III
Fantasticis1) Sang

✂ Aldrig jeg bortødsled' Harpens Klang,
Thi jeg kiender alt hvad Jorden pryder,
Hvad Naturen blind frivilligt yder,
Kunstens Medgift og Fornuftens Tvang.

✂ Bækken lig, som med ustandset Trang
Af Naturens Urne sig udgyder,
Hist blant Stierner, her blant Roser flyder,
Brast af Hiertet Sangerindens Sang.

✂ Stands, o stands i Flugten! Synligt Mæle,
I Porphyrens gyldne Ar du dvæle,
Aldrig slettet ud ved Tidens Haand.

✂ Men forgiæves! lig en løsnet Aand,
Sangen ned til Lethes Bredder stræber,
Levende paa Sapphos Ekkolæber.