4 Til Glemsel Paa det Sted hvor den ældgamle tusciske Stad Fiesole stod

✂ Tiden folkerige Stæder fælder,
Hvor de kneised', hvisler Sumpens Rør;
Over støvomhvirvlet Afgrund før
Svimlende, sig Tankeløshed hælder.

✂ Stumme Glemsel, med en Krands af Nelder
Og et Spindelvæv til Pryd og Slør,
I hvis Favn ældgamle Minde døer,
Og Æoners lange Strøm bortvælder:

✂ Skjønne Guddom, for hvis Aasyn kun
Daaren bæver, boer ei i dit Gjemme
Mere Fred end i Dianas Lund?

✂ Lær mig, glemt af alle, alt forglemme!
Hvad er mod dit tankeløse Blund
Selv et Navn saa stort som Jordens Rund!