Staffeldt, A. W. Schack von Kun Glemmigikke. Sonnet

Kun Glemmigikke
Sonnet

Vinterstorme deres Lænker brøde,
Nina end tilsmilte modne Høst
Diende ved Jordens fulde Bryst,
Ak, men begge med hinanden døde.

Vaaged' jeg, et Haab kom mig imøde,
Sov jeg, nærmed' sig som Drøm til Trøst,
Hvidskende med liflig Tryllerøst:
Gravene, lig svangre Fure, føde.

Og da Lærkens Sang velkommen bød
Unge Vaar i Furens første Smykke,
Saa ved Ninas Høi min Længsel lød:

Slid dig løs fra Gravens svangre Skiød! -
Men af Gravens Skiød kun Glemmigikke
Spirede paa nye for mine Blikke.