Frederik 2. BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Frederik 2. (1560-12-26)

Emsborg, 26. April December 1560.
Kgl. Missive til Mogens Gyldenstjerne.
Kongen har modtaget en Skrivelse fra Grev Edzard af Ostfriesland med Anmodning om Lejde gennem Danmark, hvorfor Kongen har affærdiget denne Brevviser med Lejdebrev til Greven. Hvis denne kommer til København, skal Mogens Gyldenstjerne modtage ham paa det bedste og udkvitte ham af Herberget. Kongen har skrevet til Greven, at han gerne vil se ham paa Emsborg, hvilket Brev Mogens Gyldenstjerne skal give ham, naar s. 132han kommer. Dersom Greven er draget videre, skal Brevet sendes efter ham. Dersom han efterkommer Kongens Ønske, skal Mogens Gyldenstjerne lade Børge Trolle og Peder Bille ledsage ham og overalt skaffe ham og hans Folk Underhold; samtidig skal han straks Higen, Dag og Nat uspart, lade Kongen det vide. Emsborg, 2. Juledag 1561 1).

(Paa en indlagt, beskadiget Seddel:) Dersom Grev Edzard har forladt Sjælland og er taget over Lolland og Falster, naar Mogens Gyldenstjerne faar dette Brev, skal han ikke eftersende Lejdebrevet; hvis han tager over Fyen og Brevet kan naa ham, skal det Higen sendes efter ham, da Kongen gerne vil tale med ham; Børge Trolle og Peder Bille skal da straks begive sig til ham. Dersom Greven endnu ikke er draget videre, naar Brevet kommer, skal Mogens Gyldenstjerne faa ham til at drage over Fyen til Emsborg. Datum ut in literis.

Orig., beskadiget, med Kongens Underskrift.