Staffeldt, A. W. Schack von Ode. I den franske Ultrarevolutionsperiode

Ode I den franske Ultrarevolutionsperiode

Ak! hvor er jeg og hvad? Dyrkede Skygger, op!
Op af Gravenes Nat! Sokrates! Phocion!
Og du, Største paa Jorden,
Som i Theben den Ypperste!1)

Styrt dit Fyldehorn ud, Geßnerske Genius!
Hvert et Billede bær Glandsen af Dydens Smil.
Klopstock! lad i dit Huulspeil
Himlen stige til Jorden ned.

Ak! hvor er jeg og hvad? Nærmere, Dyders Chor!
Alt hvad mindet ved Sagn, skabt ved Fornuft og Kunst,
Jordforskjønnende smiled',
Samlet være ved Skjaldens Barm!

Troe paa Menneskeværd! hold mig i Favn, at ei
Tvivlens Malstrøm mig ei hvirvle fra Lyset ned
Naar Fornuften selv drager
Lasten trællende i Triumph,

Medens ryggesløs Spøg gøglende leger med
Misfærds blodige Dolk, skoggerende Latter vildt
Haaner Menneskeheden,
Ryster, Zeus! din ældgamle Stol.

*