Timmermann, Didrik BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Timmermann, Didrik (1564-11-18)

Lübeck, 18. November 1564. Didrik Timmermann til Mogens Gyldenstjerne.
Om det af ham leverede Krudt, der maa være blevet fugtigt i Taarnet, men atter kan tørres. Om Levering af yderligere Krudt. Beder om Eftersyn af alt det leverede, da noget sikkert ikke er fordærvet. Det fordærvede skal blive erstattet i en anden Levering. Han har skrevet til Hamborg efter rhinsk Most til Adressaten.

Laus deo anno 64 adi 18. nouembriß Lubec. Meynen ganß willigen denst nach alle meynen vormoge. Gestrenger her, vth myneß knechteß schriuenth vornamen, dath dath krauth, so ick dar hen gesettet, nich leuerbar sy, welkeß my ser voruunderth, vnde kumpt nergenß an- s. 497derß van her, sunder dath dath krauth in eynem fuchten thorrem gelegen hefft by dren manthen, vnde men kan hir kene summa kraudeß anderß wor henne leggen alß in den thorem nach lauth deß radeß bouel, vnde hefft my duth iar kenen ringen schaden gedan, dath ick vorgan in dem voriar muste 5 last wedder urn vp drögen laten, dath nargenß van her kamen waß, sunder dath de fuchticheit deß thormeß durch de tunnen in dath krauth gekamen waß. Wen nu mester Hermen men eyne hant ful wolde droegen, so sulde he sen, wath dem kraude mangelde, den wen ock dath alder beste kraut fucht worde, so moth id vnduchtich sin, vnde is in der warheit meyne schulth nicht, dath weth Got, vnde bidde fruntliken, i. s. wyl my nicht hir mith bedencken, dath ick vnleuerbar guth wolde der kronen tho foren, vnde wil dath guth don, dath myn insetzel van salpeter stercker is alß i. s. puluermakers. De wil ick den vormarke, dath krauth durch fuchticheit sy ganß tho mel gewarden, so is min boger, i. s. willen duth mal minen schaden nicht bogeren vnde sen thorn del de gelegenheit an; so kan ick lyden, dath dath korne krauth vor slangen krauth geleuerth warde, vnde dath 8 & vm eynen daler, id is my doch schade genoch. Ick gelaue, in dem k. m. noch mer krauth van my begeren is, dartho ock salpeter, so wil ick id wedder vorguden vnde ser schon guth vor den suluigen preiß leueren, wo wol ick tho dußer tith hir vp moth gelth thosetten. Wan ick id hir hedde, so wolde ick id balde wandelen, auerst nu kan id nicht geschen, den id wolde my groth vngelth kosten vnde grote tith wech nemen. Dath kraut is ock altho mal so slim nicht, vnde wer wol min boger, de tunnen muchten alle samplick vpgeslagen warden, so warth sick finden, dath id nich alle so sy, den dar sinth bauen 17 edder 19 tunnen nicht, de so lange in dem thorm gelegen hebben etc. Bydde fruntliken, i. s. wolden min beste weten vnde my nich mith groten scha- s. 498den beßuueren; in eyner ander loeuerunge sal id alleß wedder vorgudeth warden etc. I. s. begeren rinßken must; de suluige is hir nicht, sunder hebbe na Hamborch dar vm geschreuen, warde ene krigen vnde alß dan dath erste schip, dath na Kopenhagen vorhanden is, so wil ick ene i. s. auersenden; de schal guth sin. Hir is wol must, auerst de denth iu s. nicht, der wegen doe ick ene ock i. s. nicht senden etc. Offte i. s. myner hir sunst in mer feilen tho gebruken hedde, so bin ick stedeß i. s. tho denen ganß willich wnde wy(!) i. s. hir mith Got in gnaden vnde langer gesuntheit tho erholden befalen hebben. Datum bauen etc.

Dyrick Tymmerman,
i. s. ganß williger.

(Bagpaa: Spor af Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Dem gestrengen vnde erentfesten heren heren Magno Guldenstiern, k. m. statholder tho Kopenhagen, meynen gunstigen heren, denstliken.

Dyrick Tymmerman.