Staffeldt, A. W. Schack von Sang [Jeg kjender et Land som i Bølgernes Favn]

Sang

Jeg kjender et Land som i Bølgernes Favn
Lig Glutten i Moderens, hviler,
Hvor Freden velsigner hver Ager og Havn
Og Førsten som Solguden smiler.

Jeg kjender i Landet en hemmelig Dal
Opfyldt med Naturens Idyller,
Hvor Skjønhed og Uskyld i mangt Ideal
Det saarede Hjerte fortryller.

Jeg kjender i Dalen en Hytte hvor Smag
Den linnede Nøisomhed pryder,
Og Gratiers Leege forskjønne hver Dag
Indviet til Flid og til Dyder.

Jeg kjender i Hytten en rødmende Møe,
Et Syn fra Seraphernes Rige!
Hvis Sjel er saa klar som den hvilende Søe
Med Himlens afmalede Lige.

143

Jeg kjender - uvidende Tanke, men tie!
Et Glimt kun af Himlen du kjender:
For tusindfold meer end du sværmede i,
Mit anende Hjerte sig tænder.