Staffeldt, A. W. Schack von I. Ved et Barns Død

I
Ved et Barns Død

Skyer ned paa Dødens Hæle hænge,
Bag ham lyder Savnets Klagerøst,
Med ham dog til Lethes Taagekyst
Phantasiens Straaleblikke trænge.

Lig en Klang af sprungne Harpestrænge,
Aanden lig af Rosens Purpurbryst,
Fløi din spæde Aand, af Sløret løst,
Til Elysions forklarte Enge.

Paa din Grav, din Grøntørvvugge, skal
Fra et Rosentræ en Nattergal
Dig til Minde sine Klager klukke.

Og naar Vaaren krandser Høi og Dal,
Skal din Moder under ømme Sukke
Dig til Minde, ak! en Knop afplukke.