Staffeldt, A. W. Schack von IX. Erindring og Haab [Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige]

IX
Erindring og Haab

Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige
Sukker efter hvad jeg før besad,
Som om Aanden alt i Svaneqvad
Vilde til sit Fødeland bortvige.

Snart de Elskedes Phantomer stige
For mit Blik, i yndig malet Rad,
Dog blant dem, fra Tusciernes Stad1),
Skrider seirende Diones Lige.

* 190

Sult paa Florents's Høie2) leirer sig,
Arno's Bølge mod sit Udspring triller
O Theresa! før jeg glemmer dig!

Slette, Bierg og Hav fra dig mig skiller,
Derfor Døden blidt tilsmiler mig
Mens i Himlen jeg dit Billed' stiller.

*