Indhold
- Trykte digte 1782-1803
- Til Phylllis
- Elise
- Den største Heslighed
- Phanine
- Sang, siungen i Gøttingen den 29 Januarii 1792
- Budet
- Til Veemodigheden. Sonnet
- Længsel
- Digteren. Rhapsodie
- Forskeren
- Der Zweifler am Grabe seinesVaters
- Der Morgen
- Die Stunde der Andacht
- Auf den Trümmern der Gleichen. Sonett
- Die Stätte. Sonnet
- Til Lykken
- Høstfølelse ved Leinen. Sonnet
- Tilbagevendelsen
- Fredens og Frihedens Fest. Cantate
- Paa Arveprindsessens Død
- Udødelighed. En Sonnet
- Menneskets Kald. Plus ultra
- Elvin og Elvina
- Det Bedre. (I en Stambog)
- Til den Helliganede
- Det dobbelte Bedrag. Sonnett
- Erindringer [Jeg hende saae, o søde Minde]
- Søstrene. (I en Stambog)
- Kun Glemmigikke. Sonnet
- Raadet. (i et Exemplar af Messiaden)
- Gienkomst
- Himmelsynet. Sonnet
- Til den Troløse
- Ved Christushovedet, af Annibale Carracci, i det Dresdenske Gallerie
- Skadesløshed
- Til Qvinden
- Til Eros
- Sange for den 28 og 29 Januar 1801
- Epistel til Henriette den 25de September 1797
- Ode mine Vaabenbrødre tilegnet ved Fanernes Imodtagelse
- Kriegsgesang
- Sang for Kronprindsens Livkorps
- Frieriet. Fragment i Stanser
- Svanesang
- Annalil
- Til en Moder
- Den Forførte
- Sonnetter
- Til Marco, en Venetianer
- Til Mennesk'heden. 1793
- Platonismus
- Fortrydelse. Sonnet
- Stum og forfærdet staaer ved Edvards Liigfærd Athene
- Ach! er stirbt! - mit zarter Mutter-Klage
- Sonnetter
- Til den uendelige Natur
- Opfordring
- Ode. I den franske Ultrarevolutionsperiode
- Paa et aftalt Samlingssted [Alt Dagen sig]
- Tamira og Rizamor. Fragment i Stanser
- Sang [Jeg kjender et Land som i Bølgernes Favn]
- Nødvendighed
- Sonnetter
- Dæmonen
- Indbydelse
- Tvivl og Troe
- Barndommen
- Gesang für die Kronprinzessin von Dännemark, zu singen an der Wiege [Sanftgebohrne, Engelsbild]
- Ode til Harmonien
- Til Harmonien
- Englene i Hytten
- Brylluppet
- Erindringer [Andre forkynde hvert Slag]
- Til Hiertet [Hvad fattes dig, Hierte?]
- Sang [Jeg kjender et Land, et velsignet Land]
- Paa et aftalt Samlingssted [Staaer Dagens Vogn]
- Natlig Fest
- Sonnetter
- I. Genierne
- II. Ved Staden Wiens Beskuelse fra Gallizinbierget
- III. Den Troefaste
- IV. Til min Genius
- V. Tempelhallen. Ved Indfarten i Brentafloden
- VI. Ved en Amor af Mengs. - I den churfyrstlige dresdenske Samling af Pastelstykker
- VII. Fredensriget
- VIII. Tilstaaelsen
- IX. Erindring og Haab [Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige]
- X. Til Marchesi. Efter en blid Aria
- XI. Faklen
- XII. Ved Midnat
- Ax og Blomster
- Enevoldsherren
- Foraarshymne
- Til Phantasien [Forlad ei, hulde Phantasie]
- Hiertets Philosophie
- Sørgesang om Asan-Aga's Hustrue. (Efter det Morlakkiske)
- St. Jørgen fra Søen
- Elskovs Rige
- Trækfuglen [Fra kolde Himmel hænge]
- Det Venetianske Foraarsgilde
- Bærret. (Oldrussisk)
- Til Sephir. (Efter det Spanske af Villegas)
- Blomsterne
- Af den røde Bog
- Taalmod
- Samme (1)
- Betingelse
- Sammenligning
- Til de Syge
- Det Ypperste
- Tilfredshed
- Stoicisme
- Valg
- Kongen
- Simplicitet
- Uvidenhed
- Den gode Skuespiller
- De Viises Coquetterie
- Glæderne
- Alteret
- Til de æsthetiske Realister
- Til Theoristerne
- Digterprøve
- Det Frivillige
- Til Digteren
- Formen
- Selvtilbedelse
- Over Bryllupssalen
- Til Delia
- Til * * *
- Beskedenhedsreglen
- Philosophiens Oprindelse
- Undseelsen
- Samme (2)
- Fuldendelse
- Sonnetter
-
Digte 1804
- Digte
- FØRSTE AFDEELING
- Indvielsen
- Troubadouren
- Emmelina
- Jagten
- Jertegnet
- Et Aar i Padua
- Agnar og Aslaug
- Den grædske Blomsterpige
- Havmanden og Fiskerinden
- Harpespilleren i Kong Erik Eiegods Leir
- Tilbagekomst
- Barden
- Ephemeren
- Ved Emmas Dødsseng. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Harpen
- Den hellige Therese
- Havfruen og Kongen
- Naturdatteren
- Kong Frode og Gubben
- Jægeren
- Fugleapotheose
- Trende Nætter
- Forfædrene
- Snedkeren og hans Drenge, i Pestens Tid
- Den ottende Søn
- Ruinens Indvaaner
- Juuledød
- Kongen af Tyrus og Tiggersken
- Elverpigerne og Børnene
- Melancholie. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Ederduunsankerne
- Den Vanvittige
- Rigsdagen i Helvede
- Kampen mellem Havmanden og Biergtrolden
- Den nye Øe
- Ynglingen fra Megæra
- ANDEN AFDEELING
- Kunstnerlængsel
-
Prometheus eller Menneskets Skabelse
- Elementaraanderne
- Gnomer
- Ondiner
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- Prometheus
- Gnomer
- Ondinerne
- Sylfer og Salamandre
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- De lyse Feer
- De lyse Feers Dronning
- Hiertets lyse Feer
- Phantasiens lyse Feer
- Fornuftens lyse Feer
- De sorte Feer
- De sorte Feers Dronning
- Hiertets mørke Feer
- Phantasiens mørke Feer
- Fornuftens mørke Feer
- Genien
- Paa Toppen af Mont-Cenis
- I Høsten
- Lillas Minde
-
Ganimed
- Ganimed ved Solens opgang vaagnende paa Bierget Ida
- Chor af Mænader
- Ganimed
- Chor af Krigere
- Een
- Ganimed
- Nais med Hyrder og Hyrdinder
- Chor af Hyrder og Hyrdinder
- Een
- Alle
- Romanze
- Nais og Ganimed
- Ganimed
- Tre En Mænas
- En Kriger
- En Hyrdinde
- Ganimed
- En Hyrde
- Ganimed
- Nais
- Almeent Chor
- En Hyrde som Altrets Tiener
- Alle
- Heltedyrkelse
- Under Lillas Vinduer
- Til Naturkraften
- Ved en døende Sommerfugl
- Aftenhøitid
- Digterne
- Blomsten
- I Canovas Værksted
- Ved Søen
- Digterphantasie. Om Vinteren
- Drømmene
- Dativen
- Til Phantasien [Du, mit Livs velsignede Gudinde]
- Det Uopnaaelige
- Digterbekiendelse
Alle forekomster
Digteren
Rhapsodie
✂
Naturens skiønne Paradiis
Fortryller Skaldens lyse Øie -
Han knæler ned for Dagens Lys
Nyefødt paa Østens røde Høie.
Ved Kildens flydende Krystal,
Ved Oceanets Bølgetrængsel,
Ved Elvens seierrige Fald
Undflygtet Fødeklippens Fængsel,
I Lundens tempellige Skiød
Hvor eenlige Betragtning troner,
Der møder ham den Himmelfred
Som smilende hans Harm forsoner. -
Han stiger op hvor Skyer sig
Om Klippens nøgne Isse trænge,
24
Hvor svangre Uveir gyselig
Ud over Dybets Taushed hænge;
Hvor Hymnen med opsvulmet Bryst
Sin Flammevinge freidig hæver,
Med høitopløftet Syn og Røst
Op for Alfaders Aasyn svæver. -
Han styrter sig i Grotter ned
Hvor selv Alciders Kiækhed blegner,
Selv Glædernes Erindring død
Hen for Melankolien segner.
Dybt hylled ind i natlig Flor,
Udstønnende en bange Tone,
Fremragende blandt Sorgers Chor,
Seer han Gudinden paa sin Trone,
Og fly'r, forfulgt af Rædslers Fjed,
Langt fra Melankoliens Rige,
Af Orkus' Nat til Lysets Bred,
Til Glæders Kreds igien at stige. -
Naar Helios i Havets Skiød
Sin Fakkels gyldne Flamme slukker,
Og Søvnens Gud i himmelsk Fred
Den tause Lidende indvugger;
Naar Drømmene med tvivlsomt Blik1)
Nedsvæve paa Selenes Straaler,
Uddryppe Guders Nektardrik
I Søvnens lethefyldte Skaaler;
Naar tunge Skykolosser sig
Fra Bierges mørke Lunde velte,
Med Maanens Lys, Gravlampen lig
I Mausolæer, sammensmelte,
Naar underfulde Syners Tal
Somnus, & incerto somnia vana pede.
TIBUL Lib. II. Eleg I.V. 89. 90.
Skulde et tvivlsomt Blik være ligesaa charakteristisk som den svage Fod? 25✂
Da for hans drukne Øie svømme,
Og Længselet med bange Kald
Fremlokker fierne Tid i Drømme;
Naar Anelsen bag Stierners Lys
Hvor Haabets Vinger bange falde,
Forraader ham et Paradiis
Hvorhen ham Fædres Siele kalde -
Da knæler han - som Offerrøg
Opstiger stille Damp fra Engen -
Ved Roden af en hellig Eeg,
Andægtig rørende ved Strengen;
Og ved dens første, svage Lyd
Hans Aand saa bange - salig bæver;
Indtil den nu til Guders Fryd
Paa Harmoniers Hav undsvæver.