Gønge, Mikkel Pedersen BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Gønge, Mikkel Pedersen (1564-11-06)

Varberg, 6. November 1564. Mikkel Pedersen Gjønge til Mogens Gyldenstjerne.
Han har brændt ca. 400 Gaarde i Sverrig, haft 'en lille Skærmydsel med Fjenden og har ført Krigsfolket tilbage til Varberg, beder om Proviant s. 483og Penge. Hans Folk er ulydige og kræver Penge og Proviant. Mange er rømt ¹⁾) Vedlagt findes et „Register paa de svenske Bønder" i Himle og Favraas Herreder, nemlig 5 t Himle og 6 i Favraas Herred. Det er skrevet med en anden Haand. Da det ikke kan ses, om det overhovedet hører hjemme her, og da det ikke ses at have nogen Forbindelse med Brevet, medtages det ikke her..

Mynn gannzke wennlig helszenn ²⁾) Brevskriveren bruger konsekvent langt s og z adskilt, ikke ß. edher nw och altthid forszendht metth Gwd. Kierre her Mons Gylldenstiernne, synderlig gode wen, nest en wennllig tackszighelsze for altt gott, szom y meg giortt och alttid beuist haffwer, hwilckett y skwlle altthid finde meg gannzke welwillig tiill atth forskylde metth hwadt gott jeg formaa, kierre her Monns, giiffwendis etther wenlig atth wedhe, thet jeg haffwer werritt y Szwerrig itth thog och brennchtt(!) wedt en 400 gaardher wtth metth grennszen och paa then wey, szom løffwer fra Elszborg och tiill Jønnekøffwing, och kwndhe jeg jntthet mer giørre paa thenne thiid formedhelst stortt reghen och flodh, szom nw haffwer werrett en thid long y thenne landtzende. Haffwer jeg jntthet szynderligt fornometth tiill fiendernne, men kwnnde werre en 100 rytther och fodghanger, som møtthe osz widtth Biirckyttorppe broo. Ther holtt wy en lidhen skermysze metth them; dog finghe the jnghenn skadhe, men 2 eller 3 hester, szom the miiste. Och weghenne haffwe the flitthellig ladhett rydhett och giortt stercke broer; dhem haffwe wy hwghett wtth for them, szaa wiitt szom wy haffwe farrett. Och nw haffwer jeg begiiffwett meg ner tiill Warbiere metth folckett, szaa lennghe thet kannd hwile szeg och bedhre weyr kanndht bliiffwe. Szaa wiille wy metth Gwdtz hielp giøre thet beste, osz mwghellitt kannd werre. Och haffwer jeg jntthet fornnomett tiill, hwor thenn Szwenske er metth szynn magtt, menn thet første jeg kand faa ther noghenn thidhynn aff, skwlle y faa thet atth widhe metth thet første. Kierre her Mons, s. 484giiffwer jeg etther thet wenlig tiill kienndhe, atth presternne och bønnderne aff Nørre Hallannd begherrindis aff meg, atth jeg skwlle latthed bliiffwe en 2 fennicker knechtte hoos them y landwernn, om her komme en skendtz hoff och giørre landhett en stor skadhe, och bønndhernne wille beszørghe them metth wnderholld enn thid long. Men nw mente Hans Holck, atth thet ware jcke radhelligt for landtzens storre beszwäring skyll, och jcke heller giordis behoff, men thencker atth wille affwerge metth the Skotther, szom ere y Warber, och metth thet dannske rytther, szom her ere, om her korner nogen farre paa färdhe. Men om her kommer skadhe paa landett, will jeg inghen skylld haffwe ther offwer, thy jeg haffwer werrett offwerbodhig och willett ladhett bleffwett en hoff aff folckett hos bønderne, effttherthy att the wille beszørghe them mett wnderholl. Ther for nødhis jeg tiill atth draghe neer atth landhett for wnderhold skyll, jeg drage grenszen ner atth och giørre them renne metth brandh, szaa atth thee Szwenske skwlle haffwe ontt ther wid atth komme her jndh y landett. Kierre her Mons, ther for bedher jeg etther giernne, atth y wille well giørre och bestyrre thet szaa metth kong. magtth., atth her maatthe komme noghen prowantt och desligiste peninghe, szom jeg kwnde beszolde folckett metth, och mandh kwnde szidhen szelghe them prowantthet och faa szamme peninghe jghenn och beszolde them andenn gaang metth, tiill thez mand kwndhe anderledis brwghen(!) them paa kong. magtths. wegnne. Kierre her Mons, jeg haffwer en ganske wnderlig hoff widt atth faas, szom er mett wllydighid, och wfforstaandhighe erre the metth, och wehde thee lidhett atth haalle szeg efftther kridtzwis, men pwcke och trwghe for beszolding och prowantth, och en stor partth er aff rømtt metth wmindhe. Menn kwndhe jeg beckomme prowantt och en maannis beszoldiing, sziden kwndhe mandh førre etth strenngherre reg- s. 485mentth metth them och komme bedher tiill retthe mett folcketth. Kierre her Mons, y kwndhe well szielff thenncke, hwad hørszomhet mand kandh haffwe metth folckett, naar mand haffwer jntthed atth giiffwe thet och mandh wid jcke, naar fiendhernne er for haandhen.

Kierre her Mons, haffwer jeg jntthet synnderligt atth giiffwe etthers strennghed tiill kienndhe paa thenne thid. Her metth will jeg haffwe etther thenn alszomechttigiste Gwd beffalendis. Dattis(!) Warber thenn 6. nowembris anno 1564.

Michell
Perszenn.

(Bagpaa: Seglet og Udskriften:)

Thenn edhellig och welbørdig herre her Mons Gyldhenstiern tiill Stiernnholm och statholler y Kiøpnnehaffn, myn synnderlig godhe wenn, wenlig tiill handhe.