Staffeldt, A. W. Schack von Forskeren

Forskeren

Jordklodens underfulde Pragt
Ei fængsler Forsk'rens Ørneøie -
Han modig vover Solens Magt
I kiække Slutninger at veie;
Opdager Maanens Sympathie
Med Oceanets vilde Bølge:
Opiler alt hvad vil undflye,
Og blotter alt hvad sig vil dølge.
Han røver som Prometheus hist
Kiæk Zeus-Kronions Flammepile,
Og byder dem forbi sit Bryst
Ved sine Fødder døde hvile.
Han svæver op ved Lamberts Haand
Til Orioners Cycloider,
Tryg seer dem cirkle ved det Baand,
Som ei af Skiebnens Hænder glider.
26 Han hører under sine Fied
Talløse Sphærers Hær sig velte
Om Soles Vesta-Arnested
Og hen i Harmonier smelte.
Han skuer med seraphisk Lyst
At alt i stadig Hvirvel iler
Og - støttet til den største Trøst -
Tryg paa Nødvendigheden hviler.