Ved en døende Sommerfugl

✂ Skiønne Blomst af Ormeknop!
Lethenflyvende og spæde
Lilje, som med Sølverkrop
Og i barnlig yndig Glæde
Vuggedes paa Vippens Top!

✂ Ormens Siel! Du Liv af Død!
Billede paa Evigheden!
Du, som her paa Dødens Skiød
Alt opvaagned' i et Eden
Og mig freidigt haabe bød!

✂ Sødtfrigivne Blomst! O siig
Hvi du dig i Støvet slæber?
Spurven ak! har saaret dig,
og din knuste Vinge stræber
Nu omsonst at hæve sig.

✂ Ikke du det Suk forstaaer
Som fra mine Læber lyder,
Og min Graad i dine Saar
Ei som Lægebalsom flyder:
Spæde, du igien forgaaer!

✂ Alt for snart du visne maae,
Glade Søn af Morgenrøden!
Før dig Middagssolen saae,
I en Spurveskabning Døden
Traf dig paa det gyldne Straae.

✂ Haabets signede Herold!
Hades venter glad sit Bytte:
Alt du skuffed' Dødens Vold,
Og i Platons skiønne Mythe
Spaaer et saligt Fredensold.

✂ Gaae da ubeklaget ned!
Lesbias Begrædte finder
Du ved Lethes Rosenbred,
Der, hvor evig Fred forbinder
Hver en jordisk Fiendtlighed!

✂ Iil da til Elysien!
Iil med skiønfornyet Vinge
Til den ædle Plato hen,
Blid en Hilsen ham at bringe
Fra hans haabefulde Ven!