Indhold
- Trykte digte 1782-1803
- Til Phylllis
- Elise
- Den største Heslighed
- Phanine
- Sang, siungen i Gøttingen den 29 Januarii 1792
- Budet
- Til Veemodigheden. Sonnet
- Længsel
- Digteren. Rhapsodie
- Forskeren
- Der Zweifler am Grabe seinesVaters
- Der Morgen
- Die Stunde der Andacht
- Auf den Trümmern der Gleichen. Sonett
- Die Stätte. Sonnet
- Til Lykken
- Høstfølelse ved Leinen. Sonnet
- Tilbagevendelsen
- Fredens og Frihedens Fest. Cantate
- Paa Arveprindsessens Død
- Udødelighed. En Sonnet
- Menneskets Kald. Plus ultra
- Elvin og Elvina
- Det Bedre. (I en Stambog)
- Til den Helliganede
- Det dobbelte Bedrag. Sonnett
- Erindringer [Jeg hende saae, o søde Minde]
- Søstrene. (I en Stambog)
- Kun Glemmigikke. Sonnet
- Raadet. (i et Exemplar af Messiaden)
- Gienkomst
- Himmelsynet. Sonnet
- Til den Troløse
- Ved Christushovedet, af Annibale Carracci, i det Dresdenske Gallerie
- Skadesløshed
- Til Qvinden
- Til Eros
- Sange for den 28 og 29 Januar 1801
- Epistel til Henriette den 25de September 1797
- Ode mine Vaabenbrødre tilegnet ved Fanernes Imodtagelse
- Kriegsgesang
- Sang for Kronprindsens Livkorps
- Frieriet. Fragment i Stanser
- Svanesang
- Annalil
- Til en Moder
- Den Forførte
- Sonnetter
- Til Marco, en Venetianer
- Til Mennesk'heden. 1793
- Platonismus
- Fortrydelse. Sonnet
- Stum og forfærdet staaer ved Edvards Liigfærd Athene
- Ach! er stirbt! - mit zarter Mutter-Klage
- Sonnetter
- Til den uendelige Natur
- Opfordring
- Ode. I den franske Ultrarevolutionsperiode
- Paa et aftalt Samlingssted [Alt Dagen sig]
- Tamira og Rizamor. Fragment i Stanser
- Sang [Jeg kjender et Land som i Bølgernes Favn]
- Nødvendighed
- Sonnetter
- Dæmonen
- Indbydelse
- Tvivl og Troe
- Barndommen
- Gesang für die Kronprinzessin von Dännemark, zu singen an der Wiege [Sanftgebohrne, Engelsbild]
- Ode til Harmonien
- Til Harmonien
- Englene i Hytten
- Brylluppet
- Erindringer [Andre forkynde hvert Slag]
- Til Hiertet [Hvad fattes dig, Hierte?]
- Sang [Jeg kjender et Land, et velsignet Land]
- Paa et aftalt Samlingssted [Staaer Dagens Vogn]
- Natlig Fest
- Sonnetter
- I. Genierne
- II. Ved Staden Wiens Beskuelse fra Gallizinbierget
- III. Den Troefaste
- IV. Til min Genius
- V. Tempelhallen. Ved Indfarten i Brentafloden
- VI. Ved en Amor af Mengs. - I den churfyrstlige dresdenske Samling af Pastelstykker
- VII. Fredensriget
- VIII. Tilstaaelsen
- IX. Erindring og Haab [Tidt jeg giennem Mindets Skyggerige]
- X. Til Marchesi. Efter en blid Aria
- XI. Faklen
- XII. Ved Midnat
- Ax og Blomster
- Enevoldsherren
- Foraarshymne
- Til Phantasien [Forlad ei, hulde Phantasie]
- Hiertets Philosophie
- Sørgesang om Asan-Aga's Hustrue. (Efter det Morlakkiske)
- St. Jørgen fra Søen
- Elskovs Rige
- Trækfuglen [Fra kolde Himmel hænge]
- Det Venetianske Foraarsgilde
- Bærret. (Oldrussisk)
- Til Sephir. (Efter det Spanske af Villegas)
- Blomsterne
- Af den røde Bog
- Taalmod
- Samme (1)
- Betingelse
- Sammenligning
- Til de Syge
- Det Ypperste
- Tilfredshed
- Stoicisme
- Valg
- Kongen
- Simplicitet
- Uvidenhed
- Den gode Skuespiller
- De Viises Coquetterie
- Glæderne
- Alteret
- Til de æsthetiske Realister
- Til Theoristerne
- Digterprøve
- Det Frivillige
- Til Digteren
- Formen
- Selvtilbedelse
- Over Bryllupssalen
- Til Delia
- Til * * *
- Beskedenhedsreglen
- Philosophiens Oprindelse
- Undseelsen
- Samme (2)
- Fuldendelse
- Sonnetter
-
Digte 1804
- Digte
- FØRSTE AFDEELING
- Indvielsen
- Troubadouren
- Emmelina
- Jagten
- Jertegnet
- Et Aar i Padua
- Agnar og Aslaug
- Den grædske Blomsterpige
- Havmanden og Fiskerinden
- Harpespilleren i Kong Erik Eiegods Leir
- Tilbagekomst
- Barden
- Ephemeren
- Ved Emmas Dødsseng. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Harpen
- Den hellige Therese
- Havfruen og Kongen
- Naturdatteren
- Kong Frode og Gubben
- Jægeren
- Fugleapotheose
- Trende Nætter
- Forfædrene
- Snedkeren og hans Drenge, i Pestens Tid
- Den ottende Søn
- Ruinens Indvaaner
- Juuledød
- Kongen af Tyrus og Tiggersken
- Elverpigerne og Børnene
- Melancholie. Af en ufuldendt Selvmordercharakteristik
- Ederduunsankerne
- Den Vanvittige
- Rigsdagen i Helvede
- Kampen mellem Havmanden og Biergtrolden
- Den nye Øe
- Ynglingen fra Megæra
- ANDEN AFDEELING
- Kunstnerlængsel
-
Prometheus eller Menneskets Skabelse
- Elementaraanderne
- Gnomer
- Ondiner
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- Prometheus
- Gnomer
- Ondinerne
- Sylfer og Salamandre
- Sylfer
- Salamandre
- Alle
- De lyse Feer
- De lyse Feers Dronning
- Hiertets lyse Feer
- Phantasiens lyse Feer
- Fornuftens lyse Feer
- De sorte Feer
- De sorte Feers Dronning
- Hiertets mørke Feer
- Phantasiens mørke Feer
- Fornuftens mørke Feer
- Genien
- Paa Toppen af Mont-Cenis
- I Høsten
- Lillas Minde
-
Ganimed
- Ganimed ved Solens opgang vaagnende paa Bierget Ida
- Chor af Mænader
- Ganimed
- Chor af Krigere
- Een
- Ganimed
- Nais med Hyrder og Hyrdinder
- Chor af Hyrder og Hyrdinder
- Een
- Alle
- Romanze
- Nais og Ganimed
- Ganimed
- Tre En Mænas
- En Kriger
- En Hyrdinde
- Ganimed
- En Hyrde
- Ganimed
- Nais
- Almeent Chor
- En Hyrde som Altrets Tiener
- Alle
- Heltedyrkelse
- Under Lillas Vinduer
- Til Naturkraften
- Ved en døende Sommerfugl
- Aftenhøitid
- Digterne
- Blomsten
- I Canovas Værksted
- Ved Søen
- Digterphantasie. Om Vinteren
- Drømmene
- Dativen
- Til Phantasien [Du, mit Livs velsignede Gudinde]
- Det Uopnaaelige
- Digterbekiendelse
Alle forekomster
Paa Toppen af Mont-Cenis
✂
Hvilket Uveir! Storm og Torden døve,
Eegens Rod omfavnes af dens Top,
Skoven styrter; Søer, Floder støve
Under Stormens Slag i Taage op.
✂
Gemsen tumler ned fra frosne Bølger,
Uveirsdøden over Bierget gaaer;
Ulven venlig sig i Hiorden dølger,
Skræk om Alt en Slægtskabskiæde slaaer.
✂
Mennesket de vredne Hænder folder,
Og et Tempel hver en Hytte er,
Hvert et Haab i Undergangen holder
Sig ved Bøn og ydmyg Tempelfærd.
✂
Lyn i Lyn sig om min Isse slynge,
Og som fra den høie Klippestrand,
Skuer jeg et Hav af Dunster gynge
Over dybe, havbundlige Land.
✂
Uadskilte Lyn mit Øie blinder,
og sig Lyset selv tilintetgiør;
Hvert et Brag i Almeenbuldren svinder,
Døvende, den i sig selv hendøer.
✂
Ras Og hyl, Orkan! og brøl, o Torden!
Bæv i hver en Aare, Risefield!
Bryd, du fangne Ild! bryd ud af Jorden,
Havet drik! Sug Floden af dens Væld!
✂
Hvilken bange Vellyst! liflig Gruen!
Orm og Guddom stride i mit Bryst:
Denne seirer - o Natur! din Truen
Kun mig ryster til en Seraphs Lyst.
✂
Min udødelige Aand sig hæver
Høiere i Altings Undergang,
Paa lynvinget Tordenvogn den svæver
Triumpherende med Seierssang.
✂
Kun en Boble, som paa Havet springer,
Er et Skybrud for min stærke Aand,
Thi selv Undergangen jeg paatvinger
Skiønhedskrandsen med min Skaberhaand.
✂
Ja! naar Sole aldrende udbrænder,
Kloder smuldre - da udødelig,
Da guddommelig jeg mig erkiender,
Og o Alaand! Fader hilser dig.
✂
Denne Tryghed ved Naturens Gruen,
Denne Fasthed midt i Altings Fald,
Denne Fryd ved Undergangs Beskuen
Vidner om mit grændseløse Kald.