Staffeldt, A. W. Schack von Udødelighed. En Sonnet

Udødelighed En Sonnet

Hvor Palmyras Stenvidunder stod,
Muldrer nu et Chaos af Ruiner;
Gjennem brustne Mure Vinden hviner,
Tidslen trindt om Templer fæster Rod.

51

Hele Folkefærd paa Tidens Flod
svinde hen som lette Drømmesyner;
Sildig Slægt til Fortids Tavle triner,
Sagnets Træk, udslettet, den forlod.

End du bæver ogsaa at forsvinde?
End dit Navn for yngste Slægt vil staae
laurbærkrandset, paa et Æreminde?

Liv i Navn og Marmor du forsmaae!
Navnløst Liv hos yngste Slægt at vinde,
Frugtbar Daad i Nutids Furer saae!