Skram, Peder BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Skram, Peder (1564-09-16)

Laholm, 16. April September 1564.
Peder Skram til Mogens Gyldenstjerne.
Om Svenskernes Indfald i Isolt Len. Han beder om 100 danske Bondeskytter; Almuen kan ellers ikke holdes sammen. Befolkningen i Fjære Herred er usikker. En Del Svenskere er samlet ved Halmstad. Han beder om snarligt Svar.

Wenlig heißen tilforen skreffwett med Gud. Kere her Mons, synderlig gode wen, nest alle wenlige tacksygelsse fore alltt gott etc. giffwer jeg teg ganske wenligen att wede, att nu vdi fredags syst forgangen ta giorde te Suenske nogen indfald i Ioltt(!) 1) len oc strax jnnen lande merckett i same len røffwett oc brende en gaard ij eller tre oc gaff tønnem saa frem berre i mod Isoltt by i ett entorp att røffue. Ter bleff woor wagtt tønnem war, som ieg hagde ther legindis mett nogne aff myne tienere, jeg hagde ter legindis hoss wactten, oc te strax skøde løss i wacten oc ringede klaaken, epter som jeg tønnem beffalett hage, atth menige allmue her i herredet, som jeg hafde legindis forsamlede ved Skannrød, ted hørde oc kom strax til wacten oc gaffue seg til same torp. Oc ty Suenske gaff strax flocten, doch bleff en bone eller iij saare oc døde, oc bleff en hest skott vnder ten suenske døris høffuedsmand, oc ter mett gaffue te flutten her aff landett oc jnd i Nore herrit i Helsyngborig len i Fauoltt 2) s. 437sougn. Huad skade the ter giorde, for ser jeg meg til, att Biørn Kaass har teg skreffuett. Kere her Mons, ter íore er jeg gansk kerligen begeryndis, att tu wylle fly meg ett c aff te bone skøtter, som nu ere komen aff Judland, att jeg motte thønnom her bruge i blantt allmuen. Jeg will lade tønnom forlege oc fly tønnom tilføringe, oc mett Gudz hielp oc allmues hielp, for jeg tønnom, skall jeg forhindre te Suenske att gøre nogen skade her i lenett. Ty jeg kand icke fuldelige fange allmuen i brug, vden jeg haffwer nogne fremede hoss tønnom, for te ere her saa røffuede oc fratagne att(l) te Tyske, att te haffwer inted att veye tyll etc. Saa beder jeg teg ganske wenligen, att tu vell hielpe meg til, att jeg könne fange j c entten aff Juderne eller andre danske karlle, som vylle handle seg noget vell hoss allmuen; ty Poll 1) tør jngen slepe aff Halmsted, vden hand ter haffuer kon. matt ts eller tyn befaling paa. Ty tror jeg teg saa well, att tu flyr meg noge, ty tu kantt aller tro, saa vraadig allmuen er, for te ere saa onne 2), saa jeg haffwer hafft stor vmage, att jeg kune haalle tønnom samens i tesse forgangen otte dag, huelkett doch vor til døris egen staare gaffn. Tesligeste er en stor haab aff te Suenske forsamllede man aff (!) i Wessbo offwen fore Halmsted, oc huer haffwer xiiij dages kaast mett seg. Huortt ty well, wed mand end nu icke, oc ter er tend Topery 3) hoss tønnom. Kere her Mons, hure leyligheden seg begiffwer offuen for Warberig, forser jeg meg til, att Hans Holk har teg skreffwett, oc som meg er sag(!) i sandhed, er til beffrøcttindis, att te i Fere heret gøre ett mett te Suenske etc. Kere her Mons, hues jeg wyder kand i sandhed forfare oc mackt leger paa, skallttu strax fange myn skryffwelsse om, oc s. 438beder jeg teg gerne, att tu vyltt scriffwe meg suar til jgen mett første bod, teg stedis, om ter er nogen fortrøstning att fange nogen skøtter. Jeg vell altyd gerne gøre, hues teg kand korne til gode. Her mett well ieg haffue teg Gud aldmectigiste beffalendis. Datom Lauhom(!) ten xvj. dag septembris ar mdlxiiij.

Peder rider
Scram.

(Bagpaa: Seglet, Udskriften og Mogens Gyldenstjernes Paaskrift:)

Erlig oc welbyrdig man oc strenge ryder, her Mons Gyllenstiern til Stiernholm, kongelig matt ts alles wores naadigiste herris stattholdere i Købynghaffn, myn synderlig gode wen, ganske venligen i egen hand.

Her Per Skram beger folck hos bønderne.

Tr.: H. Rørdam: Histor. Kildeskr. II, S. 66 ff.