Ketting, Sveder BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Ketting, Sveder (1565-10-23)

Hammershus, 23. Oktober 1565. Sveder Ketting til Mogens Gyldenstjerne.
Han beretter, at 12 svenske Orlogsskibe og nogle Koffardiskibe er løbet forbi Bornholm paa Vej til Stralsund og har taget to af hans Skuder. Da de ventes tilbage, var det ønskeligt, om nogen vilde angribe dem; Danskerne og Lybækkerne praler og udsuger Øen, men træffer ikke Fjenden. Øen beskyttes af en Del Landsknægte. To af Jens Billes Jagter er gaaet under; Besætningen paa den ene reddedes, Mandskabet paa den anden druknede.

Mynn ganndsche wennlige och thiennstactige willige hellssenn eder nu och allthiidtt forssenntt medtt Wor Herre etc. Kierre her stadtholder, gunstighe herre och wenn, negesth enn wennlige tacksigellsse for alltt gott giffuir ieg eders strennghedtt tilkennde, att jeg schreff eder nu wedtt xiiij dage medtt enn Hollennder och sennde eder enn tønne wiildttbraadtt medtt samme Hollennder, forhaabenndes sadant er edir tilhande kommedtt. Samme thiidtt schreff jeg eder, hues kundtschab jeg aff de baadzme[ndtt] 1) s. 724, som løbe fraa thenn suennske flaade, haffde, saa att ther sku[lle] komme xij suennske orloffs skiib medtt nogenn kopfarther atth følge till Strallsundtt, saa waar samme kundttschab wisse, saa att the xij orloffs skiib løbe thette lanndtt forbij med xxvj ko[p]farther, er y dag viij dage, och tog migh ij schønne schu[der] her wnnder lanndett medtt vj lester salltt och annditt godtts, att jeg misthe ther wdj saa gott som iiij c daller; haffde her werridtt x eller xij aff konng e matts. och the Lybskis orloffs skiib, som ieg om schreff, saa haffde de well fanngett skønnt bytte. Her waar daa ij lybske pincker wnndir lannditt, giorde thennom nock aff therris formuge, menn haffde de icke werridt saa ganndske welbesegilltt, saa haffde de och kommidt y the Suenskis henndir. Saa liggir samme xij orloffs skiib for Ny dybett, ladder the kopfartir ygenn, erre nu wentendis medtt thette første wer. Nu tøckis migh efftir minn ringe forstanndtt, att mandtt jo wel kunde giøre thennom affbreck, om her waar nogenn, som wille slaas medtt fiennden. Jeg wid icke huadtt jeg skall skriffue, wnndirlige gaar thenne feide for sigh. Kommir her nogen af kong e matt s ellir de Lybskis orloffs skiib, kandt de ganndsche well pucke och prale, slaar the Suennske ihiell och seer inngenn aff thennom och will allthidtt haffue aff thette lille lanndt, saa att thett bliffuir slett forderffuith. De haffuir holdith en stoir hob lanndzknegte och holdir thennom enndnu, saa att wij haaber thette lanndtt att holde for denn Suennske, alltt medtt Gudz hielpe. Kierre her Monns, thett thiennir icke att schriffue, huis mandtt stundum seer och hører, Gud forbarme sig offuir thenne feide etc. Sammeledis giffuir jeg edir klarligenn tilkennde, att nu y søndags natth wdj enn stoir storm bleff her ij aff Jenns Bildis jagther paa Gottlanndtt, thenn ene med mandtt och alltt, de anndre bleffue s. 725alle reddede, menn skiibett alltt y stycker. Saa er nu then ene høffuidzmanndtt, wedtt naffn Thommis Holsthe, dragen her fraa ad Kiøbenhaffnn medt xxiiij karlle, anncker, thwff och schedt er mesth bergett och liggir her. Hues edirs strennghed nu raader hannom, der efftir kanndt hand sig holde. Mandtth motte see enn ynnckelighedtt paa the døde karlle, som erre begraffuene, och enn partt erre icke enndnu fundenn. Anndett haffuir jeg icke att schriffue edirs strennghett, men will her medtt haffue eder then allsommegtigste Gud beffalenndis. Datum Hammirshusen thenn 23. octobris anno 65.

Sueder Kettinck.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig welbyrdig manndtt och strenngge ridter her Magnus Guldensternn till Schiernnholm, kong e matt s til Danmarcks minn aldirnadigste herris stadtholder paa Kiøbennhaffnns slott, minn gunstige herre, gandske wenligen thilskreffuit.

Sueder Kettin.

D. Kanc. Indlæg til Registr. og henlagte Sager.