Staffeldt, A. W. Schack von Elverpigerne og Børnene

Elverpigerne og Børnene

Tre Smaaebørn lege paa blommede Eng,
Det lider ad Qvel,
Der hiemme den Moder opreder der' Seng,
Hvor er de vel?
Men de hoppe og dandse
Uskyldige froe,
Og Blomster indsnoe
I Duggen til Pintsedagskrandse.

Tre Elverpiger kom dandsende frem
Bag aspekront Høi,
Lig Taage, Spindelvæv giordede dem
Og Fligen fløi
I de natlige Vinde,
Mens Sollerne ei
Paa Blomstertopvei
Afstrøifede Duggen den linde.

De sang saa lifligt, de sang til de tre:
Hil lege I Smaae
Med Dukker af Blomster og yndigen lee,
Men vil I gaae
Med os tre under Lide
og kaste omkuld
Med Bosler af Guld
De Kegler af Filsbeen det hvide?

Men vil I gaae med de Jomfruer tre,
Da skulle I faae
Vel Underblomster at plukke og see
Med Fugle smaae
Som de bygge der' Rede
Paa Lillieblad,
Og qviddre saa glad
Mens de Perler som Frøekorn oplede.

334

De Smaaebørn bleve saa tunge i Sind
Som drømmede de,
De susede hen i den natlige Vind
Vel alle tre.
Men de Blomsterliv sukked'
Da snarligt bag dem
Biergmøernes Hiem,
Den bristende Høi sig tillukked'.

Og anden Dagen den Fader han slog
Paa Aspernes Field:
Dine Smaaebørn Elverhøisjomfruer tog,
Det gaaer dem vel,
Thi en Grøntørv de have
Ved Hov'det, en Steen
Ved hvilende Been,
Og det er de Biergmøers Gave.