Hans Frederik Emil Thorvald Marquard, 1873-1950 Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre (2. bind)

BREVE
TIL OG FRA
MOGENS GYLDENSTJERNE
OG
ANNE SPARRE

UDGIVNE VED
E. MARQUARD
AF
SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER
TIL DANSK HISTORIE

2. BIND

KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
TRYKT HOS NIELSEN 4 LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
1936

s. iis. iiiSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 10. Maj 1922 besluttet at udgive Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre ved Arkivar E. Marquard under Tilsyn af Professor Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Rigsarkivar L. Laursen; i sidstnævntes Sted indtraadte senere Arkivar Dr. phil. William Christensen.

Svend Aakjær. Erik Arup. Louis Bobé.

Johs. Brøndum-Nielsen. William Christensen.

Knud Fabricius. Aage Friis. Astrid Friis. Georg Galster.

Holger Hansen. Holger Hjelholt. Ellen Jørgensen.

Bjørn Kornerup. Alfr. Krarup. Axel Linvald.

M. Mackeprang. Emil Marquard. Eiler Nystrøm.

Poul Nørlund. Jørgen Olrik.

Carl S. Petersen.

s. ivSelskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligger utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1.—7. Bind. 1878--91.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen. 1880—81.

Danske Kancelliregistranter 1535—1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1881—82.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved C. Weeke. 1884—89.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.S Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1.—3. Bind. 1883—90.

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Becesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558—1660, udgivne ved V. A. Secher. 1.—6. Bind. 1887--1918.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A. Fridericia. 1888.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne ved V. A. Secher og Chr. Stachel. 1.—2. Bind. 1891--94.

Repertorium diplomaticum regni Danici medlævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, udgivet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1.—4. Bind. 1894--1912.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop. 1.—2. Bind. 1895—1904.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897.

Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898--99.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660—1676, udgivne ved J. Lindbæk. 1.—2. Bind. 1903—10.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1908—12.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid, udgivne ved William Christensen. 1.—2. Bind. 1912—14.

Luxdorphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystram. 1—2. Bind. 1915 — 30.

Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1.—2. Bind. 1917—22.

Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s Tid, udgivne ved Emil Marquard. 1918.

Annales Danici medii ævi, udgivne ved Ellen Jørgensen. 1920.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie i dets første 50 Aar 1877—1927. 1927.

Inkvisitionskommissionen af 20. Januar 1772, udgivet ved Holger Hansen. 1.-4. Bind. 1927—36.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2. Bække, udgivet ved William Christensen. 1.—8. Bind. 1928—36.

Svaning-Hvitfeld. Svanings Danmarkskrønike 1241 — 1282, sammenstillet med Hvitfeld og kildemæssigt oplyst, udgivet ved Kr. Erslev. 1928.

Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, udgivne ved E. Marquard. 1.-2. Bind. 1929—36.

Reynold Junges Møntmesterregnskaber 1534—1540, udgivne ved Georg Galsier. 1934.

Bestyrelsens Medlemmer er for Tiden:

Ellen Jørgensen. Holger Hjelholt. Poul Nørlund.

Nyborg, 1. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Peder Christiernsens Undvigelsesforsøg og fremtidige Forvaring.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Per Crystiernsen. — T. o. a. L. 6, 197. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 1. Januar 1360.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udsendelse af et Orlogsskib til Foraaret til Norge i Anledning af Christiern Munks Meddelelse om Sørøvere under Norge.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende Crystiern Monck et skyb. — T. o. a. L. 6, 197b. — Tr.: K. Brb. — NRR. I, 279.

Nyborg, 1. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Klagen fra Borgemestre og Raad i Halmstad i Anledning af den paatænkte Befæstning af Byen.

(Paa en indlagt Seddel:)

Om Forlæggelse af Landsknægtene fra Halmstad til andre Købstæder i Skaane.

(Paa en anden Seddel:)

Om Anvisning af Tømmer til Befæstningen af Halmstad.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Halmstedt. — T. o. a. L. 6, 198. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 7. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Løsladelse af Christoffer Urne.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet ten 16. dag januarij 60, om Chrystoffer Vrne. — Tr.: K. Brb.

København, 8. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
De Skibe, som skulde afsejle med Knægte, er blevet ramt af Uvejr og har lidt Skade. Flere af dem er dog nu afsejlet. En Del af Knægtene sendes til Sølvitsborg for at møde Skibene dér.

[Giiffuer jeg etthers kol. matt tts] ¹⁾De indklamrede Ord findes i Orig., men mangler i Konc. vdy ald vnderdanighet tyl kende, att weret icke har wert her, at dysse skyb haffue kwnet komet om Falsterbo reff. Niittars dag gyck weret tyl nor, sa bestyllet om morgenen tydligen, at knechtten skulle tyl skybis, sa kom ter en hard wynd, at en part korne i skybet, en part her ind pa landet, some ind pa Dragør, oc en skude fuld met knechtte ouer tyl Skone. Om tysdagen løbe skyben alle trii her af reden oc for Dragør. Dysse knechtte, som korne her i land oc pa Drage, korne oc same dag ind pa skybben igen. Ten nat mellom tysdag oc onsdag kom her en grusom storm, at dy tu skyb Hyortten oc Hunden dreffue af. Hiortten miiste tu ancker, oc armen gyck af tet store ancker, oc sa far wynd oc woue, tyl dy fynge løffttet tet samme ancker oc lod falle tet, oc Gud gaff liicken, at ten arm, som igen war, fattet, oc bleff sa beredet. Hunden miiste alle syne ancker; sa bant dy nogne bartzer ²⁾Barse = Kanon. Meningen er den, at man anvendte nogle sammenbundne Kanoner som et Slags Anker. tyl sammen, ter dreff dy met hart imot Huen, ter tørnet s. 3tet oc bleff sa redet. Tet Gud forbiude, at dysse skyf haffde wert vden for reffuet, da haffde icke wert mugligt, dy haffde kundet bleffuet beredet. Nu i torsdages fynge dy strax ancker oc tau vd tyl Hortten, oc løb hand same dag op vnner Dragør igen. I fredags at morgen god tyd gynge dy tu skyb Hiortten oc Crystoffer, Agershus kroffuel, tyl segels oc korne at søen; doch har wynden wert af oc tyl syden, men Hunden kom jnd i Landskronne haun oc har huget syn store mast. Hand kom hyt ind igen i fredags oc er nu flyt jgen oc lyger pa syn wynd, oc skal hand løbe syn genste kos at Gullen, før ¹⁾Orig. har rigtigt: først. wynden wyl føge, for dy hand har inttet andet at føre end skybsfolck oc en rode landsknechtte. Dy knechtte, som dreffue niittars dag fra skyben oc matte lade draue ouer at Skonne, dy kwnne icke sa snart korne tylbage hyt ouer jgen at korne tyl skyben, sa har jeg skryffuit hofmechtteren ²⁾Orig. har rigtigt: hoffmesteren. tyl, at hand wylle fly same knechtte illigen op at Siillesborig tyl møde i mot skyben. For alt huad folck har kund guord, er inttet forsømet at bestylle tyl tenne skybs vdrednyng, huylcket ieg icke har wyld forlade at gyffue etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende oc altydt fynds etters k. mt. met myn wyllige tienste redbon oc vspart, som ieg plychttug ere, tet kende Gud, som ieg etter k. mt. met et liicksalligt langwarig regementte wyl haffue befallet etc.

(Bagpaa:)

Copyer tyl k. mt. oc harttug Mons ³⁾Henviser til det følgende tyske Brev til Hertug Magnus. ten 8. ianuarij.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager med følgende Paaskrift: Her Magnus Gyldenstiern om the schib, som schulle till Liiffland etc., oc huad nød the vdj waer.

København, 8. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Hertug Magnus ¹⁾At Adressaten er Hertug Magnus, fremgaar af Paategningen paa Koncepten til det foregaaende Brev..
Han giver en indgaaende Redegørelse for, at de til Hertugen bestemte Skibe med Knægte paa Grund af Uvejr ikke har kunnet komme afsted til den bestemte Tid.

Durchlauchtiger, hochwirdiger, hochgeborner furst, gnediger herr, mein vntherthenig vnd gantz willige dinste sindt eur furstlichen gnaden stetz mit vleiß zuuorn. Gnediger her, heut dato hab ich eur furstlich gnaden schreiben, zu Sullitzborch am newen jarßtage negst datirt, empfangen vnd daraus furwar gantz vngern verstanden, das eur furstlich gnaden der schiff halben, das die anhero nichtt nachgefolgtt vnd dem abschiede nach vnder Sullitzborch angelangtt, vber mich vast bewegett sein. Wie ich nu eur furstlich gnaden von Gott dem allmechtigen alle zeittliche vnd ewige wolfart, auffnhemen vnd gedeyen von hertzen gonne vnd wundsche, also woltt ich jn der weltt nicht liebers, dan das eur furstl. gnad jre jtzige vorhabende reise durch Gottes gnad mit gluck vnd guthem winde mocht geendet haben. Es hatt auch, wie jch mit Gott will betzeugen, an mir nichtt gemangeltt euer furstlich gnaden wolfart zu befurdern, bin auch noch erbuttig meins vermugens mit leib vnd guth eu. f. g. zudienen. Jst mir derwegen getreulich leidt, das sichs widder alle meinen willen mit den schiffen bisher lenger, als ich wol gewoltt, vertzogen, vnd will gar nicht zweiffein, es werden eu. f. gnaden vnd diejenigen, so bey jr sein, wargenommen haben, was schweres windz vnd wetters vast von dem heiligen Christage an bis daher jn der lufft gewesen, das mirh vnd die, vhor die schiff mit rathen vnd daruff verordent sein, nicht muglich antzusehen s. 5gewesen abtzuschiffen. Vnd ob wol zutzeitten westen vnd sudwesten windt gewesen, haben die schiff doch damit vhm das reff zu Falsterbo ahne gefahr nicht siglen konnen, derwegen nicht aus meinem, sondern gemeinem schiffsrath beschlossen, das schiff, leuth, geschutz vnd alle zubehorunge nicht zu wagen, damit wedder eu. furstlich gnaden gedynett noch der koniglichen matt., meins gnedigsten hern, bestes befurdert; woltt mir auch noch vil schwerer vor der kö. mtt, vnd eur furstlichen g. zuuoranttwortten gewesen sein. Vnd so es het konnen gescheen, woltt ich nicht liebers, dan die schiff hetten mugen mit eur f. denn tag, als sie von hir zogen, abgelauffen sein. Vnd wissen diejenigen, das von hinnen nach Bleckingen mit solchen schiffen nicht allmall ahne gefhar vnd gewiß abtzusiglen, das eben die zeitt, so man sich wol furgesatzt zu haltten, so sindt auch jn den zwolff weinachttagen die winde mher vnbestendig alß sonst das gantze jar.

Wie aber der Allmechtig am neuen jarßtage, welchs vngefher der neundtte tag nach eu. f. gnaden abreisen gewesen, ettwas windz verlyhen, wiewol es heftig gewehett, hab ich doch die krigsleutt zu schiff bringen lassen mit solcher schwerheit, das etzliche vf leibsgefhar an die schiff kommen, welche etlich tage zuuor vf der reye gelegen, die andern nach Ellenbogen vnd sonst an mher ortt verschlagen, etzliche sindt widder zu lande kommen, die den folgenden tag zeitlich vnd vor tag widder zu schiff gefurtt worden. Denselben tag negst nach dem neuen jarßtage sindt alle drey schiff zu sigel gangen. Als aber der windt, der damahls nordwest gewesen, schwach worden, das sie vnder Amach ligen plieben, jst dieselbe nachtt vhor dem mithwochen ein so erschrecklicher vnd grausamer stormwindt vom Südwesten entstanden, das die schiff vhor jren anckern weggetrieben, vnd hatt Gorg Grun, schiffshaubttman, zwey ancker gemist, das pflichtancker s. 6hatt ein haken gebrochen, vnd ist letzlich, wie es vfgewunden vnd widder gesencktt worden, durch sonderlich Gottes schicken am pflichtancker, das nur ein hacken gehabtt, erhaltten worden. Das kleine schiff, der Hundt, ist durch windt vnd wetter vhor Lantzkrone angetrieben, hatt die grosse mast mussen hawen, das volgig anher kommen, vnd hab ichs widder fertigen vnd ein newe mast einsetzen lassen; will auch, so der windt dise stundt weyhet, dasselbe nachferichten.

Hiraus haben eu. f. g. aus hohem verstande gnediglich zuermessen, das mir dem abschiede nachzuleben weitter nicht muglich gewesen, als Gott gewoltt, der windt vnd wetter jn seiner gnedigen handt allein hatt. Sonst soltten meinthalben die schiff lengst bey eu. f. g. gewesen sein, do es mitt meinem willen hett mugen beschafft werden. Vnd wiewol der Allmechtig windt, wetter vnd alles jn seiner macht hatt, so bin ich doch von hertzen fro, das eur f. g. jn dem schweren storm nicht außgewesen. Es konnen auch die schipper vnd andere berichten, die seekundig sein, so damals die schiff vff jenseit des refs gewesen, das die nu vhm den hals gewesen; dan wie jn diser zeit zu siglen, so ists wol schwer, doch lebtt Gott. Derwegen vnd wie vhorgemeltt will ich enttlich vnd vnderthenig hoffen, eu. f. g. werden der gelegenheit nach mich gnediglich entschuldigt haltten; dan der Allmechtig weiß, das es nicht mein schuldt ist. Hett ich auch selbst eigner person eur f. gnaden folgen sollen, do mirs befholen, woltt ichs gern gethan haben, so hett ichs doch nicht anderst machen konnen, das mir die schiffsleuth vnd andere alhir, die die warheit wollen berichten, mir(!) mussen gestendig sein. Jch hoffe aber, das die zwey grosse schiff nhumer bey eu. f. g. an den verordente hafen. werden sein ankommen. Der Hundt soll mit Gots hulff nicht seumen, vndt woltt ich eur f. g. vnd den ehrlichen leuthen, die bey eu. f. g. sein vnd mit derselben s. 7reisen sollen, vngern anderst wundschen oder gonnen dan gluck vnd gestuinde vberschiffunge. Jch bitte auch Gott von hertzen, das er eur f. g. vnd den jren mitt disen schiffen dieselbe gnediglich wolle verleyhen zu zeittlicher vnd ewiger wolfardtt, vnd bitte, eur f. g. wollen dise meine warhafte entschuldigung mit gnaden annhemen vnd nicht zweiffein, dan das ich eu. f. g. mitt allem willen gern dine, vnd also mein gnediger herr sein. Das ich also eu. f. g. zu vndertheniger dinstlicher anttwort nicht wollen widder verhaltten vnd bin derselben vnderthenig willig dinst zuleisten gantz erbottigk. Datum vff dem schlos Coppenhafen den achten januarij anno etc. lx ten.

E. f. g.
vndertheniger williger diner
Magnus Guldenstern, ritter.

Renskrift, benyttet som Koncept, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 18. Januar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han gør Rede for Forhandlingerne med Adelen om Optagelse af Laan til Kongen. Om Kristoffer Urne. Efterretninger om Hertug Magnus og Afsendelsen af Orlogsskibe og Knægte til ham. Han beder om et aabent Brev til Bønderne i Krogen Len om Transport af Kampesten til Krogen.

Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg eptter etters nads kwnglige høgmechttiighets nadige skryffuelsse har handellet met adellen her i Seilen, Lallan oc Falster, hoffmesteren oc radet ouer werelsse, som nu her tyl stæde ware, som ieg ter tyl bedet har, at dy wylle lanne etters k. mt. nogene penninge at afwerig rygens fyndere met, om behoff guords. Oc haffue dysse gode men alle suaret gans wylligen at wylle sette op s. 8lyff oc gods hos etters k. mt., som wyllig oc tro vndersatte teris herre oc konyng plychtttiig er. Doch beclagde dy gode men seg, at teris formuge wor rynge, oc en part sagde at were vdy stor geld etc. Doch haffue dy ladet tenom scryffue, huor møget huer wyl lanne etters k. mt., som tette regyster jndholler, ieg nu sender etters k. mt. Nu haffue dy gode men icke alle weret her, nogene af tenom haffue ladet gøret teris wndskiilling, at dy ere siuge oc lyge wyd sengen.

Jeg har scryffuet landsdommeren tyl her i landet, at hand wyl gyffue tyl kende pa landstynget, huylcke som icke haffue wert her, at dy ennw wylle komme hyt oc forfare k. mt. wyllige. Etters k. mt. rad her i Seilen, Børe Trolle, Per Bylle, Herluff Trolle, haffue befallet meg at scryffue etters k. mt. tyl, at dy wylle huer lanne etters k. mt. et tussent daller et ar vden al fordel; men tersom etters k. mt. lenger wylle bruge teris penninge enn et ar, da wylle dy haffue rentte ter af. Er oc teris vnderdanig beger, at dy motte fange forwaryng vdy dy forlenyng, som dy haffue, Børe Trolle vdy Iungshodt, Per Bylle vdy Turebii, Herluf Trolle vdy Ryng closter. Wyl ieg oc lanne etters nads k. mt. tussent daler et ar vden rentte lyge som dy ander e. k. mt. rad oc tage myn forwaryng vdy myn forlenyng Heine kyrcke, som ieg nu har.

Jeg har oc vdy ald vnderdanighet anamet etters n. k. mt. scryffuelsse, som Peder Liicke har ført meg, som indholler, at etters k. mt. har nadeligen bedaget Crystoffer Vrne pa end manetz tydt eptter 20. dag julle at forhandelle syn sag etc. Sender jeg etters k. mt. en copy, som ieg har fanget for ne Peder Liicke, at hand skal fly meg et breff af vj wederhechttug rydermends mend. Nar jeg tet breff fangends worder, da wyl ieg rette meg eptter e. k. mt. scryffuelsse.

Allernadste herre, har ieg oc forfaret, at høborne første harttug Mons er dragen tylbage fra Sellesborig, oc skal s. 9hans nade nu were vdy Heritzwadt. Ten dag hans nade drog af Søllisborig, daa korne dy tuo skyb Hiortten oc Crystofferen tyl Hanøen; tet tryde skyb, ten Suartte Hund, hug syn mast i ten storm oc kwne icke blyffue sa snart ferdiig oc fiillige dy ander tu. Ter Hunden wor rede, befol ieg, at dy skulle sette teris kos lyge at Gullen; jeg haffde ment, dy ander tuo haffde oc brugt ten same wynd, oc hobes tyl Gud, at Hunden er vel kommen frem. Huor lunde tet nu begyffuer seg met dy ander tuo skyb, huad besked tenom er gyffuen, tet wyd jeg icke. Myn forsømeisse skal icke fynds, tet skal alle, som her vdy dy dage, ter skyben vdredes, edell oc vedel, gyffue meg wyndsbiurd, at her er inttet forsømmet, for tet ieg har kund gøre.

Alder nadste herre oc konyng, etters k. mt. wylle haffue gyffuet meg et obet breff ¹⁾Jvfr. ndfr. kgl. Miss. af 1. Febr. 1560 Nr. 9. tyl alle krone tiener, kannicke oc kyrcke tiener i Krogens len, at huer bunde matte føre 4 les af ten hugen kampesten tyl Krogen. Vden ieg for breff, da for ieg icke ten sten frem nu i wyntter, som hugen er. Etters nads k. mt. wyllige oc tro tienste at beuysse skal ieg ald tyd fynds redebon oc vspart, som ieg plychttiig er, oc wyl her met haffue etters nads k. mt. lyff oc sel vdy et langwarig liicksalligt regementte Gud aldmechtiggest befallet. Scryffuet pa Københaun ten 18. dag januarij anno 60.

Etters nads k. høgmechtiighets
plychttig tro tiener
Magnus Giildenstiern,
ritter.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Kolding, 31. Januar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Kongens Rustkammer og Turnersager og om Bispegaarden i Odense.

T. o. a. L. 6, 203 b. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 1. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham et aabent Brev til Kronens Tjenere, Klostertjenerne, Kapitelstjenerne og Kirkens Tjenere i Krogen Len om at føre hugne Sten til Krogen Slot. Endvidere sendes ham Breve til Jakob Sehested, Lave Ulfstand og Hartvig Bille til videre Besørgelse.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At føre Sten tyl Krogen.

Nyborg, 7. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Sko til Kongen, Masker, Tapeter m. m.

Udt. i T. o. a. L. 6, 206 b. — Tr.: K. Brb. — Kbh. Dipl. IV, 568.

København, 7. Februar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddelelse om Hertug Magnus's Afrejse og om de til ham bestemte Orlogsskibe, om Sten Eriksson Leijonhufvuds Ankomst til København, om Hans von Diskou og Krogen, om Antagelsen af en Mand ved Navn Frederik, om et Skrin til Jerntøj, Rustninger, Tumertøj, Skyts m. m.

Høgborne første, stormechtiugeste konnyng, allernaadste herre, nest myn plichtiug tro wyllig tienst giffuer jeg ethers konng. maitt. wdj ald vnderdanighedt till kiennde, att høgbornne første herttug Magnus drag her aff i mandags s. 11thenn 5. dag februarij offuer till Skanne paa weigenn op till Søllesborg och wylle strax till skybes, och hobes mett Gudz hielp, hannß naade for jnnge hynder aff jß paa thenne regiße. Er meg och till kiennde giffuett aff en lanndsknecht, som nu er kommet fraa Blegynng, att di thu skybe Hiortt och Christofferen liger aldrede, Hundenn segelett her fraa gensten till Gullanndt, hobes mett Gudz hielp, thenn er well frem kommen, for jeg har jnntet hørtt till hannom, sydenn hannd segellett her fraa.

Herr Stehn Ericksenn aff Suerig kam hytt tyll biuden i løuerdags att affthenn och wor harttug Magnus gieste j sønndags. Herr Sthen bøde seg hannß naade høgliug till tiennste; om hand hans nade nogenn tiennste giøre kunde, wyll hannd findes ther willig tyll. Wor ther tre aff herr Ture Trolles sønner mett herr Sten. Lade hand seg och hør, att thett war wel hanndellet mett k. Guste, om hannd wylle vndfalle Dannmarck, hand wylle, dy gør forwaring. Doch mentt her Sthen, thet ware jcke raad, att thett skulle skee her eller ther, for thett halttes jnttet i fremmen tydenn. Thett sagde hannd offuerbarde, jcke hemligen.

Hanß vonn Dyske har wertt paa Kragenn och beseht then och har stedes sydenn giortt paa enn skabelunn, effther som handt tiickes paa etters konng. maitt. behag thet skulle biiges effther, och er samme skabelunn icke ald ferdiig giordt. Och har nu bestyllet mett Frederig ¹⁾Jvfr. Nr. 13., som e. kong. maitt. befal meg att behalle her, tyll mend kunde forfare, huad hannd kunde. Hannd skall nw fremdelles ferdiig giøre samme skabelunen. Hannß beklager seg, jcke kand tøffue lennger.

Hans vonn Dyske wyd nu och giffue etters konng. mait. till kiennde om thenn Frederiig, ohm etters konng. maitt. wyll beholle hannom. Jeg troer, hand skall were s. 12konnstiig nog och giøre, huad hand skall, och om hand har tyll siun. Jochim Becke och jeg haffue och tallet met Frederiig, som Jochim wyd att giffuer etters konng. maitt. till kiennde. Jeg har och sagd hannom, ther som etthers konng. maitt. jcke blyffuer ouer ens mett hannom om eris lønn, da skall hannd fange betalyg, for hues arbeide hand giord for etters konng. maitt. Frederiig beger saa møget om aaret som biiße smydenn, och menn kand sa well fortiennett.

Wylle e. konng. maitt. beger aff Hanß, att hannd skyke etters konng. maitt. en ordnyng paa biignynng, som thett holies ter wdenn lannds, lader jeg meg betiicke, thett ware niittiig att wyde, som folckes regeres ther. Dy teltt, konng. maitt. har latt giøre her, haffue lenng wertt rede. Thett skrynn mett thett jernn tøg, som Greger snydicker och Marttenn klensmyd haffue gørde, ther arbeyde dy paa, altt hueß dy kunnde; thett bliffuer snartt ferdiug. 1 søndags att affthenn fyck jeg først etters konng. maitt. skryffuelße ¹⁾Se ovfr. Nr. 8. att sennde tyll Niiborig dy tøg i riistkammeret och saa dy køritzer tyll tornerenn, thett skall jeg altt skynnde aff stedet, først muglig er, mett alltt huad ther till nørd. Aff fire ²⁾Fjer. eller slygt smøcke sender jeg jntet frem, wdenn jeg wyste, huilcket etters konng. maitt. íher aff wyll haffue.

Hanß von Dyske har sagt meg aff noget smaa skiitt, saa men kannd føre ett hoeß en klyper. Hand bruchte thet i harttug Maurids ³⁾Kurfyrst Morits af Sachsen († 1553). tyd, om etter konng. maitt. will befalle hannom att fly etters konng. maitt. ett aff thennom; sydenn kunne mend lade giøre her fler. Etters konng. maitt. tiener, ter gør thet fiirwerck, har sagdt for meg att haffuer en broder i Tiiskland, er en god biißestøber, om etters konng. maitt. har hans tiennste behoff. Om s. 13huad fere och smøcke konng. maitt. will haffue till Niiborigk etc. Etters naades konng. maitt. wdj allt vnderdanighett willige tro tiennste att bewise skall jeg mett Gudz hielp alltyd finds redbun och vspartt, som jeg plychtug er, och wyll hermet haffue etters konnynglyge høgmechtiighett lyff och siel wdj ett lanngwariig, liicksaliig regiment Gud alldmechtiigeste befallett. Skryffuet paa etters naades konng. maitt. hus Kiøbennhaffenn onsdag thenn 7. februarij anno 60.

Etters naads k. maitt.
plychtiig tro tiener
Magnus Gyllenstiern till
Stiernholm, ritter.

(Bagpaa: Herluf Trolles Segl, Udskriften og Paaskriften:)

Stormechtiugste och høgborne forst och herre, herr Frederich then anden, mett Gudz naade Danmarckes, Norges, Wendes och Gottes konng, hertug wdj Sleßuigk, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wdj Oldenborig och Dellmenhorst, min alder naadiigste herre, ydtmiiglygenn.

Productum Nyborg then xj februarij 1560. Om Hans von Dischow oc anden bestilling.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. En egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser er dateret: 8. Febr.

Nyborg, 12. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Fristen for Opfyldelsen af Betingelserne for Løsladelsen af Christoffer Urne ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 4 og S. 8. Under 12. Februar 1560 (Mandag næst efter Søndag Septuagesima) udstedte Herluf Trolle, Herluf Skave, Sten Rosen-sparre, Peder Lykke, Jesper Krafse og Ejler Krafse i Nyborg et Brev til Mogens Gyldenstjerne, i hvilket de gik i Borgen for, at Kristoffer Urne atter vilde indfinde sig paa Kalundborg Slot 6 Ugersdagen efter, hvis han ikke kom til Forlig med Kongen (Afskr. i Langeb. Dipl). fra Kalundborg Slot forlænges.

s. 14Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anammit ten 21. februarij, om Crystoffer Vrne. — T. o. a. L. 6, 212. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 12. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Antagelse af en Mand ved Navn Frederik ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 11..

T. o. a. L. 6, 213. — Tr.: K. Brb.

Kolding, 14. Februar 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at sende medfølgende Brev til Hertug Magnus.

Dorothea vonn Gotts gnaden kunigin zu Denmarch,

Norwegenn etc., geborn zu Sachsenn, hertzogin zu Schlesswig, Holstein etc., witwe.

Vnnsern gnedigsten grus zuuorn. Ernuester vnd erbar, besunder lieber, wir vernemmen, das der hochgebor[ne] furste, vnnsser geliebter sohne her Magnus von Coppenhagen glucklich abge[lau]ffen sey. Gott der almechtige vatter gebe seiner 1. ferrer sein gottlichen segenn. Vnd demnach wir an hochermelten vnssern geliebten sohne hiemit schreiben lassen, alls begeren wir gnedigst, jr hiebei ligende brieff seiner 1. bei zufallender bottschafft vberpringen lassen wollen. Das send wir vmb euch in gnaden vnd allem guten zu erkhennen geneigt. Datum vff vnnsserm leibgedings schlos Koldingen den 14 ten februarij anno etc. lx.

s. 15(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Dem ehruesten vnd erbarn, vnnserm besundern liebenn Magnus Guldenstem, rittern vnd stathalter zu Coppenhagenn.

Wittenberg, 16. Februar 1560.
Frans Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Anbefalingsskrivelse for „den Unger", som gerne vil se Fortuna og Københavns Slot. Han beder om Penge. Kurfyrsten er draget til Berlin til Bryllupsfestligheder. Rygter om, at Universitetet skal flyttes til Torgau.

Jhs.

Sønligh, kierlig hellsen eder nu och altid tilfornn sendt med Gud, wor herre Iesu Christo. Mind allerkeriste fader, betacker ieg eder for alt gott, som y migh fra mind barndoms tid giort och beuist haffuer, huilcked denn alsommegtiste Gud eder wel belønne schal y dett euige rige met alle wdualde. Allerkeriste fader, er ieg end nu aff Gudtz naade wel til pas; Gud alsommegtiste vnde migh dett samme til eder och mind moder att spørge. Vide maa y, mind kiere fader, att dette er denn Vnger ¹⁾Med denne „Ungarer" sigtes der sikkert til Georgius Albany a Chyrke[y], som i et latinsk Brev af 15. April 1560 takker Mogens Gyldenstjerne for hans Gæstfrihed, se ndfr. Nr. 47, jvfr. ogsaa hans Brev af 16. Marts 1564., som iegh schreff eder til om, huilckend iegh haffuer nu haffdt her til Wittenbergh megid gott aff, baade y end maade och y end andenn. Saa ville hand nu drage nedt y Danmarck, for hand kunde see der Fortunam ²⁾Orlogsskibet Fortuna. och Kiøbenhaffnns slott, for Philippus ³⁾Philip Melanchton. raade hannom der megedt till. Kere fader, saa beder iegh eder gandscke gerne, att y ville well gøre och verre hannom behielpeligh der til, s. 16att hand kunde io faa dett att see. Bad Philippus hannom, att hand sckulle gaa til migh och bede mig, att iegh sckulle schriffue eder der till om, och att kande(!) faa dett att see. Bort om itt maanedt, haffuer handt sagt till Philippum, att handt ville verre her igenn och sidenn drage hendt y Italiam. Hand haffuer och bødt migh til, att hand ville tage migh met sigh och ville geffue migh end hest, och sckulle werre hos hannom; iegh sckulle icke tere end smaa pending. Och haffuer handt beuist sigh megid god villigh y modt migh, och denn tid att mesterendt ville sckøde migh wdt fra sigh y windters, da ville handt tagedt mig y huse med sigh, och sckulle bodt hos hannom. Saa bede iegh eder, att y ville och werre hannom villigh der y genn, epther dy att handt er fremmed och haffuer ingen wenner och kand indted aff sprocked. Beder ieg eder, mid(!) kiere fader, att y ville och sende migh penge met hannom, fordi iegh haffuer her ingenn mere och bliffuer mind wert megid sckøllig dagh fra dagh, och haffuer iegh icke heller kleder. Andett nytt haffuer iegh icke, att iegh kandt schriffue eder till om paa denne tidt. Mend er kurførsten ¹⁾Kurfyrst August af Sachsen. dragenn hendt till Berlinn till dett brølløp, herzugh Henrick sønn ²⁾Hertug Henrik den yngres Søn Julius, som 25. Febr. 1560 blev gift med Kurfyrst Joakim II af Brandenburgs Datter Hedvig. von Brunsuich faar margraffuenns dotter. Och sige dy och, att dette vniuersetet sckall bliffue ført hend til Torge, och herzugh Hans Fridericks ³⁾Kurfyrst Johan Frederik af Sachsen. sønnør(!) ville belegge Wittenbergh, men der wedt iegh indted west om, att iegh kand schriffued forwist. Her medt eder denn alsommegtiste Gud befalendis. Schriffuedt til Wittennbergh denn 16. daegh februarij. Gører vel och siger mind moder mange gode netter och mind søster Soffie och Hildeborgh. Iegh s. 17sckulle och haffued schreffued dennom til, mend iegh kunde icke komme der til met, for iegh hafd icke saa mange stunder.

Eders kere sønn
Franciscus
Gyllenstiernn.

Tr. i Brudst.: Ny kirkehist. Saml. IV, 90 f.

Nyborg, 20. Februar 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at sende en Pige, der findes hos Valentin Hattemager, til Dronningen.

Dorothea vonn Gots gnaden kungin zu Denmarck,

Norwegen etc., geboren zu Sachsen, hertzogin zu Schleswig, Holstein etc., witwe.

Vnnsern gnedigsten grus zuuorn. Ernuester besünder lieber. Wir gebenn euch gnedigster meinunge zuerkhennenn, das Valtin hutmacher ein madlin, wolichs vnnserm boetiger zugehorig, bei sich hatt. Dieweil wir dann solich khind vmb Gots willen zu vns nemmen wollen, als begern wir gnedigst, jr wolt solich khind bei handthabender potschafft an vns pringen lassen. Das seind wir vmb euch in gnaden zuerkhennen geneigt. Datum Nyburg, den 20 ten februarij anno etc. lx.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem ehrnuesten vnserm besondern lieben Magnus Guldensternn, ritern vnnd stathalter zu Copenhagenn.

Om en pyge at sende tyl Kollyng.

Tune ¹⁾Gaard i Tune S., Smaalenenes Amt., 20. Februar 1560. Christen Munk til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender de af Kongen forlangte Styrmænd og Baadsmænd med vedlagt Register over dem og beder ham, om muligt, serge for, at de gifte blandt dem maa blive hjemsendt igen.

Mynn ganntz wennliig hellsenn altiidt forsenndt mett wor herre. Kiiere her Magnus, sunderlig gode wenn, nest wennlige tachsiigellse for alt gaatt, som i mig wdj mannge maade beuiist hauer, huiilchett i skulle findnne mig ganntz godwiilliigenn tiill att forskulle, mett huis gode oc gaatt wdj mynn formue were kand, kiiere her Mogenns, som ieg tiillffornn hauer schreffuiidt ether tiill, att iegh haude fangit koning e mats. breff ²⁾30. Sept. 1559, hvorefter dette Mandskab skulde sendes til København ved Midfastetid, se NRR. I, S. 275. om enn stor hob mett botzmennd oc styrmenndt att nedersennde, saa hauer ieg nu epther samme konning e breff oc desliigiste epther ethers schriuilsse aufferdiigiidt thenne mijnn thienner Peder schriuer mett thiisse botzmenndt oc styrmend, som thette huos liigenndis regiister indholler, oc hauer ieg giuitt huer saa mannge pendinge paa hanndenn, som samme regiister wdwuisser. Dog, kiiere her Mogenns, maatte jeg wdaff stor tranng wdneffne fattiige borger oc bønnder, som siider wiidt huus oc hiiem mett huussitt fulltt aff smaa børn. Aarsagenn for meste partenn thee wgiffte botzmenndt ere borttrømpte, som ieg tillforenn schreffuiidt hauer, och er ther enn stor hob eblanntt, som enn føye ting kenndt mett segellatz, attj ther fore wille ansee enn partt theris armod oc ramme theris gauffnn ther wdindenn, om thett waar muglicht, atthe kunde mett thett første fannge hiemloff tiill theris fattig hustruer oc børnn. Kiere her Mogenns, wdj huis maade iegh kannd were s. 19either tiill wiillie oc gode, thaa raader oc biuder offuer mig som ouer ethers beste wenn. Heer mett ether Gud almegtigste beffallendis. Aff Thune thenndt 20. februarij anno lx.

Chriistiernn Munnch.

(Bagpaa: Udskriften:)

Erliig welbørdug mand oc strenge riidder her Magnus Gullenstiern tiill Stierneholm, stadsholder paa Kiobnehaun slott, min besonderliig gode wen, gands wenliig.

Orig. m. paatrykt Segl.

s. 19Bilag
(Fortegnelse (her med Udeladelse af Navnene) paa de nedsendte Styrmænd og Baadsmænd med Angivelse af de til hver udbetalte Haandpenge, fordelte i følgende Afsnit:)

Styrmenndt aff Oslo (11, hver 1 dlr.), botzmennd aff Oslo (90, hver 2½ &), styrmennd aff Tonnsberge (10, hver 1 dlr.), botzmennd aff Tonnsberge (54, hver 2½ &), botzmennd aff Tonnsberg leenn (70, hver 2½ &), styrmennd aff Sallsborge ¹⁾Sarpsborg. (3, hver 1 dlr.), botzmend aff Salsborge (40, hver 2½ &), botzmennd aff Skieenn (15, hver 2½ &), botzmend af Folloe ²⁾Folio Len. (15, hver 2½ &), botzmennd aff Brunlag leenn (26, hver 2½ &), botzmenndt aff Bragenes leenn (11, hver 2½ &), botzmend aff her Mogenns leenn ³⁾Skeberg og Tune Skibreder, paa hvilke Mogens Gyldenstjerne havde faaet Forlenlngsbrev 22. Nov. 1532, se NRR. I, S. 40 f. (12, hver 2½ &), Jørgenn Biillis leenn ⁴⁾Aabygge og Rygge Skibreder. (11, hver 2½ &), Oluff Calliibs ⁵⁾Oluf Kalips, Lensmand over Onsø Len. leenn (9, hver 2½ &), Peder Rosennkranntz leenn ⁶⁾Verne Klosters Len. (3, hver 2½ &).

s. 20(Bagpaa Omslaget følgende Paaskrift:)

Her Magnus G* etc. om bodsmend aff Norge. Bygholm then 17. martij 1560.

D. Kanc. Norske Indlæg til Reg. og Tegn. samt norske henl. Sager 30. Sept. 1559.

København, 23. Februar 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddelelse om, at Sander Lejel, Tolder i Helsingør, er død.

Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at Gud har kaliet Sander Leyel, etters k. mt. toller i Helssyngør, oc døde hand ten 21. dag februarij, oc hand har hafftt noget gods vdy forlenyng i Krogen len, som er skøne skoue oc god jacht vdy oc icke wel kand were fra Krogen, huylcket ieg icke wylle forlade at gyffue etters k. mt. tyl kende. Jeg wyd jnttet siinderligt ellers at skryffue etters k. mt. tyl etc. Datum paa Kiøbenhaffnn thenn 23. februarij anno 1560 etc.

Egenh. Konc. paa Dateringen nær, som er skrevet med en Skriverhaand, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 24. Februar 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Pladsen til et Farveri i København.

T. o. a. L. 6, 218. — Tr.: K. Brb. — K. D. IV, 569.

Nyborg, 1. Marts ¹⁾Datoen mangler i den stærkt medtagne Orig., hvor ogsaa en Del af Udskriften mangler. 1560. Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om den nye Søret ²⁾Om Frederik Ils Søret af 9. Maj 1561 se V. Å. Secher: Forordninger, Recesser etc. I, S. 109 ff., som Kongen har ladet udarbejde og sender ham til Forelæggelse for søfarende Mænd.

s. 21Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anammit 5. marcij, om en søret. — T. o, a. L. 6, 220. — Tr.: K. Brb. — Nyt hist. Tidsskr. I, 451, jvfr. Hist. Tidsskr. V, 469. — CCD. I, 112. — KD. IV, 569 f.

Wittenberg, 1. Marts 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder ham kalde Sønnen Frans hjem, da denne ikke vil skikke sig ordentligt.

Gottes gnad sambt aller seligen wolfart durch Iesum Christum, vnsern heiland. Gestrenger, ehrnvester, grosgunstiger vnd furderer. Was ich e. g. neulichen von Francisco, e. g. son, bei Scherffen, dem boten, geschriben, werden sunder zweifel e. g. entpfangen vnd vornomen haben, nemlich das der ehrwirdige herr Philippus Melanthon vnd ich willens gewesen Franciscum von wegen seines vngehorsams e. g. widerum zuschicken. Dieweil er awer vns sich gehorsamlich zuhalten zugesagt, haben wir solches vnterwegen gelassen vnd inen sieder der zeith ernstlichen zu billichem gehorsam vermanet, befinden awer an der that, das alle vermanung vnd disciplin bei ime vorgeblich vnd voracht wird, dan er gantz frei vnd vngebunden vnd allein bei der geselschafft sein wil, welche sich mehr des mussig gangs vnd sauffens den der studien bevleissiget, wil nicht bei seinem præceptore im haus bleiben, wen er in darum straffet, gibt schlahen vnd anders fur, das niemand gern bei ime wonen wil, lauffet zu nacht auff der gassen vnd möcht der mal eins hard bescheidigt werden, denn er etlich mal bei lermen gewesen, borget auch gelt auff, wu er kan vnd mag. Dieses schreibe ich e. g. seer vngern, vnd wolt Gott, das ich e. g. was frölichers schreiben vnd in andern sachen zu wolgefallen in vnterthenikeith dienen kunte. Wie ich awer Francisco vnter augen gesagt, das ich seinet wegen kein lugner wolle werden, also schreibe ich e. g. die s. 22warheith. Derwegen des herrn Philippi vnd meine vleissige bitte ist, e. g. wollen Franciscum von hinnen abfordern vff das furderlichste, ehe er mehr gelt vnnuczlich vorzere vnd auffborge, auch irgent zu schaden korne, dan ich vor inen sorge trage.

Was ich in allem andern e. g. kan dienen, das wil ich mit höchstem vleis thun, das solle e. g. in der that befinden. Dan bei Francisco ist alle mein dienst vnd vleis vorgeblich, er ist nu mehr mit ruten oder schlegen nicht zu zihen von andern leuten, e. g. autoritet vnd die veterliche gewalt, die mus inen lencken vnd biegen. Es thut mir wehe, das ich hierin e. g. nicht zu gefallen nach meinem willen dienen kan, dieweil e. g. meine sache so trewlich vnd vleissig bei königlicher maiestat gefurdert hat ¹⁾Jvfr. I, 507., dauor ich mich gegen e. g. in vnterthenikeith bedancke vnd dinstlichen bitte e. g. wollen ferner mein grosgunstiger herr vnd furderer sein vnd bleiben.

Der almechtige vater vnsers herrn Iesu Christi beware gnediglichen e. g. sambt allen den iren vnd dem gantzen hochlöblichem königreich Dennemargk, welches ich teglich in meinem gebet gedencke. Geben zu Wittembergk den ersten martij anno 1560.

E. g.
williger diener
Georgius Maior, doctor.

Bitte solches meines Schreibens kein vngefallen zu tragen. Ich bekenne auch hiemit, das ich von Jost Sturzkopff die 50 taler entpfangen, welche kön. mt. durch e. g. förderung mir zur vorehrung vberschickt, dauor ich bei Scherffen kö. mt. in vnterthenikeith schrifftlichen, daneben auch dem ernvesten herrn Kuruicz ²⁾Korfits Ulfeldt. dancksagung gethan.

s. 23(Bagpaa: Spor af paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnd ehrnvesten herrn Magno Guldenstern, rittern, königlicher maiestat zu Dennemargk stadhalter zu Coppenhagen etc., meinem grosgunstigen herrn vnd furderer.

Dochtter Majer.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 91 f.

Nyborg, 3. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender Brevviseren Staffen Jæger til Abrahamstrup med nogle unge Hunde, for at han skal blive der en Tid. Mogens Gyldenstjerne skal imidlertid paa Københavns Slot lade ham faa Foder og Maal paa en Klepper.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om jeger met end hest.

Nyborg, 4. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om et Skib til Transport af gullandske Astrag til Kiel til Bertram von Ahlefeldt.

T. o. a. L. 6, 223. — Tr.: K. Brb.

København, 4. Marts 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Dronning Dorothea.
Han sender Dronningen den tidligere omtalte Pige. Hvis nogen retter Beskyldninger imod ham, beder han om at faa disse meddelt, for at han kan forsvare sig.

s. 24Stormegtiige høgbørnne førstynnde, allder naadiigste frue. Nest myn williig pligtiig troe och vnnderdane tienst giffuer jeg etters naades høgmegtiighet vdy alld vnderdanighedt till kiennde, att etters naades skryffuelße ¹⁾Af 20. Febr. 1560, se ovfr. Nr. 16. er kommet meg till hannde, jnnhollendis, att jeg skulle sennde etters naade enn pyge, som er hoeß Faltin hattmagers hustru, huilcke pyge jeg nu sender etters naade mett en aff slodz tiener wyd naffuenn Hans Hellßynngborrig. Allder naadiiste frue, er myn vnnderdonig bøn och beger till etters naadis høgmegttiighedt, att hun jcke wylle lade meg bliffue forførdt for seg, the Gud och sanndthedt skall were mynn wynndißbyrdt, att jeg jcke skall giffue orsage ther tiill, och wyll jeg met Gudz hielpe forware meg for gierninghen, och beder jeg etters naade vnderdanigenn, thersom nogenn kommer och siger eller taller entenn ett eller anndit paa meg, som jcke sømeligt eller billigt er, att etters naade som en christeliigt och høgforstandiig drottning wylle giffue meg thet till kiennde, att jeg maa ther paa myn vnndskylding giøre. Hues jeg tha jcke kannd legge meg fraa, tha skall brøstenn finndes hoß meg, som met Gudz hielpe jcke skall fyndes vdy naager maade, och wylle etters naade were myn naadiige frue.

Huor jeg jgienn kannd bewyße etters naade wylliig och troe tiennste, ther skall jeg alltiidt finndes vspart till och wyll hermet haffue etters naadis høgmegtiighedt liiff och siell vdy alldt liicksalliigt lanngwariig wellfart Gud alld megtiig befallet. Skreffuet paa Kiøbenhaffun then 4. dagh martij.

Etters naadis høgmegtiighedt
wyllige och tro tiener
Magnus Gyllenstern, ritter.

s. 25(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Stormechtiigeste høgbornne førstynnde och frue, frue Dorthe, Danmarkis, Norgis, Wendes och Gottis drottning etc., fød vdy Sagsenn, Enger och Westpallenn, hertugynnde vdy Sleßwyg, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffuynde vdy Oldennboriig och Delmenhorst, widue, myn nadste frue, ydtmiigeliigenn senndes.

Copy tyl myn nadiste fru, der kunyngyn etc.

Renskrift, benyttet som Koncept, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 5. Marts 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Da et Skib skal bringe Dronningen Sild og Møllesten, anmodes han om at lade det fuldlaste med Saltholms Kalksten.

Dorothea mett Gwdtzs naade Dannmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis drotninng etc.

Wor synnderliig gunnst tiilfornn. Wijder, att wij nogenn tijd sijden forledenn haffue ladett bestille hosß osß elsk e Christoffer Mogennsenn, hwsfogett ther paa Kiøbennhaffnn slott, att skulle lade osß ett skijb fragte ther fraa Kiøbennhaffnn oc innd fore Koldinng mett femm lester sijld oc nogle rijnnske møllesteenne, somm wij ther liggenndis haffwe, oc forfare wij, att samme skijb, somm wij vdj saa maade thesß tiill behoff haffue bestillett lade, kannd haffue ydermere fragtt. Tha paa thett att samme skijb mett sinn fulde fragtt kannd fremmkomme, bede wij etther oc begiere, attj wille were osß behielpelig thett mett saa møgenn Salttholmms kalckstenn att kunnde bliffue fragtett, somm thett mett for ne sijld oc møllestenne kannd mett ladis oc sinn fulde fragtt fremmkomme. Her mett skieer osß synnderligenn tiill wiilge, oc wij osß wisseligenn tiill forlade. Beffallenndis etther Gud. Schreffwitt paa Nyborg s. 25slotth thenn v. dag martij aar etc. mdlx. Wnnder wortt signnetth.

(Bagpaa: Levning af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Oss elskelige erliig oc welbyrdig her Mogenns Gyldenstiernne tiill Stiernnholm, ridder och statholder paa Kiøbenhaffun slotth.

Om syld, møllesten oc kalck.

Nyborg, 8. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Levering af to Læster Korn til G aasebryggeren til Brygning af noget Gaas.

Orig. m. Kongens Underskrift og paatrykt Segl. — Udt. i T. o. a. L. 6, 228. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 8. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Betaling til Baadsmænd og Landsknægte og om Sildesaltere.

T. o. a. L. 6, 230 b. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 9. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Jørgen Rud.
Om noget Gods, som Mogens Gøjes Arvinger har Lod og Del i, som Peder Oxe havde i Værge, og som Kongen er indført i.

T. o. a. L. 6, 231 b. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 9. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Jørgen Rud og Herluf Trolle.
Om noget Gods, som Kongen er indført i, og som Peder Oxes Slægtninge forlanger udleveret.

T. o. a. L. 6, 232. — Tr.: Brb.

København, 9. Marts 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Kongen Christen Munks Skrivelse om Styrmænd og Baadsmænd og foreslaar at hjemsende dem, som har Gaarde og Familje. Han har stævnet søkyndige Mænd til et Forhandlingsmøde om den nye Søret.

Stormegtiigeste høgbornne første, allder naadeste herre, nest myn wylliige plichtiige tro tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. wdy alld vnnderdanighedtt tyll kiennde, att jeg y dagh har fanngett Christiernn Munckes skryffuelße ¹⁾Af 20. Febr. 1560, se ovfr. Nr. 17. och ett register ther hoeß paa dy bodzmenndt och styrmenndt, som hannd nu har hytt senndet, och sennder jeg etter konng. maitt. nw samme regiisther och breff, ther aff etters konng. høgmegtiighedt thenn lanndz leylighedt forfare kand. Och huad 400 bodzmenndt wylle kaaste etters konng. maitt. huer maaneth, findes paa thenne ßedell beskreffuett. Allder naadeste herre, har Christoffuer Trunndßenn sagett for meg, thett hannd wylle well haffuett bekommett 300 bodzmennd, om hand haffde hafft befallning ther paa att anname bodzmennd y tiennste. Om konng. maitt. saa wylle, att menn goffue nogene forløff, som syde wyd gaarde, haffue hustru och børnn, och lade thennom fare hiem, om menn kunnde fannge anndre jgienn wdy theriis stedtt; thersom thett jcke ware aff nødenn, menn lade fare nogene hiem, som syde wdy gaarden, thett wyll lette i mad kammerett och haffue saa møgett folck sammen for wdyn thett, som her er tyll fornenn. Huad etters konng. maitt. wylliige er, ther retter jeg meg giernne ephter. Allder naadeste herre, jeg har och forskreffuit tyll nogene kiøbsteder, att dy, skulle skycke hytt, som er søfarennds menndt och forstannde seg paa søørettenn, att dy komme hytt tyll mydfaste, saa s. 28wyll jeg ephter etters konng. maitt. skryffuelße ¹⁾Af 1. Marts 1560, se ovfr. Nr. 20. hanndelle mett thennom om thenn søø retth, och huad dy therom bestylle, strax forskycke tyll etters konng. maitt., och skall her jnntet forsømmes, huad jeg bestylle kanndt. Etters naades konng. maitt. wdy ald vnnderdanighedt williige, tro tiennst att bewyße skall jeg mett Gudz hielpe alltydt finndes redbwnn och vspartt, som jeg plichtiig er, och wyll hermett haffue etters konngeliige høgmechtiighedt liiff och siell wdy ett liicksaliigt lanngwariigh regemennt Gud allmechtiigest befallett.

Skreffuet paa etters naades konngeliige maitt. hwß Kiøbennhaffun thenn 9. martij anno lx.

Etters naades konng. maitt.
plichtiig tro tiener
Magnus Giillenstern till
Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Stormechtiigeste och høgbornne først och herre, herr Frederiich thenn annden, mett Gudz naade Dannemarckis, Norgis, Wenndes och Gotthes konning, hertug wdy Sleßuigk, Holstenn, Stormarnn och Dyttmerskenn, greffuenn wdy Oldennborig och Dellmennhorst, myn allder naadeste herre, ydtmiiglygen.

(Paa en indlagt Seddel følgende med en samtidig Haand:)

Thette eptherschreffne will till iiij c baadtzmendt enn monidtz tidtt till wnderholding och att besolde thennom medt: Smør x tønner, siildtt xx tønner, sallthet fisk ij lesther, grynn x tønner, erther x tønner, brødtt xiij lesther iiij tønder, øell xliij lesther iiij thønder, pendinge j m.

Orig. i D. Kanc. Norske Indlæg til Reg. og Tegn. samt norske henl. Sager 30. Sept. 1559. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Tr. i Udt. i Garde: Efterretn. om den danske Sømagt I, 76.

Nyborg, 10. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at mønstre Ãdelen paa Sjælland og i Smaalandene St. Jørgensdag [23. April] og til at lade det aabne Brev ¹⁾Orig. af s. D. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. — T. o. a. L. 6, 233. herom forkynde paa Landstingene.

Orig., meget medtaget, kun lidt af Udskriften bevaret, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Musteryng. — Udt. i T. o. a. L. 6, 233. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 10. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Skrivelse for Villum Apoteker til Johan Falckner i Amsterdam om Penge til Indkøb af Speceri og Urter.

T. o. a. L. 6, 233. — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 11. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Gaard i Solbjærg.

T. o. a. L. 6, 234 b. — Tr.: K. Brb. — KD. IV, 570.

[København, mellem 11. Marts og 27. Marts 1560 ²⁾Denne egenhændige, noget beskadigede Koncept er skrevet paa begge Sider af et Halvark. De enkelte Afsnit er i Margenen nummererede med Tallene 1—7. Brevet er skrevet efter kgl. Missive af 11. Marts, paa hvilket det er Svar, og før 27. Marts, da Kongen besvarer det, og da den nye Kromand i Hvidøre fik Forleningsbrev paa Kroen.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Besættelse af Sander Lejels Stilling som Tolder i Helsingør med Jens Mogensen Rosenvinge. Han sender et Sejerværk, som Mester Staffen har lavet. Han har under Forbehold af Kongens Godkendelse overdraget Hvidøre Kro til Tor Skaaning. Om Overdragelsen af en til Københavns Slot liggende Gaard og om nogle kgl. Boder i København.

s. 301. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg har bestyllet, tet Sander Leigels søn skal ouerantworde Jens Monssen ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Toldskriver, 1560 Tolder i Helsingør. toldkysten met breffue oc regyster, som ter tyl hører, oc tiickes meg best at were, at etters k. mt. lader skryffue Jens Monssen tyl, tet hand gyffuer told breffuen vud, som Sander guorde tyl forne, leg wyd jngen beder ter tyl end hanom, for tet wyl icke lempe seg, at fler enn end skal gyffue toldbreffue vd, eptter mit betiicke. 2. Om e. k. mt. sa tiickes, at toldkysten stode pa slottet, oc Frans, etters k. mt. slottzskryffuer, haffde tend tryde nøgel tyl toldkysten met Jens oc Jørgen Walle ²⁾Jørgen Vale, Toldskriver i Helsingør..

3. Alder nodiste herre, ieg har set et bref, som er skryffuet fra Dansken tyl Markus Hes, tet hand skal lade forfare, om etters k. mt. wylle købe nogene skønne master, oc men hand at wyl fly etters k. mt. et tree, som skal wer stort nog tyl Fortunes mast. Ieg har bedet Marckus skryffue hanom tyl, at han wylle scryffue, huad hand wylle haffue for huert tree epter syn størrelse. Gallyon hentter nogene master nu syste gang i Danske, oc dy ere skyt ope(!). Huorlunde etters k. mt. wyl haffuet her om, wyl(?) skryffue meg tyl, ter retter ieg meg gerne eptter.

4. Aller nadste herre, sender ieg etters k. mt. ten seeger, som mester Staffen har guordt. Hand syger icke kwne før fange ten ferdyg, for hand icke har kund arbeide ter pa wyd liis, oc beger 50 daler for samme syger, oc syger, haffde hand selluff kommet tyl etters k. mt. met same seiger, etters k. mt. haffude icke wy.......hanom.......

5. Alder nadste herre, ten kromand i ten kro for Huydør er død, saa har ieg pa etters k. mt. behag vndt tenne breuysser Tord Skanyng ³⁾Se Forleningsbrev for denne af 27. Marts 1560 i K. Brb. samme kro igen. Hand s. 31har nu tient lenge oc wert bruget oc forskycket tyl Stockholm oc tyl Diitmarsk oc andersteds, syden jeg har wert her; om etters k. mt. hanom ten nadeligen wnde wylle.

6. Har ieg oc vnderdanigen anammet et etters k. mt. breff ¹⁾11. Marts 1560, se ovfr. Nr. 33., at en boriger her vdy Københaun wyd nauen Hans Nyissen wyl haffue en gard her i bercket, som en bunde skulle haffue ladet hanom op. Same bunde har forsydet garden oc er louliigen vdsagt, oc ieg har sted samme gard en anden bunde, som skal biige ten op jgen oc gøre arbeidet hyt tyl slottet. Oc etters k. mt. kand icke ombere nogene garde her fra slottet for stort arbeide, her faller, for her er icke vden 20 vgedags bønder her tyl slottet, dy ere hart besueret met daglig arbeide; i huad ter kand fynds tyl rad i fremtyden, wyl gøres behoff.

7. A. n. herre, her lyger oc nogene boder vdy biuden, som k. mt. tylhører, Mickel skreder har 2, oc Mickel skryffuer, borgemester, bruger hauen op tyl samme boder, oc dy haffue jngen breff ter pa. Sa har ieg lat vdwyst tenom, ter i bor, oc wyl haffue same boder tyl k. mt. dagligen tyenner, som e. k. skal nolle fryt hus oc wonyng for. Om dy nu wylle korne oc iidermer begere her breff pa, wyd e. k. mt., som ther om er. Men kand ille bekomme her hus i biude tyl k. mt. tienste folck, huylcket ieg icke kand forlade oc giffue e. k. i ald vnderdanighet tyl kende.

Egenhændig Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Kolding, 15. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at udlevere 5000 smaa Klinker af Slottets Beholdning til Kongens Moders Bud.

Orig. m. Kongens Underskrift og Spor af paatrykt Segl.

Kolding, 15. Marts 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Den Pige, som Dronningen har skrevet til ham om, er kommet. Anmodning om at lade de 5000 Klinker, som Kongen har ladet hende faa, komme med det af Dronningen fragtede Skib.

Dorothea metth Gudtts naade Danmarckis, Norggis etc. drothning, jndføed wdj Saxssen, herttuginde wdj Slesuigh, Hollstenn etc.

Vor synderlig gunst tillforn. Wiider, att then pige ¹⁾Se ovfr. Nr. 16 og 24., som wij tillfforn haffue laadett schriffue etther till om, er nu kommen metth etthers egidtt budtt hiidt till Kolldinge, for huilcken etthers willighedtt och forfodringh y saa maade wij haffue etther gunstelige bettackidtt, och schulle alle tidtt fynde oss atth were etther en gunstigh drothningh etc. Bede wij etther och begiere, attj wille laade forschicke end paa thedtt skiib, som wij haffue laadett fragthe ²⁾Se ovfr. Nr. 25. atth schulle føøre oss hiidtt till Kolldinge then siild och møllestene etc., the v m hollandtz steen kallindis klinckier, som sthormegtistte høgborne første, her Frederich then anden etc., wor kiere søn, haffuer wndtt oss att mue fangge ther paa Kiøbenhaffuens slotth. Ther medtth giør y oss synderlige till willge, och wille thedtt medt ald gunst och naade bekiende. Beffallindis etther Gud. Schreffuitt paa wortt liiffgedinggis slott Kold[ing] then 15. dagh martij aar etc. mdlx. Wnder wortt sig[net].

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Oss ellskelige erllig och welbyrdig her Mogens Gylldensthiern, ridder, sthadthollder pa Kiøbenhaffuens slot.

Wittenberg, 16. Marts 1560.
Frans Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Mogens Gyldenstjernes.
Han takker hende for hendes Brev. Han og hans Mester kan ikke forliges, og han beder hende derfor sørge for, at han kommer til en anden Lærer.

Sønligh kerlig helssend eder nu och altid tilforne sendt met Gud, wor Herre Iesu Christo. Mind allerkeriste moder, maa y vide, att ieg vdaff Guds naade er end nu hertil dags vell veret til padtz. Gud alsommegtiste vnde migh dett samme til eder och till mind kiere fader och alle mine søskene att spøre. Mind kiere moder, betacker iegh eder for alt gott, som y migh giort och beuist haffuer, huilcked den euige Gud eder vell belønner igienn y sitt euige rige hos alle andre vdualde. Maa y och vide, att iegh haffuer foet eders breff med Hans von Tyscke ¹⁾Vel Hans von Diskou., aff huilcke ieg forstaar, att hertug Monss sckulle verre draged til Lifflandt att anamme it biskop sticht, och att mind broder sckulle och verre dragenn medtt, huilcked iegh hør gerne, kundet ellers bliffue gott mett hannom. Ieg skulle nu schriffue eder meged mere til, menn lost haster, och saa saare nar her stedes budt, da skall iegh schriffue eder ydermere om alle honde sager. Vide maa y elligeuel, kere moder, att mind mestere och iegh kunde icke komme offuer edns met hind andre, och bagvascker migh dagh fra dagh hoss herre Philippum och hos doctor Maior, och er iegh megid redt, att hand klager saa lenge, att handt kommer dennom til att schriffue mind fader till om migh alt ont, och vedtt vell, att om dett scker, da schal mind fader vere migh meged vredt. Men Gud sckal hielpe megh til, att iegh saa flyed, att der sckal ingenn komme til met att sige itt ondt ord paa migh, s. 34nar Gudtt och y ville, att ieg sckall drage her fra. Der for beder ieg eder, att y ville tale met mind fader, att ieg motte komme fra hannom for vdens hands vrede och til end andenn, fordi iegh migh(!) att kunde lere hos denne migh end grosse til gaffns mend time(?) itt krømpe kort(!). Nar hand haffuer lest for dy andre vngere, dy hand haffuer att lese for, da leger Per och Erick ¹⁾Formodentlig et Kortspil. met hind andre. Taber mesteren, da lader hand icke aff denn gandscke dagh, før handt haffue endten tabt alt dett, hand haffuer, eller vundit igenn. Dette er dy leiser, hand leser for migh. Och beder eder och, att y vilde schriffue megh til met dett snariste, huorlunde y erre til sindtz her om, och om iegh sckal giffue hannom m[er] end 10 daler, som iegh bleff forligt met hannom om, dett første iegh kom till hannom. Iegh haffuer schreffued mind fader och eder sex gonge til om dette samme, mend haffuer indted suar fanged igenn oc ved icke, huorlunde iegh staar der y medt hannom. Her medt eder Gud alsomegtiste befallendis. Schreffued til Wittenbergh denn 16. dagh martij aar 1560.

Gøre och vel, kere moder, och vndsckyller migh hos mind søster Soffie, att iegh icke schriffuer hinde til paa denne tid, huilcked iegh sckulle vel giort, om iegh haffde hafft saa mange stunder.

Eders kere sønn
Franciscus Gullenstiernn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till sind kiere moder fru Anne her Mongs Gyllenstiernns sønligens sendis dette breff.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 93 f.

Bygholm, 17. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal bemande Orlogsskibene med de Baadsmænd, der er udskrevne i Norge og er kommet til København ¹⁾Se ovfr. Nr. 17., og straks lade dem løbe ud. Hvis der er for mange Baadsmænd, skal han hjemsende dem, der har Hus, Hustru og Børn. Herluf Trolle ved Besked med de fire Skibe, som straks skal stikke i Søen, og for hvilke Vincens Juel skal være Admiral. Han skal sende Sten, Kalk, Tømmer o. a. til Krogen til den Bygning, som Kongen agter at foretage der.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om bodsmend.

Lybæk, 17. Marts 1560.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han klager atter over Klavs Billes og andres egenmægtige Behandling af hans Ejendom i Skaane, som han tilbyder Mogens Gyldenstjerne til Pant. Om en Høvedsmand, der skal have saaret ham, og om andre løgnagtige Rygter om ham i Danmark.

Mjn wenljg kerlig helssen alttjd ffoorskry[ff]wen mett wor Herre. Kjere her Maaenss Gyllenstern, svaager oc ssynerlige gode wen, ssoom etter wel ffoorttenker, ad jeg skreff etter ttill mett en mjn dreng nv vdj ffoorgangen wjntter ²⁾Jvfr. bl. a. I, Nr. 502 f. oom dett goss, ssom affstaarffen her Klaffvess Bjlle meg j mjn ffraawerelsse ffraattagen haffver oc nv hanss arffwjnge haffve oc brvge, meg j ssaa mange aar meg(!) ttill sslig en ttrepelig skade, ssom han oc de meg gortt haffve, oc derttill mett ffoortterett epaa mjn gaar Lyngby oc ladett hemellig borttfførtt oom nattj ttjde al mjn ffettalle, korn, rvg, mel oc maltt, dett sseg mange lester ttill ssjger, ssom jeg hade der ljgende, daa jeg der aff lannett drog, ffoor vden anen ffittalle, ssaa mange s. 36lester ssjl, aal, ttaarsk oc anett ffast mere, ssom meg langssam waare oower ad skrjffve, haffver haffver(!) han oc Knvd Perssen meg altt ffoorttererett(!) oc borttfførtt ttill deress gaare aff ffoorbemeltte mjn gaar. Ttesljgist tter ttillmett haffver ssame Klawess Bjlle meg mett Knvd Perssens tillhang xvj hvnrett ffoder hø meg(!) der laditt foortterett der epaa mjn gaar mjtt ssjne staløxssen, han lod drjffve ffraa Baavhvss, oc mer en iiii ttvssen lass halm, ssom hade staanit j hesser mer en v eller vj aar der epaa mjn gaar 1), oc der ttill mett en ganske lade ffvl mett rvg oc oc(!) haffver, dett mange lester vdj war. Saa haffve de gor mjn gaar ttill en ladegaar aff Bavhvss oc aff Knvdsß Perssens herlighett mett deress staløxssen oc ladett mjne ffoller, øxssen, ffe oc kveg j de wjntter aff hvnger døtt ffoor vden dett, Jakop Maawerssen 2) oc Olle Laak ttill donom anamett haffwer, oc ssamelledis hoss alle mjne bøner oopttagen alle mjne fforffoller, fforøxssen oc kjør oc megett anett, ssom jeg ttill hoyre haffver ladett vdsette, ljge ssom dett j ffjnelan waare, oc altt ssess der jgemmen ffjnger der mett, oc altt er wel gortt, hvad ssom de kvne deress ttiranss gewaltt mett meg oc skade gøre. Oc nv haffver ssame her Klaffvess Bjlle eller hanss arffwjnge hverken breff eller ssegel eller en bogstaff skrifftlig bewiss aff meg epaa noogen mjne gaare eller goss eller paa noogen den skade, ssom de meg gortt haffwe 3). Ssaa ttoor jeg jnttet lade dom eller mitt goss aff dom delle, ssom de mig ffraa ttagett haffver, ssom de jngen breff eller bewjss der epaa aff meg haffve, anett en lade anamett, hvem jeg vil dett panttssette, oc ttalle dom ttill ffor skaden mett rjgenss delle, den, ssom de meg wellelige epaa mjn gaar oc goss gortt haffve. Der ssom j nv wille haffve ssame goss j pantt aff meg, ssom her Klaff (!) Bjlle oc hanss arffwjnge meg ffraa ttagen haffver nv vdj mjn affverelsse, sa lader ett etter wisse s. 37bod korne hjd ttill Løbek mett dett fførste, ffør en jeg her aff drager, ssaa wil jeg gjffve etter panttebreff oc god ffoorwarjng der epaa, ffør en jeg anamer etterss penjnge. Oc er der oc anre mere, dett wjlle j pantt haffve. J hvad j wille gøre der oom, ssaa maa j dett gøre mett dett fførste, ttj hvem fførst korner ttill mølle, han maller fførst.

Kjere her Maaenss, j(!) skreff etter ttill nv ffoor wjntter oc ssende etter ett breff ttill kongelig magestat oom mjn gaar oc goss, jeg wjlle haffve jgen, oc mjn store erlidene skade, de meg gortt haffve, ad jeg wjlle gerne haffve mjn aaprettellsse derffoor. Daa ffik jeg jngen anen ssvar, en der skvlle meg en vparttjess rett wetterffaress. Oc jeg wed ike, hwem meg den vparttjesk rett skvlle meg(!) den rett der ttil ffjnde, dett de skvlle meg mjn erlidene skade wederlege oc bettalle, den de meg gortt haffwe; ttj den ene haffver ttagen penjnge epaa mitt goss, oc de anre haffwer ttagen mitt goss, oc en partt aff de anre haffwe nødett oc ttvongett meg de breff 4) oc ttill ad ffoorssegle j Lvn aff oc gortt meg sslig en vkristelig skade mitt emod ko n m tt breff, ssegel oc ffoorskrjffvjng oc alle wore ffrjheder, looff oc ressesser. Men jeg ffoorstaar, a dett jnttet wil hjelpe ssligtt ffoolk ad warne oc vnerrette, ffoor Gvd almegttegste han wil dorn arwerlige warne oc straffe, ssaa de maa hver erlig man ljge oc rett gøre. Deress vparttjeske rett, den de mett meg j Lvn omgjngge, den haffver jeg ike env ffoorgett, oc hvor de meg der hen brjngett sslig en vparttjesk rett, den maa enen begere oc jngen erlig man. Oc lade dorn env merke vdj ettljge skrjffven, ad ko n m tt skvlle env haffve rett vdj ettljge mjne gøder, dett ike wil sseg ssaa ffjndess eller lade ske, eller oc ike heller skett er vdj ett haltt hvnrett aar ffoor kongelig magestattz fføssel, ad noogen konge j Danmark skvlle haffve arwerett vdj mjne ssalle ellerss eller vdj mjne gøder. Men hade mjnne s. 38gamelle sslegtt oc ffoorvantte lewett 5), her Olle Jepssen, her Maawerss Jepssen, her Henrik Aagessen, her Haalger, her Ttvwett(!), her Axssel Vgerop ¹⁾Oluf Jepsen Sparre og Movrids Jepsen Sparre var Brødre til hans Fader Tord Jepsen Sparre. Henrik Aagesen Sparre var Fætter til disse. De følgende er Holger og Truid Gregersen Ulfstand og Aksel Urup. oc mange fflere, baade rider oc aff adel aff mjn sselgtt(!), nv ffoorhen korttlig døtt oc affgangen ere, de, der meg wel ssagtt oc proffessjett haffve, ad de skvlle ssaa gange. Men hade de lewett nv, der de meg dette oowerwoltt oc skade gortt haffve, de skvlle lenge haffve bedett epaa ett ssvr ebel 6), en partt, de dett spel gortt haffve oom mjne pennjnge oc goss halpe(!) oc meg dett ffoorttrøtt haffve, dett doog Gvd ike den rettfferdjge ffoorgette eller oc ike ffoorgleme wil. En partt haffve ffoor deris modwillige gewaltt oc vbillige hanlvng wel deriss løn der ffoor, oc en partt werer dhen oc wel bekome 7).

Kjjere her Maaenss, j haffver oc mjn dreng adsspord, hvad den hopman heder eller oc ffoor en war, der sslog meg vdj mjn mjn(!) arm eller skvlle meg haffve sslagen her ttill Løbek, ssaa vjlle jeg gerne haffve aff etter ad wide, hvem ssom ssligtt ffoor eder ssagtt haffver. Oc Goott giwe hvem dett er, dett ffoor eder haffver ssagtt, han haffver løgen oc dettzljge ssom en ereloss, goottloss oc en løgenaffttig erefoorgesser. Ttj jeg ttaker Gvd almegttiste, jeg haffver ike ett wond eller ar aff mitt ljff, dett ssom noogen erlig man sse kan, ssjden jeg aff Danmark drog, vden ii gange jeg er noogett skoott j Ffrankrjg ffoor k. m tt ffjnde. Oc dett kan man epaa ljffvett sse, oc dett jeg er jke j noogen arm ffoorwontt, oc haffer jeg ike heller hafftt mett noogen hooplytt ad gøre her ttill Løbek j ssaa mange aar vden mett ii. Den ene, paa dett ad ffoolk maa widett, han sslog sselff ttredje epaa meg, oc daa bleff hanss ene arm halff j loop, oc der gik han drjffende vaet oc bleff ssjden erskoott vden ffoor s. 39Løneborg, ssaa han loowett ike ad gørrett mer. Den anen han ffik oc ssjn del oc gik aff mett, den er nv egemen howettdett skott j Ljfflan. De baade har jeg hafftt mett ad her gøre, dett de baade har ffoornommen, oc mett jngen anen. Jeg haffver hafftt ssaa mange hvnrett ffoor meg aff allerie nassjoon j k e m at teneste, daa de kvne meg ike megett affjage, vden de sselwe haffver epaa deress ljff ffoornomen, ssaa jeg haffwer mjn hvd wel ffoordegett, Gvd were loowett. Kvne hver røbe nake ¹⁾Om Skældsordet „røbe nake" oplyser Prof. Dr. Johs. Brøndum-Nielsen velvilligst, at den sidste Del af dette Ord er det samme som den sidste Del i Ordet „Stivnakke"; røbe kan være det samme som tysk „Rüpel", hvorefter Ordet skulde betyde: Tølper el. lign., der aff Danmark korner j disse lande, ssjn hvd ljge oc ssaa ffoordege, der lader ssig sslaa arme, hener, ffjnger oc lyff j ssøner oc aff(!) lyff aff, ssligtt herligtt ffaalk skvlle man men oom haffve deress erlige ssnak oc lade meg, sslig en sslett hageskøtt, mett kjen løgen lade vere vnnaagessvest. Men jeg wed wel doog, hvem de ssame Ivrer ere; men der er jngen, ssom wil de pode grjnss hvnss ttewen ike anneme eller podalss stemper ttewen ²⁾Om disse Skældsord oplyser Prof. Dr. Johs Brøndum-Nielsen: podegrins, d. s. s. Podagra = Pokkers; det første Ord betyder altsaa: de Pokkers Hundstæver; podals er omtrent det samme som podegrins = Pokkers; stemper er vel afledet af Verbet: stempe = stemple, jvfr. middelnedertysk: stemper = Anstifter. Det andet Ord skulde altsaa betyde noget lignende som: de Pokkers Rænkesmede. ansse. Ssaa løber de j Danmark mett deress løgen, epaa dett de kvne ett rjnge aarssgeltt bekome, oc ljvwer oc ffleker dom ssaa ttill oc ere ike werd en konørd ad verre. Ssjger en hoopman oc, vdj Dettmersken haffver en partt aff de ssame lvrer legen oc gortt sseg krang ii eller iii mjl agtter, der de bøner waare sslagen. Men jeg wed wel, hvem de ere, oc wil dom ike vd mjn skvlbog ffoorgede. Wil j oc gyffve meg noogett ttill kjende der aff, dett ffoorskjller jeg alttjd gerne, oc j hvess s. 40maade jeg kan etter ttill wilge were, wil jeg ok alttjd gerne gøre. Her mett etter Gvd almegttigste beffalendis oc beder etter gerne, ad j wille wile welgøre oc grysse etter kjere hvstrv, mjn ffaderbroder(!) ffrv Anæ ¹⁾Fru Anne Sparre var hans Farbroders Datter. mett mange gode natter epaa mjne wegne. Dattom Lobøg den xvii dag merss maanett jm jaa(!) mdlx etc.

Jakop Sspare.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdig man oc strenge rider her Maaenss Gyllenstern ttill Sternholm, ko n m at statt haaller vdj Kiøbenhaffwen, mjn kere ssvaager oc ssjnerlige gode wen, wenligen ttill hand.

Her Claus Bylle, Knud Perssen teret oc bortført af hans gord, Iacop har, oc faet anet, tuongen hanom breff aff.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Her Claus Bylle, Knud Perssen teret oc bortført af Liungebii gaard. 2) Jacop. 3) Her Clausses arffyng inttet breff. 4) Nød oc tuungen hanom breff af. 5) Hans gammel siecht leuet. 6) Bedet pa et surt ebel. 7) En part haffue deris løn.

Aarhus, 27. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Overlevering af Toldkisten i Helsingør til Toldskriver Jens Mogensen Rosenvinge, om Køb af Master i Danzig, om Betaling for et Ur til Steffen Sejermager, Reparation af Slottet i Flensborg, Opførelse af et Hus i Odense og Forsendelse af Vin til Aarhus til Kongen.

Meget medtaget Orig. m. Kongens Underskrift, Spor af paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet første Dag vdy apryl an. 6 ... Om tolden i Helssyngør. — T. o. a. L. 6, 238. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 28. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Hjemsendelse af de til Flaaden udskrevne, ikke søkyndige Nordmænd.

T. o. a. L. 6, 240 b. — Tr.: K. Brb. — NRR. I, 287.

Aarhus, 29. Marts 1560.
KgL Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham til Viderebesergelse Breve til Lensmanden paa Bergenhus Erik Rosenkrantz og til Borgmestre og Raad i Bergen.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamett 3. apryl, at forsende breffue tyl Erick Rosenkrans oc tyl Bergen.

Aarhus, 30. Marts 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til af de hugne Sten til Skorstene, der ligger paa Københavns Slot, at sende saa mange til Opførelsen af Bygningen i vor Købstad København ¹⁾Fejlskrift for: Odense, jvfr. ovfr. Nr. 40., som behøves til 3 Skorstene.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 7. apryl, om en skorsten.

Em Kloster, 7. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at sende Bertram von Ahlefeldt paa Flensborg Slot Resten af de gotlandske Astrag, der findes paa Københavns Slot, og skaffe hans Bud et Skib til at føre dem til Kiel. Palmesøndag.

Orig. m. Kongens Underskrift og paatrykt Segl. — Udt. i T. o. a. L. 6, 245 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 9. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Forholdsregler paa Krogen i Anledning af Rygterne om Peder Oxes fjendtlige Planer. Om en bestemt aarlig Løn til en Del af Folkene paa Københavns Slot. Tirsdagen efter Søndagen Palmarum.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Oxe oc tienste folck pa Københaun, at haffue et got opsiin. — Afskrift i Ny kgl. Saml. 4 to Nr. 626. — T. o. a. L. 6, 248 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 11. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal lade Orlogsskibene udruste saa snart som muligt, bemande dem med Knægte og lade dem ligge rede paa Strømmene.

T. o. a. L. 6, 249. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 15. April 1560.
Georgius Albany a Chyrkey til Mogens Gyldenstierne.
Han har overbragt Mogens Gyldenstjernes Besked til Philip Melanchton og Dr. Maior og givet Frans Gyldenstjerne Pengene til Studierne. Han takker for den gæstfrie Modtagelse, omtaler Philip Melanchtons svagelige Helbred og sender Hilsener.

Plurimæ foelicitatis obsequijque mej commendationem.

Strenuis(!) ac nobilissime domine, cum ex suscepta peregrinatione opinione mea multo longiore idib. Aprilis redijssem tuaque mandata et commendationem de optime spei adolescente filio tuo suauissimo viris clarissimis orbis terrarum magistro domino Philippo Melanthoni et Georgio Maiori rettulissem, ipsi autem Francisco Guldenstener missam pecuniam ad præsidia studiorum integre reddidissem, vestræque gentis ac Danicæ nobilitatis splendorem, singularem in peregrinos humanitatem, dominationis autem tuæ erga me eximiam munificentiam et multa hospitalitatis s. 43offitia summo loco natis hominibus dominis et amicis meis plurimis, comitibus, barronibus ac nobilibus, huiusque academiæ proceribus copiose recensuissem, nihil magis optabam quam offerri mihi aliquam occassionem declarandæ meæ uicissim gratitudinis et accepti benificij memoriam.

Quæ cum aufferatur, volui nunc per literas immensas ac pene diuinas agere gratias et etiam promittere, ubicunque opera, studio, diligentia et auxilio meo in omnibus honestis actionibus ingeniosus adolescens filius tuus Franciscus indiguerit, me illi affuturum et nullum ex gente uestra, qui ad me in patriam peruenerit, inhonoratum dimissurum. Plura scribere dubia salus et pene deplorata iam ualetudo domini præceptoris obseruan[di] Philippi Mel. prohibent. Hoc tantum nobilissimam dom. t. oro, si quid est, quod ex mea patria habere uelit, mihi rescribat. Dominus Deus propter merita íilij sui unigenitj multum diuque conseruet d. t. una cum familia sua et d. Christophorum Amaral ex me diligenter saluere iubeat. Vitebergæ XV April. 1560.

D. t. deditissimus
Georgius Albany a Chyrke[y] ¹⁾Det i Ny kirkehist. Saml. her gengivne [y] staar ikke i Brevet; i næste Linie mangler nu Stavelserne -miæ — hvis de nogensinde har staaet der.
sereni 8. Maximiliani Bohe[miæ] regis aulicus.

(Bagpaa: Udskriften, Spor af Segler ²⁾Det tidligere paatrykte Segl er faldet af og ligger løst i Brevet. og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Nobilitate generis, prudentia ac virtute bellica præstanti domino Magno Gyllenstier, sereni s. regis Daniarum locumtenenti et consiliario, equiti aurato, fortissimo domino ac parenti observando.

En vnger meg tylscriiffuit.

Tr.: Ny kirkeh. Saml. IV, 94 f.

Haderslev, 17. April 1560.
Hertug Hans d. æ. til Mogens Gyldenstjerne.
Hertugen beder ham lade den Skipper, som er sendt til København efter de af Christoffer Hvitfeldt fra Gulland sendte Astrag, faa saa mange Kalksten fra Saltholm, at Skibet faar fuld Last.

Johanns, von Gots gnaden erbe zu Norwegen, hertzog zu Schleswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, graue zu Oldenburgk vnd Delmenhorst.

Vnsern grus vnd gnedigen willen zuuorn. Gestrenger, lieber, besunder, weill wir zu diser zeit zu behueff vnser angefangenen gebeude kalck benotigt, so haben wir demnach vnsern schipper nach Coppenhagen etzlich kalckstein vor vnser gelt zu kauffenn, auch gottlandischen astrach, alse vns von Christuff Witfelt von Gottlandt geschickt wordenn vnd noch jtziger tidt aldar zu Coppenhagen licht vnd vnser gehort, jnzuladen abgefertigt. Vnd begeren dem nach mit allen gnaden gantz gnediglichen, jhr wollet vns zu sunderlichen angenemen willen vnd gefallen vnboschwert sein denselben vnsern astrach laden vnd bei den leuthen vf Soltholm souill vorschaffen zulassenn, das vnser schiffer vor vnsere bezalunge, wes jhme noch an der ladunge mangeln wirt, dismall erlangen muge, euch jn deme, wie wir vns mit allen gnaden zu euch vorsehen, damit vf dismall dis vnser schiff die fulle ladunge zubekhommen vnd nicht ledig wider zu hauß khomen mucht, guttwilligen erzeigen. Solchs wollen wir vmb euch mit gnaden, gunst vnd allem guten zubedencken vnd zuerkennen jn keinem vergessen stellenn. Datum vf vnserm schlosse Haderschieben, den 17 ten aprilis anno etc. lx to.

Manu propria sß t.

s. 45(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, vnserm lieben besundern ern Magnus Guldenstern, rittern vnd der ko. w. zu Dennemargken etc. stadthaltern.

Harttug Hans af Halsten ten eldere.

København, 17. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
De fremsendte Breve er besørgede. Omtaler Foranstaltninger paa Krogen, Udrustning af Orlogsskibe, Fetalje, Krudt, Kanoner o. m. a. og foreslaar Morten Jensen til Bestillingen som Vrager (Vragoptager) efter afdøde Esbern Vrager.

Stormegtiigste, høgbornne først, allder naadiiste herre och konningh, nest myn vnnderdanigh, plichtiig, tro tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. wdi aldt vnnderdanighedt tiill kiennde, att jeg har annammet nogene etters konng. maitt. breff att forsennde tiill hoffemesterenn, her Thage, Eriick Rosennkranndz, Christiernn Munck, Per Huydtfeldt, Eruert Bylde och Jenns Vlstanndt oc har strax forskycket samme breff, saa mannge die ware. Wyll jeg och saa bestylle met Kroghenn, saa thet met Gudz hielp skall jnngenn nødt haffue, for thet jeg bestylle kanndt, och har jeg hafft ther en tanncke paa, siidenn Per Ox drag aff lanndet, och ther forlaget 2 radder lanndzknecht ther jnndt tiill thett folck, som ther wor tiillfornne. Bleff thenn eene raadt tagen ther aff nw y wynnter, thenn wyll jeg bestylle ther jnndt pa slottet jgienn, om etters konng. mait. wyll, jeg thet iidermere forstercke skall; etters konng. mait. wyll giffue meg thet tiill kiennde. Meg tiickes och wære raadeligenn, att thet bleffue bestyllet alle stæds, bade met slottenn och the fasste gaard, som ligge wdt met søø siiden, ther oc wore tiill siun met, thet Gud forbiude, att noget skulle bleffue s. 46forrasket, thet wylle jcke saa letteligge komme tiillbage jgenn etc.

Dyße iiij orlages skiibb skulle met Gudz hiellpe bleffue redte att segelle strax effther sønndagh och saa ferdes paa dy annder, aldt huadt mannd kanndt, om konng. maitt. wyllie er, att menn skulle lade lege nogenne wdt paa strømenn eller bliffue styll her y haffnenn, och huadt folck ther skall paa anndet ennd lanndsknechte. Etters konngelige maiestat wille naadeligenn giffue thett tiill kiennde, huorlunde thet thermet bestylles skall.

Kannd jeg jcke forlade wdi aldt vnnderdanighedt att giffue etters konnig. mait. tiill kiennde, att her holies enn stor kost, bade met slotz folck, embedes folck och met skiibbenn. Dy iiij for ne orloges skiibb er wdt fytalliiget paa iiij maanet. Her er jnntet malt kommenn y aar wdenn thet, som er komme(!) fraa Eskyll Gøye. Ther kam jnngenn tørr fiske fraa Bergenn i fiord sommer. Malt, tørfiske och øxenn wyll først giøris behoff, att ther tennckes tiill y tiide, huor thet skall tages. Mett tiennste folck her paa slottet wyll jeg bestylle, effther som etters konniglige maitt. meg tiill skreffuet har. Gertt Riitter har senndt enn skønn hab krudt, wjd 124 fad, jnntet fad minder ennd 1 groff tonner i samme støre. Jeg har och kiøbt wyd 100 cenntner jernn lodh tiill smaa skiitth, tre quarter slannger, halle slannger och falckenetther. Thenn wanndtberedder har och wert her, och har jeg senndt Jochym Becke beskeedt ther paa, huorlund thett mett hannom bestyllet er etc.

Allder naadiiste herre, Eßbernn wrager død nw korteligenn, som pleyer att tage thett wragh op. Her er enn anndenn, som har wert hoeß Eßberenn wdj 7 aar, wyd naffuenn Marttenn Jennßenn, hannd har och aldt Eßberenns redskabbe att ope tage wrag mett och wyd kaannsten. Thenn har jeg befallet paa etters konng. mait. wegnne att bruge samme embed och beholle, liige som s. 47Esberenn thett tiill fornne haffde ephter hanns bryffes liidelße. Wyll etters konng. mait. naadeligenn vnnde for ne Marttenn Jennßenn breff her paa att brugge samme embet, tha er hannd willig thertiill. Esberenn haffde hall part aff alt, hues hannd kunnde saa optage wdy haffuenn. Och skall met Gudz hielp jnntet forsømmes aff thet, som jeg bestylle kanndt. Etters konng. mait. wdi alt vnder-danighedt willig tro tiennste att bewyse skall jeg met Gudz hielp finndes redebwnn oc wspart, som jeg plichtiig er, och will hermet hafue etters konng. mait. høgmegtiighedt lyff och siell wdj ett liicksaliigt, langwariig regiment Gudt allmegt. befalet. Skreffuet paa etters kong. mait. hws then 17. aprilis anno lx.

Etters naads konng. mait.
plichtiig tro tienner
Magnus Giillennstiern
tiill Stiernnholm, ritter etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 17. apryllis.

Konc. med Skriverhaand i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Delvis tr.: (Norsk) Histor. Tidsskr. II, 98.

I.
København, 20. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen. ¹⁾Forholdene med Hensyn til dette og de følgende Breve er ret indviklede, idet der i D. Kanc. findes et originalt Brev af 20. April til Kongen, medens der er en Række Koncepter, der staar i Forbindelse med det, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.
Om den befalede Udrustning af Orlogsskibene og om Fetaljen til dem. Otte Stisen er sat til at have Tilsyn med Folkene paa Krogen. Om Forsvarsforanstaltninger dér. Han ønsker Peder Christiernsen flyttet derfra og har beordret Peder Bille til Tøjhuset for at overvaage Udleveringen af.Skyts.

s. 48Stormechtiugste høgbornne først, allder naadiiste herre, nest mynn tro, williig och plichtiug tiennste giffuer jeg etters konng. rnaitt. wdi aldt vnnderdanighedt tiill kiennde, att etters konng. mait. skryffuelße ¹⁾Nr. 46 ovfr. er kommet meg tiill hannde, som jnndholler, att alle orloges skiibbenn skall giøres redt och vdtleges paa strømen; thett skall skee, saa snart mueliigt er 1). Dy bliffue 10, som nw skall vdtredes, och er tiill fornne her vdtredt 25 skiibb, store och smaa, tiill orloges och hennte met, hues her giøres behoff, regnends dy iij met, som høgbornne først, hertugk Magnus fyck met seg 2). Thet har och wyll wel tage paa fyttaliigenn, som her gar baade tiill lanndt och wandt; mallt, kødt, smør och tørrfisk wyll først giøres behoff, huilcket jeg jcke kanndt forlade wdy alldt wnnderdanighedt att giffue etters konng. mait. tiill kiennde, om etter konng. mait. wyll werdis och talle met rennthemesternn therom 3).

1. Det originale Brev af 20. April (her gengivet som Nr. 50, I) er helt igennem, ogsaa for Underskriftens Vedkommende, skrevet med en Skriverhaand, men Brevets sidste Halvark med Segl og Udskrift mangler. Alligevel maa det sikkert betragtes som et til Kongen afsendt, originalt Brev.

2. Til dette Brev findes i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser hans egenhændige Konc.

3. Endvidere findes her det samme Brev, skrevet med samme Skriverhaand, ligeledes med Underskrift og Udskrift (dog uden Segl), men benyttet som Koncept til et nyt Brev af Mogens Gyldenstjerne, idet denne har forsynet det med Udstregninger og egenhændige Tilføjelser. Tilføjelserne (her gengivet som Nr. 50, II) er skrevet dels i Margenen paa selve Koncepten, dels paa et løst Kvartblad, med Indføjningsmærker i Koncepten og tilsvarende Henvisningsmærker i Margenen og paa Kvartbladet.

4. Af disse Tilføjelser er det med 5) mærkede Stykke, med Undtagelse af den Del, der her er sat i skarpe Klammer [Jens Ulfstand ... breff] benyttet som første Del af Koncepten til et nyt Brev til Kongen (her gengivet som Nr. 51). Originalen til dette Brev synes ikke at være bevaret. Da den første Del af dette Brev er taget fra Koncepten til Brevet af 20. April, er hele dette Brev her dateret [ca. 20. April], da det sikkert maa være afsendt samme Dag eller den nærmeste Tid derefter.

Koncepterne under Nr. 2 og 4 er skrevet paa samme Ark, hver paa sin Halvdel. Dette Ark er i nyere Tid fejlagtigt blevet forsynet med Datoen 29. September 1560, uden at det kan ses, med hvilken Hjemmel.

Forholdet synes altsaa at være følgende; Mogens Gyldenstjerne har først skrevet en bevaret (men her ikke gengivet) Koncept til et Brev til Kongen, og dette blev renskrevet med Datoen 20. April af Skriveren. Denne Renskrift har Mogens Gyldenstjerne dernæst benyttet som Koncept til et udførligere Brev, idet han har foretaget en Del Rettelser og gjort en Del Tilføjelser til det (her gengivet som 50, II), men har derpaa opgivet at benytte den saaledes ændrede Koncept, har ladet den oprindelige Koncept renskrive igen og har afsendt denne Renskrift til Kongen (her gengivet som Nr. 50, I). Af de ubenyttede Tilføjelser har han dernæst benyttet et Afsnit (II, mærket 5) til Indledning til et nyt Brev (her gengivet som Nr. 51), som antagelig er afsendt umiddelbart efter det første Brev.

Om han tillige helt eller delvis har benyttet den øvrige Del af Tilføjelserne til et særligt, tredje, Brev, vides ikke; i alt Fald er et Brev med disse Tilføjelser som Bestanddel ikke bevaret.

s. 49Allder naadiiste herr, ieg har och sennt Otthe Stissenn ¹⁾Otte Stisen Hvide, Høvedsmand paa Flaaden. tiill Krogenn at skall haffue ther tiillsiunn met folcket. Første jeg kommer fraa thenne munsterinngh, wyll jeg selluff føre tydt och see, om jeg kunne fannge enn schantze guort att sette thet graue skutt wdj, som ther er, forthj thet kanndt jnndtet bruges jnndenn for muhren, och achter jeg att føre thenn slannge Mudz tyll Kroghenn, for thenn langer well tiill. Mett myt raadt skulle och konng. mait. orloges skiibb tage emodt thennom, om her wylle komme nogenne skiibb y Sunde, som haffde vnndt y sinne. Ther wyll jeg och haffue ladt meg finnde, thenn tydt dy Borgunndske haffde for att wylle vnndtsette Kiøbennhaffuenn, och stadt thet skiitth wdt met stranndenn samme tydt, ther Kroghenn bleff skotth rriett. Wyll etters konngeliige mait. werdes tyll, att Per Christiennßen ²⁾Peder Christiernsen Dyre. kwnne komme nw paa ett anndenn stedt; hand er farligenn att haffue y hwße nu y thenne tydt 4). Peder Bylle ³⁾Arkelimester Peder Bille. har jeg befallet att komme hytt effther munsteringhenn och see tyll met huad skiitth, som nw kommer vdt aff tøghußet, och wyde ther beskeedt paa.

s. 50Jeg forseer meg, her skall nw jnntet skiitt finndes vklart 5). Etters naades koniglyche mait. wdi aldt vnnderdanighedt willige tro tiennst att bewyse skall jeg met Gudz hielp altiidt findes redbwnn och vspart, som jeg plichtiig er, och wyll her met haffue etters konnigliige mait. høgmegtiighedt lyff och siell wdj et liicksaliig lanngwariig regiment Gud allmetigste befalet. Datum paa Kiøbnhaffuenn then 20. aprilis anno 1560.

Etters naade konng. mait.
plichtiig tro tiener
Magnus Gulldennstern tiill
Stiernholm, ritter.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

II.
Mogens Gyldenstjernes Tilføjelser til Koncepten til ovenstaaende Brev:

1) Forser ieg meg, dy schal fange, hues dy skulle pa nolle, jnden 14 dag.

2) Oc sender jeg etter k. mt. regyster pa alle skyb, som vdfyttalliget er, oc sa pa dy ander, som nu vd skulle, ter af e. k. kand forfare ald leglighet; her jngen tylføryng.

Er her jngen tylføryng sket i tet forgangen ar met øxen oc andet, oc er flux vdteret bade i kronyngen oc syden.

3) i tyde.

4) Frands slottzskryffuer wore gerne afue met hanom ¹⁾Nemlig: Peder Christiernsen, jvfr. ovfr. i Brevet., sa wor oc jeg.

5) Allder naadiiste herre, jeg sennder etters konng. mait. enn kort forklarinngh om thenne vspyßnynnghe, huad her met gar, och her fores jnntet tyll, som wahnt er, eller købt øxn, som dyße forganngene aar sket er, att etters kong. mait. kannd nw wyde, som tet seg her begiffuer. [Jens Vistand har scryffuet meg tyl om Per Oxis scryffuer, oc sender ieg etter k. mt. same bref.] Och skall inntet forsømmes, for thett jeg giøre kanndt.

[København, ca. 20. April 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender en Redegørelse for Udspisningen og et Brev, som han har faaet fra Jens Mogensen. De vestfra ankomne Skippere bringer kun gode Efterretninger. Han meddeler nogle af Skipperne bragte Efterretninger om Hertugerne Adolf, Johan og Erik.

Alder nadste herre. leg sender etters k. mt. en kort forclaryngh om tenne vspysnyyng, huad her metgoer, oc her føres inttet tyl, som want er, eller købt øxen, som dysse forgangene ar sket er, at etters k. mt. kand nu wydet, som tet seg her begyffuer, oc skal inttet forsømes for tet, ieg gøre kand.

Alder nadste herre, gyffuer ieg etters k. mt. vnderdanygen tyl kende, at syden tette breff wor scryffuet, sende Jens Monssen ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Toldskriver i Helsingør. meg tette breff, som wor hanom sent af Priissen.

Er ter oc komen fult skyb af Westerlanden oc et af Engeland; dy skyper wyde jnttet andet en gode tydyng, wyde af ingen vfryd at syge eller nogen krygs bestylling. Ten engelske skyper har sagt for lens, at harttug Adluff ²⁾Hertug Adolf af Holsten-Gottorp. war kommen tyl Lunden, bleff vndfangen met stor ere. Harttug Iahan ³⁾Hertug Johan af Finland, Broder til Hertug Erik af Sverrig. er ennw ter i Lunden oc terer flux. Ter er jngen talle om harttug Erickis sag ⁴⁾Sigter til Hertug Eriks Frieri til Dronning Elisabet. Hertug Johan var sendt til England paa Hertug Eriks Vegne., at ter skulle reds tyl noget brølluff; mentte samme engelske skyper, ter blyffuer jnttet af met hans sag.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aarhus, 22. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal tilsige Toldskriver i Helsingør Jørgen Vale at begive sig til Kongen og lade David Hansen føre det ene Toldregister.

Orig., stærkt beskadiget, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Jørgen Walle tyl k. mt. — Udt. i T. o. a. L. 6, 255 b. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 23. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at sende Tømmer til Gaarden i Odense til Kerteminde.

Orig., stærkt medtaget, med Kongens Underskrift og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift.: Om tym[mer til] Kerttem[inde] ... — Udt. i T. o. a. L. 6, 256. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 24. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade brygge ½ Læst Gaas til Kongen og sende det til Aarhus.

Orig., stærkt beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende jligst..... gösse.

Stettin, 24. April 1560.
Steffen Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Om Indkøb af Kobber og Kugler til Kongen og Prisen derfor.

Mein gantzwillig vnuerdrossene diennste zuuoran. Gestrenger, edeler vnnd ernuhester her stadthalter, gonstiger herr vnnd freundtt, jch habe eur g. schreibenn, zu Copenhagenn den 7. nouembris anno 59 datiret, alhir zu Stettinn in meiner ankunfft vor mir gefunden, woruf jch dieselben vorlengst solte widerumb beandtwordet habenn. So ist es doch meines reisendes halber bishero verbliebenn s. 53Bitte e. g. wellen mich desfalles endtschuldiget nemenn.

Aus weicherem eur st r schreibenn jch vernommen, das mein diener Christoff Hollandt e. g. vonn wegenn der ko n mtt n 30 sch#. kuglen vnnd denn 12 sch#. libetter ¹⁾Kobber fra Byen Libethen i det nordlige Ungarn, hvor der var Kobbergruber, kupper verkaufft, auch das die ko n mtt n noch 40 sch#. vngerisch kupper begereten, do man j. mtt. denselben nicht verteuren vnnd vmb 33 thaler geben wolte, euch hiruf furderlichst beandtwerden mucht etc. Mag eur ge t hierauff hinwider nicht verhalten, was die kugelen betrifft, dieselben soltenn lengst fertich gewesenn seinn; so ist der meister, der sie machet, etwas krenchlich gewordenn. Sollenn sie doch jegenn die pfingesten fertich werdenn, vnnd wen sie fertich, wil jch sie eur g. vberschickenn.

Die 12 sch#. libeter habe ich vorlengst von Lubeck abe nach Copenhagenn geschigkt, vnnd meer dann 12 sch#., dauon mugenn e. ge. nemen lassenn, soviel sie wollenn. Was man nicht bedurfft, mag man sonsten verkauffenn lassenn.

Was aber die 40 sch#, vngerische kupffer betref[en], wolte jch der kon. matt n nicht alleine in deme, sonndernn in einem mererem vnterthenige dien[ste] erzeigenn, eur gestreng, auch freundtliche dienste vnnd gueten willen beweisenn. So ist es doch ann deme, das die vngerischer kupper vast theur, vnnd werdenn teglich gesteigert, das jch es sch#, vmb die 33 thaler ahn schaden nicht gebenn kan. Nicht destoweiniger aber wil ich sie furderlichst 20 sch#. platenn vnd 20 sch#. halb kugelen vngerische kupper henvber schickenn lassen, vnnd weil sie zu buchsen vorbraucht werden, sein die halb kugelenn je so gudt alse die platenn, vnnd ist meinn freundtlich bitte, e. g.c s. 54wellenn bei der ko n mtt n befurdern helffen, das ich vor es sch#. 34 thaler bekommen magk, denn jch sonsten ane schaden nicht darmit beibleibenn kann, wie ich auch zeigerem meinem diener beualen mit e. g. selbst mundtlich dauon zureden. Vnnd was e. g. also an kupper entfangen, bit jch zeigerem es geldt daruor zuzustellen vnd verreichen zulassen.

Das jch eur ge. vf derselben schreiben nicht mugenn vnangezeiget lassenn, vnnd dar e. g. mein vnnd meiner bruder dieser ordt vnndt in Deutschlande sonsten worinne wissen zugebrauchen, wellen e. g. nur dristlichen an vns schreiben vnd vns nicht verschonen; denn e. g. vnd den jren binn jch allewege zu dienen willig. Datum Stettin den 24. aprilis anno etc. im 1560 ten.

Eur gest n williger
Steffan Loitz.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, edlenn vnd ernuhesten hernn Magnus Guldenstern, rittern vnnd der ko n mtt n zw Denmargkenn stadthaltern vff Kopenhagen etc., meinem gonnstigen hern vnd freunt.

Steffen Løjtz.

Em Kloster, 27. April 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har tilskrevet Toldskriver i Helsingør Jens Mogensen, at han skal sende Mogens Gyldenstjerne Brevene til Kongen med de Efterretninger, som han erfarer fra Skibene. Disse Breve skal Mogens Gyldenstjerne straks sende videre til Kongen. — (Paa en Seddel:) Kongen sender ham til videre Besørgelse Breve til Erik Rud paa Halsted Kloster, Lave Ulfstand og Jens Ulfstand paa Vordingborg og Solthe ¹⁾Saltø. og Toldskriver Jens Mogensen i Helsingør ²⁾Se kgl. Miss. af s. D. til Jens Mogensen, T. o. a. L. 6, 260. — Tr: K. Brb..

Orig., stærkt beskadiget. Det meste af Udskriften og Seglet mangler.

København, 1. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har modtaget 3 Breve fra Kongen og udført Befalingerne. Rygter cm Hertug Johan af Finlands Tilbagekomst fra London m. m. Meddeler Klager over Læssøboeres Overfald paa fremmede Skibe.

Stormegtiigste høgborne først, allder naadiiste herre och konningh, nest myn tro plichtig och williig tienst giffuer jeg etters konng. mait. wdj ald wnnderdanighed tiill kiennde, att meg y affthes er kommet iij etters konng. mait. breff ¹⁾Se ovfr. Nr. 52—54. tyll hannde. Først jnndholle om thet tymmer tiill Onnße, thet anndet, att Iørgen Walle skall strax komme tyll etters konnigliige mait., thett tredie att sennde j hallest gaaße tiill Ors. Alder naadste herr, thet skiib er mehr enn for viij daghe, thet løb her fraa met thet tymmer, och war Hanns Liickow ²⁾Kongens Tømmermand Hans Lyckov. her selluf och tage, huilcket tymmer hannd haffue wyll. Och wor meg sagt, ther laa noget tymmer tiill købes y Lanndskronen, ther haffde jeg Hanns Liickou offuer, och fyck ther enn hob aff samme tymmer, som hannom war niittiigh tiill thenn bygningh; och er inntet forsømmet for thet, jeg har kund guord therom. Har ieg och sennt enn hall lest gaaß aff stæd tiill etter konngl. mait. for viij dagh; forseer meg, thenne er wel frem kommenn etc. Item Jørgenn Wolle har ieg oc forskreffuet effther etter konniglige mait. skryffuelße; och skall intet bliffue forsømmet for thet, ieg bestylle kannd. Syges her, att hertugh Johann ³⁾Se ovfr. Nr. 51. aff Fynndlannd skall være hiem kommet fraa Enngellannd y dyße daghe. So er her jnntet niit ellers, ennd som jeg korteligenn tiillfornne etter konng. maitt. tiill skryffuet har. Allder naadiiste herre, her haffue wæret fremmet skiipper och kiøbmennd hoeß meg, som haffue myst theris skiib vnder s. 56Leßø oc clage, att thennom skeer stor ouerlast och wrethe aff bønndernne ther paa lanndet. Jeg hør fuldt talle ther om, huorlunde dy bruge thennom ther och huge tawenn sønder, huor som annckerne stannde, huilcket ieg jcke kannd forlade att giffue etters konng. mait. tiill kiennde. Etter konng. mait. wdj ald wnderdanighed williig tro tiennst att bewise skal jeg met Gudz hielp altiid finndes redbonn och wspart, som ieg plichtiig er, och will hermet haffue etters konngl. mait. høgmegtiighedt liiff och siell wdj et liicksaliig och langwariig regiment Gud allmegt. befallet. Datum ex Kiobnnhaffunn thenn 1. maij anno 1560.

Etters naadeş k. mait.
plichtiig tro tienner
Magnus Guldennstern
tiill Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Stormechtiugste och høgbornne først och herre, herre Frederiich thenn anndenn, met Gudz naade Dannmarckes, Norges, Wenndes och Gotthes konningh, hertug wdj Sleßuigh, Hollstenn, Stormarnn och Dytmerskenn, graffue wdj Oldennborig och Dellmennhorst, myn alldernadiiste herre, ydtmiigeliigenn.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. med Paaskrift bagpaa: Copy tyl k. mt, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aarhus, 3. Maj 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om den forventede Ankomst af Greven af Svartzborg ¹⁾Formodentlig Grev Günther af Schwarzburg. og flere fremmede fra Tyskland.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift, Rester af Seglet og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At bestylle for fremmet. — T. o. a. L. 6, 264. — Tr.: K. Brb.

Aarhus, 6. April Maj 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Byen Ribes Orlogsskib, som er sendt til København.

Orig., beskadiget, med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om tet Rybe skyb. — T. o. a. L. 6, 265. — Tir.: K. Brb.

København, 8. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Efterretning om Udrustning af Orlogsskibe i Holland og Meddelelse om Arbejdet paa Udrustningen af Orlogsskibene i København. Han har besørget, hvad Kongen har paalagt ham.

Stormegtiigste høgbornne først, allder naadste herre och konningh, nest myn tro williig och plichtiig tiennst giffuer ieg etters konnigliige mait. wdj ald wnnderdanighed tiill kiennde, att ieg har tallet met enn aff Per Huidtfelds tienner, som har wert tiill Armøø ¹⁾Arnemuiden paa Øen Walcheren. y Sielannd nw y paske wge. Samme karl har sagt for meg, att ther for Armøø redes iiij skyb wd tiill orloges, och skulle samme skiib blyffue rede nu tiill pinnsdagh. Saa møget folck, samme kunne føre, wor ther bestillet, menn hannd fornam icke møget skiitt, att ther wor for hannden. Enn borgemester i Ennckhiissenn, heder Wyllom Johannsenn, skall were ommeral och bestyller alt met dyße skiib. Dy giør ther ord af, att samme skiib skulle tiill Spaniigenn tiill konningh Philippus. Er ther andet vnder, inntet giffue dy seg hytt y Sunndt met sa ringe en hob, i huor dy ellers tage theris kos henn. Inngenn tydning er her ellers paa thenne tyd. Y morigenn skulle knechtenn gannge tiill skiibs paa Hercules, Mercurius, Achilles och iij aff dy annder sma skyb. I gor bleff Fortunes thenn nii mastrest, s. 58och gick wel tiill, Gud wer lauet. Dy skiib, som nw rede er, skulle wdleges paa strømmen, dy anndre skulle och snart blyffue rede och komme wd. Tymmermanndenn syger, att Enngellenn er møget skrøbelygenn att ferde. Huad erende etters konng. mait. har skryffuet meg tyll om, er alt bestyllet, och skall jnntet forsømmes for thet, jeg giøre kannd etc. Etters konng. mait. wdj ald vnnderdanighed tro williig tiennst att bewyse skall jeg met Guds hielp altiid findes wspart, som jeg pligtiig er, och will hermet haffue etters konniglig mait. høgmegtughedt wdj ett langwariig, liicktsaliigt regimennt Gud almegtigste befalet. Datum Kiøbnnhaffun thenn 8. maij anno 1560.

Etters naads kong. mat.
pligtiig tro tienner
Magnus Giilldennstiern
tiill Stiernnholm, ritter.

(Bagpaa: Seglet og den sædvanlige Udskrift.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Copy tyl k. mt. maij anno 60, i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Næstved, 10. April Maj 1560.
Borgemestre og Raad i Næstved til Mogens Gyldenstjerne.
De sender efter hans Brev en Bartskær, en Piber og en Trommeslager.

Wor jdmige helssen ether alle thiider forßent met wor Herre. Kiere her Mogens, tacke wij ethers welburdighet ganske gierne for alt gott, y oss althiidt giortt haffue, for huilchett Gudt were ethers lønn. Kiere her Mogens, giffuendis ethers welburdighet idmigelige att wide, att wij finge ethers breff, att wij paa kon. matts. wegne s. 59skulle strax forßende tiill Kiøffuehaffn en godt bar[s]ker, piffuer oc thromslar. Saa haffue wij effte[r ethe]rs beffaling řorskaffitt thesße breffuißere tiill ether, oc haffue the loffuett oc tiillsagtt att thiene hans kon. matt, throlige wdj theris beffalning etc. Kiere her Mogens, huor wij kunde were ethers strenghett tiill willie oc thienisthe paa kon. matts. oc paa ethers egene wegne, giøre wij althiidt gerne. Ether her mett Gudt althiidt beffalendis. Screffuit wdj Nestuedt fredagen fore søndagen cantate aar mdlx.

Borgemesther
och rodmendt vdj
Nestuidt.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erlig welburdig mandt oc sthrenge ridder her Moghens Gyldhenstierne, kon. matts. stadholdere paa Kiøbenhaffn, jdmigeligen tiill schreffuetth.

Aarhus, 10. April Maj 1560.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Anmodning om at fragte en Skude til den Vin, som Jens Mogensen har købt til Dronningen, og sende den til Koldinghus.

Dorothea mett Gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis drottning etc.

Vor synnerlig gunst tilfornn. Wiider, att wij forfare aff oss elsk e Jens Mogenßens ¹⁾Jens Mogensen Rosenvinge, Tolder i Helsingør. schriffuelße, att hand haffuer kiøbtt oss till gode xiij fad wiin till wor husholding, oc att hand mett thett første achter att forskicke same wiin till Kiøpnnehaffn. Thij bede wij etther oc gunstligen begere, atj wille lade anname for ne wiin oc ther till, oss til beste strax frachte enn god skude, som kand føre same wiin ind for Kollinghus, och atj wille lade en s. 60etthers egne tienere, ther tro oc wisse er, følge mett paa skuden, som kand haffue god flittig vpseende mett, att wiinen icke forplumpes eller fortappis, men att thend maa well bliffue forwaritt oc vden skade framkomme, oc atj her vdinden wille giøre etthers fliid oc lade etther goduillig findis, efft'hers[o]m wij etther tiltroer. Wij wille thet mett all gunst oc naade bekiende oc forskylde. Befalindis etther Gud. Schreffuitt paa Aarhus gard thend x maij aar etc. mdlx.

Vnder wortt signett.

(Bagpaa: Rester af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift :)

Oss elsk e erlig oc velbyrdig her Magnus Gyldenstierne, ridder, stadtholder paa Kiøpnehaffns slott.

Anamet ten 22. maij. At forsende dronyngs wyn.

København, 17. Maj 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om et engelsk Skib, som Lavrids Andersen har opbragt under Norge. Efterretninger om Forholdet mellem Spanien og England og mellem England og Skotland.

Stormechtigste høgbornne første, aller nadiigste herre, nest mynn plichtige thro thienniste giiffuer ieg eders konng. mat. vdj ald vnderdanighedt till kiennde, at Lauritz Andersenn ¹⁾Lavrids Andersen Baden, Skibshøvedsmand. Jvfr. kgl. Miss. 27. Marts 1560 til Herluf Trolle (tr.;. K. Brb.), som haffuer befalinghe offuer thj fyre orlogs schib, som eders kong. mat. haffuer ladit vdløbe vnder Norge, thij haffuer fundit end Engelsmandt vdj søenn. Som mig Laueritz Andersenn haffuer tillschreffuit, at same Engelsmandt icke haffuer strog[et] saa tilighenn, som hanum tygtte, thaa lod Laueritz schiude till hanum och s. 61schiød hanum end mand aff, och end andenn bleff saer paa benith, och thend engelske mandt lodt icke schiude et schudt ighienn. Doch beholt for ne Laueritz same engelsche schib nogen dage hos siig och lod offuersee, hues handt hade inde, och siidenn lodt hanum løbe till Helsingør och sett en aff eders kong. mat. knegte ind paa same engelsche schib, om tolderenn kunde finde, thet eders kong. mat. kunde haffue nogen ret till same schib. Eders kong. mat. tolder Jens Mogensen haffuer sendt schippernn met thre aff kiøbmendenn hidt till mig, thaa forfarer ieg, at thij er vdsendt fraa Lunden y Engelandt och forschreffuit till Dantskenn met theris gotz. Thj haffuer møgit klede inde, rusynner och koninicker schind. Droningen aff Engelandt haffuer sind kiøbmandt inde paa same schib, som schall føre hennde kabellgarnn och andit at wdrede syne schib meth. leg haffuer giiordt eders kong. mat. thienner och wdliigers vndschuldinge met thet beste och sagde, thj er vdsenndt aff eders kong. mat. at forsuare thenn søøfarnne mandt, men thersom thj menthe thenum schulle vere schedt for kort, thaa schall thenum vell stedis ret. Ther paa haffuer thj giiffuit mig for suar, at thj ere till fretz, begier icke andit, end thj ma giiffue theris told, at fare oc giiøre theris regse, och thet skall tollernn tage beschreffuit aff thenum. Doch er schibsfolckitt nogit fraa tagit, som thj haffuer fangit mig et register paa, thet er thj begierindis, thj matte fange ighienn, och vill ieg schriffue Laueritz Andersenn till ther om. Ther schall thj fannghe swar om, først thj korner tillbage fraa Dantzschen. Thj haffuer loffuith mig, om eders kong. mat. vill kiøbe nogith aff thet klede, som thj haffuer jnde, wille thj gerne vnde eders kong. mat. thet beste kiøb, thj kunde lade. Ther schall Nils schriiffuer y dag fare till tollernn vdj Helsingør och met hanum see, om ther er, som eders kong. mat. kanndt thienne tyll knegtte. Tiddinger haffuer jeg spurtt aff thenum, huorlunde s. 62thet begiiffuer siig ther y Engelandt och Schotlanndt. Siige thj for mig, at kongh Phillipus aff Spaniighen haffuer hafft budt till droninghenn ¹⁾Dronning Elisabet. aff Engelanndt, at hun skall affstande thet forbunt met Schotterne och inthet giiøre thenum bistanth y modtt Franckeriige, ellers maa hun venthe sig feide aff kong Phillipus. Ther paa haffuer droninghenn giiffuit for swar, ath hun icke kunnde forlade thj Schotter och icke heller vill begynde nogen feide meth nogenn, men huem som vill taghe siig nogit for moth hende och Engelandth, thaa will thj werge thenum. Droningen haffuer senth end stor hob kriigsfolck ind y Schotlandt y modt thj Fransoßer, ther er end hertug och end greue meth och andere herer met thet folck aff Engelandt, och saa giordt end stor habb orlogs schib wdtt. Thj Franßoser thj wiille vndtsette Franßosernn, y Schotlandt er. Siighe thj och for mig, at inghenn haffuer werrit y Engelanndt saa møgit affholdenn som hertugh Adulff ²⁾Hertug Adolf af Holsten-Gottorp, jvfr. herom og om de følgende Linjer ovfr. Nr. 51., och droningenn haffuer bødit hanum atthenn tusenn kroner om arit, at handt will bliffue ther. Hertug Johann ³⁾Hertug Johan af Finland. skall end nu haffue sith folck ligenndes paa thenn gardt, som handt haffuer hafft ther, och schulle bliiffue paa same gaardt, jndtt tyll hertug Erick korner ther. leg spurte, om ther war ordt, ath hertug Erick schulle haffue droningenn. Thj mentte, ther bliiffuer inthet aff. Er mig och sagt, at thj skib, som war resterit vdj Franckerige, er nu løss giiffuenn. End aff thisse Engelske haffuer jegh tallit met, som haffuer sagt tiße tidinger for migh. Och er her nu ellers jnghenn tidinger, ther iegh wiid at schryffue eders kong. ma. thiill. Først her korner nogith, skall ieg wdenn ald forsømmelse laade giiffue eders konng. mat. till kiennde, och skall ieg meth s. 63mynn willige thienniste altidt findis eders konng. mat. redebonn och wspart, som ieg plichtig er. Och wiill her met haffue eders konng. mat. liiff och siell vdj ett gudt frøchtighe lanngwarige løksaligt regementhe Gudt almegtigste befalit. Schrefíuit paa Küøffinghaffnn fredagh thenn 17. may anno dominj 1560.

Eders konng. mat.
plichtige thro thienner
Mogenns Gyldennsternn,
riidder.

(Paa Omslaget: Seglet, den sædvanlige Udskrift til Kongen og Paaskriften:)

Mogens Gyldenstiern. Productum Roskilde thend xxiiij maij 1560.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Copy tyl k. mt., i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Favrholm, 8. April Juni 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udlægning af en Klokketønde ved Trindelen.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade lege en tde. pa Trendellen. — T. o. a. L. 6, 281 b. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 22. April Juni 1560.
Frans Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han er flyttet til en anden Lærer. Sender et vedhæftet Brev til Viderebesørgelse. Beder om nogle Skinker til Hjælp til den tarvelige Kost og om at faa tilsendt en fransk Bog.

Sønlig, kierligh helß eder nu och altid tilfornn senth met Gud, vor herre Iesu Christo. Mind kiere moder, wide maay, att migh lider vel, Gud alsommegtiste vnde s. 64migh thet samme til eder att spørre. Betacker iegh eder och for alt gott, som y migh nu och altid giort och beulst haffuer, huilcked denn euige Gud sckal eder vel belønne y sitt euige rige. Vide maa y, kiere moder, att doctor Maior haffuer nu satt migh till end andenn mester ¹⁾Petrus Vincentius, jvfr. ndfr. Nr. 104., hos huilckenn iegh bor y stue met och haffuer mind kost hos hannom, och er hand och end professor her til Wittebergh. Haffuer och denn von Dons ²⁾Frederik v. Dohnas Broder Christoffer, Rektor ved Universitetet i Wittenberg. broder vorrid hos migh och bedt migh, att ieg sckulle bede mind fader, att hans broder kunde fange dette breff, saa beder iegh eder, kiere moder, att y ville vel giøre och fly hannom dette breff, iegh haffuer bundit hos eders och mind kiere faders. Beder iegh eder och, mind kiere moder, att y ville vell giøre och sende migh itt par sckincker her vd, nar Gud vil, lost ³⁾Jost Sturtzkopf, Bogfører. kommer igienn, fordj, kiere moder, vy haffue her saa mange kalle hoffued och kalffue farmer, att end maatte sckøtt dø der offuer, vorred icke, att iegh ieg(!) haffde nogle gode venner her y blant disse Saxer, dy giffue migh wnder weilenn knapwurtz ⁴⁾Knakwurst, en Slags Pølse. och ferst smør. Anditt haffuer iegh icke, att iegh kand schriffue eder til paa denne tid. Siger mind søster Hillerbor mange m gode netter, och nar iegh fanger att vide, att hund kand lese, da sckal iegh sende hinne end smuck forgylt bønne bogh. Her med vil iegh haffue eder denn alsommegtiste Gud befallet baade til liff och siel. Amen. Scriffued til Witteberg denn 22 iunij aar 1560.

Eders kiere søn
Franciscus Gyllenstiernn.

Kiere moder, y vide vel, att y købtte mig end fransocks bog for fem marck danscke, denn tid ieg var hos denn s. 65fransoser. Ville y och sende migh denn, da glemte iegh icke al mind fransock. Sckulle dy tiuffue daler komme saa vnøttelig henn, dy mind fader gaff hannom, dett vorre och icke gott.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och welbyrdigh frue fru Anne her Mogns Gyllenstems, mind kiere moder, sønligen sendis dette breff etc.

Delvis tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 96 f.

Hapsal, 26(?). Juni [1560].
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han klager over Forholdene i Lifland og over Hertug Magnus, men beder Forældrene ikke at omtale til nogen, hvad han har skrevet. Beder om Tøj til en ny Klædning.

Sønlig hellsen nu oc altiid forsent med Gud, vor herre. Kiere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommecteste Gud vnne mig det samme til eder att spørre. Kere moder, tacker ieg eder for alt goet, som y mig altid beuist haffuer oc en nu dagligen beuiser, oc besyderligen(!) for de skiorter, som y sende mig. Den alsommeste(!) Gud vere eders løn. Kere moder, beder ieg eder ommit for Guds skyll, att y ville icke tage miget til mjstyke, at ieg icke skriffuer eder til, huorre lunne det gaar til med wos her y lannet, men, kere moder, det gor saa til, at wy kunne vel liet, at det gynge bere, oc det første ieg kan komme her fra, saa tilig som mit aar er vde, da vil ieg se mig om en annen here, som skall nolle mig vden all skae, oc maa y vide, att ieg er saa rig, att ieg haffuer lont min here ¹⁾Hertug Magnus, i hvis Følge han var. xx daler til at kiøffue sale for. Kere moder, saa beder ieg eder for Guds skyild, s. 66att y oc min fader ville ingen menniske haffue sagdt, huad ieg haffuer skreffuet y min faders breff ¹⁾Dette Brev synes ikke bevaret. Ganske vist citerer W. Mollerup: Danmarks Forhold til Lifland S. 118 2 Breve til Faderen af 26. Juni og 23. Sept. 1560, men der sigtes hermed sikkert til ovenstaaende Brev til Moderen og til de ndfr. (Nr. 93 og 94) gengivne Breve til Faderen og Moderen.; for der som min herre fick spurt, daa fick ieg en euig vgunst, for desse tu breffue haffuer ieg skreffuet med stor redsei oc v hemmelighed, och, kere moder, haffuer min here oc sagt, att han vill aldrig vere nogen dag huld eller tro. Ke(!) moder, er min ydmygelige bøn til eder, at y ville saa vel gøre oc senne mig 6 alne rott flouel oc allne(!) skellert, att ieg kunne begøre mig en ere klening her y fremmede land. Ieg vil med Guds hielp saa nolle mig, som ieg haffuer ennue giort her til dags, at y oc min kere fader oc al min slect skal faa giede oc ere der aff. Her med eder Gud befalinndis. Schreffuet paa Apseil ²⁾Hapsal i Estland. den 3. santte Hanse dag aar ³⁾Aaret er glemt..

Kere moder ville sige mine syskin mange tusinne gode netter.

Hen Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns ydmygeligen sendis thette breff.

Odense, 5. April Juli 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Malt, Flæsk, Harnisker o. a. til Hertug Magnus.

T. o. a. L. 6, 291 b. — Tr.: K. Brb.

Stettin, 5. April August 1560.
Hans Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Han gør Rede for Indkøbet af Kobber og Kugler til Kongen og beder ham betale hans Tjener derfor.

Edler, gestrenger vnd ernuhester, gonstiger herr stadthalter vnnd gutter forderer. E. g. kan jch nechst erpietung meiner allezeitt freundtwilligen diensten hirmitt nicht vorenthalten, das jch zweiuels frey, es werden sich e. g. gönstigklich zuerinnern wissen, was jch kurtz vorschiener zeitt durch den ernuhesten Hanssen Schwaben, heuptmann alhir zu Alten Stettin, an e. g. schriefftlich von wegen des vorkaufften kupffers vnnd kugeln, als das e. g. in nhamen vnnd von wegen der kon. matt, deshalben kleinen vorzugk gedulden möchtenn, vntherthenigklich gesucht vnnd gebetten hab, darauff mir dan hinwiederumb von e. g. keine sonderliche anttwortt geworden. Weill nun die liebeter kupper vorlengst vnd fast der halbe theill vmb ostern ausgelieuertt worden, will jch keinen zweiuell tragen, e. g. werden dem factor, der die lieferung gethaen, die zalung vormöge geschlossenes kauffs zugeordnett haben. Wo nicht, als hab jch hirmitt zeigern meinen diener Elias Schlekern volmechtigen abgefertigett, das er das geltt entpfange vnd an andere örther, wie jch jhm beuholen, verordenen soll. So seindt auch die 40 sch#, vngarische platen vnnd halb kugeln kupffer von meinen bruedern ¹⁾Simon Loitz, se ndfr. Nr. 76 S. 72. zu Dantzigk vorlengst auff Copenhagen geschiffett, vorhoffentlich es werde e. g. nunmehr auch gelieuertt sein. Wo aber nicht, soll vnnd wirtt zeiger mein diener die lieferung thuen vnd darjegen der bharen zalung, nemblich vor jeder sch#. copenhagisch gewicht 34 thaler, vormöge des geschlossenen kauffs von e. g. gewertigk sein. So viell die kugeln s. 68zum geschutz belangett, hab jch in die 50 sch#. bestellett, welche mitt fleis gemacht werden, vnnd seintt albereitt darab in die 20 sch#. gefertigett, welche jch auffs forderlichst nachm Strallsunde schiffen will vnnd die Ordnung geben, das sie von dannen auff meines gnedichsten herren des könniges vnkostenn vnnd gefahr woll ferner werden geschiffett vnnd an e. g. verordnett werden, wie man sich dann des zu nechst in Schliessung des kauffes allenthalbenn vorglichen hatt, nemblich nach der kleinesten zarte formirett zu 5½ thalern vnnd die grösten das sch#, pro 5 thaler, daruon meister Lorentz der buchsengiesser e. g. weitern vnd grunttlichern bericht thuen wirtt. Weill es nun an dem, das jch der kon. maytt. vnterthenigst vnnd auch gantz willigk hirinnen gedienett vnnd meiner person weinigk nutz daran zugewartten, gelangett an e. g. mein freunttlich vnnd dienstlich pitten, dieselbe wollenn hir jnnen ein gonstiger beforderer sein, darmitt obberurter mein diener vor die 50 sch#. kugeln die gelde nebenst den andern vor die kupper bekommen möge, darmitt jch vmb bezalung dieser kugeln nicht wiederumb einen diener hinen schicken möge vnnd fernere vnkostenn treibenn. Solches vmb e. g. als meinen allezeitt gönstigen herren vnnd förderer jederer zeitt höchstes vormuegens zuuordienen bin jch bereitt vnnd willigk. Datum Stettin den 5. augusti anno etc. lx to.

E. g. williger
Hans Loytz.

(Bagpaa: Rester af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edlen, gestrengen vnd ernuhesten hern Magnus Guldenstern, ritter, ko r may t zw Denmarckenn stathalder auff Copenhagen vnd erbherren auff Sternholm, meynem besonder gonstigen hern forderer vnd freunde.

Hans Pouelsen skal aname betallyng for tet kober, Steffen Löytzs har sent.

Sørup, 7. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Det Brandjern, som Mogens Gyldenstjerne har aftalt med Kongens Køgemester Albret Mus at lade smede ved Københavns Slot til Kongens Gaard i Aarhus, skal gøres noget større end det næststørste Brandjern i Køkkenet paa Slottet i København og snarest sendes til Aarhus.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om et brandejern.

Sørup, 11. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da der mangler Urter i Kongens Køkken, skal han straks hos Kongens Apoteker Villum forlange de paa medfølgende Fortegnelse opførte Urter og sende Kongen dem snarest.

Orig., meget medtaget, m. Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om urtter, om urtter.

Sørup, 12. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Fremsendelse af Vognskud til Koldinghus.

Udt. i T. o. a. L. 6, 312 b. — Tr.: K. Brb.

[København,] 15. August 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om 2 Svenskere, der er kommet til Helsingør med Brev fra Hertug Erik af Sverrig og har bedt Herluf Trolle standse 2 svenske Skibe, der passerede Helsingør. Alt gaar vel paa Københavns Slot og paa Krogen.

Stor etc. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at ter er kommen tuo Suenske tyl Helssyngør met harttug Erickes eller kung Erickes af Suerig s. 70obne breff, som dy haffue met tenom om, huad teris erende er, oc sender jeg etters k. mt. en copy af samme teris breff. Noget før dysse Suenske komme tyl Helssyngør, løb ter 2 suenske skyb for ouer. Sa haffue dy scryffuet Herluff Trolle tyl, at hand wylle hynddere same skyb, oc sende dy hanom teres fuldmachtte breff ter hos. Sa lod jeg tet vdskryffue, huylcket ieg icke wylle forlade at [g]yffue e. k. tyl kende.

Alder nadste herre, ieg wyd nu jnttet andet at scryffue etters k. mt. tyl, enn, Gud wer louet, tet gar her allested wel tyl bad her i garde oc Krogen oc affuels garden, oc skal ieg gøre myn iiderste flyt pa etter k. mt. gauen nat oc dag vspart af myn iiderste formuge, tet kende ten aldmecht., som ieg etters k. høgmechttighet met lyff oc sel vdy et liicksalligt langwarig regement wyl haffue befallet.

Augustij 15. dag.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et bref tyl k. mt. 15. augustj anno 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aalholm Slot, 17. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen har lovet Otte Banner ¹⁾Otte Banner til Asdal blev 31/8 1560 paa Nygaard (Brusk H.) g. m. Ingeborg Skeel, Datter af ovennævnte Niels Skeel Hansen til Nygaard., at han til sit Bryllup maa faa fire af Kongens Trompetere, som nærmere angives af Brevviseren, Kongens Trompeter Erhart, skal han lade de fire Trompetere snarest begive sig til Niels Skeels Gaard Nygaard med to af Kongens Kedeltrommer. Han skal skaffe Erhart et Skorstenskammer, hvor han kan opbevare Kongens Instrumenter, baade de tidligere købte og de nye.

Orig., meget medtaget, med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om et kammer tyl Erert trummetere, 4 trummettere tyl brøllup.

Halsted Kloster, 20. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Herluf Trolle.
Om Arrestationen af en skotsk Skipper i Helsingør.

T. o. a. L. 6, 316. — Tr.: K. Brb.

Halsted Kloster, 20. April August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne og Herluf Trolle.
Om de to svenske Karle i Helsingør, som standser de svenske Skibe der.

T. o. a. L. 6, 316 b. — Tr.: K. Brb.

Stralsund, 20. August 1560 ¹⁾Dette Brev er sendt Mogens Gyldenstjerne med det efterfølgende Brev fra Elias Schleker..
Steffen Loitz til Mogens Gyldenstjerne.
Om det bestilte Kobber og Kugler og om Prisen for samme.

Gestrenger, eder(!) vnnd ernuester her stathalder, gonstiger her vnnd forderer. Nebenst erbiettung meiner gantz willigen dinst soll e. g. ich dienstlichen nicht vorhaltten, das ich alhier inn meinenn durchreysenn vonn Luneburgk ab vff Stettinn einn schrybenn von meinenn diener Helias Schlekernn auß Valsterbuda entfangen vnndt inhalts darhin vorstandenn, das euer gest. meines brudernn vnnd meinn vorige schrybenn ²⁾Formentlig Steffen Loitz's Brev af 24. April, se ovfr. Nr. 55, og Hans Loitz's Brev af 5. August, se ovfr. Nr. 68. von denselben vnsernn diener entpfangen vnndt jme die geliuerde 25 schip#. 3 lis#. libeter kupfer betzalenn laßenn vnndt sich e. g. gar gonstiglich jres geneigten willenns erbottenn, dessen s. 72e. g. meine bruder vnnd ich gar dienstlich thuen bedanckenn vnndt wiederumb erpietenn, das wir e. g. inn dieser landort oder sonsten nach vnsern bestenn vormogenn freundwillige vnnd angeneme dienst vnndt wyllenn zubetzeigenn jeder zeytt wollenn geflißsenn seinn etc. Was nun die vngersche platten vnnd kugelnn kopffer belangendt seind, waß vor einer monat vonn meinen brudernn Simon Loytzenn auß Dantzigk geschiffett wordenn, vnnd werdenn e. g. numher alle dage (do es nitt bereyds geschenn) geliuertt werdenn. Souiell aber denn kauff derselbigenn belanget, wissenn meine brüder vnnd ich vnß woll zuerinnernn, welcher gestaltt anfenglich vnser diener Cristoff Hollandt mitt e. g. gehandlett vnnd vff vnsernn beuelich dieselbigen vngerschenn kupier daß schiff#, nor wmb 34 daler (vnnangesehenn das man sonstenn woll 36 daler zuerlangen gewust) e. g. doch souiell wolfeyler gelassen, damitt meinn bruder vnnd ich dieselbigen kupffer der königl. may t vnsernn allergnedigsten hernn vor andernn gern gonnen vnndt damit vnderthenigsten dienenn wolttenn etc. Doruff e. g. domals nicht mehr als 33 daler gebottenn vnd ann mich geschrybenn vnnd begerett die kupffer darumb zulaßenn. So habenn doch meine bruder vnnd ich e. g. wiederumb zugeschrybenn, daß wier es ohne vnsern schadenn nicht neher als 34 daler geben kondenn, do [es] e. g. darumb begerett, wolttenn wier es schiffenn etc. Vnndt habenn auch alsfortt vmb pfingstenn aus Lux Niemann beuelich gethann mit e. g. daruff enttlich zwslissenn, wie er auch gethann vnnd vnß inn 2 briffenn zugeschrybenn, das ehr mitt e. g. vff 34 daler vordragen where vnndt e. g. beuholenn hettenn, do wir die kupffer jo nicht neher als 34 gebenn konndten, so mochtten wier sie daruff hinkomen laßenn. Ob woll nun meinn bruder vnnd ich die kupfer alhier inn Deutzslandt ohn alle gefer, ebentheuer vnnd vncost theurer zuuerhandlenn wisten vnnd jnsonderheytt jm reich s. 73Denmarcken vonn gemeinenn hendlernn, auch kesselschmitten, vor jeder schiff#. 36 daler wyllig zuerlangenn wustenn, habenn wier doch solchs nicht angesehen vnnd vff e. g. begernn der konniglichen may t vnsernn aller gnedigsten hernn zw vnderthenigen ehrenn vnnd wolgefallenn, damit ohn alle vorteyle, wie billich, vor andernn vntherdeniglichen gerne dienen wollenn, vnnd alß im namenn Gottes die letzte abrede, so Lucas Neumann mit e. g. gehaltten, wie euer gestr. vonn jm nicht anders erfarenn werdenn, die kupier inß reych geschiffett. Nunn schrybett vnß itzo vnser diener, das e. g. jme von 33 daler gesagett vnnd biß vff Lucas Neumansen antzeygenn berhuenn. Will aber der gentzlichenn hoffnung seinn, es werdenn e. g. solchs nicht begerenn, daß wir vnsernn schadenn weytter thunn solttenn, sondern e. g. werdenn es der abrede nach, so mit so mit(!) Lux Niemann zuletzt gehalttenn, beruhenn vnnd bleybenn laßenn, vnnd vnsern diener nach beschener liferung die betzalung, alß vor jeder schiffe. 34 daler, enttrichtenn vnnd zustellenn, jnn gonstiger betrachtung, daß wier die kupfer daruff e. g. begerenn nach gernn geschiffett vnndt bereyds jder schiffe. 2 daler neher gelaßenn, alß wier sonstenn wyllich bekommenn konden, vnnd demnach der ko. may. darmit gerne gedienett.

Daß wir aber auff geschlossenenn kauff vff solche hohe summa soltten mehr abgehenn vnnd fallenn laßenn, solches woltt vnnß beschwerlich vnnd vngelegenn seinn. Hoff aber, e. g. werdenn vnsernn schaden inn dem nicht begerenn, sondernn hierinn gonstiglichen ertzeygenn vnnd es dahinn stellenn, das mein bruder vnnd ich der kon. may t nit allein vff diß, sondernn vff mehr jar ferner mitt solcher vnndt mherer antzall kupffer vnnd anderer wharenn vnderthenigsten zudienenn geneygett vnnd gevlissen seinn, vnnd bytt, do e. g. jegenn daß vorjar ettwenn mher vngerschen platten oder libeter kupfer begernn, vnß s. 74solches so uiel zeyttlicher zuuerstendigenn, wollenn wir mytt niemandt libers als e. g. handelenn etc.

Souiell auch letzlich die buchsenn kugelnn belangenn, werdenn e. g. vonn denn buchsenschmide m. Lorentz, auch vonn Lux Niemann nicht anders erfarenn, als daß der kauff anfenglichen so geschloßenn vnnd gerichtett, daß die grosen kugelnn vmb 5 vnnd die, so nach denn kleinen ringen formerett, vmb 5½ daler soltenn betzalett werdenn, wie dann e. g. schreyben, so dieselbig eigener personn an mich gethann, meldett vndt mitbringett. Darbey es e. g. gonstiglich werdenn beruhenn vnnd bleybenn laßenn, denn ich sie selbest so theuer jngekofft vnnd gar keinn fartel darbej habe.

Do auch e. g. auß diesenn landen sonstenn ettwas begeren, vnnd ich wuste, waß denselben lieb vnnd angenhem where, woltte ich e. g. gerne schickenn vnnd damitt dienenn mitt bitt, e. g. wolttenn es könlich an meine bruder vnnd mich gelangenn myt vnnß schaffen vnd gebietten. Worinn wir derselbenn nach bestenn vormogenn dienen konnenn, seind wir wyllig vnnd schuldig vnnd haben e. g. solches freundtlich nicht wollenn vorhalttenn, mitt bytt, dieselbig woldenn es nicht anders als freund[lich] vormercken vnnd meinn gonstiger her vnnd freunndt seinn vndt bleybenn. Damitt Gott inn gnadenn befolenn, der wolde e. g. bej langwiriger gesundtheytt gnediglich fristen vnnd erhalttenn. Dattum Strallsundt denn denn(!) dinstags nach Marie krautweyhunge.

E. gewilliger
Steffann Loytz.

(Bagpaa: Seglet i rødt Lak og Udskriften:)

Dem gestrengenn, edelenn vnnd ernuesten hernn Mangnus Guldenstern, ritter etc., vnnd kon. maytt. zw Denmarcken radt vnd stadthalder auff Copenhagenn, zum Sternholm erbhernn, meinenn grosgonstigen hernn vnnd besunder freundt etc.

Falsterbo, 22. April August 1560.
Elias Schleker til Mogens Gyldenstjerne.
Om det i det foregaaende Brev omhandlede Kobber og Kugler og Prisen for samme.

Gestrennger, edler vnd ernuester her stathallder, grosgonnstiger her. E. g. seindt mein schuldig vnd gevlissene dienst alletzeitt voran bereidt, vnd kan derselben dienstlichen nitt vorhaltten, daß ich nichtt vnderlassen, so bald ich hieher kommen, meinem junkeren e. g. meinung der vngarischen kupffer auch der kuglen halben auff Deutzschlandt zugeschrieben, vnd hatt dasselbig schreiben jnen gleich zum Stralsunde anngetroffen, also das ich daruff alsbaldt jnnliegende anttwort ¹⁾Det foregaaende Brev. erlanget, die ich e. g. hiemitte zuschicke, vnd werden e. g. dieselbig jres jnhalts vornhemen vnd darin gonstiglich betzeigen.

So hab ich auch zun Elbagen mitt Lucas Nieman gleichergestaldt daraus geredet. Derselbig wirtt e. g. hirneben grundtlichen bescheidt zuschreibenn, welcher gestalt er mit e. g. geschlossenn vnd eins geworden.

Nemblich daß e. g. angetzeigt letzlich, do die Loitzen die vngarische kupffer ihe nichtt neher alß 34 daler geben woltten, soltt man sie daruff hin kommen lassen. Daruff sie auch geschiffet worden. Vnd werden numehr alle tag e. g. doch nitt anders alß jn dem kauff geliuertt werden, den ich alß ein diener ein gemessenen beuelich habe, daß ich mich billich vorhaltten sol. Weil nu die letzte abred vnd kauff nitt anders alß vff 34 daler geslossenn, will ich jn keinen zweiffei stellen, e. g. werden eß darbej gonstiglich beruhen lassen jn betrachtung, daß itzo die vngarische kupffer fast theur vnd hir jm reich das schip#, willich 36 daler gelden magk. Do e. g. an stadt der ko n may t von meinen hern jegen das vorjar s. 76oder andere zeitt mehr kupffer begeren, haben dieselbig jeder zeitt nach aller pilligkeitt mitt jnen zuhandlen, dienstlich pittendt, e. g. woltten sich hirjn allenthalben der billigkeitt nach guttwillich ertzeigen. Also sol vnd wirtt Hannß Pawellssen e. g. die vngarische kupffer auch die kuglen, so bald sie ankornen, liieren vnd darjegen der betzalung gewartten.

Der kuglen halben werden es e. g. jrem eigenen zuschreiben vnd briffe nach mitt der betzalung gonstiglich vororden[en], alß vmb v daler die grossen vnd die kleinen vmb vj daler, wie dan der kauff geschlossen vnnd maister Lorentz nichtt anders berichtten wirdt.

Worjn e. g. sonsten meine herren angenheme dienst vnd willen beweisen konnen, erbietten sie sich jn allweg guttwillich, vnd ich vor mein person bin e. g. zudienen gevlissen vnd schulldigk. Datum jlends Valsterbuda 22. augustij 1560.

E. g.
dinstwilliger
Elias Schleker, der Loitzen
diener, m. pp. ss.

(Bagpaa: Seglet i Lak, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen edlen vnd ernuesten hern Magnus Guldenstern, ritter etc. vnd kon. maytt. zw Denmarken radt vnd statthalder auff Copenhagen, zum Sternholm erbhern, meinem grossgönstigen herren vnnd forderer.

Steffen Löiitz om kober oc kugler.

København, 24. August 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Forespørgsel om Udmøntning. Om Fetalje til Flaaden. Sender Meddelelse om den svenske Flaade og Hertug Eriks Rejse. Han mener, at den danske Flaade ikke mere behøver at holdes ude, og foreslaar at beholde en Del Baadsmænd, men ikke Landsknægtene.

s. 77Stormecktiigeste och høgbornne først och herre, nest min wnderdanig, plichtiig, tro tiennste giffuer jeg etter ko. maitt. wdi ald vnderdanighet tiill kiennde, att Pauel muntter ¹⁾Povl Fechtet, Møntmester. har fanget meg xvj stiicker, huert stiicke paa iij m, och weiger viij stiicker en geweigen m. Om etters ko. matt. wille lade miinte slige stiicker fler, som kunde drage tiil nogen sum, wiiste miintemesteren gierne, da sckulle hannd bestille seg fler swenne y tiide. Herluf ²⁾Om Herluf Trolles Brev af samme Dag, se Noten ndfr. S. 79. har nw skreffuet etters ko. matt. tiill om skibs lelighedt, att fitalliigen er nw paa thet neste forteriit, och for men nw her ephter att hielpe thenum, som mest trenger, met hues som mest er briist paa, att men kannd nolle thenum paa strømen, tiill men fanger swar fra etters ko. mt. tiill bage jgienn. Som jeg kannd forfare af thenum, ter kommer fraa Sweriig, tha er ther jcke mange orlogs skyb tiilbage igien, och skulle her haffue kommet nogene flade af Sweriig y Sundet, haffde di icke senndt Jacob Bage ³⁾Jakob Bagge d. æ. til Boo, svensk Admiral. met theriis ammerahl fra fladen. Er her i dag kommet et sckiib, som er hiem i Stockholm, Meckel Skriffuer, borgemester, har frachtet hit met noget jern. Och siger samme sckipper, att ther er icke fler skib for Stockholm, som hit skall, och wiste icke, att her skal komme fler sckib, wden et fra Kalmer, ther biige dy ennw paa, och seglet hand jgemmel Kalmersundt, nw hand løb hyt. Som jeg kann formercke, da er thet møget met store ord, som de Swennske haffue met att føre. Ther er ij Swenscke komme tyll Helsinngør och wille tage folcken, som er kiindiig paa Engellandt. Jeg lad talle met thennom iblant andet; dy lade thennom høre, att dy icke wiste tiill wysse, om dy ware 50, 60 eller 70 sckyb, som her sckulle komme. Dysse bade Swenscke y Helsinngør talle møget stort och skamme thennum icke att liue. s. 78Thenne skipper siger icke wyd af flere end iij orlogs skib, som skulle komme ther øste fra, saa er ther wyd viij eller x orlogsskyb for Elsboriig, som ieg kannd forfare af thennom, ther kommer fra. Thenne sckipper siger och, att kö. Gostaff hafde synn knechte forsammelt och wdwelet, huilcke som sckiille fiille hartug Eriick. Skipperenn bleff och attspurt, huortiill dy genngerder skulle, som wdtgaues ¹⁾Saaledes Koncepten rigtigt; Orig. har Fejlskriften: genngender ... udtgraues. y Sweriig. Hannd swarte: tiill skibs behof, och mente, thet wor intet seldsam, for dy giør thet huert aar. Jtem jeg kannd jcke tenncke, thet er afnødhen att giore nogene iider mer bekostning paa etters ko. matt. sckib her paa strømen, och nar ko. matt. williig er, att skybenn skal jnndleges, huorlunde da skall hanndeles met landsknechtenn och bodzmenden. Ett ²⁾Stykket herfra til: drage bort der ouer tr.: H. D. Lind: Fra Kong Frederik den Andens Tid, S. 13. halt tusennt bodzmend, som god er, war saa niittiig att nolle y tiennst som et fencken lanndsknecht ephter mit betiicke. Thet er och besuerligt met dy bodz mend af Norge, som sckal saa drag ned och op igien; dy, som noget due, drage bort ter ouer, som meg syges. Jeg wyd nw jntet af thenne lanndsende att skriffue etters ko. mt. tiill, end som nw och tiilforn guordt er. Etters naades hogmegtiighedt vnderdanig och tro tienst att bewise skall etters ko. matt. finde meg williig och vspart, thet kiende Gud allmectigste, som jeg etters ko. mat. will haffue wdj ett langwariig och liictsaliigt regiment befalet. Datum Kiobinnghauen then 24. augusti anno 1560.

Etters ko. mt.
plichtiig tro tienner
Magnus Gylldenstern, riidder.

(Bagpaa: Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen. Paa et indlagt Stykke Papir, der har tjent som Omslag, med Hans Skovgaard til Gundestrups Haand:)

s. 79Her Magnus Gyldenstierns och Herloff Trollis ¹⁾Orig. til Herluf Trolles Brev i D. Kanc. Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I., S. 61 ff. schriffuelse till ko. mtt., oc finge the swar ther paa.

Productum Medelfar then 31. augustj 1560.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, 24. August 1560] ²⁾Denne egenhændige Koncept ligger indeni Koncepten til det foregaaende Brev af 24. Aug. og maa antages at være fra samme Dag. Den kan have været en Efterskrift til nævnte Brev, men er sandsynligvis sendt som et særligt Brev til Kongen.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Meddeler Efterretninger om Hertug Magnus og Forholdene i Lifland. Henviser til Herluf Trolles Brev om Flaaden og Efterretningerne fra Sverrig.

Stor. etc. Gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighyt tyl kende, at en eters k. boriger her vdy Københaun wyd naffuen Olluff Henricksen har wert tyl Ry ³⁾Riga. met nogen etters k. mt. syld oc er nu hyem komen. Syger, at ter wor tydyng om høgborne første hartug Mons, at hans nade skulle haffue bekomet en stad, heder Pernau, oc skulle hans nade haffue haft et tussent heste reissyg tøg oc 8 fenlyn knechtte tyl marcken.

Syger oc for ne Olluff Henricksen, at høgbemeltte harttug Mons skal were fordragen met hermester af Lyffland; ter har erckebyspen met fler lagt seg vdy.

Ten Muskewytters folck ere sterke enw i Lyffland oc strøffer alle wegne omkryng oc hart wyd Reffuel. For ne Olluff har ført en copy hiem, som dy Muskewytter haffue scryffuet tenom tyl vdy Reue(!) oc ieg nu sender etters k. mt. en vdskryft af. Som tet seg nu begyffuer met s. 80etters k. mt. orlog skyb, oc om hues tydyng her er om Suerig, tet har nu Herluff ¹⁾Herluf Trolles ovfr. omtalte Brev. scryffuet etters k. mt. tyl; oc hues som her siinderligt for kommer, skal jeg vden ald forsømeisse lade gyffue etters k. mt. tyl kende.

Item her wor en skyper for Helssyngør, som niilig kom af Engeland, sagde for tydyng, at Franckryge, Engeland oc Skotland war nu guordt fryd imellom.

Copyl(!) k. mt. om tet breff dy Riisser.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Nyborg, 25. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at anvise Rasmus Sporemager en af Kongens Boder i København som Bolig.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om ten bod tyl Rasmus sporemager. — Udt. i T. o. a. L. 6, 320 b. — Tr.: K. Brb. — K. D. IV, 572.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da der skal være Brøst paa Vinduerne til Kongens Harniskkammer i København, skal han lade dem reparere. Da der mangler Liner og Garn ved Kongens Fiskeredskab, skal han straks lade slaa de paa medfølgende Seddel opførte Liner og sende dem til Kongens Fisker i Aarhus.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At ferde wynduff i harnskkameret.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at skaffe Brevviseren Kongens Lakaj Hans den Ko, som Kongen har lovet ham.

Orig. med paatrykt Segl.

Nyborg, 27. August 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at sende 7—8 Skippund Stangjern til Skriveren paa Nyborg Slot, da Smeden dér mangler Jern til Vognene.

Orig. m. paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At sende stange jern tyl Niiborig.

[København], 3. April September 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han har, ved andre og selv, udspurgt de to Svenskere i Helsingør om deres Hverv og meddeler Samtalen med dem og Oplysninger, som han har faaet af andre Svenskere om svenske Forhold, Efterretninger fra Simon Surbeck om Hertug Eriks paatænkte Rejse til England, om Forholdet mellem England, Skotland og Frankrig og om Simon Surbecks Henvendelse til Dronningen af England om en Affære ved Vespenø. Mogens Gyldenstjerne fremsender et Andragende fra Borgemestre og Raad i København.

Stormegtiigeste, høgborne først, allder nadeste herr oc kong, nest min plichtiig, tro tienste har jeg wdj ald vnnderdanighedt annamet thett breff ¹⁾Af 20. Aug., se ovfr. Nr. 75., som etters konng. mt. Herluff Trolle och meg tiillsckreffuet haffue om dy twø Swenscke, som liger y Helsingør att bestille stiirmend tiill dy swennscke sckib. Allder naadeste herr, thett første dy Swennscke kamme tiill Helsinngør, sckreff jeg Heinrigk Monsen ²⁾Henrik Mogensen Rosenvinge, Borgemester i Helsingør. tiill, att hand skulle tage Frannds skriffuer pa Krogenn met fler och lade for ne tuo Swennscke komme for thennom och giffue thennom tiill kiennde, som Heinrick Monsens bref jnndholler, jeg nu sennder etters ko. matt. met tolderne(!) Jenns Mogenns ³⁾Jens Mogensen Rosenvinge. bref, som hand och har tallet met thennom, etters ko. matt. af samme s. 82bref forfare kannd, som dy sckicke seg ther y biudenn, och huad dy swaret haffue. Och ieg har och haffd bud effther samme tuo swenscke karlle, dy er kommet hyt tiill meg. Jeg har tallet met thennom, Herluff Trolle och Jochim Begckes offuer werendes, och lad jeg thennom forstande, att thet war jnngen brug nogen sted att drage jnnd wdj noget ryge eller førstenndom att bestille noget folck, vdenn thet sckede met offryghetens wydsckab och samptiicke, jcke blef thet helder nogen sted wdj Sweriig» thett wyd jeg och wel. Ther swaret dy saa tiill: Thennom wor befallet att far tiill Helsinngør att talle met dy sckipper, som ere hiem y Swerig, som komme fra weste, att dy sckulle segelle tiil Elsboriig met theris sckyb, och om dy kunne fange nogene stiirmend, som war kiennd pa thet forwand tiill Engelland, och dy tøffue ephter dy sckib, som sckulle komme fra Kallmer. Jeg troer, dy bliffue icke mange, som kommer ther fra y ar, som ieg; kannd spørre af Swenscke, her kommer tiill byes, och falld dy storliig tiill føyge met theris talle. Nw har jegjnntet wyld forwysse thennom, for her kommer dagligen af thet swennscke folck, bade som wil op tiill Sweriig och fra, samme tiil lannd och samme tiill wand. Her drag en jgiemmel y dysse dagh, sckall were en høsmand, heder Hans Krafft fann Koberig ¹⁾Hans Kraft var svensk Høvedsmand.. Torbon Bylle kiennder hannom, teret met hannom. Hannd lad seg høre for Torbon, att hans herre kong af Sweriig war nu blefuen rund och vdgiffue pendinge, som hannd aldrig har weret, och tog ann, huad folck som hannd kunne fange: lanndsknecht, nitter, bodtzmend, embedsmend; huem som tienne will, wore alle wyll komme, finge pendinge och vnnderholdning. Lad seg høre, thersom hans herre saa tiilforne hafde wert tiill synnde, hannd haffde hafd fler lannd, en hand nu hafuer. Thett fattes jcke therfor, s. 83att dy Swennscke kunne ja store ord och sckamme thennom icke wyd att liuue, som ieg ennu lad dysße Swennske af Helsingør noget forstannde, att men kunne ther skøøn paa, och for slyg theris ord bleffue dy møget mistencht etc. Thenn swennscke ammeral, som her segelde ygemmel, kam paa en grund i sckeren for Elsborig, och syges, dy haffue fannget thenn af jgen. Jcke wyd jeg, om hannom sckal sckade noget eller jcke, for Swennscke, som er kommen fra Elsboriig, haffue sagt thet her. Item Simen Surbegk segelde af Engelland thenn 23. augusti och kam hyt then 29. augusti. Syger, dy wentte hartiig Erick tyd, men att hand sckulle fange draattningen, thet trode hannd icke, thet war bestillet paa en af dronninges gaard, som hartug Erick skulle ¹⁾De sidste 2 Ord egenhændig Rettelse af Mogens Gyldenstjerne.. Symen siger och, ther er af hertug Erickes folck och bestyller och lader giøre kosteliige rydetøg af soll och guld, som hans heste sckal smuckes met. Ther sckall och lige iij skyb och fortøffue hartug Erich, och sckulle vndfange hanom, nar hand kommer. Simen siger och, thet er saa fordraget met Engelland och Sckottland, om nogen wyl kry paa anten af dy tuo lande, sckall thet andet komme hannom till hielpe. Mett Franckrige och Skottland er thet saa fordraget, att Sckotternne skall giffue then dronning ²⁾Maria Stuart. y Franckryge huert aar saa møget renth, som dronningen y Sckottlannd haffde tiillfornne, och Frandsoßerne sckulle jnngen regement haffue mer i Skottlannd. Item dy Engelscke førde dy Frandsosßer af Skottlannd tiill Kalles ³⁾Calais. met deris skyb ⁴⁾De 3 sidste Ord egenhændig Tilføjelse af Mogens Gyldenstjerne., och behalte dy Englske 4 Franndsoßer tiill gyssel for fracht och annden beckostning, som dy hafde guord. Simen siger, att dy franndsoske høsmen ware y lande s. 84y Hardwyg ¹⁾Harwich.; skulle mechtiig were smucket med guld kedne, sckulle haffue wert liistiig met danßen, gestebud, och nogene drog tiill Lund ²⁾London. y Engellannd. Simen siger och, att hannd selluf ouerantwortet dronningen ³⁾Elisabet af England. y Engellannd dy iij(?) ko. matt, breffue och 2 supplication, som hand selluf hafde guord om hans erinnde, och fyck hende thette, som hendes naad gick tiil kyrcke. Saa spurde h. n. ⁴⁾Overalt, hvor Konc. havde: hun, er det af Mogens Gyldenstjerne rettet til h. n. hannom, huem thennom sende. Hand swaret: ko. matt. af Dannemarck. Sagde hun och loo: tet er wel, och gick saa tiill kyrckenn. Ther h. n. kam af kirke paa thet stedt, som hindes naade haffde annamet breffuene, spurde henndes nade: Huor er thenn Dannscke. Do war Simen treng noget af thett stedt, for ther wor møget folck och trenge, doch blef hand saa ner, att hand høret och trenn frem. Saa klapet hendes naade hannom paa herden och sagde, hannd sckulle fange gud swar, och wyste hannom tiill radet. Ther fick hannd och god beskeed, och soge: dy, som haffde taget fra hannom vdj Weßpennø, ere icke tiill stede; att Simen sckulle tøffue, tiill dy komme, hannom skull widerfares rett ouer thennom. Oc sagde radet ⁵⁾Konc. havde: sage radt, af Mogens Gyldenstjerne rettet til: sagde radet., men skulle binde thennom tiill kagenn och sckere ørne af thennom. Simen wille nu icke tøffue ephter iidermer rettergangs. Borgemester och radt her vdi Kiøbenhauen hafue bedet ⁶⁾En her paabegyndt Tilføjelse: „borg" er ikke afsluttet. meg, att jeg wille gifue ett. ko n matt. till kiennde, som thenne supplication indhollder, jeg ett. ko n matt. vnderdanigen tiillsckycke, om ett. ko. matt. wyll werdes och giffuet thennom ther et nadeliigt swar paa.

s. 85(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et breff tyl k. mt., sent ten 3. septtember anno 60.

Ikke egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 4. September 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Grev Edzard af Ostfrieslands Ophold i Sverrig, Hertug Eriks Hylding og Kong Gustafs Sygdom. Om svenske Orlogsskibe i Sundet og andre Efterretninger fra Sverrig.

Stor etc. Gyffuer ieg etter k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg har tallet met en af greffue Essert ¹⁾Grev Edzard af Ostfriesland. tiener af Ost Frysland, heder Ocke Freisse ²⁾Hans Navn er sikkert: Okke Freese; ndfr. og i Brevet Nr. 97 anvendes Formen: Fres., som drog af Stockholm ten 20. dag vdy augusty. Ieg spurde om greuerne, huy dy sa lenge fortøffuet ter i Suerig. Hand sagde, teris sag stod nu wel. Greff Essert hand kund icke ennw korne sa snart, før greuynden ware lagt ³⁾Grev Edzard II blev gift 1/10 1559 med Kong Gustafs Datter Catharina; deres første Barn Margareta blev født 1560.. Gerue(!) Iohan, mentte hand, skulle ter komme før tyl Liibeck en hand, for hand haffde ald syn besked, sa hand tacket kwngen; men huorlunde, met huad besked, tet wylle hand icke syge. leg spurde om hartug Ericks regsse tyl Engeland, nar ten skulle gange for seg. Hand sagde, at harttug Erick war afdragen pa weige tyl Elsborig. Ieg spurde, om harttug Erick war kronet, da sagde hand neig, men wor hiillet for en kunge i Suerig eptter faderens dødt ⁴⁾Kong Gustaf døde 29. Sept. 1560.. leg spurde, om harttug Erick skulle wel kwne regere dy tu kunge ryger Engeland oc Suerig. Hand mentte, nar hand fynge tenom bade, da regeret hand tenom wel. Ieg spurde, om k. Göstaffe selluff wylle s. 86fiillege met tyl Elsborig oc se hartug Ericke gange tyl skybs. Da sagde hand, at kung Göstus regsser wylle icke falde seg langt eptter ten dag; ora søndagen tyl forne, før hand drog af, bleff ald hans rede guord, sa der war jnttet lyff lenger at wentte. Oc tet sagde k. Göstus perdykant(!) for Ocke Fres, oc sagde hand meg, at alle fanger bleffue løs gyffuen, oc radet bleff forscryffuet, skulle komme tyl Stockholm igen. Hand wyste icke tyl wysse, om ter war bud eptter harttug Erick, at hand skulle komme tyl bage jgen. Faer hand bort oc fadren dør, kand ieg icke tenche, huad ter daa wyl blyffue af.

Jeg har scryffuet Tage ¹⁾Tage Thott Ottesen, Lensmand i Bahus Len. tyl, at hand skal lade forfare, nar hartug Erick ganger tyl skybs, oc skryffue etters k. mt. tet tyl, oc i lyge made scryffuet Frands Bylle ²⁾Lensmand i Varberg Len. tyl, oc at dy gøre teris største flyt ter tyl at lade forfare, huad dy haffue for hender i Suerig etc.

Item igar kam her 4 af dy suenske orlogs skyb jnd i Sundet, 2 passelig skyb oc en boigert kame frem tyl floden, en boigert bleff for Dragør ligendes. Dysse er jnttet besiinderligt, ere harttug Iohans skyb af Fyndland, dy ander 3 skyb ere afdreuen tylbage jgen, dy hør harttug Erick tyl; ter er et iblant met fem mers. Ten hosmand pa ten boigert, som lyger for Dragør, wor i lande, har sag tette for Crystoffer Monssen ³⁾Kristoffer Mogensen Handingmand, Foged paa Københavns Slot., syger oc tet oc, attet er tet beste skyb, som som(!) Jacop Bage er pa, som tylforne er forene(?).

Item har ieg oc sent en af myn egen suene ouer, som skal far tyl Liibech, Rostock oc Stralsund oc høre, huad hand kand forfare ter om tet folck, som skal were komet tyl Suerig eller ennw sends tyd jnd. Hues ieg siinderligt kand forfare, skal jeg jcke forsøme oc lade gyffue etters k. mt. tyl kende oc met myn wyllig tienste fynds s. 87altyd redbon oc vspart, som ieg etter k. mt. plychttug er. Oc wyl hermet haffue etters k. høgmechttighet Gud aldmechtigest met lyff oc siel vdy et liicksalligt oc lang-warig regement befallet. Datum Københaun, onsdag ten 4. septemtember(!) 60.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Lybæk, 6. April September 1560.
Adolf van Brouwyler til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender 500 Harnisker til Kongen og beder om at faa nogle af Pengene derfor. Omtaler Mogens Gyldenstjernes Sygdom og forklarer, hvorfor Harniskerne har været saa længe undervejs.

Nach erbetong myner willigenn deinß wist strenger, erentfester, groisgunstiger, gebedender 1. stattheller, jch sendenn e. s. heir per meine dheinners funffhondert man harnniß, dewilchere kun t mait. van Denmarckenn myr affgegoldenn habenn, nemlich tausent man, de ander 500 will ich auch mit dhenn eirstenn verschaffenn. De oirsaich, daermit de harnniß so lange stußenn(!) wegenn gewest sint, habenn ich eure kuningliche mai t zu erkennen gegebenn zu Odese, dhaer ich dhann e. s. begerdenn zu sprechgenn. Aber de kranheit woll eß nit erlidenn. Begerenn der halbenn gans vnderdanichlich, e. s. wollenn de harnniß vntfangenn vnd mynen dheinner Johann Becker behoulffelich sein, er daß geltt bekoumme, nemlich fur ider stuck veir daller eyn oirt na loudt konnynlichge mai t hantschrifft vnd zu saginck her Hulger Rosekrans. Ferner her statheller, jch hoffenn (so mich Godt gesunt spart) bei e. s. zu sein vmtrynt Martini, habenn noch allerleiß mit e. s. zu reden. Begerenn vff dit paß nit s. 88merh, dhann e. s. willenn mynen dheinner behoulffelich sein, er enn seuenzein ader 1800 dallers bekoum. De rest will ich mich mit lidenn, biß ich mit leiff selbers dhaer kommen. Ouch jngefallen e. kun t mait. mit denn 500 man genoich habenn, byn woll zu friddenn de rest, nemlich 500, zu behalden vnnd meyn auenture zu stein, we ich dhann mynen dheinner befell gegebenn habenn vnd, waß er vntfengt, zu quiteren, off jch selbers dhaer were. Nit merh, dhann so mougelich iß, begerenn jch, so fill gelß, alß das goudt beloufft. So nit, so begerenn ich, we fur geschrebenn, dhaer dhann meyn eir vnd geleimp ann leichtt, vnd ouch nit zwiffelenn, e. s. werdenn myr behoulffelich sein ader ann de oirt weißenn, ich mein geltt bekoummen, dhann den furdell ich der ann habenn, jß Gode bekant. Dat harnniß were fur langes dhaer gewest, hedt der kreich jhn Engelant mit denn Schottenn gedhaenn, das doich zem bestenn kommen jß. Aber zu der zeit wollenn de Brabender ghein kreich roustonck außgestaden. Jch moest de gouder wyder zu rugge senden vnd zu lande laeßen ghein durch steich van Bremmen. Waß mir dat profitz bey braicht, gebenn ich denn verstendigenn zu erkennen, haben ouch zem dheile jhnn de meinonck zu Odese zu verstein gegebenn. Doich kun t mai t, deß ich mich zu bedancken habenn, hadt myr zeit genoich gegebenn; jß zu fridden, wan jch jhm leiffuerenn, sall man myr wyder leiffueren. Heir mit dhem Herenn befolenn. Hoffenn, e. s. jhnn beßer gestaltt zu findenn, jch e. s. zu Odese gelaeßen habenn, will ouch e. s. mit eynen gouden drunck nit vergeßenn. Dit zu kommende Martini, so mich Godt gesunt spart, begerenn, e. s. mynen dheinner offenbaren, waß weyter e. s. begerende sint; alß dhann weiß ich mich zu richttenn. Per me mit haest adj 6. september anno 1560 jhnn Loubich.

s. 89L. her stattheller, jngefallenn der reinmeister(!) nit beyhanden enn iß, so begeren ich ganß vnderdenicklich, e. s. wollen mynen dheynner behoulffelich seynn, er de 1700 dallers bekome. Mit der rest will ich gedoltt habenn, biß ich selbers dhaer kommenn; habenn noch allerleiß mit e. s. zu reden.

E. w. dheinner
Adolff van Brouwyler.

(Bagp a a: Udskriften:)

Dem strengenn, erentfesten herenn h. Mangnus Guldenstern, statheller kon t mai t Denmarcken, mynem gebedende 1. herenn, zu eigenn handen ader synem befelß haber.

Copenhagenn.

Ribe, [omtr. 8. September] 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Møntning af 3-&-Stykker.

T. o. a. L. 6, 326 b. — Tr.: K. Brb.

Ribe, 9. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Sekretær Lave Brockenhuus udtage nogle Breve fra Hvælvingen paa Københavns Slot og kopiere dem, hvorefter han skal lægge Brevene tilbage og atter tilslutte Døren.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Laue Brockenhus oc ieg skal gange vdi breffkamerit samptt.. i?) ¹⁾Skriften meget afbleget, næsten ulæselig og vistnok delvis bortskaaret..

[København], 9. April September 1560.
Mogens Gyldenstjerne m. fl. til Kongen.
Da de svenske Skibe er vendt hjem, vil han lægge Flaaden i Vinterleje. Om Antagelse af Baadsmænd og Bøsseskytter, om Landsknægtenes Fordeling i Borgeleje og om Revision af forskellige Regnskaber.

Alder nadste herre, gyffue wy etter k. mt. vnderdanige tyl kende, at dy suenske skyb ere nu fremkommet. Wy icke kunde forfare, at ter skal nogene orloges skyb wer tylbage jgen, oc ter for wylle nu lade lege etters k. mt. skyb her ind i haffenen, som dy skulle lige wyntterleige, for tet wylle koste etters k. mt. møget at holle tenom lenger pa strømmen. Item haffue wy oc ouer weiget pa e. k. mt. gode behag, huor lunde etters k. mt. best kand fange gode bodsmend tyl skyben igen imot foraret. Herlluff Trolle skal handelle met badsmend, som er duelige. Huylcke som wyl syge tienste oc tage 2 & om manetden oc holle syn egen kost, ten skal fange monetz pendinge. Huylcke badsmen som oc wylle haffue borig leige, tet skulle dy oc sa fange. Item her wyl gøris 200 bods men behoff oc tage dysse skyb wer oc sla kabel, trosser oc touu. Som her wyl en stor hob tyl dysse skyb nu pa foraret, tet er tyl fare, at tersom men icke nu lader handelle met dysse badsmen, her er, at dy icke skulle stande tyl fangs, som due noget, pa foraret. Her war fulth pa dysse suenske skyb, som pleige at tyene her, bade Danske oc Norske. Huad som her er nu fremkomen oc teris leglighet, har Herluff nu scryffuet e. k. mt. tyl.

Item wyl her oc gørs 200 biisseskiitter behoff. Ter kand men søge om i wyntter, oc er wort betencke, tet er best, dy fange borige leige pa k. mt. regnskabs hus.

Landsknechtte oc badsmen far leges i købstederne.

Item dysse landsknechtte, som er pa skyben, skulle forskryffue i borige leige, oc badsmenden wylle wy lade blyffue s. 91her oc icke forscryffue tenom nogen steds i borigeley, før wy fange suar fra etters k. mt. igen. Huylcke som wyl tage dy 2 &, tenom lade wy fare. Ter fanger oc en hel hop forloff, som jnttet er gode for badsmen. En part syde wyd garder, haffue hustru oc børn, ere hierne i Norig. Her korner oc wel bodsmend, jnden skyben skulle vd, om e. k. mt. wyl, men skal tage tenom i tienste, første her kommer nogene, vid forscryffne welkor.

Haffue wy oc nu eptter e. k. mt. befallyng hørt dysse regenskab af Københaun oc Krogen af tet forgangen ar 59, oc fynds ter jnttet vbyllig ter vdy.

Item hues hamp, kabelgarn, peg, tiere, deller, rafter oc andet tymer, som er komet tyl skybs behoff, tet har Crystoffuer Trundesen annamet. Tet regenskab haffue wy icke hørt, for Crystoffer er icke tyl ste, oc tiickis os got were, at e. k. scryffuer hanom tyl, tet hand oc gør regenskab ¹⁾Jvfr. herom kgl. Miss. 23. Sept. 1560 Nr. 91., oc befaller tet nogene af radet som hører tet, for tet wyl oc drage en stor sum. Etter ²⁾Resten af Brevet undtagen selve Datoen er skrevet med en Skriverhaand. ko n matt. wdi ald wnderdanighed plichtiig tro tienst att bewise skulle wy altid findes redbon och vspart, som wy plichtiig ere, och wille hermet haffue etter ko n mat. høgmegtiighedt met lyff och siel vdi ett liicksaliigt, langwariig regement Gud almechtugest befallet. 9. septtember 60.

Etter nades ko. mat.
plichtiige tro tienere
M. etc. ³⁾De andre Underskrivere er formentlig Ejler Hardenberg, Berge Trolle, Peder Bille og Herluf Trolle, se Svaret i kgl. Miss. af 23. Sept. i K. Brb.

Egenh. Konc. med Tilføjelse med Skriverhaand i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, 9. April September 1560].
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Kong Gustafs Sygdom og Forholdene i Sverrig.. Han foreslaar, at Hvidøre nu efter Jakob Bordings Død lægges under Københavns Slot. Om Foler ved Esrom, Fyr paa Skagen og Falsterbo, Klokketønden paa Trindelen, om Søretten og om en forventet Prisstigning paa Klæde.

Storm. etc. Tro tienste. Har ieg tylforn scryffuet etters k. mt. tyl, som ieg har forfarret ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 85. aff greif Essert tienner Ocke Friis, at k. Göstaff skulle were sa suag, at ter er icke lyff at hoffue.

War her nogene i lande af tet store harttug Erickes skyb oc wylle købe aneker, for dy haffue miist nogene ancker, oc høsmanden pa same skyb screff meg tyl, at ieg wylle for hans herre skiild were tenom behielpeligen at bekomme et ancker eller tu for pendinge. Høssmanden naffuen er Sywart Ianssen. Ieg tallet besiinderligen met en af dy Suenske, heder Jørgen Berckwald, som har lenge tient her i lande, wer vnder Winsses ²⁾Høvedsmand Jakob Windtz. fencke. Hand sagde oc om kung Göstaff, lyge som Ocke Fres tylforne sagt har. Ieg spurde, om hartug Erck wylle drag af Suerig, om hans fader døde. Hand mentte jaa, for harttug Iohan skal were stathaller vdy hans frawerelsse.

Dochtter Iacop Bordynus ³⁾Kongens Livlæge Jakob Bording, f 5. Septbr. 1560. bleff i gar begrauen; hand haffde Huydør oc nogene bønder ter hos vdy forlenyng, oc etters k. mt. kand icke ombere her fra slottet ⁴⁾Hvidøre blev 1561 lagt til Københavns Len. dy tiener, som her lyge sa ner om kryng; dy ere doch fa tiener her ner wyd slottet. At forlæne noget bort wed skouen tiickes meg icke were got, ter gar wel bade skou oc diir met. Her war nogene drenge vde oc plocke niider, dy funde en rabock, war niis skot, la jndstopet vdy en s. 93busk. leg fyck icke rabock i tenne somer vden ten samme. Ter er wel sa ganget fler bort. Item ter gor 4 folier wyd Esserom, er fød for Abarnstrop, som ere gammelle nog at berydes. Om ter oc fynds fler, huorlunde etters k. mt. wyl haffuet ter met. Ter er en god beryder pa Kalborig, om etters k. mt. wylle, at ieg skulle sende tenom tyd etc. Tolleren i Helssyngør har scryffuet meg tyl, at dy fremet skyper er begierends, ter matte blyffue en t e lagt pa Skau(?) reff oc en pa Falsterbo reff, oc ter bleffe blusnyng bestyllet. Then t e, ieg fyck befallyng ¹⁾8. Juni 1560, jvfr. ovfr. Nr. 64. pa, som skal lyge pa Trendellen, har lenge wert rede. Tet er nu for syllig pa aret at lege tenom, vdy marcyus er tet ret tyd.

Tet wore oc møget got, at ten søøret ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 20. bleff ferdug guort.

Item tet bleff icke fordraget met dy Engelske oc stederne; terfor er beførchttends, at cledet wyl ennw blyffue diirt. Tette har ieg gyffuet Iochym Beck tyl kende, men kand rette seg eptter i tyde.

Jeg wyd nu inttet siinderlig at scryffue. Iochym Beck har jeg tallet met, huad her wyl tyl hushollyngh oc skyben. Ter ma tenckis tyl i tyd.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 9. september 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Vitskel Kloster, 23. September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Qyldenstjerne m. fl. ³⁾Se Note 3 S. 91.
Om Antagelse af Baadsmænd, Afskedigelse af Landsknægtene og Revision af Christoffer Trondsens Regnskab.

T. o. a. L. 6, 328. — Tr.: K. Brb.

Vitskøl Kloster, 23. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa hans Skrivelse [af 9. Septbr.] om Hvidere og Folerne ved Esrom.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Huidør oc folier at sende til Niiborig. — T. o. a. L. 6, 328 b. — Tr.: K. Brb. — D. Mag. 4. R. IV, 255.

Hasenpot, 23. April September 1560.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Hertug Magnus har bortvist ham og andre Herremænd af sin Tjeneste. Hertugen har genantaget ham, men han vil gaa i preussisk Tjeneste. Om Forholdene der i Landet. Brevviseren har laant ham Penge, som han beder Faderen betale.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud vor here. Kære fader, maa y vide, ad mig lider vel, Gud alsommectiste vnne mig det samme til eder ad spørre. Disligest, kere fader, tacker ieg eder for alt goet, som y mig dagligen beuist haffuer oc ennu beuiser, den alsommectiste Gud vere eders løn. Kere fader, som ieg haffuer skreffuet ¹⁾Om dette ikke mere bevarede Brev se ovfr. Nr. 66. eder til til foren med min karl Ole Sommer, hore det stot til her y lannet, oc ad min herre haffuer vist fire aff hans heremend aff tiennesten oc viste ingen annen aarsage til mig, en ad han var eder icke god oc skellet paa eder; nu haffuer han taget Verner ²⁾Verner Parsberg, jvfr. herom: W. Mollerup: Danmarks Forhold til Lifland S. 117 f. og 125. oc mig y tienesten ygen, men ieg ville ingen lunne vere hos ham, for det skulle icke haffue varet fiorten dage, da skullet haffue verrit alt dett samme. Oc maa y vide, s. 95att ieg er dragen ad lante Prussen oc vill giffue mig der y gaarden, oc tager han rytter oc knecte an, oc er formodinnis, at Ryssin skall geste hannom, for han har harad giort klart her y lannet. Oc maa y vide, att hermesteren ¹⁾Gothard Ketler, jvfr. I. Nr. 383. haffuer saa goet som vnløuet disse Ian oc haffuer giffuet kongen ²⁾Kong Sigismund. aff Polenet op for hans skyttsherre oc skulde haffue vor finne aff lannet. Nu lige de baae her y lannet oc jaffue med hin annen oc bye hin annen til gest huer dag, oc maa y vide, at de ere slige finne, at adelen oc borrerne de seile oc giørre y penninge, huad de kunne, oc paacke dem aff lannet, oc somme haffue dorris leger til Ri ³⁾Riga. oc til Reffuel. Saa maa y oc vide, ad denn breffuisere ⁴⁾Jørgen Øsel, jvfr. ndfr. Nr. 94. haffuer giort mig møget goet her y lannet, som var ritmester for alle rytter her y lannet, oc haffuer hand giffuet mig yn hest. Saa beder ieg eder, kere fader, att y ville vel giøre oc giøre hannom naget til gode for min skyll. Saa maa y oc vide, at ieg haffuer lont ett hallt hundret daler, oc beder ieg eder gierne, kere fader, at y haffue giffuet hannom den ygen, naar han kommer y lannet med min here, oc maa y vide at tae y mod hertug Maens, for er(!) suarlig verd(!) paa eder oc giffuer eder skyll for alt det, ham vider faris her. Her med eder den alsom mectiste Gud befalindis. Schriffuet paa domprostens slot Hassenpot den 23. septembris anno 1560.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Til sin kere fader her Maans Gyllenstiern til Stiernholm ydmygeligen sendis dette breff.

En ritmester har gyffuet en hest oc lant hanom et halt hunder daler.

Hasenpot, 23. April September 1560.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Skriver til hende overensstemmende med Brevet til Faderen ovfr.

Sonlig helsen nu oc altid forsent med Gud vor herre. Kere moder, maa y vide, at mig lider vel, Gud alsommectiste vnne mig thette samme til eder ad spørre. Disligest tacker ieg eder for alt goet, som y mig beuist haffuer oc ennu dagligen beuiser. Kere moder, som ieg haffuer skriffuer(!) min fader oc eder til tilfaaren med min karl Ole Sommer, hore dett stod her y lannet, oc ad hertug Maaens haffuer vist fire aff hans heremend aff gaarden oc viste ingen annen aarsage til mig, en ad hand var min fader icke god, der fore kunne han icke heller vere mig; nu haffuer hand taget to aff vos y tienniste ygen; men ieg ville ingen lunne vere hos ham, for dett skulle icke haffue varet fiorten dage, for en ded skulle haffue veret dett samme ygen. Oc maa y vide, att ieg er, oc maa y vide, att ieg er(!) dragen ad lante Pryssen oc vil giffue mig der y garden, oc tager han rytter oc knecte an, oc er formodendis, att Ryssin skal geste hannem, for han har hart ad giort klart her y lannet. Oc maa y vide, at hermesteren haffuer saa goet som vnløffuet desse land oc haffuer giffuet kongen aff Polenet op for hans skytshere oc driffue vore finne aff lannet. Nu lige de baade her y lannet, baade Rußin oc Palen, oc ere gode venner oc iaffue med hin anner huer dag, oc maa y vide, ad de ere slige finne, ad adelen oc borrerne de seile oc giøre y penninge, haud(!) de kunne, oc packe den(!) aff lannet, oc somme haffue derres leger til Ri oc Reuel. Saa beder ieg eder, kere moder, ad y ville giore denne breffuisere Jorgen Øßel noget til gode for min skyll, for han haffuer giort mig møget got oc s. 97haffuer giffuet mig en en(!) god hest. Kere moder, intet annet ved ieg att skriffue eder til paa denne gong, men siger mine syskenne mange tusin gode netter. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Schreffuit paa Hassenpot, min herres marskalcs hus, den 23. dag septembris anno 1560.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Ringsted, 24. April September 1560.
Eskil Gøje til Mogens Gyldenstjerne.
Den fynske Adel kommer til Roskilde næste Dag paa Vej til København. Han beder om at faa sendt en Trompeter, som kan følge den til København.

Sønlig, kerlig helsen nu oc altid forsent mett vor here. Kere fader ¹⁾Eskil Gøje var g. m. Mogens Gyldenstjernes Datter Sibylle., tacker ieg eder ganske gerne for møgitt ære och gott, som y mig altid giortt oc beuist haffuer, huilcked ieg goduiligen oc gærne mett eder igen for skyle vill met huiz gode y min ringe magtt er oc ieg ved y kunde haffue tienist oc gott aff. Kere fader, giffuer ieg eder venlig till kende, att then fønske adell kommer till Roskyle y morgen oc paa løffuer dag till Køffuenhaffn. Saa beder ieg eder, att y vile vell gøre oc fly oss ien trommeter, som mote følge oss till Køffuenhaffn, oc beder ieg eder, att hand mote korne till Raaskyle yen gang y morgen afften. Kere fader, beder ieg eder, att y icke ville fortencke mig, thett ieg gør eder saa stor vmage her mett; y ale the maade ieg kand vere eder till vilge oc gode, tha skall y finde mig som ederz goduilige s. 98søn. Her mett eder Gud almecktigste beffalindis. Vill y vell gøre oc sige min moder mange gode netir paa mine veyne. Sebile lader sige eder ale m gode neter. Ex Ringsted xxiiij semptembre.

Eskild Gøie.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Till min kere fader her Monz Gy[ldenstiern] till Stiernholm, ko. ma. stattholer paa Køffuenhaffn slott, ganske venligen tyllskreffuit.

Aalborg, 26. April September 1560.
Kgl. Missive tii Mogens Gyldenstjerne.
Om en Skude Ved til Herluf Trolle.

T. o. a. L. 6, 331 b. — Tr.: K. Brb.

[København, 2S.—29. September 1560] ¹⁾Brevet er Svar paa kgl. Missive af 23. Septbr. og besvares af Kongen 29. Septbr..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han beretter om sin Samtale med Møntmesteren, om Landsknægtene, fremsender et Brev fra Hertugen af Preussen og en Abe. Om Orlogsskibene. Sender Brevet fra Adolf van Brouwyler.

Stor mechttigeste etc., gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at ieg eptter etters k. mt. scryffuelsse ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 87. har tallet met miinttemersteren(!), oc hues besked ieg af hanom forfaret har, sender ieg ettrs k. mt.

Thet skal oc eptter etters k. mt. skryffuelsse ³⁾Jvfr. ovfr. Nr. 91. bestylles met dysse landsknechtte, tet snareste men kand met lempe s. 99bekommet. Iacop Wynses ¹⁾Høvedsmand Jakob Windtz. knechtte bleffue aftaket i dag, oc skulle nu offuer tyl Skane oc aftacke adens(?) knech(!). Iacop Wynsses luttenant Casper von Pelyng har nu lenge wer her i ryget, er en beskeden oc bewandert, forstandig krygsmand at bruge jnden eller vden lands; ten har ieg oc fortrøstet at blyffue i etters k. mt. tyenste, tyl ieg fanger suar fra etters k. mt. tylbage jgen, om e. k. mt. hanom beholle wyl.

Item haffuer ieg oc bestyllet, hues biisseskiitter som fyndes vnder landsknechtten; wyl ieg gøre mit beste, at ieg tenom kand beholle i e. k. tienste.

Hans Nyissen, boriger her i Københaun, kom hiem fra Priissen 14. dag september, bad meg, at ieg wylle sende etters k. mt. hartugens breff af Priissen ²⁾Hertug Albert.. Hand achtter seg selluff snart tyl etters k. mt. met wyder besked.

Sender ieg etters k. mt. en abe, som etters k. mt. meg om tyl skryffuet har.

Om etters k. mt. orlogs skyb har Herluff selluff scryffuet e. k. tyl. Oc skal jnttet forsømmes, huad ieg gøre kand, oc forfar ieg nogene siinderlig tydyng, wyl ieg tenom strax forsende tyl e. k. mt.

Aller nadste herre, idag fyck ieg Adolff von Brauweillers scryffuelsse ³⁾Af 6. Sept., se ovfr. Nr. 86. met 500 harnsk, som hans tiener hytført har. Dy 500 harnsk betaller e. k. renttemester hanom. Om e. k. wyl haffue dy ander 500 harnsk eller lade hanom selluff beholle, etters k. wylle skryffue meg tet tyl. Meg tiickes, hand skal icke wynde møget pa tet køb, oc sender ieg e. k. samme breff, som for ne Braweiller meg tylscryffuet har.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Aalborghus, 29. April September 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Mønten, Landsknægten Kaspar von Pelingk og om Harniskerne fra Adolf van Brouwyler.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 9. October, om miintten, om Casper van Perchling, om Braweller met dy harnsk. — T. o. a. L. 6, 332 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Kong Erik af Sverrig faa 4 Ankere.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om dy 4 ancker, tyl Suerig komme. — Udt. i T. o. a. L. 6, 334 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Dr. Jacob Bordings Hustru [Franciska Nigroni] oppebære al vis Landgilde af Hvidere og det Gods, som Dr. Jacob har haft i Forlening dertil, i et Aar.

Udt. i T. o. a. L. 6, 335. — Tr.: K. Brb. — D. Mag. 4. R. IV, 255.

Em Kloster, 4. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Undersøgelse af Sagen mod Thomas Christalls Fader.

Orig. med Kongens Underskrift, Rester af Seglet og Udskriften i T. K. U. A. Alm. Afd. Personalia: Thomas Christall. — T. o. a. L. 6, 335. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 8. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at løslade Peder Oxes Tjener Jørgen Skriver og muligvis antage ham i Kongens Tjeneste.

Orig. med Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om Jørgen, Per Oxes skryffuer. — Udt. i T. o. a. L. 6, 336. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 11. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Antagelse af enkelte af de forløvede Landsknægte.

T. o. a. L. 6, 336 b. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 15. April Oktober 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han har modtaget Mogens Gyldenstjernes Brev om, at denne er tilfreds med Anbringelsen af Sønnen Frans. Pengene for den sidste er modtaget. Takker for de af Fru Anna sendte Madvarer. Omtaler den ham tidligere af den danske Konge meddelte aarlige Pengegave og de Bøger, som han har sendt.

Gottes gnad durch Jesum Christum, seinen eingebornen sun, vnsern einigen heilandt vnnd mitler. Gestrennger, ernuesster, großgunstiger herr vnd förderer, e. g. schrifften, den vierdten septembris zu Coppenhagen gegeben, hab ich den 3. octobris von Jost Sturtzkopf empfangen vnd bin erfreuet, das e. g. mit dieser andern bestellung eurs suns bey magistro Petro Vincentio zufriden. Dann nach dem ich ohne ruhm zu reden nun viel jare viellen jungen leutten, so aus dem hochlöblichen khunigreich Dennemargk anhero geschickt, wie sie mir des zeugnus geben werden, nach meinem vermögen gediennet vnd furderlich gewesen, wie ich mich dan dartzue schuldig erkenne, s. 102dieweil ich jerlich ein sonderlich gnaden Verehrung von khunig. mt. etc. biß anher gehabt, bin ich ihn Sonderheit e. g. vnd alle den ihren zudiennen gantz willig vnd geneigt. Derwegen, so viel mir müglich, ich neben seinem preceptore vleissige aufachtung vff ihnen haben will, so lannge er vns gehorsam leisten vnd sich von vns ziehen vnd vnderweisen lassen wil, wie ich dann ihn gutter hofnung vnd ehr mir zuthun verheissen. Die 50 taller hat magister Petrus Vincentius von Jost Sturtzkopf empfangen, welche er zu des Franciscj notturfft lanngen vnd daruon rechnung thun wirdt. Jch bedanckhe mich auch gegen der edlen vnd viel tugentsamen e. g. liebe hausfrawen gantz diennstlichen von wegen der vbersandten j thonne hering, viertel putter vnd des zimlichen grossen kese, welcher an der gütte vnd grösse dermassen ist, das ich deßgleichen in diesen landen keinen gesehen, wie e. g. Nicolaus Fure buchfurer, welcher ihnen gekost, ferner bericht thun wirdt mit angehefter erbittungk, solches alles zuuerdiennen.

Was die jerliche khunigliche Verehrung vnd gnadengelt ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 21. belanget, so ich von khu. mt. etc., meinem genedigsten herrn, biß her ettlich jarr gehabt, habe ich e. g. bey einem studenten geschrieben vnd dabey vier die zeit erst gedruckte cronica Carionis ²⁾Johan Carion († 1537), Matematiker og Astrolog i Berlin, udgav 1532 en Verdenshistorie paa Tysk: Chronica. Philip Melanchton udgav 1558 og 1560 de første Bind af en ny, latinsk Udgave af denne under Carions Navn., eine khu. mt. etc. ihn vnderthenigkeit, die andere zwo den auch gestrengen vnd ernuessten Johanni Frijsen, des reichs canntzler, vnd herrn Corficio Wlfeldt, des reichs rath, meinen großgunstigen herrn vnd furderern, diennstlichen zuvberantwortten, zugesandt, verhoffendt, e. g. werden solche bücher, welche von wegen des eilenden abreisens bemeltens studentens die zeit nicht haben können gebunden werden, nuehmals s. 103empfangen haben, tröstlicher zuuersicht, e. g. werden ihrem gunstigen erbitten nach solche meine sache neben andern meinen gunstigen herrn bey khu. mt. etc. befurdert haben oder noch nach gelegenheit befurdern, darumb ich abermals diennstlichen bitte. Hiemit dem Almechtigen e. g. sambt allen den jhren in göttlichen schutz vnd schirm beuehlendt. Geben zu Wittebergk den 15. octobris anno 1560.

E. g.
williger Georgius Maior,
doctor.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrenngen vnnd ernuessten herrn Magnus Guldenstem zu Sternholm, ritter vnd khoniglichem stadthalter zu Goppenhagen, meinem großgunstigen herrn vnd förderer.

Dochtter Mayor.

Em Kloster, 25. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at sende 4—5 Hjortevier af de smukkeste, der findes paa Slottet, til Kongen, som agter at sende dem ud af Landet.

Orig. med Kongens Underskrift, meget beskadiget; Seglet og Udskriften mangler. — Udt. i T. o. a. L. 6, 337 [m. Datum: 12. Decbr.] ¹⁾Orig. er dateret 25. Oktober, Udtoget i T. o. a. L. 6, 337 har 12. December, Missivet er i K. Brb. trykt under 12. Oktober.. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 26. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at tage Liungbygaard ²⁾Lyngbygaard, Strø H. fra Niels Andersen [Dresselberg].

T. o. a. L. 6, 352 b. — Tr.: K. Brb.

Em Kloster, 26. April Oktober 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Bespisningen af Diskant- og Altsangerne i Kongens Kantori. Orig., meget medtaget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At bestylle .... — T. o. a. L. 6, 353. — Tr.: K. Brb.

[København], 26.—27. Oktober 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Skotten Thomas Christiernsen og det under Norge tagne danzigske Skib. Om noget Gods i Try og Holbo Herreder, som han skal sende Kongen en Fortegnelse over.

Jtem ieg har oc onderdanig anamet etters k. mt. scryffelsse indhollends om ten Skotte Tammes Crystiernssen ¹⁾Thomas Christall, se Nr. 101., som k. af Franckryge oc dronyngen ²⁾Kong Frans II og Dronning Maria Stuart. haffue scryffuet fore etc. Her fynds beuys, at tet dansker skyb met tet engelske gods bleff taget vnder Norig pa 3 vge søs ner landet, oc etters k. mt. strøme strecke seg mit pa reffuet. Doch før ieg nu fyck etters k. mt. scryffelse, lang tydt tyl forne wore dy pa bade syder for meg, ten tydt etters k. mt. wor i Lallen. Bleff tenom forlagt, dy skulle korne met teris beuyssnyng, som dj paskød, tyl sent Hansdag, da skulle tenom wederfares ret. Trøster jeg nu icke at kund syge tenom imellom, vden dy pa bade partter wore tyl stede. Dy ere wyt skyld at.

Item om dy gods i Trii herit oc Holbo herit ³⁾Meningen er, at han skal sende Kongen en Fortegnelse over det Gods i nævnte Herreder, som Kongen kan mageskifte sig til. har ieg bestyllet, oc første ieg kand tet retteligen bekomme, wyl ieg forskycke tyl etters k. mt.

Item sends tette br. tyl k. mt. ten 27. October anno 60.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et breff tyl k. mt. 26. October anno 60.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Malme, 31. April Oktober 1560.
Jens Lavrensen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Beretning om et Tordenvejr med Lynnedslag i Kirken i Malmø.

Ether strennghetts gunst mynn ydmyge velluillige thienneste nu oc alltidtt tillfornn senntt senntt(!) mett wor Herre. Kiere her Mogenns, gunstige herre oc wenn, betacker jeg ether s. for alltt ære oc mangfolldelige møgitt gott ganske ydmygeligenn, huesß til att forthienne jeg mett mynn ydmyge thienneste wil alitid findis villig oc redebonn. Kiere her Mogenns, ieg kannd icke haffue y fordraug att scriffue ether gunst till, huorledis thett seg retteligen oc vdj sandhett beløbitt er mett thenne tordønne oc liune jlld, her nu wdj tiisdagis ¹⁾29. Oktober. forganngenn forhande wor, som ether strenghett wdenn tuiffuill well hørtt haffuer, effther thj jeg formercker, att hun haffuer oc saa weritt ther wdj Købennhagenn, for hues Gud alsomectugste ske loff oc ære, att hun end icke mere skade giorde entigenn ther eller her, thj thett er dog alldt for møgitt, kende Gudt. Oc kom hun her wppaa, liiditt effter clockenn haugde slaugitt x, mett ij saa forferlige suare slaug, oc thett ene end større end thett anditt, att mand haugde meent, att alltingeste schulle slaugis strax y hull oc neder, mett saa suar enn Hune jlld, att alle mand bleffue ther platt offuer forskrickedede(!). Oc strax tenndis vttj spiirenn høigeste op wnder knappenn, att mand strax kunde see røgenn, oc befattede seg saa hartt, att mand neppelige haugde troitt, han sculle staaitt til att sløcke, endog ther giordis noch om, oc kunde dog icke hielpe, før end wppaa thett siiste nogere karlle bleffue loffuide en gansk hob penninge, oc the tha fordristede them op igienn mett oxe huder wppaa, oc bleff hiissit vand op til them, oc thenn alsomectugste Gud hiialp s. 106them serdelis, att the finge tha wdsluchtt illdenn om einher midagenn emellom iij oc fiire. Oc wor tha well affbrenntt viid x eller xij alne mett bliig, thømer oc alltt, oc knappenn god tiid affalld, som er well vid ij treffieringis kiedle stor. Oc tha same tordøn oc illd paa kom, sigis att were seett vttj kirckenn nogre sorte tingester vdj kirkenn(!) oc dog forsuunne saa snartt, att mand icke kunde rett fonge att see, huor danne the wore. Men sodanne tegen er ther skeet y kircken, som her effter fføllger: Før(!) er mange aff the bogstaffue, som stode paa seierskiuenn, en partt platt bortte oc en partt offuerstrugne, saa mand kand icke well kende thennom, oc saa er ther effran gaaenn som en sortt røg langs offuerst op wnder huellinngen hen emod allteritt, oc wp paa ith aff the allder høigeste windug offuer koritt paa huer side wid kircken jth hull saa stortt som ith barnehouit, lige som ther hagde gaait jt lod ind paa then nørre side oc vd paa then sønder side igenn oc saa kennt nogit y murstene vdmet glassit. Jtem nedre y kirckenn kendis offuer then nørre kircke dør vell viid x eller xv stene løßnede y muren inden y kircken, lige som ther haugde verett jtth tingesth, wille veret ther wde oc giiffuit seg tilbage igienn oc rablit hen att weggenn nogett øster wppaa wid iij eller iiij faune til eth anditt windug, oc ther er en hiell taffle aff windugit bortte, oc kendis oc saa brøditt y murenn. Oc ther for vden kenndis paa then østre side wppaa taarmuren(!) strax vnder the øffuerste windug paa taarnit nogitt brøditt, som jth lod aff ith skiøtt hagde dragitt neder att murenn vid j alne langt. Her wor saa stor fare aff iillden, som blesde saa welldeligenn aff spiren mett suare gnister neder y gordene, att mand haugde stor møde att warett. Oc wor en vest norduest storm saa suar, att mand icke miindis sodan. Oc er skeedt en wbodelig scade for thenne by paa skiib oc skuder mett andre smo baade, att hierte maa yncke wiid, s. 107oc iiij døde karle fundne wid Lumme aae. Then allsommectugste Gud skee loff euiindelige, som hialp, att ßame storm oc iilld stillt er, oc han beuare osß fremdelis mett sin hellige naade fran alltt onntt, huilcken same Gud mett sin hellige naade jeg will haffue ether s. beffaliit euindelige vdj alld lycke oc euig wellffartt. Aff Mallmøe torsdagen then siste dag octobris anno etc. 1560.

E. s. y. w. t.

Jenns Laurenntsßønn.

(Bagpaa Omslaget: Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndtt oc strenge ridder her Magnus Gyllennestierne till Stiernneholm, konngelige maiestattis, wor allder kiereste naaduge herris forordente statthollder wppaa Kiøbmennhagenns slott, synn gunstiige gode herre oc venn, ganntts ydmygeligenn.

Bisbo ¹⁾Bisbo Gaard, Gamtofte S., Baag H. (nu Brahesborg), ejedes af Landsdommer Verner Bertelsen Svale., 1. November 1560. Landsdommer Verner Svale og Borgemester Povl Bang ²⁾Brevet er skrevet af Verner Svale, men medunderskrevet af Povl Bang. til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af, at Mogens Gyldenstjernes Foged Rasmus Sverke har rejst Retssag om Husby, Ejby og Føns Kirker, beder de ham udsætte Sagen, indtil Mogens Gyldenstjerne selv kommer til Fyen og Sagen kan blive forligt med hans Broder Christoffer Gyldenstjerne.

Mynn gandske weluillig helsenn etther nu och altiid tilforne forscreffuitt mett Gudh. Kierre her Mogens, besynderlig gode venn, betacker ieg etther gandske gierne faar ald ere och gaatth, som y mig altiid giordtth oc beuist haffuer, huilkedh y skall altiid finde mig gandske weluilligh thiill att faarskylde metth etther, y hues maade s. 108ieg ved either tiill villig och gode kand verre, aff myn formue. Kierre her Mogens, giffuer iegh etther venligenn att vide, att ieg sidenn otte dage faar sancti Mickels dag haffuer legged paa mynn sotte sengh oc icke haffuer kund kommedh vdenn mynn dør indthiill dette. Saa er ieg nu kommed vtthij sandhedzs faarfaringh, att etthers foged Rasmus Suerke haffuer verred thiill herridttztingh och landztingh oc vdeskid, hues lod oc partth etther er tilfaldenn vtthij Husby, Eyby och Føns ¹⁾Alle 3 Sogne i Vends Herred. Iversnæs i Husby Sogn, det senere Wedellsborg, hed oprindelig Husby. kirker, och agtter att følge den sagh ind vnder rigens retth. Kerre her Mogens, saa er Christoffers ²⁾Mogens Gyldenstjernes Broder Kristoffer Henriksen Gyldenstjerne til Iversnæs. mening, att thi kirker haffuer werred enn friihet thiill Jffuersnis hoedgaardtth tiill denne dagh, och mener, thy ocsaa att her eptther bør saa att verre, och ther erre ingen kongebreffue, som beuiser thend friihet. Saa er thet saare att befrycte, att kommer thend sag ind faar rigens kandsler vtthij kongens neruerrelse, eptherdy att kongens prouster haffuer altiid hørdtth samme kirkers regenskaff tiill nu ved iiij aar sidenn, att Christoffer faaruiste thennom, atth samme kirker kand komme vnder kronenn igienn, och tilmedh bleff mig och Poull Bang, borgemester vtthij Assens, wiist etth gammeltt regiister paa altt thett kirkegodttz, som haffuer leyetth tiill samme kirker, och thisligiste thet cappels godttz y Melfardtth, huilked er nu skifftt emellom etther och etthers sydskenn, och beløffuer sig icke ett ringe godttz. Saa befrycte wy os ocsaa baade, att thersom ther gaar dom paa, att alle gammell her Knud Henricksens ³⁾Mogens Gyldenstjernes Bedstefader Knud Henriksen Gyldenstjerne. affkomme dømmis jndh baade vtthij kirker och kirkegodttz, och tha tage baade y och etthers sydskenn en stor faarderffueliigh skade ther offuer, icke alleniste mett gottzetth att miste, s. 109menn oc att suaare thiill en lang oppebørsell ther aff. Kierre her Mogens, therfor ville ieg vell gierne haffue bedetth either om mett Pouell Bang, borgemester, som ocsaa gierne saa etthers oc etthers sydskens gaffnn oc bedste, att y wille vell gørre och lade samme delemaall huile och oppestaa, saa lenge Gud viill, att y kommer hiid sielluff y landett. Saa faarhobbis os mett Gudz hielp mett andre gode venners raadtth att ville forligge etther oc etthers broder Christoffer venligenn och vell ther om, och hues saadantt icke ske kunde, tha er etthers retth enda faar haandenn och vforspiltth. Kierre her Mogens, tager mig thenne mynn skriffuelse oc aduorsell vtthij enn god meningh, thi att y haffue vell faarskyltt, att mig burde att vide etthers gaffuen oc bedste, om ieg kunde. Kierre her Mogens, sagenn thill landztinged bleff opsatth nu y løffuerdagis tiill dett neste tingh faar iull. Bedindis etther therfor gierne, att y her forindenn vist ville skriffue mig etthers villiigh oc meningh thiill her om, huaad etthers gode forseett och meningh er her vdj, om samme sag maa oppestaa och framsettis paa nogenn thiid eller oc icke. Her mett etther Gud alsommectiste befallindis. Skriffuitt vtthij Bisbo thend 1. dag nouembris anno dominj 1560.

Werner
Suaalle
och Pouell Bangh.

(Bagpaa: Verner Svales Segl, Spor af et andet og Udskriften:)

Erlig och welbyrdiig mandh och strenge ridder her Mogens Gyllenstiernn thiill Stierneholm, kong e matt s stattzholder paa Købindhaffnn, gandske ydmygeligen tiilskriiffuiidtth.

København, 4. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Henrik Mogensen Rosenvinge ¹⁾Orig. eller Konc. synes ikke bevaret. Brevet gengives her efter en Afskrift i Bircherods Dagbøger, Appendix til Maj 1681. Afskriftens Ortografi er bibeholdt, dog er smaa og store Bogstaver anvendt som i de øvrige Breve..
Om Arbejdet paa 'den nye Søret, om Søtønder og Fyrpander. Han sender nogle Bøger, som han har laant, tilbage.

Min venlige helsen forsendt med vor Herre. Kiære Henrick, gode ven, nest ald taksigelse giver jeg eder venligen tilkiende, at jeg nu har fanget eders skrivelse om den copie af den søe-ræt ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 20. og om wrag etc. Og siden eftersaae jeg meget ³⁾Formentlig: saa meget., som jeg har deraf. Jeg troer, eders broder Jens har og en udskrift der af. I ville baade ⁴⁾Begge. nu oversee allesteds, hvor i viide noget af samme handel, og der af antegne, hvad eder tøckis nyttig er, og Jens kand tage med sig til cancelleren, at her motte engang komme ende paa. Saa vil jeg og tale med Jens, først hand hid kommer. Beder jeg eder, i ville og betenke om de søe-tønder og fyr-pander ⁵⁾Jvfr. ovfr. Nr. 64; samme Dag, 8. Juni, udgik der en Række andre kgl. Miss. herom, se K. Brb. Se ogsaa Nr. 90., hvor de skal stande best. Jeg haver fangit skrivelse om samme tønder at skulle bestille dem allesteds. Eder dragis jo til minde, hvorlunde det blef bestillet, sidste Kort var der. Jeg fik befaling at flj en tønde til 3 daler, og den er alt rede. Sender jeg eder og eders bøger igien, som i haver laant mig. Skriver eller byder mig nu ald beskeed til med eders broder. Hvis i kunde have ære og got af, giør jeg altid gierne, og vil her med have eder Gud befalet. Af Kiøbenhaun d. 4. novembr. ao. 1560.

Mogens Gyldenstiern, ridder.

s. 111Uden paa Brevet stod:

Erlig og welbyrdige mand Hendrich Mogensen, borgemester udj Helsingør, venligen sendis dette bref.

Afskrift i Kgl. Bibl. Ny kgl. Saml., Kvart, Nr. 1986, c, 24 ¹⁾Jvfr. D. Mag. 5. R. III, 165..

[København, før 8. November 1560] ²⁾Brevet er besvaret i det følgende kgl. Missive af 8. Novbr. 1560.. Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Efterretninger om Behandlingen af Greverne Edzard og Johan af Ostfriesland i Stockholm og om deres Afrejse derfra, om Kong Gustafs Død og Dronning Katrines Sygdom. Om Bispen af Osnabrück. Han har ladet Kong Eriks Tjener faa 4 Ankere. Efterretninger fra Lifland. Om en Skrivelse fra Johan Falckner i Amsterdam vedrørende en Skibsbygger, om en Hammersmed og en Salpetersyder. Anders Jude er kommet fra Færøerne. Der er ikke slagtet saa mange Øksne som ellers paa Københavns Slot.

Stormechttigeste etc., gyffuer ieg etters k. mt. vdy ald vnderdanighet tyl kende, at Hay Manynger, greue Essert af Ostfryslands rad oc tiener, er nu kommen af Suerig oc hyt tyl Købbenhaun igar oc wor myn giest her pa slottet i aftes, oc tallet ieg met hanom om alle hande, oc huy hans herre, greffue Essert, oc greffue Johan ³⁾Grev Johan af Ostfriesland, Broder til ovennævnte Grev Edzard II. sa lenge haffue fortøffuet ter i Suerig, oc huor tet nu begyffuer seg met tenom, oc huor hand wor, ter k. Göstaff dode etc.

Først suaret hand meg, at dy haffue ille handellet met hans herrer oc met teris tiener, hollet tenom fenckeligen oc ille met faren, doch er dy nu pa fry føder, och greffue Essert achtter seg met 8 eller 10 clyper ouer land hiem i wyntter.

Greue lohan skulle tyl skybs fra Stockholm oc ouer tyl Liibeck, oc dy kørføster oc førsters ambasiatter ⁴⁾Om disse se ndfr. Nr. 115. skulle s. 112fiilles at, som haffue wert sent i Suerig oc forhandellet ten sag mellom k. Göstaf oc for ne greuer.

Lod for ne Hay Maniinger meg oc forstande, at greue Iohan wylle gerne haffe draget her igemel landet oc dy ander ambassatte, tet matte tenom icke wederfares, oc sagde meg, at tersom dy kwne fynde nogene fyskerskiider eller sma skyb i søen, athe dy kunde korne ind i Blegyng i Werners ¹⁾Verner Parsberg, Lensmand paa Sølvitsborg. len, ter wylle dy gøre teres beste om. Oc bad meg, at ieg wylle scryffue ter op tyl Werner, om dy kom ter tyllands, at hand wylle fly tenom fordeisse for ters pendinge, oc ieg her i lyge made wylle sa gøre, om dy hyt komme. Oc wyste ieg gerne k. mt. wyllige, om nogene af dyse for ne greffuer hyt komme, om dy skulle vdquyttes eller icke. Dy cleder, som Hay Manyng sad fangen vdy, lod hand husfogden Crystoffer ²⁾Kristoffer Mogensen Handingmand, Slotsfoged paa Københavns Slot. se; dy ere ille worden, store hul for knen oc albogen; tenom wyl hand føre hiem met seg.

Syger hand oc, at hand war i Stockholm, ter k. Göstaff døde ³⁾29. Septbr. 1560.. Tet holttes wel 8 dag stylle, før tet gaffs obenbar tyl kende. Ieg spurde, om hand kunde formercke, ter wor stor sorig for hans dødt; ter nam hand jngen sorig fore. Dy begiinttes gestebud, gynge met pybe oc trume natten i gemmel, oc hand fornam jngen sorig for k. der nogenstedt, før hand kom her nedt wyd landemercken; ter wor en gammel kerlyng i et hus, ten sa hand grede, men tet warde icke lenge, oc wor same kerlling drocke, ter hun hørdet, at k. wor dødt.

Sagde oc, at dronyngen ⁴⁾Kong Gustafs 3. Gemalinde Katrine, Datter af Gustaf Olsson Stenbock. wor hart siug, hand drog af Stockholm, at dy trode hende icke tyl lyffues. Tet wor 3 eller 4 dag eptter sent Michels dag, hand drog af Stockholm.

s. 113Sagde hand meg oc, at ter wor wyd Sortte søø ¹⁾Svartsjö, en Kongsladegaard i Farentuna Herred, 3 Mil fra Stockholm. hart vden for portten iblant nogene stene en tyng, som stønet oc wenet seg wel i 14 dage, at tet hørdes af mange bade dag oc nat, som et siugt menske stønet: oue, owe. Byspen ter i Stockholm ²⁾Stockholm var ikke Bispesæde, men sorterede under Ærkebispestolen i Upsala, som dengang beklædtes af Laurentius Petri. wor ter oc vdy, hørdet, gaff kungen tet tyl kende, bad hanom wylle gøre penetens; da bandet k. oc lod møget ille etc.

Sender ieg etters k. mt. vnderdanigligen tuende copyer af Hay Man[ning]s leyde oc orfeyde, som hand matte gyffue, oc tet naffuen pa dy kør oc førster sendebud, ter er sent tyl Suerig at handelle.

Kung Göstaff hafde sprud(!) alt, hues byspen ³⁾Johan af Hoya, Biskop af Osnabrück. af Ossenbriige haffde talle her i Danmarck om hanom; wor ter ille tylfryds met.

Sender ieg etters k. mt. et breff, som Tage ⁴⁾Tage Thott, Lensmand paa Bahus. meg har sent etc.

Item eptter etters k. mt. scryffelsse har jeg flyt k. Erickis tienner 4 ancker ⁵⁾Jvfr. kgl. Miss. 4. Oktbr. ovfr. Nr. 99., oc lod same karl møget jlle, men kunde ille stylle hanom tyl fryds. Hand fyck pa et ner af dy største, her wor iblant ald k. mt. flode. Vden tet kand were et, da fynds her jcke ancker pa 10 skyh(!). Om folcket ma lefue, skal ieg, jnden skyben skulle segelle, fly k. mt. sa gode 4 ancker jgen, som dysse ere. Tet enne ancke(!), hand fyck, hørde tyl tet Landskrone orlogs skyb.

Ter er icke rad tyl ten stald for Fredderigborig, som e. k. mt. wylle haffuen ter stands; terfor ttør jeg inttet lade rede ten, før k. mt. ser tet selluff.

Item fyck ieg lens Monssens ⁶⁾Jens Mogensen Rosenvinge., toller af Helsyngør, scryffelsse i aftes, at hand har tallet met en skyper, som s. 114wor j Riige, som nu blyfver pa søndag 14 dage, oc syger, at grotførsten af Muskou ¹⁾Ivan Vasiljevitsch. har scryffuet ind i Ryge oc esket biien op oc tyl bødt at holle tenom wyd teris relygion oc alle teris pryffueleiger.

Kungen af Pollen ²⁾Sigismund II August. har lyge sa scryffuet. Kommer her en sterck wyntter oc Russen drager ter for biien, men same skyper, dy hollen icke.

Ten vnge hermester ³⁾Gotthard Kettler. lyger pa et slot, heder Dunemönde ⁴⁾Det befæstede Slot Diinamiinde, som den tyske Ridderorden lod opføre i Aaret 1305., oc hand har lat henge en stor part af dy knechtte, som gaue tet slot op, ten gammel hermester ⁵⁾Vilhelm von Fürstenberg. bleff fangen pa.

Russen har belagt et hus icke langt fra Reffuel, heder Wytten ⁶⁾Maaske Fejlskrift for: Wittensten=Weissenstein, Slot Sydøst for Reval., er et af dy faste hus i landet, oc men same skyper, hand for tet oc.

(Paa en indlagt Seddel følgende:)

Jeg har fanget scryffelsse fra Iohan Falckner i Ampsterdam om en skybbiiger; ten er at bekome, om hand kand fange 150 daler om aret; huad k. mt. wyllige er.

Ieg har oc bestyllet en hammersmyd vdy Danske oc bestyllet en salpettersiuder; ieg men at bekome ten, dy haffue i Meideborig ⁷⁾Magdeburg.; hans ar er nu vde. Dysse embesmen wor her sare niittiig. Huad nu etters k. mt. wyllige er, ter retter ieg meg gerne eptter.

Anders Jude, som har befallyng pa Ferøø, er hiem kommen, syger at haffue guordt got marcket i Ampsterdam. Skyb har han lat segelle tyl Dramen eptter deller, dy gørs her oc wel behoff.

s. 115Item her er icke ner slachttet øxen i ar, som want er, huylcket ieg icke kand forlade at gyffue etters k. mt. tyl kende.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

[København, før 8. November 1560.] ¹⁾Brevet indeholder en Del udførligere Oplysninger om Antagelsen af Haandværkere i Danzig, hvorom der allerede tales kort i det foregaaende Brev. Om de fleste Punkter, f. Eks. om Favrholm, tales der flere Gange. Sikrest til Bestemmelse af Tiden synes Omtalen af Johan Falckner og dennes Omtale af Antagelsen af en Skibsbygger at være. Da Kongen svarer herpaa i Missive af 8. November 1560, kan dette Brev vel sættes til Tiden „før 8. November 1560"..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Indkøb af Ankre og Master i Danzig, Antagelse af en Hammersmed og om et paatænkt Skibskøb i Danzig. Om Antagelse af en Skibsbygger i Amsterdam, om Kongens Vinbeholdning, Favrholm, Bryggerset paa Frederiksborg, Skatten fra Nordlandene og om Ungfæ og Foler paa Gisselfeld.

Stor etc. gyffuer ieg etters k. vdy ald vnderdanyghet tyl kende, at ieg har haft bud vdy Danske at bestylle nogene angker, som her gørs behoff tyl k. mt. skyb, oc sa om dy master at forfare, som ere tyl købes, oc kom hand igar tyl meg met tenne beskedt, som iegg nu sender etters k. mt. bescryffuet pa tette regyster.

Item en hamer smyd har hand oc fat met seg tyl Stralsund, ter blef hand tylbage. Hand wor tyl gest oc fyck en skrame i kyndbenet oc torde icke ferds ter met i tenne fracht; hand korner doch met tet første.

Huad e. k. nu tiickes om dysse master, e. k. ma haffue master: Fortune fattes en fock mast, Marckuryus fattes ten store oc sa fock mast, Herckules ten store mast er jnttet at lyde pa; tette har skyper Frederig sagt for mig. Her er jngen iblant e. k. mt. skyb, som dur oc føre slyg s. 116master pa. Ter stander i regysteret om et skyb, er falt i Dansken, er for diirt eptter mit betiicke.

Johan Falckner har scryffuet meg tyl, ter er en skybiiger i Amsterdam, skal were ten beste, ter fynds i dy lande; hand wyl icke haffue mynder et ar en 225 daler, leg wyl skryffue Johan tyl met første bud, at hand skal jnttet lade hanom korne hyt, før hand fanger wyder myn skryffuelsse. Meg syges, at k. mt. skulle pa tet neste sa ner lade biige et skyb for Ampsterdam som her, oc tet, som ter biigs, er tuo gang sa langwarig, som dy her biiges. Første Gud wyl, etters k. mt. korner hyt, kand men iidermer talle om tenne leglighet. Jones, e. k. wyntapper ¹⁾Mogens Gyldenstjerne har skrevet: wyntamer; Rettelsen er gjort med en anden Maand., har sagt for meg, her er 225 arner wyn vdy etters k. mt. kelder. Her pa kand etters k. mt. lade scryffue tolleren tyl, huad hand købe skal.

Jeg har bestyllet met Fauerholm eptter tenne e. k. syste skryffuelsse. leg haffde acht, at ter skulle haffue guords noget malt om aret. Wyden ²⁾D. v. s. Vinen. er her vnd at bekome oc koster møget. leg wyd icke, om briigersset pa Frederigsborig skal kunde hollet ope, om e. k. bleffue ter nogen stund belygends.

Effuert Byld ³⁾Evert Bild, Lensmand paa Stenvigsholm og over Trondhjems Len. har sent skatten af Norlanden hyt oc 8 sma clyper, oc scryffuer har sagt for meg, at etters k. mt. skal haffue same clyper. Nu lader ieg gyffue tenom for, tyl ieg iidermer fanger etters k. mt. wyllig at wyde.

Tet vngfe oc folier, som er sent tyl Gysseselfeld, er jngen rad tyl at lade, før end ⁴⁾„End" er tilføjet med en anden Haand over Linjen. gres korner; ter er for nok ⁵⁾Mogens Gyldenstjerne havde skrevet: nog, men g er af en anden Haand rettet til k. oc føge igen, første e. k. korner bort.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, 8. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Ambassadørers forventede Gennemrejse fra Sverrig. Om Antagelse af en Skibsbygger, som Johan Falckner har skrevet om, en Hammersmed og en Salpetersyder samt om en Stald paa Frederiksborg.

(Paa en Seddel:) I Anledning af hans Meddelse om, at Grev Johan af Ostfriesland og de andre fremmede Ambassadører har begæret Lejde, anmoder Kongen ham om straks at sende sig Brevene; Kongen skal da lade det fornødne besørge ¹⁾Dette Stykke findes ikke i T. o. a. L.. Om Øksne paa Københavns Slot.

Orig., meget medtaget ²⁾Det meste af Udskriften mangler., med Kongens Underskrift og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 27. nouemb[er]. Om greue Johan, om [en hammer]smyd, en salpettersii[der]. — T. o. a. L. 6, 337 b. — Tr.: K. Brb.

[København], 8. April November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Grev Johan af Ostfriesland og nogle tyske Gesandter har været i København paa Gennemrejse fra Sverrig. Efterretninger fra Sverrig og Lifland. En Storm har anrettet megen Skade.

Stor etc. Vdy ald vnderdanighet tyl kende, at greue Iohan af Ost Frysland kom hytyl Københaun fra Suerig ten 5. dag nouember met 9 eller 10 clyper, la her 3 netter, oc har jeg pa etters k. mt. wegene lade quytte hanom af hans herberig, oc tet war storligen tyl tacke taget, oc greuen erbød seg høglig, sagede, wylle tet alle hans dage vnderdanig fortienne i mot etters k. mt. stat; tacket oc Gud, at hand war kommet hyt. Lod hand seg høre, huorlunde hand har wert hollen i Suerig, forført fra et sted tyl et andet, føge meer tyl hoffue at wer pa et sted en 14 dage, oc pa huert sted bewaret m[et] atskællig s. 118folck, jcke tet ene tyd som tet andet, at hand wyste icke, huor hand war. Lod hand seg oc høre, jcke wylle tage Suerig tyllet(!) at wer ter jgen. Første men tallet om, huad hand har maat forskryffue seg, da toret øgenen pa hanom, oc sucket hart. Greffuen haffde met seg 2 af dy sendebud, som ter war jndsent, kørførstens af Brandenbor gesant Lauyn van Skullenborig ¹⁾I Kurfyrst Joakim II af Brandenburgs Tjeneste var som Raader 2 Fætre af Slægten von der Schulenburg, begge med Fornavnet Levin, som levede henholdsvis 1510—1569 og 1528 — 1587. Begge blev brugt til en Række diplomatiske Sendelser. Her er sandsynligvis ment den ældste af dem, da den yngre først fra 1562 af synes at være brugt som diplomatisk Udsending. Jvfr. Georg Schmidt: Das Geschlecht von der Schulenburg I—III, 1897—1908, Bd. II Nr. 137 og Nr. 255., harttug af Cleffues ²⁾Vilhelm, Hertug af Jülich, Cleve og Berg, Greve af Mark og Ravensberg. gesant Wyllom von Gillich, dochtter, oc 2 eller 3 andre heremen.

Børe Trolle, Herluff ³⁾Herluf Trolle. oc ieg guorde hanom selskab, talte om ten handel, seg vdy Suerig har begyffuet etc.

Kung Göstaff, før hand døde, gorde hand slyg en bestyllyng mellom syne søner, at Suerig skal her eptter were et arffueryge, oc huad huer skulle haffue tyl af(!) vdy ryget, oc huad som skulle wer oc blyffue altydt tyl kronen, tes lygest huad huer skulle haffue af løssør. Tette haffue dy vnge herer alle bebreffuet oc forsegelt.

Dronyngen i Engeland har scryffuet at wylle were vforsagt, tyl harttug Errick etc. etc. kommer ter oc hun ser hanom.

Item ter biigis nu tuo 2 store skyb for Stockholm; dy mentte, tet ene blyffuer støre en Fortune, oc talles møget om Fortune vdy Suerig. Dy wyste oc at syge om Iacop Bage, løb sa tyl wind wert for k. mt. flode her i Sundet, oc bleff tet greuen oc dy ander tyl kende gyffuet, som tet sig begyffuet har.

s. 119Jtem dy lade tenom wel høre, at dy Suenske her tyl dagis icke haffue ment Danmarck met gode.

Item greuen bad oc begeret at matte bese Fortune oc dy ander skyb. Børe oc Herluff for met hanom ter vd oc lod hanom tenom besee. Ter tacket hand oc besiinderligen for, at hanom matte ten ere wederfares, sagde, at jngen af dy skyb, nu i Suerig ere, kome wyd Fortune, sagde oc, tend ere wor hanom icke wederfaret Suerig(!), som tenom her wederforis, oc wylle berøme seg tet, huar hand kom.

Greuen oc hans selskab guorde tenom her møget glade, drocke natten met dagen, sa en part bleffue lygends pa bencken.

Item er her kommen en af Lyffland, som korteligen er kommen ter fra, syger, at Russen har brent omkryng Ryge oc hen imot Reffel, guort stor skade oc sa brent omkryng Pernou oc Wygen ¹⁾Wiek, Landskab i Estland., som harttug Mons tylhør.

Kommer her nu dagligen skyb oc segeller her i gemel Ssundet. Ten store mast er møget forkorttet pa en part, oc syges, attenne storm har guordt en gruesomlig skade mangesteds. Wyd ieg nu jnttet siinderligt. Hues her er at bestylle, skal inttet forsømes for tet, ieg gøre kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. om greue Johan ten 8. nouember.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, [11.(?)] ²⁾Af Brevets Datering, der er beskadiget, findes nu kun en Rest: Sancti Mart.... Det bortkomne Stykke er stort nok til, at der kan have staaet: Sancti Martini Aften, og Datoen kan derfor have været 10. November. November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da et Brev, som Mogens Gyldenstjerne efter Begæring af Kongen paa Odensegaard har beseglet, og som Kongen selv har beseglet og underskrevet, ved Forsømmelighed paa Kongens Rejse er blevet vaadt, sender Kongen ham samme Brev igen og beder ham besegle det paany, men tie stille dermed og ikke omtale det til nogen.

s. 120Orig., beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At be ... ande ....

Tryggevælde, 11. April November 1560.
Christoffer Trondsen Rustung til Mogens Gyldenstjerne.
Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Gesandter har passeret Tryggevælde og har berettet om deres Ophold i Sverrig og i København.

Mynn vennliig kierliig helsenn tiill fornne sendtt med vor herre Jesu Chriisto. Kiere her Moghens, synderliige guode venn, nest en venliig tacksyelse for alt godt, som y meg giordt och beuist haffuer, huilckett ieg kierliigen och giernne forskiille vyll aff myn ringe formoffue, kiere her Moghens, giiffuer ieg eder venliigen tiill kiennde, ad greue Johann aff Ost Freeslandt vaar her huos meg en nath och giorde seg megtich glaad och tackede Gud, ad hand vaar komen y Danmarck. Kunde hand aldriig fuld syge meg aff thenn stuore ere, som hannom vaar wyder faaren y Kiøbinghaffn huos eder, och drack hand tøßer eders skaell her. Loffuede hannd och Skulenbierg ¹⁾Kurfyrsten af Brandenburgs Gesandt, jvfr. ovfr. Nr. 115. och alle de anndre, ad de wylde føre konng. m. vor naadigste herris priis och loff for alle forster och aff then ere, hannom vaar wyder faaren aff eder. Om then suenske hanndell vyste hannd jntet andett, end de Suenske twyelde selffuer ther paa, ad hannd skulde naagenn tiid faa thet froickenn y Engelandtt, och mente hand vist, ad hertoch Erick med hans brødere skulde icke lenge fordrage siig med hinn anden. Kiere her Moghens, ther som y noogenn tiid vnde meg ad bruge, som eder kand komme tiill ere och gaffn, s. 121vill ieg aliid (!) findest vyllich. Her med vyll ieg haffue eder och fru Anne ¹⁾Der har staaet Byrrethe; Anne er tilskrevet over Linjen. Gud alsomegtigeste befalyndis. Ex Trøgge weld sanctj Martinj anno 1560.

Chriistoffer Trundssen.

Laader Karrine ²⁾Hans Hustru Karine Knudsdatter Skanke. och ieg heiße eder med mange m guode netthe.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og en Paaskrift med en samtidig Haand:)

Erliig welbiirdiig mannd oc strenge ridder her Magnus Giildenstiernn tiill Stiernnholm, konng. maatt. mynn nadiste herris staadt holder paa Kiøbinghaffuens slaadtt, min synderliige guode venn, gandtske vennliigen tiill schreffuit.

Kongeliige senduge breff.

Tr.: Dipl. Norv. XII, 822 f.

Em Kloster, 13. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen anmoder om Besked om de Dyr, som han sendte fra Smaalandene til Vildtbanen paa Sjælland.

T. o. a. L. 6, 338 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 17. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Kost og Undervisning til Jørgen Svaves Søn, som skal studere i København.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om kost tyl ... Suabes sø[n] ³⁾Resten er bortskaaret ved Brevets Aabning... — T. o. a. L. 6, 844 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 17. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Anbringelsen af nye Harnisker paa Københavns Slot eller i Byen.

T. o. a. L. 6, 346. — Tr.: K. Brb.

København, 24. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Om Grev Johan af Ostfriesland og de tyske Ambassadører. Svar paa Kongens Forespørgsel om Dyrene til den sjællandske Vildtbane. Om Fiskedammen paa Favrholm og om forskellige Haandværkere.

Stormegtiigste høgbaarnne først, allder naadiiste herr och konning, nest min tro plichtiig tiennste har ieg i aftes i ald wnnderdanighedt annamett etters konng. maitt. breffue indhollenn om greffue Johann af Ostfrislanndt och dy ambosiatter, som skulle komme af Sueriigh etc., ther har ieg fornne skreffuett etters konng. mait. suar, att greffuenn er hyt kommett; hobes, at samme myn skrifuelß er etters konng. høgmegtiighed till hennde kommen etc.

Dy thiir, som Jørge Grønn førde fraa Falster, war xj stuck, ther eblannt war iij hiorte. Dy kamme alle leffuendes i lanndt wyd Runsty mellom Kiøbnnhauenn och Krogenn, och har ieg sidenn intet hørt, att thennom skader nogett. Som ieg och kannd spøre, tha er ther møget stort wildt paa skouenn, saa ther skall paa thenne tyd icke findes møget kaal y skowbiude ¹⁾Skovbyerne.; thiirenn haffue them ald opedet.

s. 123Jeg ¹⁾Det følgende Stykke indtil Ordene: „y dammenn etc." er trykt: A. Feddersen: Karpens Indførelse i Danmark, i Geogr. Tidsskr. IV, 1880, S. 136, jvfr. Hist. Tidsskr. 5. R. V, S. 400. war paa Faurholm y sistenn. Thenn kaal haue hafue dy alt opedett. Thenn gammel dam, som etters kong. matt. wdstunget i sommeren forganngenn, dy mange stuber stode wdj, thenn lad ieg wdtløbe; ther fanndes føge fisk wdi, och mest alt gederne, føge sma fiske. Ther fannds huerkenn karutz eller karpe. Dy sma fiske och gedernne lad ieg sette i thenn dam ther nedennfor. Wid 20 af dy største geder førde ieg hytt, ther kunnde jngen andenn fisk bliffue tiill hoß them. Haffde thett saa lenger standet, da haffde dy store geder edet dy sma op. Alldrig sa ieg nogenn dam saa wrenn som thenne. Lige som treerne ware huget fra stuben, saa laa dy mest partenn y dammenn etc.

Thenn skippbiiger att bestille westwert, hammersmidt och sallpetersiider met allt anndet skall intet bliffue forsømmett for thett, ieg bestille kanndt. Wyd ieg hellder intet att haffue forglemt, att ieg ja tiillfornne och nw har skriffuett etters konng. matt. och renntmesterenn till etc. om aldt leilighedt, som seg begiffuer etc.

Etters konng. maitt. wdi alt vnderdanighedt williig tro tienste att bewise skall ieg altiid finndes redbonn och wspart, som ieg plichtiig er, och will hermet haffue etters konng. høgmegtiighedt met liiff och siel wdi ett liicksaliigt langwariig regiment Gud aldmegtiigste befallet. Datum Kiøpnnhauenn thenn 24. die nouembris anno dominj 1560.

Etters kong. maitt. etc.
plichtiig tro tienner
Magnus Giildenstiern till
Stiernnholm, riitter etc.

(Bagpaa: Mærke af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.

Boller, 28. April November 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at overtage Værgemaalet for Axel Clausens Barn ¹⁾Klavs Akselsen Rosenkrantz, hvis Værge var Farbroderen Mogens Klavsen Rosenkrantz († 1560)., da dettes Værge Mogens Clausen er død.

T. o. a. L. 6, 355 b. — Tr.: K. Brb.

København, 29. November 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender Kongen en Fortegnelse over det Gods i Try og Holbo Herreder, som Kongen endnu ikke har mageskiftet sig til.

Stormegtiigste høybaarne først, allder naadiiste her och konng, niest min tro plichtiig tiennste giffuer jeg etters konng. maitt. etc. wdi alld wnnderdanighedt tiillkiennde, att jeg nw sennder etters konng. mt. ett regiister paa dy godz, som lige i Triiherriitt och Holboherriitt ²⁾Se ovfr. Nr. 108; jvfr. ogsaa Hist. Tidsskr. 9. R. 1, S. 7., skow godz for seg och slett bo godz och for seg, saa møgett, som ieg har kunndt opspøriige af thett godz, som etters konng. mait. etc. icke ennw har magelagt seg tiill, och har ieg thett icke før kunnd fanget beskeedt ther paa. Lyger och somt af samme godz hen i modt Were bro wd till slettenn, som ingenn skow eller jacht finndes hoß etc.

Jnntet siinderliigt wyd ieg ellers paa thenne tidt, ennd som jeg tiillfornne etters konng. mat. etc. tillskreffuet har om alldt leliighedt, som seg her begiffuer etc.

Etters konng. mtt. wdi alld wnnderdanighedt tro williig tienste att beuise skall ieg altid finndes redbonn och wspartt, som jeg plichtig er, och will hermett haffue etters s. 125ko n høymegtiighedt met liiff och siell wdj ett liicksaliigt, lanngwariig regimennt Gud alldmectigste befallett. Datum paa Kiøpnnhauenns slott thenn 29. nouembris anno 1560.

Etters konng. maitt. etc.
tro williig tienner
Magnus Giilldennstiern
till Stiernnholm, riidder.

(Bagpaa: Spor af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen.)

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Eriksholm, 7. April December 1560.
Tage Thott til Mogens Gyldenstjerne.
Som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Forespørgsel, om han har noget af den afdøde Mogens Clausens Gods i Forvaring, sender han en Redegørelse herover. Om noget Tømmer, som skal skæres. Han vil komme til København, naar Kongen kommer dertil.

Venliig kerliig helßenn nu och altiid tiilffornne sen[t] mett wor Here. Kere her Maagennss Gyldennstiernne, frenn[de] oc besynnderliigenn gode wenn, ieg betacker teg gantz wennliigenn och gernne for altt ere oc gott, som thw meg altiid giortt och beuist haffuer, och well theth altiid gernne forskylle, wdj huess maade ie[g] wiidt teg tiill welye oc gode kannd were. Kere h[er] Maaennss, som thw schriiffuer meg tiill, att ie[g] wiilde biude teg tiill, om ieg haffuer naagiid u[dj] mynn foruariinng aff thett, som saalliige Maage[ns] Claffueßenn ¹⁾Mogens Klavsen Rosenkrantz, jvfr. ovfr. Nr. 122. tiilhørde, thaa haffuer ieg ther slett i[ntet] aff, oc aldrij ieg haffde, wdenn en tiid hand [haff]de it skriinn her staaenndis mett naagne breff paa it aarss tiid, oc thet tog hand hedenn thet a[ar], som ieg anamedhe Baahuss, som hanss søn.... Iakop s. 126well wiiterliigtt er. Kere her Maagen[s], effther thij att ieg formercker wdj thinn schriff[uelsse], att Axell ¹⁾Aksel Klavsen Rosenkrantz. haffuer giortt teg fuldmectig o....aarff, saa giiffuer ieg teg wennliigenn tiilke[nde], att ieg haffuer ladiitth annamme naagiittth gotz [effther] saalliige Maagenßes dødh, som er først vj g[aarde], hand haffde wdj forlening aff meg wdj syn [liffs]tiid, iij liigenndis wtj Sersløff wiid Malmø, .... Togerup wiid Olneskoff, en wtj Hellerp oc en .... wdj Jurupe, oc haffde Maagenss thuende ..... forlenings breffue paa samme gotz, som nu ere d[øde] och machtløße, och ieg haffuer thuende hanss genbreff ther emod igenn, att hand samme gotz haffde y forlening aff megh. Tesliigiste, kere her Maagennss, haffuer jeg ther forudenn anamedtth vij gaarde, som ieg kiøffte wdaff Axell Claffueßenn wiid en vj aar sydenn, som Axell oc Per Christennssen ²⁾Peder Christiernsen Dyre. sielff wiiterliigtt er, dog saa att Maagennss skulle behaalde samme gotz wdj syn liiffs tiid, oc liiger samme gotz ij gaare wdj Riersløff, ij wtj Gunderøtth, en wtj Sønerup, en wtj Wester Karleby och en wdj Kerup y Sønderaaßbo heretth, atthw her epther wiid att rette teg. Kere her Maagenss, maatthw och wiide, atthe huge flux paa the husß ther oppe, saa atthet skaall well gaa for siieg thet snariste mueliigtt kand were. Oc fick ieg thinn skriffuelße, att ieg skulle laade skere naagiid aff thet store thømer, ther liiger paa skoffuene, tiill skiiffs plancker. Saa bekomer mand ingenn ßaffsker ther oppe, ther haffuer forstannd att skere sliige plancker, thi wore thet best att forskecke ther iiij op strex epther kiønndermiøße, dagenn bliiffuer nogiid langh. Kere her Maagenss, saa wiidt ieg nu inted synnderliigtt att schriffue teg tiill, men thet aller første ieg kand spørge, att mynd here komer tiill Kiøbennhaffuenn, thaa well ieg sielff s. 127komme ther offuer. Oc wdj huiss maade ieg kanndt were teg tiill welye och gode, skaall thw altiid fiinde mig ther tiill ganntze weluilliigen, oc lader Elße ¹⁾Hans Hustru Else Ulfstand Holgersdatter. oc iegh siige teg oc Anne mange gode neither. Her met teg altiid thenn euige Gud beffallenndis. Schreffuetth paa Erecksholm liøffuerdagenn nest effter sanctj Nicolaij dag anno etc. 1560 ²⁾Ved ovenstaaende Brev ligger som Bilag følgende, en Del beskadigede Brev, skrevet med samme Haand som Hovedbrevet, fra Tage Thott til Mogens Klavsen Rosenkrantz, dateret Eriksholm, 29. Juli 1[560]:
Venliig kerliig helsenn altiid tiilfforne ßenth met wor Here. Kere Maaenss Claffuesenn, frennde och besynnderliigen gode wenn, ieg betacker ether wenliigenn och gerne for altt gott, som y meg altiid giortt och beuist haffuer, och well theth altiid gerne forskylle, wdj huiss maadhe ieg wid ether tiill welye och gode kand were. Kere Maaenss, saa sennder ieg ether nu mett Claffuess Olsenn xx daller minder end xvij c, liige som tallitth waar woss emellom wdj Malmø. Och er ther widt j m gamle daller wdj blantt, som er for thenom selffue, och liiger schreffther huoss. Om [y] wiilde lege ny daller wdj thenn stedtth, thaa ere the g[am]le bedre att gemme, och er huer daller wid iiij eller v ... bedre end the, som nu myøntis. Kere Maaenss, sender ether och saa theth breff, atj welle beßelle mig, och er och liige som thallitth waar. Tesligiste sennder ieg eth... regiister paa gotzess, som y finge meg, och star ... j gaard y Suinsturp jndschriffuenn for iiij ß, saa kand ieg icke tro, att hand giffuer jo m[ere] end iiij ß. Thij haffuer ieg ladet schreffuetth alle gordenn .. breffuetth, som staar wdj regiisteretth. Och nar i ... lader besee gotzitsß och aname theth, saa skall ... haalle en aff gordenne wdenn for lige s[om] ... wore begerenndis. Och er theth dog en fiøge re .... emod slig en somm. Kere Maaenss, wdj huis ... ieg kand were ether tiill welye och god.... ieg altiid gernne giøre. Her mett eder ... Gud beffalenndis. Ex Erecksholmm, mandag[en] epther Marie Magdelenne dag anno 1[560].
Tha[ge]
Tho[tt].
(Bagpaa: Udskriften og en Del af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:) Erliig welbyrdiig mand Maaenss Claffuesen tiill Nappentorp, mynnd kere frennde och synnderligenn gode wenn, wenligen tiilschreffuetth.
Tage har Mo[ns] Claussen tylscryffuet om penninge oc gods, so[m]... tennom e mellom for.... let er etc..

Thage Toett.

s. 128(Seglet bortskaaret. Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliig welbiirdiig mannd oc strennge rider, her Maagennss Giiøldennstienne(!) tiill Stiernneholm oc forordeneretth stathaalder wdj Kiøbennhaffuenn, mynn kere frennde oc besynnderliigenn gode wen, ganntske wennliigenn tiilschreffuet.

Tagis suar om Axells gods.

Suar fra Tage om Axels gods.

[København], 12. April December 1560.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han sender et Toldregister, som Jørgen Vale har fremsendt efter Kongens Ordre. Om Gods til eventuelt Magelæg i Krogen Len og Try Herred. Om Tilvejebringelse af Skibstømmer fra Bækkeskov og andetsteds. Om Fund af en Malmaare i Skaane og om mange Skibsforlis under Norge.

Stormegtiigste, høgbaarnne først, alldernaadeste herr oc kongh, niest min tro plichtiig tiennst sennder jeg etters kong. mt. wdi ald wnderdanighedt ett tolld regiister, som Jørgen Walle ¹⁾Jørgen Vale, Toldskriver i Helsingør, 1560 Tolder i Nyborg, se kgl. Miss. 16. Maj 1560 til Frans Brockenhuus i K Brb. meg ofuerantwordet har och sagt for meg, att etters konng. mat. har ladit skriime hannom till therom. Hannd har bedit meg att giøre hanns wndskiilldningh, att thett icke før er kommet frem, hand har nw lang tidt weret siugh etc. Jeg har nw korteligen senndt etters kon. mt. regiisther paa saa møgit godz, som findes y Krogens lehnn och wdi Triiherriit, som konng. mt. icke ennw har magelagt seg till, skowgodz for seg och slettbogodtz och for seg. Jeg har sidenn forfaret, att frw Jde her Oluffs ²⁾Fru Ide Munk Mogensdatter (t 1586), g. m. Oluf Nielsen Rosenkrantz († 1545). s. 129skall haffue ther nogett godz i Tryherriit, och Frandz Banner, som ieg nw sender etters kong. mt. skrifft paa etc.

Allernaadeste herr, wille och werdes att wide, thett ieg tillfornne har skreffuit etters kong. mt. till om alld leliighed, som seg her begifuer, och skreffuet tiill rennttemesteren Jochim Begck om, hues mangell her findes, och om thett tymmer, som skall bestilles tiill skibsbygning och tiill biisselader. Jeg haffde achtet paa thette pas att haffue hafft ett god forrodt ther paa, senndt tymmermend och saghskerer ther op paa dy skow wyd Beckeskou. Dy ere kommen tiilbage igien och intet wdrett. Frw Gørwel Gerdz ¹⁾Gervel Abrahamsdatter Gyldenstjerne, Enke efter Gert Jensen Ulfstand († 1560), jvfr, Forleningsbrev for dem paa Bækkeskov 6. Juni 1560 i K. Brb. har skreffuit meg till och guord sin vndskiillningh. Jeg har sennt Jochim Beck thett breff, som hun meg therom tillskreffuit har. Jtem meg siges, att ther och skall findes god skow wdi Willenndsherrit, som frw Sytzell ²⁾Sidsel Jensdatter Ulfstand, Enke efter Knud Pedersen Gyldenstjerne († 1552), som var Lensmand over Villands Herred. Hun fik det i Pant paa Livstid 1554. har i forleningh, och saa wdi Ausse ³⁾Aahus Len; jvfr. ndfr. Nr. 130. lehn; thett er och nest herfraa att bekomme. Huad etters konng. mt. will haffue ther bestille, thett will etters kong. mt. skriffue thennom till, som lehnen haffue. Will jeg och bestille ephter etter konng. mt. willge, huad jeg kand giøre, tydenn gaar fast, huad som skall huges i winteren.

Alldernaadeste herr, ieg kannd wnderdanligen icke forlade att gtfue etters konng. mt. till kiennde, att dy Dantsker haffue sennt enn bergmannd hytt, som skall søge ephter malm i Skaanen. Hannd har wert nu herfra wyd 5 dage och er kommen igien och fundet enn skønn gangh, som hand har stort hob tiill. Hannd siger meg wnder af samme gangh, siger, att ther skall icke findes mange s. 130hans liger. Och sender ieg etters konng. mt. af samme, som er icke huget en spannd diipt. Ther ephter siger hannd strecke saa høget op i klippenn, som men skall jege met en pyl. Och haffde hannd icke weret kienndt met meg, hannd haffde icke giffuet meg thett till kiennde. Jeg tør icke enn aldt skriffue, som hand siger, och liger effter iinsk till fordeell.

Ther er kommen en skipper tiill Hellsingiør, som er bleffuett wnder Norge met sitt skib, siger, ther er bleffuet 140 skibb oc føge folck beredet. Ther er kommet møgit wragh, som skall were berget af samme skibb. Jeg skall icke forglemme att bestille wrag søger imodt foraar etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 12. decemb.

Ikke egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Em Kloster, 15. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at afslutte en Overenskomst med Mattheis von Sitterth ¹⁾Dugfarver i København, jvfr. kgl. Miss. 5. Sept. 1561 til Joakim Beck..

T. o. a. L. 6, 362. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 15. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Nedtagelse af Husene paa Favrholm og Opførelse af en Kro i Hillerød.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet 17. januarij, at briide Fauerholm nedt. — T. o. a. L. 6, 364 b. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 16. December ¹⁾T. o. a. L. har, sikkert ved en Fejlskrift: 16. Oktober. 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om to Søtβnder, som Byen København skal lade gøre og udlægge paa Falsterbo Rev og Dragør Strømme.

Orig., stærkt beskadiget, med Kongens Underskrift. — T. o. a. L. 6, 365. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 21. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om paa Kongens Vegne at overtage 3 Gaarde i Draaby, Horns Herred.

T. o. a. L. 6, 366. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 26. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Hugning af Tømmer til Kongens Skibe og Skyts i Aahus Len og Villands Herred.

T. o. a. L. 6, 369. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 26. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har modtaget en Skrivelse fra Grev Edzard af Ostfriesland med Anmodning om Lejde gennem Danmark, hvorfor Kongen har affærdiget denne Brevviser med Lejdebrev til Greven. Hvis denne kommer til København, skal Mogens Gyldenstjerne modtage ham paa det bedste og udkvitte ham af Herberget. Kongen har skrevet til Greven, at han gerne vil se ham paa Emsborg, hvilket Brev Mogens Gyldenstjerne skal give ham, naar s. 132han kommer. Dersom Greven er draget videre, skal Brevet sendes efter ham. Dersom han efterkommer Kongens Ønske, skal Mogens Gyldenstjerne lade Børge Trolle og Peder Bille ledsage ham og overalt skaffe ham og hans Folk Underhold; samtidig skal han straks Higen, Dag og Nat uspart, lade Kongen det vide. Emsborg, 2. Juledag 1561 1).

(Paa en indlagt, beskadiget Seddel:) Dersom Grev Edzard har forladt Sjælland og er taget over Lolland og Falster, naar Mogens Gyldenstjerne faar dette Brev, skal han ikke eftersende Lejdebrevet; hvis han tager over Fyen og Brevet kan naa ham, skal det Higen sendes efter ham, da Kongen gerne vil tale med ham; Børge Trolle og Peder Bille skal da straks begive sig til ham. Dersom Greven endnu ikke er draget videre, naar Brevet kommer, skal Mogens Gyldenstjerne faa ham til at drage over Fyen til Emsborg. Datum ut in literis.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift.

Emsborg, 27. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udlevering af noget Strandingsgods til Hans Kerckhoff og Niels Reveisen fra Danzig mod Bjærgeløn. Emsborg, 3. Juledag 1561.

Orig., meget beskadiget, med Kongens Underskrift, en Del af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om wrag, de Dansker skulle haffue wdy Wygen i Tages len. — T. o. a. L. 6, 372. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 28. April December 1560.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Han har atter været betænkt paa at sende hans Søn Frans hjem paa Grund af hans fortsatte Ulydighed, men denne har nu atter lovet Lydighed. Af Pengene for ham er der nu kun lidt over 3 Dlr. tilbage.

Gottes gnade sambt aller seligen wolfart in diesem newen jare durch Iesum Christum, vnsern heiland. Gestrenger, ehrnvester herr. Ich bedancke mich erstlichen s. 133von wegen der gunstigen furderung bei königlicher mt. zu Dennemargk mit erbieten solches zuuordienen. Franciscum, e. g. son, haben wir ernstlichen seinem præceptori beuolen, ist eine zeit gehorsam gewesen, awer hernachmals sich so vngehorsam erzeigt, das wir willens gewesen inen widerum zu e. g. zu vberschicken, hat sich awer vff mein ernstlich vermanung bekert, vns alles abgebeten vnd gehorsam zugesagt, vorhoffen, er werde seiner zusagung nachkomen, dazu er dan mit allem vleis sol [ange]halten werden. Denn e. g. zudienen bin ich willig. Geben zu [W]irttemberg in die innocentum anno 1560 ¹⁾Stavelserne „ittem" i Wittemberg og Tallet „1560" staar paa et nu løsrevet Brudstykke..

E. g.
williger
Georgius Maior,
doctor.

(Orig. m. paatrykt Segl, meget medtaget og revet midt over, og Udskriften:)

Dem gestrengen vnd ehrnvesten hern Magno Guldenstern, ritter, königlicher maiestat stathalter zu Coppenhagen etc., meinem grosgunstigem herrn vnd furderer.

(Paa en indlagt Seddel:)

Ich weis e. g. auch nicht zubergen, das von den 90 talern, welche mir Sturtzkopff vberantwort, nicht mehr dan 3 taler vnd etzlich groschen noch vorhanden. Es kennen auch e. g. Scherffen, vnsern boten, welcher diese brieff an königlichen hoff getragen vnd etlich tage daran wird vorharren.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 93, hvor der dog i Dateringen fejlagtigt er læst: inuocavit, og Brevet derfor er dateret: 3. Marts.

Etnsborg. 29. December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen agter til Fastelavn at skifte med Hertug Hans og udlægge ham hans Part af Slesvig og Holsten. Forinden vil Kongen lade det i Ditmarsken erobrede Skyts hente fra Flensborg Slot. Mogens Gyldenstjerne skal lade Skibshøvedsmand Jørgen Grøn hente dette Skyts fra Flensborg. Emsborg, 39.0) December.

Orig., stærkt beskadiget, med Kongens Underskrift; Udskriften mangler. — T. o. a. L. 6, 373. — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 30. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Levering af 30 Læster Brød til Københavns Slot af Abrahamstrup Len.

Orig., stærkt beskadiget, med Rester af Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade ... 30 lester ... Udt. i T. o. a. L. 6, 375.— Tr.: K. Brb.

Emsborg, 30. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at levere 3 Læster islandsk Fisk samt Harnisker til Hertug Magnus's Tjener.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Annamet 3. apryl. At fo harttug Mans dy harnsk oc 3 lester islans fysk. — T. o. a. L. 6, 375 b. — Tr.: K. Brb.

[U. St. og D. ca. 1560—61] ¹⁾Skønt dette Aktstykke, der formentlig er skrevet af Herluf Trolle selv, ikke er noget egentligt kgl. Missive, medtages det dog her, da det, omend ikke i Formen, saa dog i Realiteten maa betragtes som et saadant. Tidspunktet for dette „Svar" lader sig ikke med Sikkerhed bestemme. Der omtales Udnævnelsen af David Hansen (ikke Hans Davidsen, som ovfr.) til Tolder ved Øresundstolden. Da Sander Lejels Død omtales i Brevet af 25. Februar 1560 (Nr. 18) og David Hansen nævnes i kgl. Missive af 22. April 1560, maa „Svaret" altsaa falde efter disse Dage. Johan Falckner og Købet af Kobber omtales i flere Breve fra Aaret 1560. Til Stillingen som Vrager foreslaar Mogens Gyldenstjerne 17. April 1560 Morten Jensen. Afgørende er imidlertid Omtalen af Søretten, om hvilken den første Ordre til Mogens Gyldenstjerne er af 1. Marts 1560. Da Søretten blev underskrevet 9. Maj 1561 (se herom V. A. Secher: Forordninger, Recesser etc. I, S. 109 ff.), maa Svaret falde indenfor disse Dage, og det er derfor her sat mellem de 2 Aar 1560—61. Det findes forrest i Pakken: Indkomne Sager.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Suar, som kong. matt. myn alder naadeste herre haffuer giffuit meg at sye her Magnus:

s. 1351. Item Hans Dauitßøn skall suerge kong. matt. eller her Magnus paa kongelige matts. vegene oc were tollere met Jenß Mogenßøn..

2. Skall ther byggis en tolgard att ligge kong. matts. foele (?)oc anet vtj, hues ther faller.

3. Jahan Falkener skall giffues frijhed paa thet borgerskab y Bergen, tisligesthe frijhed for thend x pending, att hans arffuinge skall thend icke vdgiffue, oc skall ther til mit geffues Jahan til skenck j c daller.

4. Thett kober skal kiøbes, oc kong. matt. vil voge ther rede pendinge paa.

5. Siøretthen er offuerhørtt, oc cantzeler haffuer tagit sig theth ann.

6. Om landsknethen er ingen beschedt.

7. Thend thegilbrender oc thend tørffuegraffuer skulle be stellis.

8. The breffue til Tage, Verner oc Hartig Bille maa mand geffue befaling paa, naar mand haffuer offuer vegit, huor migit.

9. Thend wrager haffuer faidt syn bestelling.

10. Chrestopher Mogenßøn maa her Magnus geffue forloff, om ther icke skulle forsømmes.

11. Thend stall ved Krogenn skall føris til Fredericksborg.

12. Ther skall nogenn forordineres, som skall høre the schriffuers regenskab y Kiøbenhaffn.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erende, som Herluff bestyllde hos k. mt. vdy Onsse.

[U. St. og D., ca. 1560—61] ¹⁾Mogens Gyldenstjerne omtaler de i Missivet nævnte Agerhøns i en Skrivelse fra Tiden mellem 16. Febr. og 7. Marts 1561, se ndfr. Nr. 159. Agerhønsene findes da fangne paa Hørsholm, og ovenstaaende Miss. maa derfor være udfærdiget nogen Tid før, formentlig omkring Aarsskiftet 1560—61.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
s. 136Kongen anmoder ham om med det første at lade fange 2—300 Agerhøns eller saa mange, der kan faas paa Sjælland og i Skaane, og sende dem til Kongens Gaard Hørsholm, hvor de skal forvares levende paa et Loft eller paa anden Maade til nærmere Besked. Han skal dertil bruge Jacob Finkefanger og andre dertil duelige Folk. Han skal straks sende Kongens Buntmager til Aarhus og lade ham medtage det „Foder" han har, baade Zobel og ...........

Orig., stærkt beskadiget, en Del af Brevet med Dateringen og en Del af Udskriften mangler. Bagpaa Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om agerhøns ..... mange .... dy pa d .... holb.....

Emsborg, 1. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Ejler Hardenberg, Børge Trolle og Peder Bille.
Befaling om at revidere Rentemester Joachim Becks Regnskab.

T. o. a. L. 6, 337 b, — Tr.: K. Brb.

Emsborg, 2. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne, Peder Bille og Herluf Trolle.
Om Udrustning af Orlogsskibene i Anledning af Meddelelserne om Lothringernes og andres Planer mod Danmark.

Orig., beskadiget, m. Spor af Segl og Rester af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Bystylling tyl for[aare]d at vdrede [flo]den. — T. o. a. L. 6, 379 b. — Tr.: K. Brb.

[København], 2. April Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Svar paa Kongens Missiver om Grev Edzard af Ostfriesland og om Skyts fra Flensborg.

Stormechttigeste høg etc. Jeg har i dag vdj ald vnderdanyghet anamet tuende etters k. mt. scryffelsser, som ere scryffuet pa Emsborig anden iulle dag oc ten 29. dag s. 137december ¹⁾Se ovfr. Nr. 131 og 134. etc., jndhollends om greff Essert af Os Fryslandt etc. at gyffue hanom tyl kende, tet hand drager tyl etters k. mt. etc., huylck ieg met flyt bestylle wyl, oc har tylforne doch ret meg eptter etters k. mt. skryffuelsse, om hand haffde kommet hyt, før jeg nu fyck tenne etters k. mt. scryffelsse. leg har doch jnttet kund hørt om greuen, syden tenne hans tiener drog tyl e. k. mt., oc drager hand nu straxs op i met(!) hans hærre, oc beholler hand tet breff hos seg, som e. k. mt. greuen tyl scryffuet har. leg har scryffuet her Per Skram, Iacop Brockenhus oc borgemer(!) oc rad i Halmsted tyl, at dy forfordere hanom met tet beste, at tet er etter k. mt. wyllige.

Om tet skiit pa Flensborig at lade hentte ter fra har ieg straxs ret nu bestyllet, sa tet er bestyllet, lyge som e. k. mt. meg tylscryffuet har. Gud gyffuet, at wynden wyl føge. Her er møget skiit komet her fra oc sent tyl lantte Holsten, huorlunde etters k. mt. wyl haffuet ter met. Tet hør met rette her tyl ryget, tet ieg icke andet kand forstande.

Wyd ieg ellers inttet siinderligt at scryffue e. k. mt. tyl, enn som jeg tylforne e. k. mt. tylscryffuet har, oc skal her jnttet forsømes for tet, ieg bestylle kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt. ten 2. ianuarij 61.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Koldinghus, 6. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om at sende nogle Astrag til Kongens Moder til Kolding.

T. o. a. L. 6, 383 b. — Tr.: K. Brb.

Koldinghus, 6. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om en Gaard paa Sletten i Københavns Len til Jørgen Jæger.

T. o. a. L. 6, 383. — Tr.: K. Brb.

København, 8. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Grev Edzard af Ostfriesland er ankommet til København og rejser videre til Kongen. Grevinden ventes til København. Peder Bille er draget til Jylland. Børge Trolle og Jakob Sehested rejser til Kongen. Jørgen Grøn er sejlet til Flensborg for at hente Skyts.

Stormechtiigste høgbaarnne først, allder naadeste herre och konng, niest min tro plichtig tiennste giffuer jeg etters konng. mtt. wdj alld vnnderdanighedt till kiennde, att greffue Essertt af Ostfrislanndt kam hytt till biudenn i affthenn och fortøffuer her offuer i morgenn, har wed 20 personer mett seg och har jngenn heste. Jeg bad hannum paa etters konng. mtt. wegnne, att hanns nade wille drage till etters konng. mtt. Hannd suarede strax ja; sagde, etters konng. mtt. haffde guordt hannom stor ere och møgett gott etc.

Will giernne were ephtter etters konng. mtt. willie etc. Jeg formerkette, att hanns nade har breff mett seg till etters konng. mtt. fraa kunng Erick; sagde och till meg, att hanns greffuinde ¹⁾Katrine, Datter af Kong Gustaf I af Sverrig, g. m. Grev Edzard II af Ostfriesland. Mogens Gyldenstjerne omtaler ikke, hvornaar hun passerede Landet. 1 D. Kanc. Rentekammerafd. 1 Diverse Kammersager IV Varia Nr. 106 a og b findes et Furerregister for Grevinde Catharina af Ostfriesland og hendes Folk i København og paa Amager og et tilsvarende for Grev Johan af Ostfriesland. Det førstnævnte er forsynet med Paaskrift af Mogens Gyldenstjerne. kommer effther, drage[r] offuer landet. s. 139Jeg spurde icke, huor snart. Huad jeg ydermer forfare, skall Børie Trolle wyde och giffue etters kong. mtt. till kiennde. Per Bilide er dragett her af landett till Jiillenn. Jeg har skreffuett effther Jacop Sestede ¹⁾Jakob Sehested, Lensmand paa Kærstrup., att hannd skall komme och fiilliges mett Børie etc.

Jørgenn Grønn ²⁾Skibshøvedsmand. segellde heraf i sønndage effther middag mett Vllenn ³⁾Orlogsskibet Ulven.; ther tientte jntett minder skyb till thett skiitt ⁴⁾Det Skyts, der skulde hentes i Flensborg, se ovfr. Nr. 134 og 141.. Jeg troer icke, att ther blinier rom till ladernne att føre mett. Ther har jeg bedett Jørgenn att frachte enn skudhe till ladernne, om behof giøres. Her skall jnntet forsommes for thett, ieg kannd giøre etc.

Etters konng. mtt. wdj aldt wnderdanighedt tro willig tiennst att beuise skall jeg altid findes redbon oc wspart, som jeg plichtig er, oc will hermet haffue etters kong. høgmegtiighed met liiff oc siel wdj et liicksaliig langwarig regiment Gud allmectigste befalet. Datum Kiøpnhauenn then viij dag januarij anno mdlxj.

Etters konng. mtt.
tro williig tienner
Magnus Guldennstern
till Sternholm, ritter.

Ikke egenh. Orig. med paatrykt Segl og den sædvanlige Udskrift til Kongen i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Roskilde, 11. April Januar 1561.
Grev Edzard af Ostfriesland til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Pas til en af sine Tjenere, som med 4 Heste kommer efter ham.

s. 140Edtzardt, graff vnd herr zu Ostfrießlandt.

Vnsern freundlichen willen vnd was wir sonst mehr liebs vnd guthes vermugen zuuor. Gestrenger lieber besonder freundt, wir geben euch hirmit gunstiglich zuuornehmen, das wir jungst verschiener tage einen vnser diener mit vir pferden hinder vns verlassen, vnd seint dero zuuorsicht, es werdt derselb in wehnig tagen zu Kopenhagen ankhomen. Derowegen vnser freundtlichs bitten, jr wollet demselbigen vnserm diener ewern paßbort gutwillig mittheilen, damit der furderlichst vber denn Belth khomen mochte. Dasselb seint wir mit freundtlichem willen vmb euch zuuordienen erbietigk vnd beuelhen euch dem Herren zu gluckseliger wolfarth. Datum Roschild am 11 ten januarij anno 61.

(Bagpaa: Rester af Seglet i rødt Voks, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen Vnd edlen, vnserm lieben besondern freunde, hern Mangnus Guldenstern, rittern vnd ko. mat. zu Dennemargk etc. stathalter.

Greffue Essert.

Koldinghus, 12. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal lade slaa en Line, 60 Alen lang og 3 Traade tyk, til Claus Fisker til Fiskegarn til Kongen.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om fyske retskab. — Tr.: K. Brb.

København, 12. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Sidsel Ulfstand Knud Gyldenstjernes.
Han sender Tømmermænd, der efter Kongens Befaling skal hugge Tømmer til Flaaden i Skovene i hendes Len.

s. 141Min wennlig hielsenn forsenndt mett wor Herre. Kiere frue Sitzell, siinnderlige gode wenn, niest alld tagksiigelße giffuer jeg etter wennligen till kiennde, att konng. mtt. har skryffuet mig tiill ¹⁾Se ovfr. Nr. 130. att lade huge nogett tymmer paa dy skoue, som y haffuer i forlenning ²⁾Se ovfr. Note 2 S. 129. af hans konng. mtt. etc. So sennder jeg etter nu dysße tuo tymrnermenndt Thomis Holst och Peder Boringholm, som skulle huge samme tymmer, attj wille fly thennom hielpe att huge och felle treer ned(!), thessligest wnderholdning till mad och øll till skiellighedt. Først dy haffue tillhuget tymmeret, will jeg met thett snareste skicke saugsker tyd op, som skulle skere samme tymmer i blancker till att biige skyb af. Konng. mtt. liger her stor macht paa thette tymmer. Jeg har senndt etter konng. mtt. breff ³⁾Kgl. Miss. til Fru Sidsel, Knud Gyldenstjernes Enke, af 26. Dec. 1560, tr.: K. Brb., ther wdaf wel iidermere kunne forstannde konng. mtt. willie. Och will nu hermett haffue etter Gud alldmegt. befallett. Ex Kiøpenhauenn thenn 12. januarij anno mdlxj etc.

Magnus Giilldennstiern
till Stiernholm, nitter.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbiirdiig quynnde frw Sitzell Vllstannd till Liungby wennligenn senndes thette breff etc.

Ikke egenh. Orig. i R. A. Knud Pedersen Gyldenstjernes († 1552) og Fru Sidsel Ulfstands († 1575) Priv. Ark. II, b.

Emsborg, 16. April Januar 1561.
Hans Skovgaard ¹⁾Hans Skovgaard d. y., Kongens Sekretær. til Mogens Gyldenstjerne.
Da Dronning Dorothea mener, at der ikke findes et tilstrækkeligt Antal Astrag til hendes Behov paa Københavns Slot, anmodes han om at lade nogle hente fra Gulland og sende dem til Kolding.

Min wenlig hellssen altiid............................. her Magnus, nest thilbørlige thac............................ ieg etther wenligenn att wiide, att kon. matt. haffuer giffuet hans kon. matt s fruemoder nogenn Gotlandz astrag ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 142., oc efftherthij hindis naade tuilett paa, om ther skulle werre nogen ther paa slottett, for att kon. matt. stackit sidenn haffuer giffuit Bertram von Alefeld ³⁾Jvfr. ovfr. Nr. 44. saa mange, ther war, haffuer hindis naade befalitt mig att schr[iffue] etther thiill paa hindis naadis wegne, att ther som............... Gottlandz astrag er ther nu for slotthitt, attj tha wille... bestillitt mett thennom, som seigier tiill Gottland, att th... wille tage aff same astrag hiem mett thennom thill ballast, saa att hindis naade motte bekomme fem ell[er] sex hundrett, oc i sidenn thennom wille flij hindis [naa]de thill Kolling mett the skibe, som ther hen wille. K[iere] her Magnus, huad etther er kiertt oc thill thienni........................... jeg althid gernne. Ether her mett Gud almeg................. ... dis. Giører well oc siger frw Anne oc hindis................... mange gode netther. Ex Emsborg thndtt 16. jan[uarij 1561] ⁴⁾Aarstallet mangler, men Brevet er sikkert skrevet kort efter Kongens Missive om samme Sag af 6. Jan. 1561, se ovfr. Nr. 141..

Hans Skowgardt.

s. 143(Bagpaa: Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift;)

Erliig welbyrdig mand oc streng ridder her Magnus Gyldenstiern thill Stiernhol[m], kon. matt s min aldernaadiste her[ris] stadholder paa Kiøbnehaffn, gan[sche] ...................... thilschr[effuit].

Gullenske as[strag].

Em Kloster, 19. April Januar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen agter selv at bruge Svovlhandelen paa Island og derfor har tilskrevet Lybækkerne, Hamborgerne og Bremerne om at afholde sig fra samme Handel, har Kongen nu ladet skrive ¹⁾Kgl Miss. af samme Dag, se K. Brb. til sin Foged paa Island, Pouel Stisen ²⁾Povl Stisen Hvide., at han skal have flittigt Tilsyn med, at der intet Svovl udføres fra Landet af fremmede, uden at de har Kongens Bevilling dertil. Kongen tilsender ham denne Skrivelse og anmoder ham om at sende den til Pouel Stisen, saa at denne kan vide at rette sig derefter.

Orig., beskadiget, m. Kongens Underskrift og Rester af paatrykt Segl. — T. o. a. L. 6, 390 b. — Tr.: K. Brb.

København, 29. Januar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.
Han giver forskellige Raad i Anledning af Birgitte Gøjes Stensmerter og anmoder Herluf Trolle om at komme til København for at bringe nogle Mageskifter i Orden.

Egenh. Orig. m. Spor af Segl og Udskriften i R. A. Herluf Trolles († 1565) og Birgitte Gøyes († 1574) Priv. Ark. A. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, 66 f.

Eriksholm, 1. April Februar 1561.
Tage Thott til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Kongens Befaling om, at Tage Thott skal købe Tømmer i sit Len, gør han Rede for Forholdene i saa Henseende i Bahus Len og for, hvorfor han endnu ikke har efterkommet Befalingen.

Vennliig oc kierliig helssenn forsent mett wor Herre. Kiere her Mons Gyldenstierne, frende oc besønderliig gode wenn. Jeg betacker tiig gantske wenliigenn oc giernne for altt gott, som duu mig altid giortth oc beuist haffuer, oc wil tett altiid giernne forskylle, y huis maade ieg wed dug tiill williie oc gode kand werre. Kiere her Mons, jeg(!) wenliigenn tiilkiende, att jeg wdj disse dage fick kongeliigtth maiestats breffue, lydendis, att huad terner du skriffuer mig tiill om tiill hans naadis behoffh, tetth skall ieg kiøbe aff skatte bønder och kronne bønder oc ramme oc wiide ther wdj hans naadiis fordeli oc beste. Tha giffuer ieg tiig wenliig tiilkiende, atth ieg haffuer end nu jntett terner købtt for penge, siiden ieg kom tiill slottiitt ¹⁾Bahus. Tage Thott var Lensmand over Bahus Len., thii att nor temmer mendenn haffuer kommitth der op, enthenn hugiit hus sammenn eller skiiebs temer, tha haffue de altiidtth tagiit bønder tiill dennom oc hugiit y bønder skoffue oc kronnens, huor the dett kunde bekomme. Thii att ther er icke mange jord egenn bønder y Bahus lenn, som haffuer sielff enmerke skoffue, att kronen haffuer ey loedtth oc deell jnde huos thennom. Tii er thett end nu besth, att nor du haffuer temmer behofftth, att thu opskiecker tho temmer mend, saa kunde de lade hugge tiill nøtte, huis du haffuer behoff, oc ther huos haffue jtt opsiunne, att ther hugiis oc feldis intett mere endtt tiill kongeliig maiestats behoffh. Thii att kongeliig maiestats lader berøbe y sin skriffuelse, att ieg skall inthett themer kiøbe yblant sliigtth s. 145kongens kiøb, huilkiit jeg icke heller, saa santh hielpe mig Gudtt, giort haffuer. Kiere her Mons, tiisligiste lyder oc myn herris breffue, att huis temmer ieg kand bekomme for ledingtth oc foringh, taa skulle jeg skicke thiig tiil Kiøbenhaffnn; ta giffuer jegh tiig wenliig tiilkiende, att bønderen giffue smør oc miell tiill leding, smør y marke tall oc mell y halffue sk r oc helle, oc skall altiid werre wde tiil sanctj Hans dag eller giffue v skielling, som kaldiis ledings fald. Thii ware de paa therris ledings dag, saa der star jntett temmer tiill att bekomme for den warre, oc aldrig de heller nogenn tiid haffue giffuitt themmer for denn warre. Tiisligeste om foringenn saa giffuer ingen mandtt mere end iij ß y Bahus lenn for hest oc karll, hand skall holde om nattenn. Tii haffuer alle dage suennen paa slottit hafftt foring fra sanctj Mortens dag oc tiil lange fredagch, saa mange som mand kand mest ombære fra slottiitt, oc er och well denne dag wed enn trysins tyffue heste y foring. Tiisliigiste the sauskierre oc themer mend, som erre der ope, oc liiger stundom huos bønderenn paa foringh, saa att ter wiill enn ringe ting bliffue tiill offuerløbs aff foringenn y aar. Menn nor mand wiill haffue themmer for foring, ta skall dett giffuis tiilkiende om sanctj Mortens dags tiide, før enn hestene gaar wdtth, saa stor der well tiill att bekomme themmer. Kierre her Mons, oc saa lader mynn herre skriffue y samme breffue, att ieg skall holde borgeren tiill att løbe første resse om arrit tiil Kiøbenhaffn mett themmer. Saa er thett mig icke mueligtth att komme thennom ther tiill, menn menne, att thett er mitt giøre maall, mett mindre end ieg faar mynn herris obnne breffue, att hans naade biuder thennom thett att giørre. Tii er mynn wenliig bønn tiill thiig, att nor du skriffuer tiil mynn herre, att thu wille oc skriffue om samme obne breffue oc fly mig, saa will ieg gierne giøre ther wdj saa megitt, som mig mueliigtt er. Kiere her Mons, jngen s. 146sønderliig tidennde er ther nu om Suerrige, andiitt end nu altingiist er nu stiille, oc de giffue flux folck forloff, men heste oc rystning maa the icke tage mett thennom aff landiitt. Kiere her Mons, y huis maade ièg wed thiig tiill wilie oc gode kand werre, giør ieg altid gierne, oc raad oc biudtt altid offuer mig som offuer thin besonderliig gode wenn. Her mett tiig altiid denn euige Gud beffalendis. Skreífuitt paa Erixholm kyndemis affthen ar mdlxj.

Tage
Totth.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig oc welbyrdiig mandtt och strenge riider her Mons Gyldennstierne tiill Stiernholm oc forordiineriitt stath holder wdj Kiøbennhaffn, mynn kierre frende oc sønderliig gode wenn, gantske wenliigen tiill skreffuit.

Tages breff om tymmer at huge vdj hans len.

Emsborg, 3. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Besættelse af Pladsen som Skriver paa Toldboden i Helsingør og om det i Ditmarsken erobrede Skyts.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At handelle met ten toldskryffuere och tet dytmerske skiit. — T. o. a. L. 6, 396 b. — Tr.: K. Brb.

København, [4.] Februar 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Svar paa forskellige fra Kongen modtagne Missiver. Brevet til Povl Stisen om Svovlhandelen kan først besørges senere. Om yderligere Foranstaltninger vedrørende Svovlhandelen. Om de Loitzers Tilbud om Svovl og om Ørkenøerne. Den svenske Kansler Niels Gyldenstjerne har været i København; han har talt med Mogens Gyldenstjerne om de 3 Kroner i Rigsvaabnerne og om Czarens Giftermaalsplaner.

s. 147Stormechtiigeste høgbaarnne først, allder naadeste herre och konng, niest min tro plichtiige williige tiennste haffuer jeg wdi alld wnnderdannighed annamet e. k. mtts. nogenne skryffuelser, jnndhollenndes om godz her i Kiøpnnhauenns oc Krogenns lehnn att magelaue oc nogenne breffue att forsennde tiill alle lanndsdommer i Siellannd, Laallenn, Skaanne och Hallenn och ett breff till Poell Stissenn ¹⁾Se ovfr. Nr. 149; de 2 andre synes ikke bevarede., huilcket jeg alld strax bestillett har, saa møget som giøres kannd paa thenne tydt. Thette breff tiill Pouell Stissenn kannd icke forskikes, før konng. mtts. egett skyb segeller tiill Jslannd. Thett er och da tyd nog. Dy skybe, som skulle segelle ephtter suouell, kunnde jnntet wdrette før om sant Hanns dagh; ther føres intet suouell tiill skybenn, før hestenn kunne fange greß wdi markenn. Etters konng. mtt. wille lade skryffue tiill bisp Oluff paa Jslannd oc tiill laumanndenn Eggert Hannsßen ther norden oc etters konng. mtts. obnne breffue ²⁾Et saadant udstedtes 22. Februar 1561 sammen med kgl. Miss. til Biskop Oluf Hjaltesen og Lagmand Eggert Hansen; se K. Brb. og kgl. Miss. til Mogens Gyldenstjerne ndfr. Nr. 158. ther hoes, som etters konng. mt. wille haffuet mett thett suouell, oc thette will were dobbellt breffue, om ett icke frem kommer, for thett er stor liiffsfar att ferdes. Fraa siindenn aff Jslannd oc tiill nordenn, som suouellt er, skall were 100 myll, oc Pouel Stissenn kannd ike selluff komme ther paa thenne tydt etc.

Thett er icke rad att wdslaa dy Loytzers tiilbud om tett suouell. Ther tør enn skyfftes hug mellom dy Loytzer oc dy anndre, thett har haffd her tiill etc.

Jeg troer, thett war nu rett tyd att hanndelle om Orckennøø, nw thett stannder saa mett Frannckerige etc.

Her er ingenn gullenndske astrager ³⁾Se ovfr. Nr. 142 og 148., Berttrom fonn Anfelldt fick them, saa mannge dy ware.

Item mett hussholdningenn, skibenn att wdtrede oc som s. 148thett seg her begiffuer mett alld tinngst har ieg guord Jochim Becke wnnderwisninng, oc hannd iidermer skall giffue etters k. mt. tiill kiennde etc.

Item høgbaarnnes førstenn konng Eriches af Sueriigs canntzeler wed naffnn Nils Giilldennstiernn kam hytt tiill Kiøpnnhauenn i løuerdags att afftenn. Igor formiddag haffd hannd bud tiill mig oc begerde att talle met meg. Saa senndet jeg Christoffer Monnssenn, hussfogedtenn, ned oc bad hannom komme op. Ther hand kam, lod hannd seg høre att wille strax af biu. Jeg bad hannom att høre Gudz ord och faa seg mad, therephter wille ieg talle mett hannum. Hannd war hos mig tiill i mittafftenns maltiidt, och haffde ieg alle hannd talle mett hannum. Wy kamme y talle om dy iij kroner ¹⁾Spørgsmaalet om Brugen af de 3 Kroner i det danske Rigsvaaben.. Hannd spurde mig, huad menning thette skulle haffue, och huorlunde thett skulle forstaes; thett begynntes først effther thette brølluff, som stod tiill Torgø mett konng. mtt s siister ²⁾Prinsesse Anna, g. 1548 i Torgau med den senere Kurfyrste August af Sachsen., oc sagde, att Dannmarck haffde ter jnngenn rett till, for thett er rett Sueriges wobenn. Jeg suarede: Sueriig haffuer inngenn rett tiill dy iij kronner; her finndes nogene gammele breff, som ere besegelt mett dy iij kroner, som Dannmarckes konnge haffue besegelt theris breffue mett. Ther suaret att wille beuise mett breffue, som er mer enn 500 aar gammele, att kunnger aff Suerige haffue haffd dy iij kronner i theris wobenn, och sagde, hannd trøstet att beuise strax her i biudenn. Jeg will nw icke trennge hannom ther for hart paa att see hanns breffue. Hannd er wdsenndt paa nogett euentyre, i huorom thett kannd were. Hannd drog aff i dag paa weigenn tiill Rødby och will theroffuer. Hannd haffde met sig iij skrinn, dy ware noget suare. Hannd lod seg høre, att s. 149hans herre wille snart haffue sinn budskab tiill etters konng. mt. etc.

Riissenns senndebud er i Stockholm. Her talles om, att hannd begier ett aff dy frøickenn i Sueriig tiill sinn herre. Thersom hannd icke kannd fannge mett willie, will hannd lade hentte hennde mett machtt. Ther spurde ieg thenne canntzler att; sagde, thett røcht war her therom. Hannd sagde, thett war jnntet saa siinnderligt; Riissenn haffde begiertt enn af Ferdinandus ¹⁾Kejser Ferdinand I. døtter och latt forhøre om konngenns aff Polenns siister. Thett war kund løsse talle att wille forfare, om nogenn wyllsse(!) giøre Lifflanndt vnndsettninge.

Sennder jeg etters konng. mtt. enn copy af enn skryfft ²⁾„Newe zeittunng aus Swedennreich", udførlig Beretning af Kong Gustaf s Livapoteker Lucas Uschall om Kongens Død og Begravelse. Afskriften er skrevet med samme Haand som Hovedbrevet., som ett ganngebud haffde mett seg, som war sennd tiill konng Gustaf fraa keiserenn mett breffue, oc har leigt 17 wger wdi Stockholm, før hand fick sinn affskeed, oc inndholler samme skryfft om konng Gustaffs jordeferd etc.

Jeg har nw jntet siinderliigt att skryffue, ennd som hoffmester ³⁾Ejler Hardenberg. och Jochim Becke wille giffue etters konng. mt. tiill kiennde etc.

Etters konng. mt. wdi alld wnnderdanighed tro williige tienst att beuise skall ieg alltid finndes redbonn och wspart, som jeg plichtiig er, oc will hermet haffue etters konng. høgmechtiighed mett liiff och siell wdj ett liicksaliigt langwarig regimennt Gud alldmechtiigste befallett. Datum Kiøpnhauen thenn ⁴⁾I Orig. mangler Datoen. Paa Koncepten har Mogens Gyldenstjerne skrevet følgende Paaskrift: Sent tyl k. mt. ten 4. dag februarij met Per Høg ben (?). februarij anno dominij 1561 etc.

Etters konng. høgmegtiighet
tro plichtiig tienner
Magnus Giilldennstiernn
tiill Stiernnholm, nitter.

s. 150Ikke egenh. Orig. med Spor af Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen bagpaa i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Bilag ¹⁾Foruden den ovenfor omtalte tyske Beretning om Kong Gustafs Død og Begravelse ligger ved dette Brev ovenstaaende Ark med en Række Forespørgsler til Kongen, formodentlig overbragt denne af de i Brevet nævnte Personer: Hofmesteren og Joakim Beck. Bilaget er skrevet med en anden Haand end Hovedbrevet og den tyske Beretning. Bilaget omtales ganske vist ikke i Hovedbrevet, og det er for saa vidt ikke sikkert, at det har hørt til der, saa meget mere som Sammenlægningsfolderne ikke er de samme som Hovedbrevets, men dette gælder ogsaa det andet Bilag, som omtales i Brevet, og begge har sammenfoldede ikke været større, end at de har kunnet faa Plads i Hovedbrevet, hvis Folder viser, at der har ligget temmelig svære Bilag i det. Listen gengives derfor som hørende til Hovedbrevet.:

1. Forst att forfaare kong. matt. vilge, huor tiilig hans kong. matt. will haffue skiiben til siøes.

2. Om kriigs folck oc fetalij til skiiben.

3. Att ieg motthe faa skiib artickeler besigde och vnnder screffnne.

4. Att ther motthe komme breff tiill lensmenden om skiibs tørner att lade hugge.

5. Att ther motte fragtis ett skiib tiill the master fraa Dansken, thij kong. matt. haffuer ingen skib, ther tyenner tiill, oc masternne giøris behoff.

6. Ett siøbreff till Rasmus Kruße, skipper paa Hiortthen, skall tiill Yslandt for synnden.

7. Ett siøbreff, Huit Roes, skiipper paa Christopher, skall tiill Fær ø ø.

8. Ett sø breff, Jens Skaubo, skepper paa Biørnen, skall tiill Wespen ø ø. Thiiße søbreff skulle ware paa pergemett.

Emsborg, 8. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om noget af Peder Oxes Gods i Smørum og Try Herreder, som skal ægges under Slottet. Vedlagt Register over Godset.

s. 151Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At aname af Per Oxes gods, i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — T. o. a. L. 6, 400. — Tr.: K. Brb.

Wittenberg, 9. April Februar 1561.
Frans Gyldenstjerne til Fra Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han forsvarer sig mod Beskyldningen for, at han skulde have solgt den Fetalje, som hun har sendt ham, og klager stærkt over sin Mester. Kristoffer Valkendorf er kommet igennem Wittenberg og har laant ham nogle Penge til hans Fornødenheder. Sender Gengivelse af Himmeltegn og beder om Klæde til en Kappe.

Sønligh kierligh helsen eder nu och altid tilfornn sent met Gud, wor Herre Iesu Cristo. Mind kiere moder, betacker iegh eder for alt gott, som y migh fra min første bardoms(!) tid giort och beuist haffuer, huilcked den euige Gud eder gierne belønne vil y sitt euige rige. Vide maa y och, att migh lider wel, Gud vnde migh dett samme til eder och min kiere fader och mine søsckene att spørre. Kiere moder, vide maa y, att iegh haffuer vndfangit dett breff, y schreffue migh til met mester Hans Goses søn, vdaff huilcked iegh forstod, att der haffde nogle schreffued eder til, att iegh sckulle hafft solt dett fittalle, y sende migh met lost Stortzkopff, saa maa y vide, kiere moder, att iegh haffuer end nu baade sild, smør och oste, mend mind mestere ward wred, for iegh ville icke giffue hannom dett, iegh fick. Iegh sagde, att y matte bliffue fortørnid, saa att iegh sckenckede dett her. Da ville hand, att iegh sckulle satt dett y hans keller; da sagde iegh, att iegh haffde saalt dett. Nu, sagde hand, dette sckal iegh schriffue dine foreldre till, att dy sckulle indted senne digh mere. Dertil met varrid, lige som att y haffde worred hannom dett sckylligh, y sende hannom. Dend tid, lost antuorred hannom sind dell, da sagde hand aldre saa megid: Gud werre met dy gode folch, mend hand s. 152sagde: nu, sett dett der ner. Dy penninge, hand haffuer, dy y sende hannom, dy kand iegh indtid faa aff endten til hoser eller scko eller sckiorter eller andit, huad iegh haffuer behoff. Men hand drar tidt aff by, da maa iegh altid dra met hannom och maa betale baade for hannom och migh, och hand wil och, att iegh dra(!) met hannom y hans faderland nu om pindtzdag y Schleisigen ¹⁾Schlesien.. Saa ville iegh sckriffue eder til, om dett voerre met eders ville eller ey, och beder eder, att y ville schriffue migh migh(!) til met dett snariste, y kunne haffue bud her vdt. Iegh ved, hand giør dett inted for andit, end att hand kunne haffue end, der ville nolle hannom fri paa reisen, och schriffuer migh 2 grosken an, der som iegh forterer end. Doctor Maior ville och haffue taged migh fra hannom y sist, for hand er saa vunderligh, och hand haffde kalt migh end hore vnge. Dett fick doctor Maior att vide, saa bleff hand saare vred, men iegh ville icke fra hannom, paa dett att y sckulle icke bleffuet fortørnet der offuer. Cristoffer Valchendrop dro och her ygennom y syst och var suorligh vred paa migh, att iegh gick y saaden maade, och lente migh 6 rosen nobel, att iegh sckulle haffue att købe migh for, huad iegh haffde behoff. Kiere moder, maa y vide, att her haffuer vorredt seet y(!) stort himmel teinn, huilked iegh sender eder. Beder iegh eder och, att y ville vel giøre och sende migh klede her vdt til end kappe, nar lost kommer ygien. Her met eder Gud alsommegtiste befallendis. Schriffue(!) til Vittenbergh denn 9. dagh februarij aar 1561.

Franciscus Gyllensternn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till mind kiere moder fru Anne her Mogns Gyllenstierns sønligen sendis dette breff.

Tr.: Ny kirkehist. Saml. IV, 97 f.

Ribe, 16. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen sender ham et Brev til Jørgen Tidemand, Landsdommer i Skaane, om Tømmerhugst til Flaaden og gentager Befalingen om Nedbrydning af Husene paa Favrholm, der skal opsættes ved Frederiksborg.

T. o. a. L. 6, 401 b. — Tr.: K. Brb.

Ribe, 19. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om frit Underhold paa Københavns Slot i to Aar for Dr. Cornelius v. Hamsforts Tjener Clemind Smal, der skal studere ved Københavns Universitet.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At Clemet Smal skal haffue kosten j 2 ar. — T. o. a. L. 6, 403 b. — Tr.: K. Brb. og H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Univ. Hist., Aktstykker og Breve S. 173 f.

Ribe, 23. April Februar 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Tre Breve ¹⁾Til Bønderne for norden paa Island, Lagmand Eggert Hansen og Biskop Oluf Hjaltesen, se K Brb. under 22. Febr. 1561. til Island om Svovlhandelen sendes ham til Viderebesørgelse.

Orig. med paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om breffue at forsende for norden paa Island. — T. o. a. L. 6, 412 b. — Tr.: K. Brb.

[København, mellem 16. Februar og 7. Marts 1561] ²⁾Da Brevet er Svar paa forskellige kgl. Miss. af 15. og 29. Dec. 1560, 3., 8. og 16. Febr. 1561 og Svar herpaa gives i kgl. Miss. af 7. Marts, maa det være skrevet imellem 16. Febr. og 7. Marts 1561..
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
s. 154Han besvarer forskellige kgl. Missiver om Toldskriveren i Helsingør, Skytset fra Flensborg, forskelligt Gods, Eskemose og om Agerhønsene. Sender Efterretninger fra Sverrig. Raadyrene har lidt under den strenge Vinter. Om Æbelholt Kloster og de nedbrudte Huse paa Favrholm.

Stor mechtiigeste høgborne første, aldernadste herre, nest myn tro plychttiige oc wyllige tienste har ieg vdy ald vnderdanighet anamet etters k. mt. scryffelsser. Først om en told scryffuer i Helssyngør ¹⁾3. Februar 1561, se ovfr. Nr. 152.; ten har ieg handellet met, som varde Sanders ²⁾Sander Leiel. regenskabber, sa hand har suoret meg pa e. k. wegene at tage troligen ware pa e. k. gauen, oc jeg har louet hanom, at hand skal haffue same løn som Jørgen Walle eller en af dy tuo, som wor met(?) Sander oc ware samme told regyster. Ieg tallet met lens Manssen ³⁾Jens Mogensen Rosenvinge., før hand guorde syn ed, om hand wor god for en told scryffuer, eller om hand wyste nogen bedre. Da suaret hand, icke wyste ter nogen beder tyl. Jeg bestyllet tet i fiord lyge sa, ter k. mt. wor pa Krogen. Hand skulle haffue wert e. k. suoren.

Tet skal jnttet blyffue forsømet met tet skiit, første Iørgen Grøn ⁴⁾Jvfr. herom ovfr. Nr. 144. korner; hand lyger for Wordyngborig. Dy garde af Gysselfelde gods har jeg ladet anamme. Ieg har oc ladet anamme en gar hos Hørsholm, heder Eskemosse ⁵⁾Eskemosegaard, Lynge-Kronborg H. Kongen svarer herpaa og paa Forespørgslen ndfr. om Agerhønsene i Miss. af 7. Marts 1561, se ndfr. Nr. 160., som Laue Vrne louet etters k. mt., oc wyd ieg icke, om etters k. mt. har lat fornøge hanom eller fru Ane ⁶⁾Anne Rønnov, Johan Urnes Enke. for same gard.

Crystoffer Vrne har scryffuet bunden tyl, pa garden bor, at hand skal huge nogene bomme tyl hans stald i s. 155Kobenhaun at lege imellom hesten oc nogene elierafter at lege ouer hesten, men kand lege hø pa. Bunden war hos meg met Crystoffers breff. leg befol bunden, tet hand inttet skulle rette seg eptter hans breff. Tet er lenge syden, ieg har lat aname samme bunde pa e. k. mt. wegene.

Tet er nu høg tyd at lade dysse ager høns fliiue, om dy skulle gøre frucht i ar, dy tiene jcke helder at føre langt; ter er fult døde pa weigen, før dy komme tyl Hørsholm. Tersom etters k. mt. wyl haffue tenom slopen i tene egen, da skulle tet wer joo før io beder. Dy er fler enn hunder, oc wyd icke tyl wysse, huor mange.

Item her korner fuldt af dy tiiske nitter, som haffue tient i Suerig. Ter blyffuer icke mangen, som ieg forstander; dy klage, icke kune holle tenom pa ten besollyng, som k. Er. wyl gyffue tenom.

Her syges, at k. Erick har lat fengssellet k. Göstaffs kantzeler, bade ten suenske oc ten tiiske.

Ter skal were lagt 4 rydermendsmend i slotzlogen met her Göste Olssen ¹⁾Gustaf Olsson Stenbock. pa Elsborig, oc her Sten ²⁾Sten Eriksson Leijonhufvud. skal were vdy vgunst. En her Ture Trollis søner har slotzlougen tyl Kronneberg. Om greffjnden af Ostfrysland ³⁾Kong Gustaf I.s Datter Katrine, g. m. Grev Edzard af Ostfriesland. er jngen anden tydyng, enn hun lyger vdy Wadsten oc lader clede syt folck. Ter er en her i Køben, af k. Ericks tyennere, lader fly pa 3 wogene oc tøget tyl hestene. Hand hiem korner nu jnden 9 eller 10 dag.

Item reffue haffue guordt nogen skade pa radiir; ellers hør ieg en føge skade wer guort pa dy store diir i tenne wyntter; sneen har wert diib pa skouen oc frossen, sa reffuen kunde løb ouen. Ieg har bestyllet at gyffue diiren oc huge for tenom, huor behoff guordes, som icke er vnderskou.

s. 156Item et Hus i Ebelholt ¹⁾Æbelholt Kloster, Try Herred. oc pa tet neste dy 3 hus pa Fauerholm ²⁾Jvfr. ovfr. Nr. 127. ere nedtagen, oc fynds sare skrøbelig tymer i samme hus, oc wyl ter en god hob tymer tyl at forbedre samme hus met. Tymermanden syger for meg, at ter wyl 20 tiiltter. Ter lyger noget gammelt tymmer wyd Fauerholm, ter har ieg gyffuet befallyng pa at tag af same tymer oc hielpe dy andre met.

Ter skal jnttet forglemes eller forsømes, huad jeg gøre kand.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy tyl k. mt.

Egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Flensborg, 7. April Marts 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Udsættelse af Agerhønsene paa Hørsholm, Købet af Eskemosegaard af Fru Anne Hr. Johan Urnes og om Flytningen af Bygningerne paa Favrholm til Hillerød.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om ten gord Eskemosse oc agerhøns. — Tr.: K. Brb.

Ravnstrup, 28. April Marts 1561.
Klavs Daa til Mogens Gyldenstjerne.
Om noget Gods, som Fogden paa Hjelmsøgaard har opbudt Penge paa, og som Brevskriveren har i Pant af Peder Christiernsen Dyre, og om 2 Brevskrin, som han har i Forvaring paa Ravnstrup for denne.

Wennliigh kiierliigh helsenn eder nu och altiidt thiill forne sennt medt wor Herre. Kiiere her Magnus Gylden-s. 157stiem, beßønnderliige guode wenn, betaker ieg eder gandske høgeliigennn och giiernne for allt ere och gott, som i meg altiidth giordt och beuist haffuer, huis ieg aff mynn ringe formoffue altidt gierne forskylle wiill, ther ßom thedt wor wdij myn mact etc. Kiiere her Magnus, giffuer ieg eder wenliigenn tilkiennde, adt Annders Friis, fogedt paa Hielmsø gaardt, haffuer kønt løsenn och opbudit sølff och penndinge paa nogit goetz, som mynn høstru ¹⁾Hans 2. Hustru Hilleborg Tinhuus Lavridsdatter. och ieg haffuer wdij pant aff Peder Chrestennßenn ²⁾Peder Christiernsen Dyre., och stundum haffuer opbudit thedt paa Peder Chrestennßenns arffuingis vegne och stundum paa hans hospundis wegne och tridie ganng epther kongeliige maiestats wylliige och samtøcke och nu siste ganngh epther ethers beffalinge, saa adt hanns forfføllinge er gangen thiill bage igiienn och hanndt skall begønnde paa ny igiienn. Saa wiill thedt ware lenge, førenndt thedt kommer till ennde; thii ieg kunde jnngenn dorn faa nu for meg, ther mynn høstru, ieg och mine børnn kanndt were forvarid medth. Tha paa thed i icke er thenn, ther ieg wiill trethe medt eller wiill opholle ther medt, ther ßom i wiill flu meg Peder Chrestenßenns breff, ad mynn høstru och ieg skall antuorde eder same goetz, eller i wille giue os ethers breff ther paa, adt wii och woriis arffuinge kunde bliiffue wkraffde och wtiltallit aff hannom eller hanns arffuinge, Gud giiffue, huem the bliiffuer, epther the breffue, som hand haffuer giiffuett oss paa same goetz, tha will wij saa giiernne leffuerere eder ßame goetz som nogenn, ther som wii kunde faa enthenn aff the breffue, och will antuorde Anders Friis det, naar hanndt kommer och will giiffue os voris penndinge, wdenn aldt widere dielle eller tretthe etc. Kiiere her Magnus, skulle y och wide, adt mynn høstru och ieg haffuer nogenn skryenn her paa s. 158gaardenn, som er ij, ad foruare for Peder Chrestennßenn och paa allerhøgiste forpliictelse paa woris guode adeliige troff, ere och loffue, ad wij inngenn skulle antuorde dennom wdenn hannom siielff eller och huem hans handt schrefftt haffde, som eders tyenere Peder schriiffuere well wedt. Thii hanndt førde denom hiid, och hanndt haffuer och lagdt i dem och thagiitt aff dennom, huis handt sielff wedt, och ieg icke wedt, huadt ther er y denom eller er kommenn meg eller mynn høstru eller mine till guode ther aff for saa møgit, som en huid er wertt, eller mynn høstru eller ieg haffuer foet saa møgit aff Peder Chrestenßenn, wdenn huis wii haffuer betalit hanom medt guldt och pendinge och giordt hanom skeell for, saa ßanndeliig hielpe meg Gud vell adt komme op aff thenne mynn soete seng, ieg ligger paa, och skall ieg well tro, adt Peder schriiffue(!) haffuer nøgelenn till same skryne eller wedt, huor the er; thii the korne wbeseglede hiidt, och hanndt haffuer werit i denom sidenn etc. Kiiere her Magnus, saa er Hilleborgs och mynn ganndske wennliigenn bøenn till eder, ad i wiille giiøret, for huis guode wii tror ether thiill och for thedt bloedtz foruant, ther Hilleborge och y er komenn aff oc haffuer till hobe, adt y wille wnde os, adt wii motte lade føre Peder Chrestennßenn same skrynn, och eders tienere Peder schriiffuere motte følge medt och sii, ad wii antuorder ham dem saa wbeskorenn, som the komme hiidt, och fliiere aff eders tienere, huem y wille. Thii ieg wed, Peder schriiffue(!) siiger icke videre, h[uerke]nn for Peder Chrestensens eller wor skyldt, endt [th]enn diiell, som hanndt kanndt bestaa och wedt sandhiedt adt were, och icke begiere wii heller widere. Saa er woriis ganndske wennligenn bøen till ether, adt y wille giøret, for huis guode wii tror eder tiill, adt y wille diele eders guode raadt medt os och schriiffue os eder guode willie thiill ther paa, adt wii kunde bliffue well aff medt denom medt lempe epther then forpliictelse, s. 159wii haffuer giffuet Peder Chrestenßenn. Tii wii wide well, ad y icke er therm, ther wille woris eller woris børnns skade eller forderffuelse y nogenn maade. Kiiere her Magnus, forlader meg, adt ieg schriiffuer eder saa driistiig till; y alle the maade, ieg kanndt were eder tiill willie och tienneste, ther skall y altiidt finnde megh ganndske williig tiill, om Gud will wnde meg op paa beenenn igienn. Her medt ether thenn almecteste Gud beffalenndis. Lader Hilleborge och ieg siige ether och ethers kiiere høstru och børnn mannge c m guode netther och wor williig tienneste altydt etc. Schreffuit paa Raffuennstrup fredagenn neist for palme sønndagh anno dominj 1561.

Clauiss
Daa.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliigh och welbiurdiigh manndth och strenge ridder her Magnus Gyldennstierne tiill Stiernnholm, kongeliige maiestatis forordinerede statholler paa Kiiøbennhaffnn, mynn besønnderliige guode wenn, gandske wennnliigenn thiill schreffuuiit.

Claus Da scryffuer om Per Crystiemssens gods oc 2 skrijn.

Claus Daa.

København, 9. April 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Forespørgsel om Nedbrydning af den gamle Stald ved Københavns Slot og Opførelse af en ny, om Greven af Schwarzburgs Heste og om Indkøb af Vin til Kongen.

Stormechtigeste, høigbaarnne først, allder nadiste herre och konn[g], niest min tro plichtiig tiennste giiffuer ieg etters konng. mt. wdi alld vnnderdaniighed tiill kiiende, s. 160att jeg har befallet Hanns Lucke ¹⁾Hans Lyckov, Kongens Tømmermand. tymmermanndt att tage thenne stalld ned, som etthers konng. mt. hieste pleiger att stannde. Nw raader Hanns att sette thenn annden ny stalld frem for thenne, som thenne kalck bode stander, da er thenn plads jo saa skønn som thenne, ther stallen nw paa stannder. Och indenn thenn tyd, thenn ny stald kannd komme hytt, att thenne kannd resses, da will ieg lade giøre platzenn reen, huilchen etthers konng. mt. haffue wil, ennthen som kalk bodenn stannder eller stallen, saa thett skall jnttet hinndre, att thenne stall bliiffuer stanndes, tiill jeg fannger suar igienn fra etthers konng. mt. Stallromet giør her wel behof, som mig tiikes, saa kunne her stalles saa mannge hest flere for slottet ²⁾Efter Konc. skulde Ordene: stallromet....tiikes, vistnok være indsat efter Ordet: slottet.. Er min vnnderdanig bøn tiill etthers konng. mt, ike wil fortennche mig, att jeg skriffuer etthers konng. mt. tiill herom. Gud wyd, ieg giør thett i thenn beste meninng etc.

Wyste jeg och gierne, om etthers konng. mt. wil haffue dyße øge her lenger standes, som grefuen af Suardsborg ³⁾Grev Günther af Schwarzburg. har hit sent. Jeg har tilforn skriffuet etthers konng. mt., om etthers kong. mt. wille lade kiøbe nogen win, och jngen suar fangt therom. Etthers nads høymech-tiighed wdi ald vnderdanighed willig tro tienste at beuise skal jeg alltid findes redebon och wspart, som jeg plichtig er, och wil hermet hafue e. k. mt. met liif och siel wdi et liicksaliigt, langwariig regiment Gud alldmech. befallet. Datum Kiøbnhaffn then 9. aprilis anno 1561 etc.

Etthers kong. mtt.
plichtig tro tienner
Magnus Giildenstiern
til Sternholm, riidder.

s. 161(Ikke egenh. Orig. med Seglet og den sædvanlige Udskrift til Kongen samt følgende Paaskrift, formentlig med Hans Skovgaards Haand, bagpaa:)

Her Magnus Gyldenstiernis schriffuelße tiill kon. mt. anrørrendis thenn gamble staald ther for slottett, om wiin och the øg fran greffuen aff Suartzborg. Productum Soer closter 10. aprilis 1561.

Orig. i D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager. — Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Sorø, 10. April 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Svar paa hans Forespørgsel ¹⁾I det foregaaende Brev. om Stalden ved Københavns Slot, om Indkøb af Vin og om de Heste, som er kommet fra Greven af Schwarzburg.

T. o. a. L. 6, 426. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Lybæk, 11. April 1561.
Jep Tordsen Sparre til Mogens Gyldenstjerne.
Han har gentaget sine gamle Klager til Kongen og beder atter Mogens Gyldenstjerne om Støtte hos Kongen Imod sine Fjender.

Myn wenlig, kierlig hellsen altidtt faarsentt met wor herre. Kiere her Manus Guldenstiern, swager och synnerlig gode wen, kan ieg etter j en gode menyng icke faarhallde, att ieg haffde mett bud hoss kon. maj. j Judlandtt nu nagen tydtt faarleden omme myne gaare oc goss oc store erledne skade, gewaltt oc faarfolning, som en pardtt meg der j landett giørtt haffuer, bøede for oc syden att ieg der aff landett drogh, som eder sielffuer well wytterligtt er. Oc ware nu begeren aff kon. maj., att ieg magde bekome myne gaare oc goss jgen, oc myne erledne skade maate meg were jgen legtt, som de s. 162meg giortt oc fraatagett haffuer j hans salege her vader tidtt, oc berob dem altitt epaa salege kon. maj., att de haffde hans befalling derepaa, altt hwatt de meg giortt haffde. Oc haffuer nu kon. maj. saleger meg den skade giortt, saa ware dett nu billick, att kon. maj., som nu hans son er, holle de same der thill att betale meg den skade, som de meg giortt haffuer, eller deris arffuinge eller oc kon. maj., omme hans salege fader meg den skade haffuer laade giortt eller oc thilføgett. Oc wed well wer redlig man der j landett, att ieg waare dermett mett myn slegtt oc wenner oc holpe salege kon. maj. thill landett oc rygett, som enu kon. maj. j steden er, paa myn egen pung oc pennynge, som kon. maj. meg enu skillig er. Oc meynte, att ieg behorte annen tack oc betalung derfaaer en meg mett saa fratagett haffuer oc jemmerlig saa faarfolgett haffuer en tidtt efter den anden oc meg der till mett j saa maange aar her vden landett fraa myne gaarde och goß haaldett haffuer oc hafuer lange tit giortt oc tragtt meg effter liff, er oc goß for myne gaare oc goß skulle. Idoch Gud almegstigeste wyll daag icke saa haffuer, oc haffuer wenckett en deell genocksam derfaar, oc de anner kune deris deell oc well bekome, oc alle de, der mett j radtt oc dadtt werett haffuer, omme de myne erledne skade icke betale. Thj Gud lader gerne intet tyrannie vstraffett eller sleg jemmerligh faarfolgung. Oc begerde enu oc aff kon. maj., att ieg maate faarse meg gott thill hans kon. maj., saa altt haader oc vwylle, som emellom hans salege her faader oc meg werdtt hafuer, faar hwes deell som de haffuer meg belagen oc faarfordtt faar hans salege her faader, saa dett maate werhe oc bliwe slett aflegtt oc faardragen sake. Saa skryue de meg sleg antwordtt thillbaage igen, de som ieg haffde skryuen till, att de skulle tale mett kon. maj. herom epaa myne wegne, saa hans kon. maj. wylle giffue meg en frij, secker, christlig legde epaa rettergang, s. 163som ieg dag aller haffuer harett, att thaa naagen legde epaa rettergang, en frig, secker, krestleg legde, hoer segh frij, secker, vbehyndertt, van gespraken, mett nagen vbillicheitt oc faar vden alle rettergang eller tiltale j naagen hande maade, dersom ieg wyll drag derin epaa legde, som der luede epaa rettergang eller paa sleg ouerfal oc ouerwaltt, som meg giørtt er vdj Lunde j Skone, daa de sagde meg en krestleg legde till vdaff her Johan Frisses 1) mund, som han laade syre ¹⁾D. v. s.: sige. meg til epaa salege kon. maj., oc korne der epaa salege kon. maj. breffue oc skryuelse. Hvor dett meg haalden er, dett wed j well, oc hwo vkrestleg de mett meg vmme gieng oc twang meg der emod breffue oc segell vdaf, altt, hwatt de sielff wille laade degte oc skryue. Daa haalde de meg j Stig Porsses kamer saa lenge, att ieg dette maate faarsegele emodt alle wor loffue, rett oc fryheder oc emod kon. majt. recesse, som luder: hwelcken af adell der y rygett kome thil hannom epaa hans breffue oc skryuelse oc y en gode troe oc loffue, han skall frij, vbehyndertt kome thill sytt egett igen. Hwor er dett meg haalden eller hwatt duwer same aftwøngen breff, som j oc wel sielff kune tencke 2), oc j sielff der hosß ware, saa wyll ieg wel drag derin faar vden legde.

Kiere her Manus, saa beder ieg eder gierne, att j wylle tale kon. maj. till epaa myne ²⁾Der er glemt Ordene: vegne i — eller noget lignende. denne menyng oc om myn store erledne skade oc om myne gaare oc goß, att ieg mate dett iggen bekome oc ieg maate faarsee meg gott thill hans kon. maj., saa altt som dette faarbemelte bref indhalder. Thj hans kon. maj. wed der intet aff vden hwadtt de syre 1) faar hannem, de som meg den skade giordtt haffuer oc myne gaare oc goß fraatagett haffuer. Oc hwatt de syre 1) hans naade derfaar, dett kan wer man wel tencke, att de kune behaue myne gare oc goß oc s. 164bruge deris modwille dermett oc haalde meg saa her vden lannett fraa mett egen. Oc hwadtt de tencke, dett wed ieg wel, men dett skall der icke thilkome, der skal meg Gud j hoge hemmel thilhielsspe(!), oc skal seg beder tildrage, oc kan deris bøse menung wel korne j deris egen sack.

Kiere her Manus, att j wille giore her vdj, ligesom myn gode trøe er til eder, oc ligesom j laffuett meg j Lunde vdj Skone oc gaffue meg eders bref epaa den til sanyng, daa wy skiffte efter salege mester Age ¹⁾Udvalgt Ærkebiskop Aage Jepsen Sparre, † 1540 i Lund., myn fader broder, oc wylle gifue kon. maj. myne erledne skade oc alle denne myne gelegenheyt tilkiende, som ieg enu j dette bref bemelt hafuer, oc j wylle skryue meg, hwatt swar j fange af kon. maj. 3) her epaa oc hans nades wylle er her om, thilbage mett den same myn baade. Thj ieg haffuer inge lust lenger ad lide sleg deris modwylle 4), ad de bruge saa myne gaare og goß, skatte oc piaage myne arme bønner, farherr oc faarderfe altt, der meg tilkome, oc meg der til her vdj fremett landet fraa met egett att haalde thil sleg tering, skade oc farrderffe. Vdj hwes maade ieg kan etter thill wylige oc tienste were, wil ieg altit gerne giore. Hermett Gud almecktigeste befaled. Datum Lubeck fridagen effter passke anno 1561.

Jacopf
Spar.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Jahan Frys. 2) At komme tyl k. mt. vden leide. 3) Suar fra k. mt. 4) Motwyllig at lyde lenger.

Udskriften, der formentlig har staaet paa et særligt Omslag, mangler.

København, 16. April 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Hofklædningen til Svendene i Aar skal være askefarvet Engelst til Kjortel med samme Farve Ærmer og med det kronede F ligesom sidste Aar samt sorte Hatte og Hoser.

Orig., Seglet afrevet, Udskriften ¹⁾I Udskriften paa dette kgl. Missive mangler for første Gang Betegnelsen: „Statholder paa vor Slot København", der heller ikke anvendes paa de efterfølgende Missiver. Titulaturen i Udskriften lyder nu kun: „Ridder, vor Mand og Raad." Ovenstaaende kgl. Missive blev sendt til alle „Rigsraader og Adel, som havde Len paa Tjeneste". Københavns Len blev paa samme Tid overdraget til Herluf Trolle (se Følgebrev for denne til Bønderne i Københavns Len af 5. Maj 1561, tr.: K. Brb.). og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At lade gøre k. mt. clednyng. — T. o. a. L. 6, 417 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

København, 26. Juni 1561.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at tilsige alle Riddermændsmænd, Fruer, Jomfruer, Abbeder, Priorer, Provster og dem, der har Jordegods i hans Len ²⁾Mogens Gyldenstjerne var dengang forlenet med Halmstad Herred, Høgsted og Heinekirke Len., til at møde i København Lørdag efter vor Frue Dag visitationis, som er den 5. Juli.

Orig. med Rester af paatrykt Segl og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Breff, at alde skal kome tyl herre dag — samt, med en anden Haand, Paaskriften: Mandagen nest for stj. Oluffs Dag ³⁾28. Juli 1561. bliiff lest paa Weminhøgs herrits thing, datum mdlxij. — Tr.: K. Brb.

Malmø, 31. April Juli 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Om Fælleden ved Hikkebjærg og Monstrup. Han klager over, at Peder Jude ikke tager sig af Mogens Gyldenstjernes Sager og heller ikke vil gøre Rede for dem, men skaffer sig formentlig uberettiget Fordel hos Bønderne og ikke betaler Afgifter af sin Gaard.

s. 166Jhs.

.......................................... ¹⁾Brevet er defekt; formentlig mangler et Blad med 1. og 2. Side. till thend almenning, som de aff Hickeberg och Monstrop inteppe; dog haffuer han aldrig giffuett mig ett ord till kende der om. Och haffuer ieg giffuett hannom eders ville till kende, men ingen suar haffuer hand giffuett mig, heller hand vill haffuer(!) mig med eller icke. Kere fader, som y skriffuer mig till att skulle tale med Peder Yde ²⁾Peder Jude, nævnes 1556 som Foged paa Aalborghus, 1565 som Borgemester i Landskrona., att hand skall rette eders sager vd, saa maa y vide, saa santt hielpe mig Gud, att ieg haffuer icke sett hanom siden juffll, och hand aldrig vill komme till mig eller tale med mig om eders gaffn, som ieg titt drager om kring och spør allehonde, men vill aldrig komme och rette nogen aff sagerne vden en vanuittig dreng, som som(!) skall flye om kring och bestille for hanom altingest. Och haffuer samme dreng hafftt her till dags stesse en skøge, som hand haffuer hollett paa foring paa eders bønner, bøde eders egne och Heine kircke, men y haffdet; men ieg viste dett aldrig, før end bønnerne haffuer selff klagett megett. Kere fader, haffuer och Peder Fris ³⁾Borgemester i Ronneby. selff befalett hanom mett att skulle komme till Stiernholm och tale med mig, hues hand loffuett, och dog kom slett intett, hues sager, som eder laa dog stor mactt paa huos, huilke sager her Esbern y Skurup haffuer giffuett stor klaffue paa, att slictt skall till stedes, men, kere fader, att kunde drage tter om kring alle vegne y blantt bønnerne att skulle giffue hanom huer ett las ved; siden køffuer hand aff somme ett las till. Saa mange torpere, som y haffue hos F[ull]toffte(?), de haffuer huer førtt hanom ett les ved, staffre och ris eller hues som hand haffuer s. 167y behoff till sin gaard, som han haffuer paa Heine kircke goeds, att y huerken haffuer faaett langille eller rente aff y hall annett aar. Dog kand ieg intett vidett, om y haffde vntt hanommen eller ey. Kere fader, intett anett paa denne gang, end vill haffue eder den alsommectiste Gud befalindis; y skulle alle minne dage finne mig som eders vnderdane, gehorsame och lygdige søn etc. Ex Malmø 3. sancte Oluffs dag 61.

Henrick Gyllenst.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Till min kere fader her Mons Gyllenstiern till Stiernholm ganske sønligen och ydmygeligen till skreffuett.

Aalborg, 7. April September 1561.
Otte Brahe til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender en Del Fetalje, som tilhører Kongen, og beder om et Anker til Søtønden paa Skagens Rev. Fra et ved Læsø strandet Skib har han taget en Esping til Kongens Skib.

Vennliig och kiierliig heellßeenn nu och alitid forsennd mett wor Herre. Kiiere her Mogenns, frennde oc sønnderliige guode wenn, tackir iieg ether kiierliigeenn oc giiernne for allt gaat, som y meg alltid giiort oc beuist haffuir, huilckit y schulle alltid fiinde meg weluillig tiill at forschiiølle, wdi hues maade iieg ether tiill wiillge were kanndt. Kiiere her Mogenns, seennder iieg ether nu mett thette konngl e matt s schiib xxxviij lestiir mallt, iij lestiir smør, jx t r honning, xl lestiir brødtt, som konng e mat. tiilhør, at y wiille well giiøre oc lade annnamme thett oc giiffue meg enn quittannze ther paa. Kiiere her Mogenns, giiffuer iieg ether wennliigenn tiilkiiennde, at iieg epther konng e mat s beffallning haffuir ladit giiort j tønne att legge paa Skauge reff, och tiill samme tønne fattiis meg ett anckiir, huor forre beder iieg ether giiernne, om s. 168y haffuer raad tiil, at iieg kunde faa ett ancker hiid mett thette skiib. Thi at iieg kannd icke lade legge tønne wdtt, før iieg faar thett, oc schall thett were ett anckir paa vj eller vij skiippundt 1). Kiiere her Mogenns, giffuir iieg ether och wennligenn tiilkiiennde, at thett schiib, som forgiick for Lessø, som konngl. matt, fich her aff byenn, ther kom enn espinng tiill wraeg fraa samme schiib, thenn haffuer iieg tagit tiill thette konngenns schiib, the at meg fattedis enn esping 2). Kiiere her Mogenns, weed iieg intid sønnderliigt at schriiffue ether tiill, meenn hues maade iieg kannd were ether tiill wiillge eller guode, tha raader oc biuder offuir meg som offuir ethers sønnderliige guode weenn. Her mett ether Gud almectiste beffallenndis. Giiører well och siiger frue Anne mannge guode neither paa myne wegnne, oc ladiir Beate ¹⁾Hans Hustru Beate Bille Klavsdatter. siige ether baade mannge guode neither. Ex Olborgh wor frue affthenn 61.

Otthe Bradhe.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig velbiirdiig mannd och strennge ridder her Mogenns Giiølldennstiiernn tiill Stiiernnhollm, høuiittsmannd paa Kiiøbennhagenn, miinn kiierre frennde oc sønnderliige guode veenn, vennliigenn tiillschreffuiith.

Otte Brade.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkninger:)

1) Et ankker pa 6 eller 7 skypd tyl enn sø tønne.

2) Esspyng.

Flensborg, 29. April September 1561.
Dronning Dorothea til Mogens Gyldenstjerne.
Paa Grund af hans Datter Ermegaards tiltagende Svagelighed har Dronningen sendt hende til hans anden Datter i Odense, for at denne kan sende hende videre til ham. Dronningen vil senere gerne tage hende til sig igen.

s. 169Dorothea vonn Gots gnaden zu Dennemarcken, Norwegen konigin, geborn zu Sachsen etc., hertzogin zu Schleßwig,

Holstein etc., graffin zu Oldenburg etc., widtwe. Vnnsern gnedigsten grus zuuor. Ehrenuester lieber besonder. Nachdem euch vor ratzsam angesehenn, das wir euch ewer dochter Armagardt wegen des bewachsenen gebrechs ¹⁾Ermegaard Gyldenstjerne (f. 1552) var svagelig. Der anvendes oftere om hende Udtrykket „gebrechlich". Hun døde ugift 1590 i Maribo Kloster. zusenden wolten, vnd das jr bey bewusten ertzten raht vnd vortragliche mittel wusten, die jr dienstlich sein solten, demnach haben wir ewerm begern mit gnedigstem willen nit entsein wollenn vnd sie an die andere ewer tochter ²⁾Sibylle, g. m. Eskild Gøje, som da var Lensmand paa Odensegaard. nach Odensehe geschickt, des vorsehens, sie ohne gefahr ferrer an euch gepracht werde. Ob wir nun gemelter ewer tochter gern allen muglichen rhat pflegenn vnd erfragen lassenn, weyl es aber euch dergestalt gelegenn, wolten wir sie nit lassenn auffhalltenn. Wir mugen aber mit gnadenn gern sehenn, das jr sie nach ewer gelegenheit vnd gefallen widerumb an vnß senden, dan euch vnd den ewern gnedigste forderung zuerzeigen sein wir mit besondernn gnaden geneigt. Datum Flensburg, den 29 ten septembr. anno 61.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem ernhuestenn, vnserm lieben besondern ehrn Magnuß Guldenstern, riternn.

Dronyng breff om Ermegard.

Iversnæs, 2. April Oktober 1561.
Jytte Podebusk til Mogens Gyldenstjerne.
Om nogle Breve, som Jesper Daa har vist hende, og som kunde komme Mogens Gyldenstjerne, hendes Mand og hendes Børn til Skade. Hun befrygter, at deres egne Breve staar og bliver ødelagt af Fugtighed.

s. 170Min ganske venlig helsen altid til skrefit met vor Hare. Kere broder ¹⁾Hun havde været g. m. Mogens Gyldenstjernes Broder Knud., taker jeg eder ganske giarne for alt ære och got, som j hafer mig bevist, hvilket j skal ale min dage finde mig godvilig att forskyle met alt, i min makt ær. Kære broder, gifer jeg eder vænlig tilkæne, att jeg var dragen til Koling om nogen ærene, som jeg hade att bestele hos kongelig magestat. Daa skref Anne Parsbere mig til, det Krestofer ²⁾Mogens Gyldenstjernes Broder Kristoffer, som var g. m. Anne Parsberg. Han døde 15. Februar 1562. laf saa hart syg. Daa skref Jesper Da mig til, att han hade stor tiltal til mig och mine børn. Saa drog jeg til Engar ³⁾Enggaard (nu Gyldensten), Skovby H. Jesper Daa Jørgensen († 1562, ugift) ejede Enggaard. och vile forhøre, hvad det skvle være. Daa lod hand mig se mange brefe, som væl kand korne eder, Krestofer och mine børn til stor skade, vden saa ær, att der kvne fines nogen brefe jmod. Kere broder, tenker for dii ett send tilet, att man kvne korne i den brefekeste och forfare, om man kvne fene der nogen gode rad; des legeste befrøkter jeg mig sare, att dii brefe blifer forderet, dii star saa i dæn mvr och ses ike til. Gvd hielpe mig, saa sant som jeg var der paa goren och saa til min egne breff, daa var der mange forderet af denom, och var finger tyk mvl paa dem. Kære broder, jeg skref eder och det til fore j arr, och jeg fek engen svar j gen, saa vel jeg være vnskyleg, om dii blifer forderet. Kere broder, fortencker mig ike, jeg omager eder saa lenge met min skrefelse. J ale dii made jeg kand være eder til vele, skal j finde mig saa vælvelig, som jeg var eders kødelig søster. Gvd aldmegtoste befaler jeg eder, hand vne mig att finde eder helbret och glad. Vile j væl gøre och seie eder kære høstrv mange m godeneter. Skrefet paa Iyfersnes torsdagen æfter santi Mekels dag arr mdlxi.

s. 171Kere broder, jeg hafer bedet eders datr Sebele, att hvn wil seie eder ale hane mere, end jeg kand skrife eder til, och begerer giarne eders gode rad der j.

Iyte Padbosk.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och vælbørdig mand och strenge ridr hær Magnvs Gyldenstiarne til Stiarnholem, min kæræ broder, ganske venlig til skrefet.

Jutte myn broder hiistru breffue.

Ahrensböck, 30. Oktober (?) ¹⁾Dateringsmaaden er usædvanlig. Med 30. Dag før November maa vistnok være ment 30. Oktober, hvilket bestyrkes ved, at der i det følgende Brev fra Henrik Gyldenstjerne formentlig hentydes til dette, der altsaa maa gaa forud for Brevet af 19. November. 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes.
Han er kommet til Meklenborg med Hertug Kristoffer, hvis Mundskænk han er blevet, beder om at faa betalt sin Gæld til Hillebrand Gyldenstjerne og om at faa nogle Penge selv. Fortæller om sin Holdning i Lifland og og beder om sin Dundyne og nogle Lagner.

Sonlig helsen nu oc altid forsent med Gud, vor Herre. Kere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommectiste Gud vnne mig det same til eder ad sperre. Kere moder, maa y vide, ad ieg er nu kommen y lante Meckelenborg med hertug Christoffer ²⁾Hertug Kristoffer af Meklenborg. oc er y hans tienniste, oc ieg tacker Gud alsommectiste, ad hand maa vel lide mig, oc er ieg hans skenck oc skencker hannom for bore. Kere moder, maa y videt, ad ieg er trenck tiil penninge, saa beder ieg eder, moder, ad y ville haffue verit mig behielpelig hos min fader, ad han velle betalet s. 172Hildebrand ¹⁾Hillebrand Gyldenstjerne Knudsen, Brodersøn til Mogens Gyldenstjerne. oc velle haffue sent mig et halt hundred daler daler(!); ieg vel med Guds hielp saa skicke mig, ad y oc al min sleckt skal haffue giede aff mig. leg for ser mig oc, ad ieg haffuer saa holdet mig y Liffland oc for min finne som en erlig karl, som ieg vel beuise med dennom, som ieg haffuer vert y led med, oc med min egen herre, oc naar denne vinter er forbi, saa vel min herre ad Liffland ygen. Saa beder ieg eder, kere moder, ad y ville haffue sent mig min dundyne, et paar lagen eller tu, faar y Liffland har man mange wnne senge. Her med eder den alsommectiste Gud befalindis. Schreffuet til Arensbøken den xxx. dag for nouembris anno 1561.

Henrick Gyllenstiern.

(Bagpaa: Spor af det afrevne Segl og Udskriften:)

Til sin kere moder fru Anne her Mons Gyllenstierns til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

U. St.19. November 1561.
Henrik Mogensen Gyldenstjerne til Fru Anne Sparre Hr. Mogens Gyldenstjernes ²⁾Brevet er i Udskriften stilet til Faderen, indeni til Moderen..
Han beder hende betale hans Gæld til Hillebrand Gyldenstjerne og beholde hans Harnisker, da han kommer hjem til Sommer. Sender Efterretninger om Hertugen af Lothringens Intriger i Hamborg og om Peder Oxe.

Sønlig helsen nu oc altid forsent med Gud, vor Here. Kere moder, maa y vide, ad mig lider vel, den alsommectiste Gud vnne mig det samme til eder oc min kere fader ad spøre. Kere moder, som ieg haffuer schriffuet min fader oc eder til om de penninge, som ieg haffuer lont aff Hillebrand Gyllenstiern, saa maa y vide, kære moder, ad ieg haffuer icke faaet dennom aff den kofmand, som hand viste mig till, men hand haffuer selff s. 173lont mig tiuffue daler, oc beder ieg eder, kere moder, ad y ville saa vel giørre oc giffue hannom samme penninge y gen. Oc, kere moder, som yeg haffuer skiffuet(!) eder til om minne harnisk, saa maa y vel beholle dennom hiemme, for saa tilig som sommer kommer, daa vil ieg komme hiem. For eritt saa, ad kongen aff Danmarck begynner naagen krig med de Hamborer, daa lader de herrer aff Meckelborg vist finne dennom, for kongen oc hertug Hans ¹⁾Hertug Johan Albert af Meklenborg. forligtes icke altug vel her til schiel, der for acter ieg icke ad fecte y mod mitt ferne land. Oc haffuer oc hertugen aff Lotteringen bøet de Hammborger til, ad de skulle intet frycte dennom, men skulle strax begynnet med kongen, hand vil strax komme dennom til hielp; for ieg talt til Hamborg med den, som hertugen aff Lotteringen haffuer vdsent, oc hand heder Loddeuick Platte. Oc Peer Oxe er hoss den samme hertug, oc haffuer hand sagt, att hand vil dode den herre fan Dono ²⁾Frederik v. Dohna, Hofmarskal, som havde faaet Gisselfeld overdraget af Kongen, se K. Brb. 7. og 8. Febr. 1561. med sin egen hand, eller han vil henge y den galle for Københaffn. Her med eder Gud befalindis. Siger min fader oc syskenne mange tusen godenetter. Schriffuet den nyttende dag nouembriss anno 1561.

Henricke Gyllenstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Til sin kere fader her Mons Gyllenstiern til Stiernholm ydmygeligen sendis thette breff.

Langesø, 6. April Januar 1562.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.
Han giver Mogens Gyldenstjerne Raad vedrørende Retssagen mod Lave Brahe. Om Sagen mod Jep Torsen Sparre kan han ikke udtale sig, da han ikke er kendt med Stævninger udenfor Riget.

s. 174Mynn ganndske wennliig och kierliig helßenn etther nu och altiide forßenndtt mett Gudtt. Kiere her Mogenns, frennde och synnderlige gode wenn, tacker ieg etther ganndske kierligenn och giernne fore alt gott, j meg j mannge maade giortt och beuiist haffuer, huilckett ieg ganndske kierligenn och giernne medt etther igienn forskylle och forthienne wiill medtt alt, hues gode wdj mynn formuge were kanndt. Kiere her Mogenns, som j skriiffuer meg tiill, att her Lauge Bragde haffuer nu faaett sinn forfylling beschreffuit till lanndstingett, och mennte ther fore, att hanns budtt skulle haffue werit hoß meg ¹⁾Anton Bryske var Rigens Kansler. om wiidere forfylling eptther rigenns rett, oc j ther fore wiille haffue giennbreff ther emodt, om hanndt haffuer faaett forfylling, och ther som hanndt icke enndt nu haffuer faaet forfyllingenn, tha wiille j dog haffue et giennbreff wdj sagenn j forraaedtt, saa giiffuer ieg etther wennligenn tilkiennde, att hanndt eller hanns budt icke endt nu tiill thenne dag haffuer werit hos meg ther om, menn ther som hanndt hagde faaett forfylingenn, skulle ieg straxtt haffue senndt etther fogett et giennbreff och bestillitt medtt Eskell Gøye, att thedtt straxt skulle komit fram. Och kanndt j icke faa giennbreff j sagenn, føre enndt hanndt tager lagdags breffuenn, thj manndt icke kanndt wiide att skriiffue datumett j giennbreffit, wdenn thedt tagis eptther lagdags breffuenn, oc j ther fore kunde bliiffue beskoffit. Menn nar her Lage tager sinn forfylling, wiill ieg sennde etthers fogett et giennbreff, saa j icke skall bliiffue forsømptt ther fore. Och wor etthers fogett her hos meg j dag medtt etthers breffe. Kiere her Mogenns, haffuer ieg igiemmelseett the artickler, j sennde meg, tha tyckes meg, the duuger well alle samenn att framsette wdenn thedt fyrste artickell, j skreffuit haffuer, som ieg haffuer afftegnit medtt a, thedtt siunes meg aff s. 175mynn ringe forstanndt attj maa lade bliiffue wde, thj thedtt er liige som j wiille pante either sielff wtt. Som j och skriiffuer, om thet er nock, j framsennder the besiglett kopiier aff etthers hoffuit breffue, saa raader ieg either, attj sennder etthers hoffuit breffue fram medtt ett wiist budt; thij att ther som j antuorder thennum thenn, som wiiß er, tha kanndt j well fannge thennum hiem igienn medtt Guds hielp wdenn fare och skade. Thij ther som her Lage kanndt fannge nogenn medganng, tha skall hanndt well begynnde att sette høgtt paa medtt ald thenn dell, handt kanndt, och er ther ganngenn enn dom for koningenn, att huem som wiill winde nogett, tha skall hanndt haffue sinne hoffuit breffue tilstede, som j well sielff wedtt. Som j skriiff[uer], att lanndsdomer siger, j skulle kalle Iep Tordßenn tiill Ly[beck], som hanns brofell skulle were, och j ther fore wiille wiide, huad ieg [ther] wdj raade etther, saa wedtt ieg inntedtt wdj thenn sag etther att raade, thj ieg er wdj thenn sag wforfarenn att kalle nogenn wdenn rigett, medenn j maa ther om beraade etther sielff medtt etthers wenner. Och som j och skriiffuer meg tiill, att lanndsdomere wiill haffue kaast och thering aff etther, fore j steffnnt hanum for koningenn, saa wedtt ieg icke anndit att raade etther j thenn sag, enndt som recesßenn formelder, som j sielff forfare kanndtt. Och som j skriiffuer om Iep Tordßenns sag, saa siuntes meg, att thedtt hagde werit gott, ther hagde werit giortt enn ennde paa fore xx aar siidenn etc. Kiere her Mogenns, som ieg och formercker j etthers skriiffuelße, att Gudt almectiste haffuer haardeligenn straffit etther medt sit haarde riiß, saa kiennde Gudt almectiste, att thedtt giør meg saare wnnt och er meg liett att høre, menn Gudt almectiste wiill dog framdriiffue sinn gode wiillige; dog thenn euiige Gudt were loffuit, ieg formercker, attj er enndt komenn tiill etthers sundehedtt igienn, huilckett meg er ganndske kiertt. Kiere her s. 176Mogenns, wdj alle the maade, ieg nogenn thiidtt kanndt giøre nogenn thenn dell, etther tiill ere och gode were kanndt, skall j altiide finde meg ganndske goduillig och wspart, som etther bør att finde etthers kiere frennde och synnderlige gode wenn, kiennde Gudt almectiste, som ieg etther nu och altiide wiill haffue befallit. Och giører well och heiser etthers kiere høstrue och børnn medtt mange gode natther paa mynne wegnne. Schreffuit paa Lanngeßøø hellige thre konnge[rs] dag anno dominj 1562.

Anthonis
Bryske.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift:)

Erlliig welbyrdiig manndt oc strennge ridder her Mogenns Gyllennstiernn tiill Stiernnholm, sinn kiere frennde och synnderliige gode wenn, ganndske wennligenn tilschreffuit.

Anttonij Briiske.

Tr.: D. Mag. 4. R. V. 342 ff.

Wittenberg, 6. April Januar 1562.
Dr. Georg Maior til Mogens Gyldenstjerne.
Frans Gyldenstjerne har uden hans Vidende forladt sin Lærer, og da han ikke vil studere, beder Dr. Maior sig fritaget for Tilsynet med hamog beder Mogens Gyldenstjerne kalde Sønnen hjem. Han spørger om de Aarspenge, hvorom der er givet ham Haab. Han har ikke faaet Svar paa sit Brev og Regnskab fra sidste Efteraar over de ham tilsendte Penge.

Gottes gnade durch Iesum Christum vnsern einigen warhafftigen heiland sambt wunschung aller seliger wolfart in diesem neuen iare. Gestrenger, ehrnvester, großgunstiger herr vnd förderer. Ich weis e. g. nicht zcubergen, das Frantz one mein vorwissen von seinem magistro, dem Ostio, welchem ich jm beuolen, hinweg geczogen vnd nu sein eigen herr sein wil, gibet nichts s. 177meer auff mich, hat auch on mein wissen ein boten zcu e. g. abgefertiget, vnd wie wol ich jme sein gelt zcu rate halte, das er nichts vnnuczlichs verthue, jedoch werde ich bericht, das er an andern enden auff borge. Dieweil er den nicht wil noch gedenckt zcustudiren noch iemands gehorsam zcu sein vnd alles gelt alhie vnnuczlich vorczeret wird, auch zcubesorgen, das er etwan möchte beschediget werden, dieweil er zcu nacht offt vff der gassen vmblauffet, vnd kein straffen vnd vermanen bei jm mehr helffen wil, bitte e. g. ich gancz freuntlich, e. g. wollen mich der sorgen benemen, welche ich bisheran ettlich jare vor jn hab tragen vnd viel muhe mit jme haben mussen, dan ich, Got lob, nu mit zcimlichem alter vnd vielen andern geschefften beladen vnd, weis Gott, so wissens auch viel erlicher leute alhie, das ichs mit Francisco gerne gut gesehen. Es wil awer nicht sein. Darum werden e. g. darauff bedacht sein, das Franciscus zcum förderlichsten von hinnen abgefordert, [a]uff das der schulden vnd vorgeblichen zcerung nicht mehr werden. Kein laster oder vntugend habe ich an jme nicht vormargkt, allein das er mehr lust zcue geselschafft den zcu den studijs hat vnd das gelt gering acht. Bitte auch, e. g. wolle mir dis mein schreiben zcu gut halten, dan ich die warheith schreibe vnd habe e. g. auch Francisco selbs zcum besten solches alles nicht wollen noch sollen verhalten, vnd bin e. g. in allem andern, so viel mir muglich, zcudienen gantz willig. Nach deme ich auch noch kein antwort des jerlichen gnaden gelts wegen bekomen, habe ich derwegen den auch gestrengen vnd ehrnvesten herrn Herolffe Troll, rittern etc., bei Scherffen, diesem boten schrifftlichen erynnert, dieweil mir s. g. dieser sachen halben gute hoffnung haben lassen zcu schreiben. Bitte e. g. wollen durch schrifften zcum wenigsten, do solches personlich vnd mundlich nicht geschehen kunte, gegen kön. mt. oder auch wolgedachten s. 178herrn Herolffe Troll oder andern gunstige furderung erzceigen. Habe auch den vorgangenen herbst bei Sturtzkopff e. g. geschrieben vnd rechnung von den 100 entpfangenen taler sambt den quietantzen zcugeschickt. Bericht mich Sturtzkopff, das er solches alles e. g. von Rostock zeugeschickt vnd daselbs vff antwort vnd das ienige, darauff e. g. mir zcuuor zcuschicken vortrostung gethan, sechs wochen lang gewartet, awer nichts bekomen. Vorhoffe, e. g. werden mich berichten, ob solches e. g. behendiget. Ich bitte den vater vnsers herrn Iesu Christi, das er e. g. sambt allen den iren gnediglichen beware. Geben zcu Wittembergk am tage der Offenbarung Christi, welchen man den tag der heiligen dreien kunnig nennet, anno 1562.

E. g. williger
Georgius Maior, doctor.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnnd ernvhesten herrn Magno Guldenstem zu Sternholm, ritter, meinem groß gunstigenn herrnn vnnd furderer.

Anammet fra dochtter Mayer 12. marcij anno 62.

Stjernholm, 27. April Januar 1562.
Mogens Gyldenstjerne til Sten Eriksson Leijonhufvud.
Han beder Sten Eriksson hjælpe sig til at faa tilbagebetalt nogle Penge, som han har laant afdøde Christoffer Andersson.

Mijn wenlig helssen forsent met Wor Herre. Kerre her Sten, siinderligen gode wen, gyffuer ieg etter wenligen tijl kende, at ieg har lant sallige her Crystoffer Andersse ¹⁾Christoffer Andersson, svensk Rigsraad. et halt hunder kroner, ten tijd hand drog her i gemmel s. 179landet; oc haffde ieg ten tijdt haft fler pendinge hos meg, haffde ieg gerne vntset hanom ter met. Om ennw om(!) nogen god mand korne af fremet land tijl meg, wijlle ieg icke forlade hanom, om hanom trengde. Oc sender ieg etter her Crystoffers bref oc handscrijft, som i kwne selluff see, huor ter om er, oc i huor lang tijd jeg har ombort mijne pendinge. Beder jeg etter, kere her Sten, i wijlle delle etters gode rad met meg i tenne sag, at ieg matte korne tijl mijn betallijng, oc i wijlle scrijffue meg tet tijl. Kwne i nogen tijdt bruge meg etter tijl gode, da skal i fijnde meg wijllig met, huad ieg gøre kand. Her met wijl ieg haffue etter Gud befallet. Ex Stierneholm ten 27. dag januarij anno 1562.

Magnus Giildenstiern
tijl Stiernholm ritter.

(Bagpaa: Udskriften:)

Ten edelle erlig oc wel biurddiig her Sten Erickson tijl N. oc høuismand pa N., wenligen sends tette breff.

Egenhændig Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

København, 3. Februar 1562.
Anton Bryske til Mogens Gyldenstjerne.
Han giver Mogens Gyldenstjerne yderligere Raad vedrørende Sagen mod Lave Brahe og om Jakob Mogensens Regnskab.

Mynn ganndske wennlig och kierliig helßenn etther nu och altiide forsenndt mett Gudt. Kiere her Mogenns, frennde och synnderliige gode wenn, tacker ieg etther ganndske kierligen och giernne fore alt gott, j meg altiide j mannge maade giortt och beuist haffuer, huilckett jeg ganndske giernne medtt etther jgienn forskylle och forthienne wiill medt alt hues gode j mynn formuge were kanndtt etc. Kiere her Mogenns, som j skriiffuer meg s. 180tiill, om her Lauue Bragde ¹⁾Jvfr. ovfr. Nr. 173. haffuer ennd nu faaett lagdags breffue offuer etther, saa giiffuer ieg etther wennligenn tilkiennde, att hanndt enndt nu inntedt haffuer werit hos meg ther om. Menn ther som hanndt tager forfylling offuer etther, thenn stundt ieg er her wdj lanndit, wiill ieg sennde etther et giennbreff medt mitt egit budt, och tager hanndt forfyllingenn j Fyenn, tha wiill ieg antuorde antenn Eskell Gøye eller Rasmus Suerckj giennbreffuit, och maa j wiist forlade etther tiill, attj icke skall bliiffue forsømptt her wdj. Sameledis som j skriiffuer meg tiill och er begierenndis mit raadtt, hure j skall forhanndle etther sag medtt lanndsdomere fore thenn kaast och theringe, hanndt haffuer ladit etther kalle tiill herritzting fore, saa wedt ieg icke anndit att raade etther her wdj enndt, som j sielffue kanndt leße wdj receßenn och raadslaa etther medt hinnde. Medenn meg siunes raadelig were, attj lader etthers budt tage ware paa att møde tiill herritzting, nar hanndt esker, medt noget guldt och pennige och biude seg j rette och begiere enn dorn paa, huadt j bør att wdlege hannum medt rette for same kaast och thering, och biude tiill att straxt wiille wdleg och rette fore etther och lade etthers budt wdj liige maade møde tiill lanndsting och biude seg wdj rette och begiere dom fore seg, hure møgett och huadt j ere hannum pligtige att wdlege, och att wiille rette fore etther. Och ther som herritzfogdenn och huem hanndt setter tiill lanndsdomere j tenn sag icke wiille døme, huadt j bør att giiffue hannum medt rette, tha setther ieg sagenn hiem tiill thennum igienn, thj the ere thes pligtiige att døme. Och ther som hanndt komer enndt skønnt saa lanngtt medt sinn forfylling, att sagenn komer inndt fore rigenns rett, att j skall wdlege hannum, tha kanndt handt dog icke faa saa møgett eller huadt hanndt wiill begiere, s. 181medenn gode menndt, som skall were riide menndt j thenn ßag, the skulle wurdere thenn kaast och theringe och wdlege hannum thenn, som ligligtt kanndt were, och tha kanndt manndt wdlege gods och anndere wore, huadt hanndt wiill. Och som j skriiffuer meg tiill om Jacop Mogennßenns ¹⁾Sikkert den Jakob Mogensen, der i en Herredagsdom af 27. Juni 1561 i Sagen mellem Mogens Gyldenstjerne og Jørgen Tidemand til Hagelese omtales som en uægte Søn af Mogens Clausen Rosenkrantz, og som efter dennes Død gik i Jørgen Tidemands Tjeneste. Jakob Mogensen havde efter Mogens Gyldenstjernes Paastand stillet ham Borgen for, at han vilde blive til Stede og gøre Rede for Mogens Clausens efterladte Gods, Guld og Penge, „ti han vidste al hans Handel". Dommen gik Mogens Gyldenstjerne imod. Se Herredagsdombog 8, fol. 79 b ff. regennskaff, saa wedt ieg icke anndit att raade etther j thenn sag eptther thenn dorn, her giick j Kiøbinghagenn therom, enndt j faaer att anname hanns regennskaff etc. Kiere her Mogenns, wdj alle the maade, j wedt att bruge meg etther tiill willige och gode antenn wdj thenne etthers sag eller j anndre maade, skall j finde meg, som j bør att finnde etthers siegt, byrdt och synnderlige gode wonn(!), kiennde Gudt almectiste, som ieg etther nu och altiide wiill haffue befallitt, och giører well och heißer etther kiere høstrue medt mannge gode natther paa mynne wegnne. Schreffuit wdj Kiøbinghagenn tiisdagenn nest eptther kynndermøße dag anno dominj 1562.

Anthonis
Bryske.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erllig welbyrdiige manndt oc strennge riider her Mogenns Gyllennstiernn tiill Stiernnholm, sinn kiere frennde och synnderlige gode wenn, ganndske wennligenn tilschreffit.

Antonij Briiske. Anamet 15. dag februarij.

Tr.: D. Mag. 4. R. V, 344 f.

København, 5. Februar 1562.
Sten Eriksson Leijonhufvud meddeler som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Brev af 6. Januar, at han har sendt Kopien af Christoffer Anderssons Gældsbrev til dennes Enke.

Min wenlige heißen med Gwd och huad gott helst y min formogen ware kan. Kere her Monß, beckande gode wen, jag hafwer beckomett eder schriffwelße ¹⁾Nr. 175 ovfr., liydenes om nagre gell, ßom ßallige her Christofwer eder skall hafwe blefwett skylig etc. Kere her Monß, ßa haffwer jag forskickett then copia aff her Christofwers breff opp till then erlige frv, hans efftterleffwerske, och gifwet henne ßadan eder anfordrinng till kenne, och forßer mig, hon eder ßielff till schrifwendes warder och forskaffwendes, atty til eder betalning korne mage, hwilckett, kere her Mons, jag eder till ett wenligtt ßwar icke hafwer wist att forholle. Her med eder Gwd befalendes. Aff Kopenham then 5. febriari etc. 62.

Sten E. Leih.
tyll Grefftznes.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbordig man strenge rider her Mons Gyllenstierne till Stiernnehollm wenligen.

Her Sten Ericksen tyl Gresthnes.

København, 8. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at lade de Svende, hvormed han er pligtig at tjene Riget, i Aar klæde i sorte Kjortler, sorte Halte og røde Hoser og med samme Mønster og Farve i Ærmerne som forgangen Aar. s. 183Orig. med paatrykt Segl, Udskriften ¹⁾I Udskriften til dette Miss. er for første Gang anvendt Titulaturen: Embedsmand i Heinekirkes Kloster. og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om clednijng. — Tr.: K. Brb. ²⁾I K Brb. er under 9. April efter Orig. trykt et Missive til [Hr. Mogens Gyldenstjerne] om Lauritz Bøssestøber. Dette Missive, der er meget medtaget, og af hvis Udskrift kun kan læses Ordene: Oss elsk e. erlig ..... oc embitzm .... maa imidlertid være stilet til Herluf Trolle, der var Lensmand paa Københavns Slot til 1. Maj 1562. Orig. er nu flyttet til hans Privatarkiv.

Frederiksborg, 13. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at købe 50 Øksne til Opstaldning paa Kongens Ladegaarde Fauerholm, Ebbelholt og Esserom.

Orig. med Kongens Underskrift, Rest af paatrykt Segl og Paaskriften: Bleff dett breff løst neste thingh either ste. Wolborg dag. — T. o. a. L. 7, 108. — Tr.: K. Brb.

Esrom, 18. April 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at rette sig efter Kong Christian Ill's Brev, hvorefter Peder Kock, der har faaet det ene Ben skudt af, skal have Underholdning med Klæder og Føde paa Livstid i Heinekirke Kloster, og ikke gøre ham Hinder derpaa.

T. o. a. L. 7, 119 b ³⁾I Langebeks Diplomat. findes i Pk. Danmark 1562 en Afskrift efter en beskadiget, vistnok ikke mere bevaret Orig., i hvilken Datoen manglede.. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Frederiksborg, 5. April Maj 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstierne, Herluf Trolle og Korfits Ulfeldt.
De skal selv forhandle med de Berggeseller, som Kongen har skaffet dem fra Sachsen til deres Bjærgværk i Skaane.

T. o. a. L. 7, 134. — Konc. — Tr.: K. Brb. og udførligt i Kiøbenh. Selsk. Skrifter VII, 424.

Frederiksborg, 14. April Maj 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Tilladelse til at sende et Par levende Øksne til hans Vært i Lübeck Didrick Gise.

T. o. a. L. 7, 144. — Tr.: K. Brb.

U. St. og D. [før 23. Maj 1562(?)].
Mogens Gyldenstjerne til Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke.
Han tilraader Ægteskabet mellem hendes Datter Karen Gyldenstjerne og Jørgen Marsvin og raader hende til ikke at lade Datteren afgøre denne Sag, da det er Forældrene med Slægt og Venner, der plejer at afgøre sligt, og Jørgen Marsvin er en fin Karl under gode Forhold.

Mijn wenlig broderlig helssen forsent met Wor Herre. Kere fru Helwyg, siister oc ganske gode wen, nest ald tacksygelsse gyffuer jeg etter wenligen tijl kende, at jeg har tallet met etters siistre oc broder Crijstoffer Gøye, huy ter icke gørs en anden ende pa met mijn sallige broder datter Karine, hun woxer nu fast tijl alder, oc ten gode erlige man Jørgen Marsuijn har tallet etter tijl om etters datter Karine, tes lijgeste met hendes nest slegt pa ferderne oc møderne oc fange dij suar, som hand har begeret, ter tijl fanget etters samtiicke at jndløsse af hendes federne gods, som har standet vdij pant. Sa mercker ieg oc, at ten gode mand wijlle gerne haffue hende hiem, som tijlbørligt er. At tet nu forlenges for hanom, ter kand jnttet got komme af. Er meg oc tijl kende gijffuet, at i ere her om tijltallet oc i skulle haffue suaret, tet skal stande tijl hender selluff, huad hun gøre wijl. Tet pleiger icke sa at gange tijl. Fader oc moder met neste siecht oc wenner pleiger at rade for gijftermoel. Ihuor dij haffue selluff rad, ter er inttet got fuld s. 185eptter. Terfor beder ieg etter, kere siister, i wylle betencke etter oc lade gøre en ende pa sagen met tet første. Tet wijl ieg fuldkommeligen haffue rad etter, pa tet her icke skulle komme andet vndt eptter i fremtijden. Jørgen Marsuijn er en fijn forsøgt karl, har en nadiig oc gunstig herre oc kunge oc har Gud oc noget selluff, en god seede gard i Skanne oc en vdij Fiin ¹⁾Dybæk (Vemmenhøgs H.) og Hollufgaard (Aasum H.).. leg kand icke tenche, huar hun kan forbedre seg; wijste ieg tet, da wijlle ieg gerne rade ter tijl, som ieg plychtteg er. Terfor beder ieg etter, kere siister, i icke wijlle helder gange af mit rad oc icke helder fortenche meg i tenne mijn scryffelsse, men taget i ten beste menijng, som tet er guort. Oc beder ieg etter, kere siister, i wijlle scryffue meg suar tijl igen oc altijdt rade oc byude ouer meg som etter bør. Her met wijl ieg haffue etter Gud befallet etc.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Delvis tr. i Gustav Bang: Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle S. 37, Note 1, og Troels Lund: Danmarks og Norges Historie. 1. Udg. IX, S. 144ff.

U. St. og D. [før 23. Maj 1562].
Mogens Gyldenstjerne til Karen Gyldenstjerne.
Han tilraader hende indtrængende efter Slægts og Venners Raad at ægte Jørgen Marsvin, hvis hun herefter vil have Godt af dem, da de bedre kan bedømme hendes Vel end hun selv.

Mijn wenlig helssen nu oc altyd kerlig forsent met Wor Herre. Kere Karine oc kere broder datter. Som tu wel wijdst, at ten erlig mand Jørgen Marsuijn har lat tallet tijn moder tijl oc saa tijn neste slegt pa ferderne oc mødderne oc begerret teg tijl ten, som hand wijlle leffue hos tijl sijnd dødag, hand har fange gode fortrøstelig suar af tijl ²⁾Fejlskrift for: tijn. moder oc nest siecht, som før er s. 186scryffuit ¹⁾Konc. har: scryc t, med Forkortelsestegn mellem c og t.. Nu opholles sagen oc forlenges oc gijffues skudsmal ind pa teg, attu skulle nu selluff forhijndre, at tet icke gar for seg, som hans beger er. Nu rader ieg teg som ten, tijn neste werig er eptter lauen, attu nu icke ganger af tijne weners rad, oc liider tenom at, sa frempt attu her eptter wijlt haffue gat af tijn wenner, forlad teg ter tijl. Tijne wenner kwne alt bedre betencke tijn lang welfart oc bestand, en tu selluff ennw gøre kand, oc liider tu icke tijne wen at oc tet gynge anderslunde enn wel i fremtijden, da kand tu icke sijge andet, en tu jcke har fuld tijne wenners rad, huylcke ieg vdij en god menijng icke har kund forlade at gyffue teg tijl kende. Oc skalttu altijd fijnde meg for tijn wijllige faderbroder, huad ieg teg tijl gode gøre kand. Beder ieg teg, attu wijlt scrijffue meg suar pa tette breff tijl jgen. Hermet wijl ieg haffue teg Gud befallet etc.

Egenh. Konc. i M. G. Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Tr.: Troels Lund: Danmarks og Norges Historie 1. Udg. IX, S. 144 ff.

Ormholt, 23. April Maj 1562.
Fru Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun afviser hans Raad angaaende et Giftermaal mellem hendes Datter Karen Gyldenstjerne og Jørgen Marsvin. Om noget Gods, som han har begæret af hende.

Mynn wenliigh søsteliigh helßenn forßenth medt Wor Herre. Kiere her Mogens och kiere broder, tacker ieg ether for megith gotth, som y megh giørth och beuist haffwer, huilcket iegh wiill gierne forskylde medt ether y alle de made, jeg wedt ether tiill willig kand werre. Kiere broder, som y schriffwer meg tiill och raader meg, atth ieg skall giøre enn ende medt Jørgenn Marsuynn s. 187och Karine, saa er jegh icke tillsiinds atth wiill giøre hendis brølup, før hunn er tyffwe aar. Som y och schriffwer, atth y wilde raade meg, atth ieg skulde giøre en ende paa sagen medt thett første, paa det ther icke skulle komme andet onth effter y framtydenn, saa hobis meg, det der kandt inthet onth komme effter, for hun er saa godt som handt. Kjere broder, wiill ieg gierne giffwe eder breff, som myne andre søskinde haffuer giort, paa det gods, som y schriffwer megh till om, førsth jeg kommer eder sielff tiill ords. Beder jeg ether gierne, deth y icke wiill fortencke meg, det y icke nw faar thet. Her medt will jeg nw och alle tide haffwe eder then almechtiste Gud beffalendis. Lader Karine sige ether mange gode natter. Schreffwedt paa Wormholt hellige treffoldigheds affthen anno dominj 1562.

Heluigh
Gøye.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdige mandt her Mogens Gyldenstiene till Stierhollem, mynn kiere broder, wennligenn tilschreffwith.

Fru Helwyg Gøye.

Delvis tr.: Gustav Bang: Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle S. 37, Note 1, og Troels Lund: Danmarks og Norges Historie 1. Udg. IX, S. 146.

Aalborg, 24. April Maj 1562.
Fru Jytte Podebusk, Knud Henriksen Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Den Brevkiste, som han har skrevet om, vil hun lade bringe til Iversnæs, saa snart de opblødte Veje er blevet tørre nok. Hun vil da ogsaa straks drage til Sjælland med sin Afgift og levere den til Anders Banner eller hans Bud.

Søsterliig kierlig hellßenn altiidt tillschreffuenne mett Wor Herre. Kierre broder, neest mynn wennlig tacksiigellse s. 188for alt erre och guode, huiilckett ieg giernne for skiiulle will met huis gode y mynne magt kand werre, kierre broder, fick jeg ethers schriiffuiillse nu hiid tiill Alboriig om thennd breffue kiiste ¹⁾Mogens Oyldenstjernes Fader Henrik Knudsen Gyldenstjernes Brevkiste; se det efterfølgende Brev fra hendes Søn Henrik Knudsen Gyldenstjerne og ovfr. Nr. 170., thet jeg skulle laade førre thenn till Fyun; thaa wiille jeg thett giernne giørre thet allerførste meg mogeligtt, enar thete wanndelob erre forlobenne, thij thenne stuorre regne haffuer bløtt alle steed, att mand ickij well tør wagge sig wiid att wanndree mett kiistenn, førennd thett noggett mierre forløber siig. Saa wille jeg anntuorde Anne ²⁾Anne Parsberg, Enke efter Christoffer Henriksen Gyldenstjerne. thenn paa Jffuerßnis och wille strax dragge offuer tiill Sellandtt mett mitt augifftt, och wiille jeg møøde ther huos, enar annthenn ethers suoger ³⁾D. v. s.: Svigersøn Eskil Gøje, som var g. m. Sibylle Gyldenstjerne. och Anders Baner ⁴⁾Søn af Mogens Gyldenstjernes Søster Margrete og Erik Eriksen Banner. thieris ledelighedtt kand begiffe siig saa, eller och att ethers egnne bod kunde werre ther huoss. Kierre broder, ieg will nu ickij lennger wmagge ether mett myne schriiffuiillße, menn wdj alle thy maade, jeg kand were ether till wilgi eller gode, skall y finde mig som ethers wilige søsther met alt gode, y mynne magt kand werre. Her mith ether Gudt beffaellenndis. Gøør well och sige ethers kierre høstrue och børnn mange m gode nather paa mynne wegne. Lader myne børn sige ether alle mannge m gode nather. Datum Alborig thenn 24. dag maj aar mdlxij.

Jøthe Paadbuusk.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdiige manndt och strennge ryder her Mangnus Giilldennstiernne tiill Styernneholleem, mynn kierre broder, gantzk wenligen tilschreffuit.

Fru Juttes breff om wor breffkyste.

Aalborg, 25. April Maj 1562.
Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Han forsvarer sig i Anledning af Mogens Gyldenstjernes Brev om dennes Faders Brevkiste paa Aagaard, skriver om den Trætte, som Anders Banner agter at begynde om Fønsskov og om Jørgen og Otte Gyldenstjernes Gældsbrev samt sender ham et foreløbigt Brev paa nogle Penge.

Mynn gannsche wennlig kierlig hellßenn nu och altid forßennd met Wor Herre. Kierre her Mogenns och kierre farbroder, tacker jeg ether gannsk storligenn och gierne for alt erre och gode, som y haffuer mig beuiist, huiilcke y skall alle mynne dage finde mig gannske welluiligenn och redbornne thet att wille forskiulle mett huiis gode y mynne fatige magtt och formoge were kand. Kierre her Mogens och kierre farbroder, giffuer jeg ether gannske wennligenn till keennde, att nu y diße dage er ethers schriffuillse komitt mig till heennde, wdj huilcket schriffuillse jeg formercker, atty skulle wer kornene vdj forfaring, att etthers salige faders ¹⁾Henrik Knudsen Gyldenstjerne († 1517). breff kiiste, som stannder paa Aagaardtt, skulle were att befrichte, att thij breffue skulle werre noggett att skaade. Som y ochsaa giffuer till kennde, att ther som y haffde hafftt thennom wdj ethers giemer och forwaringe, thaa skulle thett ickij haffue skeed, kierre farbroder, saa giffuer jeg ether siellffuer att betencke, huad mig warre mougligt att giørre ther wdj, efftherthij atty och mynne saelige fader ²⁾Knud Henriksen Gyldenstjerne, der vistnok var død 1560. Hans Dødsaar opgives ofte til 1568, antagelig efter Indskriften paa Ligstenen over ham og Jytte Podebusk: „Da man skrev Femten hundred tredsindstyve og otte, Sov Han hen i Herren af Helsotte. Paa Vesterviig Closter, Den høylærde Mand, Den 8 Dag Decembris udgav Hand sin Aand." (Chr. V. Hertel: Beskrivelse over Aarhuus Dom- og Cathedral-Kirke. Aalborg 1810. II. S. 46). Dette Aarstal maa imidlertid være urigtigt, idet der allerede 24. Januar 1561 i et kgl. Missive til „Fru Jutte Knud Gyldenstiernis efftherleuerske" (T. o. a. L. 6, 391) gives denne Meddelelse om, at Jørgen Barnekow maa indløse fra hende Lund Slot paa Mors, som hendes Ægtefælle havde haft i Forlening, og Knud Gyldenstjernes anden Forlening, Vestervig Kloster, ved Forleningsbrev af 22. Febr. 1561 (R. o. a. L. 7, 185 b) blev overdraget til hende. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at Gravstenens Aarstal er urigtigt. och andree s. 190haffuer thennd forsiigellett. Disligist som y och schriffuer och er begerenndis, att same kiiste mothe komee till Fiønn mett thett aller første, kierre faderbroder, saa wille jeg giernne rette mig epther same ethers wilge och forskaffe thet saa, att same kiiste skall korne ther hedenn mett thett aller første, och thaa siellffuer wille jeg och møøde ther samee tidtt, enar ethers sønn Eskilld Giøø och Anders Banner thieris tid faellder att kand werre ther huos. Disligeste som y ochsaa schriffuer mett then trete, som Anders Banner achther att wille begiønnde paa Fiønnskouff, saa forhobis mig well neest Gudz hielpp, att nar hand taeller till, thaa fanger y well raad att suarge hannem och kiennder oss andree ochsaa ett got raad. Menn ther som Annders Banner wille thenncke siig rett om, thaa siøniis mig, att hannd haffuir well skieli; meen ther som thett jo ickij andet skee kand, ennd hand wille thretthe mitt ether och oss aelle, thaa siønis mig beest att were paa paa(!) ether gode behaaffuee, att mand byuder wdleeg tiill effther wor jødskee louff, och ther som vy thett giørre, thaa gannger ther ickij rebb mierre paa. Kierre farbroder, som y ochsaa schriiffuer mig till om thenn gielld breff, som mynn salige fader anamitt till siig, som lyuder paa thenn gielld met mynn salige farbrødere Jørgenn Gilldenstierne och Otthe Gilldennsthiernne, thet will jeg alsamen laade bestannde, indtill Gud will, att jeg maa taelle mett ether, forhobis mig ochsaa neest Gudz hielp, att jeg skall were huos ether indenn enn stackid tidtt. Kierre farbroder, som y ochsaa schriffuir mig till om thenn breff paa thij penndinge, saa kand jeg, kierre farbroder, aldrig fulldtacke ether bode for thett och andet

s. 191gott, och sennder jeg ether nu ett andett breff mett thenne ethers suendt och bedenndes ether giernne, atty wille were till friidz mett thet, indtill Gud will, jeg taellir mett ether siellffue, saa skall y fange ett andet, som ether bør att haffue. Kjerre farbroder, nu will jeg ickij lennger bemøøde ether met mynne schriffuellse, menn will alle mynne dage findes saa welluiligen att gøre och lade, huis ether løfft och kier er, som y war myn egne kiødelig fader, saa santt hielppe mig Gudtt, huilcket jeg will nu och altid haffue ether och ether kierre høstrue och børnn euindelig befalendis. Giør well och sig myn kiiere morsøster mange m gode nather paa min wegene. Ex Alborig mandagen epther helig trefoldighet søndag aar etc. mdlxij.

Henndrick Gylldennstiernne.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh och welbyurdiige manndt och strennge rydeer her Manngnus Giilldennstiernne tiill Styernneholm, mynne kierre faderbroder och besønnderlige guode weenn, wennlige.

Herick Giildenstiern, myn brodersøns breff, som Herick Ottz førde.

Vestervig, 20. April Juni 1562.
Fru Jytte Podebusk, Knud Henriksen Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun spørger ham til Raads i Anledning af, at Hildebrand Gyldenstjerne har begæret hendes Datter Karine til Hustru. Hun har ikke selv kunnet rejse med Brevkisten til Fyen eller tage til Sjælland, da hendes' Datter Anne er blevet meget syg. Om Jørgen og Otte Gyldenstjernes Gældsbrev.

Min ganske venlig kiarlig helsen altid til skrefet met Vor Hare. Kere hær Magnus, broder och sønderlig gode væn, taker jeg eder saa ganske giarne for alt ære och s. 192gode, som j hafer mig bevist, hvilket j skal ale min dage finde mig godviligen att for skyle met alt, i min makt ær. Kere broder, gifer jeg eder vænlig til kænde, att Hilebrand Gyldenstiarne hafer nv jen tidlang talet mig til om min dater Karine, daa hafer jeg altid gifet hanom for svar, att nar jeg taledes alerlig til af hans slekt och væner, daa vile jeg tage same tale til mig och gife henes slekt och væner det til kæne. Nv lod hand tale mig til j pens markend, daa gaf jeg hanom for svar, att jeg vile ofer til Sælend nv att sante Hans dag met min afgift, och daa vile jeg rade met hienes slekt och væner och gife hanom svar. Nv hafer jeg des vare fanget stort forfald, dii min dater Anne ær blefne saa hart syg, att jeg saa snart ike tør drage fra hener, ike heler tør tage hiner j lvkten. Nv kom Hilebrand hid til klosteret ¹⁾Vestervig, hvormed Jytte Podebusk var forlenet. j gor och ær begerendes svar, som jeg hade lofet hanom til sante Hans dag. Daa hafer jeg svaret, att jeg vile skrife henes væner til der om, och det første jeg fik bod jgen, skvle hand fange svar. Kere broder, saa beder ieg eder giarne, att j vil dele eders gode rad met mig j dene sag, som bade hvn och jeg tror eder til. Kere broder, som j skref mig til j sist, att jeg vile lade den bref kiste korne til Fyn, der skule eders svager Eskel Gøe være hos, saa hade jeg mit bod hos den gode mand, nar hans lelighed saa kvne begife sig; daa skref hand meg til, att han var til fres, nar det var, først det var æfter iii heler fire dage æfter sante Hans dag. Saa lod jeg hente kisten hid och vile sæl fvlt den til Fyn. Nv kand jeg ike for min daters skyld korne saa snart dit, men jeg vil met Gvds hielp enten sæl hæler mit vise bod korne dit met den. Min kære broder, saa vil jeg nv ike lenger omage eder met min skriflse, men j skal ale min dage fine mig, som j hade jen søster j mit sted, der forlader eder vist til. Gvd s. 193ald megtoste befaler jeg eder. Vile j væl gøre och siie eder kære høstrv mange m godenetr paa mine vegne. Lader mine børn siie eder bode mange m godenetr. Skrefet j Væstervig løferdagen for sante Hans dag ar etc. mdlxij.

Kere broder, j skref Henrik til om jet gielbref melom eder salig broder Jørgen Gyldenstiarne och Otte Gyldenstiarne, daa vil jeg tage same bref met mig, nar Gvd vil, jeg korner til Sæland, men frv Helevig och Kristofer Giø hafer væl været tiltalet der om, daa hafer mand intid fanget vden løse svar.

Jyte Podbosk.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erlig och vælbørdig mand och strenge rider hær Magnos Gyldenstiarne til Stiarnholom, min kæræ broder och sønderlig gode væn, ganske venlig til skrefet.

Fru Jutte, myn broderhustru wedwee, om Hyllebrand oc breff kysten met andre breff.

Om ¹⁾Disse Paaskrifter er skrevet paa den ellers blanke tredje Side. Hyllebrand Gyllenstierne.

Om breffkysten.

Om dij geldbreffue met f. Helwyg.

Delvis tr. i Troels Lund: Danmarks og Norges Historie. 1. Udg. IX, S. 209 f.

Frederiksborg, 15. April August 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Han skal straks begive sig til København, da Kongen vil raadslaa med ham i Anledning af, at der er kommet Sendebud fra Sverig og Polen.

Orig., meget medtaget, med Rester af Udskriften og af Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At k .....Køb.... — Tr.: K. Brb.

Nyborg, 23. August 1562.
Eskil Gøje til Mogens Gyldenstjerne.
Brevkisten er kommet til Odense, hvor han har ladet den hensætte i Sakristiet i St. Hans Kloster. Han har talt med Jørgen Marsvin om dennes Giftermaalsplan; Fru Helvig Gøje skal være anderledes til Sinds.

Sønnlige kierliig hellsenn alletidtt forßennt mett Wor Herre. Kierre fader, betacker jeg ether ganndsche guoduiilliigenn oc giernne for møgitt ere oc gott, y mig wdij alle maade giort oc beuist haffuer, huilckitt jeg giernne jgienn forschiilde wiill mett alltt, huis y mynn ringe machtt er och ether kand were till wiilge eller thienneste. Kierre fader, som schreffuer(!) mig till om thenn breff kyste ¹⁾Se ovfr. Nr. 170, 186, 187., saa haffuer jeg werit wdij Odennse och wiille haffue ladit thage same kiiste op och haffuer tillforn schreffuit frue Anne Chrestoffers ²⁾Fru Anne Parsberg Christoffer Gyldenstjernes; se ndfr. Nr. 196. tiill, att hun wille formøde ther och were hos, nar samme kyste schulle vptaggis; thij hun haffuer thenn enne nøgel thiill kysten. Saa haffuer hunn ichij willtt formøde och ichij helder haffuer budit mig nogenn suar till jgienn, menn jeg haffuer hørt, att hun ichij will formøde, førindt fru Heluig ochsaa formøder; oc wiille hun ichij mett thett furste, att same breffue schulle komme till Jffuersnes, menn nu wiille hun gierne haffue hafftt thennom, tha wiille jeg ichij lade hennder faa dem. Och haffuer jegh hafftt nogen gode menndtt, som schulle haffue werit hos, om kysten hagde bleffuit vptagit, och schulle haffue seett, om ther hagde werit nogen aff breffuenne forderffuit, som Per Friis schall sige ether, som war Chrestoffer Gøie, Mouritz Paadbusk oc Jurgen Marsuiin, thij jeg tenckte till forne, att hunn skulle ichij formøde; och haffuer thij raad mig, att jeg schulle lade kystenn indsetthe y forwarinng s. 195, tiill saa lennge jeg fick budt fra ether jgienn. Saa haffuer jeg laditt thenn indsetthe wdj sachrastiet y sanctij Hanns closter hos kog. matts. och klosterenns breffue. Kierre fader, haffuer jeg och saa tallit mett Jurgenn Marsuinn om thenn sag mett frw Heluig ¹⁾Fru Helvig Gøje, Otte Gyldenstjernes Enke, se ovfr. Nr. 183 ff., saa staar Jurgenn hart paa, att thett schulle gaa for siig indenn sanctij Mechels dag; thij hanndt siger, attij haffuer loffuit hannom ett enndeligt suar indenn sanctij Mechels dag. Oc haffuer jeg hørt hørtt(!), att frw Heluig schall were anderledis till sinds mett enn andenn hanndell, huis jeg ichij paa thenne thiid kand schriffue ether till om 1). Kierre fader, wiidtt jeg paa denne thiidtt inthett sønnder-ligtt att schreffue ether till, andett enndt huis Per Friis wiid att siige ether, och wiill alletid findis wiilliig att giørre, huis ether kiertt er, och wiill nu och alletidt haffue ether Gudt aldermechtigste beffallindis. Giører well oc siger myn kierre moder mange guode nather paa mynne wegnne. Lader Sebiille hellse ether bode mett mange guode nather. Schreffuit paa Nuborg then xxiij. augustij anno mdlxij.

Eschell
Gøie.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig och welburdiig mandt her Magnus Guldennstiernn till Stiernhollum, mynn kierre fader, gandsze wenligen tilschreffuit.

Eskyls scryffelsse om wor breff kyste.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkning:)

1) Fru Heluijg.

Nyborg, 23. August [1562] ¹⁾Aarstallet er glemt i Brevet, men det er sandsynligt, at Brevet er skrevet samme Dag som hendes Ægtefælles Brev til Mogens Gyldenstjerne. Ogsaa Omtalen af Faddergaven tyder herpaa..
Fru Sibylle Gyldenstjerne Eskil Gøjes til Mogens Gyldenstjerne.
Hun takker for Faddergaven. Dronningen har paa Gennemrejse fra Sjælland spurgt til ham og paalagt hende at skrive det til ham.

Dotterlig kerlig hilsen nu oc altid forsent mett Vor Herre. Min aler keriste fader, tacker ieg eder saa ganske ydmygeligen oc gerne for altt ære oc gott, som y mig altid vdy saa mange mode giortt oc beuist haffuer, huilckid ieg alle minne dage, saa lenge ieg leffuir, ganske tienstackteligen oc gerne mett eder igen forskyle vell mett altt thett gode, y mind ringe magtt er oc ieg ved att gøre, ther y kunde haffue ære, tienist oc gott aff, som tillbørligt er oc ieg eder pligtig vyll vere. Kere fadir, y skall oc haffue saa møgin ære oc tack for ederz guld, som y gaffue mig till fadiir gaffue ²⁾Hendes Søn Henrik var født i Nyborg den 16. Juni 1562.. Saa giffuer ieg eder ganske venlig till kende, att nu then tid droningen drog till bage fra Selland, tha talde ieg ved hindis naade, saa spurde hun mig att, huor eder led oc om y vore nogitt till paz; tha sagde ieg ia. Saa saude hun, att thett vor hinde rett kertt, oc bad hun mig, att nar ieg kunde faa bud till eder, att skule skriffue eder m gode neter till paa hindis veyne. Hun saude, att hun vile tald ved eder, then tid hun vor y Køffuin., oc y vore tha aff dragin; thett giorde hinde rett ontt, att hun kom icke y tall mett eder. Saa saude hindis naade, att nar hun kom selff y tall mett eder, da vele hun spørie eder att, om ieg icke har skreffued eder till, som hun beffalde mig. Saa beder ieg eder, y nu selff vill korne thett y(!), for s. 197ieg mote som Gud faa hinde hand ther paa, att ieg icke skule glemid. Kere fader, ieg vill nu icke lenger vmage eder mett thenne min ringe ringe(!) skriffuelse, men y ale the mode, ieg ved att tienne eder till velige oc gode, skal y altid finde mig som ederz hule goduile datir, ther y ingen tuilff haffue paa. Her mett eder Gud almectigste beffalindis. Hand beuare eder lenge sund oc vell till paz att leffue. Ex Nybore then xxiij affgustij.

Cebile Gylinstiern.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig och velbyrdig mand her Moenz Gylinstiernne till Stiernholm, min kere fader, ganske ydmygeligen tyll skreffuid.

København, 24. August 1562.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Han har undskyldt Mogens Gyldenstjerne hos Kongen med dennes Sygdom, men det var ønskeligt, om han var til Stede. Hvis Kongen skriver efter Mogens Gyldenstjerne, maa han komme, hvis det er ham muligt.

Wennlig helßenn forschreffuit mett Wor Herre. Kiere her Mogenns, synnderlig gode wen. Nest tacksiigellße for altt gott, huilckett ieg altid gernne forskylle will, giffuer ieg teg wenligen tilkiende, att ieg haffuer giortt thinn vndskyldning for kon. mat., oc wor hans kon. mat. well tilffredz for thinn siugdom skylldt, menn thet wore megid gott, thu wore her for alle honde sager skylid. Koningen aff Suerriges senndebud ere her oc thesliigeste koningen aff Polens senndebud. Oc raader ieg teg, att ther som kon. mat. forschriffuer teg, att thu tha kommer, om thet er theg mueligt. Kon. mat. begerer dog icke, att thu skaltt giøre vdenn, huis thu kannt giøre. Der som ieg kannd thienne theg nogid till beste, will ieg thett gernne giøre, oc will teg her mett Gud almegtigste s. 198beffalid haffue. Giør well oc sig høstru oc børn mange gode netter paa mine wegne. Schreffuet paa Kiøpnehaffn thennd 24. dag augustj anno etc. 1562.

Johann Friiss till
Hessellagger.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Erliig oc welbyrdig mand her Mogens Gyllenstiern till Stiernholm ridder, sinn synderlig gode wen, wenligen.

Ach Got, was sal jch syngen meyr.
Mitt fryd far ich allezeijt dahijn ¹⁾To Salmelinjer. Den sidste har nu almindeligvis Formen: Mit Fried und Freud fahr ich dahin..

Johan Frys vndskiiller meg hos k. mt.

København, 25. August 1562.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at købe 50 Øksne i hans Len og sende dem til København.

T. o. a. L. 7, 218 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

København, 30. August 1562.
Anders Banner til Mogens Gyldenstjerne.
Da hans Herre, Kongen, med det allerførste vil til Holsten, og han ikke ved, hvornaar han kommer tilbage, beder han Mogens Gyldenstjerne om et Laan paa 200 Dlr. Dennes Bud kan medbringe Gældsbrevet til Besegling.

Wenlig, kerlig helssinn althid forssent med Wor Herre. Kerre her Mogins och kerre morbroder, bethackir jeg etthir ganske ker[ligen] och gerne faar alth erre och gaath, som y mig alt[hid] giort och beuist haffuir, faar huilcke s. 199y skall althid finde mig ganske goduilligen thill atth forskylle och fortienne med, huis wtthi min ringe magth e[r]. Kerre morbroder, saa maa y wide, atth min herre w[il] nu med thed aldir fyrste aff thill lanthe Holstin, och wed icke, nar uy komir thill bage wtthi genn. Kerre morbroder, saa er jeg storlig bønfaldinn thill etthir, atth y wille uell gørre och lonne mig thu hundrith dallir; jeg uill well bethal[le] etthir wtthi gen. Kerre morbroder, wed jeg nu paa thenne thid ingin ny thiding atth skriffue etthir thill om, men jeg will nu och althid haffue etthir Gud almectiste befalindes. Gøryr well och sigir fru Anne och etthirs døtthir mange godenetthir paa mine wegne. Ex Købinhaffuin søndagin nest effthir sancthi Bertholomei dag aar 1562.

Andirs Bannir.

Kerre morbroder, wille y uell gørre och lade selffuir gøre jth breff paa for ne penge, hur y uill thed haffue, och nar y wylle haffue same penge utthi gen, och y wilde uell gørre och lade etthirs karl fylge hidh med same penge, saa kunde jeg besegle hanom breffuit, saa hand kunde thage thed thill[bage me]d sig utthi gen.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Thill min aldirkeriste moderbroder her Mogins Gyldinstiern utthi egin haand.

Anders Banner.

Anders Banner.

Mogenstrup, 11. April September 1562.
Hartvig Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han erklærer sig villig til at møde for Mogens Gyldenstjerne ved Forhandlingerne i Sagen mellem denne og Jørgen Tidemand, men beder om at faa Tiden for Mødet at vide nogle Dage før.

s. 200Mynn wennlig helsenn nu och altiid tiilforn forsen[tt] mett Wor Her. Kiere her Mogns, nestskonnebarn(!) ¹⁾Hartvig Billes Farmoder Anne Gyldenstjerne var Søster til Mogens Gyldenstjernes Fader Henrik Knudsen Gyldenstjerne. och besø[n]derlig gode wenn, tacker ieg eder giernne for alth er och gode, som y meg altiid giørtt och bewist haffuer, huilckett tiill ath forskylle mett, huis god vdj min magtt were kand, skylle y altiid finde meg welwilligen. Kiere her Mogns, som y schriffue meg tiill, ath ther haffuer werith nogen trette ymellom eder och Jorgenn Tidemand ²⁾Jørgen Tidemand til Hageløse, Landsdommer i Skaane. om en karll ³⁾Jakob Mogensen, se ovfr. S. 181, Noten., och er nu beramitt ymellom eder, ath y skylle tage huer tho ridermendtzmend, som skylle forhandle samme saag ymellom eder, och er der for begierendis aff meg, ath ieg wille well giøre och were thenne enne paa eders wegnne, saa giiffuer ieg eder wenlig tiill kiende, ath ieg giernne will haffue then vmag och møde samme tiid, nar Gud wiill, ieg kand forfarre samme mode skall were. Och will ieg altiid giernne were, hor ieg kand were eder tiill wille och tiennest enten y thy maade eller andre, hor y meg behoff haff[uer], som eders slegtt och byr och som ieg plictig er. Hermet ieg eder Gud alsommechtigste will haffue befalit. Giører well och helsenn eders kiere høstru och biørn(!) mett mange m gode netter paa mine wegnne. Ex Monnstrop den

11. dag septembris aar mdlxij.

Hartwig
Biilde.

Kiere her Mogns, er min wennlig boen tiill eder, ath ieg motte faa ath wiide en dag eller fiire, foer samme mode skall staa paa Ahuss, ath ieg kunde wide ath rette meg der epther, saa will ieg nest Gudtzs hielp findis willig och giøre saa width, som Gud will forlenne naade, s. 201och retth kand were. Doch will ieg nest Gudtz hielp fortøffue paa Ericksholm och Elling tiill paa onsdag, ath ther som moden skall staa ther for inden, ath ieg thaa motte faa thett ath wide ther.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliig och welbyrdiig mand och strenge ridder her

Mogns Gyldensternn tiill Stiernholm, mytt kiere nestsodskennebarnn och beßynderlig gode wen, wenligen tilschreffuit.

Harttuig Bylle scriffuer om tet møde mellom Iørgen Tydmann oc meg.

Iversnæs, 22. April September 1562.
Fra Anne Parsberg, Christoffer Gyldenstjernes Enke, til Mogens Gyldenstjerne.
Hun forklarer ham, at hun ikke har villet være med til at aabne Henrik Knudsen Gyldenstjernes Brevkiste, der er bragt til Odense, uden at alle Medarvingerne eller deres Befuldmægtigede var til Stede. Naar disse møder, er hun ogsaa villig til at møde.

Min ganske wenlighe heißen either nu oc ald [tid] goduilligh tilscreffuidt medtt Wor Herre. Kere her Magnus oc kere broder, synderlig gode wenn, betacker jeg etther ganske høgeligen oc gerne for aldtt gott, som y meg altidtt giordtt oc beuist haffuer, huilckett y skulle altidtt finde meg willig att forskylle oc forthiene met etter wdj hues maade ieg kandtt. Kerre her Magnus, som y scriffue meg till, att y nogen tidt siden forledhenn haffue faaett fru luttis scriffuelße ¹⁾Se ovfr. Nr. 170., huorledis thed war till att beffrøcte, att wore breffue wdj then kiste, som stoed hoess hende, skulle were forderffuidt, som formercktis paa hendis eygne s. 202breffue, som hun haffde ther hoess staaendis, saa haffue y forskreffuidtt ßamme breff kiste hiidtt till Fyen, atther kunde wære best leygligtt, att mand ther kunde forsamles att optagen, oc att y haffue beffalidt Eskell Giøie ¹⁾Se ovfr. Nr. 190. met etters scriffuere att wære ther hoess paa etters wegne, tisligiste att jeg skulle haffue weygeritt meg ther wdj oc icke wille kommett ther paa then tidt, oc icke kunde tencke, huad orsage ther er till, effterthj jeg haffde then iene nøgell till samme kiste. Saa giffuer jeg etther ther paa wenligen til kende, att effterthj then breff kiste war kommen hiidt till Fyen oc alle medarffuingene icke wore her tilstæde, huercken Anders Banner eller fru Helleuigh Otthe Gyllenstierns, som ßaa well haffue loed oc partt y ßamme breffue som miine børn, oc Anders Banner haffuer then iene nøgell til samme breff kiste, thj wille ieg icke wære ther hoess att optage kisten, wdhen the eller therris fuldmyndige haffue wærit ther hoess met then nøgell, som Anders Baner haffuer. Kandtt jeg inted gaffne miine børn, nødigdtt wille ieg gøre thennom nogen skade. Then nøgell til kisten war antuordett miin salige hosbonde wdaff alle med arffuingene til troer handtt. Ther som jeg haffde wæritt ther hoess oc opladt kisten, wden alle medarffuingene haffde wærit tilstæde, tha motte the wdtj framtiden kreffue myne børn the breffue, som aldrig wore y then kiste. Men naar som alle arffuingene wille forsamles, tha will jeg gerne oc møde oc wære ther hoess paa miine børns wegne met then nøgel, som ieg haffuer ath oplade kisten med, saa ingen skall bide effter meg. Naar y wille forscriffue the andre medarffuinge, saa will ieg oc gerne møde paa then tidtt, saa att huercken y eller nogen anden skall faa skade for mijn skyldtt. Som y oc giffue til kende wdy etters scriffuelße, atthersom ieg wille giøre myne eygne børn nogen skade for s. 203forsømelße skyldt, tha skulle ieg well widett, att y andre, y oc etters børn, wille icke gerne haffue ther skade wdaff, oc ther som saa skede, att mand for íorsømelße fick skade oc forderffuelße paa samme breffue, tha kunde mand icke forladett att thalle ther om, oc y wille wære ther wdtj wndskylldigedtt, kære her Magnus, saa giffuer ieg etter ther paa wenligen tilkende, atth Gudtt skall widett, att ieg icke will gøre myne børn nogen skade entthen wdtj then eller andre maade, men y skulle widett y sandhed, att jeg icke will wære ther hoess att oplade then breffkiste, for end Anders Banner er ther hoess met then nøgell, hand haffuer, eller hans fuldmyndige paa hans wegne, paa thedtt att myne børn wdtj framtiden motthe ther om wære wden tiltaell. Jeg haffuer icke mange, ther will suare for myne faderløße børn, eller att fly till wden thenn alßommectiste Gudtt; hand trøste och hugssualle baade thenum oc megh oc alle sorigeffulle oc bedrøffuedhe, oc Gudtt sette thenum alle itt godtt raadtt fore oc forsørge oc forßee thenum effter hans gudommelige willie. Kære her Magnus, kand ieg nogett giøre, som y kunde haffue gott aff, tha skulle y altid haffue att raade och biude offuer megh som offuer etthers synderlige godhe wenn. Etter her met then alsomectiste Gud beffalendis. Datum Jffuerssnes sanctj Mauricij dag aar effter Guds byrdtt mdlxij.

Anne
Parssberg.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og en samtidig Paaskrift:)

Erliigh och welbyrdiigh mandtth och strenghe ridder her Magnus Gyllenstiern till Stierholm, min kære broder, ganske wenlighenn tilscreffuidtth.

Anne Pasberg paa Iffuersnesß 1562.

København, 1. Oktober 1562.
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender denne forskellige Medikamenter med Angivelse af, hvorledes de skal tages, og foreskriver ham Maadehold i Mad og Drikke. Endvidere sender han ham den begærede Profeti.

Mynn tieneste alletiid tiillforne forßennd med Gud, Wor Herre. Kiere her Mogens, nest enn wennlige tacksigelße for alt got, som y mig och mynn kiere hystrue giørd och beuist haffuer, huilcke ieg gierne med ether effter mynn ringe formøge forskylle will, giffuer ieg ether tii.lL kiennde, ath ieg effter ethers wilge och befaling forordinereth haffuer, hues medicin ieg wid ether paa thenne tiid behoff giøres. Thenn første gang Marenne ¹⁾Hans Hustru Marine Lavridsdatter Bagge. och moder y mynn affuerelße finge ethers schriffuelße, wor ieg wttj Jullend. Strax ther effther som ieg hiem kom, nøddes ieg hasteligenn ath reyße her frann tiill cantzelerenn. Gud were loffuit, hannd lider enndnu well; ellers haffde ieg l[e]ngh 2) forledenn schreffuet ether tiill. Gledis [t]her 2) for, ath ieg nu finnder ethers egen thiener her, med huilcke ieg thette frem schicker. Aff thenn krucke, som potio paa stannder schreffuet, skall y fem morgen effter enn andenn drycke och sydenn ther effther lade sielff giøre aff thenn aller mynste krucke, som paa stander pasta pro pilulis, tiill lige piler, som kannd op wege enn gillen krone, och the[nnom] 2) vnndertiidenn morgen betydenn bruge. Menn aff thenn tridie, som optata paa stannder, maa y anthen tiill ether tage, naar y ingenn anndenn medicin bruger, saa møget enn castania stor er tiill lige, eller lade thet smelte wttj øll eller winn effter ethers wilge. Thet skall nest Gudtz hielp komme ether tiill gode, som y well selff forfare sk[a]ll ²⁾Huller i Papiret.. Menn thesemellom s. 205y for ne medicin bruge will, skall y ether gantzske sparsommelig holde wttj mad och dricke, som ieg ether tiillforne neruerenndis wnderuist haffuer. Och lader mig sydenn wyde, huor thet monne ether wttj hannde gange.

Thenn propheci, som y er aff mig begierendis, ßennder ieg ether. Ethers wißhed forstander well, huor the framfarenne ko[n]ger ¹⁾Huller i Papiret. kommer ther med offuer ens; menn thenn alsommectigste Gud regiere øffrighedenn med wisdom och forstannd, ath the motte saa regiere, Gud tiill loff, priß och ære och wndersotterne tiill nyt och gaffuenn.

Ehuor ieg kannd were ether eller ethers kiere frue och børnn eller nogenn aff ethers tiill wilge och thieneste, ther tiill skall y finde mig weluelige. Ether med ethers kiere frue och børnn thenn Alsommectigste wttj synn skyrm befallenndis. Schreffuit med hast wttj Kiøbenhaffuenn thenn første octobris anno 1562.

E. W. A.
Hans Frandtzßønn,
Rip. D.

Lader ether med ethers kiere frue och børnn mynn hystrue och moder sige mange m gode natter.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften, og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlige och welbyrdige herre her Magnus Gyldennstiern tiill Stierholm ydmygeligenn wttj egenn hande.

Dochtter Hans Frandssen.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 105.

København, 19. Oktober 1562.
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender det lovede Medikament, Træ, som skal koges, hvorefter Vandet skal drikkes som Medicin.

s. 206Mynn ydmygeligen tieneste alletiid forßennd med Gud,. Wor Herre. Kiere her Mogens, nest enn wennlige tacksigelße for alt got, som y mig giørd och beuist, huilcke ieg wil gierne med ether effter mynn rynge formøge och alle ethers forskylle, sennder ieg ether thet thre, som ieg ether loffuet haffuer, huilcke y skall saa tiill rede, som effter følger. leg forhobes, ath y nu haffuer brugt, hues medicament ieg siste gang huos ether lod, thi y maa well tiill forne purgeris, førennd y thet skall bruge, oc om thet hielpe skall, och thesymellom y thet bruger, holde ether sparsommelig med ethers mad och dricke, som ieg ether tiill forne neruerenndis sagd haffuer. Tager thette tre, som ieg ether tiill rede sennder, huilcke er enn &, och kommer ther tiill XII & reyenn wannd och lader thet først saa blødes wttj XXIIII thimer, sydenn lader thet vnnder theck logh siude tiill trydie dielenn och thet saa forklare. Aff huilcke y maa drycke om morgenen, saa møget som y pleyet tiill forne paa enn tiid tiill ether ath tage y sengen, och ther paa suede. Andenn gang maa y och samme thre opsiude och aff thenn decoction drycke, naar ether lyster och naar y wille. Y skall fynnde ether nest Gudtz hielp ther got aff.

Y huor ieg kannd were ether eller nogen aff ethers tiill wilge eller thienest, ther tiill skall y finde mig weluilige. Ether nu med ethers kiere frue och børnn och ethers gantzske huß thenn Alsommectigste wttj synn skyrm befallenndis. Schreffuit med hast wttj Kiøbenhaffen thenn 19. dag octob r anno 1562.

E. W. A.
Hans Frandtzßønn D.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og en samtidig Paaskrift:)

Erlig och welbyrdige her her Mogens tiill Stiernnholm synn besynnderlig gode wenn wennligenn wttj egenn hannde.

Doctor Hanns Frannssønn.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 107.

U, St. og D. [København, 19. Oktober (?) 1562 ¹⁾Brevet er sikkert ikke noget selvstændigt Brev, men en Efterskrift til det foregaaende Brev, hvis Indhold det supplerer, og hvori det efter Folderne kan have ligget. Denne Formodning bestyrkes ved, at Vandskjolderne i Nr. 199 passer til Vandskjolderne i Nr. 198.].
Professor, Dr. med. Hans Frandsen til Mogens Gyldenstjerne.
Han beklager, at Mogens Gyldenstjerne ikke i rette Tid har faaet det lovede Træ, hvilket ikke var hans Skyld. Han kan nu bruge det efter den givne Anvisning.

Kiere her Mogens, ath y tiill forne thet holt, som ieg ether loffuet haffuer, wttj rette tyder icke haffuer bekomet, er ingeledis mynn skyld; ethers thiener skall were windesbyrd, ath breffuene och all tingest wor ferdig, førennd hannd kom. Y motte och icke bruge thette wannd, førennd y thenn medicin, som ieg ether siste gang ladit haffuer, brugt haffde. Nu ther effther maa y thet bruge och saa laade tiill rede, som ieg tiill forne schreffuet haffuer, eller och bruge thenn første decoction, naar ether løsther, ther som ether tyckes, ath thenn medicin haffuer vell opereret, och y kannd tencke, ath ether well purgereth er wordenn. Y huor ieg kannd thiene ether eller nogenn aff ethers tiill wilge eller thieneste, ther tiill skall y fynnde mig alletiid weluilige. Enndnu ether med ethers kiere frue thenn alsommectigste Gud wttj synn skyrm befallenndis med ethers kiere børn och gantzske huß. Amen.

E. W. A.
Hans Frandtzsøn. D.

Orig. i Kgl. Bibl. Bøllingske Brevsamling D. Fol. 103.

København, 7. December 1562.
Ejler Hardenberg til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder Mogens Gyldenstjerne give Møde i Lund den 17. December for at faa meddelt et Budskab fra Kongen til Adelen i Skaane.

s. 208Vennlig kierlig helßenn nu oc altid forsent med Wor Herre. Kiere her Mogenns, sønderlig guode wenn, tacker ieg ether altt gaatt, i megh haffue beuiist; ieg thett altid gerne aff formuge med ether forskylder. Giffuer ieg ether wenligenn att wiide, att konng e. mtt. wor alderkieriste naadiste herre haffuer beffalett meg nogenn ærennde, som ieg skall giffue menige adellen till kiennde paa hans naadis wegne wdj Skonne. Der for beder ieg ether gerne paa hogbemelte konngelige mtts. wegne, y wille icke lade ether thett were till wmag oc møde wdj Lund paa torsdag otthe dage, som er thennd 17. dag decembris, oc ther paa samme dag att faa hans naadis willie oc ærende att wiide widere, ennd jeg nu skriffue kannd. I wille ha[ffue] 1) meg thennde min ringe schriffuelse wfor[tenckt] ¹⁾Lakunerne er udfyldt efter Afskriften i Klevenfeldts Saml. Fol: Hardenberg., thij ieg giør altiid gerne, hues eder kiertt er, thett kiende Gud, som ieg eder nu och altid will haffue beffalett. Ex Kiøbenhaffn dennd 7. dag decembris aar 1562.

Eyler
Hardenberg
ridder.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig mannd och strennge ridder her Mogens Gyldenstiern till Stiernholm ganndzke wenligen till screffuett.

Her Egler Hardenberig.

Egede, 18. April December 1562.
Ermegaard og Berete Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Paa hans Forespørgsel meddeler de, at deres Broder Bent har givet dem Brev paa ikke at ville sælge eller pantsætte sin Part af Egede til andre end til dem og deres Broder Torben, og sender ham en af begge Brevskriverne beseglet og underskrevet Erklæring herom.

s. 209Vor gandtz wenlyg helssen aldtyd fforssendt met Wor Here. Kere her Monss oc kere ffarbror, betake wy eder gandtz gerne ffor megyd got, j woss sstedtze j mange mode gyort oc beuysst haffuer, huylkyd wy ald wor dage gerne fforsskylde wyle met aldt, huyss gode j wor rynge magt er, ssom wy eder plygtyg er. Kere ffarbroder, ssom j schryffuer oc ere begerynd ad wyde, huore ded breff lyder, ssom wor broder Bendt gaff woss pa Egyd gordt hanss part, ssa gyffue wy eder wenlyg ad wyde, ad hanss breff lyder, ad hand alder sskal jngen huerken ssele elder pandtssete Egyd gordt uden mynd broder Torben oc woss, elder ded ssker met wor wily oc ssamtyke. Men wy gaff ham alder endten pendyng elder andyd pa gorden, men wy mente, hanss bref skulde weryd woss got nog. Kere ffarbroder, her wydy j nu menyngen, oc wyle nu yke wyder bemøde eder met dende wor skryffuelsse, men wyle ald wor dage gerne gøre, huad j kand haffue tyenysst oc gode aff, oc wyle her met haffue eder Gud aldmegtysste beffalendis met aldt, huyss eder kert er. Kere ffarbror, gør wel oc ssyer Anne mange m gode nat pa wore wegen. Ex Egydt dend 18. dagh dessember 1562.

Ermegordt
Beryte
Bylde

(Bagpaa: Spor af de 2 afklippede Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstiernes Paaskrift:)

Erlyg oc welbyrdyg mand oc sstrenge ryder her Monss Gyldensstern tyl Sstyerneholm, wor kere ffarbroder oc ssynderlig gode wen, gandtz wenlyg tyl hande.

Jomfruernes breff af Eget.

(Ved ovenstaaende Brev ligger nedenstaaende originale Aktstykke, der er forsynet med Underskrivernes Segl og egenhændige Underskrifter.)

Wij efftherschreffnne Ermegaardtt Bilde och Birgitte Bilde, her Hanns Bildis døtter thill Egede, kienndis och s. 210giøre witterligtt for alle metth thette wortt obnne breff, att wor broder Torbenn Bilde och wij waar kommit wdj ennd hanndell meth wor broder Bennth Biilde wdj saa maade, att hann gaff oss breff och segell, att hanndt icke schulde selge eller affhennde sinn partt wdj Egede gaardtt thill anndenn enndtt oss, och siidenn feck Hanns Bernnekou samme gaard aff hannom, som fru Metthe ¹⁾Hans Barnekows Enke Mette Johansdatter Oxe. nu wdj werre haffuer. Dog hagde wy icke fanngit samme gaardtt ennthenn wdj wor hannd eller heffdtt och icke helder hagde giffuith hannom nogenn penningh ther paa. Att saa wdj sanndhedtt er, som forschreffuith staar thill ydermere winndisbiurdtt trøcker wii wore signnether her nedenn for paa thette worth aapnne breff och vnnderschreffuith meth wor egenn hanndtt. Dattum Kiøffuinnghagenn thenn ix. dag decembris anno dominj mdlxij.

Ermegordt Bylde
met egen hand.
Berethe Bylde
met egen handh.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Jomfruernes bref af Eget.

København, 26. December 1562.
Povl Fechtet til Mogens Gyldenstjerne.
Møntmesteren sender ham nogle nye Dalere, som han har udmøntet, til Prøve.

Erbaer, leue her Mons, grothgunstyger her vnnd frunt. So sende yck juw strengheytt thwe vann denn daelerenn, alsse yck gemaeket hebbe vor her Lae Brae vth beueell k. m. So is vann dem eynem eyne proeue gemaekett, denn kann juwer strengheyt oeck vorsoekenn, watt de s. 211wegenn marck daeruann holt yntfyne. Gy schollenn de anderenn daeler fyndenn ynn der wychtt vnnd ynn dem fynem alsse dyssenn, de yck vor her Lae Brae gemaeket hebbe. Yck wolde juw strengheytt suluest gespraekenn hebbenn tho Kopenhaegenn, do was yck nycht tho passe. Waer yck juw strengheyt kann tho deynste edder tho wyllenn synn, daer scholle gy my alle tyt guyt wyllych fyndenn etc. Hyr myt Got dem almechtygenn beuaelenn. Datum Kopenhaegenn den anderen dach wynnachtenn. Datum Kopenhaegen anno [dom]ini 1562.

Pauwell
Fechtell.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrifter:)

Ann denn erbaerenn vnnd strengenn herrenn her Mons Guldenn sternn tho Sternn Holm schall dysse breff d. gg...

Johan Friis gør ¹⁾Disse 3 Ord er atter slettet.

Pauel miintter.
Pauel Fechtter.

København, 8. Januar 1563.
Blasius Melde til Mogens Gyldenstjerne.
Han har talt med Steffen Loitz; denne vil ikke have noget med Bjærgværket at gøre, men tilbyder at overtage det udvundne Erts og sende det til Hamburg. Brevskriveren fremsender Pas for en Guldsmed til Besegling.

Edler gestrenger vnnd ernuhester jnsonder gunstiger herr. Nach erbietung meiner gantzwilligenn vnd vnuordrossenen dienst neben wundschung eines gluckseligenn newenn jars mag e. gest. jch vffs dinstlichst zur wider-antwort nicht bergenn, das jch Steffan Loitzen vonn Stettin derselben begern nach vonn wegen des berckhandels ¹⁾Sikkert Bjærgværket i Gladsaxe Len i Skaane, hvor Blasius Melde var Bjærgværksskriver. s. 212habe gesprochenn vnd, souiell als jch vonn jhme vermerckt vnd verstandenn, das er hinforder alhie dieses orts berckwerck zubawen vngeneigtl), das ertz aber, souiell dessenn gewonnen vnd ausgescheidenn, meinet er man solte es jhme zukommen lassenn, welches er forthan nach Hamburg an Hieronimus Wideman verschickenn, der zuuorsicht, derselb solle es zu nutz zu bringen vngezweiffeltt guten bescheidt wissen, damit den gewerckenn noch jchtes daruon zu hulff vnd stewer komenn muge, wie er auch hirneben meins verhoffens seine meinung vnd bericht hiruon vnd sunsten allenthalbenn e. gest. zugeschriebenn habe, wornach dieselb sich zuuorhaltenn. Des goltschmidts paßport thu e. gest. jch hiemit hirjnne verwaret vnd verschlossen vbersenden; dasselbig werdenn e. gest. mit jhrem pitschafft ferner zu verfertigenn wissenn. Welches e. g. jch hin widerumb vff derselben schreiben vnangezeigt nicht lassenn wollenn vnnd thu dieselb hiemit dem Allmechtigenn zu aller wolfartt empfhelenn. Datum Coppenhagen den viij. tag januarij anno etc. jm lxiij ten.

E. gest.
dinstwilliger
Blasius Melde.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen, edlen vnd ernuhesten herrn Magnus Guldenstern zu Sternholm, rittern etc., meinem gunstigen lieben herrn.

Steffen Loittz, Blassyus Melde, om tet berichwerch.

(Mogens Gyldenstjernes Randbemærkning:)

1) Berchandels, at hand her i landet icke wyl woge.

Frederiksborg, 15. April Februar 1563.
Kgl. Missive ¹⁾Et enslydende Miss. sendtes samtidigt til Ejler Hardenberg. til Mogens Gyldenstjerne.
Da Kongen ikke har hørt det mindste fra Korfits Ulfeldt og Jakob Brockenhuus, der er sendt til Kongen af Sverig, har han besluttet med Lempe at opholde de svenske Raader, der er paa Rejse gennem Riget til Tyskland. Mogens Gyldenstjerne skal straks sende Kongen en skriftlig Betænkning om denne Sag.

Orig. m. Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Om dy ambasatter, i Suerig er sent. — T. o. a. L. 7, 307 b. — Tr.: K. Brb. og delvis i Hist. Tidsskr. 5. R. II, 574.

København, 23. Februar 1563.
Frans Brockenhuus til Mogens Gyldenstjerne.
Som Svar paa Mogens Gyldenstjernes Brev om, at denne og hans Svoger Jakob Sparre har begyndt en Retssag om noget Vikariegods, og at Brevmodtageren efter deres Buds Paastand har hindret Sagsanlægget, svarer Brevskriveren, at Budet slet ikke har været hos ham og altsaa heller ikke har faaet Retten forment, og at han gerne vil hjælpe dem med Sagen.

Min wenlliigh helsenn nu och alltiid forsendt me[dt Wor Herre] ²⁾Den øverste Del af Brevet er medtaget af Fugt.. Kerre her Mogens, suoger och sunderlliig goude wen, tacker ie[g] etther wellwiilligenn och giernne fore allt gott, som y migh giordt och beuist haffuer; wiill iegh thet gernne forskølle, wdij huiss mode iegh whedt och kandt etther tiill wilge werre. Kerre her Mogens, som y schriiffuer mig tiill, adt etthers suoger Jacop ³⁾Jakob Movridsen Sparre til Svanholm. och y haugde begønth nogen delle her wdj landit om nogit wicarij godtz och then karll, som y haugde her offuer skickt om samme sagh och delle adt forfulge, haffuer bereth for etther, adt huorledis ieg haffuer forbødit, adther icke skwlle fwlgis nogen delle ther paa, saa giiffuer iegh s. 214etther wenligenn thiill kende, adth etthers bwdt ickie haffuer verit hoess migh och medt migh therom thaldt, och haffuer ieg ingen forhindringh giorth ther paa och icke formeenth samme etthers budt nogen reth. Ther som y wiille her nogen offuer skicke samme sagh adt forfulge, wiill iegh giernne hielpe etther ther wdtindenn aldt, huiss mig mwelligt er. Och huor ieg etther wdj nogen mode thiill wilge och goude kandt werre, wiill ieg alltidt befenndis wellwiilliigenn. Her medt etther Gudt beffallendis. Giører well och siger etthers kerre hwstrw mange goude netther paa mynne wegne. Lader Anne ¹⁾Brevskriverens Hustru Anne Tinhuus. sige etther bode mange goude netther. Schreffuit paa Køffnehaffnn then 23. februarij aar mdlxiij.

Frantz Brockenhwss.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlliigh welburdiig manndt och strenge ridder her Mogens Gyldenstierne tiill Stierneholm, siinn kerre suoger och sunderllig goude wenn, wenligen tiillschreffwidth.

København, 27. Februar 1563.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Man har endnu intet hørt fra de danske Gesandter i Sverig og mener, at det er blevet dem forbudt at skrive. De svenske Gesandter, der er paa Gennemrejse i København, har, da de ikke fik Kongens Pas, forsøgt alligevel at forlade Byen, men er blevet standset af Portvagten.

Wenliig helssen forssend mett Wor Herre. Kiere Mogens, synderliig gode wenn, betacker jeg theg for altt gott, huilckett jeg gierne forskylle wiill. Oc feck jeg thin schriuelsse, y huilckett thu giffuer tiilkiende, atther handlis hartt mett thenom aff Halmsted herritt. Tha ehr thett nu s. 215en besuerlig tid mett almues folck, thj thett er en diur iiid. Oc som thu schriuer, atthu haffuer ingthett kunde forffarre tiil Coruitz ¹⁾Korfits Ulfeldt. oc Jacop Brockenhuss, siiden the ware vdj Halmsted, tha maatthu wide, att wij haffue spurtt til tidinge fra thenom aff thenom, som haffue siett thenom vdj Stockholm, atthe skulle haffue weritt vdj Stockholm, och the skulle haffue faad bud fra koningen aff Suerig, atthe skulle komme til hanom tiil Vpsall. Dog haffuer Coruitz eller Jacop icke schreffuitt fraa thenom, siden the ware vdj Halmstad, endog the haffue enspenniger oc folck mett thenom, som the skulle forskicke. Ther for kand jeg wel tencke, atthet skall were thenom forbødett, atthe maa icke schriue fra thenom. Oc giffuer jeg theg wenligen tiilkiende, att her Steen Erickssen, her Gabriel Christenssen ²⁾Sten Eriksson Leijonhufvud og Gabriel Kristersson Oxenstierna. oc en, heder her Jørgenn Finncke, mett flere Suenske ligge her wdj byen. Oc tha the waare først komne hid, hagde her Steen bud tiil meg om pasbord, meden jeg lod hanom giffue til suar, att hand wille fortøffue, til saa lenge jeg haffde schreffuitt kon. maitt. till, men hand wille icke biie, til saa lenge jeg kunde faa suar fra konn. maitt. Och tha jeg fornom, att hand wille endelig ride aff byenn, tha sende jeg bud tiil hanom mett Arild Vgerup, att hand wille biie oc icke giøre konn. maitt. thend spott, att hand wille saa ride aff byen vden konn. maitt s bewillinge, meden hand wille thet icke giøre oc satte seg paa hans hest oc wille ride aff byen. Oc tha hand kom for statz portten, spurde wagtten hans fordraff ad, huem the hørde tiil oc huort the wille, om the haffde borgermester oc raads pasbort. Tha kom her Sten rendendis oc spurde thenom ad, om the wille forbiude hanom att ride aff byen, hand wille aff byen y same ³⁾c: Fandens. naffn, oc feck hans bysse y haanden oc lagde hanen s. 216paa. En aff wagtten, som her Steen holtt byssen paa, greb til ett spiud och slo hesten y panden, saa hand motte wige tiilbage. En anden aff wagtten løff tiil oc slo thend yderste portt til. Tha bleff her Steen fortørnitt oc bannede oc kaliede thenom danske forredere, mett mange vnøttige ord, oc sagde eblantt andett, ther skulle bløiie pander for. Dog motte her Sten met the andre ride tilbage til theris herberge egienn. Ther for haffuer kon. maitt. nhu beffalitt her Sten mett the andre att skulle fortøffue her paa wiidere besked. Hues ydermere tidinge her er for handen, kand thin tienere Peder Schriuer ydermere siige theg. Oc wil jeg haffue theg her mett thend almegtigste Gud beffalitt. Giør well och siig hustrue oc børn mange gode netter paa mine wegne. Schreffuitt paa Kiøbenhaffnn thend 27. dag februarij aar etc. 1563.

Johann Friiss til
Hesselagger.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbyrdiig her Mogens Gyllenstiern til Stiernholm, ridder, sin synderlig gode wenn.

Bækkeskov, 27. April Februar 1563.
Lave Ulfstand til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af, at Mogens Gyldenstjerne har krævet de Penge, som han har laant Lave Ulfstands Farbrodersønner Hak og Jens Holgersen Ulfstand, vil Lave skrive til Jens, for hvis Gæld han er Forlover, og vil faa denne til at skrive til Broderen Hak, hvis Forlover han ikke kender.

Minn gantsche [weluillig] ¹⁾Den øverste Rand er beskadiget. Et enkelt Ord har kunnet suppleres efter en Afskrift i Klevenfeldts Saml. Fol: Ulfstand........................................ forsentt med Gud almectisthe. Kiere her Magnus och besynderlig gode wenn, nest all wenlig tacksig[el]se for altt ere oc gott, som y mig altid giortt oc bewisth s. 217haffuer, for huilckett y alitid schulle finde mig gansche wellwillig till att fortiene och forschylle, huor ieg wed eder till willge kan were, kiere her Magnus, giffuer ieg eder wenligen tilkende, att jeg fick eders schriffuelße, som y schriffuer mig till, oc forstaar, attj ere begerendis eders penninge igen nw till pindsdag aff mine farbroder sønner Hach oc Jens, som siisth talid war, som ieg oc lod thenom eders wilge forstaa wdj Kiøffuinhaffn. Saa giffuer ieg eder wenligen tilkende, att jeg med mitt wiße bud will schriffue Jens Holgerßen ther om till met thet førsthe, som jeg er forloffuere forre, saa ieg haabis till, hand schall nest Guds hielp stille eder till frids till then dagh; thj hand loffuede mig thet siste gang. Huem som Hackis forloffuere er, wed ieg iche for wist, siden thet forhalitt sig saa lenge for hanom baade y Kiøffuinhaffn oc Lund, huilckett jeg forser mig, y jw well och lade giffue thenom eders wilge till kende. leg will oc røre nogett wdj Jens Holgersens breff, att han oc will schriffue Hach ther om till. Kiere her Magnus, jntid synderligtt ydermere wed jeg att biude eder till paa thenne tiid, wden will altid gierne giøre, huis eder kiertt er. Her med eder alltid Gud almectiste beffalendis. Giører well oc heißer frw Ane oc eders jomffrwer med mange gode netter paa mine wegne. Frw Giørill ¹⁾Brevskriverens Hustru Gervel Abrahamsdatter Gyldenstjerne. lader heiße eder oc frw Ane oc eders jomffruer met mange gode netter. Ex Beckeskow then 27. februarij anno 1563.

Lawe
Wlstandtt.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erliigh welbyrdiig manndtt och strenge ridder her Magnus Gylldenstiernn till Stiernholm, min kiere frende och besynderliig gode wenn, gansche wenligen till schreffuidtth.

Laue Vistand breff om tet, hand har lauet.

København, 19. Marts 1563.
Johan Friis til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har kaldt Rigsraaderne til København til Palmesøndag. Johan Friis beder ham komme, selv om han ikke er rask nok til at gaa paa Slottet.

Kere her Magnus. K. mt. hauer forscrefft alth rigzens raad hiid til Kopnehagen palme søndag. Gør vell oc korn wiist selff met. Esthu icke saa for ¹⁾D. v. s.: før, rask., ath thu kandt gaa paa slotthet, tha kom ligeuell oc bliff vdj thin eghen gaard her i byen. Jeg forstaar veil, thet er teg besuerligt; thu viilt ligeuell viist komme, thet er behoff. Gud beffaler jeg teg. Aff Kopnehagen tredagen thend 19. marcij 1563.

Johan Friis tiil Heslager.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig och welbyrdig her Magnus Gyldenstiernn tiill [Stiernn]hollm, ridder, sinn synderlig gode wenn.

Johan Frijs om dy ambassatter af Suerig etc.

Königsberg, 18. April 1563.
Rochus Plackwicz til Mogens Gyldenstjerne.
Brevskriveren har været ved at drukne med sine Børn udenfor Königsberg. Ved Losningen af hans Ejendele har han været nær ved at brække sin Hals. Om Dr. Gonnes har han kun erfaret lidt; denne vil næppe give sig af med Alkymi, men synes at ville drive Allundrift. Brevskriveren dementerer Rygterne om Kovnos Fald, hvorimod Russerne har erobret Plozk. Han bor paa Steindamm i Königsberg og har skaffet Tolderen i Helsingør en Lærer til hans 2 Sønner; Tolderen vil i nær Fremtid sende disse til Königsberg. Hvis Mogens Gyldenstjerne vil skrive ham til, kan Brevet tilstilles nævnte Tolder til Besørgelse.

s. 219Meine gancz ¹⁾Brevskriveren gengiver den tyske z-Lyd (ogsaa ds) ved cz. willige dinste vngeschparttes leibes vndertennicklich alleczeit bereit. Edeller, geschtrenger, er vndt fester, wolbenamter her. Euer g. gesunt samp euer edellen vnd tugenczamen frauen, dorczu den tugenczamen gunckfrauen ²⁾Brevskriveren skælner ikke mellem Bogstaverne g og j. vn samt den gungen hern, e. g. liben kinder, den gesunt vnd kristlich leben Got fon himel mit langem reigiment geben wolde, wer mir gancz trestlich ³⁾Brevskriveren bruger e for ø, o for a osv. czu erfaren etc. Nochdem, geschtrenger herr, thu ich e. g. fon erschien czu wissen, das ich for Keinicksber balder ⁴⁾Bald, nær. mit meynnen kindern im tiffen ⁵⁾Die Tiefe, Dybet. fortruncken ⁶⁾Ertrunken, druknet. bin, den Got fon himel hot sunderlich durch seine gotlich hilff erhalden. Weitter thu ich euer geschtrencket ⁷⁾Gestrengheit. czu wissen, do ich mein armut ⁸⁾Mine fattige Ejendele. for Kenicksperck ap solt laden, hatte ich kerle iiij, di schtarck worn, Littauen, faulle schlolns ⁹⁾Maaske = Schelme?; so greiff ich im czorn czu vnd hop schwerrer als der czwenne vnd czubroch mich om rucken, das kaum den hals dofon gebrocht habe; den durch Gott vnd mittel vnd wege ist das nu widerom gut. Was ader denn duckter Gonnes mit seiner argimey ¹⁰⁾Alkymi. betrifft, habe ich noch keinen beschert, den der duckter ist sider weinachten nicht czu haus gewest. Achtage noch ostern yst der duckter czu haus komen vnd so fil czu tun bei fiursthlicher gennoden, das ich nicht fil sunderliches erfaren habe mugen. Den der duckter, kan ich so fornemen, wirt die archmisterey ¹¹⁾D. v. s. Alchymisterei nicht fil achten, den her hot lossen hutten vnd bleienne s. 220pfannen lossen alles fertick machen auff allaune vnd kupferwasser, dorczu eynne hutte auff eissenschtein. Vnd tu dor neben e. g. czu wissen, di rede ginge in Dennemarck czu Heinische ere ¹⁾Forvanskning af: Helsingør., Kauen ²⁾Formentlig: Kovno. wer gewunen; das ist, Got habe lop, nicht, den eynne schtat hot der Reus her gewunen in Littauen vnd Reuslant, dy hest Pluczkafa ³⁾Plozk i Vojvodiet Plozk i Polen., deuczsch Pluczkau, di ist forczeitten des Reussen gewest; dor naben fil folck auff beiden teillen fil folck forloren ist; das leit von der Wilde xxxxiiij meillen. Di rede gehet, das das gancz Gros Pollen auff sein sol. Auff die Plucze reisse kan ich e. g. nicht fil berichttun. Wen mir e. g. wolt schreiben lossen, ich wonne auff dem schteintamme czu Kennicksberck, aldo wirt micht e. g. erfrogen lossen, wen man froget noch dem Rochus Plackwicz, dem arcz. Den, geschtrenger herr, ich haben dem czelnner ⁴⁾Zöllner = Tolder. auff Heinische ere seinen czwe knaben eynnen magister forschafft, der wirt si auff das este ⁵⁾Auf das Eheste = i nær Fremtid. kein ⁶⁾Gen, gegen = til. Kennicksber schicken. Wu ⁷⁾Wo = hvis. mir euer geschtrencket was wolt czu czeitten schreiben lossen, das dis selbe schreiben dem czellner wirt, der wirt mir das gernne czu handen schtellen. Ich mecht gernne wissen, wi es mit e. g. gelegen wer, ap e. g. noch gesunt wer vnd dy gennedige frau, dorczu dy gutten gunckfrauen vnd gunge herren, ferderlich dy gunckpfrau Suffa ⁸⁾Datteren Sofie., dy nu e. g. arczt yst, di mich nu fon euer geschtrencket gar fordrungen hott. Wunczsch ich allen fil taussent gutter nacht vnd tage vnd meynnen vndertennigen dinst. Datum Kenicksberck den nesten sontack nach ostern, als man czelt noch Cristi vnssersch s. 221sallickmachersch geburt taussent funff hunder vnd im drei vnd sechczicksten gore.

E. g. williger
vndertonner
Rochus Plack.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem edellen geschtrengen er vndt festen herren herr Manus Guldenschtern, ritter, auff Schternholm, meinem aller gennedigisten herren.

Rockus.

København, 24. Maj 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at komme til København Tirsdag efter Hellig Trefoldigheds Søndag [8. Juni], da Kongen har noget for Riget magtpaaliggende at tale med ham om.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Herre dags breff. — Tr.: K. Brb.

Brandstorp, 30. April Maj 1563.
Christoffer Mogensen Handingmand til Mogens Gyldenstjerne.
Om Sagen mod Lasse Skaaning, om Tømmerlast til Mogens Gyldenstjerne og om Regnskabet af dennes Len. De, som har Len i Norge, har faaet Befaling til at være rede med Heste og Harnisk. Han beder Mogens Gyldenstjerne lejlighedsvis lægge et godt Ord ind for ham hos Kongen, da hans Len er sat saare højt.

Min velligen tenest eder nu oc altidt kerligh forsent met Vor Herre. Kere her Maans, sønderlige gode ven, nest ein venligen tacksigels for meget got, i meg giort oc beuist haffuer, huilkit ieg aff formogen gerne forskølde s. 222vil, kiere her Maans, saa haffuer ieg faat ederz skriffuels om Lasse Skaanigh, saa vil ieg gerne efter eder scriffuels tale hanom til i rette. Men meg er sagt, at han er nu paa hans farendis veg oc vil neder til eder sielff oc handle met eder, hor eder sønes, i ville haffue det met hanem. I skal findet i sandthet, den foringh har handt op baaret, vden kandt vere paa naaget, handt konde geste, det vor dog icke megit. Vile i, da vil ieg vel faa det beskreffuet oc sende eder. I scriffuer, at i sender meg en fulmagt at tale hanem til i rette; den har ieg icke faat nu met denne skrifuels, men i gaff meg dog ein fulmagt det siste ieg var hos eder. Der som handt kommer til eder, totte meg best vere, i tager aff hans peninghe. Kere her Maans, haffuer ieg nu fløt ¹⁾Flyet. ederz skiper sit fule lat ²⁾Ladning.; hade handt mer konne ført, skole ieg fløt hanem mer. Oc sender ieg eder tuenne register, et for det lat tømber, i fick i fiordt, oc et paa dette lat, huat det koster, saa meget ieg har konde faat vden penige. Det ieg icke har faat vden penighe, som i vider forfare i disse sedel, vil ieg forstrecke oc lat indtscriffue i ederz regenskap. Ieg har oc vel naagle penighe paa dette aars regenskap, dog haffuer ieg icke en samlet denem alle. Saa tør ieg icke sende denem fraa meg før denne fegde, for ieg vet alder, hor der vil gaa til, men ieg vil opkreffue oc giøre ederz regenskap klar met det første, saa i met Gutz help skal faa got besket aff ederz len. I vile vel giøre oc scriffue mig til, ner eder stedis but, hor i vil haffue met Las Skaanigs handel, om handt kommer til eder, oc met ederz regenskap oc penige, om ieg skal sende eder denem eller eigh. Christen Monck haffuer forscreffuet de gode mendt, der kong. mag t forlenigh haffuer her vdj landet. Saa haffuer ieg oc verit der hos, oc holtt handt os for, at vj s. 223skole vere alting ferdig met heste oc harnesk, ner til siges, huilket vj alle gerne vile giøre, oc ieg siger for myn part gerne oc en ødermer, en myn formoge er. Kere her Maans, meg er atvarit, at di er nogle, som skole staa efter mint len ¹⁾Han var 8. Sept. 1562 blevet forlenet med Rygge, Aabygge, Ide og Raade Skibreder som Regnskabsien., dog vet ieg icke sandthet der om. Oc som ieg talet, det siste ieg var hos eder, oc gaff eder til kende, at det var meg saare høgt set, saa vet det Gut, hor der om er, oc sønderligen, som det nu gaar til. Heste, harnesk oc der til en stor teringh vden anden forsømels, det koster meget. Dog hor der om er, vil ieg icke nu klage meg i denne tidt, men ieg vil gerne lade meg bruge oc giøre mit beste aff myn øderste formoge, hor meg til siges. Gut giffuet, at ieg motte haffuet, som ieg hadet, den tid ieg var hos eder, da hade ieg en naagen fordel; nu kandt ieg vel tencke, det er icke tidt at begere naaget paa denne tidt, vden det konde sig saa falle, at i konde hielpe meg et got ordt, om ieg komme paa tal hos kong. mag t. Jeg skolie met Gutz help vdjgen findis kong. mag t vilige oc tro tener, hor vdj hans nade mig bruge vil, som ieg dog kendis skøldig at vere, der ieg endt intit hade aff hans naade. Kere her Maans, giører vel oc forlader meg, ieg bemøder eder saa meget met denne mijn skriffuels. Ieg vil met Gutz help alle mynne dage findis ederz vilige tener oc fatigh ven oc gerne giøre, huis eder til vile oc gode kandt vere. Her met eder Gut befelendis. Ex Branstorp 30. maj anno 1563.

Cristopher
Maansen.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig oc velbørdig mandt oc strenge rider her Maans Giøldenstiern til Stierneholm, myn sønderlige gode. ven, ganske venlig sendis dette breff.

København, 12. Juni 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at lade Bønderne ved Søsiden rejse Bavner og holde Strandvagt.

T. o. a. L. 7, 401. — Tr.: K. Brb.

København, 24. Juli 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om Madskatten i Halmstad Len.

Udt. i T. o. a. L. 7, 448 og 449 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Helsingborg, 31. April Juli 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne ¹⁾I Udskriften kaldes han fra nu af atter: Statholder paa vort Slot København..
To Skibe, som Hertug Adolf sender, skal han lade følge med Orlogsskibene. „Nachtigalen" skal først følge det Skib, der skal gaa til Varberg med det grove Skyts, og derefter de 3 Skibe, der er sendt til Vestersøen. Feltskytset skal sendes til Helsingborg. Han skal straks sende til Helsingborg alle de kgl. Vaaben ²⁾D. v. s. Breve med det kgl. Vaaben., hvorunder Kongen i København har ladet prente: „Salua guardj".
(Paa en indlagt Seddel:) Han skal endnu lade trykke 200,000 af forskrevne kgl. Vaaben med de Ord: „Salua guardj" og lade dem Higen sende efter Kongen med et sikkert Bud. Han skal tilsige Høvedsmanden paa „Nachtigalen", at han og de andre 3 Skibe i Vestersøen skal tage alle de rostocker og stralsundiske skibe, som de kan komme over, og sende dem til København.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Ten første dag vdij augustij anamet. — T. o. a. L. 7, 496. — Konc. — Tr.: K. Brb.

[København], 1. April August 1563.
Mogens Gyldenstjerne til Kongen.
Han svarer paa alle de enkelte Punkter i ovenstaaende kgl. Missive af 31. Juli, advarer mod at angribe Skibe fra Rostock og Stralsund, sender et Brev fra Høvedsmanden paa Gulland til Peder Skram og et Brev fra Hertug Ulrik af Mecklenburg.

Sthormegtiste, hogborne første, allernaadigste herre og koning. Min wnderdanige pligtige tro thieniste e. kon. mt. altid tilforn. Aldernaadigste herre, giffuer jeg e. kon. mt. gantz wnderdanigen tilkiende, at jeg haffuer bekommett e. kon. schriffuelse, wdj huilcken etthers kon. mt. lader forstaa, at etthers kon. mts. frende, hogborne forste hertug Adolph etc., skicker etthers kon. mt. thuende skibe at bruge hoes andre etthers kon. mt. skibe, effthersom etthers kon. mts. schriffuelße widere formelder. Aldernaadigste herre och koning, saa wil ieg etthers kon. mt. wdj ald wnderdanighett icke forholdet haffue, at same thuende skibe ere indkommen her for byen, och er thett ene skib Løen, som etthers kon. mt. gaff tilforn hogmelte etthers kon. mts. frende, och thett andet en liden pincke. Løen er worden lack, saa then nu strags er lagt paa bradebenckenn och skal iligen bliffue bradt ¹⁾At brade = overstryge med Tjære eller Beg. og egen tilflid. Om skibsfolcket paa same skibe haffuer jeg tald met her Peder Skram, och haffuer hand loffuet strags vdj morgen bethimmen alting ther om at wille til ende forhandle, och ²⁾Ordene: „och staar ... fetallie" er en Rettelse. Der har oprindelig staaet: „huad the skulle haffue. Och siden skal bliffue mett skibene effther etth. bestellit effther etthers kon. mts. schriffuelße och befalling". staar thennom en monetz besolding til paa Løffuen, men thennom paa then lille pincke er giffuen thuo daler paa handen, ellers ere the och wbetalde. Och begiere bode skibene at motte bekome skiøt och fetallie. Och som etthers kon. mt. lader melde om thett groffue skiøtt, etthers kon. vil haffue til Waardberig, tha wil jeg etthers s. 226kon. mt. vnderdanigen icke forholdet haffue, at her icke hañuer verit noget skib, som ther til kunde brugis, førend vdj gaar then pram Boel vom Ring er indkommen, och wil jeg wden ald forsømmelße same skiøtt lade forsende och ther hoes afferdige Nachtigalen effther etthers kon. mts. befalling. Thett andet skiøtt skal mett første wind komme neder for Helsingborg. Och hues redskaff til skiøtt skal brugis, haffuer jeg tald met Pouel von Sara ¹⁾Oberst, øverste Arkelimester. og Peder Bilde ²⁾Krigskommissær. ther om, huilcket the etthers kon. mt. wille berette.

Om the waaben, salua guardj etc., will jeg och effther etthers kon. mts. schriffuelße bestille, och sender jeg etthers kon. mt. saa mange, som aff same waben ferdige ere. Och som e. kon. mt. schriffuer, at ieg skal befalle etthers kon. mts. høuitzmand paa Nachtigalen, at hand mett the andre thre etthers kon. mts. skibe, som vdj Vestersøen er vdskickede, skulle thage paa alle the Rostockers och Straalsundiske skibe, the kunde offuerkome, tha haffuer jeg tald ther om met cantzeleren ³⁾Johan Friis. och Børge Trølle(!), och tøckes oss raadeligt were, at etthers kon. icke end nu laad tage paa thennom och giørde etthers kon. mt. thennom til wuenner, wden etthers kon. mt. haffuer anden orsag, end wij end nu aff wide. Jeg sender etthers kon. itt breff, som høuitzmanden paa Gotland ⁴⁾Jens Bilde. her Peder Schram tilschreffuit haffuer ⁵⁾Ordene „paa ... haffuer" er en Rettelse. Der har først staaet: „aff Borneholm mig til schreffuit haffuer".. Etthers kon. mts. wille werdis samme breff e. kon. mt. at lade foreleße. Om orloug skibene haffuer jeg tald met her Peder Skram, rentemesteren ⁶⁾Joakim Beck eller Ejler Grubbe. och slotzschriffuerenn ⁷⁾Knud Pedersen.; tha haffue the loffuet, s. 227at the altingst skulle bliffue seigelferdige til onsdag, bode met fetallie och anden nottorfft. Jeg sender e. kon. mt. och itt breff, som e. kon. mt. er tilschreffuit fran hertog Wlrich aíf Meckelborg. Och wil e. kon. mt. her mett til lockelig och langwerende regimente Gud almegtigste befallit haffue.

Paa sidste Side Mogens Gyldenstjernes Paaskrift (med Blyant):

Anno 63 ten første dagh jullij.

og med en anden Haand (med Blæk):

Primo die augustj anno incarnationis 1[5]63 ¹⁾Da Brevet er Svar paa det kgl. Missive af 31. Juli, er Mogens Gyldenstjernes Datering øjensynlig urigtig, og Datoen maa være 1. August; se ogsaa Nr. 217..

Ikke egenh. Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser.

Roskilde, 1. April August 1563.
Fru Anne Lykke Otte Krumpens til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Rygter om, at der gøres Forsøg paa at faa nogle af de til Hald liggende Herreder udlagt som Pant, beder hun fra sin Ægtefælle Otte Krumpen, som har Livsbrev paa Hald Slot og Len, Mogens Gyldenstjerne om at hjælpe ham imod saadanne Forsøg.

Myn a. k. her Moens Gylenstern, lader her Otte ²⁾Hendes Ægtefælle Otte Krumpen. deg sa gansk gerne bede, at dere dw kant forfare, om der korner nogele tyl kanseleren oc deg ath wel nw pante af de heret der, som leger nw tyl Hald, anten de ij heret j Mors och et j Salyng met de andre, der leger tyl Hald, dye her Otte har kong. mags, lyfbref pa, alt som la tyl Hald, der salyge kong. mag. døde, dog har her Otte jcke mere af renten, den vese rente, en j parten af den wwese rente, der har han lyfbref pa. Det blef ham atvaret j gord, syden han talde met deg, at der var de, der.vyle s. 228talle met deg oc kanseleren der om. Sa beder her Otte deg som hans hwle ven, at dw welt nw gøre ham j de mode, som dw vyle han skwle gøre. Han sagdet tyl Jacob Beck, syden han geck ned af slothet; men deg forlader han seg høgeste tyl. Myn kere her Moens, dw skalt fyne bode hanwm och meg som dyne tro hwlle venner. Den alsomectegeste here Gwd befaler jeg deg met hwstrw oc børn. Ex Roskyle søndagen nest effter sante Olof dag mdlxiij.

Anne Lycke, dyn hwle syster, egen hand.

Helsingborg, 2. August ¹⁾Orig. er fejlagtigt dateret: 2. Juli. 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har modtaget hans Brev ²⁾Af 1. August, se ovfr. Nr. 215. og Brevet fra Jens Bille ³⁾Høvedsmand paa Gulland, se nævnte Brev. om Vanskeligheden ved Udspisning af Orlogsskibene af Gulland. Mogens Gyldenstjerne skal forhandle med Rentemesteren derom og, dersom der er Mel, Malt og Humle, som kan undværes, sende det til Jens Bille, for at han kan lade brygge og bage dér paa Landet til Orlogsskibene.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift ⁴⁾Paaskriften er skrevet paa det delvis sammenlagte Brev, saa at noget af den findes paa Brevets Forside, Resten paa Bagsiden.: At sende malt, humelle, miel male. — T. o. a. L. 7, 501. — Konc. — Tr.: K. Brb. (til Raaderne).

Lund, 5. August 1563 ⁵⁾Tallet er noget utydeligt, men skal læses som 1563, ikke 1562, som undertiden sket..
Daniel Rantzau til Mogens Gyldenstjerne.
Efter Kongens Befaling har han af sit Regiment afgivet en Fænnike Knægte under Torben Bille til Københavns Besætning og 10 Roder til s. 229Flaaden. Han anmoder Mogens Gyldenstjerne om at lade dem faa Underholdning eller Lønning og om at lade Torben Bille faa Godtgørelse for de efter Mønstringen ankomne Knægte.

Mein freuntlich vnnd willige dienste mit wunschung alles gueten zuuorn. Gestrenger, erenuhester vnnd erbar, besunder gunstiger freundt, jch mag euch hier mit freunt-lichen nicht vorendthalten, wie das kurtzuorgangener tage vonn der kon. matt, zu Dennemargkh etc., meinem gnedigsten herrn, befehlich an mich gelangett, das jch von meinem regimendt jn die besatzung zu Koppenhagen ein fendlen knecht vnnd darbenieben noch zehen rotten, die zu schiffe sollen, vngeseumett vorordenen vnndt abfertigen woltt, welchem jrer kon. matt. befehlich jch nachtzuleben schuldig, vnnd hab demenach zufolge demselben ein fendlen knecht, daruber Torban Bilde hauptman, neben denen zehen rotten, die zu schiffe sollen, abgefertigt. Vnnd nachdeme dan die zehen rotten geldtbloß vnnd biß anhero ringe vorstreckett seindt, so thu jch hiermitt dienstlich bitten, jr wollet die verordenung thuen, damit dieselben knechte biß zu jrem aufftzuge mitt notturfftigen vnnderhalt vom hauß oder aber mit einer lehnung, die jnen widervmb abgetzogen werden kan, vorsehen vnndt vorstrecket werdenn mochten.

Nebenn deme, dieweil jch nun der konn. matt, gnedigstem befehlich nach Torbann Bilden mit seinem fendlin jn die besatzung abgefertigt, so will jch jn keynenn weg gleuben, viel weniger vorhoffen, das dasselbige von meinem regimendt genhommben vnnd etwa einem andern regimendt vndergesteckt werdenn soll. Bitt derhalben gleichffalß hiermitt freuntlich, jr wollet gleichffalß vorordenunge thuen, damit die knechte vngeseumett foriret werden mochten, auch mitt denn wirten jn den herbergen die vorschaffunge thuen, das dieselben nicht vbersetzett, sundern vmb eine wochentliche, zimliche, leidliche vnnd benente abgifft jn die kost behanndelt. Was auch die s. 230jtzigen befehlichsleuthe betreffendt, das dieselbigen bey jren befehlichen vnabgesetzet vorpleiben mogen, dan sie meinem vortrawen nach, alß von jnen bißanhero beschehen, dasjenige thun werden, als ehrlichen krigsleuthen auch jrem befehlich nach eigenen vnndt geburen wirt. Solte aber einer oder mehr hiruber vnngeburlich befunden werden, der soll von mir mit solchem ernste furgenhommen werden, das sich anndere doran zustossen. Vnd zweifell also nicht, jr werdett euch gedachtenn Torban Bilden vmb meinet willenn jn allem gueten lassen befholen sein. Dorann beschicht der kon. matt, zu genedigstem gefallenn, vnnd jch bins vor meine persone jdertzeitt freuntlich vnnd willig zuuordienen geneigtt. Datum jn eill jn meinem auftzuge vonn Lunden den 5 ten augustj anno etc. 63 sten.

Daniell Rantzow
obersther mpp.

(Paa et indlagt Blad følgende:)

Postscripta.

Auch, besunder, gunstiger freundt, ist es an deme, das Torban Bilden, dem hauptman, seine nachkommende knechte nicht gutt gethan worden; jst aus der vrsachen beschehen, das er jn der beschenen letzten nachmunsterung mit seinen knechten abgelegen vnnd jn solcher eill die munsterung nicht ablangen mögen. Dieweill nun den anderenn meinen hauptleuthen jn der munsterung jre nachkommende knechte gutt gethan worden vormöge der kön. mt. zusage, auch der commissarien vortrostung, demnach so jst hiermitt mein freuntlich bitten, jr wollet die vorschaffnus thun, das Torban Bilden gleich den anderen hauptleuten seine nachgekommen knecht gut gethan vnd vnnderhalten werden mochten; das will jch hinwider freundtlich vordienen. Datum jn eill.

s. 231(Bagpaa Brevet: Mærke af Seglet og Udskriften:)

Dem gestrengen erbarn vnd erenuesten hern Magnuß Guldenstern, rittern, des konigreichs Dennemargken reichsrathe vnd kon. matt. itzo vorordenthen obristen vnd general stadthaltern, meinem besundernn gunstigenn freunde.

Tr. (undtagen Seddelen): H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 381 f.

Halmstad, 8. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne m. fl.
Anmodning om at medbesegle medfølgende Brev til Kurfyrst August af Sachsen paa 100,000 Dlr., som denne har laant Kongen. Om Behandlingen af de til Kongen adresserede Breve.

T. o. a. L. 7, 509. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Halmstad, 8. April August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De sender ham Besked fra Kongen om Jens Truidsen Ulfstand. Om Krigsskibenes Udrustning. Knud Jude er kommet i Mistanke hos Kongen.

Orig. med Herluf Trolles Segl (det andet Segl afrevet), Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Peder Bylle, Herluff Trolle. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 41.

Korsøgaard, 11. April August 1563.
Lavrids Skram til Mogens Gyldenstjerne.
Han forespørger om noget Gods paa Fyen, som han ønsker at faa i Pant for det Laan, som han har ydet Kongen.

Mynn gandske wenliig och kierliig heißen nu och altiidt forßennd mett Wor Herre. Kiere her Moghens Gyldenstiernne, frennde och synderliige gode wenn, bethacker jeg etther ßaa gandske høgeliighen och giernne for ßaa megiitt ære och gotth, y meg altiid och vdj ßaa s. 232mange maade vfforskylth giortt och bewiist haffuer, och beßynderliighen for hues ære oc gode y meg bewiiste, nu thet ßiiste jeg war y Kiøffuenhaffn hoes etther. Gud giiffue, thet war vdj myn macht, att jeg thet vdj noghen maade hoes etther (eller noghen aff etthers) wiisthe att kunde forskylde eller giøre noghen then diell, ther y kunde haffue ære eller gott aff, wiilde jeg aff ald myn ringe macht och formue findis ther ßaa godwiilliig tiill, ßom jeg war etthers eghen sønn, ßom jeg etther des plichtug er. Kiere her Moghens och kiere frende, giiffuer jeg etther gandske kierligen tiillkiennde, thet jeg nu war vdj Kiøffuenhaffn effther kon. matts. begiering och ther haffde mett meg, hues guld, ßølff, kieder och klenodie ßom Gud almechtigste meg och mynn kiere hustru vntt och tiillfføgiitt haffuer, effther ßom hans kon. matt. war begierindis, att jeg wiilde forstrecke hans kon. matt. ther met, huilckett jeg och gerne wiilde findis offuerbødiig tiill, ßom jeg myn herre och konning plichtug war. Dog haffde hans kon. matt. tiillforn loffuit meg att wiilde bethencke meg ther for och vnde meg noghet vdj forwaring, saa thet jckj skulde were mynn skade for stoor. Och nu jeg war ther vdj Kiøffuenhaffn hoos hans kon. matt. och bød hans naade thet tiill, tha war ther jnghen sted, ther jeg kunde finde noghet, att thet jo entthen war forpantthet eller forloffuitt met liiffs breff, ßaa thet jckj stodt tiill att bekomme. Saa paa thet ßiiste fiick jeg sliig beskeed aff hans kon. matt., att jeg skulde drage hiem och holde hans kon. matt. tiill gode ¹⁾Under 8. Juni 1563 blev der udstedt et Gældsbrev til ham paa 200 Joakimsdlr. (tr.: K. Brb)., hues guld, sølff oc pendinge jeg haffde, och lede op, huor jeg kunde finde noghiitt, ther jckj war forpantthet eller vdgiiffuitt liiffs breff paa, och ßiiden beßøge etther och the andre gode herrer, ßom hans kon. matt. haffuer beffalliitt och fuldmacht giiffuitt att handle met adellenn vdj the maade; saa skulde jeg s. 233bekomme then forwaring, ther jeg skulde komme skade løs ther fran met. Saa, kiere her Moghens och kiere frennde, hafiuer jeg nu, ßiiden jeg kom hjem, ßøgtt alle wegne om her y landiitt, tha kand jeg slett jntthet finde, ther jeg kand høre eller spøre, ther skall kand staa tiill att bekomme. Saa haffuer jeg raad mett myn suoger Otthe Brade ¹⁾Otte Brahe Tygesen, g. m. Beate Bille Clausdatter, Søster til nedennævnte Maren Bille Clausdatter. ther om; tha haffuer hand giortt meg vnderwiisning paa noghet y Fyenn, om huilckett hand paa myne wegne haffuer schreffuitt etther tiill, huilckett hans breff jeg nu Bender etther, huor vdaff y well wiider kand forffare bode hans och mynn miening, end jeg nu schriffue kandt. Kiere gode frennde, saa er myn gandske wenliig bønn tiill etther, att y wiilde well giøre och, ßom myn gode thro och loffue staar tiill etther, och bethencke etther vdj thenne ßag och thale ther om met huilcke aff the andre gode herrer, ther y thrøsther tiill ther skulde wiilde were god paa myn ßiide. Och ther ßom y och the gode herrer paa kon. matt. wegne wiilde vnde meg thet vdj forwaring for hues ieg kunde aff sted komme att forstrecke ther paa, tha wiilde jeg giøre, liige ßom mynn ßuoger Otthe Brade etther paa myne wegne ther om tiill schreffuit haffuer, om thet stod tiill att bekomme, och wiilde met Gudtz hielp well were bode myn herre och konning och mit fæderne riige ßaa nyttiig och brugeliig y alle maade, ßom hannd er, thet nu haffuer. Kiere her Moghens och kiere frende, ther ßom ßamme handell stod tiill att bekomme, tha war jeg fuld giernne begierindis aff etther, att y wiilde well giøre och haffue then vmaghe och schriffue meg ett ord tiill jghen ther paa met thette mit bud, saa wiill jeg met thet aller snariste ßielff komme offuer tiill etther och giøre ther en ende paa. Och ther ßom thet jckj stodt tiill att bekomme, att y tha wiilde well giøre ßom myn gode siecht och byrd och jckj lade s. 234etther mercke for noghen, huem thet war, ther stodt efřther ßamme handell, och att thet jckj maatthe komme wiidere end hoos etther ßielff. Kiere her Moghens och kiere frende, giører nu her vdj, ßom myn fuldkommeliig gode thro er tiill etther, och forlader meg, thet jeg nu byuder ßaa driisteliig och vfforskylth offuer etther och vmager etther nu ßaa megiitt met thenne myn lange schriffuilße. Ther ßom y vdj noghen maade wiid att bruge meg etther eller noghen aff etthers tiill thienniste, ære eller gode, skall y altiid haffue att raade och byude offuer meg ßom offuer enn etthers beßynderliig gode wenner och then, ther altiid gerne giører, hues etther kiertt er. Her mett wiill jeg nu och altiid haffue etther met alth, hues etther kiertt er, then almechtiste herre och Gud ewiig och ewindeliig beffalliid. Wiill y well giøre och haffue then vmage och ßiige etthers kiere hustru mange m gode neither paa myne wegne, och lader Marinne ¹⁾Maren Bille Clausdatter, hans Hustru. ßiige bode etther och hinder mange m gode neither. Schreffuitt paa Korßøgaard onßdaghen nesth effther sanctj Laurentj dag anno etc. 1563.

Lauriitzs
Schram.

Kiere her Moghens, kiere frende, giører nu ßaa well for ald hues gode och loffue jeg stilller tiill etther, och lader huercken Otthe Bradis eller thette breff komme andre for øgne end etther ßielff, førre Gud wiill, jeg kommer etther ßielff tiill ordtz.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig welbyrdug manndt och strengge riidder her Moghens Gyldenstierne tiill Stierneholm, kon. matts. stadtholder vdj Kiøffuenhaffn, myn kiere frende och beßynderliig gode wenn, gandsche wenliighen tiillschreffuith.

I Lejren for Varberg, 11.—12. ¹⁾Brevet har: taarsdagen thend 11. augustj; men Torsdagen var den 12. August. Antagelig er Ugedagen rigtig og Datoen fejlskrevet. H. Rørdam citerer Brevet i Histor. KUdeskr. 2. R. I, S. 699 med Datoen: 11. August. Det samme er sket i det næste Brev fra de samme Brevskrivere af 18.—19. August, se ndfr. Nr. 225. August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De lover at tale til Kongen angaaende de Sager, om hvilke Mogens Gyldenstjerne har skrevet. Tropperne er nu samlede i Varberg og skal drage mod Elfsborg. De beder om Forsyning med Proviant fra København. Om Mistanken mod Knud Jude.

Orig. med 2 Segl og Udskriften. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 42.

Tangegaard, 12. April August 1563.
Rasmus Sverke til Mogens Gyldenstjerne.
Han udtaler Haab om, at Forliget mellem Mogens Gyldenstjerne og hans Svigerinde Fru Anne ogsaa maa omfatte ham, forsvarer sig mod forskellige Beskyldninger: for Forhugning af Skov, for Stævning af Henrik Knudsen Gyldenstjerne, for sin Handlemaade i Husbysagen, og skriver om Smørprisen og Brevkisten.

Myn ydmyge tro tienesth altiidt forßent mett Wor Herre. Kiære hosbondthe, giffuer ieg ettherydmygeligentilckiende, atth jeg feck etthers sckriiffuelße, att y och frwe Anne ²⁾Mogens Gyldenstjernes Svigerinde Fru Anne Parsberg, Enke efter Christoffer Henriksen Gyldenstjerne til Iversnæs. paa Jffuerßnes ære forligtt om aldt then tretthe, der etther och hyndhe ymællom war; thet tycker meg well wære. Hwn motthe well thet førre haffue giorth, tha hagdhe iegh icke fangitt saa manghe ondhe ordt och trußell, som ieg haffuer faaetth her tiill aff hyndhe. Och siger hwn endtnw, atth y och hwn ere forligtth och ieg skall ther wdhen faare; thij troer ieg etther saa well, kiære hosbondhe, att s. 236skall then æne sagh were forligtth, tha bør och then andhen, thett hun skall icke roße ther aff. Kiære hosbondhe, som etther er sagdt, atth jegh skulle haffue tagitt nogen jordt fraa Andhers Banneil ¹⁾Formentlig Anders Banner Eriksen., y hvem ther harmer sagtt thett for etther, handt haffuer lyuffuetth for etther, som jeg will well beuiße mett tings wiindhe, som hans egen fogett och tienere samtycktth haffue, och sender iegh etther samme wyndhe mett thette budth. Kiære hosbondt, som y schriiffue, atth ieg skulle haffue latth hugghe paa Fønsskouff, hvilcket ther skall icke fyndis; Gud giiffuett, atth thii wildhe alle saa fredhe skouffue, som ieg haffuer giorth tiill thenne dagh mett etthers skouffue, och, kiære hosbondhe, thet skall och fyndis wedtt løgen, y hwem thij ære, ther haffuer thet sagtt for etther, y hvilcketth ieg haffuer beuisth mett viij sywns mendtth, och sender ieg etther samme tings wijndhe. Men jeg haffuer freedtt etther skouffue, saa att iegh wildhe, atth y kunndhe sieluff komme att beßee thenom eller och atth ladhe godhe mendtt komme ther jndtt atth sywne och sæe, hworledis thij ære medtffarret. Kiære hosbondt, som y schriiffuer, att Hendrick Gyldhenstiern ²⁾Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Aagaard., etthers brodhers søn, klaffuer, att ieg skulle haffue latth hanom kalldhe tre ganghe mett tho kaldtzsmendtt tiill Aagaardtth for then baaedt, som handt skulle haffue laanth aff Elyne Snacks tiill Coldingh, wedt then leffuendis Gudt, jeg loedt hanom aldrigh kalle for samme baaedth, saa setth som handt haffuer lyuffgett megh paa, som ieg will beuiße mett tingswyndhe. Kiære hosbondhe, som y sckriiffuer, att iegh skulle haffue latth setthe etth gadhußs paa Husbygadhe ³⁾Husby S., Vends H., jvfr. ovfr. Nr. 110., frw Jytthes ⁴⁾Jytte Podebusk, Enke efter Knud Henriksen Gyldenstjerne. tienere tiill trengsle, thett skall icke helder fyndis wedtt sandingen. Førre iegh setthe samme hußs wpp, da hagde s. 237iegh alle byemendden ther hoeßs; tha sagde de, att thet stoedth jngen mandt tiill skadhe eller brøsth wden paa en frij gadhe. Da meenthe iegh, attj haffuer laadth och parth y samme gadhe, íorthij atth y haffue fern gaardhe wdy byen. (Lougen siger jo saa) att som mandt haffuer iordt y marcken, saa tager mandt y gadhen, forthij hwn er wskyffth, och wedt hwn icke, hwar hyndis parth kandth faldhe (men thij stocker ¹⁾Sætte i Stade (om Bierne): De sætter Fluerne i Stade og lader Bierne falde. fluerne och lader byerne faldhe), forthy frw Anne paa Jyffuerßnes haffuer fem gadhuße, och ther thallet ingen om. Hware som ieg thall om nogett, ther som y skall haffue etthers rettiighett, tha skall ieg icke wdhen trweßs och wndsigis forre, lige som thett gick wdy Boltingskouff ²⁾Boltinge eller Bolteskov, Ringe S., Gudme H., som etthers tienere haffuer sagtt for megh, da er handt x stede brøstffalden. Ther epther begierede ieg etth wuildigt sywn oc see, huadt helder att handt war saa brøstfalden eller ey; tha kom frw Anne mett saa mange herremendt och tog meg fraa myn retth, forthij iegh stoedt allene. Och som y schriiffuer om thii gaardhe, som vare tiill Husby kyrcke, tha er ther en gaardtt wdy Kyndtstrup ³⁾Kingstrup, Gelsted S., Vends H., som frw Ytthe haffuer, och j i Balsløff, hwn haffuer, oc en wdy Hyndrupp, som frwe Sophie Hwidens ⁴⁾Fru Sofie Daa, Enke efter Otte Hvide til Hynder up. haffuer och skylder j tønne smør. Frw Anne paa Yffuerßnes haffuer tho gaardhe aff samme godtzs, en y Tiellerup ⁵⁾Teller up, Ørslev S., Vends H. och en wdy Wlßrudth ⁶⁾Ulsrod, Ørslev S., men y haffue icke wdhen en gaardt y Høgyndth ⁷⁾Hygind, Husby S., Vends H. aff samme kyrckegodtzs. Och som y schriiffue, atth tønne smør gialder xiiij daller hoßs etther, tha kandt ieg icke sielige then dyrrere her hoßs meg endth for xij daller. Der som s. 238leg maa icke sielige tønne smør for xij daller, tha will ieg sendhe either thet metth then haffre och mell, som wsoldt ære, nar y giiffue meg tiill kiendhe, y will haffue thett. Som y och sckriiffuer om then breffckiisthe ¹⁾Formentlig den ovfr. i Nr. 170, 186 og 190 omtalte Brevkiste., tha er then icke endt nw wptagen y dagh. Nw wedt ieg icke mere paa thenne tiidth atth schriiffue etther tiill om, men etther och etthers kiære frwe och godhe børn then almectiste Gudtt beffalindis. Ex Tanggaardth ²⁾Tangegaard, Øksendrup S., Gudme H. torstdagen nesth epther sanctj Laurentij martiris dag anno dominj 1563.

Rasmus
Swercke, etthers ydmyge
tienere.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlige och welbyurdige mandt och strenge riidder her Mogns Gyldernstiern(!) tiill Stiernholm gandtzske ydmygeligen tiilschriiffuit.

København, 16. August 1563.
Mogens Gyldenstjerne til Daniel Rantzau.
Om den af Daniel Rantzau afsendte Fænnike Knægte og 9 Roder Knægte til Flaaden. Da disse sidste er ankommet for sent og for en Del er vaabenløse, sender han dem tilbage.

Mein freundtlich dienst zuuor. Gestrenger vnnd ernuester, besonnder gunstiger, gutter freundt. Ewer schreibenn, den 7. ditz ³⁾Daniel Rantzaus Brev er dateret den 5. August; se ovfr. Nr. 218. Lundenn datrit(l), darin ihr vormeldet, das euch vonn der ko. matt., meinem allergnedigsten hern, gnedigst vfferlegt sey aus ewerm regiment ein fenlein knecht anhero jn die besatzung vnnd noch zehen rott knecht, wiewol deren nur neun ankhommen seindt, vff s. 239die schiffe außzumachen, dem zuuolge jhr dan hauptman Torban Bilde mit seinem fenlein neben nochgedachtenn neun rottenn anhero abgeneckigt ¹⁾Sikkert en Fejlskrift, maaske for: abgefertigt. hett, habe jch entpfangen vnnd jnhalts vernhomen vnnd will euch daruff hinwidder freundtlich nit bergen, daß dem beuelch nach gemelter hauptman Torban alhir mitt seinen knechten vnd den neun rotten ankhommen, jn die besatzung gelegt vnnd jnen nach gebhur bejegnen wirdt. Die neun rott aber, die zu schiff verordnet gewesen, anlangen, jst an deme das dieselbigen zu spatt angelangt, dan die schiffe jn jrer ankunfft albereit abgelauffenn gewesenn seindt, derwegen gemelte ein zeitlangk vorlegt vnnd jderm ein guldemunz gelehenet wordenn. Die weil nun der meist thaill der knechte vonn jrenn hauptleuthen wehrloß gemacht wordenn, zudeme jch von hochgedachter ko. matt, keinen weitern beuelch, was jch mich jegen dieselbigen vorhaltenn solle, erlanget, thu ich euch vilgemelte hinwidderumb zu schickenn, jegen die jhr euch ferner werdet zuuerhalten wissenn. Vnnd hab euch diz hinwider jn antwortt nit sollen verhaltenn etc.

(Bagpaa: Paaskriften:)

Copey antwortschreibens des hern stadhalters Magnus Guldensterns etc. an obristenn Daniel Rantzaw gethan, daß fenlein knecht, so vonn der kön. matt, anhero jn die besatzung, vnnd dan die neun rott knecht, so zu schiffe verordnett gewesen seindt, anlangend.

Coppenhagen denn 16 ten augustj anno etc. 63.

Konc. i Mogens Gyldenstjernes Priv. Ark. Konc. og Optegnelser. — Delvis tr.: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 383.

Hammere, 18.—19. ¹⁾Brevet er dateret: taarsdagen thend 18. augustj; men Torsdagen var den 19. August. Fejlen er den samme som i det foregaaende Brev fra dem, se ovfr. Nr. 222. August 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De lover at være Gert Rytters Svend behjælpelig. Om Bestilling af Ammunition og Forsyning med Proviant. Kongen vil kun have Svarte Hans til Profos.

Orig. med 2 Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: Anamet then 26. augustij. — Tr.: G. L. Wad: Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. I, Nr. 43.

I Feltlejren for Elfsborg, 25. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne eller hans Foged i Halmstad Herred i hans Fraværelse.
Befaling om at tilholde Bønderne i Halmstad Herred at bage Kavringbrød til Krigsfolket af det Mel, som Hans Holck paa Varberg leverer dem.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Paaskriften: Thette breff bleff lest paa Halmstad herrits ting then 6. dag septempris 1563. — T. o. a. L. 7, 523. — Konc. — Tr.: K. Brb.

I Feltlejren for Elfsborg, 26. April August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling om at købe 80 Læster Slangekrudt og Kømekrudt og faa det sendt til Københavns Slot, saa at Kongen kan lade det hente der.

Orig. med Kongens Underskrift, Spor af paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: At købe krud. — Udt. i T. o. a. L. 7, 526 b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

[København] ¹⁾I Orig. er Dateringsstedet glemt., 26. August 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Befaling til at lade hosfølgende aabne Brev til Bønderne om Bagning og Brygning til Hæren læse og forkynde paa Herredstingene i hans Len.

Orig. med paatrykt Segl, Udskriften og Paaskrifterne: Thette vor nadigste herris breff bleff lesth paa Synder Hallends landztingh then 4. dag augustj(!) 1563. — Thette breff bleff lesth paa Halmstad herritz ting then 6. dag septembris 1563. — T. o. a. L. 7, 461b. — Konc. — Tr.: K. Brb.

Oslo, 3. April September 1563.
Kristoffer Mogensen Handingmand til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Dommen over Lasse Skaaning og nogle andre Breve. Om Mogens Gyldenstjernes Ledingssmør. Han kommer maaske selv ned til Vinter og vil da aflægge Regnskab for dette Aar. Han har været længe i Oslo og ved ikke, hvor længe han endnu skal blive der, eller om han skal rejse.

Mynn wiilligenn thiennist och kerligenn helsenn altiidt kerligenn forssenndt medt Wor Herre. Kiere her Maanns, sønnderligen gode wenn, nest tacksigels for megitt gott, y mig giort och beuist haffuer, huilckit jeg aff mynn ringe formoge gernne forskille wiill, kiere her Maans, sennde ieg eder medt enn skipper wedt naffn Hans Fønnboe thenn dom, som ieg fick offuer Las Skaaning, och nogle anndre breff. Saa skal mynn egenn skude komme neder med eders leding smør, och wiill Gudt, tiill wynter bliffuer her fredeligtt, wiil ieg selff komme neder och tha giøre eders regenskap klar for dette aarr, och wiille y haffue her naagitt bestilet, y wille skriiffue« meg eders wiilie tiill, skal ieg thete gierne giøre. Kiere her Maans, haffuer ieg nu wdii lanng tiidt leget her y byenn s. 242paa stor bekaasting, och wedt enn aldrig, huor lennge det wiill waare, eller om ieg skal paa naagen resse. Kiære her Maans, nar Gud wiil och leilighedenn sig saa kannd begiffue, om y kunde hielpe meg naagit tiill guode med mith lenn ¹⁾Rygge, Aabygge, Ide og Raade Skibreder. eller y andre maade, ieg skal fyndis goduiligenn och lade meg bruge, huor kong e mayst e mig bruge wiil, och wdii alle the maade, ieg wedt eder tiil wilie och guode kand were, skal y altidt fynde meg gandtske goduiligen. Her med eder Gud beffalendis. Giører w[el] ²⁾Hul i Papiret. och heiser eders kiere hostru och børn med mange gode netter, och lader Elen ³⁾Hans Hustru Eline Godske. helse eder och eders kiere høstru och børnn med mange gode netter. Ex Oslo 3. september anno 1563.

Christopher
Maannssenn.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlige och welbyrdiige mandt och strennge rider her Maans Gildenstiern tiil Stiernholm, mynn sønderlige guode wenn, gandske wenligenn sendis thette breff.

Crystoffer Monssen. Anamet 25. October.

I Feltlejren for Elfsborg, 16. April September 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Om Genindsættelse af den gamle Profos over de Knægte, som Daniel Rantzau har liggende i København, i Stedet for Svarte Hans.

Orig. med Kongens Underskrift, paatrykt Segl, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift: K. mts. breff om Danyel Rantzaus porfoes. — Tr.: K. Brb. og i Udt. i H. Rørdam: Histor. Kildeskr. 2. R. I, S. 700.

Helsingør, 23. April September 1563.
Jens Mogensen Rosenvinge til Mogens Gyldenstjerne.
Han meddeler, at Jagten med Penge er ankommet til Varberg, og bringer andre Efterretninger derfra. Der er intet hørt fra Flaaden i Østersøen.

Jhs.

Myn wenliige helssen nu oc altiidtt forsentt mett Vor Herre. Kære her Mogens, tacker ieg ether kierligen for altt gott, y mig bewiist haffuer etc. Kære her Mogens, giffuer ieg ether wenligen att wiide, att y dagh haffuer ieg fortollett naagen schipper, wore y gaar y Worbierg, oc y tiisdags kom then jachtt diidtt mett the penninge. Her wor y gaar oende tuender om hende, men Gudtt wære loffuitt, thett er nu bædre, oc y gaar morges wille kong e mtt. riide vdtt aff slotett iblandtt knechtene, oc ruchtett stoedtt, att the schulle mønstris oc betales. Ther wor ingen segn aff, huortt the wille siiden hæn. Ther wor oc fuldtt schuder, kommen indtt for Worbierg mett fetalije. Ther laa oc saa ij hollender schiff, ett mett flamsk syldtt oc ett andett mett saltt; them haffuer kong e mtt. anholdett ther. Andett wedtt ieg icke att schriffue ether till. Her er ingen tuender aff Øster siøen. Gudtt sende oss gode tuender aff wore schiff. leg kunde icke laditt att schriffue ether til om then jachtt mett penninge, att hun wor beholden, thy thett wor een swar storm om natten, hun seijlde her aff, oc thett wor sagdtt her jaffthens, att hun wor bleffuen mett man[ge] ¹⁾Kanten af Brevet er afrevet. andre schuder mett fetalye, huor aff ieg w[or] gandtzke ijlde till mode oc bedrøffuitt etc. Kæ[re] her Mogens, hues [ieg] kandtt giøre, ij ære tiæntt met[t], will ieg altiidtt fyndis willig. Her mett ether Gudtt befalendis. Schreffuett ij Helsingør then 23. dagh septembris anno 1563.

Jens Monssen
ethers wil(l) al.....

s. 244(Seglet afrevet. Bagpaa: Udskriften:)

Erlig welburdig mandtt oc strenge ridder her Mogns Guldenstierne til Stiærnnholm, kong e mtts. stadtholler paa Københaffn, mijn gunstige gode wen, gandtzke(!) venligen til schreffuett.

Lykaa, 4. April Oktober 1563.
Knud Hardenberg til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden ligger paa Grund af Storm under Karise. Den svenske Flaade har trukket sig tilbage til Skærgaarden. Svenskerne har brændt og røvet i hans Len Lykaa og afbrændt Byerne Avaskær og Lykaa. Nogle Svenskere blev skudt.

Mynn ganske wenlig hiilsen allttiid forsendt mett Gud. Kierre her Mogens, bethacker ieg eder ganske kierligen oc giernne for eders gode willgge, ærre oc adskilligge wellgierningger, y meg allttiid giortt oc beuist haffuer, huilckid ieg ganske welluilligen oc gierne mett eder igien forthienne och forskyldde will mett hues gode wdj myne ringge magtt oc formuge werre kand etc. Kierre her Mogens, som y schriffue meg tiill, om ieg wiste, huor wor skiffssflaade hand er, oc huor leyligheden begaff seg mett then etc., saa haffuer ieg ther om tiillforne schreffuid eder tiill oc iche weed, om y haffue bekomidt samme myn schriffuelse, huor forre ieg end nu giffuer eder ganske wenligen tiillkiendde, att wor skiffbsflaade then ligger for thenne Gudts werlig skyld, nu werridt haffuer, wndder Karllsøøe. Oc wor then suenske flaade oc wor nogid føyge sammen, dog the Suenske gaffue strax flugt ind wdj skiergorddene, oc wor flaade wille iche fordriste seg tiill att giffue seg epther, som well raadeligtt wor etc. Thisligeste haffue the Suenske brendt nagidth wdj mitt leen, ther hoes røffuid och thagid alltt, hues the kundde offuerkomme, wdj lige maade auffbrendt baade kiøbstederne Auskier oc Lyckow oc myn ladegord her for s. 245Lyckow. Oc bleff ther nogle aff the Suenske her sammestedts ihiell skudne oc ligginddis paa woldstedden, oc en aff therris høffuidtzmend, kallddis Las van Skarre, bleff skudden axellen oc armen sønndder paa, oc iche weed, om hand bleff weed liffuid eller ey etc. Kierre her Mogens, inggen andden syndderlige tiendder weed ieg paa thenne tiid att schriffue eder tiill om, men saa snartt ieg nogen ny thiendder forfarrinddis wordder entthen om wor skiffbsflaade eller wdj anddre maade, will ieg strax wforthøffuid mett mitt egid wiße bud ther om schriffue eder tiill. Oc huor ieg wdj noger maade aff myn ringge formuge kand werre eder tiill willgge oc thienniste, will ieg thet allttiid ganske gierne giørre etc. Eder her mett Gud allmegtigiste beffallinddis. Schreffuit paa Lyckow then iiij dag octobris aar etc. mdlxiij.

Knud
Harddenberg.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erlig welbyrddig mand oc streng riidder her Mogens Gyllddenstierne tiill Stiernhollm, kon n maietts stadtzholldder paa Kiøbenhaffn, myn besyndderlig gode wen, ganske wenligen tiillschreffuidt.

Visborg, 5. April Oktober 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Et Skib med Malt er ankommet nogle Dage, før Flaaden skulde afsejle. Der var ikke Tid til at brygge, men han har dog overladt Flaaden en Del Øl. Beder om at faa Malt, Humle, Rug og Tønder sendt inden Vinteren; han skal saa lade brygge og bage til Flaaden. Beder om at faa sendt Sild og Tørfisk, da Fiskeriet er blevet standset af Krigen.

Minn ganntze goduilliig hiilssenn nu oc altiidt forssenndt mett Wor Herre. Kiere her Monss Gyldennstiernn, frennde och sinderliige guoede wenn, betacher ieg ether ganntze s. 246kierliigenn oc giernne for altt ære och gott, som y mig altiid giortt och beuist haffuer, huilchiith ieg mett ether ganntze giernne forschiilde will wdj huess maade ieg wedt ether tiil wille, thienniste eller guoede kanndt werre. Kiere her Monnss, giiffuer ieg ether ganntze wennligenn att widhe, att her er kommen iith schiff mett maltt, oc kom thett nogle daghe før, for enn fladenn wilde løbe aff, saa att ieg intiid kunde fannghe bryggiith aff samme maltt, menn dog haffuer ieg forhuessliidt thett, saa ieg haffuer flidt thennom thett meste øll, som ieg haffuer kundiith aff stedz komme. Kiere her Monnss, ther som y wiille sennde hiid y jaar ingen winter ¹⁾I Stedet for de sidste 4 Ord har der oprindelig staaet: thiiliig paa aariith. maltt, homble, rug och thomme thynner, thaa wiill ieg ladhe brygge och baaghe, saa thett schall liigge tiil redhe, att naar konn. maits. flade kommer her wnnder lanndiith ygenn, saa thy schall ther jnntiid thøffue effther. Kiere her Monnss, er minn gannske kierliige bøenn tiil ether, att y wille well giøre och forskiche hiidt tiil lanndiith nogen siildt oc nogenn thørffiisk, thy thett er her storligen for nødenn, oc haffuer fiiskeriith intiid kunde wannche her wnnder lanndiith y iaar for thenne feyde schyldt. Diisteliigiste, kiere her Monnss, er oc min kierliige bøenn tiil ether, att y wiilde well giøre och senndhe hiid mett thet aller første, mueliigit er, penninghe tiil att bethale thy knegthe mett, som liigge her paa lanndiith. Wiill ieg iche nu lennger bemøede ether mett thenne min schriffuelsse, menn wiil nu oc altiidt haffue eder Gudt almegtiste beffalindiis. Y schulle altiidt haffue att raadhe oc biude offuer mig som offuer thend, y aldielis inngenn thuill haffue paa. Giører well oc siiger eders kiere høstru och børnn manghe tusindt guoede netther paa mine wegnne. Lader Karinne ²⁾Hans Hustru Karen Rønnov. siighe ether oc ethers kiere s. 247høstru och børnn manghe m guoede netther etc. Datum Wiisboriig thenn 5. dag octobrj aar 1563.

Ienns
Biilde.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig welbiurdiig manndt oc strennge riidder her Monnss Gyldennstiernn tiil Stiernnholm, konn. maitt t minn aller naadiste herre stadholder paa Kiøbinghaffenn slott, minn kiere frennde och sinderlige guoede wenn, ganntze goduilligen tiil schriffuit.

Visborg, 5. April Oktober 1563.
Jens Bille til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Penge til Knægtene paa Gulland. Om Forholdene der. Sender en Kopi af et aabent Brev fra den svenske Flaade til Bønderne paa Galland, som har lovet Svenskerne Brandskat. Han har Fetalje til et Aar eller mere, men behøver Malt og Mel.

Vennlig kierliig helsenn nu och altiidt forsenndt met Wor Herre. Kiere her Mogenns Gildennsteirnn, frennde oc sunnderliig guode wenn, nest min wennlig tacksiigelse for alt erre oc got, huilchet ieg giernne forschiilde wil wdi huis maade ieg wedt etther tiill wiille eller thienneste kanndt werre, giiffuer ieg etther wennligenn tiil kinde, att ieg haffuer hanndlet met her Peder Schram, konn. mayt. amiral, om itt hunderit hagennschøt att ligge her paa lanndit konn. mayt. tiil thet beste. Saa er samme knegte wdi konn. mayt. manitz penning, oc er thenom konn. mayt. airede halffannden maanidt schildig; oc er etther wel wiitterligt, at mandt iche kanndt holde, skick heller got regemente wnnder sligt folch met minder schel, enn thii bliffue wel betaidt. Thii er min gannsche kierliig bønn tiil etther, y wiille wel giøre att forschicke hiidt tiil lanndit enn munster schriffuer eller enn annden, huem s. 248etther tiickis, met betaling tiil samme knegte. Wdj winter offuer giørdis her wel enn fenninche knegte eller tho behoff paa lanndit, ther som lanndit formotte att føde them; nu er thet iche mugligt at føde flere, wdenn her kom andenn hielp aff Danmarck. Kierre. her Monns, war thenn swennsche flaade her wnnder lanndit och skickte yt breff y lanndt, huilchet her ligger indelagt enn copie ther aff. Tha imodt min wilie och beffaling tingede almuen met thennom oc loffwede thennom branndschat. Ther thi samme branndschat tiil sammen fiich, fiich ieg ther raadt tiil, att ieg fiich thet paa slottit, och kom then gong fraa lanndit, lanndit wden drebbelig schade, huor wdaff ieg haffuer formergkt, huadt troschaff aff bønndernne erre at formode. Therfor, kierre her Monnss, er mynn flitig bønn tiil etther, y wille wel giøre och fli thet saa, at thenne betaling matte jo wiis komme tiil stede for winterenn. Kierre her Monnss, er thet oc mogit misseligt, huor tiil wil gaa paa foraarit her paa lanndit, om ther schal kunde bliffue tiil ført, saa haffuer ieg, Gudt were loffuit, godt raadt tiil fiitalj att holde itt aar eller lennger met, men malt oc mel giøris her wel behoff, thi effter then bekostning, her er, er ther iche lennger raadt tiil enn tiil pingsdag. Thii er och min ganntze fliitige bøn tiil etther, atti wille wel giøre och forschicke hiidt tiil landit enn [skude met] 1) malt och thii lester rug, om mugligt er jn[nden]n ¹⁾En Trekant af Papiret, paa hvilken Seglet sidder, er ved Aabningen af Brevet skaaret bort. Lidt af Skriften er dog synligt ved Siden af Vokset. winter. Kierre her Monss, y kunde sielff bedre betennche lanndsenns leiligheit, enn ieg etther thet schriffue kanndt. leg wil iche lennger bemøige etther met thenne min lange schriffuelse, men raader och biuder offuer meg som offuer etthers kierre frennde, then y aldelis jnngen twiffuel schul haffue paa. Jeg wil her haffue ether then almegtiste Gudt beffalendis. s. 249Giøre wel oc siiger etther kierre hustro och børnn mange m guode netter paa mine wegnne, och laader Karinne hilsse etther alle met mange m guode netter etc. Datum Wiisborig thenn 5. octobris anno 1563.

Jenns
Biilde.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Erliig oc welbiirdiig manndt oc strenge ridder her Monnss Giildenstiernn tiil Stiernnholm, konn. mayt. stadtholder paa Kiøifmenhaffnn slot, min kierre frennde och siinderliig guode wen, wenligenn tiil schrefiuit.

Bilag:

Svensk aabent Brev til Bønderne paa Gulland.

Hiilsse tiilfforendhe etc. Kierre guoede mænn, oss thuiffler jnntiidt, thett ether jw nogsamptt wiitherliigitt ær, hur thenn stormegtiighe høgbornne første och herre her Frederiick, Danmarckis, Norgiis och Wendiis etc. koning, hertug wdj Slesuig, Holstenn, Stormarenn oc Dyttmerschenn, greffue tiil Oldennburg oc Delmenhorst, haffuer fiiennthligenn ladiith thaste och angriibe baade tiil lanndt och wandtt denn stormegtiige høgbornne første och herre her Eriick thenn fiørthennde, mett Gudtz naadhe Sueriigis, Gottiis oc Wendis koning, wor aller naadiigiste herre etc., ther dog hanss konns e matt. aff konngenn tiil Danmarck siig iche sadannth formodett haffde etc. Derffore haffuer hogbe te konn ge matt. tiil Sueriige etc., wor aller naadigiste herre, nødgas wttskiiche oss emod kon ge werdhe tiil Danmarckis lanndth och wnndersotther och them wdj liighe made fiienthligenn baade tiil wandt oc lanndt anthaste och hiemsøcke beffaliid etc. Oc effther wy nu ære komne hiidt for hans maii tt lanndt Gullandt wdj thenn achtt och mening, som for berørtt er, ther fore er wor wille och begiering, att y forschiicke tiil oss sex, s. 250aatthe eller flere gode mend, the med oss forhandle kunde om prouiantzer oc anndre nødtørffther, huad mand behøffuer, oc schule the samme, som mett oss hanndle wiille, haffue her met enn frij, secker oc christeliige leydhe badhe tiil och fraa oss ygenn etc. Menn ther y thette iche jnndrime wille, skulle y tha thett iche forundre, att wy wiille hiemsøcke ether mett roff, mord oc brannd etc. oc ellist stiille oss emod ether saa, som thenn ene fiendhe pieger att stiille siig emod then andre, ther y fuldkomliigenn haffue ether retthe etc. Oc lader oss faa suar indenn morgenn middag, saa framith wy iche bliiffue forursakede att giøre anndett tiil sackenn etc. Datum Karsøør ¹⁾Formentlig Store eller Lille Karise udfor Vestkysten af Gulland. thenn 30. dag augustij anno 1563.

Jacop Bagge, amerall ²⁾Jakob Bagge til Bo..

Her Arffuidt Trole ³⁾Arvid Turesson Trolle, Høvedsmand paa St. Erik., wnder ameral.

Her Knudt Knudßenn 4), riiddere

Her Niels Karßonn ⁵⁾Nils Karlsson, Høvedsmand paa Svenska Hektor.,

Johann Perssonn ⁴⁾Disse Navne er muligvis forskrevne; de findes ikke nævnt i Axel Zettersten: Svenska flottans historia aren 1522—1634, S. 414, hvor de øvrige Deltagere i Togtet er nævnt..

Niels Ryning ⁶⁾Niels Eriksson Ryning, Høvedsmand paa Herkules..

Hans Kyle ⁷⁾Hans Klasson Kyle, Høvedsmand paa Engeln..

Peder Axelssenn ⁸⁾Peder Axelsson Banér, Høvedsmand paa Finska Svan. mett flere guoede mendt, som her forsamlett ære etc.

(Bagpaa: Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Copy af et fult breff, scryffuet tijl bønderne pa Gullen.

Aalborghus, 9. April Oktober 1563.
Fru Beate Bille Otte Brahes til Mogens Gyldenstjerne.
I Anledning af Regeringens Brev til Otte Brahe om at sende Malt og Rug til Elfsborg og skaffe saltet Torsk og Tørfisk fra Skagen dertil sender hun paa sin fraværende Husbondes Vegne et Register over Slottets Rugog Byglandgilde; hun vil sende denne og skaffe den bestilte Fisk.

Mynn ganndske wennliig kierliig hellssenn nu och alletid forsennd med Wor Herre. Kiere her Moenns och kiere farbroder, betacker ieg eder gannske kierliigenn saa giernne for alltt gott, som y meg alletiid giortt och beulst haffuer, huickit y skall alletiid finnde meg ganndske goduiliigenn tiill att forskiille y alle dj maade, y minn magtt er. Kiere her Moenns och kiere farbroder, kom eders schriffuelse hiid tiill slottid i dag, som y och thi anndre statt holler ¹⁾Raaderne, hvem Regeringen var overdraget i Kongens Fraværelse. hagde schreffuit Otthe ²⁾Hendes Ægtefælle Otte Brahe, Lensmand paa Aalborghus. tiill, liudenndis, att hannd skulle forskicke tiill Elsborg j c lester malltt och xxxvj thønner y lestenn; disliigeste att hannd skulle lade indkreffue lanndgielldenns rug och lade forskicke tiill Esborg(!) j c storre lester rug; sameleydis att hannd och skulle bestille paa Skaffuenn alld thenn salltid thorsk, ther kunde bekomis, och sende j c lester tiill Elsborg. Som y och schriffuer, att thollerenn paa Skaffuenn skulle korne tiill eder med alld thenn thøer fiisk, hannd haffuer opbornne paa konn. maietts. wegnne, kiere farbroder, saa giiffuer ieg eder wennligenn thiill kiennde, att Otthe er icke hiemme och er dragenn aff sted med heste och harennske tiill Kolldiig(!) epther hertug Olluffs ³⁾Hertug Adolf af Gottorp. Adelen i Nørrejylland kunde kaldes til Kolding af Hensyn til Faren for et Angreb sydfra; jvfr. kgl. Miss. 7. Juli og 28. Juli 1563 i K. Brb. beffallinng, och Huder hertug Olluffs breff, att thi skall ther wiider fannge beskeenn. Kiere farbroder, saa sennder s. 252ieg eder it regiister, som slos schriffuerenn her paa slottid haffuer fanngid meg, paa huis rug och byg som er her tiill slottid tiill lanndgielld, thj thet beste godtz, ther rug och byg gaff hiid tiill slottid, er her fraa pannthet. Kiere farbroder, saa schriffuer ieg eder tiill y denn meninnge, att ther som thet wor her, dog skulle thett well bliffue bestyrrid, saa thet skulle icke bliffue Otthis skylid, och saa møgid rug och byg, som her er, thet skall well korne aff sted, som i kannd well sellff forffare y registered, huad thet beløber, och thorsk och tør fiisk, som y schriffuer om, thet skall well bliffue bestyrrid hoss thollerenn. Kiere farbroder, ther som ieg kannd giøre nogid, y kannd haffue ere och gott aff, dog skall y alletiidt finnde meg ganndske goduiligenn ther tiill, med huis gode ieg kannd. Her med eder Gud allemegtiste beffallenndis. K. farbroder, giører well och siiger Anne mannge gode natther paa minne wegnne. Datum Olborghus sanncte Dennis dag aar mdlxiij.

Beatthe Bille.

(Bagpaa: Spor af Seglet og Udskriften:)

Erliig och welbyurdiig mannd och strennge rider her Moenns Gylldennstiernn tiill Stiarnnholm, konn. maietts. statthollder paa Kiøbennhaffnns slott, minn kiere farbroder, ganndske wennliigenn tiill schreffuitt.

Malmø, 11. April Oktober 1563.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne ¹⁾I Udskriften paa dette og de følgende originale Missiver kaldes Mogens Gyldenstierne atter kun: vor Mand og Raad. eller hans Foged i Heinekirke i hans Fraværelse.
Da der er Mangel paa Staldrum i Lund, skal han skaffe Plads til saa mange som muligt af Kongens Tjenere med deres Heste i Heinekirke Kloster.

Orig. med paatrykt Segl og Udskriften. — Tr.: K. Brb.

Maribo Kloster, 13. April Oktober 1563.
Ermegaard Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne.
Hun sender sin Fader en Æske Kvædesyltetøj og en „Merbo lune", som hun selv har lavet.

Datterlyg kyerlyg helsenn nu och altydt forsennt med Wor Herre. Myn aller kyerreste fader, betacker yeg eder ganske kyerlygenn och gernne for all thenn faderlyg ærre, som y meg altyd gyort och bewyst haffuer. Myn aller kyerrest fader, gyffuer yeg eder ganske wenlygenn ath wyde, ath yeg sennder eder enn eske kuekrud ¹⁾Kvædesyltetøj.. Myn aller kyerrete(!) fader, beder eder ganske gerne, ath y welle ycke forsmo det, men det er ycke vden en god wylle. Myn aller kyerreste fader, nar yeg haffuer weret her yet arr eller thu, daa wyll yeg yuder merre bethenke eder; yeg kand ycke faaet tyll eder, som yeg gerne wille. Myn aller kyerrste fader, naer yeg kand faa buod till eder ygen, daa skall yeg sende eder end Merbo lune ²⁾Maaske = luue, o: Lue, Hue. Merbo kunde være: Maribo., som yeg haffuer sell gyort. Myn aller kyerrste faader, gørrer wel och skryffuer meg thyll, om yeg kand werre eder noget thyll wyllyg heller thyennest, da skulle y fynde meg god wyllyg ther thyll, som meg bør ath gørre. Myn aller kyerrste fader, wyll yeg ycke lyennger forhaalle eder med myn rynge skryffuelse, wyll yeg nue och al[tyd] ³⁾Randen af Papiret er beskadiget. haffue eder deng(!) allsommechtyste Gud beffallen[dis] bade thyll lyff och sell. Lader abedygsen och .... de gode iamffruver syge eder mange gode nett[er]. Skreffuet y Marrebo klaster den vondag nste(!) effter sante Dyeis(!