Staffeldt, A. W. Schack von IX. 2

IX
2

Hvi tør min Fødestierne ei udskeie
Og til din Fødejord nedvelte sig?
Hvi tør jeg ikke, drømmende om dig,
I Dug og Regn nedsmelte i dit Eie?

Til yndigt Brudetelt Sefirer dreie
En varig Blomsterhvirvel rundt om mig,
En Balsomskye derinde folder sig
Til hemmeligt og evigt Brudeleie.

231

O Længsel og o Trang jeg daaner i!
Derude Sfærers Harmonier stræbe
At smelte hen til festlig Melodie.

Et Foraars hele Lyst er paa min Læbe,
Et jordiskt Glædesæon er et Nu
Bortdaanet i min Favn - hvi tøver du?