Staffeldt, A. W. Schack von Til Sephir. (Efter det Spanske af Villegas)

Til
Sephir
(Efter det Spanske af Villegas)

Blide Indvaaner af grønnende Lunde,
Evige Ven af guldlokkede Maidag,
Sylphe, udaandet fra Cyprias Læber,
Venlige Sephir!

Ah! hvis du Vidne var før til min Kummer,
Du, som medynksom min Klage henvifted',
O saa henvift ogsaa nu til den Grumme
Elskerens Dødssuk!

Før Hun medlidende kiendte min Smerte,
Før Hun lystsmilende lindred' min Smerte,
Før hun mig ynded', men nu hendes Vrede
Knuser mit Hierte!

Maatte da Guder med faderlig Ømhed,
Maatte da Himle med vennehuld Ømhed
Mildne de strængere Tider og skaane
Jorden for Sneen!

218

At ei den graanende Vinterskyes Byrde,
Høiden omtruende, røre din Skygge!
At ei dens Hagl over døende Spirer
Saare din Vinge!