Ved Søen

✂ - Og medens de Bølger fare afsted,
Mig synes at ogsaa jeg skulde med,
Og stirrende ned i billedfuld Søe,
I underlig Længsel vil jeg bortdøe.

✂ Mig vinker dybt i den stille Azur
En anden Himmel, en anden Natur,
Æteriskt og idealiskt er Alt,
Ligt Tingenes allerførste Gestalt.

✂ Mit første Jeg fra det reene Blaae,
Mit reenere Selv tilhvidsker mig saa:
Hvi skilte du dig fra mig, fra mig?
Og dog hvor elsker, hvor elsker jeg dig!

✂ Da blir jeg saa underlig bange og øm,
Min Aand sig løsner til meere end Drøm:
Mig synes at Guder og Mennesker gaae
Omfavnede, dybt i det reene Blaae.