Staffeldt, A. W. Schack von Sang [Jeg kjender et Land, et velsignet Land]

Sang

Jeg kjender et Land, et velsignet Land!
Hvor Lasten i Mørke kun træder;
Hvor Tryghed og Nøie er Hvermands Stand
Og Fyrsten forskiønnes ved Sæder.

Jeg kjender i Landet en Dal saa skiøn,
Hvor Hyrden og Dyrkeren smiler;
Hvor Karskhed er Nøisomheds søde Løn
Og Uskyld paa Overflod hviler.

Jeg kiender i Dalen et Opholdssted,
Hvor Godhed og Glæde modtage,
Og ædel Tilfredshed fra trygge Bred
Paa Storlivet skuer tilbage.

181

Jeg kiender derinde en Glut saa øm,
Saa from og med Viisdom fortroelig,
Hvis Liv er saa reent som en Seraphs Drøm
Om Glæden i Menneskers Boelig.

Jeg kiender, o Glut! i dit ømme Bryst
Et Hierte, min Ære og Lykke -
O naar skal jeg kiende den seene Lyst
Til troefaste Barm dig at trykke!