Staffeldt, A. W. Schack von Paa et aftalt Samlingssted [Alt Dagen sig]

Paa et aftalt Samlingssted

Alt Dagen sig i Purpurfolder dølger
Ved Havets ventende, forgyldte Bryst,
Og Maanen rødmende, lig Bruden, følger,
Velkommen hilst ved Nattergalens Røst.

Saa sagde Hun: »Naar Dagens Konge svinder
Og Maanen smiler Fred og Slummer ned,
Da vaagner Kjerlighed og du mig finder
Ved Klagepilen hist ved Bækkens Bred.«

Saa loved' Hun - og Hun kan ikke svige,
Med Sandhed Spøg paa hendes Læbe boer:
Saa vist som Solen atter vil fremstige,
Hun kommer og indløser dette Ord.

Hun kommer - Hør det fra Din Stjernebue
Du, Himlens Gud, og see mig lykkelig!
Modtag, Dig tændtes ingen Offerlue
Saa skjøn som det, mit Blik der takker Dig!

Modtag, mens rundt omkring Naturen tier
Sødtblundende, med sagtnet Aandedrag,
Modtag til Stjernekorets Harmonier
En Hymne i hvert saligt Hjerteslag!

Saa salige kun de Udødelige
Forsamles hist ved Glædens første Væld,
Hvi tør da her, i Nattens øde Rige,
En Dødelig indaande Himlens Hæld?

O du, som luttred', løfted' dette Hjerte,
Hvis engleblide Smil, mit andet Bliv,
Mig Jordens Ynde, Himlens Mildhed lærte,
Blidt overstraalende mit mørke Liv;

125

O du, som mig i Gratiernes Kjæde
Sødt fængslede til skjønne Sjeles Fryd!
Hvis hellig stille Daad og rene Glæde
Omgav med dobbelt Ynde Pligt og Dyd;

O du - men jeg forgjeves stræber
At fatte Dig, Din Ynde og mit Held:
O lad til Offer da paa Dine Læber
Mig i et Kys udstrømme Livets Væld!