alle andre gode venner mange tusind gode netter, oc haffuer hand bedett meg ommett, att ieg ville gøre hans vndskylling, att hand icke skriffuer eder til, for hand motte strax vd paa vagt idag tiligen; men ellers lider hannom rettelig vell. Oc motte ieg vd oc vage den samme natt, vi komme hid, oc hadde reet den hele dag til faaren; dett kunne y tencke, horre gott dett giore vore heste, oc faa suarlig lidett til dem. s. 378Oc er Erick Rosenskrans vor vactmester oc Mats Fritthoff hans lutenant, saa hand hielper hanom att see til med. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Gører vell oc siger min fader oc søskin mange gode netter. Kere moder, giffuer ieg eder oc til kende, huicken god ven y haffuer y Poffuel Huitfeld. Men vi laae y Lafflom(!), da var der aldrig ett aff de andre herrett tilsagt att skulle age vden min faders ¹⁾Halmstad Herred, som Mogens Gyldenstjerne havde i Forlening 1558—67., oc haffuer der mott leet y tre vger oc slet aff trellett; men vi som skulle haffue vogne, kunne icke faa dem, men sutlerne kunne faa dem, oc Pouel gaffue de en hal daler aff huer vogn. Schriffuet y vort leier Visbeck etc. 16. julij 1564.