Til Lykken

✂ Du, som Længselen tidt kalder med bange Raab,
Siig, hvor dvæler dit Fied? Boer du i Biergets Kløft
Hvor med ruende Vinger
Natten vogter det gamle Guld?

✂ Fandt i Sandhedens Skiød grublende Gransker dig?
Dig i hellige Lund Bragas Besielede?
Lænke blodige Kieder
Dig til rullende Seiersvogn?

✂ Bagdads stolte Calif, kied af en Houris-Barm,
Støder Bægerets Ruus bortvendt af Slavens Haand,
Thi du dvæler, o Lykke,
Ei paa Nydelsens Ederduun.

✂ Halvfødt hilser med Graad Barnet den første Sol,
olding, sukker det træt efter den sidste Nat;
Selv af Ædlingens Øie
Rinder Taaren paa blege Kind!

✂ Blive, længes og døe byder os Skiebnens Bud -
Lykke, er du et Sagn om en forsvunden Tid?
Eller er du en Spaadom
Om et saligt Elysium?