I Canovas Værksted
✂
Styrted' en Marmorklippe sammen?
Er det Vrag af den faldne Fortid?
Lig uhyre Liljeknopper,
De Blokke ligge og indslutte
De ædle Gestalter, lig Blomster.
Svar, Phantasie! thi du elter
Steenen som Dei, og kuer
Selv Porphyren
Med dit Septer af Staal:
Hvad skal den vorde,
Denne Blok, dette Ribbeen
Af den brudte Klippe?
En fodtraadt Hiørnesteen?
En Tempelfrise, hvor Svaler
Klæbe deres Rede?
Eller et Gudbilled'
436
Kneisende i Hymnestorm
Og Uveir af Virak,
Med knælende Sekler
Ved den kyssede Sokkel?
✂
Natur! du evig Skabende!
Med Dage om din Tinding
Og Guldstrømme ved din Fod,
Mens mangfoldigt Livet
Leger paa dit Skiød -
Driftige Moder!
Nødvendigheds Huustroe!
Utaknemmelig er jeg ikke,
Men den himmelske Phantasie
Lokker mig saa sødt,
Og Kunsten, som staaer
Ved den Eviges Høire,
Mens Andagten
Ligger ved hans Barm! -
Hvor Gestalterne kiæmpende
Trænge frem af Steenen,
Og synes halv indfrosne
I dens evige Iis!
Befrielse! Befrielse!
Træder frem af Fængslet,
Æteriske Væsner!
Aander af Kunstnerens Aand,
Og Hierter af hans Hierte!
Træder frem, herlige Gienskiær
Af det Evige
I det Endelige!
I, den brændende Længsels
Inderlig Elskede!
437
Op Kunstner! tag Meislen!
Disse Steene ere fulde af Guder:
Ved deres Indvaanings
Hellige Rand
Standser Meislen
Og omskriver den.
Tøv! luk Porten!
Det Dødelige blive udenfor!
Her ere Himmelske i Besøg!
Saa!
Lad dem træde frem,
Apoll og Sebastian,
Madonna og Cypria,
Og hiin Lille, som leger
Med Løvens Man,
Og den vingede Psyche,
Uendeligheds Sommerfugl,
Og den glødende Nymphe
Vaagnende af Drømme,
Med tøvende Henrykkelse
Paa den ambrosiske Læbe,
Og det salige Tvekiøn,
Hermaphroditen,
Den store Eenheds
Længselsløse Billed'.
✂
Mægtige Kunstner,
Hvor du favner
Den levende Klippe
Og aftrykker dig i den!
Hvor hvert et Meisselslag
Er den evige Skabekrafts
Fiernere Pulsslag!
438
Hellige Kunst!
Det Eviges Udbrud
Af det Endelige!
Guddommelige Børneleeg
Ved det Uendeliges Fod!
Salige Andagt!
Den Eviges Selverkiendelse
I det Endelige!
Straale af den uendelige
Selvkiærlighed
Som holder det Heele sammen!
Du, det eene, eeneste Væsens
Tilværelse i os!
Hellige Kunst!
Salige Andagt!
Samler mig i det Heele!
Styrter mig ned i den salige Afgrund,
I det eene, uendelige Selv!