Snedkeren og hans Drenge,
i Pestens Tid

✂ Sauger, høvler, hamrer brav!
Tænker ei paa Nøden!
Ved hver Spaan vi høvler af,
Raller Een i Døden.
Lader fare Rist og Mag
I den grumme Prøve!
Hamrer, Gutter, Slag i Slag,
Dødens Kald at døve!

✂ Pesten raser i vor Stad,
Gaderne er sorte,
Dødefølgets lange Rad
Gaaer af alle Porte;
Himmelen forbarme sig!
Intet Huus er uden Liig.

✂ Rundt der er stor Ve og Gru,
Verden er en anden:
Qvinderne er uden Blu,
Uden Manddom Manden,
Og den store, store Nød
Alle, alle Love brød.

✂ Sauger, høvler, hamrer brav!
Tænker ei paa Nøden!
Ved hver Spaan vi høvler af,
Raller Een i Døden.

✂ Hierters skiønne Baand er løst,
Ingen Hielp betrygger:
Giftigt er hvert Moderbryst,
Glutten Fingren tygger;
Dattren med forsteenet Blik
Nægter Moderen en Drik.

✂ Faderen afskyer sin Søn,
Kiærligheden dræber;
Døden vifter i hver Bøn
Lumsk fra Præstens Læber;
Selv i Herrens Blodkalk nød
Mangen ak! den visse Død,

✂ Lader fare Rist og Mag
I den haarde Prøve!
Hamrer, Gutter, Slag i Slag,
Dødens Kald at døve!

✂ Hører I hvorledes de
Sviir og Tummel drive?
Vildt de synge, drikke, lee,
Ruusen Mod maae give;
Uvist er hvert Aandedrag,
Thi bortsvire de hver Dag.

✂ Skuer hist en Røvertrop!
Øde Huuses Døre
De ved Dagen brækker op,
Godset de bortføre.
Dyd og Medynk svundet er,
Men endnu har Guldet Værd!

✂ Sauger, høvler, hamrer brav!
Tænker ei paa Nøden!
Ved hver Spaan vi høvler af,
Raller Een i Døden.

✂ Pestens Rustvogn ruller tvær,
Fyldt med Liig tilhobe,
Mangen ved sin Jordefærd
Høres end at raabe,
Men den blege Kiøresvend

✂ Skynder sig til Graven hen.
Hastigt læsser man dem af,
Kaster saa en smule
Jord og Sand paa Skarens Grav,
Pestens fæle Kule;
Mangen Haand af Ormens Hiem
Krampefuld sig borer frem.

✂ Lader fare Rist og Mag
I den haarde Prøve!
Hamrer, Gutter, Slag i Slag,
Dødens Kald at døve!

✂ Rundtom bolner Saar i Saar,
Alle Afsked tage,
Dødningklokken stedse gaaer,
Dødningvogne knage - -
Stirrer ikke saa paa mig,
Drenge! I selv synes Liig.

✂ Færdig staaer min Kiste hist,
Snart jeg den behøver,
Drenge, Drenge! ingen vist
Hos sin Mester tøver,
Dog forlader mig min Hund
Ikke i min sidste Stund.

✂ Sauger, høvler, hamrer brav!
Staaer mig bi i Nøden!
Ved hver Spaan I høvler af,
Ral - ler - jeg - i - Dø - den.