Heltedyrkelse
✂
Dagens Vogn bag hiine Fielderader
Dølger Banens dristigt trukne Sving,
Mens de stille, duggende Hyader
Rykke frem i Verdenaarets Ring.
✂
Nat og Taushed ruger over Jorden,
Hvor er fredløs Idræt, svimmel Fryd?
Hvor er Raadets Viisdom, Krigens Torden?
Ak! det er en Drøm, en svunden Lyd!
✂
Lampen lig i qvalme Mausolæer,
Maanen høit fra Himlen hænger ned,
Medens Gryllens hæse Hymenæer
Vie Dødningen til evig Fred.
✂
Phantasie fra aaben Himmel daler
Ned i Nattens stille Skyggeland;
Phantasie de svundne Dage maler
Frisk igien paa Jord og Ocean.
✂
Sagte det Nærværende bortviger,
Gamle Fortid, Krandsen i sit Haar,
I Triumph med Skialdefølge stiger
Af sin Grav og over Jorden gaaer.
✂
Glødende af raske Ungdomsluer,
Og ved Aftnens sidste Straaler rød,
Hist fra Strandens høie Brinke skuer
Ynglingen paa Nattens sorte Skiød.
✂
Paa de store, underfulde Syner
Stirrer han med Rædsel og Behag,
Og Begeistring fra hans Øie lyner,
Og Beslutning er hvert Aandedrag.
✂
Ha! skal ikkun hiine siungne Helte
Seirende, med Tidens Bølgefald,
Deres Minde, deres Navne velte
Rundt om Skialdes gienlydrige Hald?
✂
Staae de eene der i Sagnets Rige,
Hiine evige Graniter lig,
Som med Skovekroner herligt stige
Og i Strømme aldrig tømme sig?
✂
Staae de der som colossalske Minder
Af en Protogæa, medens mat
Sagnets Maanlys mellem dem henrinder,
Uvist tegnende i Tidens Nat?
✂
Eller mon ved muldrende Ruiner
Phantasien større reiser dem?
Og mon ikke Hæder, lig Laviner,
Svulmende ad Sekler veltes frem?
✂
Bort, forvovne Tvivl, som tør forklare
Tidens Under kun som Drøm og Svig!
Knæl, o Sløvhed! for den Helteskare,
Til hvis Høifest Sekler samled' sig.
✂
Mennesk'hedens grundende Graniter,
Som ved Tidens Kilde fæsted' Rod,
Skrækker Nutids kielne Sybariter,
Myldrende ved eders Risefod!
✂
Giennemskrækker dem, dog mig udkaarer
Til at skride eders Heltegang,
Tidssirenens Sang ei mig bedaarer,
Ei af Jorden spirer frem min Trang.
✂
Orpheus, viis hiin blodige Nebride
Du fra Mennesk'hedens Skulder sled!
Ryst din gamle Krands, o Mæonide,
Og fra den Begeistring suse ned!
✂
Hilset vær, lyssendte Zoroaster!
Numa! Sokrates! Timoleon!
Og Lycurg, som spændte alle Laster
I Triumph for Lovens Seiersvogn.
✂
Hilset vær, fremstraalende Thebaner
Trende Dyders sieldne Yndling du:
Nu en Løve under Retfærds Faner,
Raadets Stierne, Arnens Guddom nu.
✂
Store Helteskikkelser, omsvæver
Mig fra Morgenrødens første Glands,
Indtil Midnat hemmelig sig hæver
Med Plejader i sin høie Krands.
✂
Guderne til eders Risevilje,
Skiænke mig det viise Maadehold:
Lauren skændes ei ved Charis's Lilje,
Guder ære Adrasteas Maal.
✂
Store Forsæt i mit Indre stræbe,
Fuld af sildigt Sagn er denne Barm,
Efterslægtens Lod er paa min Læbe,
Efterslægtens Hæld i denne Arm:
✂
Giennem fierne Tider kun udfører
Mit begyndte Heltelevnet sig,
Mennesk'hedens døende Velgiører,
Mig din skiønne Martyrkrone! mig!