Indhold
- Trykte digte 1782-1803
- Til Phylllis
- Elise
- Den største Heslighed
- Phanine
- Sang, siungen i Gøttingen den 29 Januarii 1792
- Budet
- Til Veemodigheden. Sonnet
- Længsel
- Digteren. Rhapsodie
- Forskeren
- Der Zweifler am Grabe seinesVaters
- Der Morgen
- Die Stunde der Andacht
- Auf den Trümmern der Gleichen. Sonett
- Die Stätte. Sonnet
- Til Lykken
- Høstfølelse ved Leinen. Sonnet
- Tilbagevendelsen
- Fredens og Frihedens Fest. Cantate
- Paa Arveprindsessens Død
- Udødelighed. En Sonnet
- Menneskets Kald. Plus ultra
- Elvin og Elvina
- Det Bedre. (I en Stambog)
- Til den Helliganede
- Det dobbelte Bedrag. Sonnett
- Erindringer [Jeg hende saae, o søde Minde]
- Søstrene. (I en Stambog)
- Kun Glemmigikke. Sonnet
- Raadet. (i et Exemplar af Messiaden)
- Gienkomst
- Himmelsynet. Sonnet
- Til den Troløse
- Ved Christushovedet, af Annibale Carracci, i det Dresdenske Gallerie
- Skadesløshed
- Til Qvinden
- Til Eros
- Sange for den 28 og 29 Januar 1801
- Epistel til Henriette den 25de September 1797
- Ode mine Vaabenbrødre tilegnet ved Fanernes Imodtagelse
- Kriegsgesang
- Sang for Kronprindsens Livkorps
- Frieriet. Fragment i Stanser
- Svanesang
- Annalil
- Til en Moder
- Den Forførte
- Sonnetter
- Til Marco, en Venetianer
- Til Mennesk'heden. 1793
- Platonismus
- Fortrydelse. Sonnet
- Stum og forfærdet staaer ved Edvards Liigfærd Athene
- Ach! er stirbt! - mit zarter Mutter-Klage
- Sonnetter
- Til den uendelige Natur
- Opfordring
- Ode. I den franske Ultrarevolutionsperiode
- Paa et aftalt Samlingssted [Alt Dagen sig]
- Tamira og Rizamor. Fragment i Stanser
- Sang [Jeg kjender et Land som i Bølgernes Favn]
- Nødvendighed
- Sonnetter
- Dæmonen
- Indbydelse
- Tvivl og Troe
- Barndommen
- Gesang für die Kronprinzessin von Dännemark, zu singen an der Wiege [Sanftgebohrne, Engelsbild]
- Ode til Harmonien
- Til Harmonien
- Englene i Hytten
- Brylluppet
- Erindringer [Andre forkynde hvert Slag]
- Til Hiertet [Hvad fattes dig, Hierte?]
- Sang [Jeg kjender et Land, et velsignet Land]
- Paa et aftalt Samlingssted [Staaer Dagens Vogn]
- Natlig Fest
- Sonnetter
- I. Genierne
- II. Ved Staden Wiens Beskuelse fra Gallizinbierget
- III. Den Troefaste
- IV. Til min Genius
- V. Tempelhallen. Ved Indfarten i Brentafloden
- VI. Ved en Amor af Mengs. - I den churfyrstlige dresdenske Samling af Pastelstykker
- VII. Fredensriget
- VIII. Tilstaaelsen
- IX. Erindring og Haab [Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige]
- X. Til Marchesi. Efter en blid Aria
- XI. Faklen
- XII. Ved Midnat
- Ax og Blomster
- Enevoldsherren
- Foraarshymne
- Til Phantasien [Forlad ei, hulde Phantasie]
- Hiertets Philosophie
- Sørgesang om Asan-Aga's Hustrue. (Efter det Morlakkiske)
- St. Jørgen fra Søen
- Elskovs Rige
- Trækfuglen [Fra kolde Himmel hænge]
- Det Venetianske Foraarsgilde
- Bærret. (Oldrussisk)
- Til Sephir. (Efter det Spanske af Villegas)
- Blomsterne
- Af den røde Bog
- Taalmod
- Samme (1)
- Betingelse
- Sammenligning
- Til de Syge
- Det Ypperste
- Tilfredshed
- Stoicisme
- Valg
- Kongen
- Simplicitet
- Uvidenhed
- Den gode Skuespiller
- De Viises Coquetterie
- Glæderne
- Alteret
- Til de æsthetiske Realister
- Til Theoristerne
- Digterprøve
- Det Frivillige
- Til Digteren
- Formen
- Selvtilbedelse
- Over Bryllupssalen
- Til Delia
- Til * * *
- Beskedenhedsreglen
- Philosophiens Oprindelse
- Undseelsen
- Samme (2)
- Fuldendelse
- Sonnetter
-
Digte 1804
- Digte
- FØRSTE AFDEELING
- Indvielsen
- Troubadouren
- Emmelina
- Jagten
- Jertegnet
- Et Aar i Padua
- Agnar og Aslaug
- Den grædske Blomsterpige
- Havmanden og Fiskerinden
- Harpespilleren i Kong Erik Eiegods Leir
- Tilbagekomst
- Barden
- Ephemeren
- Ved Emmas Dødsseng. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Harpen
- Den hellige Therese
- Havfruen og Kongen
- Naturdatteren
- Kong Frode og Gubben
- Jægeren
- Fugleapotheose
- Trende Nætter
- Forfædrene
- Snedkeren og hans Drenge, i Pestens Tid
- Den ottende Søn
- Ruinens Indvaaner
- Juuledød
- Kongen af Tyrus og Tiggersken
- Elverpigerne og Børnene
- Melancholie. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Ederduunsankerne
- Den Vanvittige
- Rigsdagen i Helvede
- Kampen mellem Havmanden og Biergtrolden
- Den nye Øe
- Ynglingen fra Megæra
- ANDEN AFDEELING
- Kunstnerlængsel
-
Prometheus eller Menneskets Skabelse
- Elementaraanderne
- Gnomer
- Ondiner
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- Prometheus
- Gnomer
- Ondinerne
- Sylfer og Salamandre
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- De lyse Feer
- De lyse Feers Dronning
- Hiertets lyse Feer
- Phantasiens lyse Feer
- Fornuftens lyse Feer
- De sorte Feer
- De sorte Feers Dronning
- Hiertets mørke Feer
- Phantasiens mørke Feer
- Fornuftens mørke Feer
- Genien
- Paa Toppen af Mont-Cenis
- I Høsten
- Lillas Minde
-
Ganimed
- Ganimed ved Solens opgang vaagnende paa Bierget Ida
- Chor af Mænader
- Ganimed
- Chor af Krigere
- Een
- Ganimed
- Nais med Hyrder og Hyrdinder
- Chor af Hyrder og Hyrdinder
- Een
- Alle
- Romanze
- Nais og Ganimed
- Ganimed
- Tre En Mænas
- En Kriger
- En Hyrdinde
- Ganimed
- En Hyrde
- Ganimed
- Nais
- Almeent Chor
- En Hyrde som Altrets Tiener
- Alle
- Heltedyrkelse
- Under Lillas Vinduer
- Til Naturkraften
- Ved en døende Sommerfugl
- Aftenhøitid
- Digterne
- Blomsten
- I Canovas Værksted
- Ved Søen
- Digterphantasie. Om Vinteren
- Drømmene
- Dativen
- Til Phantasien [Du, mit Livs velsignede Gudinde]
- Det Uopnaaelige
- Digterbekiendelse
Alle forekomster
Elskovs Rige
✂
O Elskov! du hvis Tryllevælde
Tilbedes af den hele Jord,
Om Daarskab, Viisdom, Ungdom, Ælde
Du dine Straalekieder snoer.
Naturen af dit Smiil kun smiler,
Thi Død og Mørke er dit Savn,
Og Væsenmyriaden hviler
Opammet i dit Æterfavn.
Vel er, o Himmelske! dit Rige
Ei heelt af denne Verden her,
Vel tør os Tidens Syner svige
Og trællebinde vort Begiær,
Dog seer jeg med indviet Øie
Den første Moderblomst i dig,
Hvoraf den lave og den høie
Natur fra først udvikled' sig;
Og denne Alblomsts indre Bæger
Er Guders dybe Helligdom,
Og denne Alblomsts Rand os qvæger
Ak! med et Nektarduftatom.
211
O Elskov, i din indre Sfære
Er salig Frihed, ingen Lov,
Der er ei jordisk Guld og Ære,
Og ingen Nydelse er Rov.
Der blegner Chalifatets Krone
Ved Siden af en Krands af Løv;
Der smuldrer selv Cæsarers Trone
Og Hemisfæren bort til Støv.
Det Muld, hvorpaa du Foden sætter,
Forvandler sig til meer end Guld,
Den, som du med din Krands omflætter,
Indlemmes brat i Guders Kuld;
Og hvor din skiønne Verdens Orden
End giennem denne Verden gaaer,
Der Lighed atter deler Jorden,
Der Selvheds Alter ikke staaer.
Der sig Opofrelsen indvier,
Der Savnet er olympisk Fryd,
Og Sielene i Harmonier
Opløses, som forvandte Lyd.
Der skride Konger og Hyrdinder
Med samme Pligt og samme Krav,
Den samme Myrtekrands omvinder
Et Septer og en Hyrdestav.
Der sukker du, toscanske Svane,
Ei dybt ved din Madonnas Fod
Hun favner dig, skiøndt uden Ane
Og døde Sekler i dit Blod.
Der blev, i Elskovs Tryllesfære,
Der denne Haarlok blev til meer
End Stjernebilledernes Ære,
Opgangne over Heltes Leer.
Du skiønne Blomst fra Lillas Isse,
Modtagne, hemmelige Pant,
Som hendes Elsker tør forvisse,
At ei useet hans Taare randt;
212
O du guddommelige Eie,
Du Intet, som mig giør saa rig,
At Himmelen og Jorden dreie
Henrykkede sig rundt om mig:
En Helligdom du mig skal være,
Et Billed' paa mit største Hæld,
Jeg ved mit Hierte dig skal bære,
Indfattet i et Guldcapel.
Min Orden, naar jeg trygler Hæder,
Min Amulet i Sorg og Nød,
Min Anbefaling, naar jeg træder
For Dommeren af Gravens Skiød:
Thi Han, som øm sin Elskelige,
Naturen, ved sit Hierte bar,
Med venlig Faderrøst skal sige:
Han elskede og elsket var.